Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 14-13 om hjælpemiddel - teststrimler - tabletbehandlet diabetiker

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Det er en betingelse for at yde støtte til teststrimler og fingerprikker som hjælpemidler, at lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet.

Ved denne vurdering skal lægen foretage en afvejning af risikoen for udvikling af senkomplikationer til sukkersygen. Videre skal lægen foretage en vurdering af, om patienten har forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialerne, og om patienten forstår at vurdere resultaterne af målingen og drage konsekvenserne heraf.

Det betyder, at det ikke er tilstrækkeligt, at lægen anbefaler jævnlig blodsukkermåling af en tabletbehandlet diabetiker.

Der kan ikke stilles bestemte aldersmæssige betingelser til tidspunktet for sukkersygens diagnosticering.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 112

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at belyse betydningen af ansøgers forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialet. Sagen er antaget til afløsning af Principafgørelse C-10-01.

2. Reglerne

Lov om social service (serviceloven) § 112, stk. 1, fastslår, at der skal ydes støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.

Det fremgår af § 9, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 743 af 27. juni 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at der til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt.

3. Andre Principafgørelser

Kasserede

Følgende Principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:

C-10-01 er gjort historisk og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i NNs sag om støtte til testmaterialer til blodsukkermåling.

Vi har behandlet sagen for at belyse betydningen af ansøgers forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialet. Sagen er antaget til afløsning af Principafgørelse C-10-01.

Resultatet er

• NN er ikke berettiget til at modtage tilskud til testmaterialer til blodsukkermåling som et hjælpemiddel efter serviceloven

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at NN ikke er berettiget til at modtage tilskud til testmaterialer til blodsukkermåling som et hjælpemiddel efter serviceloven.

Vi har lagt vægt på, at NN ikke selv er i stand til at anvende testmaterialet og foretage målingen, og at han heller ikke selv er i stand til at handle i henhold til resultatet af målingen og foretage de nødvendige korrektioner af tabletbehandlingen som følge heraf.

Vi har lagt til grund, at NN har sukkersyge (type 2 diabetes) og er i tabletbehandling med behov for måling af blodsukker 1 gang månedligt. Både selve blodsukkermålingen og vurderingen heraf foretages af personalet på plejehjemmet.

I Principafgørelse C-10-01 har Ankestyrelsen fastslået, at det ved den lægelige vurdering af, hvornår jævnlig blodsukkermåling er påkrævet, skal lægges til grund, om den pågældende patient har forståelse for og mulighed for at anvende testmaterialerne, og om patienten forstår at vurdere resultaterne og drage konsekvenserne heraf.

Det skal bemærkes, at spørgsmålet om, hvorvidt testmaterialet eventuelt vil kunne bevilges efter anden lovgivning, herunder eventuelt henhører under institutionens ansvar, ikke hører under Ankestyrelsens kompetence og derfor ikke er indgået ved behandlingen af sagen.

Bemærkninger til klagen

A Kommune har anført, at et behov for at få målt sit blodsukker én gang om måneden ikke er at betragte som en væsentlig lettelse i dagligdagen, og at det således er nødvendigt med en vurdering af, om én månedlig blodsukkermåling kan betragtes som ”jævnlig blodsukkermåling”.

Videre anfører kommunen, at det må afklares, om en borger, der ikke selv er i stand til at varetage blodsukkermålingen, er berettiget til bevilling af diabetesmateriale efter servicelovens § 112, eller om testmaterialet i denne forbindelse skal gives efter anden lovgivning. Kommunen anfører, at diabetesmaterialet ikke afhjælper de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad letter den daglige tilværelse i borgerens situation. Kommunen henviser i den forbindelse til Principafgørelse C-10-01, hvoraf det fremgår, at det skal vurderes, hvorvidt borgeren forstår at vurdere resultaterne af målingen og drage konsekvenser heraf.

Vi bemærker, at det anførte er indgået i vurderingen af sagen. Vi henviser i det hele til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 20. oktober 2011

• klagen til Ankestyrelsen af 1. november 2012

• nævnets genvurdering af 9. november 2011

A Kommune har givet afslag på tilskud til testmaterialer til blodsukkermåling. Kommunen har vurderet, at NN ikke opfylder kriterierne for at være berettiget til tilskud, idet NN ikke selv foretager målingerne og ikke kan handle på disse.

Nævnet har ændret kommunens afgørelse således, at NN har ret til de ansøgte testmaterialer til blodsukkermåling. Nævnet vurderer, at testmaterialer til blodsukkermåling i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af NNs nedsatte funktionsevne og/eller i væsentlig grad kan lette hans daglige tilværelse i hjemmet. Nævnet har lagt vægt på, at NN er tabletbehandlet diabetiker og at det er påkrævet, at han får foretaget jævnlig blodsukkermåling. Nævnet har herved lagt vægt på den lægelige udtalelse, hvoraf det fremgår, at NN har behov for måling af blodsukker 1 gang månedligt og selve formålet med målingen med teststrimler. Videre er det indgået i nævnets vurdering, at NN bor på plejehjem og at han får hjælp til prøvetagningen af personalet, som vurderer resultatet af målingen og formålet hermed. Nævnet oplyser, at de har anvendt Principafgørelse C-10-01 ved behandlingen af sagen.

A Kommune har klaget over nævnets afgørelse.

Nævnet har ved genvurdering fastholdt afgørelsen.