Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 84-13 om beboerindskudslån - merudgiftsydelse - boligskift - lejebolig

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Servicelovens bestemmelse om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige tilværelse er subsidiær i forhold til anden lovgivning.

Beboerindskud kan dækkes som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse, hvis indskuddet skyldes den nedsatte funktionsevne, og indskuddet ikke kan dækkes efter anden lovgivning – boligstøtteloven.

Hvis der efter lov om boligstøtte kan bevilges et lån, der er rente- og afdragsfrit i 5 år, kan beboerindskuddet ikke bevilges som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Ved låneoptagelsen er der ingen aktuel merudgift

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012 - § 100

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 218 af 18. januar 2013 - § 55, § 56 og § 58

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare, om udgifter til beboerindskud til en ny lejebolig kan være omfattet af servicelovens § 100 om merudgiftsydelse, når flytningen skyldes nedsat funktionsevne samt afgørelse om afklaring af, hvordan forholdet mellem servicelovens § 100 og boligstøttelovens muligheder for at opnå et lån til betaling af beboerindskud er i en sådan situation.

2. Reglerne

Lov om social service § 100 fastslår, at der kan ydes dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Lov om individuel boligstøtte § 54 fastslår, at der efter ansøgning under visse betingelser ydes lån til betaling af bobeoerindskud.

§ 55 fastslår, at det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter § 56 og § 57.

§ 56 fastslår personkredsen for boligtagere, som kan optage lån til boboerindskud.

§ 58 fastslår, at et lån efter § 56, stk. 1, er rente- og afdragsfrit i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet og forrentes med 4,5 % af den til enhver tid værende restgæld.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

192-10: Der var hjemmel i serviceloven til at yde hjælp til forhøjet husleje som merudgift ved flytning til anden lejebolig som følge af nedsat funktionsevne. Boligstøttelovens regler gjorde ikke udtømmende op med stærkt bevægelseshæmmede personers ret til at modtage tilskud eller merudgifter til forøgede boligudgifter.

Kasserede

Følgende Principafgørelse er kasseret og gælder ikke længere:

C-6-02 er gjort historisk og gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

Ankestyrelsen har ikke andre Principafgørelser på området.

4. Den konkrete afgørelse

Afgørelse:

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om afklaring af, om udgifter til beboerindskud til en ny lejebolig kan være omfattet af servicelovens § 100 om merudgiftsydelse, når flytningen skyldes nedsat funktionsevne samt

afgørelse om afklaring af, hvordan forholdet mellem servicelovens § 100 og boligstøttelovens muligheder for at opnå et lån til betaling af beboerindskud er i en sådan situation.

Resultatet er

• Du er på de foreliggende oplysninger ikke berettiget til at få dækket dit beboerindskud som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Det betyder, at du skal ansøge om et lån til beboerindskud, inden der kan tages stilling til, om du er berettiget til beboerindskuddet som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at du aktuelt ikke er berettiget til et beboerindskud som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse.

Vi har lagt vægt på, at du først skal søge om at få et rente- og afdragsfrit lån til beboerindskuddet efter lov om individuel boligstøtte.

Vi har ved denne vurdering lagt til grund, at der ikke kan ydes støtte efter servicelovens § 100, hvis støtten kan dækkes efter anden lovgivning.

Ankestyrelsen finder ikke, at et lån til beboerindskud efter boligstøtteloven kan anses som en nødvendig merudgift ved den daglige livsførelse. Vi finder ikke, at der ved låneoptagelsen til et rente- og afdragsfrit lån opstår en aktuel merudgift ved den daglige livsførelse.

Vi finder også, at et beboerindskud kan være en nødvendig merudgift ved den daglige tilværelse, hvis beboerindskuddet skyldes den nedsatte funktionsevne, og der ikke kan optages et rente- og afdragsfrit lån.

Vi har lagt til grund, at det efter boligstøtteloven påhviler kommunalbestyrelsen, at yde lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ud fra en vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold. Lånet er rente- og afdragsfrit i 5 år. Herefter tilbagebetales lånet over en 5 eller 10 årig periode. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for at bevilge forlængelse af den rente og afdragsfri periode, når låntagerens hustandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad taler herfor.

Det er Ankestyrelsens vurdering, at de muligheder der er i boligstøtteloven for optagelse af rente og afdragsfrie lån skal udnyttes før, der kan tages stilling til om ydelsen kan bevilges som en merudgift.

Ved denne vurdering har vi lagt vægt på, at servicelovens bestemmelser om merudgifter ikke kan anvendes, hvis udgiften kan dækkes efter andre lovbestemmelser.

Bemærkninger til klagen

Center for Rygmarvsskade har oplyst, at den del af afgørelsen fra Det Sociale Nævn, som handlede om beboerindskud i ny bolig, var principiel.

Det Sociale Nævn havde lagt vægt på, at det var en betingelse, at merudgiften ikke kunne dækkes efter anden lovgivning. Kommunens afgørelse var derfor stadfæstet, og du kunne søge et boliglån i henhold til boligstøtteloven. Der var henvist til lex specialis princippet.

Da begrundelsen for flytningen var din skade og efterfølgende funktionsnedsættelse, måtte beboerindskuddet i den nye bolig betragtes som en merudgift. Ansøgning om hjælp til beboerindskud tog udgangspunkt i funktionsnedsættelsen. Du var ikke flyttet fra din lejlighed på 2. sal, hvis du havde haft sin fulde førlighed.

Vi henviser til begrundelsen for afgørelsen.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

• De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

• nævnets afgørelse af 20. august 2012

• Klagen til Ankestyrelsen af 13. september 2012

• nævnets genvurdering

A Kommune traf den 19. marts 2012 afgørelse om, at ansøgning om indskud til almennyttig bolig ikke kunne behandles efter servicelovens § 100, da servicelovens § 100 var subsidiær boligstøtteloven. Indskud skulle derfor søges som beboerindskudslån.

Kommunen henviste til, at Ankestyrelsen fandt, at der ikke kunne tages stilling til, om beboerindskud kunne bevilges efter servicelovens § 100, før muligheden for at søge beboerindskudslån efter boligstøtteloven var undersøgt.

Du var blevet telefonisk orienteret om, at ansøgningsskema kunne rekvireres via A Bolig, hvilket kommunen gerne ville være behjælpelig med, hvis du ønskede dette.

Kommunen gjorde endvidere gældende, at det var en forudsætning for at få dækket et enkelttilskud, at der allerede var en løbende bevilling efter servicelovens § 100, jfr. Vejledningen nr. 5 til Serviceloven pkt. 93.

Da du ikke havde en løbende bevilling, kunne der derfor ikke ydes tilskud til flytteudgifter og 1 måneds husleje med det ansøgte beløb kr. 4.933. Den årlige merudgift skulle overstige bagatelgrænsen på kr. 6.000 årligt, før der kunne udbetales merudgiftsydelse med grundbeløbet. Dette var ikke tilfældet.

Nævnet tiltrådte ved afgørelse af 20. august 2012 kommunens afgørelse vedrørende beboerindskud.

Nævnet vurderede, at der ikke kunne tages stilling til, om du var berettiget til dækning af beboerindskud efter merudgiftsreglerne før muligheden for at søge beboerindskudslån efter boligstøtteloven er undersøgt.

Nævnet hjemviste sagen til kommunen til fornyet behandling vedrørende merudgiftsydelse til husleje m.v.

Nævnet vurderede, at der ikke på det foreliggende grundlag kunne tages stilling til, om du havde nødvendige merudgifter over beløbsgrænsen som følge af din funktionsnedsættelse.

Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde vurderet, at du var omfattet af personkredsen og havde ikke særskilt efterprøvet dettte.

Nævnet lagde også til grund, at flytningen var nødvendig som følge af din funktionsnedsættelse.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af servicelovens § 100, at det var en betingelse for dækning som merudgift, at merudgiften ikke kunne dækkes efter anden lovgivning.

Nævnet lagde vægt på, at det efter boligstøtteloven påhvilede kommunalbestyrelsen, at yde lån til betaling af beboerindskud ud fra en vurdering af ansøgers økonomiske og personlige forhold. Lånet var rente- og afdragsfrit i 5 år, hvorefter lånet som udgangspunkt skulle tilbagebetales. Der var dog hjemmel til at forlænge den rente- og afdragsfrie periode, hvis ansøgerens husstandsindkomst og økonomiske forhold i særlig grad talte derfor.

Nævnet lagde også vægt på, at du var henvist til at søge beboerindskudslån, men havde fravalgt dette.

Nævnet lagde vægt på, at det ikke fremgik af sagen, om den dobbelte husleje på 3.433 kr. var udgiften til den forhenværende eller den nye bolig.

Nævnet fandt, at den dobbelte husleje skulle beregnes ud fra udgifterne til den nye bolig.

Det fremgik af pkt. 313 i vejledning om hjælpemidler, biler, boligindretning mv., at hvis ansøger skulle kompenseres for dobbelte boligudgifter, skulle kompensationen udregnes således, at ansøgeren alene skulle betale boligudgifter svarende til de boligudgifter, ansøgeren betalte i sin tidligere bolig.

Det fremgik ikke, om du havde fået højere udgifter til husleje, eller om du havde andre merudgifter udover de ansøgte.

Center for Rygmarvsskade har klaget over nævnets afgørelse.

Der blev i klagen henvist til Principafgørelse C-6-02 og C-53-05.

Nævnet har ved genvurderingen bemærket, at afgørelse i C-6-02 handlede om afgrænsningen mellem merudgiftsbestemmelsen og reglerne om hjælp til anskaffelse af ny bolig. Principafgørelsen tog således ikke stilling til beboerindskud efter boligstøtteloven.

Vedrørende henvisningen til C-53-05 bemærkede nævnet, at afgørelsen ikke omhandlede afgrænsning af merudgiftsreglerne i forhold til boligstøtteloven, men i stedet afgrænsningen i forhold til aktivlovens regler om enkeltydelser. Principafgørelsen tog således ikke stilling til beboerindskud efter boligstøtteloven.

Nævnet henviste til en ikke offentliggjort afgørelse fra Ankestyrelsen af 2. juni 2009, hvor Ankestyrelsen udtalte følgende: “Der kan ikke tages stilling til, om beboerindskud kan bevilges efter servicelovens § 100, før muligheden for at søge beboerindskudslån efter boligstøtteloven er undersøgt. ”