Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Eksamen
Kapitel 1 Formål
Kapitel 2 Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver
Kapitel 3 Afholdelse af prøver m.v.
Kapitel 4 Bedømmelsen m.v.
Kapitel 5 Særlige prøver
Kapitel 6 Krav til studieordningen
Kapitel 7 Eksamensbevis m.v.
Kapitel 8 Klager over prøver m.v.
Kapitel 9 Andre regler
Afsnit II Censur
Kapitel 10 Censorkorps
Kapitel 11 Censorerne
Afsnit III Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen)

I medfør af § 8, stk. 1, 2 og 4, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, som ændret ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for eksamen og censur ved bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen.

Stk. 2. Reglerne om førsteårsprøven på bacheloruddannelsen, jf. §§ 15-17, om omprøve, jf. § 18, om tilmelding til prøver på bachelor- og kandidatuddannelsen, jf. § 14, stk. 1-3, og om studiestartsprøve på bacheloruddannelsen, jf. § 27, gælder ikke for studerende, der er optaget på bachelor- og kandidatuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

Stk. 3. Denne bekendtgørelse gælder ikke for uddannelsesforløb, der er omfattet af bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen om universiteternes internationale uddannelsesforløb.

Afsnit I

Eksamen

Kapitel 1

Formål

§ 2. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens fag eller fagelementer i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis, jf. § 31, stk. 1.

Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen for uddannelsen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering

af målopfyldelsen for de enkelte fag eller fagelementer, som afsluttes med en prøve, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).

Kapitel 2

Prøveformer og tilrettelæggelse af prøver

§ 3. Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Universitetet fastsætter i studieordningen valg af fagets eller fagelementets prøveform.

Stk. 2. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres alene ved krav om deltagelse i undervisningen. Universitetet kan også fastsætte, at krav om deltagelse i undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

Stk. 3. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at krav om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser m.v. i løbet af undervisningen skal være en forudsætning for, at den studerende kan aflægge prøve i faget eller fagelementet.

Stk. 4. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at der forud for bedømmelsen af en opgavebesvarelse skal afholdes mundtligt forsvar af opgavebesvarelsen. Bedømmelsen sker da på grundlag af en samlet vurdering af den skriftlige opgavebesvarelse og den mundtlige præstation, jf. § 4, stk. 4.

§ 4. Universitetet fastsætter ud fra faglige hensyn i studieordningen, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller som en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsætter universitetet samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

Stk. 2. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal universitetet sikre, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven.

Stk. 3. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Universitetet fastsætter krav om individualisering i studieordningen.

Stk. 4. Når der ikke skal gives en selvstændig karakter eller anden bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.

Kapitel 3

Afholdelse af prøver m.v.

§ 5. Mundtlige prøver er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 45, stk. 2.

Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse.

Stk. 3. Universitetet kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Endvidere kan universitetet begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven.

Stk. 4. Afholder universitetet en individuel, mundtlig prøve som opfølgning på en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, og som opfølgning på en eventuel mundtlig gruppeprøve, må disse studerende ikke være til stede i prøvelokalet, før de skal eksamineres i den individuelle, mundtlige prøve.

Stk. 5. Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af universitetet.

Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved mundtlige prøver, jf. § 20. Universitetet kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer må overvære en votering.

§ 6. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk.

Stk. 2. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog.

Stk. 3. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

Stk. 4. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel.

§ 7. Universitetet kan tilbyde særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse og til studerende med et andet modersmål end dansk, når universitetet vurderer, at det er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 8. Universitetet kan afholde prøver som videokonferencer eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Universitetet skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor kan opholde sig andre steder end den studerende, men skal eksaminere og give bedømmelsen efter gældende regler i øvrigt.

§ 9. Universitetet fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen.

§ 10. Universitetet kan fastsætte regler om anvendelse af computere ved prøverne i studieordningen.

Prøver i udlandet

§ 11. Universitetet kan afholde prøver på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i universitetets prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Universitetet udpeger eller godkender tilsynsførende og andre personer, som skal forestå den praktiske afvikling af prøven i udlandet.

§ 12. Universitetet afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 3. Universitetet kan lade den studerende helt eller delvist betale for de udgifter, som universitetet har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter. Universitetet kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Antal prøveforsøg

§ 13. En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen.

Stk. 2. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v., jf. dog § 15, stk. 3, § 27, stk. 2, og § 28, stk. 2. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 3. En studerende, der anden gang skal have sin undervisningsdeltagelse bedømt, jf. § 3, stk. 2, kan forlange at aflægge prøve i stedet. Universitetet kan dog fastsætte i studieordningen, at dette ikke gælder for studiestartsprøven, jf. § 27, stk. 3. Undervisningsdeltagelse, hvortil der knytter sig praktiske øvelser, kan ikke erstattes af en prøve.

Stk. 4. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 19, stk. 3, § 36, stk. 1, nr. 2, eller § 41, stk. 1, nr. 2, betragtes ikke som et prøveforsøg efter stk. 2.

Tilmelding til prøver

§ 14. Tilmelding til bachelor- og kandidatuddannelsens fag eller fagelementer sker efter regler fastsat i bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Den studerende er automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne, når den studerende er tilmeldt til et fag eller fagelement, hvortil der er knyttet en eller flere prøver. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 3. Opfylder den studerende ikke de af universitetet fastsatte forudsætninger for at deltage i prøven, jf. § 3, stk. 2 og 3, er der brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 3.

Stk. 2. Når universitetet har fastsat en afleveringsfrist for kandidatspecialet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan framelding ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 3.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra reglerne i stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Universitetet kan samtidig automatisk tilmelde en studerende til et nyt prøveforsøg.

Stk. 4. Universitetet fastsætter regler om tilmelding og framelding til prøver for studerende, der er optaget på en bachelor- og kandidatuddannelse efter reglerne om deltidsuddannelse, og for studerende, der er optaget på en masteruddannelse og anden deltidsuddannelse.

Førsteårsprøven på bacheloruddannelsen

§ 15. Universitetet fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, jf. dog stk. 2, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Stk. 2. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder uanset, om den studerende har gennemført 3 prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2.

§ 16. For bacheloruddannelser, der begyndes 1. september, skal resultatet af det første prøveforsøg, jf. § 15, senest være meddelt den studerende inden den 1. august det efterfølgende år. Hvis den ordinære prøve ikke er bestået, tilmeldes den studerende automatisk til omprøve i samme eksamenstermin, dog senest i august, og resultatet heraf skal være meddelt den studerende senest inden udgangen af september.

Stk. 2. For bacheloruddannelser, der begyndes 1. februar, skal resultatet af det første prøveforsøg, jf. § 15, være meddelt den studerende senest inden den 1. februar det efterfølgende år.

§ 17. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte tidsfrister i §§ 15 og 16, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Omprøve

§ 18. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 8.

Stk. 2. På uddannelser, hvor der er flere eksamensterminer end i stk. 1, skal studerende, der ikke har bestået den ordinære prøve, automatisk tilmeldes til omprøve (2. prøveforsøg) snarest muligt, dog senest 6 måneder efter afholdelse af den ordinære prøve. Framelding kan ikke finde sted, og der er brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2, hvis den studerende ikke deltager i prøven, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 8.

Stk. 3. Universitetet fraviger reglerne om automatisk tilmelding til omprøve (2. prøveforsøg), hvis universitetet ikke giver den studerende mulighed for at opfylde de krav, som er fastsat i medfør af § 3, stk. 2 og 3, inden 2. prøveforsøg afholdes. Universitetet tilmelder snarest muligt den studerende til 2. prøveforsøg.

Stk. 4. I de tilfælde, hvor tilmelding til et fag forudsætter, at et tidligere fag er gennemført og bestået (faglig progression), skal den studerende, som ikke har bestået 1. og 2. prøveforsøg, automatisk tilmeldes til næste ordinære prøve (3. prøveforsøg) i forudsætningsfaget. Framelding til 3. prøveforsøg kan ikke finde sted, medmindre universitetet har dispenseret i medfør af stk. 8. Universitetet skal sikre, at 3. prøveforsøg i forudsætningsfaget, ligger forud for den ordinære prøve i det senere fag.

Stk. 5. Har den studerende ikke bestået en omprøve, som afholdes efter reglerne i stk. 1 og 2, eller ikke deltaget i en omprøve, jf. stk. 3, skal den studerende have mulighed for at deltage i næste ordinære prøve.

Stk. 6. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve, jf. § 3, stk. 1, og § 20. Det gælder dog ikke for bachelorprojektet, kandidatspecialet eller masterprojektet.

Stk. 7. Det kan fastsættes i studieordningen, hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg i et fag, der ikke længere udbydes.

Stk. 8. Universitetet kan dispensere fra reglerne om deltagelse og automatisk tilmelding til prøver og omprøver, jf. stk. 1-4, hvis der foreligge usædvanlige forhold. Universitetet kan samtidig automatisk tilmelde en studerende til et nyt prøveforsøg (1. eller 2. prøveforsøg).

Fejl eller mangler ved prøven m.v.

§ 19. Bliver universitetet i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, træffer universitetet, eventuelt efter indhentet udtalelse fra den eller de for prøven ansvarlige, afgørelse om, hvordan fejlen eller manglen kan afhjælpes.

Stk. 2. Ved fejl eller mangler af særlig alvorlig karakter, eller hvor det må anses for den mest korrekte måde at afhjælpe fejlen eller manglen på, kan universitetet annullere prøven og foranstalte en ekstraordinær omprøve.

Stk. 3. Ved andre væsentlige fejl og mangler end de i stk. 2 nævnte kan universitetet give tilbud om en ekstraordinær omprøve. Tilbuddet skal i så fald gives til alle studerende, hvis prøve lider af den pågældende fejl eller mangel. En studerende, der har deltaget i den ekstraordinære omprøve, kan vælge at beholde den oprindeligt givne bedømmelse.

Kapitel 4

Bedømmelsen m.v.

§ 20. Prøverne er enten interne eller eksterne.

Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere (eksaminatorer) udpeget af universitetet blandt underviserne på universitetet.

Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. afsnit II om censur.

Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Mindst 1/3 af en uddannelses samlede ECTS-point (European Credit Transfer System) skal dokumenteres ved eksterne prøver. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 32.

Stk. 5. Bedømmelsen af en studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 3, stk. 2, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning.

§ 21. Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

§ 22. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, medmindre prøven afbrydes på grund af sygdom, som berettiger til omprøve, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Afbrydes en prøve på grund af bortvisning, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 3. Hvis en afleveret skriftlig opgavebesvarelse ikke opfylder krav om individualisering, jf. § 4, stk. 3, eller formkrav fastsat i studieordningen, kan universitetet afvise opgavebesvarelsen. Hvis opgavebesvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 13, stk. 2.

§ 23. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse m.v., jf. § 3, stk. 2, gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.

Stk. 2. Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt« kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 32.

§ 24. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale, masterprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. § 6. I studieordningen fastsættes regler om, hvorledes stave- og formuleringsevnen indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest, medmindre faget eller fagelementet er sprog eller fremmedsprog.

Stk. 2. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Hvis bachelorprojekt, kandidatspeciale eller masterprojekt er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk, kan resuméet skrives på dansk. I studieordningen fastsættes, hvorledes resuméet indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål.

§ 25. Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver.

Stk. 2. Universitetet kan for den enkelte uddannelse fastsætte, at en prisopgave kan konverteres til et speciale. En prisopgave, der har fået guldmedalje, konverteres til karakteren 12.

Meddelelse af bedømmelsen

§ 26. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter universitetet en dato for, hvornår bedømmelsen vil blive meddelt den studerende.

Stk. 2. Datoen efter stk. 1 skal ligge inden for 4 uger efter prøvens afholdelse, jf. dog § 16, og skal meddeles den studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse enten ved opslag eller på anden måde. I beregningen af de 4 uger indgår juli måned ikke.

Stk. 3. For bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt skal bedømmelsen dog være meddelt senest 2 måneder efter, at projektet eller specialet er indleveret til bedømmelse. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 4. Universitetet kan fravige den i stk. 1-3 fastsatte frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Hvis bedømmelsen ikke kan gennemføres til den fastsatte dato, skal universitetet hurtigst muligt underrette den studerende herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår bedømmelsen bliver meddelt.

Kapitel 5

Særlige prøver

Studiestartsprøve på bacheloruddannelsen

§ 27. Universitetet kan bestemme, at studerende på en bacheloruddannelse skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt har påbegyndt uddannelsen. Prøven er intern, jf. § 20, stk. 2, og der gives bedømmelsen »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. karakterbekendtgørelsen.

Stk. 2. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Hvis prøven ikke er bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har 2 prøveforsøg til at bestå studiestartsprøven.

Stk. 3. Hvis der afholdes studiestartsprøve på en bacheloruddannelse, fastsætter universitetet regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder om prøvens form, indhold og tidsmæssige placering.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1 og 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 5. Kapitel 8 finder ikke anvendelse for studiestartsprøven. Hvis universitetet modtager en klage over studiestartsprøven, træffer universitetet en afgørelse, der kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. § 48.

Supplerende prøver efter optagelse på kandidatuddannelsen

§ 28. Studerende på en kandidatuddannelse, der skal gennemføre supplerende uddannelsesaktivitet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, skal senest 6 måneder efter studiestart på første studieår deltage i og bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet, for at kunne fortsætte uddannelsen, jf. kandidatadgangsbekendtgørelsen. Prøven eller prøverne skal dokumentere, at den studerende har erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for fortsat optagelse på kandidatuddannelsen.

Stk. 2. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå den eller de prøver, der indgår i den supplerende uddannelsesaktivitet, medmindre universitetet har fastsat, at den studerende kun har 1 eller 2 prøveforsøg, jf. stk. 3.

Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen regler for prøver, der indgår i supplerende uddannelsesaktivitet, herunder antal prøveforsøg.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Kapitel 6

Krav til studieordningen

§ 29. I studieordningen for den enkelte uddannelse fastsættes:

1) Regler om prøveformer, herunder om den studerende eventuelt kan vælge mellem flere prøveformer, samt eventuelt krav om deltagelse i undervisningen og om aflevering af skriftlige opgavebesvarelser, jf. § 3, stk. 1-3.

2) Regler om individuelle prøver og gruppeprøver, herunder om hvor mange studerende der højst kan deltage i en gruppeprøve, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve, jf. § 4, stk. 1, og om individualisering af skriftlige opgavebesvarelser, jf. § 4, stk. 3.

3) Regler om eksamenssproget, jf. § 6.

4) Eventuelle regler om særlige prøvevilkår for studerende, jf. § 7.

5) Eventuelle regler om anvendelse af computer ved prøverne, jf. § 10.

6) Regler om tilmelding og framelding af prøver, jf. § 14.

7) Regler om placeringen af prøverne i uddannelsesforløbet, herunder hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen, jf. § 15.

8) Eventuelle regler om, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, jf. § 15, stk. 2.

9) Regler om omprøve m.v., jf. § 18.

10) Eventuelle regler om, hvornår den studerende senest skal deltage i 3. prøveforsøg, jf. § 18, stk. 7.

11) Regler om, hvilke prøver der er eksterne, jf. § 20, stk. 4.

12) Regler om, ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller »Godkendt« eller »Ikke godkendt«, jf. § 23.

13) Regler om, hvorledes den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 24, stk. 1.

14) Regler om, hvorledes resuméet indgår i bedømmelsen, og hvilket sprog resuméet kan eller skal skrives på, jf. § 24, stk. 2.

15) Regler om delprøver, beståkrav, eksamensresultat m.v., jf. karakterbekendtgørelsens kapitel 3.

16) Eventuelle regler om studiestartsprøve på bacheloruddannelsen, jf. § 27.

17) Eventuelle regler om prøver på kandidatuddannelsen, der indgår i supplerende uddannelsesaktivitet, herunder antal prøveforsøg, jf. § 28.

Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, hvis der foreligger usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

Orientering af de studerende om eksamensregler

§ 30. Det påhviler universitetet at orientere og vejlede de studerende om de eksamensregler, som gælder for den enkelte uddannelse.

Kapitel 7

Eksamensbevis m.v.

§ 31. Universitetet udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse, jf. stk. 2. Beviset skal være afsendt til den færdiguddannede senest 2 måneder efter, at bedømmelsen af den afsluttende prøve er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 4, og skal som minimum angive:

1) Den færdiguddannedes navn og CPR-nummer eller anden tilsvarende entydig identifikation.

2) Universitetets navn.

3) Den betegnelse uddannelsen giver ret til på dansk/latin og engelsk.

4) Uddannelsens normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning.

5) Hvilken bacheloruddannelse eller anden uddannelse der danner grundlag for kandidatuddannelsen.

6) De fagelementer, der indgår i uddannelsen, og som der er aflagt prøve i, eller som på anden måde er dokumenteret, med angivelse af omfanget af ECTS-point.

7) Meritoverførte prøver, jf. § 32.

8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog, jf. § 6.

9) De opnåede bedømmelser, jf. § 23, stk. 1, og eventuelt gennemsnit af det samlede eksamensresultat, jf. karakterbekendtgørelsen.

10) En kompetenceprofil, som beskriver uddannelsen.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit eksamensbevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til eksamensbeviset udsteder universitetet et engelsksproget Diploma Supplement i overensstemmelse med den model, der er udviklet på grundlag af Europa-Kommissionens, Europarådets og UNESCO/CEPES’s standardmodel, og som beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om universitetet og om dettes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 7 og § 24, stk. 3.

Stk. 6. Beviset indeholder ikke oplysninger om studiestartsprøve på bacheloruddannelsen, jf. § 27, eller om supplerende prøver på kandidatuddannelsen, jf. § 28.

Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere universiteter og eventuelt andre uddannelsesinstitutioner, udstedes af det universitet, hvor den studerende sidst er optaget og indskrevet til den pågældende uddannelse.

Stk. 8. Forlader den studerende uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder universitetet på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. Universitetet udsteder på foranledning af den studerende dokumentation for beståede supplerende prøver på kandidatuddannelsen, jf. § 28.

§ 32. Har universitetet godkendt, at et bestået fag eller fagelement fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, skal bedømmelsen overføres som »Bestået« eller »Godkendt«. Hvis det pågældende fagelement bedømmes efter 7-trins-skalaen ved begge uddannelsesinstitutioner, overføres bedømmelsen med karakterer. Hvis et fag eller fagelement er gennemført ved en udenlandsk uddannelsesinstitution, skal det fremgå af et bilag til eksamensbeviset, hvilken karakter der er opnået efter den karakterskala, som anvendes ved denne institution, samt en oversigt over den anvendte karakterskala.

§ 33. Universitetet opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Kapitel 8

Klager over prøver m.v.

§ 34. Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er meddelt. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er oplyst for meddelelsen af bedømmelsen, jf. § 26.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra klagefristen i stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 35. Der kan bl.a. klages over:

1) Retlige spørgsmål.

2) Eksaminationsgrundlaget (spørgsmål, opgaver og lignende).

3) Prøveforløbet.

4) Bedømmelsen.

Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger universitetet straks klagen for bedømmerne, der har en frist på 2 uger til at afgive en udtalelse om bedømmelsen m.v. i klagen. Universitetet kan bestemme, at bedømmerne får en længere frist, hvis der foreligger særlige omstændigheder. I beregningen af bedømmernes frist indgår juli måned ikke. Klageren skal have lejlighed til at kommentere bedømmernes udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge.

Stk. 3. Universitetet træffer afgørelse efter stk. 1, jf. stk. 2, på grundlag af bedømmernes udtalelse og klagerens kommentarer til udtalelsen.

Stk. 4. Bliver universitetet i forbindelse med behandlingen af en klage opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, finder reglerne i § 19 anvendelse.

§ 36. Universitetets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve), eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Universitetet skal hurtigst muligt give klageren og bedømmerne, jf. § 35, stk. 2, meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

§ 37. Klageren skal senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren, acceptere tilbud om ombedømmelse eller omprøve. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted hurtigst muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 31, stk. 1, skal universitetet inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

Stk. 2. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af universitetet og eventuelle censorer, jf. § 61, stk. 1, nr. 4, af censorformanden.

Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse.

Stk. 4. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1.

Ankenævn

§ 38. En klager, der ikke har fået medhold i klagen, jf. § 36, stk. 1, nr. 3, kan indbringe universitetets afgørelse af faglige spørgsmål, jf. § 35, stk. 1, nr. 2-4, for et af universitetet nedsat ankenævn, jf. § 39, der træffer afgørelse.

Stk. 2. Klageren indgiver anken til universitetet. Anken skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at universitetets afgørelse er meddelt klageren.

Stk. 4. Universitetet kan dispensere fra fristen i stk. 3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 39. Universitetet nedsætter ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn.

Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden, jf. § 51, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand.

Stk. 4. Universitetet udpeger underviseren og den studerende.

Stk. 5. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 40. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse, og alle sagens akter være sendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Drøftelsen skal ske på en sådan måde, at klagerens personoplysninger beskyttes (fortrolig kommunikation).

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3. Ankenævnet træffer afgørelse efter stk. 1, jf. stk. 2, på grundlag af det materiale, som lå til grund for universitetets afgørelse og ud fra den begrundede anke.

Stk. 4. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af en anke opmærksom på fejl eller mangler ved en prøve, orienterer nævnet universitetet herom, og reglerne i § 19 finder anvendelse.

§ 41. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse) ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver,

2) tilbud om ny prøve (omprøve) ved nye bedømmere, eller

3) at klageren ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Ombedømmelse og omprøve følger reglerne i § 37, og bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1.

§ 42. Ankenævnets afgørelse meddeles universitetet snarest muligt og senest 2 måneder efter, at anken er indgivet. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke.

Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for den i stk. 1 fastsatte frist, skal universitetet hurtigst muligt underrette klageren herom med en begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

§ 43. Universitetet giver hurtigst muligt klageren meddelelse om ankenævnets afgørelse. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 44, stk. 1.

§ 44. Klage over afgørelser, som er truffet i medfør af § 35, stk. 3, § 37, stk. 4, eller § 40, stk. 3, kan indbringes for universitetet, hvis klagen vedrører retlige spørgsmål.

Stk. 2. Klagen skal indgives til universitetet senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt den studerende.

Stk. 3. Universitetet kan dispensere fra stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Stk. 4. Universitetets afgørelse i henhold til stk. 1 kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, jf. § 48.

Kapitel 9

Andre regler

§ 45. Universitetet skal respektere den studerendes immaterielle rettigheder til resultater, produkter og lignende, der fremkommer i forbindelse med en prøve.

Stk. 2. Hvis prøveforløbet inddrager parter uden for universitetet, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem universitetet, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang universitetet, den studerende eller tredjeparten under respekt af gældende immaterialretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, produkter og lignende, der fremkommer under prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaven, må offentliggøres.

§ 46. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under universitetets behandling af en klage- eller ankesag efter kapitel 8.

§ 47. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens regler i afsnit I om eksamen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Klager over universitetets afgørelser

§ 48. Universitetets endelige afgørelser efter afsnit I om eksamen i denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af den, afgørelsen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Afsnit II

Censur

Kapitel 10

Censorkorps

§ 49. Styrelsen for Videregående Uddannelser beskikker landsdækkende korps af censorer (censorkorps med beskikkede censorer).

Stk. 2. Et censorkorps omfatter bachelor- og kandidatuddannelser samt masteruddannelser og anden deltidsuddannelse efter universitetsloven inden for samme faglige eller beslægtede område, som et eller flere universiteter er godkendt til at udbyde. For de humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, der består af et centralt fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, kan der dog oprettes et censorkorps for hvert fag.

Stk. 3. Inden en uddannelse eller et centralt fag godkendes af ministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, fastlægger Styrelsen for Videregående Uddannelser, hvilket censorkorps uddannelsen eller det centrale fag skal tilknyttes.

Stk. 4. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers hjemmeside.

§ 50. Censorkorpset skal sammensættes sådan,

1) at det samlede korps dækker alle de fag eller fagelementer, der indgår i uddannelserne eller de centrale fag, og de ansættelsesområder, som uddannelserne sigter mod,

2) at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for universiteterne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod,

3) at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og

4) at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske universiteter.

§ 51. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne, jf. kapitel 11, et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget.

Stk. 2. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for universiteterne og Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Stk. 3. Det nye censorformandskab underretter universiteternes rektorer og Styrelsen for Videregående Uddannelser om valget efter stk. 1.

Stk. 4. Ved beskikkelse af nye censorkorps, jf. § 49, stk. 1, varetages funktionen i stk. 1, og § 58, stk. 1, første gang af universitetet eller universiteterne i fællesskab.

§ 52. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 58, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. § 58, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem

1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 58, stk. 1,

2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. § 61, stk. 1, nr. 2,

3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 61, stk. 1, nr. 3,

4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og

5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer.

Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne.

§ 53. Censorerne må ikke være ansat ved det universitet, eller ved det fakultet, hvis universitetet er opdelt i hovedområder, hvor de skal virke som censorer, medmindre der er tale om en anden uddannelse eller et andet centralt fag, jf. § 49, stk. 2, end det censoren forsker og underviser ved. Universitetets bestyrelsesmedlemmer, rektor, dekaner, institutledere og andre i tilsvarende stillinger kan dog ikke virke som censorer ved universitetet. Det skal i videst muligt omfang undgås, at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).

Stk. 2. Censorernes virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og tavshedspligt.

§ 54. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan universitetet udpege en person som censor, som opfylder kravene i § 57.

Stk. 2. Universitetet orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1.

§ 55. Universitetet opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed.

Stk. 2. Universitetet skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.

§ 56. Universiteterne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Universiteterne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

Kapitel 11

Censorerne

§ 57. For at blive beskikket som censor skal personen have

1) en relevant forskningsbaseret uddannelse på kandidatniveau,

2) indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige discipliner, herunder fagets teori og metoder,

3) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen eller det centrale fag, og

4) aktuel viden om uddannelsens eller det centrale fags anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

§ 58. Styrelsen for Videregående Uddannelser beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet.

Stk. 2. Censorformandskabet rådfører sig med universiteterne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 50 og 57.

Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset, jf. § 49, stk. 3.

Stk. 4. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver.

Stk. 5. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller et universitet kan Styrelsen for Videregående Uddannelser bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller universitetet finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende.

§ 59. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, universiteter og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v.

§ 60. Censor skal påse,

1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning,

2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen.

§ 61. En censor skal

1) virke som censor ved uddannelsens eller det centrale fags eksterne prøver, jf. § 20, stk. 3,

2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål,

3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og

4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. § 35, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 39, stk. 2.

Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 60, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet.

Afsnit III

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 62. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014 og har virkning fra den 1. september 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 14 har virkning fra 1. juli 2014 for studerendes tilmelding til fag eller fagelementer og tilhørende prøver for studieåret 2014-15 eller senere. Universitetet kan automatisk tilmelde studerende til 1. og 2. prøveforsøg, hvis en studerende i tidligere studieår har været tilmeldt fag eller fagelementer uden at deltage i eller bestå de tilhørende prøver.

Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 666 af 24. juni 2012 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) ophæves den 1. september 2014.

§ 63. Følgende bekendtgørelser ophæves den 1. april 2014:

1) Bekendtgørelse nr. 557 af 21. august 1987 om censorvirksomhed og klager over bedømmelser af eksaminationer ved Danmarks Biblioteksskole, og

2) Bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 409 af 27. maj 1999 om behandling af klager over eksamen mv. ved Danmarks Biblioteksskole finder fortsat anvendelse for klager over prøver, hvor prøven afholdes inden den 1. april 2014.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 16. december 2013

Morten Østergaard

/ Helle Rosenvold Anderson