Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 59-13 om forbrugsgode - sædvanligt indbo - smartphone - elektroniske hjælpemidler

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo

En smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.

Ved denne vurdering er det af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre typer af mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS’er.

Disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand må betragtes som sædvanligt indbo.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 113, stk. 1

Bekendtgørelse:

Social- og Integrationsministeriets bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven § 20, stk. 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om en smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo.

2. Reglerne

Lov om social service § 113, stk. 1, fastslår, at kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.

Det fremgår af § 20 i bekendtgørelse nr. 1432 af 23. december 2012 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven, at hjælp til anskaffelse af øvrige forbrugsgoder ydes med et beløb svarende til 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Af stk. 6 fremgår, at der ikke ydes hjælp efter denne bestemmelse til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo, for eksempel almindelige stole, borde, senge, telefoner, Tv-apparater, videomaskiner, båndoptagere m.v., som normalt findes i ethvert hjem, der måtte ønske det.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-31-02 om vaskemaskine, C-35-02 om faconhovedpude, C-11-06 om internetabonnement og 153-11 om digitalkamera. Disse forbrugsgoder blev anset som sædvanligt indbo.

C-36-07 om elevationsseng, C-36-07 om hæve/sænkebord og 260-09 om opvaskemaskine. Disse forbrugsgoder blev ikke anset som sædvanligt indbo.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

C-59-01, C-9-06, C-17-07, 88-09 og 89-09 er historiske og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om, hvorvidt en smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo.

Resultatet er

• en smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo

• der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder

Det betyder, at du ikke har ret til hjælp til køb af smartphone.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y. Dog med en anden begrundelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at en smartphone er et forbrugsgode, som indgår i sædvanligt indbo og findes i ethvert hjem, som må ønske det. Der kan derfor ikke ydes støtte til anskaffelse efter reglerne i serviceloven om støtte til forbrugsgoder.

Hvilke forbrugsgoder, der indgår i sædvanligt indbo, bliver løbende ændret i takt med den almindelige samfundsudvikling. Ved bedømmelsen af, om et forbrugsgode er så almindeligt, at der ikke kan ydes hjælp til anskaffelsen efter reglerne om forbrugsgoder, må der tages hensyn til udviklingen i den almindelige levestandard og borgernes forbrugs- og leveregler. Således vil flere forbrugsgoder med tiden blive mere almindeligt udbredt og efterhånden blive betragtet som almindelig indbo.

Ankestyrelsen har ved afgørelsen lagt vægt på, at en smartphone er et forbrugsgode, idet det bliver fremstillet og forhandlet bredt med henblik på sædvanligt forbrug i befolkningen i almindelighed. Der er i såvel udbredelsen som i prisen på smartphones sket en udvikling, således at telefonerne også forhandles i almindelige dagligvarebutikker og anskaffelsespriserne er blevet mere overkommelige.

Af oplysninger fra Danmarks statistik ses det, at smartphones i 2011 fandtes i 33% og i 2012 i 50% af alle familier.

Forekomsten af smartphones i danske familier er ikke i sig selv afgørende for om de kan anses som sædvanligt indbo i servicelovens forstand.

Vi finder det er af afgørende betydning, at smartphones må vurderes i sammenhæng med andre lignende elektroniske hjælpemidler, som også efter Ankestyrelsens opfattelse kan anses som sædvanligt indbo. Her tænkes på andre mobiltelefoner, almindelige fastnettelefoner, bærbare computere, tablet computere og GPS’er.

Vi finder, at disse elektroniske hjælpemidler supplerer hinanden, således at forbrugeren afhængig af behov kan vælge et eller kombinere flere af disse produkter. Forekomsten af flere af disse produkter i danske familier er så udbredt, at vi vurderer, at en smartphone i servicelovens forstand er sædvanligt indbo, og findes i ethvert hjem, som må ønske det.

Bemærkninger til klagen

Du finder, at du har behov for en smartphone. Du redegør for konsekvenserne af din lidelse, ADHD, og anfører, at de funktioner en smartphone har vil være en meget væsentlig hjælp i det daglige.

Du finder ikke en smartphone, som bl.a. kan gå på nettet kan sammenlignes med en almindelig mobiltelefon.

Vi bemærker, at det afgørende for din sag er, at vi vurderer, at en smartphone må anses som sædvanligt indbo. Uanset dit behov for en smartphone er der derfor ikke mulighed for at give støtte efter servicelovens bestemmelser om hjælp til forbrugsgoder.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• Nævnets afgørelse af 9. marts 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. marts 2012

• Nævnets genvurdering

A Kommune gav den 4. juli 2011 afslag på ansøgning om smartphone.

Kommunen vurderede, at du ville være tilstrækkeligt kompenseret med en almindelig mobiltelefon med kalenderfunktion. En mobiltelefon anses for et almindeligt forbrugsgode, hvorfor der ikke kan ydes støtte til denne efter servicelovens regler. Det vurderes, at du ville blive overkompenseret ved en smartphone.

Du klagede til nævnet.

Nævnet stadfæstede den 9. marts 2012 kommunens afgørelse.

Det betød, at du ikke havde ret til bevilling af PDA/smartphone.

Nævnet fandt, at hovedparten af de funktioner, du havde brug for i det daglige kunne fås i en almindelig god mobiltelefon. En mobiltelefon var et forbrugsgode, som normalt indgik i sædvanligt indbo, og du havde derfor ikke ret til at hjælp til køb af det ansøgte.

En almindelig mobiltelefon anses i dag for at være sædvanligt indbo, idet den fremstilles i mange forskellige udgaver og forskellige prisklasser og forhandles bredt over hele landet.

Du ankede over nævnets afgørelse.

Ved genvurdering af 15. marts 2012 fastholdt nævnet afgørelsen og begrundelsen herfor.