Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32005R1698
 
32009R0073
 
32009R1122
 
32011R0065
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Oversigt over krav til god landbrugs- og miljømæssig stand, 2014
Bilag 2 Omregningstabel for heste og drøvtyggere til storkreaturer
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM)1)

I medfør af § 1, stk. 1, 2 og 4, og § 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 244 af 28. februar 2013, og § 3, nr. 2 og 3, jf. § 2, nr. 4, litra a-d, og § 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1. Denne bekendtgørelse fastlægger de krav for god landbrugs- og miljømæssig stand, som modtagere af direkte støtte og støtte efter landdistriktsprogrammet 2007-2013 skal overholde på landbrugsarealer og arealer omfattet af tilsagn efter landdistriktsprogrammet. Kravene fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse og af bilag 1 til bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse og kontrol af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse er reguleret i bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.

Stk. 2. Krav 4.1, 4.2, 4.5 og 4.12 i bilag 1 til denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse, hvor betingelserne i tilsagn om landdistriktsstøtte, forpligtelser i medfør af lovgivningen eller projekter godkendt af Naturstyrelsen til gennemførelse af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger forhindrer overholdelse af krav 4.1, 4.2, 4.5 og 4.12.

Stk. 3. Kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på arealer, der afmeldes som landbrugsareal for en periode på mindst fem år under forudsætning af, at de ikke anvendes til landbrugsaktivitet, og der ikke søges støtte til arealerne under ordninger omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 eller Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. Arealerne kan dog slås i perioden, og plantematerialet skal da efterlades urørt på arealet.

Definitioner

§ 2. Ved udyrkede arealer, forstås i denne bekendtgørelse landbrugsarealer, hvor der ikke sker produktion af afgrøder eller afgræsning.

Stk. 2. Ved permanente græsarealer, forstås i denne bekendtgørelse arealer, der har henligget med græs i mindst 5 år og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 1. juni til 31. august og

1) hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af græs og andet grøntfoder eller

2) andre landbrugsarealer med græs, bortset fra udyrkede arealer.

Stk. 3. Ved græsarealer i omdrift forstås i denne bekendtgørelse landbrugsarealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, både tilsåede og selvsåede, og som omlægges med anden afgrøde end græs mindst hvert femte år og som under normale vejrforhold kan afgræsses eller høstes ved slæt i perioden 15. maj til 15. september og

1) hvor plantedækket for mere end halvdelens vedkommende består af græs og andet grøntfoder eller

2) andre landbrugsarealer med græs, bortset fra udyrkede arealer.

Udyrkede arealer

§ 3. Udyrkede arealer skal holdes plantedækket, indtil dyrkning genoptages.

Stk. 2. På arealer, der overgår til udyrkede arealer eller udyrkede arealer, der retableres, skal plantedækket etableres senest 14 dage efter høst. Hvis høsten sker så sent, at plantedække ikke kan etableres i indeværende vækstsæson, skal plantedækket etableres snarest muligt og ikke senere end 31. maj året efter.

Stk. 3. På de i stk. 1 nævnte arealer skal der hvert år inden 1. oktober ske eftersåning af områder uden tilstrækkeligt plantedække.

Stk. 4. Udyrkede arealer må ikke anvendes på en måde, der medfører ødelæggelse af plantedækket.

Stk. 5. Uanset stk. 4 er det på udyrkede arealer tilladt

1) midlertidigt at opbevare halm, roer, kartofler og lignende,

2) at dræne, planere og tilføre jord, sand og grus eller egentlige jordforbedringsmidler, som f.eks. kalk, forudsat plantedækket genetableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet, og

3) at etablere midlertidige foranstaltninger og arrangementer i overensstemmelse med reglerne under enkeltbetalingsordningen, hvis plantedækket reetableres snarest muligt efter anvendelsen.

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder dog ikke anvendelse på arealer, der er beliggende inden for de i § 69 i vandløbslovens nævnte bræmmer på to meter.

Stk. 7. Plantedække kan undlades i en bredde af højst to meter rundt om hver enkelt mark (barjordsstriber). Plantedækket kan dog ikke undlades på arealer, der ligger nærmere end fem meter fra søer, åbne vandløb, kystlinjer og fortidsminder, der er beskyttet i medfør af museumslovens § 29 e.

Stk. 8. Barjordsstriber kan etableres i overensstemmelse med § 8 i bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen.

Stk. 9. Uanset stk. 1, kan der på udyrkede arealer foretages jordbearbejdning fra 15. juli forud for etablering af en vinterafgrøde. Hvis der skal etableres en vårafgrøde det følgende år, må jordbearbejdning påbegyndes 1. november på ler- og humusjord (JB nr. 5-11) og 1. februar i etableringsåret på sandjord (JB nr. 1-4), mens det udyrkede areal må nedsprøjtes fra 1. september.

§ 4. Udyrkede arealer skal slås mindst en gang hvert andet år i perioden 1. juli til 15. september.

Stk. 2. Plantedækket på udyrkede arealer må ikke slås i perioden 1. maj til 30. juni. Plantedækket må dog slås hele året, hvis det igennem hele foråret ved slåning med jævne mellemrum holdes helt kort. Hvis arealerne er beliggende inden for de afstandskrav, der gælder efter bestemmelserne for certificering af frø, skal plantedækket dog slås inden blomstring på anmodning fra den berørte frøavler. Endvidere må plantedækket slås i forbindelse med bekæmpelse af hejrearter, giftige arter eller aggressive ukrudtsarter, såsom flyvehavre, brændenælder og tidsler.

Stk. 3. Uanset stk. 1 kan slåning af plantedækket undlades på insektvolde og andre former for faunaforbedrende foranstaltninger på udyrkede arealer. Insektvolde og andre former for faunaforbedrende foranstaltninger skal dog holdes fri for opvækst af træer og buske.

Græsarealer

§ 5. Permanente græsarealer skal slås en gang hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning, således at arealerne senest 15. september fremstår plejede, hvor mere end 50 % af plantedækket pr. 15. september har en græshøjde på under 40 cm. Delarealer under 100 m2 med en græshøjde over 40 cm accepteres. Arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan permanente græsarealer, hvortil der ikke søges støtte efter Enkeltbetalingsordningen og uden kvælstofkvote beliggende i Natura 2000 områder eller omfattet af en § 3 beskyttelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven, eller de SFL-områder, der pr. 31. december 2006 er udpeget i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, holdes lysåbent med tydeligt præg af afgræsning med minimum 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit over perioden fra 1. juli til 15. september. Hvis afgræsningen ikke er tilstrækkeligt til at holde arealet lysåbent eller afgræsningen foretages med under 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit i afgræsningsperioden, skal arealet slås hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Ved omregning af heste og drøvtyggere til storkreaturer anvendes bilag 2.

§ 6. Arealer med græs i omdrift skal slås en gang hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning, således at arealerne senest den 15. september fremstår plejede, hvor mere end 50 % af plantedækket pr. 15. september har en græshøjde på under 40 cm. Delarealer på under 100 m2 med en græshøjde over 40 cm accepteres. Arealerne skal holdes fri for opvækst af træer og buske.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan arealer med græs i omdrift, hvortil der ikke søges støtte efter Enkeltbetalingsordningen og uden kvælstofkvote beliggende i Natura 2000 områder eller omfattet af en § 3 beskyttelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven, eller de SFL-områder, der pr. 31. december 2006 er udpeget i medfør af en af Fødevareministeriets bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, holdes lysåbent med tydeligt præg af afgræsning med minimum 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit over perioden fra 1. juli til 15. september. Hvis afgræsningen ikke er tilstrækkeligt til at holde arealet lysåbent eller afgræsningen foretages med under 0,3 storkreaturer pr. ha. i gennemsnit i afgræsningsperioden, skal arealet slås hvert år i perioden 1. juli til 15. september. Ved omregning af heste og drøvtyggere til storkreaturer anvendes bilag 2.

Bevarelse af landskabstræk

§ 7. Et fredet fortidsminde, inkl. den dyrkningsfrie 2 m bræmme og små søer og vandhuller samt eventuel randbeplantning udgør et landskabselement, såfremt hele landskabselementet er beliggende inden for en markblok og maksimalt omfatter 2000 m2. Landskabselementet er omfattet af normen vedrørende bevarelse af landskabstræk og må ikke ødelægges eller reduceres i omfang. Landskabselementet fremgår af NaturErhvervstyrelsens tema over landskabselementer i Internet Markkort 2.0.

Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

§ 8. Jordbearbejdning på sammenhængende landbrugsarealer over 2000 m2 med en hældning på minimum 12 grader og beliggende i markblok må ikke foretages i perioden fra høst til 1. marts det følgende år. De pågældende arealer fremgår af Internet Markkort 2.0.

Indvinding af vand til markvandingsformål

§ 9. Hvor vand indvindes til markvandingsformål, må vilkåret om maksimal indvindingsmængde af grundvand og overfladevand i tilladelsen ikke overtrædes, jf. § 22 i vandforsyningsloven m.v.

Beskyttelse af grundvand mod forurening

§ 10. Stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II i Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (Grundvandsdirektivet), må ikke uden tilladelse, direkte eller indirekte udledes til grundvandet.

Stk. 2. Beholdere med stoffer, der kan forurene grundvand, og som fremgår af liste I eller II nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden.

Landbrugsarealer, der er afmeldt som landbrugsarealer

§ 11. Hvis arealer, der er afmeldt som landbrugsarealer i henhold til § 1, stk. 3, udnyttes landbrugsmæssigt inden 5 år fra meddelelse om afmeldingen er modtaget i NaturErhvervstyrelsen, anses reglerne i § 4 for ikke at være overholdt det første år efter afmeldingen med mindre ansøger kan bevise, at reglerne er overholdt alle år siden afmeldingen. Det første år efter afmeldingen danner også basis for støttenedsættelsen.

Ikrafttræden og ophør

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2014 og finder anvendelse på overtrædelser, der finder sted den 1. februar 2014 eller senere.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 50 af 23. januar 2013 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på overtrædelser, der finder sted i perioden 1. februar 2013 til og med 31. januar 2014.

NaturErhvervstyrelsen, den 29. januar 2014

Anders Munk Jensen

/ Steen Bonde


Bilag 1

Oversigt over krav til god landbrugs- og miljømæssig stand, 2014

4.1
Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer.
 
Denne bekendtgørelse, § 3.
   
4.2
Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer.
 
Denne bekendtgørelse, § 4.
   
4.3-4.4
Ophævet.
   
4.5
Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer.
 
Denne bekendtgørelse, § 5.
   
4.6
Ophævet.
   
4.7
Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder.
 
Bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2006 (med senere ændringer) om forbud mod markafbrænding af halm m.v., § 1.
   
4.8
Ophævet.
   
4.9
Bekæmpelse af flyvehavre.
 
Bekendtgørelse nr. 864 af 10.september 2009 om flyvehavre, som ændret ved bekendtgørelse nr. 664 af 17. juni 210, § 1.
   
4.10
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo.
 
Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, §§ 1 og 2.
   
4.11
Forvaltning af vand.
 
Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 (med senere ændringer) om
vandforsyning m.v., § 18, stk. 1, § 22, stk. 3, § 58, stk. 2 og 3, og denne
bekendtgørelse, § 9.
   
4.12
Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift.
 
Denne bekendtgørelse, § 6.
   
4.13
GLM-landskabselementer som små søer og vandhuller og fortidsminder må ikke ødelægges eller reduceres i omfang.
 
Denne bekendtgørelse, § 7.
   
4.14
Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion.
 
Denne bekendtgørelse, § 8.
   
1.1
Beskyttelse af grundvand mod forurening.
 
Denne bekendtgørelse, § 10.


Bilag 2

Omregningstabel for heste og drøvtyggere til storkreaturer

Tyre, køer og andet kvæg over to år, heste over seks måneder
1,0 storkreatur
Kvæg fra seks måneder til to år
0,6 storkreatur
Får og geder over et år og hjorte over ni måneder
0,15 storkreatur

NaturErhvervstyrelsen kan fastsætte omregningstabel for andre drøvtyggere.

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af følgende forordninger: Rådets forordning nr. 73/2009/EF af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003, EU-Tidende 2009, nr. L 30, side 16, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 287/2013/EU af 22. marts 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 86, side 12, Kommissionens forordning nr. 1122/2009/EF af 30. november 2009 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 for så vidt angår krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem inden for rammerne af de ordninger for direkte støtte til landbrugerne, som er omhandlet i nævnte forordning, og om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår krydsoverensstemmelse inden for rammerne af støtteordningen for vin, EU-Tidende 2009, nr. L 316, side 65, som senest ændret ved Kommissionens forordning nr. 426/2013/EU af 8. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 127, side 17, Rådets forordning nr. 1698/2005/EF af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), EU-Tidende 2005, nr. L 277, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1312/2011/EU af 19. december 2011, EU-Tidende 2011, nr. L 339, side 1, og Kommissionens forordning nr. 65/2011/EU af 27. januar 2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 for så vidt angår kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne, EU-Tidende 2011, nr. L 25, side 8, som senest ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 937/2012/EU af 12. oktober 2012, EU-Tidende 2012, nr. L 280, side 1. I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra ovennævnte forordninger. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.