Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 10. december 2013

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)

[af undervisningsministeren (Christine Antorini)]:

1. Ændringsforslag

Undervisningsministeren har stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2013 og var til 1. behandling den 12. november 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 21. august 2013 dette udkast til udvalget, jf. UDU alm. del – bilag 282 (2012-13). Den 31. oktober 2013 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Det Danske Suzuki Institut,

Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole,

Uddannelsesforbundet,

Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og

UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget med undtagelse af henvendelsen fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, som forventes kommenteret inden 2. behandling.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Det Danske Suzuki Institut,

Uddannelsesforbundet,

Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere og

UU DANMARK og Danmarks Lærerforening.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 21 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med undtagelse af spørgsmål 21, som forventes besvaret inden 2. behandling.

4 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget, der efter partiernes overbevisning er med til at øge fagligheden og sætte klare, ambitiøse og målbare mål for folkeskolen. For partierne har det været afgørende, at skolerne får mulighed for at anvende holddeling som redskab til at sikre, at alle elevgrupper får større udbytte af undervisningen.

For Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er det ligeledes afgørende, at det lykkedes at sikre, at al tid på skolen er undervisning, og at de af regeringen foreslåede aktivitetstimer således ikke gennemføres.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti glæder sig endvidere over de i lovforslaget beskrevne principper for forældreansvar i skolebestyrelserne og muligheden for det lokale erhvervslivs deltagelse i skolebestyrelserne. Dette er med til at understrege, at det er en fælles samfundsopgave at øge fagligheden, og at denne opgave kun kan løftes, hvis også forældrene tager ansvar.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ønsker at sikre konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen, så folkekirken fortsat er en naturlig samarbejdspartner for danske skoler. Derfor har partierne foreslået at gøre det muligt at konvertere understøttende undervisningstid til konfirmationsforberedelse for de kommuner og skoler, der måtte ønske det. Regeringen har desværre ikke imødekommet dette ønske, men har dog indvilget i at følge udviklingen i skolerne for at se, om den længere skoledag får nogen indvirkning på konfirmationsforberedelsen og antal konfirmander. Ministeren har på den baggrund foreslået, at forligskredsen 2 år efter reformens indførelse tager en drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede. Det hilser partierne velkommen.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti er endvidere tilfredse med, at regeringen efter pres har indvilget i at give elever i private musikskoler, der er statsligt støttede, mulighed for at konvertere valgfag til musikskoleundervisning og dermed ligestille dem med kommunale musikskoleelever.

Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti noterer sig ministerens svar på spørgsmål 2-8 om muligheden for at kombinere skole med hjemmetræning for børn med betydeligt handicap og glæder sig over, at det klart fremgår af ministerens svar på spørgsmål 17 (optrykt), at ministeren vil ændre bekendtgørelsen, således at elever med en lægeerklæring, der dokumenterer, at de ikke kan modtage fuld undervisning, har mulighed for at få dispensation og dermed sikre deres hjemmetræning.

Venstre og Det Konservative Folkeparti glæder sig over, at lovforslaget reflekterer den stigende internationalisering og behovet for at stimulere børnenes internationale udsyn og de følgende krav om øgede sprogkundskaber – ikke mindst engelsk – og derved sikrer, at eleverne skal have mere – og tidligere – undervisning på fremmedsprog.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslisten kan ikke støtte den heldagsskole, som forligspartierne indfører. Når et barn på 6 år skal gå i skole 30 timer om ugen og får mindre tid til fritidstilbuddene, så bliver det en lang og hård dag for de børn, der har det svært i skolen, eller som har brug for sceneskift. Samtidig er det problematisk, at forligsparterne trækker én bestemt slags folkeskole ned over alle kommunerne. Enhedslisten mener, at lokalbefolkningen og skolens medarbejdere, elever og forældre skal have indflydelse på skolens udformning.

Herudover er Enhedslisten bekymret for, at flere forældre vil fravælge fritidstilbuddene, fordi børnene har mindre tid til at være der, og for, at kommunerne nedprioriterer områderne, og at det pædagogiske personale får dårligere arbejdsvilkår, når forligskredsen så entydigt har peget på skolen som rammen for børnenes hverdag. I den forbindelse kan Enhedslisten ikke forstå, at regeringen ikke vil være med til at sætte et loft over forældrebetalingen eller som minimum stille krav til kommunerne om, at reformen skal medføre en lavere forældrebetaling.

Som en del af reformen er elite- og talentklasser nu muligt, eleverne skal tidligere vurderes uddannelsesparate, elevplanen får mere betydning, eleverne skal testes mere, og skolerne får lov til at inddele eleverne oftere på baggrund af elevernes faglige niveauer. Det er Enhedslistens opfattelse, at den niveauopdelte folkeskole, der fokuserer på eliten, er meget langt fra den folkeskole, hvor pedellens søn går i klasse med lægens datter og sammen lærer, udvikles og trives i et trygt klassefællesskab. Og det er Enhedslistens vurdering, at vi kommer til at se en endnu større kløft mellem de børn, der kommer fra højtuddannede hjem, og børn fra hjem med kortere eller ingen uddannelsesbaggrund.

Idealet for vores fælles folkeskole må være, at alle børn har det godt, lærer og udvikles. Det kræver en skoledag, der tager hensyn til børnenes forskellige måder at lære på, og hvor skoledagen er varieret, opdateret og spændende. Men hvis lærerne skal kunne levere den slags undervisning, der er nytænkende og skaber begejstring, så kræver det, at læreren har tid til at forberede sig. Så når lærerne skal være flere timer i skolen uden at få mere tid til forberedelse, så vil det unægtelig gå ud over kvaliteten.

Enhedslisten er mildest talt forarget over forløbet med OK13 og folkeskolereformen og finder forløbet dybt kritisabelt. Herudover er Enhedslisten uenig i afskaffelsen af lærernes centrale arbejdstidsaftale, uenig i at lærerne skal undervise mere uden yderligere tid til forberedelse og uenig i, at lærerne på denne måde skal være med til at finansiere folkeskolereformen.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 3, stk. 4, ændres »lokale fritidshjem og ungdomsklubber« til: »lokale fritids- og klubtilbud«.

[Lovteknisk korrektion]

2) I den under nr. 34 foreslåede affattelse af § 15 ændres i stk. 4 »uden yderligere betaling fra forældrene, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50,« til: »uden særskilt betaling fra forældrene«.

[Lovteknisk præcisering]

3) I den under nr. 36 foreslåede § 16 b ændres i stk. 2 »uden yderligere betaling, end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. § 50« til: »uden særskilt betaling fra forældrene«.

[Lovteknisk præcisering]

4) I det under nr. 71 foreslåede § 33, stk. 9, ændres »den kommunale« til: »en kommunal eller statsligt støttet«.

[Muligheden for at opfylde undervisningspligten ved musikundervisning udvides med musikundervisning i en statsligt støttet musikskole]

5) I den under nr. 109 foreslåede ændring af § 57 a, stk. 2, ændres »som 3. pkt.« til: »efter 2. pkt.«

[Lovteknisk korrektion]

Til § 3

6) Nr. 1 affattes således:

»1. § 3 b affattes således:

Ȥ 3 b. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at drive en musikskole enten som en kommunal institution eller som selvejende institution med kommunalt tilskud.

Stk. 2. Kulturministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen indgår en aftale om et undervisningstilbud for kommunens borgere med en nabokommune. En fravigelse af stk. 1 vil ske efter en konkret vurdering og skal være betinget af kommunens befolkningsmæssige grundlag.

Stk. 3. Kommunale og kommunalt støttede musikskoler skal indgå i samarbejder, herunder partnerskaber, med kommunens folkeskoler, der kan bidrage til at opfylde såvel musikskolens som folkeskolens formål og folkeskolens mål for fag og obligatoriske emner, herunder faget musik.

Stk. 4. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af kulturaftaler med kommuner m.v. fravige bestemmelsen i stk. 1, således at flere kommuner sammen kan drive en musikskole.««

[Lovteknisk korrektion]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring bringes benævnelsen af de pågældende tilbud i overensstemmelse med benævnelsen af tilbuddene i dagtilbudsloven.

Til nr. 2 og 3

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 34, foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50, tilbyde de elever, der ikke deltager i tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 15, stk. 3, plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de pågældende timer.

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 36, foreslåede bestemmelse i § 16 b, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen ved fravigelse af bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 5, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden yderligere betaling fra forældrene end den i forvejen fastsatte takst for forældrebetaling, jf. folkeskolelovens § 50.

Folkeskolelovens § 50 omhandler de ydelser i folkeskolen, herunder plads i skolens skolefritidsordning, som kommunalbestyrelsen kan opkræve forældrebetaling for. De foreslåede bestemmelser i § 15, stk. 4, og § 16 b, stk. 2, vedrører imidlertid både forældrebetaling for plads i skolens skolefritidsordning og for plads i et andet relevant alderssvarende fritidstilbud. Henvisningen til folkeskolelovens § 50 er således begrænsende for bestemmelsens anvendelsesområde, hvorfor det foreslås, at den udgår.

Med ændringsforslagene præciseres det endvidere, at bestemmelserne udelukker opkrævning af særskilt betaling fra forældrene for den ekstra tid, hvori deres barn måtte have behov for yderligere pasning i det fritidstilbud, de benytter, fordi skoledagen afkortes. Bestemmelserne vedrører alene elever, der i forvejen deltager i fritidstilbuddet.

Bestemmelserne udelukker fortsat ikke, at den generelle takst for forældrebetaling i skolefritidsordningen, jf. folkeskolelovens § 50, bruttodriftsudgiften ved ophold i fritidshjem eller klub, jf. dagtilbudslovens § 57, stk. 2, og § 71, stk. 2, eller anden forældrebetaling for fritidstilbud i kommunen generelt påvirkes af den yderligere udgift, der er forbundet med en udvidelse af fritidstilbuddet.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 34 og 36.

Til nr. 4

Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 71, foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 9, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt ved at deltage i undervisning i den kommunale musikskole. Det fremgår af bemærkningerne hertil, at der med betegnelsen kommunal musikskole henvises til kommunale musikskoler, som kommunalbestyrelserne i henhold til musiklovens § 3, stk. 3, er forpligtet til at drive enten som en kommunal institution eller som en selvejende institution med kommunalt tilskud.

Staten yder refusion af udgifter til kommunale musikskoler, hvilket allerede er omfattet af forslaget. Derudover ydes der statsstøtte til én musikskole via Statens Kunstråd (fra 1. januar 2014 Statens Kunstfond), nemlig Det Danske Suzuki Institut. Instituttet er anerkendt for sit arbejde og er søgt fra et større opland.

Med ændringsforslaget udvides muligheden for at opfylde undervisningspligten ved i begrænset omfang at deltage i musikundervisning uden for skolen til også at omfatte statsligt støttede musikskoler. Det betyder, at elever i folkeskolen i begrænset omfang vil kunne opfylde deres undervisningspligt ved deltagelse i musikundervisning ved Det Danske Suzuki Institut. Bestemmelsen vil dog også i fremtiden kunne omfatte andre musikskoler, hvis de måtte opnå statsligt tilskud.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 71.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en teknisk rettelse, som forhindrer, at den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 57 a, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er lovteknisk begrundet og medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til lovforslaget. Med den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse er der ikke taget højde for de ændringer i musiklovens § 3 b, som følger af § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013, hvorfor der er behov for at korrigere lovforslaget i overensstemmelse hermed.

Med ændringsforslaget foreslås en nyaffattelse af musiklovens § 3 b. Bestemmelsen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, og de ved § 15, nr. 8, i lov nr. 458 af 15. maj 2013 affattede bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, er således uændret i forhold til den ved lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede bestemmelse i § 3 b, stk. 3, hvorfor der henvises til bemærkningerne hertil.

De foreslåede bestemmelser i § 3 b, stk. 1, 2 og 4, er uændrede videreførelser af de gældende bestemmelser i musiklovens § 3 b, stk. 3, 4 og 5. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 51 af 24. februar 2005, jf. Folketingstidende, Tillæg A, s. 2576, som vedtaget ved lov nr. 561 af 24. juni 2005, hvorved de pågældende bestemmelser blev indført.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Annette Lind (S) Karin Gaardsted (S) Kirsten Brosbøl (S) Orla Hav (S) fmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Troels Ravn (S) Lotte Rod (RV) nfmd. Jeppe Mikkelsen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Pernille Vigsø Bagge (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Lars Dohn (EL) Henning Hyllested (EL) Karen Ellemann (V) Peter Juel Jensen (V) Finn Thranum (V) Louise Schack Elholm (V) Anni Matthiesen (V) Tina Nedergaard (V) Ulla Tørnæs (V) Alex Ahrendtsen (DF) Bent Bøgsted (DF) Marie Krarup (DF) Martin Henriksen (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Lene Espersen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 45
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 51

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgsbehandlingen
3
Henvendelse af 5/11-2013 fra Det Danske Suzuki Institut
4
Tidsplan for udvalgsbehandlingen
5
Henvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole
6
Henvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARK og Danmarks Lærerforening
7
Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Henvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesforbundet
10
2. udkast til betænkning
11
Henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 51

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om kommentar til henvendelsen af 5/11-13 fra Det Danske Suzuki Institut, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. , om et barn med betydeligt handicap fortsat kan kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. , om et barn med betydeligt handicap, som visiteres til hjemmetræning efter lov om social service, kan få dispensation fra årsnormerne for undervisningstid, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap ikke får eller ikke kan få dispensation fra heldagsskolen, men forældrene fravælger lektiehjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap følger undervisningen i heldagsskolen og modtager (obligatorisk) lektiehjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm. om mulighed for at kombinere skole med deltidshjemmetræning efter lov om social service, hvis et barn med betydeligt handicap modtager specialundervisning i almindelig folkeskole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. , om børn, som visiteres til deltidshjemmetræning efter lov om social service, og hvis undervisningspligt varetages af folkeskolen, kan få dispensation fra den obligatoriske lektiehjælp, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om ændring af timetalsgrænsen i specialundervisningsbekendtgørelsen, således at grænsen afspejler den længere skoledag, der indføres med heldagsskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om reglerne for konfirmationsforberedelsen, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. , om understøttende undervisning på 7. klassetrin kan konverteres til konfirmationsforberedelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om dispensationsmulighed for Det Danske Suzuki Institut, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om kommentar til henvendelse af 15/11-13 fra Allan Krone Kristensen, Hadsund Skole, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om placeringen af tiden til lektietræning og faglig fordybelse, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om lokalaftaler om, hvilke medarbejdergrupper der skal dække timerne til den understøttende undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om lokalaftaler i kommuner om lærernes arbejdstid, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om lokalaftaler om lærernes arbejdstid, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om nedsat timetal, hvis elevens helbred ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om kommentar til henvendelse af 19/11-13 fra UU DANMARK og Danmarks Lærerforening, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-13 fra Uddannelsesforbundet, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/12-13 fra Ungdomsskoleforeningen og Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, til undervisningsministeren


Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og undervisningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra V, S, DF, RV, SF og KF.

Spørgsmål 9:

Ministeren bedes redegøre for reglerne for konfirmationsforberedelsen, og hvor tilknytningskravet til folkeskolen er formuleret.

Svar:

Forholdet mellem folkeskolen og konfirmationsforberedelse er reguleret i folkeskolelovens § 53 om tiden for konfirmationsforberedelsen.

Efter denne bestemmelse fastsættes tiden for konfirmationsforberedelsen ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Endvidere fremgår det, at der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid i forbindelse med skolernes planlægning af skoletiden.

Konfirmationsforberedelsen er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt. Bestemmelsen i folkeskolelovens § 53 fastsætter alene, at der skal tages højde for tiden til konfirmationsforberedelsen i skolernes planlægning af skoletiden.

Det er kommunalbestyrelsen, der ved uenighed har kompetencen til at beslutte, hvornår konfirmationsforberedelsen skal finde sted. Tidspunktet for konfirmationsforberedelsen fastsættes efter forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. På baggrund heraf skal der foretages en afvejning af hensyn mellem præsternes mulighed for øvrig arbejdstilrettelæggelse og skolernes tilrettelæggelse af undervisningen. Hvis der er uenighed mellem parterne, er det kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelsen. Forinden skal kommunalbestyrelsen have forsøgt at opnå enighed med de berørte menighedsråd.

Der skal således være en dialog mellem kommunen og den pågældende præst om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen. Men kan der ikke opnås enighed, er det som anført i sidste ende kommunalbestyrelsen, som træffer beslutningen.

Tiden til konfirmationsforberedelsen skal ligge inden for det tidsrum, hvor undervisning i folkeskolen normalt lægges, det vil sige typisk i et tidsrum svarende til mellem klokken cirka 8 og 16. Det betyder, at kommunalbestyrelsen ikke kan henvise konfirmationsforberedelsen til fx om aftenen eller på andre ugedage end dem, hvor almindelig undervisning finder sted.

De gældende regler om placeringen af tiden for konfirmationsforberedelsen berøres ikke af folkeskolereformen. Oplysninger om den gældende retstilstand fremgår udtrykkeligt af lovforslag nr. L 51 (de specielle bemærkninger til § 1, nr. 33, ad den foreslåede § 14 b).

Jeg kan endvidere oplyse, at konfirmationsforberedelse omfatter i størrelsesordenen to lektioner fordelt på mindst 24 uger og så vidt muligt 28 uger. Det fremgår af § 10, stk. 2, i kongelig anordning nr. 744 af 2. december 1989 om konfirmation (som hører under Ministeriet for Ligestilling og Kirkes ressort), at konfirmationsforberedelsen skal omfatte mindst 48 lektioner og så vidt muligt 56 lektioner. Det er et krav, at der er to ugentlige lektioner, men der er ikke krav om, at de skal være sammenhængende.

Et typisk skoleår for en elev er på i størrelsesordenen ca. 40 uger, og timetallet for den længere skoledag er fastsat som en årsnorm. Desuden indeholder lovforslag nr. L 51 et loft over undervisningstidens samlede varighed på højst 1.400 timer svarende til gennemsnitligt 35 ugentlige timer.

Det er på den baggrund min opfattelse, at der er gode muligheder for lokalt at finde en løsning, som tager hensyn til både præster og skoler.

Spørgsmål 10:

Kan understøttende undervisning på 7. klassetrin konverteres til konfirmationsforberedelse, og kan en skole/kommune på egen hånd beslutte det?

Svar:

Nej. Tiden til konfirmationsforberedelse er ikke en del af folkeskolens undervisning og indgår ikke i skoletiden eller skolens tilbud i øvrigt, og tiden kan således (heller) ikke indgå i den nye tid til understøttende undervisning.

Der henvises i øvrigt til mit svar på spørgsmål 9.

Spørgsmål 19:

Vil ministeren følge udviklingen af konfirmationsforberedelsens tilknytning til folkeskolen og evaluere på det f.eks. hvert andet år, så forligskredsen kan få et overblik over, om skolereformen utilsigtet kommer til at ændre konfirmationsforberedelsens traditionsbundne tilknytning til folkeskolen, og sekundært hvilken effekt skolereformen får for elevernes valg af konfirmationsforberedelse?

Svar:

Ja, det vil jeg gerne bidrage til.

På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes hjemmeside findes der en landsdækkende statistik over andelen af unge, der bliver konfirmeret. Statistikken »Konfirmerede 2012« vedlægges til orientering. Som det fremgår, foreligger der oplysninger herom siden 2004. Statistikken vil give en indikation på, om folkeskolereformen har en effekt på konfirmationsforberedelsen i folkeskolen.

Jeg vil i løbet af efteråret 2016, når folkeskolereformen har virket i to år, tage initiativ til, at vi i folkeskoleforligskredsen tager en drøftelse på baggrund af udviklingen i antallet af konfirmerede.

Konfirmerede 2012

I 2012 blev der i folkekirken konfirmeret 48.805 unge.

Tabellen herunder viser antallet af konfirmerede, dels i landet som helhed, dels i hvert af de 10 stifter. Der er desuden nævnt hvor stor en procentdel af alle unge, der blev konfirmeret. Tallene indgår i den kirkestatistik, som er udarbejdet af Danmarks Statistik for Kirkeministeriet. Mere detaljerede oplysninger, bl.a. tal på sogne- og provstiniveau, kan findes på www.statistikbanken.dk under emnet »Befolkning og valg«. På www.sogn.dk og www.provsti.dk kan man også findes tallene for de enkelte sogne under henholdsvis »Sogneoplysninger« og »Provstioplysninger«.

Konfir-
merede i 2012
Hele landet
Køben-havn
Helsingør
Roskilde
Lolland-
Falster
Fyen
Aalborg
Viborg
Århus
Ribe
Haderslev
 
48.805
2.653
8.054
6.607
921
4.314
5.331
4.606
7.708
3.936
4.675
Pct. af alle unge
71,0
43,9
61,9
70,0
76,9
72,4
84,0
82,0
77,4
79,8
74,8

Konfirmationsforberedelse og konfirmation kan foregå på 7. eller 8. klassetrin. Derfor er procenten beregnet ud fra, hvor mange unge der gennemsnitligt var i de to årgange, hvor konfirmation kan finde sted.

Tabellen herunder viser procentdelen af unge, der er blevet konfirmeret i årene 2000-2012. Antallet af konfirmander blev dog ikke opgjort i 2002 og 2003.

Konfirmander
i procent af
alle unge
2012
2011
2010
2009
2008
2007
2006
2005
2004
2003
2002
2001
2000
Hele landet
71
73
70
70
71
72
73
72
73
-
-
77
79

Kilde: Ministeriet for Ligestilling og Kirke

http://miliki.dk/kirke/statistik/konfirmerede/

Spørgsmål 17:

Vil ministeren med henvisning til vedlagte begrundelse stille ændringsforslag, hvorefter § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ændres fra:

»Timetallet kan med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.

Til:

For børn, der modtager specialpædagogisk støtte efter § 3, stk. 2, eller støtte efter § 3 a i folkeskoleloven kan timetallet med forældrenes tilslutning nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.«

Svar:

Efter de gældende regler er der også mulighed for, at timetallet for elever, der ikke modtager specialundervisning, kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Dette er en følge af, at sygdom er lovligt forfald fra folkeskolens undervisning.

Jeg vil derfor i bekendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen tydeliggøre, at timetallet med forældrenes tilslutning kan nedsættes, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning.