Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 30-13 om tabt arbejdsfortjeneste - beregningsgrundlag - tidligere bruttoindtægt - seneste lønindtægt

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager betyder det, at bruttoindtægten skal fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Det har ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at der har været en længere periode fra arbejdsophør til ansøgning om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Den seneste lønindtægt, som skal udgøre beregningsgrundlaget, kan derfor ligge flere år forud for ansøgningstidspunktet for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Det har heller ikke betydning for fastsættelsen af beregningsgrundlaget, at ansøger, i perioden fra arbejdsophør og frem til ansøgningen om tabt arbejdsfortjeneste, har taget en videregående uddannelse.

I de tilfælde, hvor tilknytningen har været af mere sporadisk eller beskeden karakter, kan der ved beregningen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste tages udgangspunkt i niveauet for kontanthjælp.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 42, stk. 3

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Vi har behandlet sagen for at supplere praksis om fastsættelse af beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42, når den tidligere bruttoindtægt (seneste lønindtægt) ligger flere år tilbage i tiden.

2. Reglerne

Reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste findes i serviceloven § 42, og i bekendtgørelse nr. 649 af 25. juni 2012, om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom.

Serviceloven § 42, stk. 3, fastslår, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Det fremgår af § 8, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelsen, om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at den tidligere bruttoindtægt fastsættes ud fra den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Af punkt 211, i vejledning nr. 57 af 8. august 2011, om ændring af vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier (Vejledning nr. 3 til serviceloven) fremgår, om fastsættelse af den tidligere bruttoindtægt, at hvis borgeren, der skal have udmålt tabt arbejdsfortjeneste, er lønmodtager, fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som pågældende har haft inden modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

C-4-03, hvoraf det fremgår, at selvom en lønindtægt lå flere år tilbage, og ophøret med dette arbejde ikke var forårsaget af, at kvinden havde fået et handicappet barn og nødvendigheden af at passe barnet i hjemmet, så var det kvindens seneste dokumenterede arbejdsindtægt, der skulle lægges til grund ved beregningen af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Dette betød, at det var kvindens løn for 1994, der skulle danne grundlag for beregningen af tabt arbejdsfortjeneste, da kvinden ansøgte herom i 2001.

C-19-05, hvor Ankestyrelsen fandt, at kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle udregnes med udgangspunkt i den seneste lønindtægt, som ansøger havde inden overgangen til at modtage tabt arbejdsfortjeneste. Det oprindelige beregningsgrundlag kunne således ikke ændres, da udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste for ansøgers vedkommende fortsat skulle ske på grundlag af de samme helbredsmæssige årsager hos hendes datter, som lå til grund for den oprindelige udbetaling.

97-11, hvor Ankestyrelsen fastslog, at en mor havde ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på baggrund af et nyt beregningsgrundlag, idet der var tale om et afbrudt og nyt forløb. Såfremt der ikke havde været tale om et afbrudt og nyt forløb, men en løbende bevilling, skulle beregningsgrundlaget have taget udgangspunkt i ansøgers lønindtægt fra hun første gang modtog tabt arbejdsfortjeneste og ikke i lønindtægten på ansøgningstidspunktet, hvor lønindtægten er højere. Ankestyrelsen fastslog videre med Principafgørelsen, at vurderingen af, om det tidligere beregningsgrundlag skulle anvendes, eller om der skulle bruges et nyt beregningsgrundlag, ikke skulle bero på en tidsmæssig vurdering, men på en vurdering af, om der var tale om et afbrudt og nyt forløb.

I Principafgørelse O-4-99 og 169-10 kan ses eksempler på situationer, hvor hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på baggrund af niveauet for kontanthjælp.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om beregnings-grundlaget for tabt arbejdsfortjeneste.

Vi har behandlet sagen for at supplere praksis om fastsættelse af beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste efter serviceloven § 42, når den tidligere bruttoindtægt (seneste lønindtægt) ligger flere år tilbage i tiden.

Resultatet er

• Ydelsen til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af din tidligere bruttoindtægt. Det vil sige den seneste lønindtægt, som du oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Det betyder, at kompensationen for dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes på grundlag af den indtjening, du havde som marketingchef, umiddelbart inden du påbegyndte din uddannelse.

Vi ændrer således afgørelsen fra Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Vi skal bede nævnet om på dette grundlag at foretage en ny beregning af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet vil kontakte dig.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at det er den seneste lønindtægt, der skal anvendes ved beregningen af hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, når ansøger tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet som lønmodtager.

Ved seneste lønindtægt forstås den lønindtægt, som ansøger oppebar inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Dette gælder uanset i hvilken grad der er tale om kompensation, idet lovens ordlyd anviser seneste lønindtægt.

Vi har lagt vægt på, at det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at hjælpen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt.

Af bekendtgørelsen fremgår det, at når man har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet fastsættes den tidligere bruttoindtægt ud fra den seneste lønindtægt, som vedkommende har haft inden modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste.

Vi finder, at det ikke har betydning, at den seneste lønindtægt, som skal udgøre beregningsgrundlaget, ligger flere år forud for ansøgningstidspunktet for hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Der kan ikke stilles krav om en tidsmæssig direkte sammenhæng mellem arbejdsophøret og behovet for tabt arbejdsfortjeneste.

Det forhold, at du har brugt den mellemliggende tid – fra arbejdsophør til ansøgning om tabt arbejdsfortjeneste - på at tage en videregående uddannelse, finder vi ikke kan føre til et andet resultat.

Bemærkninger til klagen

Du har anført, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at ”ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt”, mens nævn og kommune estimerer en fremtidig løn. Du henviser til, at Ankestyrelsen i Principafgørelse C-19-05 fastslår, at der skal tages udgangspunkt netop i den seneste lønindtægt.

Videre anfører du, at der er henvist til forkert retsgrundlag, da det bør være bekendtgørelsen på ansøgningstidspunktet, der skal benyttes.

Du fremhæver, at der intet er nævnt i loven, om et tidsmæssigt aspekt i fastsættelsen af kompensationsgrundlaget, hvorfor det er en forkert præmis, når nævnet lægger vægt på, at du ikke har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 4-5 år. Du henviser i den forbindelse til Ankestyrelsens Principafgørelse C-4-03, hvoraf det fremgår, at en lønindtægt 6 år tilbage i tiden skulle danne grundlag for kompensation.

Endelig anfører du, at sagens problemstilling er principiel, idet der ikke er udstukket klare retningslinier for den situation, hvor der er tilknytning til arbejdsmarkedet, i form af et velbetalt job, inden der tages en universitetsuddannelse, og hvor der derefter ansøges om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Vi bemærker, at det anførte er indgået i vores vurdering af sagen. Vi henviser til vores begrundelse ovenfor.

For så vidt angår det anførte om retsgrundlaget er vi enige i, at det er lovbekendtgørelsen på ansøgningstidspunktet, der finder anvendelse.

Det har den betydning, at du ikke er omfattet af det ydelsesloft, der er indført for ansøgninger om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Ansøgninger indgivet inden den 1. januar 2011 skal i forhold til udmåling af ydelsen behandles efter de hidtil gældende regler. Det vil sige, at ydelsen skal udmåles på baggrund af den tidligere bruttoindtægt uanset dennes størrelse og uden hensyntagen til ydelsesloftet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor ansøgningen er indgivet i 2010, men afgørelse først træffes i 2011. Vi har lagt til grund, at din ansøgning er indgivet den 26. september 2010.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• de oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 7. juli 2011

• klagen til Ankestyrelsen af 17. juli 2011

• nævnets genvurdering af henholdsvis 18. august og 21. september 2011

• e-mail af 30. september 2011 til Ankestyrelsen fra dig

Kommunen træffer afgørelse om, at du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste fra ansøgningstidspunktet den 26. september 2010, og i en afgrænset periode frem til den 30. juni 2011. Kommunen vurderer, at der ved beregningen af kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skal tages udgangspunkt i lønfastsættelsen for antropologer, da du har afsluttet uddannelsen på Københavns Universitet juni 2009. Løntrin 1 for en nyuddannet bachelor i antropologi er kr. 20.837 pr. måned.

Nævnet stadfæster kommunens afgørelse, hvilket betyder, at der skal tages udgangspunkt i en lønindtægt som nyuddannet antropolog på løntrin 1 uden pensionsbidrag. Nævnet har begrundet afgørelsen med, at du ikke har ret til tabt arbejdsfortjeneste ud fra din tidligere lønindtægt som marketingschef, da du efterfølgende har taget en ny uddannelse som antropolog. Nævnet har lagt vægt på, at du ikke har været beskæftiget som marketingschef siden 2005 og at du de sidste 4- 5 år har taget en ny uddannelse som antropolog. Nævnet finder derfor, at beregningen af tabt arbejdsfortjeneste skal tage udgangspunkt i en forventet fremtidig lønindtægt som nyuddannet antropolog, da du vil blive overkompenseret ved at tage udgangspunkt i en lønindtægt som leder, indenfor et område, som du ikke har beskæftiget dig med siden 2005. Nævnet finder, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at du vil kunne opnå mere i løn, grundet din tidligere erhvervserfaring, da du ikke har været i beskæftigelse efter endt uddannelse.

Du har klaget over nævnets afgørelse.

Nævnet har ved genvurdering bemærket, at de beklager, at de har anvendt lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, i stedet for lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010. Nævnet anfører dog, at det ikke har haft betydning for afgørelsens resultat.

Nævnet fastholder afgørelsen. I forhold til Principafgørelse C-19-05, finder nævnet at den konkrete sag adskiller sig derved, at du ikke tidligere har modtaget tabt arbejdsfortjeneste, og at der derfor ikke er tale om omberegning af en tidligere oppebåret tabt arbejdsfortjeneste til samme barn efter endt barselorlov. I forhold til Principafgørelse C-4-03, adskiller den konkrete sag sig derved, at den pågældende havde en lønindtægt indenfor hidtidige erhverv, som blot ikke kunne dokumenteres, da den var oppebåret i udlandet, mens du ikke har haft nogen lønindtægt i 5 år under uddannelsesforløb. Nævnet anfører, at du ville blive overkompenseret, såfremt kompensationen for tabt arbejdsfortjeneste skulle beregnes ud fra din tidligere lederstilling indenfor marketingbranchen, efter at du har været på SU i 5 år og har taget en ny langvarig uddannelse som antropolog.