Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Bilag 2
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen

(Den skriftlige prøve i dansk A og engelsk A)

§ 1

I bekendtgørelse nr. 778 af 26. juni 2013 om uddannelsen til højere teknisk eksamen foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 12, stk. 3 og 5, § 14, stk. 2, § 17, stk. 3, § 18, stk. 2, § 20, § 27, § 28, § 36, stk. 2, § 37, stk. 1, § 40, stk. 3, § 41, stk. 3, § 42, stk. 2, § 45, stk. 2, og § 46, stk. 3, i lov om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 4. september 2013, fastsættes:«

2. Bilag 9 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

3. Bilag 11 affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. februar 2014 og har virkning for elever, der følger undervisning og aflægger prøve i de omfattede fag efter den 22. februar 2014, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Elever, der aflægger skriftlig om- eller sygeprøve vedrørende sommer- og vinterterminen 2013 i dansk A, kan vælge at aflægge prøve efter følgende regler:

1) Prøven varer fem timer og er en it-baseret prøve, hvor et centralt udmeldt elektronisk materiale med tilhørende opgaveformuleringer benyttes. Besvarelsen skal være elektronisk.

Stk. 3. Elever, der aflægger skriftlig om- eller sygeprøve vedrørende sommer- og vinterterminen 2013 i engelsk A, kan vælge at aflægge prøve efter følgende regler:

1) Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

2) Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start. Delprøve 1 besvares uden brug af computer eller faglige hjælpemidler. Når delprøve 1 er afleveret til en tilsynsførende senest efter én time, må eleven starte computeren. Ved besvarelse af delprøve 2 er alle hjælpemidler tilladt. Kommunikation med omverdenen er ikke tilladt. Endvidere er brug af internettet ikke tilladt, jf. dog § 15, stk. 2, i den almene eksamensbekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 18. februar 2014

P.M.V.
E.B.
Annegrete Larsen

/ Mads Bentzen


Bilag 1

»Bilag 9

Dansk A – htx, februar 2014

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Dansk er et humanistisk fag. Fagets kerne er sproglig viden og bevidsthed, som udmønter sig i sproglig kunnen og refleksion. Dansk omfatter det sproglige og det tekstuelle, herunder det litterære stofområde samt mediedimensionen i begge. Faget behandler og udvikler samtidig kompetencer, som er vigtige for arbejdet i de øvrige fag. Dansk går i dialog med de naturfaglige, samfundsfaglige og teknologiske discipliner om almen og teknologisk dannelse og omfatter elevens rolle som borger i et demokratisk samfund.

1.2. Formål

Arbejdet med dansk bidrager til uddannelsens overordnede formål ved at forberede eleven til videregående uddannelse. Eleverne skal styrke deres evne til at bruge det danske sprogs udtryksmuligheder til præcist og nuanceret at udtrykke deres viden og holdninger skriftligt og mundtligt. Formålet er endvidere gennem et grundigt arbejde med sprog, tekster og medier at bidrage til elevernes identitetsdannelse og sproglige bevidstgørelse. Faget skal samlet styrke elevernes evne og lyst til at læse og skrive, til kritisk og konstruktivt at arbejde med deres egen og andres brug af dansk og til at reflektere over indhold og form i de tekster, de møder i uddannelsen og i deres omverden i øvrigt.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

formidle viden og budskaber overbevisende og præcist i mundtlig form, deltage i diskussioner med argumenterede indlæg og indgå i dialog og samtale, der er tilpasset situationen

lytte aktivt og med opmærksomhed, forståelse og gehør

læse hurtigt og sikkert, og vælge læsestrategi i forhold til læseformål og teksttype

fremlægge en faglig viden og en sammenhængende argumentation i et klart og korrekt skriftsprog, og vurdere hvilken skriftlig fremstillingsform det er mest hensigtsmæssigt at anvende i en given kommunikationssituation

anvende tekstanalytiske begreber til at give en nuanceret analyse, fortolkning, perspektivering og vurdering af dansksprogede tekster

analysere, fortolke og perspektivere digitale medier og medieprodukter og sætte dem i relation til deres produktions- og receptionsvilkår

anlægge et historisk og teknologisk perspektiv på forskellige teksttyper og værker

give begrundede vurderinger af egen og andres mundtlige og skriftlige brug af sprog og virkemidler og formulere alternativer

anvende it til kommunikation og informationssøgning og demonstrere bevidsthed om muligheder og begrænsninger.

2.2. Kernestof

Kernestoffet sættes i relation til de fire kulturkompetencer – lytte, tale, læse og skrive – og udgøres af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen i begge disse stofområder.

Kernestoffet er følgende:

Det sproglige stofområde

det danske sprog og sproglig variation

dansk sprog i forhold til andre sprog, herunder engelsk i det danske sprogsamfund, og det nordiske sprogfællesskab

sproglige færdigheder og sproglige analyseteknikker

faglige og teknologiske sprogformer.

Det tekstuelle stofområde

forskellige former for fiktionslitteratur og sagprosa, herunder blandingsformer

mindst én tekst af hver af følgende forfattere: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N. F. S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H. C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, samt mindst én folkevise

danske tekster i historisk og internationalt perspektiv

norske og svenske tekster på originalsproget

forskellige teknikker til analyse og fortolkning af tekster

tekster og teksttyper, der har relevans for teknologisk dannelse, og som er karakteristiske for uddannelsen som helhed.

Mediedimensionen

tale- og skriftkulturer over for digitale kulturformer

visuel information, herunder faste og levende billeder

mediernes udvikling, form og indhold

digitale medier og forskellige teknikker til analyse og fortolkning af disse

teknologiske betingelsers betydning for kommunikationens indhold og form.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet med tekster og undersøgelser, der omfatter bestemte perioder, forfatterskaber og temaer. Det supplerende stof tilrettelægges i høj grad i samarbejde med eleverne.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der tages ligeligt hensyn til elevernes forudsætninger og særlige interesser og til de faglige mål, som skal nås i løbet af perioden.

I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af det sproglige stofområde, det tekstuelle stofområde og mediedimensionen. Det sproglige arbejde indgår som et integreret led i tekstlæsningen, idet indsigt i sprogets opbygning, funktion og historie udnyttes som et grundlag for den nuancerede og veldokumenterede analyse, fortolkning og perspektivering af tekster.

3.2. Arbejdsformer

Danskfaget benytter sig af en række forskellige arbejdsformer, som tilpasses konstaterede forskelle i forudsætninger og læringsstrategier hos eleverne, faglige mål og stof. Arbejdsformerne i dansk A spænder fra klassesamtale over elevfremlæggelser til længerevarende selvstændigt projektarbejde under vejledning. Arbejdsformerne anvendes i en bevidst valgt progression, der stiller forskellige krav til elev- og lærerroller.

Mundtlighed og skriftlighed, procesorienterede forløb, analyse og produktion integreres i arbejdet med at nå de faglige mål. Progressionen forløber i et samspil mellem systematisk tilrettelagt træning, hvor enkelte kompetencer udfordres og indarbejdes, og større integrerede opgaver, der samler det indlærte i et produkt som dokumenteres.

Det skriftlige arbejde planlægges, så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Portfolio skal anvendes i arbejdet med de skriftlige produkter.

3.3. It

It anvendes som søgeværktøj til oplysninger om og undersøgelser af danskfaglige emner. Der lægges vægt på udvikling af kreativitet og systematik i søgningen, selvstændighed, kritisk sans og kildekritisk metode. Ophavsretslige forhold, etik i omgang med og krav til dokumentation af kilder indgår i undervisningen.

It anvendes til rapportering og formidling i skrift, lyd og visualisering. Anvendelsen af it indgår i et samspil med fagets mediedimension, således at den danskfaglige analyse af medieområdet forbindes med det udstyr og de programmer, eleverne anvender i faget og i øvrige fag.

3.4. Samspil med andre fag

Faget behandler og udvikler kompetencer, som er kendetegnende for den teknologiske dannelse. Dele af det danskfaglige kernestof og supplerende stof udvælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen. Faget samarbejder med uddannelsens øvrige fag om at udvikle kompetencer inden for skriftlig og mundtlig formidling, herunder tværgående skrivning i og uden for studieområdet.

Faget samarbejder med andre fag om relevante humanistiske problemstillinger, elektroniske kommunikationsformer og sproglige og æstetiske virkemidler.

Faget samarbejder med engelsk og eventuelt andre relevante fag om fælles sproglig terminologi og analysebegreber.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Den løbende evaluering har udgangspunkt i elevens mundtlighed og portfolio, der omfatter skriftlige produkter fra uddannelsesforløbet og elevens egen refleksion over besvarelserne i forhold til ekspliciterede kriterier.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Skriftlig prøve på grundlag af et centralt stillet elektronisk opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Opgavesættet udleveres ved prøvens start. Alle hjælpemidler er tilladt. Brug af internettet er tilladt.

Den mundtlige prøve

Prøven varer ca. 30 minutter. Der gives ca. 60 minutters forberedelsestid.

Eksaminanden får ved lodtrækning en opgave med et ukendt tekstmateriale. Opgaverne må anvendes højst to gange på samme hold. Opgaverne sendes til censor og kommenteres af denne forud for prøvens afholdelse. Tekstmaterialet skal have et omfang, der står i forhold til forberedelsestiden og til teksternes sværhedsgrad. Eksaminationen gennemføres på baggrund af et oplæg fra eksaminanden, og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator. Under prøven må der alene anvendes notater fra forberedelsestiden.

4.3. Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved bedømmelsen af den skriftlige prøve lægges vægt på eksaminandens dokumenterede evne til sprogligt at bearbejde komplekse sammenhænge klart og forståeligt og til at disponere, analysere, argumentere og formidle viden og erfaring.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens skriftlige præstation.

Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve lægges vægt på følgende:

eksaminandens evne til at fremdrage væsentlige sider af teksten, herunder samspillet mellem form og indhold

eksaminandens evne til at sætte teksten ind i en sammenhæng, der rækker ud over teksten selv

hvor engagerende og klart eksaminanden formidler sit budskab.

Der gives én karakter på baggrund af en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.«


Bilag 2

»Bilag 11

Engelsk A – htx, februar 2014

1. Identitet og formål

1.1. Identitet

Engelsk er et færdighedsfag, et kulturfag og et vidensfag, der beskæftiger sig med de engelsksprogede områder og den globaliserede verden. Fagets arbejdsområde er det engelske sprog som kommunikationsmiddel og som middel til forståelse af kultur- og samfundsforhold og tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige forhold. Faget omfatter arbejdet med kommunikation i praksis med særlig fokus på tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner, tekstanalyse og tekstperspektivering og en almen sproglig dimension.

1.2. Formål

I engelsk A er formålet at udvikle færdigheder i at forstå og anvende det engelske sprog og dermed skabe forudsætninger for, at eleven kan deltage aktivt i internationale og globale sammenhænge både personligt og fagligt. Faget skal formidle aktuel viden om forhold inden for sprogområdet og den globaliserede verden. Faget skal desuden skabe grundlag for, at eleven kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser både i almene, tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige sammenhænge.

Fagets forskellige discipliner skal bidrage til at skabe sproglig viden og bevidsthed som forudsætning for fortsat tilegnelse af faget og for videregående studier inden for engelsk eller studier, hvortil der kræves kompetencer i engelsk.

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1. Faglige mål

Eleverne skal kunne:

forstå varieret, autentisk engelsk, herunder formelt og uformelt sprog, tale- og skriftsprog, litterært sprog og grundlæggende faglig terminologi inden for teknologi og naturvidenskab

anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske, naturvidenskabelige og almene emner i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens grundregler

anvende en grundviden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling

anvende hensigtsmæssige læsestrategier til orientering i større tekstmængder med henblik på udvælgelse af stof

anvende relevante tekstanalysemetoder og perspektivere tekster

anvende en grundviden om historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske forhold inden for sprogområdet eller internationalt til perspektivering af aktuelle forhold

anvende relevante, herunder informationsteknologiske, redskaber til mundtlig og skriftlig præsentation og dokumentation af tekniske, teknologiske og naturvidenskabelige emner og til erhvervelse og kritisk vurdering af ny viden om sprogområdet og den internationale verden

redegøre for og deltage i samtale på engelsk om dagligdags, samfundsmæssige, litterære, teknologiske og naturvidenskabelige emner

resumere, oversætte og selvstændigt formulere tekster af et alment teknologisk indhold samt længere fremstillinger af komplekse problemer og emner og kunne anvende varierede, modtagertilpassede kommunikationsformer.

2.2. Kernestof

Kernestoffet omfatter:

tekster og elektronisk baseret materiale med etisk, historisk og filosofisk indhold inden for teknologi og naturvidenskab

grundlæggende teknisk, teknologisk og naturvidenskabelig terminologi

væsentlige engelsksprogede tekster inden for de litterære hovedgenrer

almene og teknologiske kommunikationsformer

centrale tekster og elektronisk baseret materiale, der belyser væsentlige historiske, kulturelle, samfundsmæssige og teknologiske aspekter ved et engelsktalende område

væsentlige aspekter af det engelske sprogs grammatik.

2.3. Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof udvælges, således at det sammen med kernestoffet medvirker til udvikling af de faglige mål i faget. Det supplerende stof omfatter typisk aktuelt engelsksproget materiale, der perspektiverer og uddyber kernestoffet, og er ikke nødvendigvis en del af emnelæsningen. Arbejdet med det supplerende stof vil ofte være kendetegnet ved en høj grad af elevindflydelse.

3. Tilrettelæggelse

3.1. Didaktiske principper

Undervisningen skal tage udgangspunkt i det faglige niveau, som eleverne har opnået i grundskolen, og skal tilrettelægges, således at de gradvist møder større kompleksitet i stofvalg og metodik og oplever større selvstændighed og ansvar i forhold til deres egen faglige udvikling. Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer.

Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation. Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og elevernes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt.

Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.

3.2. Arbejdsformer

Undervisningen tilrettelægges i form af emner, hvori der indgår et alsidigt og varieret materiale.

I engelsk A som studieretningsfag indgår 8 til 10 emner. I engelsk A som valgfag indgår tre til fem emner.

Det skriftlige arbejde planlægges så der er progression og sammenhæng til skriftligt arbejde i de øvrige fag. Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse. Det anvendes til dokumentation af elevernes færdigheder, til formidling og selvstændig bearbejdelse af problemstillinger, herunder essayskrivning.

I undervisningen indgår et selvvalgt emne, der godkendes af læreren, hvor eleverne enkeltvis eller i grupper på op til fire elever arbejder med en eller flere tekster med et teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt, litterært eller alment emne inden for kernestoffet. Der udarbejdes en synopsis, der anvendes som eksaminationsgrundlag ved den afsluttende mundtlige prøve.

3.3. It og elektroniske medier

It og elektroniske medier anvendes med det overordnede formål at fremme elevernes læringsproces og læringsresultat.

Integration af elektroniske medier i undervisningen giver eleverne mulighed for at opleve sproget i varierede autentiske og aktuelle sammenhænge.

It skal anvendes som et af flere redskaber i arbejdet med tekster og i arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal desuden styrke elevernes evne til at søge, udvælge og formidle relevant fagligt materiale, og eleverne skal opnå viden om forskellige elektroniske mediers betydning for kommunikationen.

3.4. Samspil med andre fag

Faget er omfattet af de generelle krav om samspil mellem fagene, blandt andet gennem dets bidrag til studieområdet som beskrevet i bilag 2.

Når faget er et studieretningsfag, skal undervisningen tilrettelægges som et sammenhængende to et halvt-årigt forløb efter grundforløbet, hvor indhold og metodik optræder med progression. Samarbejdet med fag med kommunikativt, teknisk, teknologisk og naturvidenskabeligt indhold og i forbindelse med temaer og projekter med en international dimension vægtes højt. Dele af kernestoffet og det supplerende stof vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.

Når faget er et valgfag, skal undervisningen tilrettelægges som en etårig overbygning til det obligatoriske engelsk B. Samarbejdet med fag med teknisk, teknologisk, naturvidenskabeligt og kommunikativt indhold vægtes højt.

4. Evaluering

4.1. Løbende evaluering

Elevernes faglige standpunkt evalueres ved hjælp af en indledende screening, der undervejs i forløbet følges op af test. Efter afslutningen af hvert emne- eller projektforløb foretages en evaluering, således at eleverne opnår en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, og således at den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen styrkes. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

4.2. Prøveformer

Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.

Den skriftlige prøve

Grundlaget for den skriftlige prøve er et centralt stillet elektronisk opgavesæt. Prøvens varighed er fem timer.

Opgavesættet udleveres ved prøvens start. Alle hjælpemidler er tilladt. Brug af internettet er tilladt.

Den mundtlige prøve

Skolens leder vælger for det enkelte hold én af nedenstående to prøveformer. For begge prøveformer gælder, at de emner, der indgår som grundlag for prøven, tilsammen skal dække de faglige mål og kernestoffet, og at det samme ukendte prøvemateriale må anvendes højst tre gange på samme hold.

Prøveform a)

Mundtlig prøve på grundlag af eksaminandens synopsis i det selvvalgte emne og et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner. Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. tre til fem normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk. Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 30 minutters forberedelsestid.

Eksaminationen er todelt.

Første del består af eksaminandens præsentation af sit selvvalgte emne suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator.

Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om det ukendte tekstmateriale med inddragelse af de studerede emner.

Eksaminationstiden fordeles ligeligt mellem de to dele.

Prøveform b)

Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale med tilknytning til ét af de studerede emner og en ukendt, ubearbejdet prosatekst.

Det ukendte tekstmateriale skal bestå af én eller flere tekster med et samlet omfang på ca. 12-15 normalsider afhængig af materialets sværhedsgrad. Den ukendte, ubearbejdede prosatekst har et omfang på ca. én normalside. Tekstmaterialet forsynes med en kort instruks på engelsk.

Eksaminationen er todelt med en samlet eksaminationstid på ca. 30 minutter.

Første del omhandler eksaminandens præsentation af det ukendte tekstmateriale med inddragelse af det studerede emne suppleret med en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives ca. 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre end 24 timer.

Anden del omhandler eksaminandens oplæsning og oversættelse af udvalgte dele af den ukendte, ubearbejdede prosatekst og desuden kommentering og forklaring i tilknytning til ordforråd og grammatik. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på ca. 30 minutter.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 2/3 og anden del ca. 1/3.

En normalside er for prosa 1300 bogstaver, svarende til ca. 1350 tegn, og for lyrik/drama 30 linjer.

Ved anvendelse af elektronisk mediemateriale svarer tre til seks minutters afspilning til én normalside.

4.3. Bedømmelseskriterier

Ved både den skriftlige og mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.

Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik og evne til udvælgelse af relevante informationer

forståelse af kommunikationssituationen og evne til at tilpasse tekst til modtager

evne til at strukturere logisk og sammenhængende, udfolde emnet og foretage relevante perspektiveringer

evne til at anvende relevante hjælpemidler, herunder it

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, sprogbrug og ordforråd

evne til at præsentere synspunkter og argumentere sammenhængende.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens præstation.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

tekstforståelse, overblik over tekstmaterialet og evne til at udvælge relevante informationer

evne til at udfolde emnet, foretage relevante perspektiveringer og præsentere et stof sammenhængende og velstruktureret under anvendelse af it

evne til ubesværet at indgå i en samtale på engelsk, præsentere synspunkter flydende og argumentere sammenhængende

evne til at forklare og anvende relevante begreber og metoder i forhold til tekst(er) og emne og foretage relevante sproglige og stilistiske iagttagelser

sikkerhed i beherskelsen af det engelske sprog, herunder sprogrigtighed, udtale, sprogbrug og ordforråd.

Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse af eksaminandens mundtlige præstation.«