Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde og virke
Kapitel 2 Grundlæggende betingelser
Kapitel 3 Vilkår
Kapitel 4 Årselevtal
Kapitel 5 Kurser og undervisning
Kapitel 6 Øvrige vilkår
Kapitel 7 Statslige tilskud
Kapitel 8 Kommunale tilskud og bidrag
Kapitel 9 Regnskab og revision
Kapitel 10 Tilsyn og klage
Kapitel 11 Overtrædelser
Kapitel 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Kapitel 13 Konsekvensændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed
Den fulde tekst

Lov om folkehøjskoler

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde og virke

§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af kulturministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes aktiviteter skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.

Stk. 2. Ved ungdomshøjskoler forstås folkehøjskoler, der inden udgangen af 1971 er godkendt til at tilbyde kurser for elever, der ikke opfylder alderskravet i denne lov.

§ 2. Elever på folkehøjskoler skal under kurset bo på skolen.

Stk. 2. Skolerne kan i begrænset omfang optage dagelever, der under kurset ikke skal bo på skolen.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om dagelever, herunder om antallet af dagelever.

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser

§ 3. Folkehøjskoler skal opfylde følgende betingelser:

1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens styring og ledelse skal reguleres i en vedtægt.

2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog stk. 2 og 3.

3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.

4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr og hovedsagelig udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed, jf. dog stk. 4.

5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.

6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejere af skolens bygninger og arealer eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger eller arealer sammen med andre, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan en folkehøjskole i medfør af en skriftlig aftale herom varetage administrative opgaver for andre folkehøjskoler, som er godkendt efter denne lov.

Stk. 3. Uanset stk. 1, nr. 2, må skolen i begrænset omfang anvende egne midler til folkeoplysningsvirksomhed i Danmark.

Stk. 4. Uanset stk. 1, nr. 4, kan en skole, når den har bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed, erhverve nye bygninger og arealer uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er dog en betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning for bygninger og arealer, der ligger uden for skolens geografiske og bygningsmæssige enhed. Det er endvidere en betingelse, at de nye bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på skolens geografiske og bygningsmæssige enhed end de bygninger og arealer, de afløser.

Stk. 5. En folkehøjskole, der er omfattet af stk. 1, nr. 6, kan leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år under en af følgende forudsætninger:

1) Til afløsning af eksisterende bygninger og arealer,

2) ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller

3) ved nyoprettelse af en skole.

Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 6, kan en folkehøjskole eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af kernefaciliteterne, sammen med andre.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om bygninger og arealer, om administrative opgaver i stk. 2, herunder om karakteren af de administrative opgaver, der tillades, og omfanget heraf, og om omfanget af folkeoplysende aktiviteter i stk. 3.

Kapitel 3

Vilkår

§ 4. Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før skolens tilskudsberettigende aktiviteter ønskes påbegyndt.

Stk. 2. En skole, der i 2 på hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, og som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelse, skal søge om en ny godkendelse til tilskud efter stk. 1.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ansøgning om godkendelse til tilskud og generhvervelse heraf, herunder om tidsfrister, procedure og oplysninger.

§ 5. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform godkender kulturministeren vedtægtsbestemmelserne.

Stk. 2. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om skolens styring og ledelse, om fremgangsmåden ved skolens nedlæggelse og om skolens værdigrundlag. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov og af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelse om, at ved skolens nedlæggelse skal overskydende midler med ministerens godkendelse anvendes til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven.

Stk. 3. Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside sammen med datoerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, ministerens eventuelle godkendelse efter stk. 1 og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen på hjemmesiden.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign. , og om, at visse vedtægtsændringer, f.eks. om navneændringer, skal anmeldes til Kulturministeriet.

§ 6. Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for kulturministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer.

Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer omfattet af nr. 1 eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer omfattet af nr. 1 eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder omfattet af nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen for en anden folkehøjskole.

Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse.

Stk. 4. Kulturministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 5. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 og kapitel 8 m.v.

Stk. 6. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om bestyrelsens underretningspligt og om en bagatelgrænse med hensyn til en udlejningsaktivitets betydning for bestyrelsesmedlemmers uafhængighed, jf. stk. 3.

§ 7. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-land, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 4, omfatter ikke aktier og investeringsforeningsbeviser. Skolen kan under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang dog anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af finansielle instrumenter i forbindelse med lånoptagelse.

§ 8. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for folkehøjskoler. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.

Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling til under den fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2. Egenbetaling kan dog kun nedsættes til et beløb, der mindst udgør halvdelen af mindste elevbetaling.

Stk. 4. Kravet til egenbetalingens omfang i stk. 3, 2. pkt., finder ikke anvendelse for elever, der ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse, har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.

§ 9. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.

Stk. 2. En folkehøjskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 11 og 12, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår.

Stk. 3. En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter stk. 2 har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.

Stk. 4. For en skole, som nævnt i stk. 2 nedsættes kravet til antal årselever forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole som nævnt i stk. 3 nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i finansåret.

Stk. 5. En folkehøjskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår. Heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

Stk. 6. En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 3 og 5 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.

§ 10. Kulturministeren kan godkende, at en folkehøjskole omfattet af denne lov som kombineret institution også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som en efterskole, husholdningsskole, håndarbejdsskole, fri grundskole eller privat gymnasieskole eller et privat hf-kursus.

Stk. 2. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at den kombinerede institution opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage skole- og undervisningsvirksomhed, og at den kombinerede institutions værdigrundlag kan berettige kombinationen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1 og 2, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.

Stk. 4. Kulturministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i § 3, stk. 1, nr. 4, om, at en kombineret institution efter stk. 1 og 2 hovedsagelig skal udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

Kapitel 4

Årselevtal

§ 11. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet være 17½ år ved kursets begyndelse.

Stk. 2. For ungdomshøjskoler skal eleverne være mindst 16½ år, men ikke fyldt 19 år ved kursets begyndelse, for at kunne medregnes i årselevtallet. Elever, der er fyldt 16 år, men ikke er 16½ ved kursets begyndelse, kan medregnes, såfremt der i deres uddannelsesplan indgår et ophold på en ungdomshøjskole. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse.

Stk. 3. For at kunne medregnes i årselevtallet skal eleverne yde elevbetaling i overensstemmelse med § 8.

Stk. 4. For at kunne medregnes i årselevtallet skal eleverne oplyse personnummer og fremlægge dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov.

Stk. 5. Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 10, udløser statstilskud efter lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller lov om private gymnasieskoler, studenterkurser og kurser til højere forberedelseseksamen (hf-kurser), kan ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution. Den kombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne lov.

§ 12. Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 11, i hver kursusuge i 1 år divideret med 40. En kursusuge er 7 kursusdøgn.

Stk. 2. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset medregning i årselevtallet af dagelever og elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed, og regler om krav til skolens registrering af elevers deltagelse i kurser og om kursers eventuelle opdeling.

Kapitel 5

Kurser og undervisning

§ 13. Mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte elev skal være af bred almen karakter. For elever med over 28 ugentlige undervisningstimer skal minimum 14 timers undervisning være af bred almen karakter.

Stk. 2. Kurser skal være åbne for alle, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 1 og 3. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder end det, der følger af § 11, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.

§ 14. Kurser skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage med mindst 17 undervisningstimer pr. elev.

Stk. 2. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage med mindst 21 ugentlige undervisningstimer pr. elev.

Stk. 3. På kurser af over 12 ugers varighed kan skolerne afkorte første og sidste kursusuge til mindst 4 kursusdøgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage med mindst 17 timers undervisning.

Stk. 4. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. Hver kursusuge skal gennemføres med mindst 12 elever, der deltager i hele ugen.

Stk. 5. Et kursus skal gennemføres med et flertal af danske statsborgere eller elever, der kan sidestilles hermed.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om kursustilrettelæggelsen, herunder om opgørelse af ugetal og undervisningsdage, og om undervisning, ekskursioner og antallet af lærere på skolerne m.v. samt nærmere regler om kravet om et flertal af danske statsborgere i stk. 5, herunder om dokumentation for statsborgerskab m.v., ligesom ministeren i særlige tilfælde kan fravige kravet om flertal af danske statsborgere.

§ 15. Folkehøjskoler må ikke afholde prøver og eksamener bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU).

Stk. 2. Elever kan som en del af en folkehøjskoles kursus følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil.

Stk. 3. For elever, der følger prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter stk. 2, skal folkehøjskoler give mindst 15 timers undervisning pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning af bred almen karakter.

Stk. 4. På kurser af mindst 12 ugers varighed skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. På skolens hjemmeside skal offentliggøres en redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen udøves.

Stk. 5. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om prøveforberedende og kompetencegivende undervisning, herunder regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger sådan undervisning.

§ 16. Folkehøjskoler kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Følgende finder anvendelse for elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, på ungdomshøjskoler:

1) Elevens seneste skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

2) På grundlag af en udtalelse fra elevens seneste skolekommune om pædagogisk-psykologisk rådgivning og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne skole.

3) En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til nr. 2, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Kapitel 6

Øvrige vilkår

§ 17. Skolen skal offentliggøre sit værdigrundlag på sin hjemmeside. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst hvert andet år.

Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens virksomhed (årsplan) og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om års- og indholdsplanerne.

§ 18. For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 19. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan kulturministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

§ 20. Kulturministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler).

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte krav til skolen om oplysninger og procedure i forhold til krav.

§ 21. Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 8-14 og 17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Kapitel 7

Statslige tilskud

§ 22. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af offentlige tilskud, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.

Stk. 2. En kombineret institution, jf. § 10, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.

Stk. 3. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

§ 23. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra aktiviteter, der ikke er omfattet af denne lov. Procentdel og grænsebeløb for særlig store indtægter fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om indtægterne i stk. 1 og opgørelsen heraf.

§ 24. Staten yder tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove efter følgende kriterier med et beløb pr. årselev:

1) Tilskud for elever, der har gennemført kurser af 1 uges varighed eller mindre end 2 uger af et kursus med en varighed på over 1 uge.

2) Tilskud for elever, der har gennemført mindst 2 og mindre end 12 uger af et kursus.

3) Tilskud for elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.

§ 25. Staten yder et særligt tilskud (tillægstakst) til følgende elevgrupper, der ved kursets begyndelse er 17½ år og endnu ikke fyldt 25 år, og som er uden kompetencegivende uddannelse:

1) Elever, der har påbegyndt et kursus af mindst 12 ugers varighed, der ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning.

2) Elever, der er opgjort efter § 24, stk. 1, nr. 3, og i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole.

Stk. 2. Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Skolerne kan indhente oplysninger fra elever som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1.

§ 26. Staten yder til ungdomshøjskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. § 24, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.

§ 27. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har tilladelse til at have et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Kulturministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Kulturministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus efter stk. 1, og kan fastsætte nærmere regler, der afgrænser gruppen af elever efter denne bestemmelse. Kulturministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af en statslig styrelse, og at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

§ 28. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger, fratrædelsesordninger og efterindtægt ved dødsfald.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Stk. 3. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2 om regnskabsaflæggelse og revision m.v. og om administration af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5. Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud, jf. stk. 3.

§ 29. Staten kan yde tilskud til hel eller delvis dækning af elevbetaling på kurser af mindst 12 ugers varighed for elever, der ikke er danske statsborgere eller kan sidestilles med danske statsborgere, jf. § 14, stk. 5.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordeling og administration af tilskuddet, forskud, opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår, regnskabsaflæggelse og revision m.v. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene. Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud.

§ 30. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.

Stk. 2. Kulturministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene. Kulturministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud.

Kapitel 8

Kommunale tilskud og bidrag

§ 31. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i elevens seneste eller nuværende bopælskommune kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling.

§ 32. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år, og som er elever på en ungdomshøjskole. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter stk. 1 fra en anden kommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

Stk. 4. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag og beregning af bidrag.

Kapitel 9

Regnskab og revision

§ 33. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Kulturministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Stk. 3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.

Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Kulturministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne i § 6 for at være medlem af bestyrelsen.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af kulturministeren. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan kulturministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Kapitel 10

Tilsyn og klage

§ 34. Kulturministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov. Finder kulturministeren, at en skoles aktiviteter ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre de pågældende aktiviteter.

Stk. 2. Kulturministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Kulturministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, og herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Kulturministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 35. Afgørelser om fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov, jf. § 27, stk. 1, og til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 27, stk. 2, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.

Kapitel 11

Overtrædelser

§ 36. Kulturministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller kulturministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2. Kulturministeren kan endvidere efter drøftelse med folkehøjskolernes forening beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for folkehøjskoler.

Stk. 3. Kulturministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser sine betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Stk. 4. Kulturministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.

Stk. 6. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 37. Kulturministeren kan træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 3, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om:

1) Skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.

2) Skolens midler anvendes til formål uden for skolen.

3) Skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl.

4) Skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde el.lign. , på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

5) Skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre.

§ 38. Såfremt kulturministeren i medfør af § 36, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betingelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for godkendelse til tilskud. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af § 36, stk. 2, eller § 37.

Kapitel 12

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 2. Folkehøjskoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 5. Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder fortsat for de folkehøjskoler, der før den 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning.

Stk. 6. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder fortsat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.

Stk. 7. Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i § 11, stk. 3, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar 1994.

Kapitel 13

Konsekvensændringer i anden lovgivning og territorial gyldighed

§ 40. I lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 271 af 27. marts 2012, § 3 i lov nr. 379 af 28. april 2012, § 2 i lov nr. 1350 af 21. december 2012 og § 8 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2. I § 1, stk. 1, § 2 a og § 11, stk. 4, udgår »folkehøjskoler,«.

3. I § 1, stk. 1, udgår »(frie kostskoler)«.

4. § 1, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

5. I § 1 a, stk. 1, udgår »folkehøjskoles,«.

6. I § 1 a, stk. 2, udgår »folkehøjskole,«.

7. § 1 a, stk. 3, ophæves.

8. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »en skole«, og »skolerne« ændres til: »skolen«.

9. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, og for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.«

10. § 3, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

11. I § 3, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2-5.« til: »stk. 2-4.«

12. I § 3 a, 1. pkt., ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Skolerne«.

13. I § 3 a, 2. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skolerne«.

14. I § 5 a, stk. 1, to steder i § 5 a, stk. 5, og i § 5 c ændres »efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole« til: »skole«.

15. I § 5 a, stk. 7, § 23 c, stk. 1, og § 24 a, stk. 5, ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skoler«.

16. I overskriften til kapitel 2 udgår »til frie kostskoler«.

17. I § 6, stk. 1, ændres »Frie kostskoler« til: »En skole«.

18. I § 6, stk. 2, ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, og kulturministeren godkender vedtægtsbestemmelser for folkehøjskoler« til: »skolen«.

19. I § 6, stk. 3, og § 12, stk. 1 og 3, ændres »fri kostskole« til: »skole«.

20. § 6, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Ved en skoles nedlæggelse anvendes overskydende midler med undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign.«

21. I § 6, stk. 5, ændres »børne- og undervisningsministerens eller kulturministerens« til: »undervisningsministerens«.

22. I § 11, stk. 4, udgår »på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler«.

23. I § 12 b, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »fri grundskole,«: »folkehøjskole,«.

24. I § 12 b, stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »kombinationen«: », jf. dog § 10, stk. 4, i lov om folkehøjskoler«.

25. § 13, stk. 1, nr. 1 og 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 1 og 2.

26. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »lov om friskoler og private grundskoler m.v.«: », lov om folkehøjskoler«.

27. I § 17, stk. 1, 2. pkt., ændres »Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »Skolen«.

28. I § 17, stk. 2, ændres »En efterskole, husholdningsskole og håndarbejdsskole« til: »Skolen«.

29. § 21 ophæves.

30. I § 22, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 4,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 2,«.

31. § 22, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med et beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 5. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.«

32. I § 23, stk. 1, og § 30, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 13, stk. 1, nr. 1,«.

33. I § 23, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 21, stk. 2-4,« til: »§ 22, stk. 2-4,«.

34. I § 23 a, stk. 2, udgår »folkehøjskoler,« og »henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og«.

35. I § 23 b, 1. pkt., udgår »ungdomshøjskoler,«.

36. I § 23 b, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 2 og 3,« til: »§ 22, stk. 2 og 3,«.

37. I § 24 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skoler«.

38. I § 24 b ændres »folkehøjskoler samt til efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »skoler«.

39. § 38 ophæves.

40. I § 49, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 4, 3. pkt.,« til: »§ 1, stk. 3, 3. pkt.,«.

41. § 55, stk. 1 og 3, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

42. I § 55, stk. 2, der bliver stk. 1, ændres »højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988,«.

§ 41. I lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 23. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 612 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 1, udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »om folkehøjskoler,« til: »om folkehøjskoler og lov om«, og »(frie kostskoler)« udgår.

§ 42. I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 2, 1. pkt., udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

§ 43. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 1073 af 15. september 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I bilag 1, nr. 22, udgår »folkehøjskoler,« og »(frie kostskoler)«.

2. I bilag 1 indsættes som nr. 28:

»28) Lov om folkehøjskoler.«

§ 44. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret ved lov nr. 572 af 31. maj 2010 og § 1 i lov nr. 601 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. I § 9 i, stk. 6, nr. 3, ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

§ 45. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 7, nr. 24, ændres »lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler« til: »lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler«.

§ 46. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 44 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Marselisborg Slot, den 26. december 2013

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Marianne Jelved