Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde
Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning
Kapitel 3 Adgang til prøve
Kapitel 4 Prøveformer og tilrettelæggelse
Kapitel 5 Prøveafholdelse
Kapitel 6 Censorkorps
Kapitel 7 Censorerne
Kapitel 8 Bedømmelse
Kapitel 9 Eksamensbeviser
Kapitel 10 Fejl og mangler ved prøver
Kapitel 11 Klager over prøver
Kapitel 12 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn
Kapitel 13 Andre regler
Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om eksamen og censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

I medfør af § 10, stk. 1, 3 og 5, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 465 af 8. maj 2013, som ændret ved lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Formål og anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for eksamen og censur ved bachelor- og kandidatuddannelser og uddannelsen til kunsthåndværker samt for master- og diplomuddannelser og anden deltidsuddannelse, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen.

§ 2. Formålet med eksamen er at bedømme, i hvilket omfang den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsens uddannelseselementer i studieordningen. Den afsluttende prøve giver grundlag for udstedelse af eksamensbevis.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for uddannelsen præcise målbeskrivelser og kriterier for vurdering af målopfyldelsen for de enkelte uddannelseselementer, som afsluttes med en prøve. jf. § 4, stk. 2.

Kapitel 2

Tilrettelæggelse og planlægning

§ 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

§ 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at gøre de studerende bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for uddannelserne nærmere regler i studieordningen om følgende:

1) Hvilke prøver, herunder delprøver, der indgår i uddannelsen og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver.

2) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet.

3) Eventuelle regler om studiestartsprøve, jf. § 9, stk. 4.

4) Afholdelse af syge- og omprøve, jf. §§ 6-9.

5) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve, jf. § 5, stk. 2.

6) Prøveformer, herunder formkrav til besvarelse, jf. § 10.

7) Prøvernes tilrettelæggelse som individuel prøve eller gruppeprøve, herunder om hvor mange der højst kan deltage i prøven, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve frem for en gruppeprøve og om krav til individualisering af en skriftlig gruppebesvarelse, jf. §§ 11 og 12.

8) Prøver, der kan dokumenteres ved deltagelse i undervisningen, jf. § 10, stk. 2.

9) Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 15.

10) Det anvendte sprog ved prøven, jf. § 17.

11) Særlige prøvevilkår, jf. § 18.

12) Brug af egne og andres arbejder, jf. § 19.

13) Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 19.

14) Hvilke prøver, der har ekstern bedømmelse, jf. § 35, stk. 3.

15) Hvorledes bedømmelsen af den studerendes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 36, stk. 2.

16) Klager, jf. kapitel. 10.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold.

Stk. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at orientere de studerende og de øvrige medvirkende ved prøver om de prøveregler, der gælder for den enkelte uddannelse. Reglerne skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside

Kapitel 3

Adgang til prøve

§ 5. Tilmelding til et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve.

Stk. 3. Ved tilmelding efter stk. 1 bruges en prøvegang. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. § 7.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan fravige stk. 1-3, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 6. En bestået prøve kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen.

Stk. 2. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og § 8.

Stk. 3. Den studerende kan deltage 3 gange i samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøveforsøg, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå.

Stk. 4. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 41, stk. 2, § 46, stk. 1, nr. 2, eller § 51, stk. 2, nr. 2, betragtes ikke som brug af en prøvegang.

§ 7. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve.

Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en studerende praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og 2.

§ 8. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for bacheloruddannelsen, hvilke prøver den studerende skal deltage i inden udgangen af det første studieår efter studiestart (førsteårsprøven). Den studerende skal senest bestå de prøver, som indgår i førsteårsprøven, inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen.

Stk. 3. Resultatet af 1. prøveforsøg skal meddeles den studerende så betids, at en eventuel omprøve kan finde sted i samme eksamenstermin.

Stk. 4. Øvrige krav om bestået prøve som forudsætning for at fortsætte uddannelsen skal fremgå af bekendtgørelsen for uddannelsen, jf. dog § 9.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen kan bestemme, at studerende ved de enkelte uddannelser skal deltage i og bestå en studiestartsprøve for at kunne fortsætte uddannelsen. Studiestartsprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen.

Stk. 2. Studiestartsprøven skal afholdes senest 2 måneder efter uddannelsens studiestart, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 2 uger efter prøvens afholdelse. Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest 3 måneder efter uddannelsens studiestart. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartsprøven.

Stk. 3. Studiestartsprøven har intern bedømmelse, jf. § 35, stk. 2, og bedømmes med »Bestået« eller »Ikke bestået« henholdsvis »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastsætter regler om studiestartsprøven i studieordningen, herunder om prøvens form, indhold og tidsmæssige placering.

Kapitel 4

Prøveformer og tilrettelæggelse

§ 10. Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags eller fagelements formål og kan f.eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte i studieordningen, at et fag eller fagelement, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, helt eller delvis kan dokumenteres ved krav om deltagelse i undervisningen.

Stk. 3. Med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, fastsættes det i studieordningen, hvilken prøveform der skal anvendes ved den enkelte prøve. Eventuelle formkrav til besvarelsen skal fremgå af studieordningen.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan afvise en besvarelse, hvis den ikke opfylder de fastsatte formkrav. Hvis besvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 6, stk. 3.

§ 11. Det fastsættes i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve.

Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer og gives individuelle karakterer.

§ 12. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation.

Stk. 2. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal det sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven.

Stk. 3. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Der fastsættes krav om individualiseringen i studieordningen.

Stk. 4. Når der ikke skal gives en selvstændig bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve.

Kapitel 5

Prøveafholdelse

§ 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 54, stk. 3.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder hvor hensynet til den studerende taler herfor. Endvidere kan uddannelsesinstitutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde, og enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro og orden i forbindelse med prøven.

Stk. 3. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres.

Stk. 4. Lyd- og billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 5. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.

§ 14. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at de studerende kommunikerer utilsigtet.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de studerende har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter gældende regler i øvrigt.

§ 15. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen for den enkelte uddannelse regler for anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, under prøverne, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde.

§ 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til den studerende, eller når den studerende er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende.

Stk. 2. En studerende, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis uddannelsesinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges.

Stk. 3. En studerende, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis uddannelsesinstitutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

§ 17. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.

Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk.

§ 18. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

§ 19. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven.

Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen den studerende fra prøven.

Stk. 3. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 6, stk. 3.

Stk. 6. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2.

Prøver i udlandet

§ 20. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark, og når den studerende og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven.

§ 21. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet.

Stk. 2. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af uddannelsesinstitutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Uddannelsesinstitutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales.

Kapitel 6

Censorkorps

§ 22. Styrelsen for Videregående Uddannelser beskikker landsdækkende korps af censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det.

Stk. 2. Et censorkorps omfatter bachelor- og kandidatuddannelser, uddannelsen til kunsthåndværker samt master- og diplomuddannelser og anden deltidsuddannelse.

Stk. 3. En oversigt over censorkorps er tilgængelig på Styrelsen for Videregående Uddannelsers hjemmeside.

§ 23. Censorkorpset skal sammensættes sådan,

1) at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod,

2) at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for uddannelsesinstitutionerne på et af de ansættelsesområder, uddannelserne sigter mod både nationalt og internationalt,

3) at der tilstræbes en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige censorer, og

4) at der for de uddannelser, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner.

§ 24. For hvert censorkorps vælges af og blandt censorerne et formandskab bestående af en censorformand og en eller flere næstformænd. Det hidtidige censorformandskab afholder valget.

Stk. 2. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for styrelsen og uddannelsesinstitutionerne.

Stk. 3. Det nye censorformandskab underretter uddannelsesinstitutionernes rektorer og Styrelsen for Videregående Uddannelser om valget.

Stk. 4. Ved beskikkelse af nye censorkorps varetages funktionen i stk. 1 og § 31 første gang af uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne i fællesskab.

§ 25. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog § 31, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert tredje år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere uddannelsesinstitutioner, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end en uddannelsesinstitution i beskikkelsesperioden. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver.

Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem

1) indstille censorer til beskikkelse,

2) rådgive uddannelsesinstitutionerne om prøvernes form og indhold,

3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. § 34, nr. 3,

4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og

5) i øvrigt være til rådighed for uddannelsesinstitutionen ved afvikling af nye prøveformer.

Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne.

§ 26. Censorerne må ikke være ansat ved den uddannelsesinstitution, eller ved den afdeling, hvis uddannelsesinstitutionen er opdelt i hovedområder, hvor de skal virke som censorer, medmindre der er tale om en anden uddannelse, end det censoren forsker og/eller underviser ved. Uddannelsesinstitutionens bestyrelsesmedlemmer, rektor, institutledere og andre i tilsvarende stillinger kan dog ikke virke som censorer ved uddannelsesinstitutionen. Det skal i videst muligt omfang undgås, at eksaminatorer varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur).

§ 27. Ved en censors forfald, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, kan uddannelsesinstitutionen udpege en person som censor, som opfylder kravene i § 30.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen orienterer hurtigst muligt censorformandskabet om udpegning efter stk. 1.

§ 28. På uddannelsesinstitutionens hjemmeside skal censorkorpsets medlemmer have adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet (karakterskalabekendtgørelsen) og uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorenes virksomhed.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne.

§ 29. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke, jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag. Uddannelsesinstitutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand.

Kapitel 7

Censorerne

§ 30. For at blive beskikket som censor skal personen have

1) indgående og aktuelt kendskab til fagområdets videnskabelige og kunstneriske discipliner, herunder fagets teori og metoder,

2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og

3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov.

§ 31. Styrelsen for Videregående Uddannelser beskikker censorerne efter indstilling fra censorformandskabet.

Stk. 2. Censorformandskabet rådfører sig med uddannelsesinstitutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i §§ 23 og 30.

Stk. 3. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen, jf. dog stk. 4. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan inden for perioden beskikkes supplerende censorer, herunder i de tilfælde hvor der er behov for censorer med særlig viden og kompetencer samt hvis nye godkendte uddannelser skal tilknyttes censorkorpset.

Stk. 4. Censorformandskabet kan i særlige tilfælde beskikke censorer til enkeltstående censuropgaver.

Stk. 5. Efter begrundet indstilling fra censorformandskabet eller en uddannelsesinstitution kan Styrelsen for Videregående Uddannelser bringe censorbeskikkelsen til ophør inden periodens udløb, hvis formandskabet eller uddannelsesinstitutionen finder, at en censors virke ikke er tilfredsstillende.

§ 32. Censoremner findes ved forslag fra censorformandskab, censorkorps, uddannelsesinstitutioner og ved opslag i fagblade, tidsskrifter m.v.

§ 33. Censor skal påse,

1) at kravene til indholdet af uddannelsernes prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning,

2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og

3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen.

§ 34. En censor skal,

1) virke som censor ved uddannelsens eksterne prøver,

2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens og undervisningens formål,

3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, og

4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver.

Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år.

Stk. 3. Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningsloven.

Stk. 4. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i § 33, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til uddannelsesinstitutionen med kopi til censorformandskabet.

Kapitel 8

Bedømmelse

§ 35. Prøverne har enten intern eller ekstern bedømmelse.

Stk. 2. Ved prøver med intern bedømmelse foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator).

Stk. 3. Ved prøver med ekstern bedømmelse foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser.

Stk. 4. Prøverne med ekstern bedømmelse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt, kandidatspeciale og master- og diplomprojekt. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet.

Stk. 5. Bedømmelse af den studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 10, stk. 2, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning.

§ 36. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 2. Ved bedømmelsen af bachelorprojekt, kandidatspeciale eller master- og diplomprojekt skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 4, stk. 2, nr. 15, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver.

Stk. 3. Alle prøver skal bestås.

§ 37. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive meddelt. Datoen meddeles de studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde.

§ 38. Ved bedømmelse gives karakterer efter 7-trins-skalaen eller bedømmelsen »Bestået« eller» Ikke bestået« henholdsvis »Godkendt« eller »Ikke godkendt«. Bachelorprojekt, kandidatspeciale og master- og diplomprojekt bedømmes efter 7-trins-skalaen. For undervisningsdeltagelse m.v., jf. § 10, stk. 2, gives bedømmelsen »Bestået« eller» Ikke bestået« henholdsvis »Godkendt« eller »Ikke godkendt«.

Stk. 2. Bedømmelsen »Bestået« eller »Ikke bestået« eller »Godkendt« eller »Ikke godkendt« kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke meritoverførte prøver.

Kapitel 9

Eksamensbeviser

§ 39. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis for gennemført uddannelse.

Stk. 2. Beviset udfærdiges på dansk, jf. dog stk. 3 og 4, og skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1) Den færdiguddannedes navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation.

2) Den udstedende myndighed.

3) Den betegnelse som uddannelsen giver ret til på dansk/latin og engelsk.

4) De enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point.

5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser og evt. gennemsnit af det samlede eksamensresultat.

6) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer.

7) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som »Bestået«, »Godkendt« eller en karakter i henhold til 7-trins-skalaen.

8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk.

Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 4. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder uddannelsesinstitutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. § 18.

Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om studiestartsprøven, jf. § 9.

Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet.

Stk. 8. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder uddannelsesinstitutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point.

§ 40. Uddannelsesinstitutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter overgives oplysningerne til Statens Arkiver.

Stk. 2. Ophører en uddannelsesinstitution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 1, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler.

Kapitel 10

Fejl og mangler ved prøver

§ 41. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder uddannelsesinstitutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler.

Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan uddannelsesinstitutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve.

§ 42. Ombedømmelse og omprøve i henhold til § 41, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 41, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbageholde eksamensbevis, jf. § 39, indtil sagen er afgjort.

Kapitel 11

Klager over prøver

§ 43. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af den studerende til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

§ 44. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling, bortset fra hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse.

§ 45. Klagen kan vedrøre:

1) Retlige spørgsmål.

2) Eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lign.

3) Prøveforløbet.

4) Bedømmelsen.

Stk. 2. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller øvrige forhold, der vedrører bedømmerne, forelægger uddannelsesinstitutionen straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelse og den studerendes kommentarer til udtalelsen.

§ 46. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) Tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver.

2) Tilbud om ny prøve (omprøve).

3) At den studerende ikke får medhold i klagen.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal straks give den studerende og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

§ 47. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Hvis eksamensbeviset er udstedt, jf. § 39, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis.

Stk. 2. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye eksaminatorer af uddannelsesinstitutionen og eventuelle censorer af censorformanden.

Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser, klagerens kommentarer og uddannelsesinstitutionens afgørelse.

Stk. 4. Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve meddeles til uddannelsesinstitutionen af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen efter ombedømmelse og omprøve kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 53.

Stk. 5. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.

Anke og afgørelse

§ 48. En klager, der ikke har fået medhold i klagen, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, kan indbringe institutionens afgørelse af faglige spørgsmål, jf. § 45, stk. 1, nr. 2-4, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. § 49, der træffer afgørelse.

Stk. 2. Den studerende indgiver anken til uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet.

Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med uddannelsesinstitutionens afgørelse.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det.

§ 49. Uddannelsesinstitutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn.

Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget underviser og en studerende inden for fagområdet.

Stk. 3. Censorformanden udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede underviser og den studerende.

Stk. 5. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven.

§ 50. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Drøftelsen skal ske på en sådan måde, at den studerendes personoplysninger beskyttes.

Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og er der stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende.

Stk. 3. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl og mangler ved en prøve orienteres uddannelsesinstitutionen herom, og reglerne i § 41 finder anvendelse.

§ 51. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse, jf. § 45, stk. 3, og den studerendes begrundede anke.

Stk. 2. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på

1) Tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver.

2) Tilbud om omprøve ved nye bedømmere.

3) At klageren ikke får medhold i anken.

Stk. 3. Ombedømmelse og omprøve følger reglerne i § 47, og bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 53, stk. 1.

§ 52. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelsesinstitutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen.

Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver hurtigst muligt den studerende meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 53.

Stk. 5. Omprøve og ombedømmelse sker efter reglerne i § 47.

Kapitel 12

Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn

§ 53. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i henhold til § 47, stk. 3, og ankenævnet i henhold til § 51, stk. 1, indbringes til uddannelsesinstitutionen inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til uddannelsesinstitutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 13

Andre regler

§ 54. Uddannelsesinstitutionen har med respekt for den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for uddannelsesinstitutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det forudgående mellem uddannelsesinstitutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang uddannelsesinstitutionen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 55. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 4, § 8, stk. 5, § 36, stk. 2, § 43, stk. 2, og § 48, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 56. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014 og har virkning fra studieåret 2014-15.

Stk. 2. Nye censorkorps, jf. § 22 skal kunne beskikkes med tiltrædelse den 1. oktober 2014.

Stk. 3. Beskikkelsesperioden for de beskikkede censorer, der har virket i 2013 forlænges frem til den 30. september 2014.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, den 16. december 2013

Morten Østergaard

/ Pernille Olesen Mønnike