Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsernes overordnede formål
Kapitel 2 Tilrettelæggelse
Kapitel 3 Adgangskrav m.v.
Kapitel 4 Bacheloruddannelserne
Kapitel 5 Kandidatuddannelserne
Kapitel 6 Udlagt undervisning
Kapitel 7 Vejledning
Kapitel 8 Eksamen m.v.
Kapitel 9 Studieordningen
Kapitel 10 Merit, klageadgang m.v.
Kapitel 11 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Bilag 1 De enkelte kandidatuddannelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen)

I medfør af § 8, stk. 1-3, og § 34, stk. 1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013, som ændret ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsernes overordnede formål

§ 1. Bachelor- og kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 2.

Stk. 2. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

Stk. 3. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 4. Reglerne om tilmelding til fag eller fagelementer, jf. § 7, gælder ikke for studerende, der er optaget på bachelor- og kandidatuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse, jf. bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen).

Stk. 5. Denne bekendtgørelse gælder ikke for uddannelsesforløb, der er omfattet af bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelse om universiteternes internationale uddannelsesforløb.

§ 2. Formålet med bacheloruddannelserne er at

1) indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

2) give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele, og

3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

§ 3. Formålet med kandidatuddannelserne er at

1) udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen).

Kapitel 2

Tilrettelæggelse

§ 4. Universitetet kan udbyde bachelor- og kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse efter godkendelse af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Tilrettelæggelse af uddannelsesforløb efter § 12, stk. 2, og § 16, stk. 2, skal godkendes af Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Stk. 2. Ministerens godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk/latin og på engelsk, jf. § 13 og § 20. Betegnelserne skal fremgå af studieordningen.

§ 5. Bachelor- og kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder, og fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret og 24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor- og kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven.

Stk. 2. Universitetet kan i studieordningen for både bachelor- og kandidatuddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet bacheloruddannelsen og senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse.

§ 6. Bachelor- og kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler.

Stk. 2. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen.

Tilmelding til fag

§ 7. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår skal universitetet sikre, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser bliver tilmeldt fag eller fagelementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå fag fra tidligere studieår.

Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om tilmelding til fag eller fagelementer og om udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 15, stk. 3, nr. 2, og § 21, stk. 3, nr. 2, sidefag, jf. § 16, og tilvalg, jf. § 17. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et fag eller fagelement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til faget eller fagelementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i faget begynder.

Stk. 4. Universitetet kan framelde en studerende til et eller flere fag eller fagelementer, jf. stk. 1,

1) hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid, eller

2) hvis tilmelding til et fag eller et fagelement forudsætter, at et forudgående fag eller fagelement er gennemført og bestået (faglig progression), og hvor det vil være til væsentlig gene eller fare for andre, at undervisningen i det senere fag eller fagelement påbegyndes, førend forudsætningsfaget er bestået.

Stk. 5. Hvis en studerende er frameldt et eller flere fag eller fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 4, vil faget eller fagelementerne indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår eller semester.

Stk. 6. Studerende, som sideløbende er indskrevet på en kandidat- og ph.d.-uddannelse, jf. universitetsloven, skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat- og ph.d.-uddannelsen, der samlet svarer til 60 ECTS-point. Tilmeldingen kan ske i løbet af studieåret, dog inden undervisningen begynder, jf. stk. 3.

Stk. 7. Universitetet kan dispensere fra regler om tilmelding fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 8. Universitetet kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.

Stk. 2. Studerende, der har gennemført fag eller fagelementer på en kandidatuddannelse efter stk. 1, har ret til optagelse på den pågældende kandidatuddannelse ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen).

Stk. 3. Fag eller fagelementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-point efter § 7, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på bacheloruddannelsen.

Kapitel 3

Adgangskrav m.v.

§ 9. Adgang til bacheloruddannelsen forudsætter en gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav, jf. bekendtgørelse om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

§ 10. Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, jf. § 1, stk. 1, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau.

Stk. 2. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse, herunder bilag 1, i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag eller fagelementer og fagenes eller fagelementernes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen.

Stk. 3. Universitetet kan optage ansøgere, der opfylder betingelserne i stk. 1, under forudsætning af, at de efter optagelse på kandidatuddannelsen gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højst 15 ECTS-point, jf. § 11.

Stk. 4. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver eller om gennemførelse af supplerende uddannelsesaktivitet efter stk. 3.

§ 11. Som supplerende uddannelsesaktivitet efter § 10, stk. 3, kan universitetet anvende enkeltfag fra eksisterende godkendte uddannelser eller særligt tilrettelagte forløb. Suppleringsforløbet kan udbydes både inden studiestarten på kandidatuddannelsen og sideløbende med kandidatuddannelsens første semester (halve studieår). Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse regler om eventuel supplerende uddannelsesaktivitet.

Stk. 2. Suppleringsfag, som en studerende er tilmeldt i forbindelse med optagelsen på en kandidatuddannelse, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-point efter § 7, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag eller fagelementer på kandidatuddannelsen.

Kapitel 4

Bacheloruddannelserne

§ 12. Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog § 14.

Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen normeret til højst 60 ECTS-point.

§ 13. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver ret til betegnelsen »bachelor (BA)« med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: »Bachelor of Arts (BA)« efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Stk. 2. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver ret til betegnelsen »bachelor (BA) i teologi«. Den engelsksprogede betegnelse: »Bachelor of Theology«.

Stk. 3. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver ret til betegnelsen »bachelor (BSc)« med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: »Bachelor of Science (BSc)« efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

Stk. 4. En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver efter universitetets bestemmelse herom i studieordningen ret til betegnelsen »bachelor (BA)«, jf. stk. 1, eller »bachelor (BSc)«, jf. stk. 3. Bacheloruddannelsen i jura giver ret til betegnelsen »bachelor (BA) i jura«, jf. stk. 1. Den engelsksprogede betegnelse for den juridiske bacheloruddannelse er »LL. B.« eller »Bachelor of Laws«.

Stk. 5. Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere, jf. stk. 4, ret til at anvende bogstaverne »HA« som betegnelse for uddannelsen. For bacheloruddannelsens kombinationslinjer tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA.

§ 14. Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik normeret til 60 ECTS-point på et af universitetet godkendt praktiksted i Danmark eller udlandet. Praktikken i udlandet kan dog være ulønnet, hvis lønnede praktikforhold ikke er sædvane i det pågældende land, og det derfor ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden.

Stk. 2. Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen »fødevareingeniør«. Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med et ulønnet erhvervsrelateret modul normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til betegnelsen »bibliotekar«. Universitetet fastsætter de nærmere regler for modulet i studieordningen.

§ 15. Bacheloruddannelsen skal være et afrundet forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende uddannelse, jf. § 9.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet på en sådan måde, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen, jf. § 10.

Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende:

1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point og højst 20 ECTS-point.

2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Stk. 4. For bacheloruddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og bachelorprojekt af universitetet i studieordningen.

Stk. 5. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år og skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

§ 16. Bachelor- og kandidatuddannelser, der tilrettelægges med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, opbygges af et centralt fag og et sidefag. Både bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen skal bestå af både det centrale fag og sidefaget. Det centrale fag skal udgøre hovedvægten på begge uddannelser. Sidefaget skal udgøre mindst 90 ECTS-point af uddannelsernes samlede forløb.

Stk. 2. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges efter Styrelsen for Videregående Uddannelsers godkendelse med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget.

§ 17. Universiteterne kan træffe bestemmelse om, at de studerende i løbet af deres uddannelser, kan læse tilvalg inden for eller uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2. Tilvalget kan enten bestå af fagpakker sammensat af universitetet eller af valgfag sammensat af den studerende.

Stk. 2. Alle tilvalg efter stk. 1 skal vælges inden for godkendte uddannelser.

Stk. 3. Universiteterne kan bestemme, at de studerende skal have deres tilvalg godkendt af studienævnet for det centrale fag.

Stk. 4. Det skal fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke regler der gælder for tilvalg, herunder hvornår et tilvalg kræver studienævnets godkendelse.

§ 18. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte bacheloruddannelse inden for den normerede studietid, jf. § 12, indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.

Kapitel 5

Kandidatuddannelserne

§ 19. Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. § 16, stk. 2, og bilag 1.

§ 20. En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen »cand.« (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er »Master of Arts (MA)« eller »Master of Science (MSc)« efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag 1, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag 1.

Stk. 2. En kandidatuddannelse efter § 16, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, giver ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter stk. 1 efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.

§ 21. Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen, jf. § 3.

Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning, jf. § 6, skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.

Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende:

1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point, og hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point.

2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point.

Stk. 4. For kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik kan universitetet i studieordningen fastsætte omfanget af kandidatspecialet til 20 ECTS-point.

Stk. 5. For kandidatuddannelserne i medicin og odontologi fastsættes omfang af valgfag og kandidatspeciale af universitetet i studieordningen.

Stk. 6. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitetet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående fag eller fagelementer ikke er bestået.

Stk. 7. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse, jf. § 21, stk. 3, nr. 1. Afleveringsfristen for specialet løber senest fra det tidspunkt, hvor den studerende skal være tilmeldt ECTS-point svarende til kandidatspecialets omfang, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 8. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet prøveforsøg.

§ 22. Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid, jf. § 19, indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet.

Kapitel 6

Udlagt undervisning

§ 23. Et dansk universitet kan indgå en aftale om udlagt undervisning, hvis

1) det danske universitet vurderer, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes i Danmark, herunder hvor det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede undervisere inden for et fagområde, eller hvor uddannelsesstedet i udlandet kan levere særligt kvalificeret undervisning,

2) det danske universitet i sin vurdering af, om uddannelseselementer skal henlægges til et uddannelsessted i udlandet, inddrager hensynet til de studerendes eventuelle meromkostninger og retssikkerhed,

3) det danske universitet sikrer, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler,

4) det danske universitet sikrer, at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v., og

5) udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.

Stk. 2. Universitetet kan dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre uddannelseselementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 24. Ved udlagt undervisning kan der henlægges op til 60 ECTS-point af uddannelseselementerne på en bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse.

§ 25. Universitetet fastsætter nærmere regler for udlagt undervisning i udlandet. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde følgende elementer:

1) Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet.

2) Særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.

§ 26. Det påhviler det danske universitet at orientere ansøgere og studerende om:

1) De bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse.

2) De uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet.

Kapitel 7

Vejledning

§ 27. Universitetet tilbyder den studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med adgangskrav til kandidat- og ph.d.-uddannelse.

Stk. 2. Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bachelor- og kandidatuddannelserne med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse.

§ 28. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid.

Stk. 2. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4.

Stk. 3. Ved beregning af den periode, som den studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel, adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående, som er handicappede, alvorligt syge eller døende eller tilsvarende forhold.

Stk. 4. Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2.

Kapitel 8

Eksamen m.v.

§ 29. For eksamen og udstedelse af eksamensbevis gælder:

1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen).

2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen).

Kapitel 9

Studieordningen

§ 30. Universitetet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelserne i en studieordning, jf. universitetsloven.

Stk. 2. Studieordningen for bacheloruddannelsen skal indeholde:

1) Uddannelsens betegnelse på dansk og på engelsk, jf. § 4, stk. 2, og § 13.

2) Normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 12.

3) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) uddannelsens fag, og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte.

4) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 15, herunder

a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer,

d) tidsmæssig placering, og

e) forudsætninger for deltagelse.

5) Regler om tilmelding til fag, herunder valgfag, tilvalg og sidefag, jf. § 7.

6) Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet og dettes omfang, jf. § 15.

7) Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 34 og 35.

8) Regler om praktik m.m., jf. § 14.

9) Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 18.

10) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. § 25.

11) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.

12) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.

Stk. 3. Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde:

1) Adgangskrav, jf. § 10, stk. 2.

2) Eventuel supplerende uddannelsesaktivitet, jf. § 11, stk. 1.

3) Uddannelsens betegnelse på latin/dansk og engelsk, jf. § 4, stk. 2, § 20 og bilag 1.

4) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 19.

5) Faglig profil, der beskriver

a) uddannelsens formål,

b) uddannelsens fag, og

c) uddannelsens mål for læringsudbytte.

6) Regler om moduler, fagelementer og valgfag, jf. §§ 6 og 21, herunder

a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer,

b) omfang angivet i ECTS-point,

c) undervisnings- og arbejdsformer,

d) tidsmæssig placering, og

e) forudsætninger for deltagelse.

7) Regler om tilmelding til fag, herunder valgfag, tilvalg og sidefag, jf. § 7.

8) Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og dettes omfang, jf. § 21.

9) Regler om merit og forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 34 og 35.

10) Eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 22.

11) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. § 25.

12) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne, jf. § 5, stk. 2.

13) Eventuelle krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter.

Stk. 4. Det skal fremgå af studieordningen, hvilket studienævn og hvilket censorkorps uddannelsen hører under.

Stk. 5. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af adgangsbekendtgørelserne, eksamensbekendtgørelsen og karakterbekendtgørelsen.

Stk. 6. Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet.

§ 31. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager universitetet en drøftelse med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer og indhenter udtalelser fra censorformandskabet om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet, jf. eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 2. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer af studieordningen, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser.

Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 4. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

§ 32. Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse på universitetet.

Kapitel 10

Merit, klageadgang m.v.

§ 33. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse.

§ 34. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse, jf. dog § 35.

Stk. 2. Et kandidatspeciale, jf. § 21, der danner grundlag for en betegnelse i en kandidatuddannelse, kan ikke meritoverføres til en ny betegnelse i anden kandidatuddannelse.

Stk. 3. Afgørelser efter stk. 1 træffes på grundlag af en faglig vurdering.

§ 35. Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge hjemuniversitetet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer.

Stk. 2. Godkendelse af forhåndsmerit efter stk. 1 kan kun gives, hvis den studerende i forbindelse med ansøgningen om forhåndsmerit forpligter sig til, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført, at fremsende den fornødne dokumentation for, hvorvidt uddannelseselementerne er bestået eller ikke bestået, til hjemuniversitetet. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at hjemuniversitetet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen.

Stk. 3. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender hjemuniversitetet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet.

Stk. 4. Efter forslag fra den studerende kan universitetet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer f.eks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmerit efter stk. 1. Den studerende har ansvaret for og initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette.

§ 36. Universitetet skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over universitetets afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 37. Universitetets afgørelser efter §§ 34 og 35, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen).

Stk. 2. Universitetets afgørelser efter § 34, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.

§ 38. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens styrelsesbestemmelser.

§ 39. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer.

Kapitel 11

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 40. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. § 7 har virkning fra den 1. juli 2014 og omfatter alle studerende fra studieåret 2014-15. Studerende, som i tidligere studieår har været tilmeldt mindre end 60 ECTS-point, skal ikke tilmeldes de manglende ECTS-point ud over de 60 ECTS-point.

Stk. 3. § 8, § 10, stk. 3 og 4, og § 11 træder i kraft den 1. september 2014.

Stk. 4. § 21, stk. 4, har virkning for studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen den 1. september 2014 eller senere.

Stk. 5. § 35 har virkning for studerende, der søger om merit og forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere.

Stk. 6. Muligheden for at forlænge kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al. ) med lønnet praktik, jf. bilag 1, pkt. 6.4. , har virkning for studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab den 1. september 2014 eller senere.

Stk. 7. § 36 har virkning for de afgørelser, som universiteterne træffer den 1. januar 2014 eller senere.

§ 41. Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) ophæves.

Stk. 2. § 10 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) finder anvendelse til og med 31. august 2014.

§ 42. Følgende bekendtgørelser ophæves den 1. september 2014:

1) Bekendtgørelse nr. 417 af 21. april 2010 om suppleringsuddannelserne til de pædagogiske kandidatuddannelser (cand.pæd. ).

2) Bekendtgørelse nr. 827 af 1. juli 2011 om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san. ).

3) Bekendtgørelse nr. 740 af 30. juni 2008 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen).

Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt bachelor- eller kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab før den 1. september 2014 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 740 af 30. juni 2008 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen). De studerende er dog omfattet af denne bekendtgørelses §§ 7, 8 og 35. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter bekendtgørelse nr. 740 af 30. juni 2008 om bachelor- og kandidatuddannelser m.v. ved Danmarks Biblioteksskole (Uddannelsesbekendtgørelsen).

Stk. 3. Universitetet fastsætter nærmere overgangsregler for studerende, der efter stk. 2 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

§ 43. Bekendtgørelse nr. 898 af 7. november 2002 om den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor ophæves.

Stk. 2. Universitetet fastsætter, hvornår der sidste gang afholdes prøve efter bekendtgørelsen i stk. 1. Prøven skal senest være afholdt inden den 1. januar 2016.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 16. december 2013

Morten Østergaard

/ Gertie Lund


Bilag 1

De enkelte kandidatuddannelser

Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.
 
1. Det humanistiske område
 
1.1. Kandidatuddannelsen i kommunikation (cand.comm. )
– Kandidatuddannelsen i kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at opnå praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere, tilrettelægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsopgaver, der sigter mod formidling af viden og/eller oplevelser.
– Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på samspillet mellem kommunikationens indhold og form, de anvendte mediers muligheder og begrænsninger og målgruppers forudsætninger for at tilegne sig og udnytte det formidlede.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies.
 
1.2. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik (cand.comm. )
– Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse og helhedstænkning med henblik på at inspirere til og styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik og journalistisk praksis, metode og teori. En kandidatuddannelse med journalistik og et andet fag er normeret til 180 ECTS-point, inkl. lønnet journalistpraktik normeret til 60 ECTS-point. Regler om praktikken fastsættes i studieordningen.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism.
 
1.3. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling.merc. )
– Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og på højeste faglige kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder og offentlige institutioner.
– Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fag inden for det erhvervssproglige fagområde og udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige profil.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business Communication.
– Den erhvervssproglige kandidateksamen med specialisering i fremmedsprog giver, efter ministerens godkendelse med en fagsammensætning nærmere fastlagt i studieordningen og godkendt af Translatørkommissionen/Erhvervsstyrelsen, ret til beskikkelse som translatør og tolk.
 
1.4. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (cand.mag. )
– Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
– Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
 
1.5. Kandidatuddannelsen i journalistik (cand.public. )
– Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Journalism.
 
1.6. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd. )
– Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere den studerende, sådan at denne først og fremmest får kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde.
– I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar og stærk pædagogisk profil i tilknytning til en række relevante fagområder.
– Forudsætningen for optagelse på den enkelte kandidatuddannelse er, at den studerende har en relevant bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
 
1.7. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling (cand.scient.bibl. )
– Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling har til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i form af discipliner og metoder inden for informationsvidenskab og kulturformidling, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere komplekse erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer.
- Kandidatuddannelsen består af moduler, hvor der er fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information og kultur. Uddannelsen har et stærkt fokus på analyse og metode kombineret med videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsarkitektur og systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt vidensproduktion og -formidling.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.bibl. (candidatus/candidata scientarium bibliothecariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Science and Cultural Communication.
 
2. Det teologiske område
 
2.1. Kandidatuddannelsen i teologi (cand.theol. )
– Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke.
– Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i teologi.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata theologiae). På engelsk: Master of Theology.
 
3. Det samfundsvidenskabelige område
 
3.1. Kandidatuddannelsen i jura (cand.jur. )
– Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i jura.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL. M. eller Master of Laws.
 
3.2. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc. )
– Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og et kombinationsområde kvalificerer yderligere inden for kombinationsområdet.
– Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag, der uddyber afgrænsede faglige og tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag.
– Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45 ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse inden for kombinationsområdet.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration. For kombinationsuddannelserne (pol. ) og (jur. , it. , mat. , fil. , kom. , psyk. , bio. . m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter cand.merc. På engelsk: Master of Science (MSc) in International Business and Politics og Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law/Information Systems/Management Science/Philosophy/Organizational Communication/Psychology/Bioentrepreneurship.
 
3.3. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud. )
– Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA), og når de erhvervsøkonomiske fag mindst udgør 75 ECTS-point.
– Ansøgere med en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse med speciale i regnskab og økonomistyring HD(R) eller i finansiering HD(F) kan optages på kandidatuddannelsen på betingelse af, at de inden for en i studieordningen fastsat tidsfrist består erhvervsøkonomiske fag og hertil knyttede redskabsfag, som til sammen har et omfang på mindst 20 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing.
- Kandidaten kan indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) efter regler fastsat i medfør af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven).
 
3.4. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (cand.merc.int. / cand.negot. )
– Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur har til formål at kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur- og samfundsanalytiske og sproglige kvalifikationer, sådan at den studerende selvstændigt kan varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer.
– Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige og kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet fremmedsprog.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science (MSc) in Business, Language and Culture.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På engelsk: Master of Arts (MA) in Business, Language and Culture.
 
3.5. Kandidatuddannelsen i økonomi (cand.polit. /cand.oecon. )
– Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, formulere og løse komplekse samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske og metodiske kvalifikationer.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori og metode og disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig med for økonomer relevante emner fra andre fagområder.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science (MSc) in Economics and Management.
 
3.6. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych. )
– Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske fagområder i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge og teoretisk at kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i psykologi.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Psychology.
– Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v.
 
3.7. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning (cand.scient.adm. )
– Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder, der konstituerer uddannelsens identitet og kompetenceprofiler.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Administration.
 
3.8. Kandidatuddannelsen i antropologi (cand.scient.anth. )
– Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i tværkulturel analyse af samfund og kultur og give den studerende en antropologisk specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger i den offentlige og private sektor.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk og regional specialisering og erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse. Der indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et litterært projekt.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology.
 
3.9. Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol. )
– Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og metode.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata scientiarum politicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Political Science.
 
3.10. Kandidatuddannelsen i sociologi (cand.scient.soc. )
– Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori og metode i praksis med henblik på beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående sociologisk teori samt sociologiske temafag og sociologiske specialiseringer. Uddannelsen omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Sociology.
 
3.11. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc. )
– Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse.
 
4. Det naturvidenskabelige område
 
4.1. Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (cand.act. )
– Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik har til formål at kvalificere den studerende til at anvende matematiske modeller til at analysere økonomisk risiko i forbindelse med forsikring.
– Kandidatuddannelsen består af moduler fra et bredt studium af emner fra forsikringsmatematik eller fra beslægtede, relevante områder.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata actuariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Actuarial Mathematics.
 
4.2. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab (cand.agro. )
– Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til at løse opgaver inden for såvel landbrugets primærbedrifter som den agroindustrielle sektor og den offentlige administration.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agriculture.
 
4.3. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (cand.hort.arch. )
– Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til at planlægge, udforme og forvalte friarealer og landskaber i byen og det åbne land.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Architecture.
 
4.4. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it. )
– Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
 
4.5. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet. )
– Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre funktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført bacheloruddannelsen i veterinærmedicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse. besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i veterinærmedicin.
– Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine.
– Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v.
 
4.6. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro. )
– Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til at erhverve forudsætninger til at analysere og løse de økonomiske, administrative og planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med tilknyttede institutioner og den offentlige administration.
– Kandidatuddannelsen består af økonomiske og juridiske moduler i relation til jordbrug, fødevarer og naturressourcer.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agricultural Economics.
 
4.7. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (cand.scient. )
– Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
– Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser.
 
4.8. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område (cand.scient.oecon. )
– Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb forståelse af matematik og statistik og deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som praktiske økonomiske problemstillinger.
– Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri, operationsanalyse, spilteori eller det miljø- og naturressourceøkonomiske område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics eller Master of Science (MSc) in Environmental and Natural Resource Economics.
 
4.9. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab (cand.silv. )
– Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til forvaltning, udvikling og udnyttelse af skov, træ og andre naturressourcer i landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige og erhvervsøkonomiske interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata silvinomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management.
 
5. Det sundhedsvidenskabelige område
 
5.1. Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur. )
– Kandidatuddannelsen i sygepleje har til formål at kvalificere den studerende til at varetage centrale kliniske, ledende, undervisnings- og videnskabelige funktioner inden for sygeplejen og i tværfaglige sammenhænge.
– Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske og idehistoriske sygepleje, uddannelse og erfaringsdannelse i sygeplejen og sygepleje i klinisk praksis.
– Forudsætning for optagelsen på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en relevant sundhedsfaglig bacheloruddannelse eller en anden relevant uddannelse på samme niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Nursing.
 
5.2. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu. )
– Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik og radiografi samt klinik.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført uddannelsen til bachelor i klinisk biomekanik eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata manutigii). På engelsk: Master of Science (MSc) in Chiropractic.
– Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
 
5.3. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med. )
– Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold.
– Kandidatuddannelsen består af teoretiske og kliniske moduler, der foregår på såvel universitetet som i sundhedsvæsenet.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i medicin eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine.
– Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
 
5.4. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont. )
– Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at beherske den viden og de færdigheder, der er nødvendige til nu og i fremtiden at kunne behandle og forebygge sygdomme i tænder, kæber og mundens øvrige strukturer, og til at besidde den videnskabelige og faglige basis for videre udvikling og studier inden for odontologi og beslægtede områder.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds- og samfundsvidenskabelige fag og kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti, paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin og gerodonti samt kliniske øvelser.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført en bacheloruddannelse i odontologi eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata odontologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Dental Surgery.
– Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
 
5.5. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm. )
– Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for alle områder af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion, kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler samt information og rådgivning om lægemidler og lægemiddelanvendelse.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder, herunder studieophold på apotek/sygehusapotek.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har gennemført bacheloruddannelsen i farmaci eller besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende hertil fra en udenlandsk bacheloruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmacy.
 
5.6. Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område (cand.san. )
– Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, analysere og håndtere komplekse sundhedsvidenskabelige problemstillinger på baggrund af sundhedsfaglig viden, sundhedsvidenskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det sundhedsvidenskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den sundhedsvidenskabelige kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.san. (candidatus/candidata sanitatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Health efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse.
 
5.7. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med. )
– Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsenet og den medicotekniske industri.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse, patologi samt medicinsk forskning og præsentationsteknik. Endvidere indeholder uddannelsen moduler i anatomi og fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-naturvidenskabeligt bachelorforløb, og moduler i matematik, signalanalyse og medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin, i naturvidenskab, i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering.
 
5.8. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med. )
– Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering har til formål at kvalificere den studerende til at analysere og løse kliniske problemstillinger i forbindelse med diagnosticering og behandling primært med henblik på beskæftigelse i sundhedssektoren og i den medicotekniske industri.
– Kandidatuddannelsen består af teoretiske moduler, der er fordelt på naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag, samt moduler, der foregår i industrien, og kliniske moduler i sundhedssektoren.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i medicin eller i medicin med industriel specialisering.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial specialization.
 
5.9. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm. )
– Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for et bredt udsnit af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion og kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler, samt information om lægemidler.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i farmaci.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pharm. (candidatus/candidata scientarium pharmaciae) (farmaceutisk videnskab). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmaceutical Sciences.
 
5.10. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san. )
– Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor.
– Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag, samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt sundhedsfaglige-, kliniske- og forskningsmetodologiske fag.
– Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende har en sundhedsvidenskabelig bacheloruddannelse eller anden relevant uddannelse på samme niveau.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science.
 
5.11. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ. )
– Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode.
– Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Health.
 
6. Det teknisk-videnskabelige område
 
6.1. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område (cand.geom. )
– Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i teorier og metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område.
– Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling og planlægning.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i landinspektørvidenskab.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør og betegnelsen cand.geom. (candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Surveying, Planning and Land Management.
– Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om landinspektørvirksomhed.
 
6.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt. )
– Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst.
– Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem en bacheloruddannelse i teknisk videnskab eller en diplomingeniøruddannelse.
– Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
 
6.3. Kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige område (cand.scient.tech. )
– Kandidatuddannelsen inden for det teknisk-naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i teknisk-videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder.
– Kandidatuddannelsen består af moduler fra det tekniske og naturvidenskabelige område.
– Forudsætningen for optagelse på kandidatuddannelsen er, at den studerende besidder viden, kundskaber og færdigheder svarende til dem, der erhverves gennem uddannelsen til bachelor i naturvidenskab.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.tech. (candidatus/candidata scientiarum technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse.
 
6.4. Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område (cand.tech. )
– Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse.
– I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den teknisk-videnskabelige kandidats virke.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech. (candidatus/candidata technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse.
 
6.5. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al. )
– Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for fødevare- og ernæringsområdet, nationalt som internationalt.
– Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer.
- Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er normeret til 120 ECTS-points. Uddannelsen kan dog forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points, hvis den studerende på bacheloruddannelsen ikke har opnået titlen fødevareingeniør, jf. § 14, stk. 2, og såfremt det er nødvendigt for, at den studerende kan gennemføre et specialiseret forløb på kandidatuddannelsen (brygmester eller mejeriingeniør). Regler om praktikken fastsættes i studieordningen.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Food Science and Technology.
 
6.6. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.tech.soc. )
– Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, ledelse og kommunikation.
– Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede studier af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår som forudsætning for produktion og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold samt ressource- og miljøorienteret politik, planlægning og regulering.
– Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.soc. (candidatus/candidata technices socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Technological and Socio-Economic Planning.