Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 23. januar 2014 i sag 29.2013

A

v/faglig konsulent Niels Erik Jacobsen, Krifa

mod

B

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Jette Bøgeby, Dansk Industri, og faglig sekretær Christoffer Marckmann, HK.

Mellem klageren, A, født den 29. oktober 1987, og indklagede, B, blev den 28. december 2012 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle kontoruddannes inden for generel kontor med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2013 til den 31. januar 2015.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt virksomhedens ophævelse af uddannelsesaftalen var i strid med ligebehandlingslovens § 9.

A har ved sin organisation, Kristelig Fagforening, ved klageskrift modtaget den 18. juni 2013 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at B tilpligtes at betale 75.000 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Påstanden er opgjort som godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 2, svarende til 6 måneders løn.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 13. januar 2014.

Sagsfremstilling

I tilknytning til uddannelsesaftalen blev der udarbejdet en ansættelseskontrakt, som parterne underskrev den 28. december 2012, og hvori tiltræden er angivet til den 1. februar 2013.

Virksomheden skrev den 7. januar 2013 et brev til eleven, hvoraf fremgår bl.a.:

”I forlængelse af vores samtale i torsdags, har jeg talt med skolen m.fl.

Som nævnt i vores telefonsamtale dags dato, kommer det ikke til at fungere, at du som planlagt starter hos os den 1. februar 2013.

Det passer ikke ind i hverken vores eller skolens planlægning, at du fra ca. juli måned, skal holde en ”pause” i uddannelsen i minimum et ½ år.

Som nævnt er det bedre, at du efterfølgende kontakter os igen, med henblik på en ny opstart. ”

Ved brev af 31. januar 2013 rettede Kristelig Fagbevægelse henvendelse til virksomheden og fremsatte på elevens vegne krav om godtgørelse efter ligebehandlingsloven svarende til 6 måneders løn.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun den 31. december 2012 fandt hun ud af, at hun var gravid. Hun ringede til sin læge herom den 2. januar og blev undersøgt den 4. januar 2013. Hun talte om torsdagen med B, der sagde, at graviditeten ikke var til hinder for, at hun begyndte uddannelsen som planlagt den 2. februar 2013, men at han lige ville tale med erhvervsskolen herom. Efterfølgende ringede han tilbage og sagde, at skolen ikke fandt det hensigtsmæssigt med en afbrydelse af uddannelsesforholdet i forbindelse med afholdelse af barselsorlov, og derfor ville han ophæve uddannelsesaftalen. Hun kunne komme tilbage til virksomheden efter barsel, men ikke som elev. Hun opfattede det således, at der var truffet en endelig beslutning om, at hun ikke skulle begynde som elev i februar. Hun blev meget ked af det, og tillidsforholdet var herefter brudt på en måde, så hun ikke kunne tage imod et senere tilbud om alligevel at påbegynde uddannelsen.

B har forklaret bl.a., at virksomheden på grund af den dagældende præmiering af oprettelse af elevpladser ønskede at ansætte deres første elev inden den 31. december 2012, og derfor blev uddannelsesaftalen underskrevet den 28. december 2012. Efterfølgende besluttede han sig dog for ikke at indsende uddannelsesaftalen til erhvervsskolen, så der var tid til at afholde en yderligere samtale med A i begyndelsen af januar måned, således at de kunne sikre sig, at uddannelsen blev god. Uddannelsesaftalen blev derfor aldrig indsendt til erhvervsskolen. Det var ikke noget problem for virksomheden, at A blev gravid, men han talte med skolen, der syntes at det var problematisk med en afbrydelse af uddannelsen. Han ringede til A og fortalte om skolens betænkeligheder, og de talte om at udskyde uddannelsesaftalen i et års tid. A sagde, at hun havde glædet sig til at begynde sin uddannelse den 1. februar, men at hun godt forstod begrundelsen for at lade være. Hun var velkommen til at begynde på uddannelsen som oprindeligt forudsat, men det var bare ikke hensigtsmæssigt. A sagde ikke noget om, at hun ikke kunne acceptere en udsættelse af uddannelsesaftalen, og han forstod det således, at hun var enig i udsættelsen. Brevet af 7. januar 2013 blev afsendt efter ønske fra A, der gerne ville have noget på skrift. Hvis hun herefter havde ringet og sagt, at hun gerne ville starte den 1. februar, så havde hun gjort det. Han har aldrig over for A brugt ordet "fyret" eller "ophævelse".

Efter modtagelsen af brevet fra Krifa talte han med Krifa om situationen, og han ringede også til A og sagde, at hun havde misforstået deres snak, og at hun sagtens kunne begynde sin uddannelse. A lovede at give besked, såfremt hun ikke ville møde op, men hun dukkede ikke op. Krifa forklarede dette med et tillidsbrud.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at der i december måned 2012 blev indgået en uddannelsesaftale, og at denne må anses for ophævet af virksomheden i januar 2013. Der var ingen pligt for eleven til at påbegynde uddannelsen herefter, og det har derfor ingen betydning, at virksomheden efter modtagelsen af Krifas brev af 31. januar 2013 ønskede at trække ophævelsen tilbage.

Indklagede har til støtte for sin frifindelsespåstand anført, at uddannelsesaftalen ikke kan anses for endeligt indgået, idet den ikke var indsendt til godkendelsen hos erhvervsskolen. Der blev efter rådgivning fra erhvervsskolen indgået en aftale med eleven om udsættelse af uddannelsesaftalen med et år. Det forhold, at eleven ikke påbegyndte sin uddannelse den 1. februar 2013, kan derfor ikke sidestilles med en opsigelse i ligebehandlingslovens forstand.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Der blev mellem eleven og virksomheden den 28. december 2012 indgået en endelig aftale om påbegyndelse af et uddannelsesforhold den 1. februar 2013. Det er i den relation uden betydning, at uddannelsesaftalen ikke blev indsendt til erhvervsskolen med henblik på godkendelse.

Efter elevens forklaring sammenholdt med indholdet af brevet af 7. januar 2013 må uddannelsesaftalen anses for ensidigt ophævet af virksomheden og dermed for en afskedigelse, der er omfattet af ligebehandlingslovens § 9. Begrundelsen for ophævelsen var, at eleven under uddannelsen skulle være fraværende på grund af graviditet, og eleven blev dermed udsat for en direkte forskelsbehandling på grund af køn.

Der tilkommer derfor eleven en godtgørelse i medfør af ligebehandlingslovens § 16, stk. 2.

3 voterende udtaler herefter:

Efter karakteren af krænkelsen og i overensstemmelse med praksis for udmåling af godtgørelse ved afskedigelse i strid med ligebehandlingslovens § 9 stemmer vi for at tage elevens påstand til følge.

2 voterende udtaler herefter:

Under hensyn til, at ophævelsen skete før tiltrædelsesdagen, og da eleven efterfølgende modtog tilbud om at påbegynde sin uddannelsesaftale som oprindeligt aftalt, finder vi, at godtgørelsen bør udmåles til et lavere beløb end påstået.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at elevens får medhold i sin påstand.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage til Maria Holse Pedersen betale 75.000 kr. med procesrente fra 18. juni 2013, til betaling sker.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.