Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Bekendtgørelsens anvendelsesområde
Kapitel 2 Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v.
Kapitel 3 Ungdomsuddannelsens indhold m.v.
Kapitel 4 Befordring
Kapitel 5 Kompetencepapiret
Kapitel 6 Klage
Kapitel 7 Ikrafttræden
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

I medfør af § 3, stk. 5, § 4, stk. 5, § 6, stk. 4, § 9, stk. 3 og § 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1. Ungdomsuddannelsen gives til unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Dermed ligestilles disse unge med andre unge, således at alle unge har mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

§ 2. Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov orienteres om ungdomsuddannelsen, jf. § 1, stk. 3, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Orienteringen gives i forbindelse med, at den unge afslutter undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v.

Stk. 2. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud umiddelbart efter undervisningspligtens ophør eller efter ophøret af eventuelt fortsat undervisning i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. og indtil det fyldte 25. år, jf. § 2 i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har bemyndiget en offentlig institution, en selvejende institution eller en privat virksomhed til at varetage en eller flere opgaver, der ellers er henlagt til Ungdommens Uddannelsesvejledning, jf. § 3 a i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, finder denne bekendtgørelse anvendelse ved varetagelsen af opgaverne.

Kapitel 2

Tilbuddet om en ungdomsuddannelse m.v.

§ 3. Den unge retter henvendelse til kommunalbestyrelsen med anmodning om et uddannelsestilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning giver den unge vejledning og afgiver indstilling om uddannelsestilbud til kommunalbestyrelsen, jf. reglerne i bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

§ 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unges ønske om et uddannelsestilbud skal imødekommes eller afslås.

Stk. 2. Hvis den unges ønske imødekommes, udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning et udkast til en individuel 3-årig uddannelsesplan, der skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen, jf. dog § 7, stk. 1. Den unges uddannelsesplan på 9. og 10. klassetrin, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., indgår ved udarbejdelsen af den endelige uddannelsesplan, som udarbejdes sammen med den unge og forældrene eller værgen. Der skal ved udarbejdelsen af uddannelsesplanen lægges betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til tilrettelæggelsen af ungdomsuddannelsen.

Stk. 3. Udkastet til uddannelsesplan godkendes af kommunalbestyrelsen, og den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om godkendelsen. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der er halvårligt eller helårligt optag på ungdomsuddannelsen, jf. § 2, stk. 5, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, orienteres den unge og forældrene eller værgen samtidigt om, hvornår optagelse kan ske.

Kapitel 3

Ungdomsuddannelsens indhold m.v.

§ 5. Ungdomsuddannelsen skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyntagen til den unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb, og der skal sigtes mod progression i den enkeltes udvikling. Der skal fokuseres på den unges potentialer i forhold til eventuel videre uddannelse og beskæftigelse.

Stk. 2. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning, træning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner.

§ 6. Ungdomsuddannelsen kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse, jf. § 4, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at ungdomsuddannelsen ikke indledes med et afklaringsforløb, eller at afklaringsforløbet skal være kortere end 12 uger. Denne beslutning træffes i forbindelse med godkendelsen af udkastet til uddannelsesplan, jf. § 4, stk. 3, og sker på baggrund af en indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen.

Stk. 3. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, jf. stk. 2.

§ 7. Hvis ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb, udarbejdes den endelige uddannelsesplan under hensyntagen til, hvilke ønsker og muligheder afklaringsforløbet afdækker.

Stk. 2. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af den unges uddannelsesforløb, herunder en plan for undervisningen og eventuelt vejledning om gennemførelse af uddannelsens delelementer, som forestås af de enkelte uddannelsessteder, jf. § 8, samt beskrivelse af træning, praktik m.m. Uddannelsesplanen skal endvidere indeholde en beskrivelse af målene for hele uddannelsen og af de planlagte vejledningssamtaler om uddannelsesplanen m.m., jf. § 4, stk. 2.

Stk. 3. For hvert element i uddannelsen skal der angives følgende i uddannelsesplanen for unge med særlige behov:

1) Hvor og hvornår uddannelsens delelementer gennemføres, herunder hvordan de tilrettelægges enten på hold eller i grupper eller i særlige tilfælde som enkeltmandsundervisning.

2) Omfanget af uddannelsens delelementer angivet i timer a 60 minutter, jf. § 7, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

3) Målsætningen for uddannelsens delelementer.

Stk. 4. Uddannelsesplanen for unge med særlige behov skal indeholde en beskrivelse af, hvordan progressionen i uddannelsen er tilrettelagt.

§ 8. Ud over kommunale institutioner, der drives efter lov om specialundervisning for voksne, kan kommunalbestyrelsen indgå aftaler med de i nr. 1-6 nævnte institutioner om, at der i uddannelsesplanen indgår elementer, der leveres af den pågældende institution:

1) Efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb, og supplerende undervisningstilbud.

2) Husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler.

3) Produktionsskoler.

4) Institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

5) Daghøjskoler.

6) Værksteder og andre institutioner.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftaler med de i stk. 1 nævnte institutioner om tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen, herunder om tilrettelæggelse af praktik i virksomheder og institutioner. Reglerne i § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne finder i så fald anvendelse, jf. § 5, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

§ 9. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov skal omfatte følgende:

1) En almendannende del, der retter sig imod den unges personlige og sociale udvikling kombineret med samfundsfag. Der kan her i indgå fag, der udvikler den unges kommunikation, viden og indsigt i samfundsforhold, bo-undervisning, selvstændig livsførelse, husholdning, økonomi og kendskab til offentlige tilbud samt anvendelse af hjælpemidler i forbindelse med uddannelsen.

2) En specifikt målrettet del, der skal støtte udviklingen af den unges interesser og evner samt særlige færdigheder. Der kan heri indgå fag, der støtter den unges fritids- og interessebetonede aktiviteter. Der kan også indgå fag, der forbereder til og giver træning i beskæftigelsesmæssige aktiviteter, herunder virksomhedsbesøg, undervisning i arbejdsmarkedsforhold og forberedelse og træning med henblik på praktik i virksomheder og institutioner.

3) Praktik i virksomheder og institutioner, der bidrager til at opfylde målene i uddannelsesplanen, og hvor den unge i praksis får mulighed for at afprøve tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, hvor meget praktik der kan indgå i den enkelte unges 3-årige uddannelsesplan. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes på baggrund af Ungdommens Uddannelsesvejledning indstilling, der er udarbejdet efter en konkret og individuel vurdering af den unge og efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Kommunalbestyrelsen skal ved afgørelsen lægge betydelig vægt på den unges og forældrenes eller værgens ønsker med hensyn til den nærmere tilrettelæggelse af ungdomsuddannelsen. Den unge og forældrene eller værge orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse.

§ 10. Uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang om året, jf. bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.

§ 11. De elementer, der er omfattet af uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, indgår i opgørelsen af undervisningstimetallet og i omfanget af praktiske aktiviteter, jf. § 4, stk. 2, og § 7.

§ 12. En ung, der deltager i ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, kan anmode kommunalbestyrelsen om tilladelse til at afbryde uddannelsen midlertidigt. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den unges anmodning om afbrud af eller pause fra uddannelsen af mere end en måneds varighed.

Stk. 2. Ved genoptagelse af ungdomsuddannelsen kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der foretages fornyet visitation, og at Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen.

Stk. 3. Hvis afbrydelsen af ungdomsuddannelsen skyldes barsel eller langvarig sygdom, kan kommunalbestyrelsen dispensere fra bestemmelsen i § 8, stk. 2, 2. pkt. i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov om, at anmodning om genoptagelse af ungdomsuddannelsen skal ske, inden den unge fylder 25 år.

§ 13. Hvis den unge ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, tager Ungdommens Uddannelsesvejledning kontakt med den unge og forældrene eller værgen med henblik på justering af uddannelsesplanen, så den i højere grad støtter den unge i forhold til de vanskeligheder, den unge har med aktiv deltagelse.

Stk. 2. Hvis den unge stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor i den unge og forældrene eller værgen indkaldes til en samtale i Ungdommens Uddannelsesvejledning. I forbindelse med denne samtale kan den unges uddannelsesplan justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, den unge har med at deltage aktivt i uddannelsen.

Stk. 3. Hvis den unge fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af uddannelsesplanen kan ændre den unges adfærd, kan kommunalbestyrelsen efter indstilling fra Ungdommens Uddannelsesvejledning træffe beslutning om at afbryde den unges ungdomsuddannelse. Afgørelsen skal træffes på et sagligt og oplyst grundlag, og oplysninger fra den unges uddannelsessted eller uddannelsessteder kan inddrages, lige som afgørelsen bør træffes efter samråd og dialog med den unge og forældrene eller værgen. Den unge og forældrene eller værgen orienteres skriftligt om kommunalbestyrelsens afgørelse, og den unge tilbydes vejledning om andre relevante tilbud.

Kapitel 4

Befordring

§ 14. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om art og omfang af befordringsbehovet på grundlag af en lægeerklæring eller anden sagkyndig udtalelse om den unges egen befordringsevne.

§ 15. Kommunalbestyrelsen sørger for befordring af unge med særlige befordringsbehov på den efter forholdene mest hensigtsmæssige måde. Hvis den unge selv ønsker at sørge for befordring, bidrager kommunalbestyrelsen hertil med et aftalt månedligt beløb. Hvis den unge ved hjælp af særligt hjælpemiddel kan befordre sig selv, kan kommunalbestyrelsen opfylde befordringsforpligtelsen ved at afholde udgiften hertil.

Stk. 2. Den unge kan henvises til at benytte offentlige befordringsmidler i det omfang, vedkommendes fysiske eller psykiske konstitution tillader det, og det ikke medfører urimeligt lang befordrings- og ventetid. Om nødvendigt må der foranstaltes særskilt befordring mellem hjem, fast aflastningssted eller undervisningssted og nærmeste offentlige befordringsmiddel. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne hertil.

Stk. 3. Hvis det er nødvendigt, at den unge ledsages under befordring, sørger kommunalbestyrelsen for en sådan ordning og afholder udgiften hertil.

Stk. 4. I tilfælde af forbigående sygdom, der medfører, at den pågældende ikke kan befordre sig selv, finder reglerne i stk. 1-3 tilsvarende anvendelse.

§ 16. Til unge uden særligt befordringsbehov, der har en afstand fra hjem eller fast aflastningssted til undervisningssted og tilbage igen på 22 km. eller derover, ydes der befordringsgodtgørelse. Ved befordring med offentligt befordringsmiddel godtgør kommunen de faktisk afholdte udgifter, og ved befordring med eget befordringsmiddel med en af kommunalbestyrelsen fastsat godtgørelse pr. km.

Kapitel 5

Kompetencepapiret

§ 17. Ved ungdomsuddannelsens afslutning sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir til den unge.

Stk. 2. Kompetencepapiret skal indeholde følgende oplysninger:

1) Den unges navn og personnummer.

2) Den unges mål med hele uddannelsen, jf. § 7, stk. 2.

3) En beskrivelse af hver enkelt gennemført uddannelsesdel med angivelse af uddannelsesinstitution, varighed, omfang og indhold.

4) En beskrivelse af de gennemførte praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner, med angivelse af varighed, omfang og indhold.

5) En vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen, for de enkelte uddannelsesdele og de praktiske aktiviteter, herunder de opnåede beskæftigelsesmæssige kompetencer.

Stk. 3. Forinden kompetencepapiret udstedes, sørger kommunalbestyrelsen for, at den unge indkaldes til en samtale om, hvordan uddannelsen er forløbet. Indkaldelsen til samtalen skal normalt finde sted senest 14 dage efter, at uddannelsen er afsluttet. Hvis den unge ønsker det, kan den unge under samtalen bistås af forældre eller værge eller andre personer, som den unge har tillid til.

§ 18. Afbryder den unge ungdomsuddannelsen, eller afbrydes uddannelsen af kommunalbestyrelsen, jf. § 13, stk. 3, sørger kommunalbestyrelsen for, at der udstedes et kompetencepapir for den delvist gennemførte uddannelse. § 17 finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 6

Klage

§ 19. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud om eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder, jf. § 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, for kommunalbestyrelsens afgørelser om

1) målgruppevurderingen af den unge,

2) indholdet af ungdomsuddannelsen,

3) afslag på anmodning om at afbryde eller holde pause fra ungdomsuddannelsen,

4) afslag på anmodning om fravigelse af alderskravet i forbindelse med genoptagelse af uddannelsen og

5) afbrydelse af ungdomsuddannelsen.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014 og har virkning for uddannelsesforløb, der påbegyndes den 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 974 af 19. juli 2007 om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov ophæves, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder anvendelse for uddannelsesforløb, der er påbegyndt før den 1. januar 2014.

Undervisningsministeriet, den 12. december 2013

P.M.V.
Per Hansen
Afdelingschef

/ Merete Vinje