Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00504

Resumé

Ekstra Bladet omtaler i artiklen ” Sejr over andelsbanditter” og flere andre en cand.jur. Ekstra Bladet betegner ham som stråmand. Da Ekstra Bladet ikke kan dokumentere, at oplysningens rigtighed, og da det kan skade den pågældende at blive kaldt stråmand, får han ret til at få bragt sin version i Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Nævnet finder på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at Ekstra Bladet har søgt at forelægge sagens oplysninger for klager, der over for mediets journalist anførte, at brugen af betegnelsen stråmand var faktuelt forkert.

På baggrund af parternes modstridende oplysninger kan Pressenævnet ikke tage stilling til, om beskyldningen er korrekt. Da det fremgår af artiklerne, på hvilket grundlag beskyldningen fremsættes, og da Ekstra Bladet har forelagt sagen for klager, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beskyldningen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet.

I artiklerne fremkom udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger”. Det er nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Uanset, at [Klager] efter det oplyste ikke er bodybuilder eller på noget tidspunkt har dyrket bodybuilding, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladets omtale af klager som bodybuilder. Nævnet lægger herved vægt på, at der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af en vis satirisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil er det muligt at se det billede, som var bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe billedet uden samtykke.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladets brug af billedet fra Facebook.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] i forbindelse med etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder som ovenfor anført, at udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger” klart fremstår som vurderinger, og [Klager] er ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk til at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Ekstrabladet har ikke dokumenteret, at [Klager] er stråmand

[Underrubrik]

”Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Sejr over andelsbanditter med underrubrikken Fupnummer underkendt. Den blev senere fulgt op af flere andre artikler, og i flere af dem bliver [Klager] kaldt for stråmand.

Da oplysningen kan medføre skade af betydning for [Klager], og da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningens rigtighed, er han berettiget til at få bragt et genmæle:

Jeg er af Ekstra Bladet i juli måned flere gange blevet omtalt som stråmand for sælgeren af den ejendom, som blev erhvervet ved etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

Dette er ikke korrekt.

Cand. jur. [Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt den 13. juli 2013 i Ekstra Bladet og den 13. og 14. juli 2013 på ekstrabladet.dk, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Sagen er afgjort sammen med sag nr. 13-70-00509, [Person A] mod Ekstra Bladet, sag nr. 13-70-00511, [Person B] mod Ekstra Bladet, og sag nr. 13-70-00512, [Person C] og [Person D] og [Person E] mod Ekstra Bladet.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 13. juli 2013 på side 10-11 artiklen ”SEJR OVER ANDELSBANDITTER” med underrubrikken FUPNUMMER UNDERKENDT: Professionelle investorer har intet at gøre i andelsforeninger. Det slår en byretsdom fra i går fast”. Af artiklen fremgik følgende:

”De troede, at de havde fundet en fantastisk pengemaskine: Ejendomsinvestoren [Person E] købte i 2010 udlejningsejendommen på hjørnet af Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

Bagefter flyttede han sammen med sine stråmænd proforma ind i ejendommens 10 tomme lejligheder, hvorefter de rottede sig sammen med nogle lejere, stiftede en andelsforening, der så efterfølgende købte ejendommen.

Pludselig var [Person E] og hans stråmænd andelshavere og bestyrelsesmedlemmer i en ejendom, han kort forinden havde købt på tvangsauktion via sit firma.

Og med hjælp fra advokaten [Person F] skruede de efterfølgende prisen på ejendommen kraftigt op.

Og vupti: Nu kunne andelsbanditterne score milliongevinster ved at sælge de stærkt opskruede andelsbeviser videre til helt almindelige boligsøgende, som ikke havde en kinamands chance for at vide, at andelsforeningen var et potentielt fallitbo.

En fremgangsmåde, som Ekstra Bladet afslørede første gang i februar 2012, og som i går blev oprullet i en opsigtsvækkende retssag.

Kulmination på lang strid

Men i går slog Københavns Byret fast at, andelsbanditterne, der reelt er at sidestille med professionelle investorer, intet har at gøre i en andelsforening. Blandt andet fordi de solgte ejendommen til sig selv, og fordi de reelt ikke har boet i de andele, de overtog og solgte.

- Dommen er meget tilfredsstillende. Den slår fast, at [Person E] og kredsen omkring ham ikke kunne indtræde gyldigt som andelshavere i foreningen. Det er simpelt hen ulovligt, siger [Person G], der er advokat for andelshaverne og partner i Grubbe Advokater.

Advarede potentielle købere

Byrettens dom er kulminationen på en lang strid i foreningen.

Ekstra Bladets skriverier om sagen tilbage i 2012 fik nemlig otte almindelige andelshavere op af stolen, og siden har de gjort samlet front imod andelsbanditterne.

Sagen endte i retten, og som retssagen skred frem, tegnedes et billede af andelsbanditterne, som blev mere og mere desperate på grund af den store modstand fra andelshaverne.

En af dem, der gav modstand, var [Person H], hvis datter er andelshaver i foreningen og har købt sin lejlighed til 600.000 kroner af [Person E]s kone, [Person D].

Han advarede som bestyrelsesmedlem potentielle købere imod at købe lejligheder af andelsbanditterne, hvorfor handlerne gik i vasken.

Kombineret med Ekstra Bladets skriverier om foreningen betød det, at andelsbanditternes andele var usælgelige.

Handler om penge

I stedet handlede banditterne lejligheder indbyrdes uden overdragelsesdokumenter, og under retssagen kom det frem, at selv den daværende administrator mistede overblikket over, hvem der solgte hvilke lejligheder til hvem.

[Person E] havde ikke mulighed for at dukke op i retten, da han blev syg på første retsdag. Til stor ærgrelse for banditternes advokat, [Person B].

Derfor fik retten aldrig [Person E]s forklaring på, hvad der egentlig skete i maskinrummet.

Til gengæld vidnede en 'afhopper' og tidligere stråmand, [Person I], om [Person E]. Han fortalte, at banditternes eneste formål med at engagere sig i foreningen var at score så stor en økonomisk gevinst som muligt.

- For [Person E] handler det om penge. Han er ligeglad med mennesker, lød karakteristikken fra [Person I].

Banditternes advokat [Person B] oplyste i går til Ekstra Bladet, at han ikke havde tid til at kommentere rettens afgørelse. Det er heller ikke lykkedes at få en kommentar fra [Person E].”

Til artiklen var bragt faktaboksen ”DERFOR BLEV DE DØMT”, hvoraf følgende fremgik:

”At andelsbanditternes forretninger er kendt ulovlige af Københavns Byret skyldes ikke mindst en paragraf i andelsboligloven, som lyder sådan:

'Den, der overdrager en ejendom til en andelsboligforening, kan ikke indtræde som medlem af foreningen eller betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller foreningens drift'

Retten har vurderet, at det lige præcis er, hvad [Person E] og hans stråmænd har gjort: Haft indflydelse på en andelsforening i en ejendom, de selv har overdraget.”

Artiklen og faktaboksen blev uden væsentlige ændringer bragt samme dag på ekstrabladet.dk.

På side 11 bragtes endelig faktaboksen ”Sådan gør andelsbanditterne” med følgende indhold:

[Person E] og hans kone [Person D] opkøber i 2010 via selskabet Inwestor Aps ejendommen Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

[Person E] ved – som ejer af ejendommen – at der er mange tomme lejligheder i den. Derfor lader han sine stråmænd flytte ind i de ti tomme lejligheder, der er i ejendommen. Stråmændene tæller blandt andet konen [Person D], bodybuilderne [Klager] og [Person A] samt ægteparrets stuepige [Person C].

Med de mange stråmænd har [Person E] let ved at sætte gang i en proces, der har et formål: At der skal stiftes en andelsforening, der skal købe ejendommen. Altså sælger han i princippet ejendommen til sig selv. Dernæst lokker han tilpas mange lejere til at være med. Guleroden er en opskrivning af ejendommens værdi, så lejere og stråmænd fra den ene dag til den anden scorer flere hundrede tusinde kroner.

Opskrivningen sørger advokat [Person F] for. I samarbejde med valuarerne [Person J] og [Person K] opskriver han værdien af ejendommen således, at ejendommen på papiret stiger fra de 29,9 mio. kroner, den netop er købt for, til nu at være 42,1 million kroner værd.

Dermed stiger værdien på de enkelte andele, som både [Person E] og hans stråmænd har købt billigt. Nu kan de sælge deres andele for halve og hele millioner. Men hvad de nye købere ikke ved er, at foreningen reelt er et fallitbo, og at der venter store økonomiske udfordringer, når andelsbanditterne er strøget med indskuddene.

Salget af de mange lejligheder blev dog delvis forpurret, efter at Ekstra Bladet skrev om sagen og en gruppe tidligere lejere samt nye andelshavere tog affære.

[Person E] og konen har efter denne skabelon beriget sig selv i mindst fire storkøbenhavnske ejendomme. Ud over ejendommen Øster Søgade/Sølvgade drejer det sig om ejendomme i Ungarnsgade, Birkegade samt på Vigerslevvej.”

Faktaboksen var illustreret af billeder af [Person D], [Person E], [Klager], [Person A] og [Person C]. Billedet af [Klager] viste ham i bar overkrop set fra skuldrene og opefter.

Billederne illustrerede endvidere faktaboksen ”DERFOR BLEV DE DØMT” på ekstrabladet.dk.

ekstrabladet.dk bragte den 14. juli 2013 artiklen ”Advokat sovset ind andelsbanditters lyssky forretninger” med underrubrikken ”[Person B], der er advokat for andelsbanditten [Person E], købte selv et andelsbevis til spotpris”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at andelsbanditten [Person E] samt hans stråmænds hærgen i en københavnsk andelsforening er ulovlig.

Det har Københavns Byret slået fast.

Under retssagen benyttede andelsbanditterne sig af advokat [Person B] – en ulasteligt klædt mand i skjorte og lærredsbukser, som under retssagen kæmpede bravt for, at hans klienter skulle komme helskindet ud af deres investeringsfidus ved at lade andelsforeningen Øster Søgade/Sølvgade gå konkurs.

Til trods for, at hans klient, [Person E], aldrig dukkede op i retten, kæmpede [Person B] en brav kamp for sin klient.

Og det er måske ikke tilfældigt. For forholdet mellem [Person E] og [Person B] er mere end blot et almindeligt klient-advokat-forhold.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.”

Til artiklen var bragt faktaboksen ”Andelsbanditternes fede fidus”, hvoraf følgende fremgik:

”Som Ekstra Bladet skrev i går, så er en gruppe ejendomsinvestorers proformaengagement i en københavnsk andelsforening dømt ulovligt af Københavns Byret.

Deres fidus i korte træk denne:

Ejendomsinvestoren [Person E] købte i 2010 udlejningsejendommen på hjørnet af Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

Bagefter flyttede han med sine stråmænd proforma ind i ejendommens 10 tomme lejligheder, hvorefter de rottede sig sammen med nogle lejere og stiftede en andelsforening, der så efterfølgende købte ejendommen. Dermed var [Person E] og hans stråmænd pludselig andelshavere og bestyrelsesmedlemmer i en ejendom, der kort forinden var købt på tvangsauktion via [Person E]s firma. Med hjælp fra advokat [Person F] skruede de efterfølgende prisen på ejendommen kraftigt op.

Og vupti: Nu kunne andelsbanditterne score milliongevinster ved at sælge de stærkt opskruede andelsbeviser videre til helt almindelige boligsøgende, som ikke havde en kinamands chance for at vide, at andelsforeningen var et potentielt fallitbo.

En fidus, som Ekstra Bladet afslørede første gang i februar 2012, og som siden delvis er gået i vasken, fordi en gruppe andelshavere gjorde fælles front mod andelsbanditterne efter Ekstra Bladets skriverier.

I forgårs slog retten så fast, at andelsbanditterne, der reelt er at sidestille med professionelle investorer, intet har at gøre i en andelsforening. Blandt andet fordi de solgte ejendommen til sig selv, og fordi de reelt ikke har boet i de andele, de overtog og solgte.

Et næsten identisk setup har [Person E] og hans stråmænd – som blandt andre tæller hans kone [Person D] og bodybuilderne [Person A] og [Klager] – lavet i tre andre københavnske ejendomme. En af dem er i dag en andelsforening på Ungarnsgade på Amager, og det var i forbindelse med stiftelsen af den, at [Person E]s advokat, [Person B], sikrede sig en lejlighed til spotpris.”

Faktaboksen var illustreret af de billeder, som illustrerede faktaboksene ”Sådan gør andelsbanditterne” i Ekstra Bladet og ”DERFOR BLEV DE DØMT” på ekstrabladet.dk.

Pressenævnet oversendte ved e-mail af 16. juli 2013 [Klager]s anmodning om genmæle til Ekstra Bladets ansvarshavende redaktør. Af genmælet fremgik følgende:

”I en artikelserie under overskriften "Andelbanditter" med fokus på bla. andelsboligforeningen A/B Østersøgade omtales Cand. Jur. [Klager] som andelsbandit og stråmand og som værende involveret i lyssky forretninger. Dette er udokumenteret og Cand.Jur. [Klager] er hverken stråmand eller andelsbandit og han er ikke involveret i lyssky forretninger. Cand.Jur. [Klager] har gennem sit selskab legalt købt sin andelsbolig i A/B Østerøgade og er som sådan andelsbolighaver i foreningen på lige fod med andre andelshavere."

Ekstra Bladet afviste den 18. juli 2013 anmodningen.

Yderligere oplysninger

Ifølge Den Danske Ordbog skal ”stråmand” forstås som:

”[En] person som en anden bruger som mellemhandler eller mellemmand, ofte til et ulovligt eller moralsk tvivlsomt forehavende”.

Af facebook.dk’s ”Politik for brug af data” fremgår af afsnittet ”Oplysninger, vi modtager om dig” bl.a. følgende:

”Offentlige oplysninger

[…]

Oplysninger, som altid er offentligt tilgængelige

De typer oplysninger, som er angivet nedenfor, er altid offentligt tilgængelige og behandles på samme måde som oplysninger, du selv beslutter at gøre offentlige.

Navn

Det hjælper dine venner og familie med at finde dig. Hvis du er utryg ved at dele dit rigtige navn, kan du altid slette din konto.

Profilbilleder og coverbilleder

De hjælper dine venner og familie med at genkende dig. Hvis du ikke har lyst til at gøre billederne offentlige, kan du altid slette dem. Når du tilføjer et nyt profilbillede eller coverbillede, er det tidligere billede fortsat offentligt tilgængeligt i albummet med dine profilbilleder eller coverbilleder, medmindre du sletter det.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han af Ekstra Bladet bliver omtalt som stråmand og som medvirkende i lyssky forretninger, inkluderet i et galleri af påståede andelsbanditter og bliver udstillet som bodybuilder. Ekstra Bladet har ingen dokumentation for disse påstande. [Klager] er hverken sagsøgt, sigtet eller dømt i de af Ekstra Bladet omtalte sager.

Det er ikke korrekt, når Ekstra Bladet oplyser, at mediet har rettens ord for, at det er berettiget at kalde [Klager] for stråmand. Klager er ikke part i den retssag, som Ekstra Bladet omtaler, og byrettens dom har ingen relevans for klager eller hans selskab. Retssagen vedrører [Person D] og [Person E] og deres to selskaber.

Det er heller ikke korrekt, når Ekstra Bladet oplyser, at [Klager] er gået aktivt ind i ejendommen ”ved at købe andelsbeviser og gå aktivt ind i arbejdet med at stifte en andelsforening med det formål at få andelskronen skrevet op.” [Klager] og hans selskab har købt andele i andelsboligforeningen A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 efter, at en uafhængig tredjemand og professionel valuar havde fastlagt andelskronen. [Klager] har aldrig været involveret i stiftelsen af foreningen, men er kommet ind i foreningen efter stiftelsen.

Hvis Ekstra Bladet mener, at [Klager]s køb af andele ligner stråmandsvirksomhed, skal mediet nøjes med at skrive dette. Ekstra Bladets læsere får utvetydigt den opfattelse, at det er et faktum, at klager er stråmand.

Den af Ekstra Bladet refererede vidneforklaring er taget ud af kontekst. Det fremgår endvidere af vidneforklaringen, at boligandelen blev købt for at anvende den til [Klager]s to børn, som skal flytte hjemmefra om nogle år. Erhvervsandelene, som ingen andre i foreningen ønskede, blev købt med henblik på fortjeneste gennem videresalg eller udlejning. Det forhold, at [Klager] har købt andele af [Person E] og håber på at have gjort et godt køb, berettiger ikke Ekstra Bladet til at kalde klager stråmand, andelsbandit eller indblandet i lyssky forretninger.

Ekstra Bladet har intet belæg for at konkludere, at [Klager] er mellemmand, der går [Person E]s ærinde. Den omtalte byretsdom giver heller ikke grundlag for denne konklusion.

Ekstra Bladet har tilsyneladende misforstået byrettens dom, der blandt andet fastslår, at den sagsøgte personkreds ikke har godtgjort, at selskaber ikke kunne erhverve boligandele i foreningen. Dommen viser dermed, at blandt andet [Klager]s selskab med rette er andelshaver. Derfor er det forkert, når Ekstra Bladet anfører, at det fremgår af byrettens dom, at der er tale om et ulovligt foretagende.

[Klager] har i to tilfælde haft dialog med journalisten bag artiklerne, og begge gange er journalisten blevet oplyst, at hans artikler er faktuelt forkerte. Anden gang oplyste [Klager] blandt andet, at brugen af betegnelsen stråmand er faktuelt forkert. Tredje gang journalisten henvendte sig, var det med henblik på at få en kommentar til den omtalte byretsdom, og da [Klager] ikke havde tid på opkaldstidspunktet, blev journalisten afvist. Artiklen blev bragt mindre end 24 timer senere.

[Klager] er ikke bodybuilder og har aldrig været det. Betegnelsen bodybuilder er negativt ladet, og omtalen som bodybuilder er usaglig og et forsøg at latterliggøre klagers person. Klagers fysik har ingen relevans for artiklens indhold.

Ekstra Bladet har i forbindelse med artiklerne anvendt et privat billede fra [Klager]s Facebook-profil uden at spørge om tilladelse. Profilen er en lukket profil og var det også, da Ekstra Bladet i november 2011 hentede [Klager]s billede.

Pressenævnet bedes på denne baggrund træffe afgørelse om, hvorvidt Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik i fremstillingen af klager som stråmand og andelsbandit i artiklerne samt uretmæssig brug/krænkelse af ophavsret i forbindelse med anvendelsen af et privat billede.

Da Ekstra Bladets artikler kan koste [Klager] stor økonomisk skade, anmodes om at der bringes et genmæle i sagen. Klager er allerede pr. 16. juli 2013 blevet kontaktet af to af hinanden uafhængige forretningspartnere, der begge har ytret bekymring vedrørende samarbejde med ham som følge af artiklerne.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at det er fuldt berettiget, at mediet bruger ordet stråmand om [Klager], hvilket Ekstra Bladet har rettens ord for jævnfør den dom, som er beskrevet i artiklen ”Sejr over andelsbanditter”.

Substansen i denne sag er, at [Klager] er forretningspartner med ejendomsinvestor [Person E], og som beskrevet i artiklerne har klager i A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 hjulpet [Person E] med at sætte sig på magten i ejendommen ved at købe andelsbeviser og gå aktivt ind i arbejdet med at stifte en andelsforening med det formål at få andelskronen skrevet op.

Ekstra Bladet benytter ordet stråmand om [Klager], fordi han sammen med en lang række andre navngivne personer har købt andele i foreninger efter et mønster, der ligner stråmandsvirksomhed. Det fremgår også af retsakterne fra sagen. Her gav [Klager] vidneforklaring, og af dommen fremgår blandt andet følgende referat:

”[Klager] har endvidere forklaret, at han købte Orion Invest ApS af [Person E] for 7-8 år siden. [Person E] er en del af hans netværk. Han er ikke for tiden involveret i en andelsboligforening, hvor [Person E] også er involveret, men det har han været tidligere, alt med forventning om fortjeneste. Orion Invest ApS har haft følgende andele i andelsboligforeningen: Sølvgade 105, 5. tv., Sølvgade 105, th., Sølvgade kælderen samt Øster Søgade kælderen, th. Andelsboligen Sølvgade 105, 5. tv., er blevet solgt til [Person L].”

[Klager] har således erkendt, at han er en del af [Person E]s forretningsnetværk, at han har haft fire andele, og at hans involvering i [Person E]s andelsforeninger handler om fortjeneste.

En forudsætning for, at [Person E]s andelsforretning kan lade sig gøre, er, at [Klager] og andre forretningspartnere køber andele. Da [Person E] jævnfør byrettens dom er hovedmanden bag den beskrevne forretningsmodel, er det Ekstra Bladets konklusion, at [Klager] udover at få en økonomisk gevinst også går [Person E]s ærinde. Dermed bruges han som mellemmand i en fælles interesse, som for begge parter handler om at sikre en økonomisk gevinst. Det er netop det, der ligger i at være stråmand. En stråmand hjælper hovedbagmanden med hans ulovlige forehavende, så det ulovlige sløres eller ser pænt ud på overfladen, og begge får en økonomisk gevinst ud af det.

Som det fremgår af byrettens dom, er der tale om et ulovligt foretagende:

”Sagsøgerne tilpligtes at anerkende, at de ikke gyldigt kunne indtræde som medlemmer af A/B Øster Søgade 36/Sølvgade 105 og ikke kan betinge sig nogen indflydelse på ejendommens eller andelsboligens drift.”

Sagsøgerne er i denne sammenhæng [Person D] og [Person E] og deres tilknyttede virksomheder. Deres virke i foreningen er altså ulovlig, og derfor er der også belæg for at kalde [Klager] stråmand.

Ekstra Bladet kan bekræfte, at mediet to gange har talt med [Klager] under former, som ikke havde karakter af et interview. Fredag den 12. juni 2013, hvor byretten kom med sin dom, ringede Ekstra Bladets journalist til klager, som afviste at tale med journalisten med ordene ”ingen kommentarer”. [Klager] har således haft mulighed for at blive hørt, men ønskede det ikke.

Ordet bodybuilder er brugt i betydningen ”pumpet” eller ”veltrænet”. Ekstra Bladet kunne også have brugt ordet muskelmand. Et kig på [Klager]s Facebook-profil, hvor han står i bar overkrop og viser sine muskler, er baggrunden for, at Ekstra Bladet kalder klager bodybuilder.

Billedet er hentet den 25. november 2011, da Ekstra Bladet første gang begyndte at interessere sig for persongalleriet bag [Person E]s andelsforretning. Dengang var [Klager]s Facebook-profil åben.

Det er i dag ikke muligt at tage et profilbillede fra en lukket Facebook-profil. At [Klager] tror, at Ekstra Bladet uberettiget har taget et billede af ham, skyldes, at billedet – da det blev hentet 25. november 2011 – er det samme som det, der er på Facebook-profilen i dag.

På denne baggrund afviser Ekstra Bladet at have tilsidesat god presseskik og afviser dermed også anmodningen om genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt Ekstra Bladet har krænket eventuelle ophavsrettigheder, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5.

Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningen har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager].

Nævnet finder på det foreliggende grundlag at kunne lægge til grund, at Ekstra Bladet har søgt at forelægge sagens oplysninger for klager, der over for mediets journalist anførte, at brugen af betegnelsen stråmand var faktuelt forkert.

På baggrund af parternes modstridende oplysninger kan Pressenævnet ikke tage stilling til, om beskyldningen er korrekt. Da det fremgår af artiklerne, på hvilket grundlag beskyldningen fremsættes, og da Ekstra Bladet har forelagt sagen for klager, finder nævnet ikke anledning til at kritisere Ekstra Bladet for at bringe beskyldningen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet.

I artiklerne fremkom udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger”. Det er nævnets opfattelse, at udsagnene klart fremstår som Ekstra Bladets vurderinger på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Uanset, at [Klager] efter det oplyste ikke er bodybuilder eller på noget tidspunkt har dyrket bodybuilding, finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladets omtale af klager som bodybuilder. Nævnet lægger herved vægt på, at der i dele af pressen er tradition for, at omtalte personer betegnes med udtryk eller øgenavne af en vis satirisk karakter.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1.

Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige. Dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen.

Uanset opsætningen af klagers Facebook-profil er det muligt at se det billede, som var bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk, uden at være accepteret som ”Facebook-ven” af klager. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at bringe billedet uden samtykke.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladets brug af billedet fra Facebook.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at oplysningen om, at [Klager] har været stråmand for [Person E] i forbindelse med etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105 ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtig. Da oplysningen er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

Nævnet finder som ovenfor anført, at udsagnene ”andelsbanditter” og ”lyssky forretninger” klart fremstår som vurderinger, og [Klager] er ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor.

I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. lovens § 39, pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk til at offentliggøre følgende:

[Rubrik]

Ekstrabladet har ikke dokumenteret, at [Klager] er stråmand

[Underrubrik]

”Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Sejr over andelsbanditter med underrubrikken Fupnummer underkendt. Den blev senere fulgt op af flere andre artikler, og i flere af dem bliver [Klager] kaldt for stråmand.

Da oplysningen kan medføre skade af betydning for [Klager], og da Ekstra Bladet ikke har dokumenteret oplysningens rigtighed, er han berettiget til at få bragt et genmæle:

Jeg er af Ekstra Bladet i juli måned flere gange blevet omtalt som stråmand for sælgeren af den ejendom, som blev erhvervet ved etableringen af andelsboligforeningen Øster Søgade 36/Sølvgade 105.

Dette er ikke korrekt.

Cand. jur. [Klager]

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. november 2013