Den fulde tekst

Fremsat den 15. januar 2014 af justitsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om visse fonde og visse foreninger

(Forhøjelse af beløbsgrænsen for små fonde, udvidet adgang til uddeling af gaver, indsigt i fonde og foreningers årsregnskaber m.v.)

§ 1

I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 3 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 1 indsættes efter »Lovens anvendelsesområde«: »m.v.«.

2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.

Stk. 3. Væsentlige gavegivere og bidragsydere m.v. sidestilles i alle henseender med fondens stifter. Oplysninger om væsentlige gavegivere og bidragsydere m.v., som tildeler fonden midler efter fondens stiftelse, skal indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter fondens modtagelse af midlerne.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.

3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»En fond kan dog ikke undtages fra loven, hvis den myndighed, der varetager et tilsyn som anført i 1. pkt., er stifter af fonden.«

4. § 1, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Fonde, hvis aktiver ikke udgør 1 mio. kr. eller derover, er ikke omfattet af loven.«

5. I § 1, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3« til: »stk. 4, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 6, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 5«.

6. I § 6, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »fondens navn«: »og eventuelle binavne«.

7. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) fondens stifter (stiftere),«

Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.

8. § 6, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »for over 250.000 kr.« til: »på mindst 1 mio. kr.«.

10. I § 8, stk. 2, ændres »250.000 kr. eller derunder« til: »under 1 mio. kr.«.

11. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan en fonds bestyrelse uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

12. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

13. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 3« til: »stk. 1 og 4«.

14. I § 11, stk. 2, 1. pkt., udgår »samt til told- og skatteforvaltningen«.

15. § 11, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse.«

16. I § 13, stk. 4, udgår »klart«.

17. I § 31, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »gælder for«: »de nævnte personers mindreårige børn og«.

18. . I § 43, stk. 2, nr. 1, ændres »stk. 1 og 2,« til: »stk. 1 og 3,«.

19. I § 43, stk. 2, nr. 2, udgår »eller § 41«.

20. § 45, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.

21. I § 45, stk. 2, ændres »nr. 1 og 5,« til: »nr. 1 og 4,«.

22. § 46 affattes således:

»§ 46. Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få kopi af en fonds årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En fond har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til fondsmyndigheden på dennes anmodning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1.«

23. § 48, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Vedtægtsændringer skal indsendes senest fire uger efter ændringens vedtagelse.«

24. I § 48 a indsættes efter »§ 48, stk. 2,« og »§ 49, stk. 2,«: »1. pkt.,«.

25. § 49, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes senest fire uger efter ændringens vedtagelse.«

26. § 56, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af en forenings årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. En forening har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til told- og skatteforvaltningen på dennes anmodning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Stk. 2. For fonde, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, indebærer fondslovens § 1, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke krav om ændringer i forhold til sammensætningen af fondens bestyrelse. Endvidere finder fondslovens § 6, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke anvendelse for disse fonde.

Stk. 3. For fonde, der som følge af denne lovs § 1, nr. 4, ved lovens ikrafttrædelse ikke længere er omfattet af fondsloven, jf. dog § 1, stk. 4, 2. pkt., der bliver § 1, stk. 6, 2. pkt., og som dermed overgår fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, ikke anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
 
Indholdsfortegnelse
     
       
1.
Indledning
2.
Baggrund
3.
Lovforslagets udformning
 
3.1.
Anbefalinger fra Erhvervsfondsudvalget
   
3.1.1.
Definition af en fond
   
3.1.2.
Fonde undergivet statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn
   
3.1.3.
Vedtægten
   
3.1.4.
Udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer
   
3.1.5.
Væsentlige gavegivere mv.
 
3.2.
Forhøjelse af beløbsgrænsen
 
3.3
Uddeling af beløb, som fonden har modtaget i gave
 
3.4.
Indsigt i regnskaber mv. og indsendelse af oplysninger til myndighederne
 
3.5.
Øvrig ændring
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer mv.
10.
Sammenfattende skema
       

1. Indledning

Lovforslaget har for det første til formål – i lyset af det forslag til lov om erhvervsdrivende fonde, som erhvervs- og vækstministeren agter at fremsætte i denne folketingssamling – at foretage ændringer i fondsloven med henblik på at opretholde paralleliteten i den samlede fondslovgivning, hvor dette fortsat skønnes hensigtsmæssigt.

Lovforslaget indeholder bl.a. nye regler, der skærper kravene til fondsledelsens uafhængighed og justerer kriterierne for udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Herudover indeholder lovforslaget en række ændringer, hvorved der sker en kodificering af gældende fondsretlig praksis.

Lovforslaget har for det andet til formål at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår fonde er undtaget fra loven. Det foreslås således, at fonde med aktiver på under 1 mio. kr. (modsat i dag hvor grænsen er 250.000 kr.) undtages fra lovens tilsynsregler.

Endvidere indeholder lovforslaget nye regler om fondes mulighed for at uddele beløb, som er tilfaldet fonden som gave.

Herudover har lovforslaget til formål at ændre reglerne for indsigt i fondes årsregnskaber, således at anmodninger herom skal behandles af Civilstyrelsen (som fondsmyndighed) og ikke SKAT.

2. Baggrund

2.1. Erhvervs- og vækstministeren nedsatte i marts 2012 et udvalg, der fik til opgave at overveje en modernisering af den gældende erhvervsfondslovgivning (Erhvervsfondsudvalget). Baggrunden herfor var bl.a. et ønske om at se på, hvilken betydning selskabsreformen fra 2009 havde i forhold til reglerne for erhvervsdrivende fonde. Samtidig skulle udvalget også se på, om den nuværende lovgivning gav tilstrækkelige fremtidssikrede rammer for, at fondsmodellen er attraktiv og fortsat kan bidrage til vækst og erhvervsudvikling. Der var ligeledes et ønske om at se på, hvordan reglerne om gennemsigtighed, uafhængighed, ledelse og samfundsansvar kunne styrkes yderligere.

Udvalget afleverede i december 2012 sin rapport om fremtidens regulering af erhvervsdrivende fonde med et udkast til ændring af lov om erhvervsdrivende fonde.

På baggrund af Erhvervsfondsudvalgets rapport og lovudkast agter erhvervs- og vækstministeren i denne folketingssamling at fremsætte forslag til lov om erhvervsdrivende fonde (herefter erhvervsfondsloven).

Erhvervsfondsloven og lov om fonde og visse foreninger (herefter fondsloven) har gennem årene været nært forbundne, idet fondsområdet forud for de to loves ikrafttræden i 1985 i det væsentlige var reguleret af almindelige fondsretlige og arveretlige grundsætninger. Begge love bygger endvidere på Justitsministeriets betænkning nr. 970/1982 om fonde.

Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der i forhold til de grundlæggende regler om fonde sikres fortsat parallelitet mellem de to regelsæt. Det vil være med til at sikre fortsat klarhed og brugervenlighed for dem, som i det daglige gør brug af fondslovgivningen. Ved en sådan parallelitet kan misforståelser og uklarheder i retsanvendelsen endvidere i videst muligt omfang undgås.

På en række områder gør der sig en række særegne hensyn gældende for de erhvervsdrivende fonde i forhold til de ikke-erhvervsdrivende fonde. Særligt for så vidt angår hensynet til konsolidering og videreudbygning af erhvervsdriften vil der være en række forhold, som ikke har samme relevans for de ikke-erhvervsdrivende fonde. Det vurderes derfor ikke relevant eller hensigtsmæssigt uden videre at gennemføre ændringer af fondsloven svarende til alle Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger vedrørende erhvervsfondsloven.

Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at gennemføre de ændringer af gældende lovgivning vedrørende ikke-erhvervsdrivende fonde, som er relevante i lyset af Erhvervsfondsudvalgets anbefalinger og erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

2.2. Med lovforslaget foreslås herudover forskellige ændringer af den gældende fondslov med henblik på at sikre en mere tidssvarende lovgivning på området, herunder ved at gøre op med visse uhensigtsmæssigheder med hensyn til reglerne om anvendelse af midler modtaget ved gave.

Det foreslås nærmere at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår en fond er omfattet af fondslovens tilsynsregler til (mindst) 1 mio. kr. Efter de gældende regler er en fond undtaget, hvis aktiverne ikke overstiger 250.000 kr.

Det foreslås endvidere, at en fonds bestyrelse under visse betingelser får mulighed for at uddele midler, som er tilfaldet fonden i form af gave. Forslaget skal ses i lyset af, at der i de seneste år har der været en stigende tendens til, at et antal fonde stiftes med den hensigt (og forventning om), at fonden årligt modtager et større antal gaver, og at det er disse gaver, som fonden herefter skal uddele til sit formål. Følger der imidlertid ikke en egentlig hensigtserklæring med, vil den gældende bestemmelse i fondslovens § 9, stk. 1, nr. 2, føre til, at gavebeløbet tillægges fondens bundne kapital og dermed ikke umiddelbart kan anvendes til uddeling.

Herudover foreslås nogle mere tekniske ændringer af reglerne om aktindsigt i årsregnskaber, der skal ses i lyset af ændringer i skattelovgivningen siden 1991. Skattemyndighederne ligger således som udgangspunkt ikke længere inde med fondes årsregnskaber. Det foreslås derfor, at det fremover bør være Civilstyrelsen – frem for SKAT – der behandler anmodninger om indsigt i fondes årsregnskaber mv.

Endelig foreslås en mindre justering af fondslovens sanktionsbestemmelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2-3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Anbefalinger fra Erhvervsfondsudvalget

3.1.1. Definition af en fond

3.1.1.1. Gældende ret

Fondsloven gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde), jf. fondslovens § 1, stk. 1. Fondsloven indeholder ikke en definition af begrebet en ”fond”, idet fastlæggelsen af dette begreb – der er udviklet gennem en mangeårig praksis – beror på en fortolkning af og videreførelse af almindelige fondsretlige grundsætninger.

Erhvervsfondslovens § 1, stk. 1, er formuleret i overensstemmelse med fondslovens § 1, stk. 1, og fondsbegrebet i erhvervsfondsloven afgrænses på samme måde som ved ikke-erhvervsdrivende fonde.

Fondslovene bygger i det væsentlige på fondsudvalgets betænkning nr. 970/1982 om fonde og de deri indeholdte lovudkast. I fondsudvalgets lovudkast var der heller ikke medtaget en bestemmelse, der indeholdt en definition af fondsbegrebet. Det fremgår af betænkningens s. 43, at fondsudvalget ikke fandt tilstrækkelig grundlag for i loven at optage en definition af fondsbegrebet, idet udvalget lagde vægt på, at begrebet var så indarbejdet, at der ikke var behov for en lovmæssig normering af alle de elementer, der indgår i definitionen.

Fondsudvalget anførte videre, at udtryk som fonde, legater, stiftelser og selvejende institutioner ikke i dansk ret har et bestemt retligt indhold, men at det fælles element for disse institutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue.

Fondsudvalget opstillede herefter i betænkningen en række egenskaber, der karakteriserer en fond. Disse karakteristika blev opstillet på grundlag af en analyse af det fondsbegreb, som havde udviklet sig gennem praksis og sædvane, jf. betænkningens s. 43.

De grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt for, at der foreligger en fond, kan herefter sammenfattes som følger:

1) En formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Dette betyder, at fonde, som har til hensigt at etablere en selvbåndlæggelse, ikke gyldigt kan stiftes. Er formålet f.eks. alene at udlåne midlerne til stifteren eller dennes ægtefælle, må eksistensen af den selvejende institution afvises.

2) Et eller flere bestemte formål.

3) Rådighedsbeføjelserne tilkommer en selvstændig ledelse.

4) Fonden kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, dvs. at den er et selvstændigt retssubjekt.

5) Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue, dvs. at ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan. Aktiverne falder ikke i arv og kan ikke ved opløsning af fonden udbetales til en ejerkreds, men skal normalt udbetales eller overføres til fondens formål eller til en anden fond med samme eller lignende formål.

Herudover anses det også som en forudsætning for en fondsdannelse, at fonden i udgangspunktet skal virke uden tidsbegrænsning eller i hvert fald over en længere årrække, jf. betænkningens s. 47-48.

Det fremgår af forarbejderne til fondsloven, at kravet om selvstændighed i forhold til stifter i almindelighed anses for at være opfyldt, hvis blot ét medlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling, jf. Folketingstidende 1983-84 (2. samling), Tillæg A, sp. 3105.

3.1.1.2. Lovforslagets udformning

3.1.1.2.1. For at have klarhed om retstilstanden finder Erhvervsfondsudvalget, at lov om erhvervsdrivende fonde bør indeholde en definition af begrebet ”en erhvervsdrivende fond”. Erhvervsfondsudvalget finder, at definitionen alene skal være en kodificering af gældende ret, og anfører i den forbindelse, at det ikke er hensigten at indføre væsentlige forskelle i forhold til fondsloven på dette område.

I definitionen af begrebet ”en erhvervsdrivende fond” indgår et krav om, at den erhvervsdrivende fond skal have en i forhold til stifter selvstændig ledelse. De gældende, uskrevne, fondsretlige grundsætninger, som regulerer området, indeholder krav om mindst ét uafhængigt medlem. Efter Erhvervsstyrelsens praksis skal dette imidlertid ses i lyset af erhvervsfondslovens bestemmelse om sammensætning af en fonds bestyrelse, hvor udgangspunktet er mindst tre bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsfondsudvalget foreslår på denne baggrund – i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens praksis – at kravet om en af stifter selvstændig ledelse skal anses for opfyldt, når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af stifter.

Der henvises til s. 19-25, 35-36 og 391-396 i Erhvervsfondsudvalgets rapport.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 1, stk. 2, en bestemmelse, der bygger på Erhvervsfondsudvalgets forslag til definition, idet det dog er præciseret, at en fond skal kunne eksistere i en længere årrække.

3.1.1.2.2. Justitsministeriet har overvejet, hvorvidt der også i fondsloven bør indsættes en definition af begrebet ”fond”.

Som nævnt ovenfor bygger fondsloven og erhvervsfondsloven på det samme fondsbegreb, der hviler på almindelige retsgrundsætninger, som er opbyggede gennem en meget lang årrække. Indsættelsen af en definition af begrebet ”en erhvervsdrivende fond” i erhvervsfondsloven vil i sagens natur derfor også have betydning i forhold til fondsloven.

En kodificering af uskrevne retsgrundsætninger, der er indarbejdet i fast myndighedspraksis, rummer efter Justitsministeriets opfattelse en vis risiko for, at myndighederne fratages den fornødne grad af fleksibilitet. Samtidig vil indførelsen af en definition af begrebet ”fond” imidlertid kunne bidrage til øget klarhed om indholdet af dette centrale begreb og dermed for retstilstanden.

Da fondsbegrebet er – og fortsat bør være – det samme for erhvervsdrivende fonde som for ikke-erhvervsdrivende fonde, og da der er tale om et helt grundlæggende og indarbejdet begreb, finder Justitsministeriet det hensigtsmæssigt at bevare paralleliteten mellem de to love på dette punkt. Hermed sikres det, at der heller ikke fremadrettet opstår tvivl om, hvorvidt fondsbegrebet skal fortolkes ens efter de to love. Det er således efter Justitsministeriets opfattelse afgørende, at fondsbegrebet også fremadrettet fremstår og fortolkes som et entydigt begreb.

Med lovforslaget foreslås således indsat en definition af begrebet ”fond” i fondsloven svarende til definitionen i erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag.

Der er med den foreslåede definition i vidt omfang alene tale om en kodificering af de karakteristika, der er henvist til i fondsudvalgets betænkning nr. 970/1982 om fonde, jf. ovenfor. Dog medfører kravene til antallet af uafhængige bestyrelsesmedlemmer en vis opstramning af kravet til selvstændighed i forhold til stifter.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår en bestyrelse anses for selvstændig i forhold til stifter. Det er i den forbindelse efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der er ét medlem af fondens bestyrelse, der er uafhængigt af fondens stifter. Jo større bestyrelse, desto flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer kan der således være grund til at stille krav om.

Herudover foreslås det, at overskriften til fondslovens kapitel 1 ændres, så det fremgår, at dette kapitel fremover også indeholder andet end lovens anvendelsesområde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2 (overskriften til kapitel 1 og forslag til fondslovens § 1, stk. 2 og 3), og bemærkningerne hertil.

3.1.2. Fonde undergivet statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn

3.1.2.1. Gældende ret

Efter fondslovens § 1, stk. 3, kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Erhvervsfondsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.

3.1.2.2. Lovforslagets udformning

3.1.2.2.1. Erhvervsfondsudvalget finder, at det i overensstemmelse med Erhvervsstyrelsens gældende praksis for de erhvervsdrivende fonde bør præciseres i erhvervsfondsloven, at en erhvervsdrivende fond omfattet af loven, som er stiftet af en anden offentlig myndighed, ikke kan undtages fra loven, hvis det er den pågældende offentlige myndighed, der har stiftet fonden, som skal føre tilsyn med fonden. Baggrunden for denne praksis er den fondsretlige grundsætning om, at stifter af en erhvervsdrivende fond ikke efter stiftelsen skal have råderet over og adgang til styring af de midler, der er indlagt i fonden. Derfor skal et tilsyn heller ikke overlades til den stiftende myndighed.

Der henvises i øvrigt til Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 41 og 45-46.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 2, stk. 3, en bestemmelse, der svarer til Erhvervsfondsudvalgets lovudkast.

3.1.2.2.2. Justitsministeriet finder – i lighed med, hvad Erhvervsfondsudvalget har anbefalet i forhold til erhvervsfondsloven – at fonde, der på anden måde end efter fondsloven er undergivet et offentligt tilsyn, bør omfattes af fondslovens bestemmelser, hvis fonden er stiftet af den samme offentlige myndighed, der ellers varetager opgaven som tilsynsmyndighed. Hermed undgås det, at der opstår situationer, hvor der ikke er en tilstrækkelig adskillelse mellem fonden og stifter. Reglen vil således indebære, at hvis en kommune f.eks. stifter en fond til fremme af erhvervstiltag i kommunen, og kommunen selv fører tilsyn med fonden, så vil en sådan fond fortsat være omfattet af fondsloven (og dermed være underlagt Civilstyrelsens tilsyn).

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 (forslaget til fondslovens § 1, stk. 5, 2. pkt.), og bemærkningerne hertil.

3.1.3. Vedtægten

3.1.3.1. Gældende ret

Kravene til vedtægtens udformning fremgår af fondslovens § 6, stk. 1.

En vedtægt skal indeholde angivelse af fondens navn (nr. 1), hjemstedskommune (nr. 2), fondens formål (nr. 3), kapital (nr. 4), evtentuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre (nr. 5), ledelse (nr. 6), regnskab (nr. 7) og anvendelse af overskud (nr. 8).

Erhvervsfondsloven indeholder en tilsvarende bestemmelse.

3.1.3.2. Lovforslagets udformning

3.1.3.2.1. Erhvervsfondsudvalget har foreslået en række ændringer til de oplysninger, der skal fremgå af erhvervsdrivende fondes vedtægter.

Erhvervsfondsudvalget har således foreslået bl.a., at kravet om angivelse af navn og eventuelle binavne skal samles i én bestemmelse, at væsentlige gavegivere skal angives i vedtægten, at fondens hjemstedskommune ikke længere skal angives, og at der indføres et udtrykkeligt krav om, at eventuelle særlige rettigheder og fordele til stiftere, væsentlige gavegivere og andre skal angives i vedtægten.

Der henvises til s. 402-406 i Erhvervsfondsudvalgets rapport.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag til lov om erhvervsdrivende fonde indeholder i § 27 en bestemmelse, der (stort set) svarer til Erhvervsfondsudvalgets lovudkast.

3.1.3.2.2. I modsætning til erhvervsfondsloven gælder der i dag efter fondsloven ikke et krav om, at vedtægten skal indeholde oplysninger om fondes binavne. Der findes imidlertid enkelte ikke-erhvervsdrivende fonde, der driver deres aktiviteter gennem anvendelse af binavne. Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der fremover også i fondsloven stilles krav om, at fondes eventuelle binavne skal fremgå af vedtægten.

I forhold til oplysningen om fondens hjemsted anser Justitsministeriet det som en væsentlig oplysning, der bl.a. har stor betydning i forhold til anlæggelse af retssag. Det er derfor vigtigt, at oplysningen er let tilgængelig for kreditorer og aftaleparter. Justitsministeriet finder derfor, at vedtægterne stadig bør indeholde oplysninger herom.

I forhold til spørgsmålet om væsentlige gavegivere henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslag til fondslovens § 1, stk. 3), hvorefter væsentlige gavegivere og bidragsydere mv. i forhold til fonden i alle henseender sidestilles med fondens stifter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslaget til fondslovens § 6, stk. 1, nr. 1), og bemærkningerne hertil.

3.1.3.2.3. I modsætning til erhvervsfondsloven gælder der i dag efter fondsloven ikke et krav om, at vedtægten skal indeholde oplysninger om fondens stiftere. I stedet skal der til bl.a. fondsmyndigheden indsendes særskilt oplysning om stifter(ne), hvis stifter(ne) ikke er angivet i vedtægten, jf. fondslovens § 6, stk. 2, 2. pkt.

Der er fra flere sider peget på, at det vil skabe større klarhed, hvis oplysningerne om stifter fremgår af vedtægten. Hermed vil der også opnås parallelitet mellem erhvervsfondsloven og fondsloven.

Det foreslås på denne baggrund, at det indsættes som et krav i fondsloven, at fondens stifter fremgår af vedtægten.

Oplysning om væsentlige gavegivere og bidragsydere mv., som tildeler midler i forbindelse med stiftelsen, vil også skulle oplyses i vedtægten, jf. lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til § 1, stk. 3, 1. pkt.), idet disse i alle henseender skal sidestilles med fondens stifter. Der henvises i denne forbindelse til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I forhold til midler, der tildeles fonden efter dens stiftelse, følger det af forslaget til § 1, stk. 3, 2. pkt., i fondsloven, at oplysninger herom skal fremsendes til fondsmyndigheden inden fire uger efter fondens modtagelse af midlerne.

Samtidig foreslås det, at den nugældende bestemmelse i fondslovens § 6, stk. 2, 2. pkt., om særskilt oplysning om stifter ophæves.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, 7 og 8 (forslaget til fondslovens § 1, stk. 3, § 6 stk. 1, nr. 2, og § 6, stk. 2, 2. pkt., og bemærkningerne hertil).

3.1.4. Udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer

3.1.4.1. Gældende ret

Fondslovens § 13 opregner de tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem skal udtræde af bestyrelsen. Et bestyrelsesmedlem skal således fratræde, hvis

den pågældende kommer under konkurs,

den pågældende gør sig skyldig i en handling, som gør personen uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen,

den pågældende på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller

den pågældende har vist sig klart uegnet.

Det er det pågældende bestyrelsesmedlem selv, der som udgangspunkt vurderer, om vedkommende har pligt til at udtræde.

Såfremt et bestyrelsesmedlem i de tilfælde, som er opregnet ovenfor, ikke af sig selv vælger at udtræde af bestyrelsen, kan fondsmyndigheden efter fondslovens § 14, 2. pkt., afsætte medlemmet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (betænkning nr. 970/1982, s. 62), at reglen har karakter af en undtagelsesregel, der forudsættes kun at blive bragt i anvendelse, hvor der klart har manifesteret sig et behov for at afsætte det eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer, og en ændring af bestyrelsessammensætningen ikke kan opnås ad anden vej.

Erhvervsfondslovens og fondslovens krav til det enkelte bestyrelsesmedlem er de samme.

3.1.4.2. Lovforslagets udformning

3.1.4.2.1. Det er Erhvervsfondsudvalgets vurdering, at egnethedskriteriet for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsfondsloven bør ændres således, at bestyrelsesmedlemmer skal udtræde eller kan afsættes, når de har vist sig uegnet (frem for – som i dag – klart uegnet).

Erhvervsfondsudvalget henviser i den forbindelse til, at muligheden for at afsætte bestyrelsesmedlemmer sjældent anvendes i praksis. Særligt i forhold til fondsmyndighedens mulighed for at afsætte et bestyrelsesmedlem med henvisning til, at medlemmet er klart uegnet, er dette meget vanskeligt at påvise. Endvidere har det givet anledning til tvivl, hvad der ligger i distinktionen mellem ”uegnet” og ”klart uegnet”.

Erhvervsfondsudvalget understreger vigtigheden af, at bestyrelsesmedlemmerne påtager sig ansvaret for fonden. En fonds situation kan således blive forværret af bestyrelsesmedlemmer, som ikke i tilstrækkelig grad varetager fondens formål, opgaver og interesser.

Erhvervsfondsudvalget bemærker endvidere, at der ikke med forslaget er tale om en generel bedømmelse af den pågældende som uegnet til at varetage andre ledelsesposter. Når et bestyrelsesmedlem anses for uegnet til at være medlem af en konkret fondsbestyrelse, ligger der således ikke i øvrigt heri en almindelig vandelsbedømmelse af den pågældende person og dennes evne til i anden forbindelse at udøve andre erhverv eller aktiviteter.

Erhvervsfondsudvalget understreger, at kompetencen til at afsætte bestyrelsesmedlemmer – som er et vidtgående indgreb – fortsat kun bør bringes i anvendelse i situationer, hvor der klart har manifesteret sig et behov for at afsætte det pågældende bestyrelsesmedlem. Det er således med ændringen ikke hensigten, at den del af bestemmelsen, der vedrører afsætning af bestyrelsesmedlemmer, skal anvendes hyppigere end i dag. Ændringen forventes derimod at kunne få en betydning i forhold til bestyrelsesmedlemmets (i første omgang) egen vurdering af sin egnethed.

Der henvises til s. 222, 230 og 420-421 i Erhvervsfondsudvalgets rapport.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 44, stk. 4, en bestemmelse, der gennemfører Erhvervsfondsudvalgets forslag.

3.1.4.2.2. Reglerne vedrørende bestyrelsesmedlemmers egnethed er efter Justitsministeriets opfattelse helt grundlæggende i forhold til at sikre en forsvarlig drift af fondene og dermed sikre, at fondenes formål efterleves. Det gælder både erhvervsdrivende fonde, og ikke-erhvervsdrivende fonde. Justitsministeriet finder det derfor vigtigt, at fondslovenes krav til det enkelte bestyrelsesmedlem, herunder kriterierne for udtræden af bestyrelsen og afsættelse af bestyrelsesmedlemmer, fortsat er enslydende. På den baggrund foreslås det at ændre fondslovens § 13, stk. 4, således, at betegnelsen ”klart uegnet” ændres til ”uegnet”.

Justitsministeriet bemærker, at fondsmyndighedens kompetence til at afsætte et bestyrelsesmedlem stadig bør have karakter af en undtagelsesregel, der kun forudsættes at blive bragt i anvendelse, hvor der klart har manifesteret sig et behov for at afsætte det eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer, og en ændring af bestyrelsessammensætningen ikke kan opnås ad anden vej. Den foreslåede ændring forventes på denne baggrund som det klare udgangspunkt ikke at give anledning til flere sager om fondsmyndighedens afsættelse af bestyrelsesmedlemmer. Ændringen vil imidlertid medvirke til at styrke opmærksomheden hos det enkelte bestyrelsesmedlem om varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem og det ansvar, der følger med dette hverv.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 (forslag til fondslovens § 13, stk. 4), og bemærkningerne hertil.

3.1.5. Væsentlige gavegivere mv.

3.1.5.1. Gældende ret

Det fremgår af fondslovens § 31, stk. 1, at bestyrelsen ikke kan tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.

Erhvervsfondslovens § 43 er udformet på tilsvarende måde.

Ved Højesterets dom af 21. december 2005 (gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2006, s. 866) fastslog Højesteret, at fondslovens § 31, stk. 1, skal fortolkes således, at den også omfatter tildeling af andre ydelser end sædvanligt arbejdsvederlag til mindreårige, hjemmeboende børn af bestyrelsesmedlemmer.

Efter administrativ praksis sidestilles endvidere væsentlige gavegivere med stiftere for at undgå omgåelsestilfælde, og fondsmyndighederne tillader således heller ikke, at der foretages uddelinger mv. til disse.

3.1.5.2. Lovforslagets udformning

3.1.5.2.1. Med henblik på at undgå risiko for omgåelse har Erhvervsfondsudvalget foreslået, at det udtrykkeligt bør fremgå af erhvervsfondsloven, at væsentlige gavegivere sidestilles med stifterne.

Herudover har Erhvervsfondsudvalget foreslået, at væsentlige gavegivere medtages i opregningen i § 43 i erhvervsfondsloven.

Erhvervsfondsudvalget har endvidere foreslået, at det præciseres, at der ligeledes ikke kan foretages uddelinger til mindreårige børn af de personer, der opregnes i bestemmelsen, idet uddelinger til disse må sidestilles med uddelinger til de pågældende selv.

Der henvises til Erhvervsfondsudvalgets rapport s. 36, 263 og 443.

Erhvervs- og vækstministerens udkast til lovforslag indeholder i § 87 en bestemmelse, der fastslår, at væsentlige gavegivere og bidragsydere mv. i alle henseender sidestilles med fondens stifter.

3.1.5.2.2. Sidestilles væsentlige gavegivere mv. ikke med stifter, vil der efter Justitsministeriets opfattelse kunne være risiko for omgåelse af stifterbegrebet, idet en fond vil kunne stiftes af en stråmand, mens kapitalen tilvejebringes af en anden juridisk eller fysisk person, der så efterfølgende ville kunne få kapitalen tilbageført. Justitsministeriet finder på den baggrund, at der bør indsættes en bestemmelse i fondsloven, der fastslår, at væsentlige gavegivere og bidragsydere mv. i alle henseender sidestilles med fondens stifter.

Endvidere fastsættes det, at oplysninger om væsentlige gavegivere og bidragsydere mv., som tildeler fonden midler efter fondens stiftelse, skal videresendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter fondens modtagelse af midlerne.

Der vil ikke fra fondsmyndighedens side blive foretaget en vurdering af, om der er tale om en væsentlig gave. De modtagne oplysninger vil imidlertid kunne indgå i forbindelse med fondsmyndighedens sædvanlige tilsyn.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 (forslaget til fondslovens § 1, stk. 3), og bemærkningerne hertil.

Herudover finder Justitsministeriet i lighed med Erhvervsfondsudvalget, at en kodificering af praksis vedrørende tildeling af ydelser til bestyrelsesmedlemmers mindreårige børn vil bidrage til at skabe klarhed om retstilstanden. Den omtalte sag fra Højesteret vedrørte konkret hjemmeboende, mindreårige børn. Justitsministeriet finder i forlængelse heraf ikke, at der er grundlag for at skelne mellem hjemmeboende og udeboende, mindreårige børn. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17 (forslaget til fondslovens § 31, stk. 1), og bemærkningerne hertil.

3.2. Forhøjelse af beløbsgrænsen

3.2.1. Gældende ret

3.2.1.1. Efter fondslovens § 1, stk. 4, er fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., ikke omfattet af loven. En fond omfattet af fondsloven skal således ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr., jf. også fondslovens § 8, stk. 1. Fondsmyndigheden kan dog i særlige tilfælde tillade oprettelsen af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder, jf. fondslovens § 8, stk. 2.

Baggrunden for, at fonde skal have en vis kapital for at være omfattet af loven, er et ønske om at undgå, at der oprettes fonde, der allerede fra stiftelsen er eller efter kort tid må forventes at blive ude af stand til at varetage deres formål på en rimelig måde. Mindstegrænsen er endvidere fastsat for at sikre, at fonde – der i princippet skal virke uden tidsbegrænsning – har et rimeligt kapitalgrundlag, som de kan virke med grundlag i. Efter administrativ praksis er det et krav, at fonden skal kunne virke i mindst 10 år.

Eksisterende fonde, der ikke opfylder kapitalkravet, herunder fonde, der er oprettet før den 1. januar 1992, eller fonde, som fondsmyndigheden har tilladt oprettet i medfør af fondslovens § 8, stk. 2, vil stadig være omfattet af reglerne i fondslovens i § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte familiefond), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsændringer), jf. den gældende fondslovs § 1, stk. 4, 2. pkt. Herudover er der en række af lovens bestemmelser, som er udtryk for almindelige fondsretlige grundsætninger, og som derfor også vil gælde for disse fonde, f.eks. at der er en egentlig uddelingspligt for fonden.

Fondslovens § 1, stk. 4, fortolkes i administrativ praksis således, at bestemmelsen alene omhandler fonde, som er gyldigt stiftet, og som på tidspunktet for fondslovens ikrafttræden ikke opfyldte fondslovens kapitalkrav, samt gyldigt stiftede fonde - uanset stiftelsestidspunkt - hvis kapital efter fondslovens ikrafttræden er mindsket, således at fondslovens kapitalkrav ikke længere er opfyldt.

Efter administrativ praksis fortolkes endvidere lovens § 1, stk. 4, sammenholdt med § 8, stk. 2 (om dispensation fra kapitalkravet), således at der ikke kan stiftes fonde med en kapital under 250.000 kr. uden dispensation fra kapitalkravet efter § 8, stk. 2. Anmeldes en fond til fondsmyndigheden med en kapital under 250.000 kr., meddeler fondsmyndigheden således, at der ikke er tale om en fond i fondslovens forstand, idet kapitalkravet i fondslovens § 8, stk. 1, ikke er opfyldt.

Fonde med en kapital under 250.000 kr., der har fået dispensation til stiftelse efter § 8, stk. 2, vil være omfattet af samtlige bestemmelser i fondsloven.

Er kapitalkravet i fondslovens § 8, stk. 1, fremadrettet ikke opfyldt ved stiftelsen, vil der derimod ikke være tale om en fond, og dermed vil fondsloven eller de fondsretlige grundsætninger som sådan ikke finde anvendelse.

3.2.1.2. Beskatning af ikke-erhvervsdrivende fonde efter fondsbeskatningsloven afhænger af, om fonden er omfattet af fondsloven. Er fonden ikke omfattet af fondsloven og dermed heller ikke af fondsbeskatningsloven, vil fonden som udgangspunkt være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Denne bestemmelse er en residualbestemmelse, der angår skattepligt for juridiske personer, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-5 b, eller af fondsbeskatningsloven.

Efter fondsbeskatningsloven opgøres fondes skattepligtige indkomst som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af fondsbeskatningsloven. I fondsbeskatningsloven er der fastsat en række særlige regler for beskatning af fonde. Til fondes skattepligtige indkomst medregnes indkomst ved erhvervsvirksomhed. Øvrig indkomst medregnes, i det omfang den overstiger et bundfradrag på 25.000 kr. Der kan foretages fradrag for uddelinger og foretages fradrag for hensættelser vedrørende almennyttige og almenvelgørende formål. Endelig kan der foretages et såkaldt konsolideringsfradrag på 25 pct. af de almenvelgørende eller almennyttige uddelinger til konsolidering af fondens formål.

Efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, er andre fonde (og foreninger mv.), der ikke er omfattet af fondsbeskatningsloven, skattepligtige efter denne bestemmelse, dog alene for så vidt angår indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed samt afståelse af aktiver, der har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Disse fonde mv. kan også foretage fradrag for udlodninger og henlæggelser til vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller almennyttige.

Hvis en fond overgår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, sidestilles dette med ophør af virksomheden. Der skal derfor ske ophørsbeskatning på baggrund af fondens aktiver eller passiver opgjort til handelsværdien på det tidspunkt, hvor overgangen finder sted.

Ophørsbeskatningen indebærer, at der skal ske beskatning af den fortjeneste, der ville være blevet udløst ved et salg til handelsværdien af de aktiver og passiver, som fonden er i besiddelse af på tidspunktet for overgangen. Dette gælder, uanset om et sådan salg reelt finder sted. Dette medfører, at hvis fondens aktiver består af f.eks. aktieporteføljer på mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab eller af fast ejendom, kan der være latent gevinst på disse aktiver, som skal ophørsbeskattes.

3.2.2. Lovforslagets udformning

3.2.2.1. En lang række mindre fonde har ingen – eller meget få – midler til uddeling, når udgifterne til administration, herunder omkostninger til forvaltningsafdeling og/eller revisor, er afholdt. Disse fonde har, bl.a. grundet de seneste års renteudvikling, ofte vanskeligt ved at opnå et sådant afkast af formuen, der gør det muligt at støtte det eller de angivne formål i et omfang, der gør det rimeligt at lade dem være omfattet af loven og det dertilhørende tilsyn mv.

For at sikre, at fonde omfattet af fondsloven fra start har et passende kapitalgrundlag, som muliggør en reel opfyldelse af stiftelsesformålet, foreslår Justitsministeriet, at beløbsgrænsen hæves til mindst 1 mio. kr., således at fonde med aktiver under 1 mio. kr. ikke længere er omfattet af loven, og at fonde ved oprettelsen skal have aktiver på mindst 1 mio. kr.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 9 og 10 (forslaget til fondslovens § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2), samt bemærkningerne hertil.

3.2.2.2. I forhold til de eksisterende fonde, der ikke har aktiver på 1 mio. kr. eller derover, betyder forhøjelsen af beløbsgrænsen, at disse fonde ikke længere omfattes af fondsloven. Disse fonde vil dog stadig være fonde efter de almindelige fondsretlige regler, og bestemmelserne i fondslovens i § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte familiefonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsændringer) vil fortsat finde anvendelse, jf. fondslovens § 1, stk. 4, 2. pkt. (der med lovforslagets § 1, nr. 2, bliver til stk. 6, 2. pkt.).

Herudover er der en række af lovens bestemmelser, som er udtryk for almindelige fondsretlige grundsætninger, og som derfor også fortsat vil gælde for disse fonde. Det betyder f.eks., at bestyrelsesmedlemmer ikke må være umyndige eller under konkurs, og at der er en egentlig uddelingspligt for fonden.

3.2.2.3. For så vidt angår de skattemæssige konsekvenser indebærer den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen, at en række mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ikke længere vil være omfattet af fondsbeskatningsloven, men derimod som udgangspunkt vil overgå til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, jf. ovenfor pkt. 3.2.1.2. Det gælder fonde med aktiver på over 250.000 kr., men under 1 mio. kr.

Det foreslås imidlertid med lovforslaget, at de fonde, der på grund af forhøjelsen af beløbsgrænsen i det foreliggende lovforslag på ikrafttrædelsestidspunktet ikke længere omfattes af fondsloven, og som dermed overgår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til selskabsskatteloven § 1, stk. 1 nr. 6, undtagelsesvis fritages for ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1.

Regeringen har herved lagt vægt på, at forslaget, der skal ses som en administrativ forenkling, ikke samtidig – i en overgangsperiode – bør medføre, at fondene og skattemyndighederne bliver pålagt væsentlige administrative byrder i forbindelse med udarbejdelse af afsluttende skatteansættelse henholdsvis sagsbehandling heraf som følge af ophørsbeskatning. Dertil kommer, at der er tale om en overgang fra fonds- til selskabsbeskatning, som følger af den foreslåede lovændring, og som de enkelte fonde således ikke har indflydelse på. Endvidere er der lagt vægt på, at der er tale om mindre fonde uden aktiver af betydning.

De fonde, der som følge af lovforslaget overgår fra fondsbeskatning til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vil desuden ikke længere være omfattet af indberetningspligten i skattekontrollovens § 7 B. Dette indebærer, at der ikke længere vil skulle foretages indberetninger efter den pågældende bestemmelse om størrelsen af foretagne udbetalinger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, 9 og 10 (forslaget til fondslovens § 1, stk. 6, og § 8, stk. 1 og 2), og § 2, stk. 3 samt bemærkningerne hertil.

3.3. Uddeling af beløb, som fonden har modtaget i gave

3.3.1. Gældende ret

Efter fondslovens § 9, stk. 1, må en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke uddele 1) de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor, 2) de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og 3) de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens formue.

Fondsudvalget overvejede i betænkning nr. 970/1982 om fonde, side 56, spørgsmålet om gaver og arv, hvor der ikke var truffet udtrykkelig bestemmelse om, at arven eller gaven skulle uddeles. Udvalget fandt, at selv om arvelader eller gavegiver ikke udtrykkeligt har bestemt, at arven eller gaven skal anvendes til uddeling, kan disse ydelser overføres til fondens uddelingskonto, hvis gaven eller arven efter fondens forhold udgør et ubetydeligt beløb.

Der ses imidlertid ikke at have udmøntet sig en praksis herfor.

3.3.2. Lovforslagets udformning

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i fondsloven, hvorefter en fonds bestyrelse kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, uden at gavegiveren udtrykkeligt har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling. Om en gave udgør et ubetydeligt beløb skal ses i forhold til fondens formue.

Forholdene, hvorunder gaven er givet, kan imidlertid i helt særlige tilfælde også have betydning for vurderingen, ligesom det samlede modtagne beløb kan påvirke vurderingen.

For så vidt angår arv, der tilfalder fonde, har Justitsministeriet ikke fundet anledning til at fravige lovens udgangspunkt om, at sådanne beløb tilfalder fondens bundne kapital, medmindre arvelader har truffet udtrykkelig bestemmelse om andet. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at testator i forbindelse med oprettelse af et testamente ofte vil søge professionel rådgivning om indholdet og retsvirkningerne af testamentet. Et testamente har således ikke karakter af en mere tilfældig og/eller daglig disposition, som tilfældet kan være for en gave, som vurderes at udgøre et ubetydeligt beløb i forhold til fondens forhold.

Det bemærkes i den forbindelse, at fonde er skattepligtige af gaver, som fonden modtager, og som skal anvendes til uddeling, mens gaver til fonde som udgangspunkt er skattefrie, hvis gaven sker til fondens grundkapital. Hvis der er tale om en familiefond, er gaven dog skattepligtig for fonden, uanset om gaven går til fondens grundkapital eller til uddelinger. Dette fremgår af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6 (som ikke foreslås ændret).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11 (forslaget til fondslovens § 9, stk. 2), og bemærkningerne hertil.

3.4. Indsigt i regnskaber mv. og indsendelse af oplysninger til myndighederne

3.4.1. Gældende ret

Det følger af fondslovens § 6, stk. 2, at fondens vedtægt senest tre måneder efter oprettelsen skal indsendes til fondsmyndigheden og SKAT. Vedtægtsændringer skal indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen. Vedtægtsændringer kræver ifølge fondslovens § 32 fondsmyndighedens samtykke. Det er Civilstyrelsens praksis i forbindelse med tilladelse til vedtægtsændringer at anmode fonden om at indsende en ny underskrevet vedtægt eller et vedtægtstillæg til både Civilstyrelsen og SKAT. Civilstyrelsen og SKAT er således som udgangspunkt i besiddelse af fondes aktuelle vedtægter.

Med hensyn til oplysninger om bestyrelsens sammensætning følger det af fondslovens § 11, stk. 2, at en fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen senest tre måneder efter oprettelsen af en fond skal indsendes til fondsmyndigheden og SKAT. Oplysning om senere ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen. Civilstyrelsen modtager derimod ikke meddelelse om ændringer i bestyrelsens sammensætning og er derfor som udgangspunkt ikke i besiddelse af opdaterede oplysninger herom.

Baggrunden for den eksisterende ordning skal findes i den afbureaukratisering af fondsområdet, der fandt sted i 1991, hvor Fondsregistret blev nedlagt. For at offentligheden stadig kunne få adgang til oplysningerne, blev der indsat en bestemmelse i fondsloven om, at skattemyndighederne på begæring skal udlevere oplysninger om fondenes forhold.

Efter fondslovens § 46, stk. 1 (fonde), og § 56, stk. 1 (foreninger), har enhver således ret til hos SKAT at få kopi af en fonds og forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens og foreningens bestyrelse/ledelse er sammensat. Det fremgår af bestemmelserne, at §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.

Efter fondslovens § 46, stk. 2, og § 56, stk. 2, kan skatteministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger. Denne bemyndigelse er udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1181 af 23. december 1993 om gebyr for udlevering af oplysning vedrørende fonde og visse foreninger, hvorefter der opkræves et gebyr på 150 kr. for udlevering af kopier og oplysninger. Beløbet er ikke reguleret siden 1993.

Civilstyrelsen har ikke siden 1991 haft til opgave at føre tilsyn med foreningerne. Ifølge fondsloven skal en forenings vedtægt og en fortegnelse over medlemmerne af foreningens ledelse senest 3 måneder efter foreningens oprettelse sendes til SKAT, jf. fondslovens § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2. Meddelelser om vedtægtsændringer og om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes til SKAT sammen med selvangivelsen.

3.4.2. Lovforslagets udformning

3.4.2.1. Justitsministeriet finder, at der under hensyntagen til fondes samfundsmæssige og økonomiske betydning fortsat som udgangspunkt bør være adgang til at få indsigt i ikke-erhvervsdrivende fondes årsregnskaber, vedtægter samt oplysning om, hvordan bestyrelsen er sammensat.

Da SKAT som udgangspunkt ikke længere er i besiddelse af de pågældende oplysninger, er det efter Justitsministeriets opfattelse mest naturligt, at Civilstyrelsen som fondsmyndighed fremover varetager denne opgave.

Civilstyrelsen vil imidlertid ofte heller ikke være i besiddelse af fondens (seneste) årsregnskab og vil dermed ikke kunne imødekomme en sådan anmodning om aktindsigt. For at sikre offentlighedens adgang til oplysninger om fondes årsregnskaber er der på den baggrund behov for at sikre adgang til, at årsregnskaberne kan indhentes af fondsmyndigheden, hvis fondsmyndigheden ikke ligger inde med disse oplysninger.

Civilstyrelsen vil i medfør af fondslovens § 6, stk. 2, være i besiddelse af en fonds vedtægter, hvorfor en anmodning om aktindsigt heri vil kunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigt efter bl.a. offentlighedsloven. Der ses således ikke at være behov for en særregel herom i fondsloven.

I forhold til oplysninger om bestyrelsens sammensætning indføres der med lovforslagets § 1, nr. 15 (forslaget til § 11, stk. 2, 2. pkt.) en pligt til, at ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse. Dette vil ligeledes føre til, at der kan søges om aktindsigt heri hos fondsmyndigheden efter offentlighedslovens eller forvaltningslovens regler.

Det foreslås endvidere at ophæve kravet om, at fondene skal indsende vedtægtsændringer og oplysninger om bestyrelsens sammensætning til SKAT, idet SKAT ikke har brug for disse oplysninger i forhold til behandlingen af skatteansættelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, samt til lovforslagets § 1, nr. 14-15 og 22 (forslaget til fondslovens § 11, stk. 2, og § 46), og bemærkningerne hertil.

3.4.2.2. For så vidt angår adgangen til at søge om indsigt i foreningers vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat, skal anmodning herom også efter lovforslaget rettes til SKAT.

En anmodning om aktindsigt i en forenings vedtægter vil – idet SKAT i medfør af fondslovens § 48, stk. 2, som udgangspunkt vil være i besiddelse af vedtægterne – kunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedsloven. Tilsvarende gør sig gældende i forhold til bestyrelsens eller ledelsens sammensætning, idet SKAT efter fondslovens § 49, stk. 2, modtager oplysninger herom.

SKAT vil derimod ofte ikke være i besiddelse af en forenings (seneste) årsregnskaber og vil dermed ikke kunne imødekomme en sådan anmodning om aktindsigt. For at sikre offentlighedens adgang til oplysninger om foreningers årsregnskaber er der på den baggrund behov for at sikre adgang til, at årsregnskaberne kan indhentes af SKAT, hvis SKAT ikke ligger inde med disse oplysninger.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 26 (forslaget til fondslovens § 56), og bemærkningerne hertil.

3.4.2.3. I overensstemmelse med ovennævnte forslag om en 4-ugers frist for fondene til at indsende oplysninger om ændringer af bestyrelsessammensætningen foreslås det, at fondslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., og § 49, stk. 2, 2. pkt., ændres tilsvarende, således at vedtægtsændringer og meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning i en forening skal indsendes 4 uger efter ændringen, således at oplysningerne herom tilgår myndigheden i umiddelbar forlængelse af de gennemførte ændringer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23-25 (ændring af fondslovens § 48, stk. 2, 2. pkt., § 48 a og § 49, stk. 2, 2. pkt.), samt bemærkningerne hertil.

3.5. Øvrig ændring

Efter fondslovens § 41 kan beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer eller tredjemand træffes af bestyrelsen eller fondsmyndigheden. Bestemmelsen er strafbelagt (bøde) i medfør af § 43, stk. 2, nr. 2.

Det foreslås, at overtrædelse af fondslovens § 41 ikke længere skal være strafbelagt, idet der ikke ses at være et praktisk behov herfor.

Der henvises herom til lovforslagets § 1, nr. 19 (forslaget til fondslovens § 43, stk. 2, nr. 2), og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om at forhøje beløbsgrænsen for, hvornår en fond er undtaget fra fondsloven, vil indebære, at færre fonde omfattes af fondslovens regler og dermed af Civilstyrelsens fondsmyndigheds- og tilsynsopgaver. Hermed vil tilsynsmyndigheden kunne koncentreres til de større fonde.

Det er ikke umiddelbart muligt at opgøre, hvor mange fonde, der som følge af den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen fremover vil falde uden for fondsloven.

Den ændrede skattemæssige behandling af fonde, der som følge af forhøjelsen af bundgrænsen ikke længere vil være omfattet af fondslovens bestemmelser, vil indebære et provenutab, idet ikke-erhvervsmæssige indtægter ikke længere vil være skattepligtige. Mindreprovenuet anslås skønsmæssigt til ¼ mio. kr. årligt.

Overgangsreglen, hvorefter der ikke skal ske ophørsbeskatning ved overgang fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, vurderes ikke at medføre et betydeligt mindreprovenu.

Lovforslaget vurderes at have visse mindre administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med omregistrering af fonde med ny skatteparagraf mv.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. december 2013 til den 10. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Samtlige byretter, Aalborg Universitet, Juridisk Institut, Aarhus Universitet, Juridisk Institut, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Copenhagen Business School, Juridisk Institut, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Energi, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Revisorforening, Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energitilsynet, Finans og Leasing, Forbrugerklagenævnet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, HK-Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, IT-branchen, Kommunernes Landsforening (KL), Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Politiforbundet i Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rigsadvokaten og Syddansk Universitet, Juridisk Institut.

   
   

10. Sammenfattende skema

     
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forhøjelsen af beløbsgrænsen må forventes at medføre visse lettelser i forhold til Civilstyrelsens administration.
Lovforslaget vurderes at resultere i et mindreprovenu på ca. ¼ mio. kr. årligt som følge af den ændrede skattemæssige behandling af fonde, der som følge af den ændrede beløbsgrænse ikke længere omfattes af loven.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Lovforslaget vurderes at resultere i et mindreprovenu på ca. ¼ mio. kr. årligt som følge af den ændrede skattemæssige behandling af fonde, der som følge af den ændrede beløbsgrænse ikke længere omfattes af loven.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen af betydning
Ingen af betydning
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget berører ikke EU-retten
     

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (overskriften til kapitel 1)

Der foreslås en ændring af overskriften til kapitel 1, så det fremgår, at dette kapitel fremover også indeholder andet end lovens anvendelsesområde, jf. herved den foreslåede bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2), der indeholder en definition af fonde. Der henvises herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at der i fondslovens § 1 indsættes et nyt stykke (som stk. 2), som indeholder en definition af begrebet fond. Ved en fond forstås herefter en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.

Definitionen indeholder en række retlige karakteristika, der er i overensstemmelse med de karakteristika, der er opregnet i betænkning nr. 970/1982 om fonde, s. 43, og som har baggrund i almindelige fondsretlige grundsætninger.

Med hensyn til en afgrænsning af fonde i forhold til foreninger kan det anføres, at det karakteristiske ved en forening er, at den har en medlemskreds, og at medlemskredsen er gået sammen om et fælles formål, men uden nødvendigvis at have en fælles formue. Udgangspunktet er endvidere, at en forenings medlemmer vælger bestyrelsen. I fonde er der som udgangspunkt ikke en medlemskreds, og det er ikke muligt for nogen – hverken en fysisk eller juridisk person – at have ejerbeføjelser i forhold til fondens formue.

I foreninger har medlemmerne som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen, hvilket som nævnt ikke er muligt i fonde. Hvis det i vedtægten for en forening er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af foreningsformuen, kan en afgrænsning i forhold til fonde være vanskelig. Hvis den juridiske person har medlemmer, taler det væsentligt for, at der er tale om en forening. Den endelige afgørelse af spørgsmålet vil afhænge af en samlet vurdering af stiftelsesmåden og vedtægtens bestemmelser om ledelsesform, opløsning mv.

Alle de karakteristika, der er opregnet i det foreslåede nye stk. 2, skal være opfyldt, for at en juridisk person kan betegnes som en fond.

Da der med den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt alene tilsigtes en kodificering af gældende ret, vil praksis i henhold til gældende ret for, hvornår der i henhold til de fondsretlige grundsætninger er tale om en fond, fortsat kunne opretholdes. Dog vil der i forhold til kravet om en selvstændig ledelse for nye fonde, der etableres efter lovens ikrafttrædelse, være tale om en skærpelse af kravene til, hvor mange uafhængige bestyrelsesmedlemmer en fond skal have.

Efter den foreslåede bestemmelse skal en fond besidde en formue. Fondens formue kan bestå af f.eks. fast ejendom, løsøre, aktier, obligationer eller rede penge. Efter § 8, stk. 1 (som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9), skal en fond have aktiver for – fremover – mindst 1 mio. kr.

Det er efter den foreslåede bestemmelse endvidere et krav, at fondens formue skal være uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

For så vidt angår kravet om uigenkaldelig udskillelse (krympereglen) vil denne betingelse i almindelighed være toleddet. Dels skal fondens aktiver allerede ved oprettelsen være uigenkaldeligt overdraget til fonden, dels må fondens midler ikke efterfølgende kunne tilbageføres til stifteren eller personer, der er nærtstående med stifteren.

Det er principielt tilstrækkeligt, at stifteren har påtaget sig en retligt bindende forpligtelse, således at stifter vil handle retsstridigt over for fonden, hvis forpligtelsen ikke opfyldes, og således at der er skabt en ret for fonden eller den, der repræsenterer fonden, til at kræve forpligtelsen opfyldt. Forpligtelsen kan foreligge som et uigenkaldeligt tilsagn om at ville overføre værdier til fonden. I sådanne tilfælde må stifteren have afgivet tilsagnet til enten den udpegede, selvstændige ledelse eller til en tredjemand, der repræsenterer fonden. Udskillelsen er ikke uigenkaldelig, hvis stifteren har forbeholdt sig ret til at råde over værdierne, f.eks. ved vilkårligt at tilbagekalde et tilsagn.

Det forhold, at fondens midler ikke må tilbageføres til stifter, betyder bl.a., at der ikke må ske tilbagebetaling af grundkapitalen og fondens øvrige egenkapital, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, tildeling af legatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed og kaution og garantistillelse for stifterens og for dennes nærtståendes forpligtelser. Dette krav har sammenhæng med kravet om, at en fond skal ledes af en i forhold til stifter selvstændig ledelse.

Kravet om uigenkaldelig udskillelse fra stifterens formue har også sammenhæng med fondslovens § 16, stk. 1 (som ikke foreslås ændret), hvorefter stifteren, dennes ægtefælle eller personer, der er knyttet til de nævnte personer ved slægt- eller svogerskab i ret op- eller nedstigende linje eller sidelinjen så nært som søskende, ikke uden fondsmyndighedens samtykke kan udgøre bestyrelsens flertal.

Kan fondens midler tilbageføres til stifterens ægtefælle eller faste samlever eller stifterens mindreårige børn, anses formuen ikke for uigenkaldeligt udskilt fra stifters formue. Det samme gælder, hvis fondens midler tilbageføres til ledelsen og eventuelle majoritetsaktionærer mv. med bestemmende indflydelse i fondens stifter, hvis fondens stifter er en juridisk person, jf. princippet i lovens § 16, stk. 2.

Det vil således ikke være muligt f.eks. i forbindelse med stiftelsen af en fond at foreskrive, at fondens overskud skal uddeles til eneaktionæren i det selskab, der har stiftet fonden.

Endvidere vil kravet om uigenkaldelig udskillelse ikke kunne anses for opfyldt, hvis der i forbindelse med stiftelsen indgås aftale med stifter eller en virksomhed ejet af stifter om, at den pågældende skal udføre ydelser for fonden mod betaling i et omfang, så der i realiteten sker en tilbageførsel af midler til stifter svarende til stiftelseskapitalen. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om udførelsen af ydelsen og betalingen herfor sker på markedsvilkår.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om fondens formue er effektivt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Spørgsmålet om, hvornår kravet om uigenkaldelig udskillelse er opfyldt i tilfælde af, at stifter f.eks. har tillagt sig selv eller meget nære pårørende rentenydelsesret, bopælsret, brugsret mv., afhænger af de konkrete omstændigheder.

Det reelle formål med fonden må således ikke være direkte eller indirekte at uddele ydelser til stifteren eller sikre stifter en indtægt af en kapital, som ligger uden for kreditorernes rækkevidde. Det vil endvidere ikke være muligt for bestyrelsen at tillægge stifteren en sådan ret efter fondens stiftelse.

I den foreslåede bestemmelse præciseres det endvidere, at det er et krav, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget et eller flere nærmere angivne bestemte formål, som fonden skal varetage. Denne betingelse harmonerer også med kravet til indholdet af en sådan vedtægt. Det følger således af gældende ret, at en fonds vedtægt skal indeholde et formål, som fonden skal varetage, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr. 3 (der bliver nr. 4), som ikke foreslås ændret, samt en bestemmelse om anvendelse af overskud, jf. fondslovens § 6, stk. 1, nr. 8 (der bliver nr. 9), som ligeledes ikke foreslås ændret.

Fondsloven indeholder ikke en udtrykkelig begrænsning i forhold til fondes formål. Der er således som udgangspunkt kun ganske få begrænsninger i forhold til, hvilke formål en fond kan varetage. Lovforslaget tilsigter ingen ændring heraf.

En fonds formål må i henhold til almindelige retsgrundsætninger ikke stride mod lov og ærbarhed. Fondens formål må endvidere ikke stride mod præceptive regler i anden lovgivning, f.eks. den kommunale lovgivning, ligesom fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening eller umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. Det kan endvidere i særlovgivning være bestemt, at nærmere angivne formål ikke kan varetages af en fond.

Der skal efter den foreslåede bestemmelse være tale om et eller flere ”bestemte” formål. Det betyder, at en stifter f.eks. ikke gyldigt kan fastsætte, at ”…fonden skal varetage de formål, som bestyrelsen ønsker…” eller lignende formuleringer. Et sådant formål er ikke konkret nok.

Bestemmelsen medfører, at stifter kan bestemme, at ethvert formål, som ikke er i strid med lov eller ærbarhed eller savner mening, kan tilgodeses af fonden. Med denne vidtstrakte frihed til at oprette fonde til varetagelse af ethvert lovligt formål videreføres således gældende ret.

Lovforslaget berører i øvrigt ikke begrænsningerne i adgangen til at stifte en familiefond, hvor familien er ene- eller fortrinsberettiget, jf. herved fondslovens § 7 (som ikke foreslås ændret).

Muligheden for at tillægge en fonds stifter eller nærtstående en rentenydelsesret, bopælsret mv. forudsætter under alle omstændigheder, at retten, den tidsmæssige ramme og niveauet herfor udtrykkeligt fremgår af fondens vedtægt.

Foruden kravet om, at en fond skal have et eller flere bestemte formål, er det efter lovforslaget – i overensstemmelse med gældende fondsret – en forudsætning, at formålet umiddelbart skal kunne efterleves i en længere årrække, hvilket i princippet vil sige uden tidsbegrænsning.

Ifølge administrativ praksis er det et krav, at en fonds formål skal kunne efterleves i mindst 10 år. Det er således ikke muligt at stifte en fond alene med henblik på at lave en indsamling eller en anden enkeltstående aktivitet eller begivenhed. En sådan juridisk konstruktion kan ikke anses for omfattet af fondsbegrebet.

Herudover fastslås det i den foreslåede definition udtrykkeligt, at der i en fond skal være en i forhold til stifter selvstændig ledelse. Kravet om selvstændighed i forhold til stifter medfører, at der i bestyrelsen skal være ét eller flere af stifter uafhængige medlemmer.

Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvornår ledelsen anses for selvstændig i forhold til stifter. Det er i den forbindelse ikke i sig selv tilstrækkeligt, at der er ét medlem af fondens bestyrelse, der er uafhængigt af fondens stifter. Jo større bestyrelse, desto flere uafhængige bestyrelsesmedlemmer kan der således være grund til at stille krav om.

Kravet om en i forhold til stifter selvstændig ledelse skal som udgangspunkt anses for opfyldt, når en tredjedel af bestyrelsens medlemmer er uafhængige af stifter. Kravet om uafhængighed gælder også i forhold til væsentlige gavegivere, bidragsydere mv., jf. nærmere nedenfor om forslaget til (nyt) stk. 3.

At en tredjedel af bestyrelsesmedlemmer skal være uafhængige betyder, at der skal være mindst ét medlem, der er uafhængig af fondens stifter mv., når bestyrelsen består af 3-4 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst to medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter mv., når bestyrelsen består af 5-8 vedtægtsudpegede medlemmer, mindst tre medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter mv., når bestyrelsen består af 9-11 vedtægtsudpegede medlemmer, og mindst fire medlemmer, der er uafhængige af fondens stifter mv., når bestyrelsen består af 12-14 vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer, og så fremdeles. På denne måde tilgodeses ønsket om en reel uafhængig andel af bestyrelsen.

Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at det ikke kan fremgå af vedtægten, at stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger, eller at stifteren har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger. Det kan dog i fondens vedtægt bestemmes, at stifterens samtykke kræves ved visse nærmere angivne beslutninger, f.eks. om visse vedtægtsændringer eller salg af en bestemt ejendom eller andre særlige aktiver, der er overdraget til fonden ved stiftelsen.

Kravet om en selvstændig ledelse medfører ligesom efter gældende ret ikke, at der er et forbud mod, at der sidder stiftere – eller repræsentanter for stifter, hvis stifter er en juridisk person – i fondens bestyrelse. Stifters nærtstående kan endvidere være medlemmer af bestyrelsen. Kravet om, at et eller flere medlemmer af bestyrelsen skal være uafhængige i forhold til stifteren, gælder dog også i forhold til eventuelle nærtstående.

Kravet om et eller flere uafhængige medlemmer af bestyrelsen i forhold til stifter og dennes nærtstående skal desuden være opfyldt både ved fondens stiftelse og efterfølgende gennem hele fondens levetid. Særligt i forhold til kravet om selvstændig ledelse i relation til de eksisterende fonde henvises til bemærkningerne til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2.

Kravet om en selvstændig ledelse medfører endvidere, at de beslutninger, som bestyrelsen i en fond træffer, skal kunne begrundes alene i fondens formål og interesser.

Stifters ønsker med fonden må således komme til udtryk i forbindelse med affattelsen af vedtægten eller dokumenter, der knytter sig hertil. Efter stiftelsen har stifter ikke særlige rettigheder i forhold til fonden ved f.eks. efterfølgende vedtægtsændringer, hvis det ikke klart fremgår af den oprindelige vedtægt.

Herudover præciseres det i definitionen efter den foreslåede bestemmelse, at ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue. En fond i lovens forstand er således selvejende, og ejendomsretten til fondens formue tilkommer fonden som sådan.

At fonde er selvejende medfører, at formuen ikke kan falde i arv, og at der ikke gyldigt kan ske uddeling til en ”ejerkreds” hverken i fondens levetid eller i forbindelse med opløsning af fonden. I fondens levetid og ved opløsning af fonden er bestyrelsen forpligtet til udelukkende at uddele fondens midler i overensstemmelse med fondens uddelingsformål.

I henhold til det foreslåede (nye) stk. 3 sidestilles væsentlige gavegivere, bidragsydere mv. med fondens stifter eller stiftere. Det medfører, at der gælder de samme begrænsninger for disse bidragsydere som for fondens stifter i forhold til udskillelse af formue, uafhængighed i forhold til bestyrelsesmedlemmer og forbud mod tilbageførsel af midler.

Den forslåede bestemmelse tilsigter at omfatte alle former for tilførsel af midler til en fond, som ikke modsvares af en reel modydelse – selve sondringen mellem, om der er tale om en gavegiver eller en bidragsyder, er derfor ikke afgørende. En gave vil dog typisk være karakteriseret ved overdragelse af midler uden modydelse af nogen art, mens et bidrag vil være karakteriseret ved overdragelse af midler mod en modydelse, men hvor modydelsen ikke modsvarer overførslen af midler og derfor fortsat indeholder et gaveelement.

Hvorvidt en gave eller et bidrag mv. må anses for væsentlig, vil skulle afgøres konkret i forhold til den enkelte fond. Der kan ikke opstilles generelle regler for, hvornår en betaling til en fond skal anses for væsentlig, da der er forskel på fondene i forhold til størrelse af de bundne aktiver og den bundne egenkapital. En bidragsyder, som ved fondens stiftelse eller løbende giver bidrag, som i sig selv bevirker, at fonden kan udøve eller fortsætte sin virksomhed, må dog som det klare udgangspunkt betragtes som en væsentlig bidragsyder.

Med til den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 3, 2. pkt., sikres det, at også oplysninger om væsentlige gaver og bidrag, der tilgår fonden efter stiftelsen, oplyses over for fondsmyndigheden. Der kan søges om aktindsigt i disse oplysninger efter bl.a. offentlighedsloven. Det bemærkes, at der for så vidt angår gaver, der ydes i forbindelse med stiftelsen, vil skulle oplyses herom i vedtægten, jf. lovforslagets § 1, nr. 7 (forslaget til § 6, stk. 1, nr. 2), idet væsentlige gavegivere mv. sidestilles med stifter.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 og 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 5, 2. pkt.)

Efter fondslovens § 1, stk. 3 (som med lovforslaget bliver stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 2), kan fondsmyndigheden bestemme, at en fond, som på anden måde end efter fondsloven er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.

Det foreslås tilføjet som 2. pkt., at en fond ikke kan undtages fra loven, hvis tilsynsmyndigheden samtidig er stifter af fonden (f.eks. hvis en kommune stifter en fond og ligeledes fører tilsyn med fonden). Formålet hermed er at sikre, at der ikke opstår situationer, hvor der ikke er en tilstrækkelig adskillelse mellem fonden og stifter.

Den foreslåede bestemmelse vil tilsvarende finde anvendelse, hvis tilsynsmyndigheden er en væsentlig gavegiver i forhold til fonden, jf. herved den foreslåede nye bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 2), hvorefter væsentlige gavegivere sidestilles med stifter af fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 6, 1. pkt.)

Det foreslås, at beløbsgrænsen for, hvornår en fond er omfattet af loven, hæves fra (over) 250.000 kr. til 1 mio. kr. Forslaget indebærer således, at alle fonde med aktiver på under 1. mio. kr. vil være undtaget fra loven, herunder reglerne om tilsyn. Sådanne fonde vil – såfremt de er oprettet før lovens ikrafttræden – dog fortsat være omfattet af lovens § 6, stk. 1 (om krav til vedtægter), § 7 (om begrænsninger i adgangen til at stifte familiefonde), § 8, stk. 1, 2. pkt. (om at aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet), og kapitel 9 (om vedtægtsændringer), jf. herved § 1, stk. 4, 2. pkt. (der med lovforslaget bliver § 1, stk. 6, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2).

En del af fondslovens bestemmelser er samtidig udtryk for almindelige fondsretlige regler, der gælder for alle fonde, og disse bestemmelser vil fortsat gælde for de fonde med en mindre formue, der tidligere har været, men som ikke længere omfattes af loven, jf. dog fondslovens § 1, stk. 4, 2. pkt., der bliver § 1, stk. 6, 2. pkt. Der vil således stadig f.eks. gælde en (ulovbestemt) uddelingspligt for disse fonde, og fondene skal have en bestyrelse.

Den foreslåede ændring af beløbsgrænsen i fondsloven medfører, at ikke-erhvervsdrivende fonde med aktiver på mellem (over) 250.000 kr. og (under) 1 mio. kr. ikke længere vil være omfattet af fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1248 af 2. november 2010 med senere ændringer. Disse fonde vil i stedet være omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Særligt for så vidt angår de fonde, der ved lovens ikrafttrædelse således ikke længere vil være omfattet af fondsbeskatningsloven, henvises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 3, om fritagelse fra ophørsbeskatning.

Der henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, om forslag om tilsvarende forhøjelse af beløbsgrænsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5 (§ 1, stk. 7)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6 (§ 6, stk. 1, nr. 1)

Det foreslås, at en fond fremover også skal angive eventuelle binavne i vedtægten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 6, stk. 1, nr. 2)

Med henblik på at sikre klarhed i forhold til, hvem der er stifter af en fond, foreslås det, at oplysning herom fremadrettet skal indgå som en del af fondens vedtægter. Herved sikres også parallelitet i forhold til erhvervsfondsloven.

Kravet om, at stifter skal angives i vedtægten, vil dog ikke gælde i forhold til fonde, der er stiftet før lovens ikrafttræden, jf. lovforslagets § 2, stk. 2, 2. pkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 6, stk. 2, 2. og 3. pkt.)

I forhold til ophævelsen af 2. pkt. er der tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, om, at en fonds stifter(e) fremadrettet skal fremgå af fondens vedtægter. Med denne ændring er der ikke længere behov for en særskilt bestemmelse om, at fonde skal indsende særskilt oplysning herom til fondsmyndigheden.

I forhold til 3. pkt. indebærer forslaget, at kravet om, at vedtægtsændringer skal indsendes til SKAT, ophæves. Baggrunden herfor er, at skattemyndighederne ikke har brug for vedtægtsændringer i forhold til deres behandling af skatteansættelsen. Hvis fonden er omfattet af fondsloven, foretages en registrering af skattepligt på baggrund af de nyoprettede fondes CVR-nr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 8, stk. 1, 1. pkt.)

Forslaget indebærer, at en fond ved oprettelsen skal have aktiver på mindst 1 mio. kr. (modsat i dag, hvor kravet er aktiver på over 250.000 kr.). Fonde, der søges stiftet med aktiver på under 1 mio. kr. vil efter lovforslaget ikke være omfattet af fondsloven, medmindre fondsmyndigheden har meddelt dispensation efter fondslovens § 8, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10 (§ 8, stk. 2)

Efter den gældende § 8, stk. 2, i fondsloven kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder. Med lovforslaget foreslås beløbsgrænsen for, hvornår en fond er omfattet af fondsloven, forøget fra (over) 250.000 kr. til (mindst) 1 mio. kr., jf. hermed den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 5). Beløbsgrænsen i § 8, stk. 2, foreslås som konsekvens heraf tilsvarende forhøjet til (mindst) 1 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 11 (§ 9, stk. 2)

Efter den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, i fondsloven, må en fonds bestyrelse kun med fondsmyndighedens samtykke uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling.

Med det foreslåede nye stk. 2 foreslås der en undtagelse hertil, således at en fonds bestyrelse kan uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling.

Det er efter forslaget for det første en betingelse, at gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold.

Gaver til fonden vil kunne bestå i f.eks. sponsorindtægter, donationer, bidrag (herunder løbende) og overskud fra en virksomhed ved salg af varer.

Ved modtagelse af sådanne gaver vil det i visse tilfælde kunne lægges til grund, at giveren har ønsket, at midlerne skal gå direkte til det formål, der skal støttes – eventuelt fratrukket et mindre beløb til administration – og ikke skal forblive i fonden med henblik på at generere afkast til uddeling.

Fondsmyndigheden (Civilstyrelsen) har i nyere praksis konkret anset indtægter, som en fond har haft som led i velgørenhed fra auktionssalg, salg af lotterisedler, salg af adgangsbillet til at deltage i et løb eller en gallamiddag, for ikke at være omfattet af § 9, stk. 1, nr. 2, idet giveren har fået en sådan modydelse, at giverens ydelse ikke betragtes som en egentlig gave i § 9, stk. 1, nr. 2’s forstand.

For så vidt angår sådanne ydelser vil der med den foreslåede bestemmelse ikke længere være behov for at foretage en sådan sondring, såfremt de beløb, der modtages, er ubetydelige i forhold til fondens forhold, da beløbene i så fald falder ind under forslaget til det nye stk. 2.

Vurderingen af, om en gave må anses for at udgøre et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, vil bero på et skøn, men skal som udgangspunkt vurderes i forhold til fondens formue. Den foreslåede bestemmelse vil navnlig omfatte sådanne mindre beløb, som visse fonde i praksis modtager i forbindelse med deres aktiviteter, f.eks. hvor fondene modtager mange mindre donationer til et særligt formål eller i forbindelse med en særlig begivenhed. Hvis alle donorer f.eks. hver især har givet det samme beløb af en ikke betydelig størrelse, vil dette tale for, at forholdet falder ind under den foreslåede § 9, stk. 2.

De enkelte beløb vil skulle ses i sammenhæng med bl.a. de øvrige modtagne beløb, det samlede modtagne beløb, og i hvilken sammenhæng beløbet er modtaget.

Efter omstændighederne vil også beløb, der – set i forhold til fondens formue – ikke er ubetydelige, i helt særlige tilfælde kunne omfattes af bestemmelsen, f.eks. hvis der i forbindelse med et indsamlingsarrangement samlet set doneres et så betydeligt beløb i forhold til fondens formue, at det enkelte beløb fremstår ubetydeligt.

Bestyrelsen vil skulle sikre sig, at det tydeligt kommer til at fremgå af fondens regnskaber, hvilke beløb der er omfattet af stk. 1, nr. 2, og hvilke beløb der er omfattet af forslaget til stk. 2.

Får bestyrelsen i en fond tilbudt et større beløb fra en gavegiver, bør det klarlægges inden modtagelsen, om gavegiveren ønsker, at midlerne skal anvendes til uddeling. I modsat fald vil formodningen være, at gaven – idet den udgør et større beløb – skal tillægges den bundne kapital.

I forhold til stiftere mv. kan der opstå spørgsmål om, hvorvidt der er sket uigenkaldelig udskillelse i de tilfælde, hvor bestyrelsen har indgået en aftale med stifter om, at denne skal udføre ydelser for fonden mod betaling. Bestyrelsen af en fond skal derfor altid være opmærksom på, at der ikke alene kan opstå problemer i forbindelse med vurderingen af, om der foreligger et gaveelement, men også, at stifterens ydelse for fonden ikke i realiteten er en tilbageførsel af midler til stifter. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede nye bestemmelse i fondslovens § 1, stk. 2 (lovforslagets § 1, nr. 2).

Det følger i øvrigt af fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, at gaver til fonde omfattet af fondsloven skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis gaven skal anvendes til uddeling, eller det i vedtægten er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere fastsat tidsrum skal anvendes til uddeling. Gaver til fonde, i hvis vedtægter der tillægges medlemmer af bestemte familier fortrinsret til uddelinger fra fonden eller fortrinsret til at indtage bestemte stillinger mv., jf. fondslovens § 7 (der ikke foreslås ændret), medregnes ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst, såfremt der er tale om en gave, hvorved en fonds grundkapital udvides.

Det er efter forslaget for det andet en betingelse, at det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling. Med ”klart” menes der, at der ikke er tvivl om, at gavegiver har ønsket, at midlerne skal uddeles til fondens formål og ikke tillægges den bundne kapital. Det kan f.eks. være den situation, hvor gavegiver opfordres til at yde bidrag til et konkret projekt inden for fondens formål, som fonden ønsker at støtte, og hvor gavegiver i den forbindelse giver en donation til fonden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12 (§ 9, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 13 (§ 9, stk. 5)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14 (§ 11, stk. 2, 1. pkt.)

Med forslaget ophæves kravet om, at en fortegnelse over bestyrelsens medlemmer skal indsendes til SKAT. Baggrunden herfor er, at skattemyndighederne ikke har brug for oplysninger om bestyrelsens sammensætning i forhold til deres behandling af skatteansættelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15 (§ 11, stk. 2, 2. pkt.)

Det foreslås, at meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning fremover sendes til fondsmyndigheden (i stedet for som i dag til SKAT).

De pågældende oplysninger skal efter forslaget indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16 (§ 13, stk. 4)

Med forslaget ændres kriteriet for, hvornår et bestyrelsesmedlem bør udtræde af bestyrelsen, fra ”klart uegnet” til ”uegnet”.

Ved at fjerne ordet ”klart” tilsigtes det at understrege vigtigheden af, at det enkelte bestyrelsesmedlem vurderer sin egnethed i forhold til at varetage fondens formål, opgaver og interesser.

Ændringen af kriteriet vil også kunne få betydning i forhold til fondsmyndighedens adgang til at afsætte uegnede bestyrelsesmedlemmer, jf. lovens § 14 (der ikke foreslås ændret). Fondsmyndighedens kompetence til at afsætte et bestyrelsesmedlem forudsættes imidlertid også efter lovforslaget at have karakter af en undtagelsesregel, der kun bringes i anvendelse, hvor der entydigt har manifesteret sig et behov for at afsætte det eller de pågældende bestyrelsesmedlemmer, og en ændring af bestyrelsessammensætningen ikke kan opnås ad anden vej. Det er i den forbindelse ikke hensigten, at § 14 med den foreslåede ændring af bestemmelsen i § 13, stk. 4, skal have et videre anvendelsesområde end hidtil.

Gentagne overtrædelser af loven og vedtægten, uvilje til at afgive redegørelser og oplysninger, som fondsmyndigheden anmoder om, uvilje til at efterkomme påbud og manglende eller for sen indsendelse af årsrapport vil f.eks. være indicium for, at fondsmyndigheden kan afsætte et bestyrelsesmedlem.

Efter fondslovens i § 14, der henviser til § 13, stk. 2-4, kan fondsmyndigheden også afsætte hele bestyrelsen, hvis der f.eks. er – og i en længere periode har været – dybe uoverensstemmelser blandt bestyrelsens medlemmer, der ikke synes mulige at løse, og som bevirker, at fonden ikke uhindret kan forfølge sit formål. Der tilsigtes med lovforslaget ingen ændring heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 17 (§ 31, stk. 1, 2. pkt.)

Med forslaget præciseres det, at en fond ikke må foretage uddelinger til mindreårige børn af fondens stifter, væsentlige gavegivere og bidragsydere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, idet uddelinger til de nævnte personers mindreårige børn, må sidestilles med uddelinger til de pågældende selv.

Efter den foreslåede bestemmelse skelnes der ikke mellem mindreårige børn, der er hjemmeboende, og mindreårige børn, der er udeboende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18 (§ 43, stk. 2, nr. 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at indsætte et nyt stykke i § 9 (som stk. 2), jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19 (§ 43, stk. 2, nr. 2)

Efter fondslovens § 41 (der ikke foreslås ændret) kan beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer eller tredjemand træffes af bestyrelsen eller fondsmyndigheden. Bestemmelsen er strafbelagt (bøde) i medfør af § 43, stk. 2, nr. 2.

Med lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af fondslovens § 41 ikke længere skal være strafbelagt, idet der ikke ses at være et praktisk behov herfor.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 20 (§ 45, stk. 1, nr. 4)

Med forslaget ophæves justitsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om forhøjelse af beløbsgrænsen i fondslovens § 1, stk. 4 (der med lovforslaget bliver til stk. 6), og § 8.

Forslaget skal ses i lyset af, at beløbsgrænsen med lovforslaget foreslås hævet til 1 mio. kr., jf. lovforslagets § 1, nr. 5. Bemyndigelsesbestemmelsen blev indsat i loven i 1984 og er aldrig blevet anvendt. Der ses således ikke længere at være behov for bemyndigelsen.

Justitsministeriet vil fortsat løbende være opmærksom på, om der er behov for at tilpasse beløbsgrænsen under hensyn til den almindelige pris- og lønudvikling. En tilpasning af beløbsgrænsen vil i givet fald skulle gennemføres ved en fremtidig lovændring.

Til nr. 21 (§ 45, stk. 2)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at ophæve fondslovens § 45, stk. 1, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 22 (§ 46)

Efter den foreslåede bestemmelse vil det fremover være Civilstyrelsen som fondsmyndighed og ikke – som i dag – SKAT, der i givet fald skal udlevere kopi af fondes årsregnskaber, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 1. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. foreslås det, at §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen (lov nr. 606 af 12. juni 2013) finder tilsvarende anvendelse ved behandling af en anmodning om aktindsigt i årsregnskaber. Dette indebærer, at retten til at få kopi af en fonds årsregnskaber ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, og tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes (jf. § 30 i nævnte lov). Hvis hensynet til at beskytte sidstnævnte personoplysninger kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af de nævnte personoplysninger, 2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold (jf. § 34 i nævnte lov).

Med forslaget til stk. 2 foreslås der endvidere indført en pligt for fondene til snarest muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til fondsmyndigheden på dennes anmodning til brug for behandling af en aktindsigtsanmodning. Fristen på to uger skal ses i lyset af, at det er af væsentlig betydning, at anmodninger om aktindsigt i en fonds regnskab behandles og afgøres så hurtigt som muligt. Fondsmyndigheden vil, ved behandlingen af en aktindsigtsanmodning i en fonds årsregnskaber, være underlagt de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven og persondataloven.

Med den foreslåede bestemmelse er der i øvrigt ikke tilsigtet ændringer i adgangen til at få indsigt i en fonds vedtægter eller bestyrelsens sammensætning. Da Civilstyrelsen i medfør af fondslovens § 6, stk. 2, vil være i besiddelse af en fonds vedtægter, vil en anmodning om aktindsigt heri ligeledes kunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigt, hvorfor der ikke er behov for en særregel herom i bestemmelsen. I forhold til bestyrelsens sammensætning vil den foreslåede § 1, nr. 15 (forslag til fondslovens § 11, stk. 2, 2. pkt.), ligeledes føre til, at der kan søges om aktindsigt efter bl.a. offentlighedslovens regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 23 (§ 48, stk. 2, 2. pkt.)

Det foreslås, at en forenings vedtægter fremover sendes til SKAT senest fire uger efter ændringens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 24 (§ 48 a)

Med forslaget præciseres det, at henvisningen til fondslovens § 48, stk. 2, angår 1. pkt. (og den deri indeholdte 3-måneders frist), men ikke 2. pkt. (og den deri indeholdte 4-ugers frist, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 23).

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 25 (§ 49, stk. 2, 2. pkt.)

Det foreslås, at meddelelse om senere ændringer af sammensætningen af en forenings ledelse fremover sendes til SKAT senest fire uger efter ændringens vedtagelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 26 (§ 56, stk. 1 og 2)

Efter den gældende bestemmelse i fondslovens § 56, stk. 1, har enhver ret til hos SKAT at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat, jf. dog §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen (om undtagelse af visse oplysninger fra retten til aktindsigt).

Med forslaget til nyt stk. 1 foreslås denne adgang til årsregnskaber videreført. Der er herved ikke tilsigtet materielle ændringer i forhold til retten til indsigt heri.

Den foreslåede bestemmelse fastslår således, at enhver som udgangspunkt har ret til hos SKAT at få kopi af en forenings årsregnskaber.

I forhold til årsregnskaber foreslås det samtidig præciseret, at retten til at få kopi af en forenings årsregnskaber ikke omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodningen ikke imødekommes (jf. § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen). Hvis hensynet til at beskytte sidstnævnte personoplysninger kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles aktindsigt i dokumentets øvrige indhold. Det gælder dog ikke, hvis 1) det vil medføre en prisgivelse af de nævnte personoplysninger, 2) det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller 3) det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold (jf. § 34 i lov om offentlighed i forvaltningen).

Da SKAT i medfør af fondslovens § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, som udgangspunkt vil være i besiddelse af en forenings vedtægter samt oplysninger om bestyrelsens eller ledelsens sammensætning, vil en anmodning om aktindsigt heri kunne behandles efter de almindelige regler om aktindsigt efter offentlighedsloven. Der er således ikke fundet behov for en særregel herom i fondsloven.

Med forslaget til nyt stk. 2 foreslås indført en pligt for foreningerne til snarest muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til SKAT på dennes anmodning til brug for behandling af en aktindsigtsanmodning. Fristen på to uger skal ses i lyset af, at det er af væsentlig betydning, at anmodninger om aktindsigt behandles og afgøres så hurtigt som muligt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at i forhold til eksisterende fonde, der er oprettet før lovens ikrafttrædelse, indebærer den foreslåede § 1, stk. 2, i fondsloven ikke krav om ændringer i forhold til sammensætningen af fondens bestyrelse. Det vil sige, at sammensætningen af bestyrelsen i allerede stiftede fonde også ved senere udskiftning af bestyrelsesmedlemmer fortsat kan være den samme som hidtil, selv om dette måtte betyde, at kravet om, at en tredjedel af medlemmerne i bestyrelsen er uafhængige af stifter, ikke er opfyldt.

Det følger af det foreslåede stk. 2 endvidere, at ændringen til fondslovens § 6, stk. 1. nr. 2, hvorved der foreslås indført krav om, at fondens stifter fremgår af vedtægten, ikke finder anvendelse på eksisterende fonde, der er oprettet før lovens ikrafttrædelse.

Det foreslås i stk. 3, at der ikke sker ophørsbeskatning efter selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, for de eksisterende fonde, der med den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænsen (fondslovens § 1, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 5) på tidspunktet for lovens ikrafttrædelse ikke længere omfattes af fondsloven, jf. dog § 1, stk. 4, 2. pkt., der bliver § 1, stk. 6, 2. pkt., og dermed som konsekvens heraf overgår fra beskatning efter fondsbeskatningsloven til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

De pågældende fonde vil således fra det førstkommende indkomstår efter lovens ikrafttræden blive beskattet efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, uden at der skal ske en opgørelse og ophørsbeskatning af aktiverne og passiverne på tidspunktet for overgangen.

De fonde, hvis aktiver først falder under den foreslåede højere beløbsgrænse på et senere tidspunkt efter lovens ikrafttrædelse, vil ikke være omfattet af den foreslåede overgangsregel i § 2, stk. 3. Disse fonde vil skulle ophørsbeskattes i forbindelse med denne overgang. Det svarer til, hvad der i dag gælder for de fonde, hvis aktiver falder under den nugældende beløbsgrænse.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Færøerne har pr. 1. januar 2010 overtaget formueretten. Loven skal derfor ikke gælde – eller ved kongelig anordning kunne sættes i kraft – for Færøerne. Loven kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om fonde og visse foreninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20. september 2012, som ændret ved § 3 i lov nr. 634 af 12. juni 2013 og § 3 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:
     
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
 
1. I overskriften til kapitel 1 indsættes efter ”Lovens anvendelsesområde”: ”m.v.”.
     
§ 1. Lovens kapitel 1-12 gælder for fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner (fonde).
Stk. 2. ---
 
2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
Stk. 2. Ved en fond forstås i denne lov en juridisk person, som besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække, og hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.
Stk. 3. Væsentlige gavegivere og bidragsydere m.v. sidestilles i alle henseender med fondens stifter. Oplysninger om væsentlige gavegivere og bidragsydere m.v., som tildeler fonden midler efter fondens stiftelse, skal indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter fondens modtagelse af midlerne. ”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 4-7.
     
Stk. 3. Fondsmyndigheden kan bestemme, at en fond, som på anden måde end efter denne lov er undergivet et vist statsligt, regionalt eller kommunalt tilsyn, helt eller delvis skal være undtaget fra loven.
 
3. I § 1, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
”En fond kan dog ikke undtages fra loven, hvis den myndighed, der varetager et tilsyn som anført i 1. pkt., er stifter af fonden. ”
   
Stk. 4. Fonde, hvis aktiver ikke overstiger 250.000 kr., er ikke omfattet af loven. Bestemmelserne i § 6, stk. 1, § 7, § 8, stk. 1, 2. pkt., og kapitel 9 gælder dog også for disse fonde.
4. § 1, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., affattes således:
”Fonde, hvis aktiver ikke udgør 1 mio. kr. eller derover, er ikke omfattet af loven. ”
   
Stk. 5. Reglerne i §§ 38 og 59 gælder også for fonde, som falder uden for lovens område efter stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3. Afgørelse træffes af den pågældende tilsynsmyndighed.
5. I § 1, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres ”stk. 2, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 4, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 3” til: ”stk. 4, nr. 1-3, 6 eller 7, eller stk. 6, eller som er undtaget fra loven i medfør af stk. 5”.
     
§ 6. For en fond skal der oprettes en vedtægt (fundats). Denne skal indeholde angivelse af:
 
6. I § 6, stk. 1, nr. 1, indsættes efter ”fondens navn”: ”og eventuelle binavne”.
1)
fondens navn,
   
2)
den kommune her i landet, hvor fonden skal have sit hjemsted (hovedkontor),
 
7. I § 6, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
”2) fondens stifter (stiftere),”
Nr. 2-8 bliver herefter nr. 3-9.
3)
fondens formål,
4)
størrelsen af fondens aktiver og egenkapital ved oprettelsen,
5)
eventuelle særlige rettigheder eller fordele, der er tillagt stiftere eller andre,
   
6)
antallet af bestyrelsesmedlemmer, og hvorledes de udpeges,
   
7)
regnskabsaflæggelse, herunder regnskabsåret, og
   
8)
anvendelse af overskud.
   
Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til told- og skatteforvaltningen. Er stifteren eller stifterne ikke angivet i vedtægten, skal der tillige indsendes særskilt oplysning herom. Vedtægtsændringer skal indsendes til told- og skatteforvaltningen sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.
 
8. § 6, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.
     
§ 8. En fond skal ved oprettelsen have aktiver for over 250.000 kr. Aktiverne og egenkapitalen skal stå i rimeligt forhold til formålet.
Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., kan fondsmyndigheden i særlige tilfælde tillade oprettelse af en fond med aktiver på 250.000 kr. eller derunder.
Stk. 3. ---
 
9. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres ”for over 250.000 kr.” til: ”på mindst 1 mio. kr.”.
 
 
10. I § 8, stk. 2, ændres ”250.000 kr. eller derunder” til: ”under 1 mio. kr.”.
 
 
 
     
§ 9. En fonds bestyrelse må kun med fondsmyndighedens samtykke uddele:
 
11. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kan en fonds bestyrelse uddele de aktiver, som senere tilfalder fonden som gave, hvis gaven udgør et ubetydeligt beløb efter fondens forhold, og det klart må antages at have været gavegivers ønske, at gaven skal anvendes til uddeling. ”
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
1)
de aktiver, der forelå ved fondens stiftelse, eller hvad der træder i stedet herfor,
 
2)
de aktiver, som senere tilfalder fonden som arv eller gave, eller hvad der træder i stedet herfor, medmindre arveladeren eller giveren har bestemt, at aktiverne skal anvendes til uddeling, og
 
3)
de aktiver, der modsvarer overskud, som er henlagt til konsolidering af fondens formue.
 
Stk. 2. ---
 
12. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres ”stk. 2” til: ”stk. 3”.
Stk. 3. De aktiver, der er nævnt i stk. 1, må kun overdrages eller pantsættes efter regler, der fastsættes af justitsministeren, eller med fondsmyndighedens samtykke, jf. dog stk. 2.
   
Stk. 4. Den i stk. 1 og 3 nævnte rådighedsindskrænkning skal i videst muligt omfang sikres ved notering, tinglysning eller på anden måde.
   
Stk. 5. ---
 
13. I § 9, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres ”stk. 1 og 3” til: ”stk. 1 og 4”.
     
§ 11. ---
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af bestyrelsen skal senest 3 måneder efter fondens oprettelse indsendes til fondsmyndigheden samt til told- og skatteforvaltningen. Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til told- og skatteforvaltningen sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.
Stk. 3-4. ---
 
14. I § 11, stk. 2, 1. pkt., udgår ”samt til told- og skatteforvaltningen”.
 
15. § 11, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
”Meddelelse om ændringer af bestyrelsens sammensætning skal indsendes til fondsmyndigheden senest fire uger efter ændringens vedtagelse. ”
 
 
     
§ 13. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at beklæde hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.
 
16. I § 13, stk. 4, udgår ”klart”.
     
§ 31. Bestyrelsen kan ikke tillægge stiftere, bestyrelsesmedlemmer, revisorer, direktører eller personer, der indtager en ledende stilling i fonden, andre ydelser end et vederlag, som ikke må overstige, hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang. Tilsvarende gælder for den, der er knyttet til en af de nævnte personer ved ægteskab eller fast samlivsforhold.
Stk. 2. ---
 
17. I § 31, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter ”gælder for”: ”de nævnte personers mindreårige børn og”.
     
§ 43. ---
Stk. 2. Med bøde straffes den, der
 
18. I § 43, stk. 2, nr. 1, ændres ” stk. 1 og 2,” til: ” stk. 1 og 3,”.
1)
uddeler aktiver i strid med § 9, stk. 1 og 2, medmindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning, eller
   
2)
undlader at efterkomme påbud efter § 23, stk. 2, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 37, stk. 2, eller § 41 eller
 
19. I § 43, stk. 2, nr. 2, udgår ”eller § 41”.
3)
undlader at indsende meddelelse efter § 25, stk. 4, eller
   
4)
undlader at afgive oplysninger efter § 37, stk. 1.
   
Stk. 3-5. ---
   
     
§ 45. Justitsministeren kan fastsætte regler om
 
20. § 45, stk. 1, nr. 4, ophæves.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 4 og 5.
1)
indsendelse af vedtægter, meddelelser m.v.,
2)
beregningen af fondens kapital, hvor denne helt eller delvis indbetales i andre værdier end kontante midler,
   
3)
betaling i henhold til § 39,
   
4)
forhøjelse af beløbsgrænserne i § 1, stk. 4, og § 8,
   
5)
indholdet og udformningen af årsregnskaber og
   
6)
betaling for udlevering af oplysninger fra fondsmyndigheden om fondes forhold.
   
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af stk. 1, nr. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
 
21. I § 45, stk. 2, ændres ”nr. 1 og 5,” til ”nr. 1 og 4,”.
     
§ 46. Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af en fonds vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan fondens bestyrelse er sammensat. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.
 
22. § 46 affattes således:
§ 46. Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få kopi af en fonds årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En fond har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til fondsmyndigheden på dennes anmodning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1. ”
     
§ 48. ---
Stk. 2. Vedtægten skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til told- og skatteforvaltningen. Vedtægtsændringer skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.
 
23. § 48, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
”Vedtægtsændringer skal indsendes senest fire uger efter ændringens vedtagelse. ”
     
§ 48 a. Forøges aktiverne i en forening som nævnt i § 2, stk. 1, fra 250.000 kr. eller derunder, jf. § 2, stk. 2, til over 250.000 kr., skal ledelsen senest 3 måneder herefter indsende vedtægt og fortegnelse over ledelsens medlemmer, jf. § 48, stk. 2, og § 49, stk. 2, til told- og skatteforvaltningen.
 
24. I § 48 a indsættes efter ”§ 48, stk. 2,” og ”§ 49, stk. 2,”: ”1. pkt.,”.
     
§ 49. ---
Stk. 2. En fortegnelse over medlemmerne af ledelsen skal senest 3 måneder efter foreningens oprettelse indsendes til told- og skatteforvaltningen. Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes sammen med selvangivelsen, jf. fondsbeskatningslovens § 15.
 
25. § 49, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
”Meddelelse om senere ændringer af ledelsens sammensætning skal indsendes senest fire uger efter ændringens vedtagelse. ”
     
§ 56. Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af en forenings vedtægter og årsregnskaber samt oplysning om, hvordan foreningens bestyrelse eller ledelse er sammensat. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med justitsministeren regler om betaling for udlevering af de i stk. 1 nævnte kopier og oplysninger.
 
26. § 56, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
”Enhver har ret til hos told- og skatteforvaltningen at få kopi af en forenings årsregnskaber. §§ 30 og 34 i lov om offentlighed i forvaltningen finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. En forening har pligt til hurtigst muligt og inden for to uger at indsende kopi af årsregnskaber til told- og skatteforvaltningen på dennes anmodning til brug for behandling af en anmodning efter stk. 1. ”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
     
   
§ 2
     
   
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2. For fonde, der er stiftet før lovens ikrafttrædelse, indebærer fondslovens § 1, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, ikke krav om ændringer i forhold til sammensætningen af fondens bestyrelse. Endvidere finder fondslovens § 6, stk. 1, nr. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, ikke anvendelse for disse fonde.
Stk. 3. For fonde, der som følge af denne lovs § 1, nr. 4, ved lovens ikrafttrædelse ikke længere er omfattet af fondsloven, jf. dog § 1, stk. 4, 2. pkt., der bliver § 1, stk. 6, 2. pkt., og som dermed overgår fra skattepligt efter fondsbeskatningsloven til skattepligt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, finder reglerne om ophørsbeskatning i selskabsskattelovens § 5, stk. 4, jf. fondsbeskatningslovens § 2, stk. 1, ikke anvendelse.
     
   
§ 3
     
   
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.