Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00511

Resumé

Ekstra Bladets overskrift ”Advokat sovset ind i lyssky forretninger” har ikke dækning i artiklen. Derfor får Ekstra Bladet kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkterne A.1, A.3 og A.6.

Ekstra Bladet har i artiklen ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” kritisk beskrevet [Klager]s køb af en lejlighed i en andelsboligforening på Amager, og mediet har i den tilhørende artikel ”MILLIONFORRETNING En fed fidus” /faktaboks ”Andelsbanditternes fede fidus” kritisk beskrevet, hvordan [Person E] og hans samarbejdspartnere omdanner udlejningsejendomme til andelsboligforeninger med henblik på videresalg af andelene, og hvordan [Klager] i forbindelse med stiftelsen af en af disse andelsboligforeninger købte den omtalte lejlighed.

Pressenævnet finder ikke, at der er dækning for rubrikken ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” i den påklagede artikel.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet.

Det forhold, at Ekstra Bladet i en tilhørende artikel/faktaboks beskriver, hvordan klagers klient og dennes samarbejdspartnere etablere andelsboligforeninger, kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at [Klager] købte sin andelslejlighed i A/B Ny Ungarnsgade på stiftelsesvilkår, hvorved andelshaverne betalte 700 kroner i indskud pr. kvadratmeter. Ved andelsboligforeningens ekstraordinære generalforsamling den 26. marts 2010 blev det besluttet at benytte den offentlige ejendomsværdi til at beregne andelsværdien, hvorefter kvadratmeterprisen blev fastsat til 6.662,29 kroner.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for i artiklen at oplyse, at andelskronen blev skrevet op efter, at [Klager] havde købt sin lejlighed.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet finder, at udtrykkene ”BOLIG-KUP” og ”spotpris” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af den pris, som [Klager] har betalt for sin andelslejlighed i sammenligning med lejlighedens udbudte salgspris det følgende år.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” fremstår som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de i artiklen offentliggjorte oplysninger om [Klager]s køb af en andelslejlighed.

Nævnet finder som ovenfor anført, at ”BOLIG-KUP” og ”spotpris” fremstår som Ekstra Bladets vurdering.

Klager er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk offentliggøre følgende:

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for overskrift uden dækning i artiklen

[Brødtekst]

Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Advokat sovset ind i lyssky forretninger.

Artiklen beskrev advokat [Klager]s køb af en lejlighed i en andelsboligforening på Amager i forbindelse med stiftelsen af andelsboligforeningen og forud for opskrivning af foreningens andelskrone.

Pressenævnet finder ikke, at der er dækning for overskriften i artiklen. Derfor får Ekstra Bladet kritik.

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk den 14. juli 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

Sagen er afgjort sammen med sag nr. 13-70-00504, [Person A] mod Ekstra Bladet, sag nr. 13-70-00509, [Person B] mod Ekstra Bladet, og sag nr. 13-70-00512, [Person C] og [Person D] og [Person E] mod Ekstra Bladet.

1 Sagsfremstilling

Forløb forud for artiklen offentliggørelse

[Klager] orienterede ved e-mail af 11. juli 2013 Ekstra Bladets journalist om sin relation til andelsboligforeningen i Ungarnsgade. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende:

”Ganske kort om Ungarnsgade: Jeg hjalp foreningen med at finde en personlig andelshaver, nemlig min søn, til en af de ganske mange totalt misrøgtede lejligheder. I denne lejlighed var vægge mellem toilet og køkken og entre f.eks. nedrevet, og der var intet i køkkenrummet. Vi betalte samme indskud som ejendommens lejere. Og min søn istandsatte lejligheden, som han også boede i, fra A til Z bl.a. med etablering af badeværelse, nyt lækkert køkken med alt, ny el overalt, maling og tapetsering overalt, nye trægulve o.s.v. Kæresteforhold gjorde at han desværre flyttede, og så blev lejligheden sat til salg. Nettoresultatet blev et underskud på ca. 50.000 kr. selv om lejligheden var virkelig flot istandsat; der var ganske mange lejligheder sat til salg og markedet for andelslejligheder faldt generelt fordi rentefaldet på realkreditlån gjorde det mere attraktivt at købe en ejerlejlighed.

[…]

Andelskronen havde ikke noget med salgsbeslutning eller med salgsprisen at gøre, men er som altid et udtryk for en tilladt maksimalpris, og den blev i øvrigt ikke fastsat i november 2011 men ved foreningens stiftelse. I dag opnås generelt sjældent den tilladte maksimalpris. Det blev denne lejlighed da heller ikke udbudt til da den skulle sælges.

Ja, det var en helt regulær handel, ligesom en række tilsvarende handler med misrøgtede lejligheder. Altså købt på såkaldte stiftelsesvilkår, d.v.s. til samme pris som lejerne skulle give, men med den væsentlige forskel, at bl.a. denne lejlighed var ekstremt misrøgtet. Den blev ikke købt som en investering men til min søns bolig.

[…]

Jeg har fået et stort honorar for min store indsats i Ungarnsgade-sagerne, fuldt fortjent når jeg selv skal sige det. Lejligheden var ikke et vederlag.”

Ekstra Bladet bragte den 14. juli 2013 på side 8 artiklen ”ADVOKAT SOVSET IND I LYSSKY FORRETNINGER” med underrubrikken BOLIG-KUP: [Klager], der er advokat for andelsbanditten [Person E], købte selv andelsbeviser til spotpris”. Af artiklen fremgik følgende:

”I går kunne Ekstra Bladet fortælle, at andelsbanditten [Person E] samt hans stråmænds hærgen i en københavnsk andelsforening er ulovlig.

Det har Københavns Byret slået fast.

Under retssagen benyttede andelsbanditterne sig af advokat [Klager] – en ulasteligt klædt mand i skjorte og lærredsbukser, som under retssagen kæmpede bravt for, at hans klienter skulle komme helskindet ud af deres investeringsfidus ved at lade andelsforeningen Øster Søgade/Sølvgade gå konkurs.

Til trods for, at hans klient, [Person E], aldrig dukkede op i retten, kæmpede [Klager] en brav kamp for sin klient.

Og det er måske ikke tilfældigt. For forholdet mellem [Person E] og [Klager] er mere end blot et almindeligt klient-advokat-forhold.

Det kan Ekstra Bladet i dag afsløre.

Kostede 37.100 kroner

Således har [Klager] købt en andelslejlighed til spotpris i en ejendom i Ungarnsgade på Amager, som [Person E] og hans stråmænd overtog i 2009.

Efterfølgende satte han den dog til salg. Det bekræfter advokaten over for Ekstra Bladet.

Lejligheden blev ifølge [Klager] købt til hans søn, og i et mail-svar skriver han, at han erhvervede lejligheden på samme vilkår som lejerne.

Det betyder, at han blot gav 37.100 kroner for den 53 m2 store lejlighed i 2010.

Siden blev andelskronen i foreningen skrevet op, og allerede i oktober 2011 blev lejligheden sat til salg til 475.000 kroner. Den seneste officielle udbudspris – et år senere – lød på 395.000 kroner.

Altså kan man konkludere, at [Klager] har forsøgt at få næsten 400.000 kroner for den lejlighed, han et par år tidligere gav 37.100 kroner for.

Sønnen istandsatte lejlighed

Alligevel hævder advokaten, at han har mistet 50.000 kroner på sin investering:

'Min søn istandsatte lejligheden, som han også boede i, fra a til z med blandt andet etablering af badeværelse, nyt lækkert køkken med alt, ny el overalt, maling og tapetsering og nye trægulve', skriver [Klager].

Sønnen boede dog kun kort tid i lejligheden. Ifølge CPR-registret flyttede han ud allerede i februar 2011, altså otte måneder før boligen blev sat til salg.

'Kæresteforhold gjorde, at han desværre flyttede, og så blev lejligheden sat til salg', skriver [Klager], der ikke har ønsket at deltage i et interview.”

Artiklen blev bragt samme dag på ekstrabladet.dk under rubrikken ”Advokat sovset ind i andelsbanditters lyssky forretninger” og underrubrikken [Klager], der er advokat for andelsbanditten [Person E], købte selv et andelsbevis til spotpris”.

På samme side som den påklagede artikel bragte Ekstra Bladet artiklen ”MILLIONFORRETNING En fed fidus”, hvoraf følgende fremgik:

”Som skrevet i gårsdagens avis, er en gruppe ejendomsinvestorers proforma-engagement i en københavnsk andelsforening dømt ulovligt af Københavns Byret.

Deres fidus var i korte træk denne:

Ejendomsinvestoren [Person E] købte i 2010 udlejningsejendommen på hjørnet af Øster Søgade/Sølvgade på tvangsauktion.

Bagefter flyttede han med sine stråmænd proforma ind i ejendommens 10 tomme lejligheder, hvorefter de rottede sig sammen med nogle lejere og stiftede en andelsforening, der så efterfølgende købte ejendommen. Dermed var [Person E] og hans stråmænd pludselig andelshavere og bestyrelsesmedlemmer i en ejendom, der kort forinden var købt på tvangsauktion via [Person E]s firma. Med hjælp fra advokat [Person F] skruede de efterfølgende prisen på ejendommen kraftigt op.

Og vupti: Nu kunne andelsbanditterne score milliongevinster ved at sælge de stærkt opskruede andelsbeviser videre til helt almindelige boligsøgende, som ikke havde en kinamands chance for at vide, at andelsforeningen var et potentielt fallitbo.

En fidus, som Ekstra Bladet afslørede første gang i februar 2012, og som siden delvis er gået i vasken, fordi en gruppe andelshavere gjorde fælles front mod dem efter Ekstra Bladets skriverier. I forgårs slog retten så fast, at andelsbanditterne, der reelt er at sidestille med professionelle investorer, intet har at gøre i en andelsforening. Blandt andet fordi de solgte ejendommen til sig selv, og fordi de reelt ikke har boet i de andele, de overtog og solgte. Et næsten identisk setup har [Person E] og hans stråmænd – som blandt andre tæller hans kone [Person D] og bodybuilderne [Person B] og [Person A] – lavet i tre andre københavnske ejendomme; en af dem er i dag en andelsforening på Ungarnsgade på Amager, og det var i forbindelse med stiftelsen af den, at [Person E]s advokat, [Klager], sikrede sig en lejlighed til spotpris.”

Artiklen blev samme dag bragt som faktaboks under rubrikken ”Andelsbanditternes fede fidus” til artiklen ”Advokat sovset ind i andelsbanditters lyssky forretninger” på ekstrabladet.dk.

[Klager] anmodede ved brev af 9. august 2013 om at få bragt et genmæle. Af genmælet fremgik følgende:

”I en artikel den 14. juli 2013 i Ekstra Bladet og i netavisen eb.dk angives i overskriften ”Advokat sovset ind i lyssky forretninger” i papirudgaven respektive ”Advokat sovset ind i andelsbanditters lyssky forretninger” i netavisen samt deloverskriften ”Advokat [Klager] købte selv andelsbevis til spotpris”, og lignende udsagn i artikelteksten. Heroverfor meddeles at der ikke var noget belæg for nogen af disse angivelser.”

Ekstra Bladet afviste den 21. august 2013 anmodningen.

Yderligere oplysninger

Ekstra Bladet har fremlagt udateret kopi af ”Anskaffelses- og driftsbudgettet for beboernes overtagelse af ejendommen Ungarnsgade 10-16 og Donausgade 1, 2300 København S”. Af budgettet fremgik bl.a. følgende

”Forudsætninger:

Købesum ifølge skøde kr. 20.069.001,05

Overtagelsesdag den 1. januar 2010

Offentlig vurdering kr. 42.500.000,00 for 2008

[…]

Andelsindskuddet fastsættes til brutto kr. 700,00 pr. m2, hvorfra trækkes beboernes indestående vedrørende deposita og indvendig vedligeholdelse, som i gennemsnit svarer til kr. 625,00 pr. m2, således at de fleste ikke skal betale noget særligt indskud (og dem med stor indvendig vedligeholdelseskonto får penge tilbage).”

Ekstra Bladet har endvidere fremlagt kopi af ”Referat af ekstraordinær generalforsamling i Andelsboligforeningen Ny Ungarnsgade”. Af referatet fremgik bl.a. følgende:

”Tid: Fredag den 26. marts 2010

[…]

Ad. 2 [Godkendelse af andelsboligforeningens køb af ejendommen]

[…]

Både [Klager], [Person F] og formanden understregede at andelsboligforeningen HAR købt ejendommen, og at samtlige tilstedeværende derfor er blevet andelshavere.

[Person F] oplyste, at hans kontor i løbet af april måned ville udsende andelsbeviser, med en opkrævning af indskuddet med nogle ugers frist, efter nærmere aftale med bestyrelsen.

[…]

Ad. 5 [Fastsættelses af andelsværdi]

Under sin gennemgang af budgettet, havde NG [[Person F], Pressenævnet] endvidere gennemgået beregningen af den nye andelsværdi, baseret på den offentlige vurdering, som var bestyrelsens indstilling.

Det blev besluttet at benytte den offentlige ejendomsværdi til at beregne andelsværdien.”

Ekstra Bladet har herudover fremlagt udateret kopi af ”Beregning af andelsværdi på grundlag af den offentlige vurdering”. Af beregningen fremgik bl.a. følgende:

”Ny andelsformue 14.717.000,00

Eller pr. m2 (2.209 m2) 6.662,29”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at rubrikkerne og underrubrikkerne er egnede til at skade hans omdømme og forretning.

Ekstra Bladets journalist blev senest ved e-mail af 11. juli 2013 oplyst, at der ikke var hold i den historie, som han påtænkte at bringe.

Udsagnene ”købte selv (et) andelsbevis(er) til spotpris” og ”har [Klager] købt en andelslejlighed til spotpris”, som er den eneste baggrund for rubrikken ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger”, er skrevet mod bedre vidende.

Handlen kom i stand, da andelsboligforeningen havde behov for, at der var et flertal af andelshavere i ejendommen for at kunne få realkreditlån. Foreningens rådgiver [Person E], der blandt andet skulle skaffe finansiering til foreningens billige køb af ejendommen, spurgte [Klager], om han kunne hjælpe med en af de misrøgtede lejligheder, som [Person E]s firma disponerede over.

Andelen blev købt i 2010 til [Klager]s søn til præcis samme kvadratmeterpris som alle andele fra andelsboligforeningens start; altså på såkaldte stiftelsesvilkår.

Lejligheden blev istandsat fra A til Z, da den var misrøgtet, og blev siden solgt – med tab – af personlige årsager.

Artiklens bemærkning om, at andelskronen i foreningen blev skrevet op efter klagers køb af andelen, er ikke korrekt. Allerede ved foreningens stiftelse i 2009 blev andelsværdien fastsat ud fra ejendommens offentlige værdi som maksimalpris, og den er ikke ændret siden.

Det fritager ikke for ansvar, at Ekstra Bladet har medtaget korrekte citater fra e-mailen i artiklen, når rubrik og underrubrik, som er dét, der fanger opmærksomheden, er forkerte.

Pressenævnet anmodes derfor om at vurdere, hvorvidt Ekstra Bladet har tilsidesat god presseskik.

Som følge af det ovenstående er der således intet belæg for ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger”, ”BOLIG-KUP” og ”købte selv (et) andelsbevis(er) til spotpris”. Ekstra Bladet bør derfor bringe et genmæle.

Pressenævnet anmodes om at pålægge Ekstra Bladet at offentliggøre nævnets afgørelse eller en del heraf, ligesom nævnet anmodes om pålægge Ekstra Bladet at foranledige artiklen fjernet fra søgemaskiner og sociale medier, eller – hvis dette ikke er muligt – at foranledige at der i medierne og ved brug af søgemaskinerne i indledningen og på fremtrædende vis bringes nævnets afgørelse samt genmæle i overensstemmelse med Pressenævnets afgørelse.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at [Klager] er advokat for en række personer, der er kritiseret for deres dispositioner i forbindelse med opkøb og salg af ejendomme på andelsboligmarkedet.

[Klager] er ikke kun rådgiver og advokat for denne personkreds, men deltager aktivt i forretninger med sin klient [Person E], som har til formål at gennemføre sin klients kritiserede andelsboligprojekter, der består i opkøb af udlejningsejendomme og efterfølgende salg af ejendommene til andelshavere.

Den i artiklen omtalte andel er købt for at hjælpe [Klager]s klient med at opfylde de for andelsboligforeningen gældende krav. [Person E] kunne med klagers hjælp opnå, at der var et flertal af andelshavere i ejendommen for at kunne få realkreditlån. Lånet skulle anvendes til, at klagers klient kunne opnå finansiering af andelsboligforeningens køb af ejendommen.

[Klager] købte andelen for 37.100 kroner velvidende, at andelskronen efterfølgende ville blive opskrevet på den ekstraordinære generalforsamling i andelsboligforeningen den 26. marts 2010.

Ejendommen blev købt af andelsboligforeningen for cirka 20,1 millioner kroner den 1. januar 2010, og den offentlige vurdering var på cirka 42,5 millioner kroner. På generalforsamlingen den 26. marts 2010 blev det besluttet at benytte den offentlige vurdering til at beregne andelsværdien. Værdien af klagers andelslejlighed steg herefter til 353.101 kroner.

Det er derfor ikke korrekt, når [Klager] anfører, at der ikke skulle ske en opvurdering af andelens værdi.

Ifølge folkeregisteret flyttede klagers søn den 18. februar 2011 – cirka 10 måneder efter andelsboligforeningens stiftelse – til en adresse på Frederiksberg. Sønnens underbo i andelsboligforeningen har til Ekstra Bladets journalist oplyst, at [Klager]s søn aldrig har boet i lejligheden.

I oktober 2011 – lidt over et år efter, at andelen blev erhvervet for 37.100 kroner – satte klager andelen til salg for 475.000 kroner.

Intet i de foreliggende fakta tyder på, at andelen blev købt til [Klager]s søn. Klager har ønsket at hjælpe sin klient [Person E], og han har uden tvivl ville tjene penge på sin investering, men Ekstra Bladet anfægter ikke i artiklen klagers motiver til at købe andelslejligheden, selvom den af klager anførte begrundelse for købet – køb til klagers søn – ikke var (hele) sandheden.

Det fremgår hverken af rubrikken eller af artiklen, at [Klager] har foretaget sig noget ulovligt, men det fremgår af artiklen, at klager som advokat personligt er involveret i et andelsboligprojekt, og at han i den forbindelse selv har opkøbt en andelslejlighed af projektets bagmand, som er klagers klient.

For så vidt angår udsagnet om, at andelslejligheden er købt til spotpris har Ekstra Bladet foruden det ovenfor anførte yderligere anført, at andelens købspris på 37.100 kroner er et usædvanligt lavt beløb for en andelslejlighed i København. Når lejligheden året efter købet blev sat til salg for 475.000 kroner, tyder det på, at andelen blev købt billigt, og det indikerer endvidere, at andelslejligheden blev købt i spekulationsøjemed.

Ekstra Bladet har forelagt sagen for [Klager] og har i den forbindelse refereret klagers synspunkter og oplysninger. Klagers synspunkter om, at der har været tale om et helt sædvanligt og i øvrigt tabsgivende køb af en lejlighed til klagers søn, og at lejligheden er købt på samme vilkår som de øvrige lejere i andelsboligforeningen og til samme pris, fremgår således klart af artiklen.

Rubrikken ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” og udtrykket ”spotpris” er value judgements og udtrykker Ekstra Bladets subjektive og kritiske vurdering af sagen og klagers usædvanlige rolle i denne.

Ekstra Bladet har ikke tilsidesat god presseskik, men tværtimod udført en grundig journalistisk research og omtalt en sag, som er af væsentlig samfundsmæssig og politisk interesse.

For så vidt angår spørgsmålet om genmæle gøres det foruden det allerede anførte gældende, at [Klager]s synspunkter allerede er gengivet af Ekstra Bladet, og at det af klager formulerede genmæle endvidere ikke angår faktuelle oplysninger og ikke opfylder medieansvarslovens krav til udformningen af et genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkterne A.1, A.3 og A.6.

Ekstra Bladet har i artiklen ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” kritisk beskrevet [Klager]s køb af en lejlighed i en andelsboligforening på Amager, og mediet har i den tilhørende artikel ”MILLIONFORRETNING En fed fidus”/faktaboks ”Andelsbanditternes fede fidus” kritisk beskrevet, hvordan [Person E] og hans samarbejdspartnere omdanner udlejningsejendomme til andelsboligforeninger med henblik på videresalg af andelene, og hvordan [Klager] i forbindelse med stiftelsen af en af disse andelsboligforeninger købte den omtalte lejlighed.

Pressenævnet finder ikke, at der er dækning for rubrikken ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” i den påklagede artikel.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af Ekstra Bladet.

Det forhold, at Ekstra Bladet i en tilhørende artikel/faktaboks beskriver, hvordan klagers klient og dennes samarbejdspartnere etablere andelsboligforeninger, kan ikke føre til andet resultat.

Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at [Klager] købte sin andelslejlighed i A/B Ny Ungarnsgade på stiftelsesvilkår, hvorved andelshaverne betalte 700 kroner i indskud pr. kvadratmeter. Ved andelsboligforeningens ekstraordinære generalforsamling den 26. marts 2010 blev det besluttet at benytte den offentlige ejendomsværdi til at beregne andelsværdien, hvorefter kvadratmeterprisen blev fastsat til 6.662,29 kroner.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for i artiklen at oplyse, at andelskronen blev skrevet op efter, at [Klager] havde købt sin lejlighed.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnet finder, at udtrykkene ”BOLIG-KUP” og ”spotpris” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af den pris, som [Klager] har betalt for sin andelslejlighed i sammenligning med lejlighedens udbudte salgspris det følgende år.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at ”Advokat sovset ind i (andelsbanditters) lyssky forretninger” fremstår som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de i artiklen offentliggjorte oplysninger om [Klager]s køb af en andelslejlighed.

Nævnet finder som ovenfor anført, at ”BOLIG-KUP” og ”spotpris” fremstår som Ekstra Bladets vurdering.

Klager er herefter ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet og ekstrabladet.dk offentliggøre følgende:

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for overskrift uden dækning i artiklen

[Brødtekst]

Ekstra Bladet skrev i juli 2013 artiklen Advokat sovset ind i lyssky forretninger.

Artiklen beskrev advokat [Klager]s køb af en lejlighed i en andelsboligforening på Amager i forbindelse med stiftelsen af andelsboligforeningen og forud for opskrivning af foreningens andelskrone.

Pressenævnet finder ikke, at der er dækning for overskriften i artiklen. Derfor får Ekstra Bladet kritik.

Hele kendelsen kan læses på www.pressenaevnet.dk”

* * *

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 19. november 2013