Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om dykkerarbejdets sikre udførelse

I medfør af § 13, § 14, stk. 2, § 18, § 20 og § 24, stk. 6, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli 2010, og § 3, stk. 1, nr. 6, og § 32, stk. 8, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for dykkerarbejde, når dette foregår på dansk territorium og kontinentalsokkel eller fra danske skibe og på dykkedybder indtil 50 meter.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for offshoredykkeroperationer, besætningsmedlemmer på et udenlandsk skib, der udfører dykkerarbejde på det pågældende skib, og for personer under Forsvaret, der udfører dykkerarbejde i tjenesten.

Stk. 3. Ved dykkerarbejde fra danske skibe i udlandet kan der anvendes udenlandske dykkere uden dansk erhvervsdykkerbevis, når de pågældende dykkere ikke tilhører skibets besætning.

Stk. 4. Dykkerarbejde ved anlæg m.v. (offshoredykkeroperationer) skal foregå i henhold til bekendtgørelse om offshoredykkeroperationer og offshoredykkermateriel.

Definitioner

§ 2. Følgende definitioner anvendes i denne bekendtgørelse:

1) Arbejdsjournal: En oversigt, hvor alle relevante oplysninger for en given dykning registreres.

2) Behandlingskammer: Et behørigt udstyret trykkammer beregnet for planlagt overfladedekompression og for behandling af dykkersyge.

3 Bekendtgørelse om bygherrens pligter: Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter.

4) Blandingsgas: Åndemidler bortset fra nitrox med en anden sammensætning end almindelig luft.

5) Dekompressionskammer: Et behørigt udstyret trykkammer placeret på dykkerstedet beregnet for planlagt overfladedekompression.

6) Dykkerarbejde: En arbejdsopgave, der udføres under vand, til hvis udførelse der kræves anvendelse af åndedrætsudstyr, og som normalt udføres mod vederlag. Udførelse af særlige dykkeropgaver såsom redningsopgaver eller lignende, herunder opgaver, som løses af kommunale redningsberedskaber, betragtes som dykkerarbejde, uanset om arbejdet udføres uden vederlag. Dykkerarbejde omfatter al klargøring på dykkerstedet, fra før første dykker går i vandet, indtil sidste dykker har forladt vandet, kammer eller andet miljø og ikke længere er omgivet af tryk større end atmosfærens tryk. Dykkerarbejde omfatter ikke opgaver, der udføres i forbindelse med rekreativ dykning.

7) Dykkerlæge: Læge, der er udpeget af Søfartsstyrelsen til at foretage helbredsundersøgelse af dykkere.

8) Dykkermateriel: Alt materiel og udstyr, herunder hjælpemateriel, der anvendes i forbindelse med dykning.

9) Dykkersted: Det sted, den platform, den kaj, det skib m.v., hvorfra dykkerarbejdet finder sted.

10) Dykkeruddannelse: Dykkeruddannelse i henhold til bekendtgørelse om dykkeruddannelse.

11) Havvindmølleparker: En eller flere havvindmøller placeret til søs uden for havnes søområder samt tilhørende transformerstationer og kabelforbindelser, inkl. kabelforbindelse til land m.v. Andre anlæg til produktion af vedvarende energi til søs som f.eks. bølgeenergianlæg og lignende betragtes i denne bekendtgørelse ligeledes som havvindmølleparker.

12) Koordinator: Person, der i henhold til bekendtgørelse om bygherrens pligter er udpeget til at koordinere sikkerhed og sundhed under projekteringen og udførelsen af anlægsarbejder.

13) Kurv: Transportplatform uden luftlomme.

14) Logbog: En oversigt, hvor alle relevante oplysninger om den enkelte dykkers dykninger registreres.

15) Nitrox: Åndemiddel bestående af ilt og nitrogen, hvor indholdet af ilt er højere end 22 % af det totale indhold.

16) Offshoredykkeroperation: Ved offshoredykkeroperationer forstås dykkerarbejde

a) ved anlæg, idet anlæg forstås som offshoreanlæg som defineret i den til enhver tid gældende lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedsloven) samt øvrige enheder, der befinder sig inden for de omgivende sikkerheds-, beskyttelses- og arbejdszoner,

b) ved rørledninger uden for havnes søområder, der anvendes i forbindelse med rørbunden transport af kulbrinter,

c) på dybder over 50 meter,

d) fra dynamisk positionerede skibe,

e) ved havvindmølleparker,

f) hvor en risikoanalyse viser, at det er nødvendigt at stille tilsvarende skærpede krav, eller

g) hvor det af hensyn til dykkeropgavens art, omfang og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold er nødvendigt at stille tilsvarende, skærpede krav.

17) Overfladeforsynet dykker: Dykker, som iklædt dykkerudrustning forsynes med åndemiddel fra overfladen gennem en eller flere slanger (umbilical).

18) Rekreativ dykning: Dykning for sportens og fornøjelsens skyld samt undervisning i forbindelse dermed.

19) Rekvirent: En, der benytter personer til dykkerarbejde eller rekvirerer dykkerarbejde i øvrigt, jf. § 3, stk. 4, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel.

20) Undervandsentreprenør: Person/arbejdsgiver/virksomhed, der udfører dykkerarbejde på egne vegne eller på vegne af bygherre eller rekvirent.

21) Åben klokke: Klokke med luftlomme, hvor det ikke er muligt at etablere større tryk i luftlommen end i det omgivende vand.

Undtagelsesbestemmelser

§ 3. Søfartsstyrelsen kan tillade undtagelser fra bestemmelserne i §§ 4-28, når der benyttes særlige arbejdsformer, herunder anvendelse af alternative standarder og anvendelse af særlige dykkerudrustninger eller dykkersystemer, samt når der foreligger andre særlige forhold, som af Søfartsstyrelsen skønnes at tilgodese en lige så sikker udførelse af dykkerarbejdet.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan fastsætte særlige regler for dykkerarbejder, hvor det af hensyn til personers, miljøets eller omgivelsernes sikkerhed findes nødvendigt.

Organisation og udførelse af dykkeropgaver

§ 4. Undervandsentreprenøren skal sikre, at dykkerarbejdet udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse. Ved dykning fra skibe påhviler denne forpligtigelse tillige skibsføreren og rederen.

§ 5. Dykkerarbejde skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med gældende danske bestemmelser, herunder også at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerheden og sundheden ved arbejdets udførelse. Undervandsentreprenøren skal sikre, at dykkerarbejdet tilrettelægges og udføres under størst mulig hensyntagen til, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kortere eller længere sigt ikke forringer arbejdstagernes sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2. Det påhviler undervandsentreprenøren forud for et dykkerarbejdes igangsættelse at sikre, at de i stk. 3-10 omhandlede forhold omkring et dykkerarbejde er betryggende tilrettelagt og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Stk. 3. Undervandsentreprenøren skal sikre, at alt personel, der er involveret i dykkeropgaven, altid er informeret om procedurer og andet, der er nødvendigt for at udføre den pålagte opgave under størst mulig hensyntagen til de helbreds-, sundheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal undervandsentreprenøren udarbejde risikovurderinger for de enkelte arbejdsopgaver, forinden arbejdet påbegyndes. Ved operationer, hvor der i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse om bygherrens pligter er udnævnt en koordinator, skal undervandsentreprenøren sikre, at koordinatoren har adgang til nævnte procedurer, risikovurderinger m.v.

Stk. 4. Undervandsentreprenøren er sammen med koordinatoren, hvor en sådan er udnævnt, ansvarlig for, at der er etableret et sikkerhedsberedskab.

Stk. 5. Undervandsentreprenøren skal dokumentere alle faser i et dykkerarbejde. Dette omfatter monitorering og registrering af bl.a. trykændringer og sammensætningen af åndemiddel i vand og kammer. Omfanget af monitorering og registrering fastsættes af Søfartsstyrelsen.

Stk. 6. Undervandsentreprenøren skal sikre, at sammensætning, uddannelse og kompetence af personel involveret i dykkeropgaven står i forhold til dykkeropgavens art og omfang.

Stk. 7. Undervandsentreprenøren skal sikre sig, at dykkerpersonellet har gennemgået nødvendige lægeundersøgelser med tilfredsstillende resultat.

Stk. 8. Undervandsentreprenøren skal sikre, at omfanget og kvaliteten af materiellet på ethvert dykkested er tilstrækkeligt til at løse den planlagte opgave sikkert og forsvarligt.

Stk. 9. Undervandsentreprenøren skal sikre, at materiellet, herunder åndemiddeltilførsel til dykkeren, nødvendig energiforsyning m.v., er dubleret således, at et funktionssvigt ikke forhindrer en forsvarlig og sikker afslutning af opgaven. Herudover skal der forefindes den nødvendige mængde reservedele for almindelig vedligeholdelse.

Stk. 10. I forbindelse med dykkerarbejder, der udføres uden for Arbejdstilsynets jurisdiktion, skal der på samme vilkår som angivet i bekendtgørelse om bygherrens pligter udnævnes en koordinator m.v.

§ 6. For alt dykkerpersonel, også personel der er involveret i dykkeropgaven, som ikke er under tryk, skal arbejdet tilrettelægges, så det sikres, at der under hensyntagen til arbejdsperiodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter arbejdspladsens og mandskabets særlige forhold med henblik på, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Stk. 2. Ved dykkerarbejde fra et skib, hvor dykkere og dykkerpersonel overnatter om bord, gælder bestemmelserne om hvile- og arbejdstid i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Ellers gælder arbejdsmiljølovens bestemmelser om hvile- og arbejdstid.

§ 7. Undervandsentreprenøren skal etablere et system, der sikrer, at dykkertiden for den enkelte dykker tilrettelægges under hensyntagen til de arbejdsmiljømæssige forhold, herunder den planlagte dybde, dykkerteknikken, dykkerudstyrets beskaffenhed og arbejdsopgavens art.

§ 8. Undervandsentreprenøren skal anmelde arbejdsulykker og forgiftningstilfælde i forbindelse med dykkerarbejde til Søfartsstyrelsen. Anmeldelsen skal ske, hvis ulykken eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i 1 dag eller mere ud over tilskadekomstdagen.

Stk. 2. Søfartsstyrelsen skal endvidere underrettes i forbindelse med følgende:

1) Alle behandlinger i tryktank, der relaterer til dykning,

2) hvis der indtræffer uheld eller tæt-på-hændelser (near miss), der kunne have medført væsentlig personskade,

3) brand,

4) miljømæssig eller materiel skade, eller

5) skade på tredjemands ejendom.

Stk. 3. Hvis der indtræffer en dykkerulykke med personskade, skal der af hensyn til senere undersøgelser snarest muligt afspærres for den resterende åndemiddelmængde i åndemiddelkilden og fordelingssystemet. Åndemiddelmateriel må så vidt muligt ikke betjenes eller justeres, ligesom det i videst muligt omfang skal sikres, at Søfartsstyrelsen kan få adgang til de involverede personer, det involverede materiel og eventuelle vidner samt sikre det involverede materiel med henblik på en nærmere undersøgelse.

Stk. 4. I forbindelse med enhver tryksætning skal der for hver dykker føres en logbog, hvis minimumsindhold fastsættes af Søfartsstyrelsen. Hver indførsel om en dykning eller tryksætning skal underskrives af dykkeren og af dykkerlederen. Er der ingen dykkerleder, underskrives logbogen af undervandsentreprenøren eller af skibsføreren, såfremt dykkeren er ansat i samme rederi som skibsføreren.

Stk. 5. I forbindelse med dykkerarbejde skal der føres en arbejdsjournal, hvis minimumsindhold fastsættes af Søfartsstyrelsen. Udskrevne logbøger og arbejdsjournaler skal af henholdsvis dykkeren og arbejdsgiveren opbevares i mindst 5 år efter sidste indførsel. Hvis der er rejst sag for retten vedrørende dykkerarbejdets udførelse i det tidsrum, logbogen eller arbejdsjournalen omfatter, skal disse opbevares, indtil sagen er endelig afgjort.

Stk. 6. Søfartsstyrelsen kan godkende elektroniske logbøger og arbejdsjournaler samt tillade, at indførsler i logbøger eller arbejdsjournaler helt eller delvis kan erstattes af elektroniske optegnelser på følgende betingelser:

1) Mekaniske og elektroniske optegnelser skal være af en sådan art, at de ikke senere kan ændres. Elektroniske indtastninger må kun kunne ske ved anvendelse af personlig kode.

2) Elektronisk lagrede optegnelser skal sikres med en daglig sikkerhedskopi.

§ 9. Undervandsentreprenøren udpeger i samråd med dykkeren eller dykkerlederen, hvor en sådan er udpeget, en dykkerassistent. Ved dykning fra skib udpeges dykkerassistenten i samråd med skibsføreren, såfremt dykkeren er ansat i rederiet.

Stk. 2. Ved dykkerarbejde skal et dykkerteam være tilpasset den enkelte opgave, men skal dog mindst bestå af en dykker og en dykkerassistent samt yderligere en person, en dykkermedhjælper, som til enhver tid skal kunne assistere dykkeren og dykkerassistenten.

Stk. 3. Den i stk. 2 krævede dykkermedhjælper skal have gennemgået et dykkerrelateret førstehjælpskursus, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Dykkerlederen, dykkeren, dykkerassistenten og dykkermedhjælperen skal mindst hver 24. måned gennemgå et genopfriskningskursus i dykkerrelateret førstehjælp, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 5. I særlige tilfælde kan de i stk. 3 og 4 krævede kurser i dykkerrelateret førstehjælp og i genopfriskning af dykkerrelateret førstehjælp for den i stk. 2 krævede dykkermedhjælper udelades på betingelse af, at dykkeren og dykkerassistenten sammen med dykkermedhjælperen, inden en dykkeropgave påbegyndes, gennemgår procedurer og nødprocedurer m.v. for dykkeropgaven, samt at der redegøres for dette i de i § 5, stk. 3, krævede procedurer og risikovurderinger.

Stk. 6. Dykkerteamet skal kommunikere på et sprog, der er forståeligt for hele teamet.

Stk. 7. Dykkerassistenten må i forbindelse med dykkerarbejde ikke betjene mere end en dykker eller varetage andre opgaver, der er dykkerens sikkerhed uvedkommende.

Stk. 8. Det skal sikres, at alle personer, der er involveret i en dykkeropgave, er bekendt med dykkerholdets sammensætning og den enkeltes opgaver.

§ 10. Dykkerarbejdet skal være tilrettelagt således, at dykkerens og andet dykker- og hjælpepersonels sikkerhed og helbred sikres bedst muligt under hensyntagen til opgavens art, omfang og dykkersted m.v.

Stk. 2. Dykkeren skal sikre sig, at dykkerudrustningen er i orden, før den tages i brug.

Stk. 3. Dykkeren eller dykkerlederen, hvor en sådan er udpeget, skal instruere hjælpepersonel om deres pligter i forbindelse med dykkerarbejde.

Stk. 4. Dykkeren skal have fornøden tid til hvile og søvn. I forbindelse med dykkerarbejde fra et skib finder bestemmelserne om hvile- og arbejdstid i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. anvendelse, dog jf. § 6, stk. 2. Ellers finder arbejdsmiljølovens bestemmelser anvendelse.

Stk. 5. Det må ikke pålægges en dykker at dykke, hvis denne føler sig utilpas, utryg eller på anden måde mindre egnet dertil.

§ 11. Hvis 3 eller flere dykkere udfører en dykkeropgave, skal der udpeges en dykkerleder.

Stk. 2. Dykkerlederen skal have bestået de krævede prøver og kurser, som giver ret til at være dykkerleder samt giver ret til at udføre dykkerarbejde med det materiel, som anvendes til den pågældende opgave. Herudover skal dykkerlederen kunne godtgøre at have mindst 2 års praktisk erfaring med erhvervsdykning samt have erfaring med den pågældende dykkeropgave.

Stk. 3. Dykkerlederen må ikke deltage i dykning under varetagelse af sit hverv som dykkerleder eller varetage opgaver, der er dykningen uvedkommende. Endvidere må dykkerlederen ikke have været udsat for overtryk inden for de seneste 12 timer.

Stk. 4. Dykkerlederen skal sørge for tilrettelæggelse, gennemførelse, fordeling og ledelse af det arbejde, der er forbundet med den pågældende opgave, samt for, at den kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Dykkerlederen skal sørge for, at alt det dykker- og hjælpemateriel, der anvendes, er i sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig stand og i overensstemmelse med gældende bestemmelser.

Stk. 5. Hvis der er 1 eller 2 dykkere, og der ikke er udpeget en dykkerleder, påhviler det dykkeren at sikre sig, at fornødent hjælpemateriel, udstyr og værktøj mv. er i forsvarlig stand og i overensstemmelse med gældende bestemmelser. Såfremt der er to dykkere på en dykkeropgave, skal det fremgå af arbejdsjournalen, hvem der er ansvarlig for sikkerhedsprocedurer og risikovurderinger m.v.

Særlige uddannelser

§ 12. Dykkerarbejde må kun udføres af personer med gyldigt bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker.

Stk. 2. Dykkerarbejde, hvortil der anvendes blandingsgas som åndemiddel, må kun foretages af erhvervsdykkere, der har bestået prøve i dykning med de pågældende blandingsgasser.

§ 13. Uanset bestemmelserne i § 12 kan personer med gyldigt bevis som SCUBA-erhvervsdykker udføre dykkerarbejde ned til 30 meters dybde med en udrustning, der ikke er overfladeforsynet, og som anvender atmosfærisk luft eller nitrox som åndemiddel. Sådant arbejde er dog begrænset til lettere dykkerarbejde,

1) der er tilrettelagt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde,

2) der ikke kræver brug af andet end håndværktøj, og

3) hvor der ikke foretages planlagt dekompression i forbindelse med dykningen.

§ 14. Uanset bestemmelserne i §§ 12 og 13 kan personer med gyldigt bevis som begrænset SCUBA-erhvervsdykker udføre dykkerarbejde ned til 9 meters dybde med en udrustning, der ikke er overfladeforsynet, og som anvender atmosfærisk luft eller nitrox som åndemiddel. Sådant arbejde er begrænset til lettere dykkerarbejde som fiskefodring, rengøring, sikkerhedsdykning i træningsbassiner og lignende i kunstige vandmiljøer som akvarier, svømmebassiner og træningsbassiner,

1) der er tilrettelagt på en sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig måde, og

2) der ikke kræver brug af andet end håndværktøj.

§ 15. Dykkerarbejde, hvortil der anvendes nitrox som åndemiddel, må kun foretages af erhvervsdykkere, der har gennemgået en af Søfartsstyrelsen anerkendt nitrox-dykkeruddannelse.

§ 16. Dykkerarbejde, som omfatter skæring, svejsning, højtryksspuling (30 bar eller derover) eller sprængning, må kun udføres af personer med gyldigt bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker, efter at disse har gennemgået et kursus i sådant arbejde.

Stk. 2. Redningsdykning må udføres af personer med henholdsvis bevis som SCUBA-erhvervsdykker eller overfladeforsynet erhvervsdykker, efter at disse har gennemgået et kursus i redningsdykning.

Stk. 3. Dykkerlederen skal kunne dokumentere et fornødent kendskab til arbejdet ved at have gennemgået et kursus for dykkerledere, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 4. Kammeroperatøren skal kunne dokumentere et fornødent kendskab til arbejdet ved at have gennemgået et kursus for kammeroperatører, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Stk. 5. De i stk. 1-4 nævnte kurser skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Dykkerbeviset skal være påtegnet herom af Søfartsstyrelsen eller den, som styrelsen har bemyndiget hertil.

Stk. 6. Dykkerassistenten skal kunne dokumentere et fornødent kendskab til arbejdet, enten ved at have et dykkerbevis, der er udstedt af Søfartsstyrelsen, eller ved at have gennemgået et kursus for dykkerassistenter, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Dykkerstedet

§ 17. Ved ethvert dykkersted skal der forefindes førstehjælps- og genoplivningsudstyr og dykke-, dekompressions- og behandlingstabeller. Dykke-, dekompressions- og behandlingstabellerne skal være godkendt af Søfartsstyrelsen.

§ 18. I forbindelse med dykninger, hvor dekompressions- eller behandlingskammer indgår, skal der ved dykkestedet befinde sig en kammeroperatør. Kammeroperatøren skal have bestået de krævede prøver og kurser, som giver ret til at være kammeroperatør, og må ikke have været udsat for overtryk inden for de seneste 12 timer.

§ 19. Ved dykning under særligt vanskelige eller risikobetonede forhold skal der være en reservedykker samt en reservedykkerassistent klar til øjeblikkelig undsætning, eller der skal foretages lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger, som skal godkendes af den dykker, der skal forestå dykningen. Vanskelige forhold kan f.eks. være dykning i overdækkede kanaler, rør, vanskeligt tilgængelige vrag eller tilsvarende.

§ 20. Dykkerstedet skal være afmærket med signalfigurer m.v. i overensstemmelse med de gældende internationale søvejsregler samt de eventuelle bestemmelser og særlige regler for sejlads i de pågældende farvande.

Stk. 2. Der skal være sikre kommunikationsmuligheder mellem de skibe, fartøjer m.v., der deltager i dykningen. Hvis forholdene tilsiger det, skal der endvidere være et afviserskib eller -fartøj med kommunikationsmulighed til andre forbipasserende skibe og fartøjer.

§ 21. Der skal forefindes materiel af sådan art og udformning, at dykkeren let og sikkert kan komme i og op af vandet.

Stk. 2. Der skal forefindes udstyr til at bjærge en bevidstløs dykker sikkert op af vandet.

§ 22. Under arbejde på stillinger, ved ophold på dykkerlejder, under forhaling samt transport på dykkerplatforme eller lignende skal dykkeren være sikret mod fald.

§ 23. Dykkeren kan undlade at bære en redningsdragt velegnet til dykning, hvis det efter den risikovurdering, der er nævnt i § 5, skønnes at indebære en større risiko at bære en redningsdragt end at undlade at bære denne. Vurderingen indføres i arbejdsjournalen eller vedhæftes denne.

§ 24. Under dykning skal dykkeren være i forbindelse med dykkerassistenten og/eller dykkerlederen via telefonforbindelse og livline. Hvor der foretages løfteoperationer i forbindelse med dykningen, skal dykkeren endvidere være i forbindelse med operatøren af løftet via en direkte telefonforbindelse.

§ 25. Under dykning, hvor anvendelse af livline medfører forøget risiko, kan forbindelsen undtagelsesvis udelades, hvis det efter den risikovurdering, som er krævet i § 5, skønnes at indebære en større risiko at anvende livline end at undlade dette. Der skal i stedet foretages andre lige så hensigtsmæssige sikkerhedsforanstaltninger. Vurderingen indføres i arbejdsjournalen eller vedhæftes denne.

Skadelige stoffer

§ 26. Under dykkerarbejde ved udløbsledninger og andre steder, hvor skadelige stoffer kan forekomme i farlige koncentrationer, skal der være foretaget følgende foranstaltninger:

1) Før dykningen skal forureningens karakter og omfang, herunder eventuel fare for eksplosion, undersøges. Dykkere samt hjælpepersonel skal være orienteret herom. Der skal træffes sådanne foranstaltninger, at syge eller tilskadekomne kan komme under lægebehandling uden unødig forsinkelse.

2) Dykkeren skal være beskyttet mod hudkontakt med omgivelserne.

3) Der skal på arbejdsstedet være rent vand til afspuling af dykker og udstyr, inden dykkerudrustningen tages af.

4) Der skal forefindes øjenskylleflaske klar til brug.

5) Ved arbejde med kloakslam og spildevand skal Arbejdstilsynets krav om vaccination, arbejdsmedicinske undersøgelser/overvågning m.v. være opfyldt.

§ 27. Dekompressions- eller behandlingskammer beregnet for det antal personer, der skal dekomprimeres samtidig, skal forefindes ved dykkerstedet, når de forhold, der er nævnt i § 5, stk. 1, tilsiger dette, eller i tilfælde som nævnt under stk. 2 og 3 i denne paragraf.

Stk. 2. Ved dykkerarbejder skal der være dekompressionskammer ved dykkestedet, hvis:

1) risikovurderingen krævet i § 5 viser, at der er behov for et dekompressionskammer ved dykkerstedet. Forhold såsom forventet dykkertid, dykkerarbejdets karakter, strøm- og vejrforhold, dykkerstedets placering, transport til behandlingskammerberedskab m.v. skal indgå i udarbejdelsen af risikovurderingen,

2) dykningen i henhold til godkendte tabeller kræver dekompression af længere varighed end 20 minutter, eller

3) der dykkes til større dybder end 30 meter.

Stk. 3. I forbindelse med dykkerarbejder skal der være behandlingskammer ved dykkestedet, hvis:

1) risikovurderingen krævet i § 5 viser, at der er behov for et behandlingskammer ved dykkerstedet. Forhold såsom forventet dykkertid, dykkerarbejdets karakter, strøm- og vejrforhold, dykkerstedets placering, transport til behandlingskammerberedskab m.v skal indgå i udarbejdelsen af risikovurderingen,

2) dykningen i henhold til godkendte tabeller kræver dekompression af længere varighed end 60 minutter, eller

3) dykning til større dybder end 40 meter.

Stk. 4. I forbindelse med større arbejder kan Søfartsstyrelsen uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 kræve, at der forefindes et dekompressions- eller et behandlingskammer ved dykkerstedet.

Stk. 5. Personer under dekompression skal overvåges, og personer under behandling i kammer skal være ledsaget af en hjælper med fornødent kendskab til dykkerrelateret førstehjælp m.v. i kammeret. Hjælperen skal være uddannet og egnet til at arbejde under tryk. Slusen skal være afblæst til atmosfæretryk, når der kun er en person i kammeret.

Stk. 6. Ved dekompression og behandling i kammer skal der anvendes tabeller, der er godkendt af Søfartsstyrelsen.

Åndemidler

§ 28. Åndemidler skal med hensyn til renhed, sammensætning, mængde, deklaration m.v. opfylde bestemmelserne i bekendtgørelse om dykkermateriel.

Stk. 2. Åndemiddelkilden skal ved dykningens begyndelse indeholde tilstrækkelig med åndemiddel under hensyn til dykketid og dybde.

Stk. 3. Åndemiddelkilder, der ikke frembæres af dykkeren, skal uanset åndemidlets sammensætning bestå af en åndemidelkilde og en reserve åndemiddelkilde. Åndemiddelkilden skal indeholde åndemidler, der er tilstrækkelige til, at gennemføre den planlagte dykkeropgave, reserveåndemiddelkilden skal indeholde tilstrækkelige åndemidler til en forsvarlig og sikker afslutning af dykket.

Stk. 4. Uanset åndemidlets sammensætning skal dykkere, der tilføres åndemiddel gennem slange fra overfladen, fra åben dykkerklokke eller lignende, endvidere medbringe en nødåndemiddelkilde, der indeholder tilstrækkelige åndemidler til en forsvarlig og sikker afslutning af dykket.

§ 29. Ved dykning og dekompression i vand må oxygenpartieltrykket ikke overskride de i de godkendte dykke- og behandlingstabeller angivne værdier.

Sygdom og lægeundersøgelser

§ 30. Har indehaveren af et dykkerbevis været uarbejdsdygtig af en af de nedenfor i denne bestemmelse nævnte grunde, må denne ikke genoptage dykning, før erklæring om arbejdsdygtighed fra en dykkerlæge har været forevist arbejdsgiveren:

1) Arbejdsudygtighed på grund af sygdom eller skade i mere end 20 dage.

2) Indlæggelse på hospital eller klinik.

3) Graviditet.

4) Enhver sygdom eller tilstand, der medfører brug af optiske eller mekaniske midler.

5) Enhver sygdom eller tilstand, der medfører regelmæssig eller tilbagevendende medikamentel behandling.

6) Hvis der i den helbredsmæssige godkendelsesperiode i øvrigt opstår tvivl om, hvorvidt dykkeren opfylder helbredskravene.

Straf

§ 31. Overtrædelse af bekendtgørelsens §§ 4-30, straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af den opnåede eller tilsigtede økonomiske fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 2. Den i § 9, stk. 2, nævnte dykkermedhjælper skal have gennemgået de i § 9, stk. 3 og 4, krævede kurser i dykkerrelateret førstehjælp senest den 1. november 2014.

Stk. 3. Den i § 11 nævnte dykkerleder skal have gennemgået det i § 11, stk. 2, krævede kursus som dykkerleder senest den 1. november 2014.

Stk. 4. Dykkere, der har erhvervsdykkerbevis udstedt første gang før den 1. januar 2011, kan fungere som dykkerleder uden at have gennemgået det i § 11, stk. 2, krævede kursus som dykkerleder på betingelse af, at de øvrige krav til en dykkerleder er opfyldt.

Stk. 5. Den i § 16 nævnte kammeroperatør skal have gennemgået det i § 16 krævede kursus som kammeroperatør senest den 1. november 2014.

Stk. 6. Dykkere, der har erhvervsdykkerbevis udstedt første gang før den 1. januar 2011, kan fungere som kammeroperatør uden at have den i § 16 krævede uddannelse som kammeroperatør.

Stk. 7. Kursusbeviser vedrørende skæring og svejsning, trykspuling, sprængning, blandingsgas, nitrox samt redningsdykning udstedt i henhold til §§ 12-14 i bekendtgørelse nr. 30 af 15. januar 1988 om betryggelse ved erhvervsdykkerarbejde og om erhvervsdykkerarbejdes sikre udførelse eller § 14 i bekendtgørelse nr. 828 af 1. september 2000 om dykkerarbejdets sikre udførelse bevarer deres gyldighed indtil videre.

Stk. 8. Samtidig med tidspunktet i stk. 1 ophæves bekendtgørelse nr. 828 af 1. september 2000 om dykkerarbejdets sikre udførelse.

Stk. 9. Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

Søfartsstyrelsen, den 12. december 2013

Anne Skov Strüver

/ Palle Kristensen