Den fulde tekst

Fremsat den 7. februar 2014 af erhvervs- og vækstministeren (Henrik Sass Larsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love1)

(Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFIer m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af 2. juli 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 512 af 17. juni 2008, § 197 i lov nr. 598 af 12. juni 2013, § 28 i lov nr. 599 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 617 af 12. juni 2013, § 25 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, og senest ved lov nr. 1613 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV). I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

2. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV). I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR). Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.«

3. I § 1, stk. 1, ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-14 og 17«.

4. I § 1, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 117« til: »§§ 117, 175 a og 179-181«, i 2. pkt. ændres »§ 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1,« til: »§§ 170, 171-175 og 176-178«, og i 3. pkt. ændres »§ 126« til: »§§ 126 og 170 a«.

5. I § 5, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »kreditinstitut«: »eller et fondsmæglerselskab I«.

6. I § 5, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«: », fondsmæglerselskaber I«.

7. I § 5, stk. 1, nr. 18, ændres i 1. pkt. »Engagement« til: »Eksponering«, i 2. pkt. ændres »engagementer« til: »eksponeringer«, og »145,« udgår.

8. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 32-42:

»32) Fondsmæglerselskab I: Et fondsmæglerselskab, som

a) har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, nævnte aktiviteter, eller

b) opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

33) Kombineret kapitalbufferkrav: Den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. nr. 34, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. nr. 35, en G-SIFI-buffer, jf. nr. 38, og en systemisk buffer, jf. nr. 40, jf. dog § 125 e, stk. 2 og 3.

34) Kapitalbevaringsbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 3.

35) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 4.

36) Kontracyklisk buffersats: Den sats, som virksomhederne skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og som fastsættes i henhold til § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.

37) Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats: Det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. § 125 f, stk. 1-3, 5 og 6.

38) G-SIFI-buffer: Det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 5, på konsolideret grundlag.

39) G-SIFI-buffersats: Den sats, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal anvende til opgørelse af sin G-SIFI-buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 g.

40) Systemisk buffer: Det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6.

41) Systemisk buffersats: Den sats, som en virksomhed skal anvende til opgørelse af sin systemiske buffer, og som fastsættes i henhold til § 125 h.

42) Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.«

9. § 5, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. I denne lov forstås:

1) Solvenskrav i overensstemmelse med § 124, stk. 3, § 125, stk. 8, § 126, stk. 3 og 9, og § 126 a, stk. 7.

2) Solvensbehov i overensstemmelse med § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1, 4-7, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1.

3) Minimumskapitalkrav i overensstemmelse med §§ 124, 125, 126 og 126 a.

4) Kapitalkrav i overensstemmelse med § 127.

5) Basiskapital i overensstemmelse med § 128, stk. 1, og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.

6) Kapitalgrundlag i overensstemmelse med § 126 a, stk. 9, artikel 4, stk. 1, nr. 118, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.

7) Egentlig kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.

8) Kernekapital i overensstemmelse med artikel 25 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.

9) Supplerende kapital i overensstemmelse med artikel 71 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2-4.

10) Hybrid kernekapital i overensstemmelse med artikel 61 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.

11) Ansvarlig lånekapital i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 128, stk. 2.

12) Supplerende kapitalinstrumenter i overensstemmelse med artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af § 128, stk. 3 og 4.

13) Særlige bonushensættelser i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.

14) Medlemskonti i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 128, stk. 2.

15) Risikovægtede poster i overensstemmelse med § 142, stk. 2.

16) Samlede risikoeksponering i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, artikel 95, stk. 2, artikel 96, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og regler fastsat i medfør af § 142, stk. 1.«

10. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »Danmarks Skibskreditfond« til: »Danmarks Skibskredit A/S«.

11. I § 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, ændres »8 mio. euro« til: »5 mio. euro«.

12. I § 10, stk. 4, ændres i 1. pkt. »0,3 mio. euro« til: »125.000 euro«, og i 2. pkt. »1 mio. euro« til: »730.000 euro«.

13. I § 13, stk. 2, indsættes efter »finde sted«: », jf. dog stk. 3«.

14. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, og hvor en fond eller forening oprettet i forbindelse med omdannelsen er hovedaktionær, kan der i vedtægterne ske en deling af instituttets aktiekapital i aktieklasser med og uden stemmeret. Alle aktier med stemmeret skal have samme stemmeværdi.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

15. § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter for investeringsforvaltningsselskaber og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder samt for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

16. I § 14, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 64« til: »§ 64 og for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige institutter (G-SIFI), også § 313,«.

17. § 14, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»En ansøgning om tilladelse efter §§ 7 og 8 til at udøve kreditinstitutvirksomhed skal indeholde oplysninger om identiteten af de 20 største aktionærer, såfremt der ikke er ejere af kvalificerede andele. En ansøgning efter §§ 7-11 skal endvidere indeholde en driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.«

18. I § 16 a, stk. 3, ændres »bilag VI, del 1, punkt 68-71, i direktivet om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

19. I § 25 og § 80, stk. 6, ændres »indgåede engagementer« til: »påtagede eksponeringer«.

20. § 64, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed.

Stk. 2. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal til enhver tid have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

21. I § 64, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

22. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3« til: »Stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1, 2 og 4, og stk. 4«.

23. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »Stk. 1-4« til: »Stk. 1-5«.

24. Efter § 64 indsættes:

»§ 64 a. Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid, til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv. Vurderingen skal inddrage virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.«

25. I § 70, stk. 1, nr. 2, ændres »sig, og« til: »sig,«.

26. I § 70, stk. 1, nr. 3, ændres »mellem disse.« til: »mellem disse, og«.

27. I § 70, stk. 1, indsættes som nr. 4:

»4) skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 6.«

28. I § 70 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Bestyrelsen for den finansielle virksomhed skal sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

29. I § 70 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt stykke:

»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 4, nomineringsudvalget.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 7.

30. I § 70, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »finansiel virksomhed«: », en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed«, og »stk. 1-4« ændres til: »stk. 1-5«.

31. I § 71, stk. 1, nr. 8, ændres »it-området og« til: »it-området,«.

32. I § 71, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en skriftlig lønpolitik«, og »effektiv risikostyring.« ændres til: »effektiv risikostyring og«.

33. I § 71, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.«

34. I § 71 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. stk. 1, nr. 9, samt de specifikke aflønningskrav i § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, § 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c og § 77 d, stk. 2 og 4, samt regler udstedt i medfør af disse bestemmelser, efterleves på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og datterselskabsniveau. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal desuden sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.«

35. Efter § 71 indsættes:

»§ 71 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal udarbejde en genopretningsplan.

Stk. 2. Finanstilsynet kan efter høring af Det Systemiske Risikoråd dispensere fra stk. 1. Dispensation kan gives på baggrund af den finansielle virksomheds størrelse, forretningsmodel samt forbindelse til andre finansielle virksomheder eller det finansielle system.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter krav til indholdet af genopretningsplanen, jf. stk. 1.«

36. I § 75, stk. 3, ændres »kapitalkravet efter §§ 124-126 eller solvensbehovet efter § 124, stk. 4, § 125, stk. 7, og § 126, stk. 8« til: »kapitalkravet efter § 126, kapitalkravene efter § 126 a, stk. 2-6, kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller solvensbehovet efter § 124, stk. 2, § 125, stk. 4, § 126, stk. 8, og § 126 a, stk. 1, 2. pkt.«.

37. Efter § 75 indsættes:

»§ 75 a. En finansiel virksomhed skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. For et forsikringsselskab, et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, finder stk. 1 alene anvendelse, når selskaberne beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 75 b. En finansiel virksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

38. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusive pension.

3) Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn, inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:

a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.

b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrunder indstillingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft samt den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.

c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter loven, bekendtgørelser i medfør af § 71, stk. 2, og § 77 a, stk. 8, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, herunder særligt kapitalgrundlagskravene.

d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.

e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.

4) Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller af andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud. For forsikringsselskaber kan mindst 50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.«

Nr. 4-6 bliver herefter nr. 5-7.

39. I § 77 a, stk. 1, nr. 5, som bliver nr. 6, ændres »kapitalkravet i § 127 eller solvenskravet i § 170« til: »kapitalkravet eller solvenskravet i § 124, stk. 1-4, § 125, stk. 1-6 og 8, § 126 a, stk. 1-3, 5 og 7, § 127, § 170 og § 170 a, samt artikel 11, stk. 1 og 2, artikel 92, stk. 1, artikel 93, 97 og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

40. I § 77 a, stk. 3, ændres »stk. 1, nr. 3,« til: »stk. 1, nr. 4,«.

41. I § 77 a, stk. 4, ændres »stk. 1, nr. 4,« til: »stk. 1, nr. 5,«, og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed,«.

42. I § 77 a, stk. 6, ændres »jf. stk. 7,« til: »jf. § 5, stk. 1, nr. 42,«, og »stk. 1, nr. 3,« ændres to steder til: »stk. 1, nr. 4,«.

43. § 77 a, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojusterede resultater samt resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar. En variabel løndel, der er resultatafhængig, skal fastsættes på grundlag af en vurdering af den pågældende modtagers resultater, resultaterne i dennes afdeling og virksomhedens resultater.«

44. I § 77 a indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.«

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

45. I § 77 b, stk. 1, indsættes efter »20 pct.«: », idet der dog alene må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis dette er berettiget.«

46. I § 77 c, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: », samt offentlighedens interesse«.

47. I § 77 c indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2.«

48. § 77 d, stk. 1, affattes således:

»Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.«

49. I § 77 d, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.

50. I § 78, stk. 1 og 5, ændres »bevilge engagement til« til: »bevilge eksponering mod«.

51. I § 78, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og i § 175 a, stk. 1, ændres »engagementer« til: »eksponeringer«.

52. I § 78, stk. 4, to steder i § 80, stk. 4, 2. pkt., to steder i § 182, stk. 1, og i § 415, stk. 1-3, ændres »engagementer med« til: »eksponeringer mod«.

53. I § 79 a indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. I virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af § 80 a, påhviler pligten i stk. 1, nr. 1, nomineringsudvalget.«

54. I § 80, stk. 4, 1. pkt., ændres »indgår engagementer med« til: »påtager sig eksponeringer mod«.

55. I § 80, stk. 4, 2. pkt., ændres »Undtaget herfra er engagementer« til: »Undtaget herfra er eksponeringer«.

56. I § 80, stk. 5 og 6, ændres »engagementsforbud« til: »eksponeringsforbud«.

57. I § 80, stk. 8, ændres »engagement« til: »eksponering«.

58. Efter § 80 indsættes før overskriften før § 81:

»Særlige regler for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I

§ 80 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne af nomineringsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I.

Stk. 3. Nomineringsudvalget skal forestå følgende:

1) Foreslå kandidater til valg til bestyrelsen.

2) Opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås.

3) Fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

4) Løbende og mindst en gang årligt vurdere bestyrelsens størrelse, struktur, sammensætning og resultater i forhold til de opgaver, der skal varetages, og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.

5) Løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring og om det enkelte medlem lever op til kravene i § 64 og rapportere samt fremsætte anbefalinger til eventuelle ændringer herom til den samlede bestyrelse.

6) Løbende gennemgå bestyrelsens politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, hvis en sådan politik er udarbejdet, og fremsætte anbefalinger til bestyrelsen herom.

Stk. 4. Når nomineringsudvalget foreslår kandidater valgt til bestyrelsen i henhold til stk. 3, nr. 1, skal nomineringsudvalget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil.

Stk. 5. Nomineringsudvalget skal løbende sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader virksomhedens interesser som helhed.

Stk. 6. Nomineringsudvalget skal have mulighed for at udnytte alle de ressourcer, som udvalget skønner nødvendigt, herunder ekstern rådgivning, og det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I skal sikre, at nomineringsudvalget har tilstrækkelige økonomiske ressourcer hertil.

§ 80 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.

Stk. 2. Formanden og medlemmerne af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I og skal have den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens risici.

Stk. 3. Risikoudvalget skal forestå følgende:

1) Rådgive bestyrelsen om virksomhedens overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og strategi.

2) Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen.

3) Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I handler med, er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler risiciene herved, samt udarbejde forslag til afhjælpning, såfremt produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil.

4) Vurdere, om incitamenterne ved virksomhedens aflønningsstruktur tager højde for virksomhedens risici, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.

Stk. 4. Risikoudvalget skal have adgang til information om virksomhedens risici, herunder hos risikostyringsfunktionen, og, i det omfang det er nødvendigt og relevant, mulighed for at anvende ekstern rådgivning.

Stk. 5. Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte typen, mængden og frekvensen af information fra virksomheden, der skal tilgå udvalget.

Offentliggørelse

§ 80 c. En finansiel virksomhed, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c og § 80 a, stk. 1, og stk. 3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav finder anvendelse på virksomheden.

Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, der har en hjemmeside, skal offentliggøre oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virksomhedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører hjemme.«

59. I § 81, stk. 3, indsættes i 1. pkt. efter »garanter«: »med stemmeret«, i 2. pkt. ændres »kun afgive 1 stemme« til: »kun afgive 100 stemmer«, i 3. pkt. ændres »har 1 stemme for hver 1.000 kr.« til: »har fra 0 til og med 100 stemmer for hver 1.000 kr.«, og »dog højst 20 stemmer« ændres til: »dog højst 2.000 stemmer«.

60. I § 81, stk. 5, i 1. pkt., ændres »mindst 1.000« til: »mindst 100.000«, og i 2. pkt. ændres »har 1 stemme« til: »har fra 0 til og med 100 stemmer«, og »dog højst 20 stemmer« ændres til: »dog højst 2.000 stemmer«.

61. I § 83, stk. 1, nr. 2, ændres »og forrentning« til: », forrentning og stemmefordeling«.

62. Efter § 83 indsættes:

»§ 83 a. Indeholder en sparekasses vedtægter et loft for eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af garantkapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan medregnes til sparekassens egentlige kernekapital.

§ 83 b. Indehavere af garantkapital må ikke have krav på indfrielse.«

63. Efter § 87 indsættes:

»§ 87 a. Indeholder en andelskasses vedtægter et loft for eller begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af andelskapitalen, er dette ikke til hinder for, at kapitalen kan medregnes til andelskassens egentlige kernekapital.

§ 87 b. Indehavere af andelskapital må ikke have krav på indfrielse.«

64. §§ 124 og 125 affattes således:

»§ 124. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse og direktion skal sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække instituttets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af instituttets virksomhed.

Stk. 2. Et pengeinstituts og et realkreditinstituts bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet kan ikke være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 3. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af pengeinstitutter eller realkreditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af institutter.

Stk. 5. Finanstilsynet kan pålægge pengeinstituttet eller realkreditinstituttet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Stk. 6. For realkreditinstitutter skal artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefonde og i instituttet i øvrigt.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov, jf. stk. 2, og det individuelle solvenskrav, jf. stk. 3.

§ 125. Et fondsmæglerselskabs bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Disse procedurer skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.

Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et fondsmæglerselskab, der ikke er et fondsmæglerselskab I, skal mindst udgøre

1) 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og

2) 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber.

Stk. 3. Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3, og 6-9, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, skal uanset kravene i stk. 2 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af budgettet for første års drift, medmindre dette budget kræves ændret af Finanstilsynet.

Stk. 4. Bestyrelsen og direktionen i et fondsmæglerselskab skal på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 opgøre selskabets individuelle solvensbehov.

Stk. 5. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan ikke være mindre end hvert af følgende:

1) Kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

2) Minimumskapitalkravet i stk. 2 eller artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

3) Kravet til at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, jf. stk. 3 eller artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 6. Solvensbehovet for et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravet til kapitalgrundlaget i stk. 3.

Stk. 7. Solvensbehovet skal for et fondsmæglerselskab, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

Stk. 8. Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et tillæg til kapitalgrundlagskravet, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Finanstilsynet kan endvidere stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af det individuelle solvenskrav.

Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte et yderligere kapitalgrundlagskrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle risici i denne gruppe af fondsmæglerselskaber.

Stk. 10. Finanstilsynet kan pålægge fondsmæglerselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.«

65. § 125 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 125 a. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab I er undtaget fra at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, såfremt

1) selskabet beskæftiger under 250 personer, og

2) selskabet har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. euro eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. euro.

Stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen i en virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre 2,5 pct. af virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i en virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, multipliceret med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats.

Stk. 5. G-SIFI-bufferen i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, skal på konsolideret grundlag mindst udgøre det globalt systemisk vigtige finansielle instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, multipliceret med G-SIFI-buffersatsen.

Stk. 6. En systemisk buffer i en virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal mindst udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på i medfør af § 125 h, beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, multipliceret med den systemiske buffersats.

Stk. 7. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital i tillæg til egentlig kernekapital, der skal opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i tillæg til egentlig kernekapital, som opretholdes for at opfylde det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, eller individuelle solvensbehov fastsat i medfør af § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav.

§ 125 b. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, må ikke foretage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 5, i et omfang der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. dog stk. 7.

Stk. 2. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, skal opgøre det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom.

Stk. 3. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, må ikke foretage følgende handlinger, før virksomheden har opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i medfør af § 125 d:

1) Foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 5.

2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

3) Foretage betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Stk. 4. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, må ikke udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb, ved handlinger omfattet af stk. 3, nr. 1-3, jf. dog stk. 7.

Stk. 5. Ved udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. stk. 1 og 3, forstås:

1) Udbetaling af kontant udbytte.

2) Udlodning af helt eller delvist betalte fondsaktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

3) Indløsning eller tilbagekøb, som en virksomhed foretager af egne aktier eller andre kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

4) Tilbagebetaling af beløb betalt i forbindelse med de kapitalinstrumenter, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

5) Udlodning af poster, der er omhandlet i artikel 26, stk. 1, litra b-e, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 6. En virksomhed, som nævnt i stk. 1, skal træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og det maksimale udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Virksomheden skal på anmodning kunne dokumentere denne nøjagtighed over for Finanstilsynet.

Stk. 7. Stk. 1 og 4 finder kun anvendelse på betalinger, der medfører en reduktion af egentlig kernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse og indberetning af det maksimale udlodningsbeløb.

§ 125 c. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, skal udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet senest 5 arbejdsdage efter, at virksomheden burde have konstateret, at den ikke opfylder kravet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet kan, efter anmodning fra virksomheden, forlænge fristen i stk. 1 med op til 5 arbejdsdage på grundlag af en virksomheds individuelle situation og under hensyntagen til omfanget og kompleksiteten af virksomhedens aktiviteter.

Stk. 3. Finanstilsynet godkender en kapitalbevaringsplan, hvis det med rimelighed kan forventes, at virksomheden med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist.

Stk. 4. Godkender Finanstilsynet ikke kapitalbevaringsplanen, jf. stk. 3, påbyder Finanstilsynet virksomheden at øge kapitalgrundlaget, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet kan endvidere indføre strengere restriktioner for udlodninger end hvad der følger af § 125 b, såfremt det findes påkrævet.

Stk. 5. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om indholdet af en kapitalbevaringsplan.

§ 125 d. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, stk. 1, og som har til hensigt at foretage en handling, der er omfattet af § 125 b, stk. 3, nr. 1-3, skal straks give Finanstilsynet meddelelse herom og oplyse:

1) Størrelsen af den kapital, som virksomheden opretholder, fordelt på

a) egentlig kernekapital,

b) hybrid kernekapital og

c) supplerende kapital.

2) Størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang.

3) Det maksimale udlodningsbeløb.

4) Størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som virksomheden har til hensigt at afsætte til

a) udbyttebetalinger,

b) køb af egne aktier,

c) betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter, og

d) betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

Stk. 2. I koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, indgår, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse for den danske koncern eller delkoncern. Det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen påser overholdelsen af denne bestemmelse.

§ 125 e. I koncerner, hvori der indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, finder §§ 125 a-125 c, anvendelse på den danske koncern eller delkoncern. Det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i koncernen eller delkoncernen, påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Stk. 2. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, finder alene den højeste af de to buffere anvendelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Finder en systemisk buffer alene anvendelse på danske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici i Danmark, finder både den systemiske buffer og G-SIFI-bufferen anvendelse.

§ 125 f. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter på kvartalsbasis en kontracyklisk buffersats vedrørende krediteksponeringer i Danmark under hensyntagen til blandt andet kreditcyklussen, risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og særlige forhold i den nationale økonomi. Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning om fra hvilken dato pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den kontracykliske buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.

Stk. 2. En kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5 pct. fastsat i et andet land skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land, jf. dog stk. 6.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct., fastsat i et andet land, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende en buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om en buffersats fastsat i medfør af 1. pkt., på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. Har erhvervs- og vækstministeren ikke truffet beslutning om anvendelse af en kontracyklisk buffersats på over 2,5 pct. i medfør af 1. pkt., skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende en buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land.

Stk. 4. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fastsat i medfør af stk. 2 eller 3, finder anvendelse fra den dato, der er angivet på hjemmesiden hos den kompetente myndighed for det pågældende land, jf. dog stk. 9. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, fastsat i medfør af stk. 2 eller 3, finder anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet offentliggjort af den kompetente myndighed for det pågældende land i overensstemmelse med det pågældende lands nationale regler, jf. dog stk. 9.

Stk. 5. Er der ikke fastsat en kontracyklisk buffersats i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte en kontracyklisk buffersats, som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at der bør fastsættes en buffersats, for at beskytte virksomheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.

Stk. 6. Er der fastsat en kontracyklisk buffersats i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte en anden buffersats til brug for pengeinstitutters, realkreditinstitutters og fondsmæglerselskabers I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en buffersats i medfør af 1. pkt., hvis det med rimelighed kan antages, at den buffersats, som er fastsat af det pågældende land, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte virksomheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land.

Stk. 7. Fastsætter erhvervs- og vækstministeren en buffersats efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer erhvervs- og vækstministeren beslutning om fra hvilken dato pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal anvende den pågældende buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør enhver fastsættelse i medfør af stk. 5 og 6, af en kontracyklisk buffersats for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.

Stk. 9. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, kan anvende en reduceret kontracyklisk buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, fra den dag, hvor en reduceret kontracyklisk buffersats er blevet offentliggjort.

§ 125 g. G-SIFI-buffersatsen afhænger af hvilken underkategori det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) placeres i, jf. regler udstedt i medfør af § 310, stk. 3.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter G-SIFI-buffersatser for de enkelte underkategorier af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

§ 125 h. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en systemisk buffersats, til brug for opgørelsen af en systemisk buffer, under hensyntagen til at forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter endvidere, hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af de omfattede virksomheder. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om fastsættelse af en systemisk buffersats på sin hjemmeside.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte, at en systemisk buffersats fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren træffer desuden beslutning om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om en buffersats i medfør af 1. pkt., på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.

Stk. 3. Har erhvervs- og vækstministeren i medfør af stk. 1 fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse på alle eksponeringer, og desuden i medfør af stk. 2 besluttet at anvende et andet lands buffersats for eksponeringer i det pågældende land, træffer ministeren beslutning om hvilken af de nævnte buffersatser, der skal finde anvendelse for virksomhederne til opgørelse af deres systemiske buffer, jf. § 125 a, stk. 6, i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren vurderer én gang årligt den systemisk buffersats fastsat i medfør af stk. 1 eller 2. Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.«

66. Efter § 126 indsættes:

»§ 126 a. Et investeringsforvaltningsselskabs bestyrelse og direktion skal sikre, at selskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. På baggrund af vurderingen efter 1. pkt. skal bestyrelsen og direktionen opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Solvensbehovet opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Solvensbehovet kan ikke være mindre end minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravene til kapitalgrundlaget i stk. 5.

Stk. 2. Kapitalgrundlaget i et investeringsforvaltningsselskab skal mindst udgøre

1) 730.000 euro (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber, der er medlem af et reguleret marked, eller som har tilladelse til at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3, og

2) 125.000 euro (minimumskapitalkravet) for andre investeringsforvaltningsselskaber, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravet i stk. 2 medregne et tillæg til minimumskapitalkravet på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, jf. stk. 6, der overstiger 250 mio. euro. Minimumskapitalkravet og tillægget skal tilsammen maksimalt udgøre 10 mio. euro. Investeringsforvaltningsselskaber skal årligt justere tillægskapitalen på baggrund af den reviderede årsrapport. Justeringen skal foretages inden den 1. juni det efterfølgende år.

Stk. 4. Finanstilsynet kan tillade, at op til 50 pct. af tillægget efter stk. 3 kan stilles i form af en garanti fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have deres vedtægtsmæssige hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen ikke har indgået en sådan aftale med, men som har tilsynsregler svarende til reglerne i Den Europæiske Union.

Stk. 5. Et investeringsforvaltningsselskab skal uanset kravene i stk. 2 og 3 have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse dette krav, hvis der siden det foregående år er sket ændringer i selskabets virksomhed, som Finanstilsynet anser for væsentlige. Har et selskab ikke været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af driftsplanen for første års drift, medmindre denne plan kræves ændret af Finanstilsynet.

Stk. 6. Til investeringsforvaltningsselskabets portefølje, jf. stk. 3, medregnes formuen i UCITS som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere samt formuen i alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte. Porteføljer, som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, skal ikke medregnes til selskabets portefølje, jf. stk. 3.

Stk. 7. Finanstilsynet kan fastsætte krav om et højere kapitalgrundlag end de krav, der fremgår af stk. 1-3 og 5.

Stk. 8. Finanstilsynet kan påbyde investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Stk. 9. Kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber opgøres i overensstemmelse med artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

67. § 127 affattes således:

»§ 127. Kapitalkravet for forsikringsselskaber er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet i § 126.«

68. § 128 affattes således:

»§ 128. Basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder består af kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag.

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af basiskapitalen, herunder kernekapital og supplerende kapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder.

Stk. 4. Finanstilsynet kan for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

69. Efter § 128 a indsættes:

»§ 128 b. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår ikke i opgørelsen af fradrag i kapitalgrundlaget. Et pengeinstituts kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget efter regler om fradrag for kapitalandele i 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

70. I § 140, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«, og »§ 124, stk. 8« ændres til: »§ 124, stk. 6«.

71. § 141 ophæves.

72. § 142, stk. 1, affattes således:

»Finanstilsynet kan fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5.«

73. I § 143, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »poster«: »for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder«.

74. I § 143, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 124, stk. 1 og 4, § 125, stk. 1 og 7, og § 126, stk. 1 og 8« til: »§ 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 4, § 126, stk. 1 og 8, og § 126 a, stk. 1«.

75. I § 143, stk. 1, nr. 3, ændres »de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen,« til: »solvensbehovet for finansielle virksomheder, indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet og basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, indberetning af den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskravet og kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber samt den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, indberetning af kapitalgrundlaget for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for investeringsforvaltningsselskaber og for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3,«.

76. I § 143, stk. 1, nr. 5, ændres »selskabets faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5,« til: »fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger samt de faste omkostninger for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4,«.

77. I § 143, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »jf. § 126, stk. 5,«: »og«.

78. § 143, stk. 1, nr. 7 og 8, ophæves, og i stedet indsættes:

»7) overgangsregler for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, anvender en intern metode til opgørelse af den samlede risikoeksponering til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3, og

8) benchmarkering for virksomheder med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko.«

79. I § 143, stk. 3, 1. pkt., ændres »pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber« til: »den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5,«.

80. Efter § 143 indsættes før overskriften før § 144:

»§ 143 a. Finanstilsynet kan beslutte offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber hyppigere end én gang årligt. Finanstilsynet kan sætte en frist for offentliggørelsen og stille krav om anvendelse af et andet medium for offentliggørelsen end årsrapporten.

Stk. 2. Finanstilsynet kan kræve, at modervirksomheder eller institutter i en koncern offentliggør en beskrivelse af koncernens juridiske og organisatoriske struktur samt ledelse. Offentliggørelsen kan ske ved henvisning til allerede offentliggjort materiale.«

81. § 145 ophæves.

82. I § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og § 149, stk. 1, ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«.

83. Efter § 146 indsættes:

»§ 146 a. Værdipapirer og afledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler kan i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Risikoen forbundet med en udækket position skal indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

84. Efter § 147 indsættes:

»§ 147 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav for pengeinstitutter og realkreditinstitutter.«

85. I § 149, stk. 3, 2. pkt., ændres »engagement i henhold til § 145« til: »eksponering i henhold til artikel 395, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

86. I § 152 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i pengeinstituttet eller grupper af pengeinstitutter og for systemiske likviditetsrisici.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

87. I § 152, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

88. I § 152 a, stk. 1, 2. pkt., udgår to steder »til enhver tid«, og »mindst« udgår.

89. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.

90. I § 152 b, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c« til: »artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

91. § 152 c, stk. 1 og 3, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

92. § 152 d, stk. 1, affattes således:

»For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2.«

93. § 152 d, stk. 2 og 4, ophæves.

Stk. 3, 5 og 6 bliver herefter stk. 2-4.

94. § 152 f affattes således:

»§ 152 f. For lån omfattet af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra g, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber kan løbetiden højst udgøre 15 år på lånets udbetalingstidspunkt.«

95. I § 152 h, nr. 2, udgår »jf. § 152 c, stk. 1,«.

96. I § 152 h, nr. 3, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 2,«.

97. I § 152 h, nr. 5, udgår »jf. § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7,«.

98. I § 153 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan udover kravene i stk. 1 fastsætte et yderligere specifikt likviditetskrav for et realkreditinstitut eller en gruppe af realkreditinstitutter med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i realkreditinstituttet eller grupper af realkreditinstitutter og for systemiske likviditetsrisici.«

99. § 156 affattes således:

»§ 156. Finanstilsynet kan fastsætte et specifikt likviditetskrav for et fondsmæglerselskab I eller en gruppe af fondsmæglerselskaber I med lignende risikoprofiler, der tager højde for specielle likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet I eller grupper af fondsmæglerselskaber I og for systemiske likviditetsrisici.«

100. I § 157 ændres »og investeringsforvaltningsselskaber« til: »kan placere selskabets kapitalgrundlag i de i bilag 5 nævnte instrumenter. Investeringsforvaltningsselskaber«, og »basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag«.

101. § 170 affattes således:

»§ 170. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed, finder reglerne om kapitalgrundlagets størrelse i artikel 92, stk. 1, litra c, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på både den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen, jf. dog stk. 2 og 3. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. Reglerne om kapitalgrundlaget i artikel 95, stk. 2, litra a, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab finder anvendelse for både den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder alene anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 128, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 3. Kapitalkravsreglerne for investeringsforvaltningsselskaber i § 126 a, stk. 2-6, i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder anvendelse på den øverste finansielle holdingvirksomhed og koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag, jf. § 126, stk. 9, fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 5. For koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en pengeinstitut-, en realkreditinstitut-, en fondsmægler-, en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller anden finansiel holdingvirksomhed, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder reglen i artikel 92, stk. 1, litra c, og artikel 92, stk. 2, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på modervirksomheden. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmægler- og investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.«

102. §§ 171 og 172 affattes således:

»§ 171. I koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut eller en pengeinstitutholdingvirksomhed, finder § 124, stk. 1-5, og §§ 146, 147, 149, 150, 152 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk. 1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

§ 172. I koncerner, hvor modervirksomheden er et realkreditinstitut eller en realkreditinstitutholdingvirksomhed, finder § 124, stk. 1-5, og §§ 146-147 og 182 desuden anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 124, stk. 1-5, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.«

103. § 173, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 anvendelse på koncernen. Opgørelsen af kapitalkravene i § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, skal ske i henhold til 2. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og i det omfang og på den måde, der er foreskrevet i 1. del, afsnit II, kapitel 2, afdeling 2 og 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der mindst har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som enten er et fondsmæglerselskab I eller som mindst har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.

Stk. 2. I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, finder § 125, stk. 1, 4, 5 og 7-9, og §§ 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber desuden anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I. 1. pkt. finder kun anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er et fondsmæglerselskab I, og som ikke har en dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab I. Modervirksomheden påser overholdelsen af disse bestemmelser. Ved opgørelsen af koncernens kapitalgrundlag fradrages kapital, der er indbetalt af virksomheder i koncernen, der ikke indgår i den konsoliderede opgørelse for koncernen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

104. I § 173, stk. 2 og 3, der bliver stk. 3 og 4, ændres »stk. 1 og § 170, stk. 3,« til: »stk. 2 og § 170, stk. 2,«.

105. I § 173 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 2-4 finder ikke anvendelse for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

106. § 174, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en investeringsforvaltningsholdingvirksomhed eller et investeringsforvaltningsselskab, finder § 126 a, stk. 1, 7 og 8, §§ 146, 147, 156 og 182 samt artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse på koncernen. 1. pkt. finder kun anvendelse for investeringsforvaltningsholdingvirksomheder, der ikke har en dattervirksomhed, som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.«

107. I § 174, stk. 2 og 3, ændres »§ 170, stk. 4,« til: »§ 170, stk. 3,«.

108. § 175 affattes således:

»§ 175. Finanstilsynet kan bestemme, at artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed, der ikke er fondsmægler- eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed, og som ikke indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

109. I § 175 a, stk. 1, ændres »modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed« til: »den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed eller hvor modervirksomheden er en forsikringsholdingvirksomhed«, og »basiskapital« ændres til: »kapitalgrundlag henholdsvis basiskapital«.

110. I § 175 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

111. § 176 affattes således:

»§ 176. Besidder et fondsmæglerselskab, et investeringsforvaltningsselskab eller en finansiel holdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller finansieringsinstituttet i fællesskab med andre virksomheder, der ikke indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering af virksomheden i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174 i forhold til koncernvirksomhedernes andel af egenkapital og resultat i den virksomhed, hvori kapitalinteressen besiddes.

Stk. 2. Hvis fondsmæglerselskabets, investeringsforvaltningsselskabets eller den finansielle holdingvirksomheds ansvar for virksomheden ikke er begrænset til ejerandelen eller stemmerettighederne, skal der foretages en fuld konsolidering i henhold til § 170, § 173, stk. 2-5, og § 174.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

112. I § 177, stk. 1, 1. pkt., og § 178, stk. 1, ændres »§§ 170-174« til: »§ 170, § 173, stk. 2-5, og § 174«.

113. § 177, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, der er dattervirksomheder af forsikringsselskaber, skal medtages i konsolideringen i henhold til § 170, hvis den øverste modervirksomhed i Danmark er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller investeringsforvaltningsholdingvirksomhed.«

114. Efter § 177 indsættes før overskriften før § 178:

»§ 177 a. For et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, som er under konsolideret tilsyn af Finanstilsynet, jf. kapitel 12, finder § 71 a om genopretningsplaner anvendelse. De i 1. pkt. nævnte institutter skal udarbejde en genopretningsplan for koncernen eller delkoncernen samt en individuel genopretningsplan for pengeinstituttet, realkreditinstituttet og fondsmæglerselskabet I, samt ethvert datterselskab heraf i koncernen.«

115. § 178, stk. 2, ophæves.

116. I § 179, stk. 1, nr. 1, og § 180, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 170 eller § 170 a,« til: »§ 170, § 170 a eller artikel 92, stk. 1, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.

117. I § 182, stk. 2, ændres »et engagement med« til: »en eksponering mod«, og i stk. 4 ændres »engagementet« til: »eksponeringen«.

118. Efter § 182 indsættes i afsnit V:

»§ 182 a. For kreditinstitutter, der opfylder kriterierne i artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber finder § 124 alene anvendelse efter en konsolideret opgørelse.«

119. § 208, stk. 2, 2. og 3. pkt., ophæves.

120. I § 224, stk. 1, nr. 1, ændres »eller regler udstedt i medfør af disse love« til: », regler udstedt i medfør af disse love, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber eller forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

121. § 224, stk. 1, nr. 2, affattes således:

»2) hvis den finansielle virksomhed ikke opfylder kravene til at få en tilladelse, herunder kravene i kapitel 3, jf. dog § 125, stk. 2, nr. 1 og 2, § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, og artikel 93, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.

122. I § 225, stk. 1, ændres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, § 125, stk. 2-5 og 8, og § 125 a« til: »artikel 92, stk. 1, artikel 93, 97 og 500, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, § 124, stk. 3 og 6, § 125, stk. 4 og 5, og § 126 a, stk. 2-7,«.

123. I § 225, stk. 2, ændres »kapitalkravene i § 124, stk. 2 eller 3,« til: »kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber «, og to steder ændres »§ 124, stk. 5« til: »§ 124, stk. 3, eller artikel 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

124. § 234, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven anses pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I, der ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital, optaget som hybrid kernekapital eller som supplerende kapitalinstrumenter, ikke for at være insolvente. Tilsvarende gælder for øvrige finansielle virksomheder omfattet af denne lov, såfremt de ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til efterstillet kapital optaget som hybrid kernekapital eller som ansvarlig lånekapital.«

125. To steder i § 246, stk. 1, 1. pkt., og i stk. 2, 5. pkt., ændres »§ 124, stk. 2, 3, 5, 7 og 8, og § 125 a« til: »§ 124, stk. 3 og 6 og artikel 92, stk. 1, artikel 93 og 500, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

126. Efter afsnit VIII indsættes:

»Afsnit IX

Særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter

Kapitel 19

Identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

§ 308. Finanstilsynet udpeger én gang årligt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark, jf. stk. 2 og 3. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag. Udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) i Danmark foretages senest den 30. juni hvert år, og første gang senest den 30. juni 2014.

Stk. 2. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i to på hinanden følgende år, jf. dog stk. 4, hvis det overskrider én eller flere af følgende indikatorer:

1) Instituttets balance udgør mere end 6,5 procent af Danmarks bruttonationalprodukt.

2) Instituttets udlån i Danmark udgør mere end 5 procent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark.

3) Instituttets indlån i Danmark udgør mere end 5 procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan udpege et institut, som nævnt i stk. 1, som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), som væsentligt overskrider én eller flere af indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3, uagtet indikatorerne i henhold til stk. 2 ikke har været overskredet i to på hinanden følgende år.

Stk. 4. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) skal ligge under indikatorerne, jf. stk. 2, i tre på hinanden følgende år, for at ophøre med at være et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Uanset stk. 4 kan erhvervs- og vækstministeren efter anmodning af instituttet beslutte, at et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ikke længere er systemisk, hvis det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) ligger væsentlig under indikatorerne i stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 6. Finanstilsynet skal beregne systemiskheden af et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) ved et gennemsnit af instituttets balance i pct. af de danske penge- og realkreditinstitutters og fondsmæglerselskabers I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, samlede balance, instituttets udlån i Danmark i procent af de danske penge- og realkreditinstitutters samlede udlån i Danmark og instituttets indlån i Danmark i procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark. Systemiskheden skal beregnes parallelt med udpegningen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. stk. 1, og skal opgøres på baggrund af det seneste årsregnskab.

Stk. 7. På baggrund af beregningen skal systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) placeres i én af fem kategorier af systemiskhed:

1) Kategori 1: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed under 5.

2) Kategori 2: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 5 og op til 15.

3) Kategori 3: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 15 og op til 25.

4) Kategori 4: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 25 og op til 35.

5) Kategori 5: Systemisk vigtigt finansielt institut med en systemiskhed på 35 og derover.

Stk. 8. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelsen af indikatorerne, samt om opgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag i henhold til stk. 2, herunder fastsætte oplysningskrav.

Stk. 9. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelsen af de enkelte faktorer, der indgår i beregningen af systemiskheden, jf. stk. 7, og om opgørelsen skal foretages på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.

§ 309. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), i henhold til § 308, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, senest ved udgangen af det efterfølgende år.

Stk. 2. Er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, jf. § 308, gælder SIFI-bufferkravet jf. § 125 e, jf. § 125 a, stk. 6, jf. § 125 h, med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Stk. 3. Et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), jf. § 308, skal opfylde det SIFI-bufferkrav, der følger af ændringer i dets systemiskhed, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, ved udgangen af det år, hvor der sker ændringer i dets systemiskhed.

Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse for de pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af stk. 2 er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).

Identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 310. Finanstilsynet udpeger én gang årligt globale systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI). Et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, og en finansiel holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan udpeges som globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på koncernniveau.

Stk. 2. Udpegningen af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) samt indplacering i 5 underkategorier for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) finder tidligst sted pr. 1. januar 2016 og sker på grundlag af mindst én af følgende indikatorer:

1) Størrelse.

2) Forbundethed med det finansielle system.

3) Substituerbarheden af instituttets aktiver eller den finansielle infrastruktur udbudt af instituttet.

4) Kompleksitet.

5) Grænseoverskridende aktiviteter.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de i stk. 2 nævnte indikatorer samt beregning af systemiskheden af globalt systemisk vigtige finansielle institutter.

Offentliggørelse af identifikationen af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 311. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside én gang årligt, hvilke systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der er udpeget i henhold til §§ 308 og 310, samt deres indplacering i henholdsvis kategorier og underkategorier af systemiskhed.

Ledelse og indretning af virksomheden

§ 312. §§ 77 c, 80 a og 80 b finder tilsvarende anvendelse på systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked og som ikke i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte.

Grænser for antal ledelsesposter

§ 313. Et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og i et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) må inklusive posten i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab I eller finansielle holdingvirksomhed, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, alene besidde én af følgende kombinationer af direktør- og bestyrelsesposter, jf. dog stk. 2-8:

1) Én direktørpost kombineret med 2 bestyrelsesposter.

2) 4 bestyrelsesposter.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på medlemmer af bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), hvis medlemmet er indsat i bestyrelsen i det pågældende systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat.

Stk. 3. Følgende ledelsesposter skal ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1:

1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder og organisationer, der ikke forfølger overvejende kommercielle formål.

2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder omfattet af § 80, stk. 5, og tilsvarende sektorselskaber.

3) Bestyrelsesposter i virksomheder, hvor medlemmet er indsat i bestyrelsen af den danske stat eller et selskab ejet af den danske stat, eller hvor virksomheden er ejet af den danske stat.

Stk. 4. Følgende direktør- og bestyrelsesposter regnes som én samlet post i forhold til opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1:

1) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, der er koncernforbundet.

2) Direktør- og bestyrelsesposter i virksomheder, hvori det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut i Danmark (G-SIFI) ejer en kvalificeret ejerandel, jf. § 5, stk. 3.

Stk. 5. Finanstilsynet kan tillade, at et bestyrelsesmedlem besidder yderligere én bestyrelsespost end nævnt i stk. 1, hvis dette findes forsvarligt henset til bestyrelsesmedlemmets øvrige ledelsesposter og det arbejde, der er forbundet hermed.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor en direktør- eller bestyrelsespost kræver et meget beskedent ressourceforbrug, tillade, at den pågældende post ikke medregnes ved opgørelsen af antallet af direktør- og bestyrelsesposter efter stk. 1.

Stk. 7. Et medlem af bestyrelsen i en virksomhed, der udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, som på tidspunktet for udpegningen besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden for det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af stk. 1.

Stk. 8. Bestyrelsessuppleanter, som indtræder i bestyrelsen i en virksomhed, der er udpeget eller udpeges som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) efter § 308, stk. 1, eller et globalt systemisk vigtigt finansielt institut i Danmark (G-SIFI) efter § 310, stk. 1, og som på det tidspunkt, hvor vedkommende indtræder i bestyrelsen, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter stk. 1, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af valgperioden for det pågældende bestyrelseshverv i det systemisk vigtige finansielle institut (SIFI) eller det globalt systemisk vigtige finansielle institut i Danmark (G-SIFI).

Særlige regler for likviditet i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og i globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI)

§ 314. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler vedrørende et likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).«

127. I § 343 m, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

128. § 344 affattes således:

»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2. For filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, fører Finanstilsynet i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver tilsyn med likviditeten i filialerne.

Stk. 3. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

Stk. 4. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

Stk. 5. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 7. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

Stk. 8. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Stk. 9. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.«

129. § 344 affattes således:

»§ 344. Finanstilsynet påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, denne lov og af de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 75 b og § 77, stk. 1 og 2. Dog påser Erhvervsstyrelsen overholdelsen af § 15, stk. 1, 2 og 4, og §§ 83, 87, 91 og 112. Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 samt i regler udstedt i medfør af § 196 er overholdt for finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 83, stk. 2 og 3, og § 83 b i lov om værdipapirhandel m.v. Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af regler udstedt i medfør af § 31, stk. 8, i lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder.

Stk. 2. Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger. Finanstilsynet gennemgår hvert år solvensbehovet hos de penge- og realkreditinstitutter, der har en arbejdende kapital på mere end 250 mio. kr. Væsentlighedstilsynet medfører, at Finanstilsynet fører et intensiveret tilsyn med de systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og de globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.

Stk. 3. Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet i andre lande inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer beliggende her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå de kompetente tilsynsmyndigheder i tilsynet med filialerne. Finanstilsynet skal for væsentlige filialer og datterselskaber af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltage i eventuelle samarbejdsfora om tilsynet med den samlede koncern.

Stk. 4. Finanstilsynet kan indgå aftaler om at udføre visse typer af opgaver, eventuelt mod betaling, for offentlige myndigheder, statslige institutioner m.v., såfremt Finanstilsynet vurderer, at udførelsen af opgaven kan bidrage til at sikre den finansielle stabilitet.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for Finanstilsynets procedurer i overensstemmelse med bestemmelser herom fastsat i EU-retlige regler.

Stk. 7. Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Stk. 8. Erhvervs- og vækstministeriet kan fastsætte nærmere regler om samordning af tilsynspraksis.«

130. Efter § 344 indsættes:

»§ 344 a. Konstaterer eller har Finanstilsynet grund til at antage, at et udenlandsk kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser i Danmark, og som Danmark er værtsland for, ikke overholder reglerne, som gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, underretter Finanstilsynet de kompetente myndigheder i hjemlandet, med henblik på at afklare, hvorvidt der foreligger overtrædelse af reglerne.

Stk. 2. Finanstilsynet kan i særligt hastende tilfælde iværksætte de nødvendige anvendte forholdsregler for at beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser mod finansiel ustabilitet, som vil kunne være en alvorlig trussel mod sådanne kollektive interesser. De anvendte forholdsregler skal stå i et rimeligt forhold til deres formål om at beskytte indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesser i Danmark mod finansiel ustabilitet, og de skal bringes til ophør, så snart de kompetente myndigheder i hjemlandet har gennemført passende forholdsregler over for kreditinstituttet.

§ 344 b. Er det sandsynligt, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I inden for de følgende 12 måneder vil overtræde kravene fastsat i denne lov, eller regler udstedt i medfør af loven, eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, at foretage de nødvendige foranstaltninger.

§ 344 c. Finanstilsynet påser overholdelsen af et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskabs I opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med 3. del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 3. Opfylder virksomheden ikke længere kravene til at benytte en intern metode, jf. stk. 1, inddrager eller begrænser Finanstilsynet tilladelsen til at benytte den interne metode eller påbyder virksomheden at forbedre den interne metode. Finanstilsynet kan også påbyde virksomheden et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse følgerne af den manglende overholdelse af kravene til at benytte en intern metode.

Stk. 4. Forekommer der mange overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, for en intern metode til at opgøre kapitalgrundlagskravet for markedsrisiko, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er tilstrækkelig nøjagtig, inddrager Finanstilsynet tilladelsen til at anvende modellen eller påbyder virksomheden at træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen omgående forbedres.«

131. § 345 affattes således:

»§ 345. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en bestyrelse og en direktør for Finanstilsynet. Direktøren udpeges efter høring af bestyrelsen.

Stk. 2. Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt. Bestyrelsen sammensættes af

1) 3 medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel sagkundskab,

2) 2 medlemmer med ledelsesmæssig baggrund fra den finansielle sektor,

3) 1 medlem med ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige erhvervsliv, og

4) 1 medlem fra Danmarks Nationalbank.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstformand for bestyrelsen.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministeren udpeger en observatør fra Erhvervs- og Vækstministeriet i bestyrelsen.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren udpeger medlemmer af bestyrelsen og observatøren for op til 2 år ad gangen. Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.

Stk. 6. Medlemmerne af bestyrelsen og observatøren må ikke være ansat i eller være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår i koncern med finansielle virksomheder, eller i virksomheder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk. 3, i finansielle virksomheder.

Stk. 7. Bestyrelsen

1) godkender tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse,

2) fastlægger de strategiske mål for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed,

3) godkender årsrapporten for Finanstilsynet,

4) træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger,

5) træffer afgørelser i sager om påbud efter § 347 b, stk. 1,

6) træffer beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 4 til politimæssig efterforskning, og

7) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet.

Stk. 8. Bestyrelsen nedsætter et ekspertpanel, som samlet har særlig sagkundskab inden for det finansielle område, herunder pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed, forsikrings- og pensionsvirksomhed, fondsmæglervirksomhed, forbrugerforhold, kapitalmarkedsforhold, værdipapirhandel samt regnskabsforhold. Bestyrelsen kan efter behov anmode om bistand fra ekspertpanelet i forbindelse med behandling af konkrete tilsynssager.

Stk. 9. Forbrugerombudsmanden indkaldes ved bestyrelsens behandling af tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning. Forbrugerombudsmanden har i sager omfattet af 1. pkt. samme beføjelser som medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 10. I de i stk. 7, nr. 4-6, nævnte sager, har parten ret til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens beslutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Desuden bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod.

Stk. 11. § 354, stk. 1, finder anvendelse for medlemmer af bestyrelsen, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Stk. 12. Bestyrelsen træffer afgørelse med simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 13. Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden, herunder regler om foretræde for bestyrelsen, jf. stk. 10, og om ekspertpanelet, jf. stk. 8. Forretningsordenen godkendes af erhvervs- og vækstministeren.

Stk. 14. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompetence efter stk. 7, nr. 4 og 6, til Finanstilsynets direktion.

Stk. 15. Færøernes landsstyre og Grønlands selvstyre udpeger hver 1 særlig sagkyndig, som efter formandens beslutning kan deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.«

132. I § 346, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Endvidere kan Finanstilsynet selvstændigt foretage inspektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter eller investeringsselskaber, der er beliggende her i landet.«

133. I § 347, stk. 6, ændres »§ 354, stk. 6, nr. 20 og 24, nævnte myndigheder« til: »§ 354, stk. 6, nr. 21-32, nævnte myndigheder og organer«.

134. I § 347 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. I tilfælde, hvor en koncern har et udenlandsk datterselskab, der er et kreditinstitut eller et investeringsselskab, og dette datterselskab ikke medtages i et konsolideret tilsyn efter artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, kan den kompetente myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvori kreditinstituttet eller investeringsselskabet er beliggende, anmode et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I, et finansielt holdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20 og 21, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, som er modervirksomhed for kreditinstituttet eller investeringsselskabet, om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for den kompetente myndighed at gennemføre tilsynet med kreditinstituttet eller investeringsselskabet.«

135. Efter § 347 b indsættes:

»§ 347 c. Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.«

136. Efter § 350 indsættes:

»§ 350 a. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte strengere nationale foranstaltninger inden for rammerne af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt i-vii, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, såfremt der sker ændringer i intensiteten af den makroprudentielle eller systemiske risiko i det finansielle system med potentielt alvorlige negative følger for det finansielle system og realøkonomien.

Stk. 2. I forbindelse med nationale foranstaltninger iværksat af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 1, skal erhvervs- og vækstministeren iværksætte den notifikations- og godkendelsesprocedure, der følger af artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan, uanset proceduren i artikel 458, stk. 3-9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,

1) øge risikovægte med op til 25 pct. for eksponeringer, der følger af artikel 458, stk. 2, litra d, punkt vi og vii, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og

2) reducere grænsen med op til 15 pct. for store eksponeringer, omfattet af artikel 395 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 4. Erhvervs- og vækstministerens foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 1 og 3, kan finde anvendelse for en periode på op til to år, eller indtil den makroprudentielle eller systemiske risiko ophører med at eksistere, afhængig af hvad der måtte indtræffe først, forudsat at betingelserne og underretningskravene i artikel 458, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber er opfyldt. Erhvervs- og vækstministeren kan forlænge anvendelsen for nationale foranstaltninger iværksat i henhold til stk. 2 med op til et år ad gangen, jf. artikel 458, stk. 9, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

137. I § 351, stk. 1 og 2, ændres »§ 64, stk. 2,« til: »§ 64, stk. 2 eller 3, eller § 64 a«.

138. I § 351 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller i et globalt systemisk vigtigt institut (G-SIFI) at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis bestyrelsesmedlemmet ikke opfylder kravene efter § 313, stk. 1.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

139. I § 351, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 2, nr. 1« til: »§ 64, stk. 3, nr. 1«.

140. I § 351, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »§ 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4,« til: »§ 64, stk. 2 eller 3, nr. 2, 3 eller 4, eller efter stk. 3 på baggrund af § 313, stk. 1,«.

141. I § 351, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

142. I § 351, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »og stk. 3, 3. pkt.« til: »og 3, og stk. 4, 3. pkt.«

143. I § 351, stk. 7, 2. pkt., der bliver stk. 8, 2. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

144. I § 354, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

145. I § 354, stk. 6, nr. 3, indsættes efter »tilsyn«: », jf. dog stk. 14«.

146. I § 354, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 13 og 14«.

147. I § 354, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 13 og 14«.

148. I § 354, stk. 6, nr. 10, indsættes efter »herfor«: », jf. dog stk. 14«.

149. I § 354, stk. 6, nr. 12, ændres »Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 13, andre myndigheder, der medvirker ved den finansielle virksomheds likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.

150. I § 354, stk. 6, nr. 15, indsættes efter »kreditinstitutter«: », jf. dog stk. 14«.

151. § 354, stk. 6, nr. 17, ophæves, og i stedet indsættes:

»17) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 13, samt Erhvervsstyrelsen når oplysningerne vedrører en fond eller forening omfattet af §§ 207, 214, 214 a eller 222. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.

18) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 13 og 14.«

Nr. 18-20 bliver herefter nr. 19-21.

152. I § 354, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 19, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

153. I § 354, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 21, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myndigheder og organer som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.

154. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 21, som nye numre:

»22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 13.

23) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 13.

24) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 13.

25) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med finansielle virksomheder, i en nødsituation som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 14.«

Nr. 21-24 bliver herefter nr. 26-29.

155. I § 354, stk. 6, nr. 24, der bliver nr. 29, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«, og »jf. dog stk. 11 og 12« ændres til: »jf. dog stk. 12 og 13«.

156. I § 354, stk. 6, indsættes efter nr. 24, der bliver nr. 29, som nye numre:

»30) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af finansielle virksomheders regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.

31) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12 og 13.

32) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, jf. dog stk. 12 og 13.«

Nr. 25-26 bliver herefter nr. 33-34.

157. § 354, stk. 6, nr. 26, der bliver nr. 34, ophæves.

Nr. 27-31 bliver herefter nr. 34-38.

158. I § 354, stk. 6, nr. 31, der bliver nr. 38, ændres »jf. dog stk. 12« til: »jf. dog stk. 13«.

159. I § 354 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Finanstilsynet kan videregive fortrolige oplysninger til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed om resultatet af stresstests udført af Finanstilsynet efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.«

Stk. 7-12 bliver herefter stk. 8-13.

160. I § 354, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 6, nr. 23,« til: »stk. 6, nr. 28,«, og »stk. 7« ændres til: »stk. 8«.

161. I § 354, stk. 10, 3. pkt., der bliver stk. 11, 3. pkt., ændres »stk. 6, nr. 29,« til: »stk. 6, nr. 36,«, og »stk. 6, nr. 30,« ændres til: »stk. 6, nr. 37,«.

162. I § 354, stk. 11, der bliver stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 24,« til: »stk. 6, nr. 29-32,«.

163. I § 354, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 6, nr. 24 og 30,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 12, 17, 18, 22-24, 29-32 og 38,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 18, 24 og 32, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«.

164. I § 354 indsættes efter stk. 12, der bliver stk. 13, som nyt stykke:

»Stk. 14. Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 6, nr. 3, 6, 7, 10, 15, 18 og 25, kan alene ske, såfremt de myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat hvor kontrolbesøget eller inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse, hvor oplysningerne er modtaget enten fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemisk Risici, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger eller Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov, andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir-og Markedstilsynsmyndighed), eller fra myndigheder der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter, kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anvendelse af makroprudentielle regler, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller institutsikringsordninger som omhandlet i artikel 113, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, organer der medvirker ved finansielle virksomheders likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af den finansielle virksomheds regnskaber, eller hvor oplysninger er tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 346, stk. 4.«

Stk. 13 bliver herefter stk. 15.

165. § 354 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet efter § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

166. I § 354 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

167. I § 354 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

168. I § 354 a, stk. 1, indsættes som 9. pkt.:

»Indbringes reaktionen, der offentliggøres i henhold til 1. pkt., for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af Finanstilsynets offentliggørelse, og status samt det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.«

169. I § 354 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

170. I § 354 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

171. I § 354 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

172. I § 354 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

173. I § 354 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

174. Efter § 354 d indsættes:

»§ 354 e. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside, i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud eller tvangsbøder meddelt i henhold til § 344, stk. 1, samt navnet på virksomheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.

Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af § 7, stk. 1, § 61, stk. 1, § 61 b, § 61 c, § 64, stk. 1 og 2, § 64 a, § 71, stk. 1 og 3, § 71 a, stk. 1, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 313, stk. 1, samt artikel 28, 51, jf. artikel 52, 63 og 92, stk. 1, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 394, stk. 1, artikel 395, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1-3, artikel 435 og artikel 451, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status samt det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at personen eller virksomheden er underrettet om påtalen, påbuddet eller tvangsbøden, og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.

§ 354 f. Finanstilsynet kan offentliggøre resultatet af Finanstilsynets stresstest af en finansiel virksomhed, der udføres efter artikel 100 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed).

§ 354 g. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 354, stk. 6.

Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

175. I § 355, stk. 1, indsættes efter »retter sig mod«: », Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

176. I § 356, stk. 1, 2. pkt., ændres »erhvervs- og vækstministeren« til: »Finanstilsynets direktør«.

177. I § 356, stk. 3, ændres i 1. pkt. »indgå engagement med« til: »indgå aftaler, der medfører en eksponering, med«, og i 2. pkt. ændres »engagementer« til: »aftaler, der medfører en eksponering,«.

178. Overskriften til afsnit XII affattes således:

»Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.«

179. I § 372, stk. 1, ændres »i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven« til: »i henhold til denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

180. Efter § 372 indsættes:

»Generelle bemyndigelsesbestemmelser

§ 372 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

181. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 4, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, § 64 a«, »§ 124, stk. 1-4, 7 og 8« ændres til: »§ 124, stk. 1, 2 og 5«, »§ 125, stk. 1-3, 5 og 7« ændres til: »§ 125, stk. 1-6«, »§ 125 a« ændres til: »§ 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1«, efter »§ 126, stk. 1, 2, og 8,« indsættes: »§ 126 a, stk. 1-3, 5, 7 og 9,«, »§ 152, stk. 1-3« ændres til: »§ 152, stk. 1-4«, »§ 153, stk. 1« ændres til: »§ 153, stk. 1 og 3«, »§§ 154, og 170-175« ændres til: »§§ 154, 156, 170-175 a«, og efter »§ 404, stk. 1, 2, 4 og 5,« indsættes: »samt artikel 11, artikel 26, stk. 2, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 73, stk. 1, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 394, stk. 1, artikel 395 og 398, og artikel 500, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber,«.

182. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 70, stk. 1-4« til: »§ 70, stk. 1-5«, efter »§ 71, stk. 1« indsættes: »og stk. 3, § 71 a, stk. 1«, efter »§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,« indsættes: »§ 75 a, stk. 1,«, »§ 77 a, stk. 1-7 og 9« ændres til: »§ 77 a, stk. 1-7 og 10«, »§ 77 d, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 77 d, stk. 1-3«, efter »§ 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8« indsættes: »§ 80 a, § 80 b, stk. 1-3 og 5, og § 80 c, stk. 1 og 2,«, »§ 152 c, stk. 2« ændres til: »§ 152 c, stk. 1«, »§ 152 d, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 152 d, stk. 1«, efter »§ 247 a, stk. 9 og 10,« indsættes: »§ 312, «, »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til: »§ 354 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«, og efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer« indsættes: »samt artikel 28, artikel 41, stk. 1, litra b, artikel 49, stk. 1, litra c, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 63, artikel 73, stk. 6, artikel 76, stk. 2, artikel 77, artikel 99, stk. 1, artikel 101, stk. 1 og 2, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit, artikel 129, stk. 3 og 7, artikel 221, stk. 1 og 2, artikel 256, stk. 7, 1. afsnit, artikel 259, stk. 1, litra b og e, artikel 262, stk. 2, 2. afsnit, artikel 263, stk. 2, 1. afsnit, artikel 393, artikel 394, stk. 2, artikel 405, stk. 1, artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 430, stk. 1, 1. afsnit, 1. pkt., og 2. afsnit, artikel 431, stk. 1, jf. artikel 435 og 436, artikel 437, stk. 1, artikel 438 og 439, artikel 440, stk. 1, artikel 441, stk. 1, artikel 442 og 444-450, og artikel 451, stk. 1, artikel 431, stk. 3, artikel 433, 1.-3. afsnit, artikel 434, 1. afsnit, 2. og 3. pkt., og afsnit 2, 2. pkt., artikel 471, stk. 1, artikel 492, stk. 2-4, artikel 499, stk. 1, og artikel 501, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

183. I § 373, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 351, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.« til: »§ 351, stk. 2 og 3, og stk. 4, 3. pkt.«

184. I § 373, stk. 4, indsættes efter »i medfør af loven«: »og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

185. I § 373 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.«

186. I § 374, stk. 3, ændres »§ 351, stk. 1, og stk. 3, 1. pkt.« til: »§ 351, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt.«

187. I § 401, stk. 1, ændres »Engagementer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 var lovligt indgået« til: »Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 var lovligt påtaget eller indgået«.

188. I § 415, stk. 1-3, ændres »det pr. 1. januar 2004 bevilgede engagement« til: »den pr. 1. januar 2004 påtagede eksponering«.

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 6. august 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, § 27 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, og senest ved § 2 i lov nr. 1613 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af selskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i selskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter selskabet har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 11 b. Et selskab omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet selskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. Overskriften til Afsnit V affattes således:

»Afsnit V

Tilsyn og Finanstilsynets bestyrelse«

3. I § 83, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »undtagen«: »§ 11 b og«.

4. Overskriften til kapitel 26 affattes således:

»Kapitel 26

Finanstilsynets bestyrelse«.

5. § 84 affattes således:

»§ 84. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 345 i lov om finansiel virksomhed, træffer bortset fra sager omfattet af § 86, stk. 2,

1) beslutning om reaktioner i sager af principiel karakter og i sager, der har videregående betydelige følger,

2) beslutning om at overgive sager omfattet af nr. 1 til politimæssig efterforskning, og

3) godkender regler og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sager om efterlevelse af artikel 37-42 i Kommissionens forordning nr. 1031/2010 af 12. november 2010 (om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, Kommissionens forordning nr. 236/2012 af 14. marts 2012 (shortsellingforordningen) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2012/648 af 4. juli 2012 (EMIR-forordningen) bortset fra artikel 17.

Stk. 3. § 84 a, stk.1, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse, observatøren, medlemmer af ekspertpanelet og Forbrugerombudsmanden.

Stk. 4. I de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte sager, har parten ret til foretræde for bestyrelsen. 1. pkt. kan efter formandens beslutning fraviges i sager af særlig hastende karakter. Desuden bortfalder retten til foretræde, såfremt der foreligger efterforskningsmæssige hensyn, der taler imod.

Stk. 5. Bestyrelsen kan ved instruks delegere sin kompetence efter stk. 1, nr. 1 og 2, til Finanstilsynets direktion.«

6. I § 84 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

7. I § 84 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 12«.

8. I § 84 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 12«.

9. I § 84 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12, andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.

10. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.

11. I § 84 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

12. I § 84 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.

13. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nye numre:

»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.

20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.

14. I § 84 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder samt myndigheder og organer som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,« og efter »opgaver« indsættes: », jf. dog stk. 11 og 12«.

15. I § 84 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24, som nye numre:

»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.

26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11 og 12.

27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for selskaber omfattet af § 7, stk. 1, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.«

Nr. 20-22 bliver herefter nr. 28-30.

16. § 84 a, stk. 6, nr. 22, der bliver nr. 30, ophæves.

Nr. 23 bliver herefter nr. 30.

17. I § 84 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 24-27,«.

18. I § 84 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«

19. § 84 b, stk. 5, ophæves.

20. § 84 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

21. I § 84 c, stk. 1, 2, og 3. pkt. og to steder i 4. pkt., ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. og 9. pkt., ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

22. I § 84 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 84, jf. § 345, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed« til: »§ 84, stk. 1, nr. 2«.

23. I § 84 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til § 84, stk. 1, nr. 1 og 2, samt reaktioner givet efter delegation fra bestyrelsen til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4. Reaktioner givet for overtrædelse af forordning (EU) nr. 2012/648 (EMIR-forordningen) skal offentliggøres efter § 84 g.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

24. I § 84 c, stk. 2, 3. pkt., der bliver stk. 3, 3. pkt., ændres »Virksomhedens offentliggørelse skal ske« til: »Virksomheder under tilsyn skal«.

25. § 84 c, stk. 2, 10. pkt., der bliver stk. 3, 10. pkt., affattes således:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.«

26. I § 84 c, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, og »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1, 2 eller 3«.

27. § 84 d, stk. 1, 4. pkt., ændres »Det Finansielle Råds« til: »bestyrelsens« og »stk. 2, nr. 6-8 og 13,« ændres til: »stk. 2, nr. 6-8 og 12,«.

28. Efter § 84 h indsættes:

»§ 84 i. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed, omfattet af § 7, stk. 1, eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør af denne lov og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 84 a, stk. 6.

Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

29. I § 93, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 11,«: »§ 11 a, stk. 1,« og »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til: »§ 84 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 3-7. pkt.«

§ 3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. november 2010, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-5, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

2. I § 8, stk. 6, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 3-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-c, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber« i 2. pkt., ændres »15-procents-grænse, som følger af § 152 c, stk. 1, nr. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed« til: »15-procents-grænse eller 10-procents-grænse som følger af artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra c, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og »i henhold til § 152 c, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, eller § 2, stk. 3, i denne lov« ændres til: »i forbindelse med lån, hvor pantebrevet er anmeldt til tinglysning, og der er stillet den nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning, og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt tinglyst pantebrev«.

3. § 10, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Værdien skal ligge inden for det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke indgå i værdiansættelsen.«

4. I § 15, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

5. I § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, udgår to gange »til enhver tid«, og »mindst« udgår.

6. I § 33 b, stk. 1, ændres i 1. pkt. »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og 2. pkt. ophæves.

7. I § 33 c, stk. 1, ændres »løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5, jf. dog stk. 2-4« til: »løbetider og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4, jf. dog stk. 2«.

8. § 33 c, stk. 2 og 4, ophæves.

Stk. 3 og 5-10 bliver herefter stk. 2-8.

9. I § 33 d, stk. 1, udgår »mindst« og »straks«, »§ 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed« ændres til: »artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og 3. pkt., ophæves.

10. I § 34, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådets« ændres til: »bestyrelsens«.

11. I § 39, stk. 2, ændres »§ 33 c, stk. 1, 2 og 6,« til: »§ 33 c, stk. 1 og 5,«.

§ 4

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, nr. 8, litra a, ændres »artikel 4, nr. 4, i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 4, nr. 40, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«, og »der gennemfører direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« ændres til: »der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 34, ændres »som omhandlet i reglerne, der gennemfører artikel 56-67 i direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »artikel 25-88 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 47, ændres »herunder bl.a. bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast og andre lignende ordninger« til: »herunder bonusordninger, resultatkontrakter, præferenceafkast, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel«.

4. § 3, stk. 8, ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 8.

5. I § 8, stk. 5, ændres »125« til: »126 a«.

6. § 16, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Finanstilsynet kan fastsætte regler om opgørelsen af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet kan herunder fastsætte nærmere regler om kravet i stk. 4 om et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, herunder om

1) beregningen af kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger,

2) betingelserne for, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om et justeret kapitalgrundlag i tilfælde af væsentlige ændringer i forvalterens virksomhed, og

3) beregningen af de forventede faste omkostninger i tilfælde af, at en forvalter af alternative investeringsfonde ikke har drevet virksomhed i et år.«

7. I § 16 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

»Stk. 9. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvordan en forvalter af alternative investeringsfonde kan afdække risici ved brug af erhvervsansvarsforsikringer.«

Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 10 og 11.

8. I § 16, stk. 10, der bliver stk. 11, ændres »stk. 8 og 9« til: »stk. 8-10«.

9. I § 20, stk. 1, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en skriftlig lønpolitik«.

10. § 20, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, må højst udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension.

3) En forvalter af alternative investeringsfondes øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:

a) Forvalteren skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.

b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra forvalteren, der begrunder indstillingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft samt den forventede indvirkning på forvalterens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.

c) Forvalteren skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Forvalteren skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med forvalterens forpligtelser efter denne lov, herunder særligt kapitalgrundlagskravene.

d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af forvalterens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i forvalteren, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod forvalterens interesse.

e) Forvalteren skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.«

Nr. 3-6 bliver herefter nr. 4-7.

11. I § 20, stk. 2, nr. 3, 1. pkt., der bliver nr. 4, 1. pkt., indsættes efter »bestå af«: »en balance af«.

12. I § 20, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 3,« til: »stk. 2, nr. 4,«.

13. I § 20, stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 4,« til: »stk. 2, nr. 5,«, og efter »udbetalingstidspunktet,« indsættes: »betinget af, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for forvalteren eller de alternative investeringsfonde, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed,«.

14. I § 20, stk. 7, ændres »stk. 2, nr. 3,« to steder til: »stk. 2, nr. 4,«.

15. I § 20, stk. 8, indsættes før 1. pkt.:

»Lønpolitikken skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis de faste løndele, der primært skal afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, og de variable løndele, som skal afspejle vedvarende og risikojusterede resultater samt resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar.«

16. I § 20, stk. 10, ændres »Stk. 2, nr. 1-4,« til: »Stk. 2, nr. 1-5,«.

17. I § 20 indsættes som stk. 12:

»Stk. 12. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på forvalterens risikoprofil eller på risikoprofilen for de forvaltede alternative investeringsfonde.«

18. I § 21, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »investorer«: », samt offentlighedens interesse«.

19. I § 21 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. I en forvalter, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i kapitel 8 i selskabsloven, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller stk. 2.«

20. I § 22, stk. 1, ændres »Inden en forvalter af alternative investeringsfonde indgår en aftale om variabel løn eller fratrædelsesgodtgørelse med et medlem af forvalterens ledelse, skal forvalterens øverste organ have godkendt forvalterens lønpolitik« til: »Det øverste organ i forvaltere af alternative investeringsfonde skal godkende forvalterens lønpolitik«.

21. I § 22, stk. 3, ændres to steder »modtaget« til: »optjent«.

22. Efter § 27 indsættes før overskriften før § 28:

»Indberetningsordning

§ 27 a. En forvalter af alternative investeringsfonde skal have en ordning, hvor forvalterens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, begået af forvalteren af alternative investeringsfonde, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i forvalteren. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forvaltere af alternative investeringsfonde, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 27 b. En forvalter af alternative investeringsfonde må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet forvalterens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i forvalteren af alternative investeringsfonde.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

23. I § 46, stk. 1, nr. 1, ændres »der gennemfører direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut« til: »der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

24. I § 46, stk. 1, nr. 2, ændres »reglerne, der gennemfører artikel 20 i direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag« til: »artikel 92, 95, 96 og 98 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

25. I § 155, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i medfør af loven«: », undtagen § 27 b«.

26. § 156 affattes således:

»§ 156. Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med forvaltere af alternative investeringsfonde med en tilsvarende kompetence, som bestyrelsen er tillagt i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.«

27. I § 170, stk. 5 og 6, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

28. I § 170, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 11«.

29. I § 170, stk. 7, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 11«.

30. I § 170, stk. 7, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 11, andre myndigheder, der medvirker ved en forvalter af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.

31. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.

14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver under, forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.«

Nr. 13-16 bliver herefter nr. 15-18.

32. I § 170, stk. 7, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

33. § 170, stk. 7, nr. 16, der bliver nr. 18, ophæves.

Nr. 17-19 bliver herefter nr. 18-20.

34. I § 170, stk. 7, nr. 19, der bliver nr. 20, indsættes efter »procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger«.

35. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 20, som nye numre:

»21) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.

22) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11.

23) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 11.«

Nr. 20 bliver herefter nr. 24.

36. I § 170, stk. 7, nr. 20, der bliver nr. 24, indsættes efter »procedurer,«: »institutioner der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger«.

37. I § 170, stk. 7, indsættes efter nr. 20, der bliver nr. 24, som nye numre:

»25) Organer i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for forvaltere af alternative investeringsfonde samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.

26) Organer i tredjelande, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 10 og 11.

27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i tredjelande, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved forvaltere af alternative investeringsfondes likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. dog stk. 10 og 11.«

38. I § 170, stk. 9, ændres »stk. 7, nr. 18, 2. pkt.« til: »stk. 7, nr. 19, 2. pkt.«

39. I § 170, stk. 10, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 24-27,«.

40. I § 170, stk. 11, ændres »stk. 7, nr. 20,« til: »stk. 7, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 21-23 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 23 og 27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«

41. § 171, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en forvalter af alternative investeringsfonde under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af forvalterens navn, jf. dog stk. 4.«

42. I § 171, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

43. I § 171, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 156, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 156, jf. § 345, stk. 7, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

44. I § 171 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

45. I § 171, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

46. I § 171, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

47. I § 171, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 eller 2« til: »stk. 1-3«.

48. I § 171, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

49. Efter § 172 indsættes:

»§ 172 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en forvalter af alternative investeringsfonde eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 170, stk. 7.

Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

50. I § 190, stk. 2, ændres »§ 20, stk. 1-7 og 9,« til: »§ 20, stk. 1-9,«, »stk. 3 og 4« ændres til: »stk. 3-5«, efter »§ 22, stk. 1-3,« indsættes: »§ 27 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til: »stk. 3, 1.-7. pkt.«.

51. I § 190, stk. 4, ændres »§ 16, stk. 8 og 9« til: »§ 16, stk. 8-10«, og »§ 20, stk. 11« ændres til: »§ 20, stk. 11 og 12«.

§ 5

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 24 a indsættes:

»§ 24 b. En firmapensionskasse skal have en ordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af firmapensionskassen, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i firmapensionskassen. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for firmapensionskasser, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter firmapensionskassen har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 24 c. En firmapensionskasse må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet firmapensionskassens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i firmapensionskassen.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 65, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i medfør af loven«: », undtagen § 24 c,«.

3. I § 65, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2,« ændres til: »§ 345, stk. 7,«.

4. I § 66 a, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

5. I § 66 a, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 12«.

6. I § 66 a, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 12«.

7. I § 66 a, stk. 6, nr. 11, ændres »Skifteretten« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12,«.

8. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

14) Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 13-15 bliver herefter nr. 15-17.

9. I § 66 a, stk. 6, nr. 13, der bliver nr. 15, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

10. I § 66 a, stk. 6, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«.

11. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nye numre:

»18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

19) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.

20) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 16-19 bliver herefter nr. 21-24.

12. I § 66 a, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 24, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til: »stk. 11 og 12«.

13. I § 66 a, stk. 6, indsættes efter nr. 19, der bliver nr. 24, som nye numre:

»25) Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved firmapensionskassers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af firmapensionskassers regnskaber, jf. dog stk. 11 og 12.

26) Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11 og 12.

27) Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for firmapensionskasser, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for firmapensionskasser jf. dog stk. 11 og 12.«

Nr. 20 bliver herefter nr. 28.

14. § 66 a, stk. 6, nr. 20, der bliver nr. 28, ophæves.

15. I § 66 a, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 18,« til: »stk. 6, nr. 23,«.

16. I § 66 a, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 24-27,«.

17. I § 66 a, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 19,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 11, 13, 14, 18-20 og 24-27,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 14, 20 og 27, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«

18. § 66 c, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en firmapensionskasse under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af firmapensionskassens navn, jf. dog stk. 4.«

19. I § 66 c, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

20. I § 66 c, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

21. I § 66 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 65, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

22. I § 66 c, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

23. I § 66 c, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

24. I § 66 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

25. I § 66 c, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

26. Efter § 66 e indsættes:

»§ 66 f. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en firmapensionskasse eller person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 66 a, stk. 6.

Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

27. I § 71, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 24 a, stk. 1-4,«: »§ 24 b, stk. 1,«, og »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,« ændres til: »§ 66 c, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.

§ 6

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 13. august 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 34 a, stk. 6, ændres »stk. 3, nr. 9 og 10,« til: »stk. 3, nr. 6-10,«.

§ 7

I lov nr. 597 af 12. juni 2013 om investeringsforeninger m.v. foretages følgende ændringer:

1. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:

»Indberetningsordning

§ 63 a. En investeringsforening og en SIKAV skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af investeringsforeningen eller SIKAV’en, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i investeringsforeningen eller SIKAV’en. Indberetninger skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for investeringsforeninger og SIKAV’er, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 63 b. En investeringsforening og en SIKAV må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet investeringsforeningens eller SIKAV’ens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i investeringsforeningen eller SIKAV’en.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 161, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 60, stk. 1 og 2«: », og § 63 b«.

3. I § 162 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til »bestyrelsen«.

4. I § 175, stk. 5, indsættes efter »konkurs«: »eller trådt i likvidation«.

5. I § 175, stk. 6, nr. 6, indsættes efter »Folketinget«: », jf. dog stk. 12«.

6. I § 175, stk. 6, nr. 7, indsættes efter »undersøgelseskommissioner«: », jf. dog stk. 12«.

7. I § 175, stk. 6, nr. 11, ændres »Kurator, skifteretten og myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer« til: »Skifteretten, jf. dog stk. 12, andre myndigheder, der medvirker ved den danske UCITS’ eller en afdelings likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator«.

8. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 11 som nye numre:

»12) Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen når videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, samt Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet og Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

13) Sagkyndige som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisortilsynet, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder-, investor- eller forsikringsgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtagerne har behov for oplysningerne til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 12-14 bliver herefter nr. 14-16.

9. I § 175, stk. 6, nr. 12, der bliver nr. 14, ændres »udenlandske centralbanker« til: »centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«, og efter »pengepolitisk myndighed« indsættes: »samt offentlige myndigheder, som overvåger betalingssystemerne i Danmark og andre lande inden for Den Europæiske Union, eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område«.

10. I § 175, stk. 6, nr. 14, der bliver nr. 16, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger,«.

11. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 14, der bliver nr. 16, som nye numre:

»17) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.

18) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 12.

19) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver, jf. dog stk. 12.«

Nr. 15-18 bliver herefter nr. 20-23.

12. I § 175, stk. 6, nr. 18, der bliver nr. 23, ændres »kapitalmarkederne og« til: »de finansielle markeder, myndigheder og organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller organer som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger, organer der forvalter indskydergarantiordninger og investorgarantiordninger,«, og »stk. 10 og 11« ændres til: »stk. 11 og 12«.

13. I § 175, stk. 6, indsættes efter nr. 18, der bliver nr. 23, som nye numre:

»24) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, jf. dog stk. 11 og 12.

25) Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 11 og 12.

26) Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, myndigheder som er ansvarlige for at føre tilsyn med indskydergarantiordninger oprettet ved aftale eller lov som omhandlet i direktiv 94/19/EU om indskudsgarantiordninger, samt myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af regnskaber for en dansk UCITS eller en afdeling heraf, jf. dog stk. 11 og 12.«

Nr. 19 bliver herefter nr. 27.

14. § 175, stk. 6, nr. 19, der bliver nr. 27, ophæves.

15. I § 175, stk. 8, ændres »stk. 6, nr. 16,« til »stk. 6, nr. 21,«.

16. I § 175, stk. 11, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr. 23-26,«.

17. I § 175, stk. 12, ændres »stk. 6, nr. 17,« til: »stk. 6, nr. 6, 7, 11-13, 17-19 og 23-26,«, og som 2. pkt. indsættes: »Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 6, nr. 13, 19 og 26, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet oplysningerne, hvilke sagkyndige, som oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.«

18. Efter § 175 indsættes:

»§ 175 a. Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en investeringsforening, en SIKAV eller en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 175, stk. 6.

Stk. 3. Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.«

19. § 176, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’ navn, jf. dog stk. 4.«

20. I § 176, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

21. I § 176, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 161, stk. 1, 5. pkt., og § 162, jf. § 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

22. I § 176 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 162, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

23. I § 176, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

24. I § 176, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

25. I § 176, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

26. I § 176, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

27. I § 190, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 63, stk. 1 og 2,«: »63 a, stk. 1,«, og »stk. 2, 1.-7. pkt., og stk. 4« ændres til: »stk. 3, 1.-7. pkt., og stk. 5«.

§ 8

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 333 af 20. marts 2013, som ændret ved lov nr. 597 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 615 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 197 ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.

2. § 211, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en dansk UCITS, specialforening, hedgeforening, professionel forening eller fåmandsforening under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den danske UCITS’, specialforeningens, hedgeforeningens, den professionelle forenings eller fåmandsforeningens navn, jf. dog stk. 4.«

3. I § 211, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

4. I § 211, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 196, stk. 1, 5. pkt., og § 197, jf. § 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 6« og »stk. 3« til: »stk. 4«.

5. I § 211 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 197, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

6. I § 211, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

7. I § 211, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside.«

8. I § 211, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

9. I § 211, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2« ændres til: »stk. 1-3«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

10. I § 221, stk. 1, 2. pkt., ændres »stk. 2, 1.-7. pkt.,« til: »stk. 3, 1.-7. pkt.,«.

§ 9

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 886 af 8. august 2011, som ændret ved § 41 i lov nr. 1231 af 18. december 2012 og § 10 i lov nr. 1287 af 19. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 2 d, stk. 1, affattes således:

»Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ved udstedelse af særligt dækkede obligationer mod lån sikret ved pant i skibe skal registreringen ske i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed. Instituttet kan også yde byggelån til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib men mod sikkerhed i de i 1. pkt. nævnte aktivtyper.«

2. I § 2 d, stk. 2, udgår to gange »til enhver tid«, og »mindst« udgår.

3. I § 2 i, stk. 1, 1. pkt., udgår »mindst« og »straks«.

4. I § 2 i, stk. 1, 2. pkt., og § 2 j, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 152 c, stk. 1, nr. 2-7, i lov om finansiel virksomhed« til: »artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

5. § 2 i, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

6. § 5, stk. 1 og 2, affattes således:

»Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om,

1) redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning,

2) ejerforhold, ledelse, styring og indretning af virksomheden, herunder en indberetningsordning vedrørende overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, samt aflønning,

3) videregivelse af fortrolige oplysninger,

4) sikkerheder, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og flådepant,

5) kapitalforhold, solvens og koncernforhold,

6) midlernes anbringelse og likviditet,

7) regnskab og revision,

8) kapitalcentre,

9) sammenlægning, ophør og krisehåndtering, og

10) indberetninger.

Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte, at bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber samt regler fastsat i medfør af disse love og forordningen, skal finde tilsvarende anvendelse for instituttet, vedrørende de i stk. 1, nr. 1-10, nævnte forhold.«

7. I § 5, stk. 3, nr. 5, ændres »jf. § 152 c, stk. 1,« til: »jf. § 2 d, stk. 1,«.

8. §§ 7 og 8 ophæves.

9. I § 10, 1. og 2. pkt., udgår »senere«.

10. I § 11, stk. 1, ændres »Et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10,« til: »Instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.

11. I § 12, stk. 1, ændres »et aktieselskab, jf. § 7, stk. 1, eller § 10,« til: »instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10,«.

12. § 13 affattes således:

»§ 13. Formålet for Den Danske Maritime Fond skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.

Stk. 2. I tilfælde af opløsning af Den Danske Maritime Fond skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.

Stk. 3. Den Danske Maritime Fond ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af erhvervs- og vækstministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for Den Danske Maritime Fond.«

§ 10

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 1065 af 22. august 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. En forsikringsmæglervirksomhed skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af forsikringsmæglervirksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i forsikringsmæglervirksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for forsikringsmæglervirksomheder, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 18 b. En forsikringsmæglervirksomhed må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i forsikringsmæglervirksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »der er udstedt i medfør af loven«: », undtagen § 18 b,«.

3. I § 44, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

4. I § 49, stk. 1, ændres »§ 354 og § 356« til: »§§ 354, 354 g og 356«.

5. § 49 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 44, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

6. I § 49 a, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

7. I § 49 a, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

8. I § 49 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner i henhold til denne lovs § 44, stk. 2, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 49 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

10. I § 49 a, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

11. I § 49 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

12. I § 49 a, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.« til: »stk. 4, 1. pkt.«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

13. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 18,«: »§ 18 a, stk. 1,«, og »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.,« ændres til: »§ 49 a, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,«.

§ 11

I lov om betalingstjenester og elektroniske penge, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 26. april 2011, som senest ændret ved § 23 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. Et betalingsinstitut skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn, med begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for betalingsinstitutter, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 18 b. Et betalingsinstitut må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn med, til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 39 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder tilsvarende anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

3. I § 39 h ændres »18, 19 og 19 a« til: »18-19 a,«.

4. I § 39 r indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. §§ 18 a og 18 b finder anvendelse for virksomheder med begrænset tilladelse.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5. I § 86, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter », der er udstedt i medfør heraf,«: »undtagen § 18 b,«.

6. I § 86, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.

7. Efter § 92 indsættes:

»§ 92 a. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af denne lov, regler udstedt i medfør heraf og bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger for de områder af loven, som Finanstilsynet fører tilsyn, med til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 18 a«

8. § 93, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

9. I § 93, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

10. I § 93, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

11. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 86, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

12. I § 93, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

13. I § 93, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

14. I § 93, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

15. I § 93, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

16. I § 107, stk. 2, indsættes efter »§ 18, stk. 3,«: »§ 18 a, stk. 1,« og »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 2, 1.-7. pkt.« ændres til: »§ 93, stk. 1, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.«.

§ 12

I lov nr. 599 af 12. juni 2013 om finansielle rådgivere foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

Indberetningsordning

§ 10 a. En finansiel rådgiver skal have en ordning, hvor virksomhedens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for finansielle rådgivere, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 10 b. En finansiel rådgiver må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 11, stk. 1, indsættes efter »heraf«: », undtagen § 10 b«.

3. I § 11, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.

4. I § 17 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.

5. § 18, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en finansiel rådgiver under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af den finansielle rådgivers navn, jf. dog stk. 4.«

6. I § 18, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

7. I § 18, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 4«.

8. I § 18 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 11, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en rådgiver, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af rådgiverens navn, jf. dog stk. 4.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

9. I § 18, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

10. I § 18, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører en rådgiver, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

11. I § 18, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«.

12. I § 18, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 4, 1. pkt.,«, »stk. 1 eller 2,« ændres til: »stk. 1-3,«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

13. I § 26, stk. 2, indsættes efter »§§ 8-10«: », § 10 a, stk. 1,«, og »§ 18, stk. 1 og 2« ændres til: »§ 18, stk. 1 og 3«.

§ 13

I lov nr. 697 af 25. juni 2010 om pantebrevsselskaber, som ændret ved § 42 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 13 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og ved § 28 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Et pantebrevsselskab skal have en ordning, hvor selskabets ansatte i pantebrevsselskabet via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af pantebrevsselskabet, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i pantebrevsselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for pantebrevsselskaber, som beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter selskabet har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 5 b. Et pantebrevsselskab må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet pantebrevsselskabets overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i selskabet.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 12, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Finanstilsynet påser ikke overholdelsen af § 5 b.«

3. I § 12, stk. 3, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.

4. I § 13 indsættes efter »§§ 354«: », 354 g«.

5. § 15, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

»Stk. 2. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 3, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til et pantebrevsselskab under tilsyn skal offentliggøres med angivelse af pantebrevsselskabets navn, jf. dog stk. 5.«

6. I § 15, stk. 2, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 8. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

7. I § 15, stk. 2, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6«, og »stk. 3« ændres til: »stk. 5«.

8. I § 15 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 12, stk. 3, jf. § 345, stk. 7, nr. 4 og 6, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der ikke er under tilsyn, skal offentliggøres med angivelse af virksomhedens navn, jf. dog stk. 5.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

9. I § 15, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.

10. I § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 10. pkt.:

»Offentliggørelse efter 1. og 2. pkt., som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal alene ske på Finanstilsynets hjemmeside.«

11. I § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

12. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4, 1. pkt.,« til: »stk. 5, 1. pkt.,«, »stk. 2 eller 3« ændres til: »stk. 2-4«, og »tilsynsreaktionen« ændres til: »reaktionen«.

13. I § 22, stk. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 5,«: »§ 5 a, stk. 1,«, og »§ 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 3, 1.-7. pkt.,« ændres til: »og § 15, stk. 2, 1.-5. pkt., og stk. 4, 1.-7. pkt.,«.

§ 14

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 c, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en skriftlig lønpolitik«.

2. § 5 e ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 5 e. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for indholdet af den i § 4 c, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik, og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn samt fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

§ 5 f. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal have en ordning, hvor fondens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

§ 5 g. Lønmodtagernes Dyrtidsfond må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

3. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 b og 5 c« til: »§§ 5 b, 5 c og 5 g«.

4. I § 10, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

5. I § 10 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 5 f.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. § 10 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 10, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. dog stk. 3.«

7. I § 10 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

8. I § 10 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«.

9. I § 10 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10. I § 14 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »§ 5 f, stk. 1,«.

§ 15

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 b, stk. 1, nr. 9, ændres »en lønpolitik og -praksis« til: »en skriftlig lønpolitik«.

2. § 24 f ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 24 f. Erhvervs- og vækstministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler for indholdet af den i § 23 b, stk. 1, nr. 9, nævnte aflønningspolitik og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions pligt til at offentliggøre oplysninger vedrørende Finanstilsynets tilsyn samt fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

§ 24 g. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

§ 24 h. Arbejdsmarkedets Tillægspension må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

3. I § 27, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kapitlerne 6, 7 a og 8«: », undtagen § 24 h«.

4. I § 27, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

5. I § 27 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet finder tilsvarende anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter § 24 g.«

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

6. § 27 g, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 27, stk. 2, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til Arbejdsmarkedets Tillægspension skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 3.«

7. I § 27 g, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

8. I § 27 g, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«.

9. I § 27 g, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

10. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§ 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8,«: »24 g, stk. 1,«.

§ 16

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 472 af 13. maj 2013, § 8 i lov nr. 615 af 12. juni 2013 og ved § 5 i lov nr. 639 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 63 a indsættes før overskriften før § 64:

»Indberetningsordning

§ 63 b. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have en ordning, hvor deres ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i virksomheden. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.

Stk. 2. Ordningen i stk. 1 kan etableres via kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Stk. 1 finder alene anvendelse for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beskæftiger flere end 5 ansatte. Ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 måneder efter virksomheden har ansat den sjette ansatte.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, dispensere fra kravet i stk. 1.

§ 63 c. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring må ikke udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden.

Stk. 2. Ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven. Godtgørelsen fastsættes under hensyn til den ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte.«

2. I § 71, stk. 1, ændres »§§ 63-70 e« til: »§§ 63, 63 a, 63 b og 64-70 c«.

3. I § 71, stk. 2, ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, »rådet« ændres til: »bestyrelsen«, og »§ 345, stk. 2« ændres til: »§ 345, stk. 7«.

4. I § 71, stk. 10, indsættes som 2. pkt.:

»Overtrædelse af § 63 b, stk. 1, straffes med bøde.«

5. I § 76 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. § 354 g i lov om finansiel virksomhed om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet, finder anvendelse på oplysninger, som en person har indberettet efter 63 b.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. § 76 b, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Reaktioner givet i henhold til denne lovs § 71, stk. 2, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 7, nr. 4, eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse skal offentliggøres, og det skal af offentliggørelsen fremgå, at reaktionen vedrører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. dog stk. 3.«

7. I § 76 b, stk. 1, ændres i 2., 3. og to steder i 4. pkt. »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«, i 3. pkt. ændres »tilsynsreaktion« til: »reaktion«, og i 7. pkt. ændres »Tilsynsreaktioner« til: »Reaktioner«.

8. I § 76 b, stk. 1, 8. pkt., ændres »§ 345, stk. 2, nr. 3,« til: »§ 345, stk. 7, nr. 6,«.

9. I § 76 b, stk. 4, ændres »tilsynsreaktionen« til: »reaktionen«.

§ 17

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1367 af 10. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 159 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«, og »rådet« ændres til: »bestyrelsen«.

§ 18

I lov om finansiel stabilitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 15. september 2009, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 721 af 25. juni 2010, § 2 i lov nr. 619 af 14. juni 2011, § 16 i lov nr. 1287 af 19. december 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 1613 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, ændres »§§ 170, 171 og 175 a« til: »§§ 170 og 175 a«.

2. I § 16 e, stk. 2, 3. pkt., § 16 l, stk. 1, 1. pkt., § 16 n, stk. 1, og § 16 n, stk. 3, 2. pkt., ændres »kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed« til: »kapitalkravene i afsnit V og IX i lov om finansiel virksomhed og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

3. § 16 g, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Aktie-, garanti- og andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, overtages ikke.«

§ 19

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 6 B, stk. 1, ændres »såfremt følgende betingelser er opfyldt« til: »uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden bortfalder, og følgende betingelser er opfyldt«.

2. I § 6 B, stk. 1, nr. 2, ændres »artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000« til: »artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber«.

3. § 6 B, stk. 1, nr. 3, ophæves.

4. I § 6 B, stk. 2, udgår »nr. 1-3,«.

§ 20

I kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 5 og 6, udgår »nr. 1-3,«.

§ 21

I lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v., (Konsekvensrettelser i lyset af lov om investeringsforeninger m.v.), foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 1, 40 og 41, ophæves.

2. I § 9, stk. 2, ændres »§ 1, nr. 1-41,« til: »§ 1, nr. 2-39,«.

3. I § 11, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »§ 141, stk. 1« til: »§ 126 a, stk. 6,«, og i 1. pkt. udgår »jf. § 1, nr. 41«.

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. april 2014.

Stk. 3. § 1, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.

Stk. 4. § 1, nr. 65, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttrædelsestidspunktet for § 75 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 37, for § 1, nr. 129, for § 344 a i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 130, for § 11 a i lov om værdipapirhandel, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 27 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 22, § 24 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1, § 63 a i lov om investeringsforeninger m.v., som affattet ved denne lovs § 7, nr. 1, § 18 a i lov om forsikringsformidling, som affattet ved denne lovs § 10, nr. 1, § 18 a i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1, § 10 a i lov om finansielle rådgivere, som affattet ved denne lovs § 12, nr. 1, § 5 a i lov om pantebrevsselskaber, som affattet ved den lovs § 13, nr. 1, § 5 f i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som affattet ved denne lovs § 14, nr. 2, § 24 g i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som affattet ved denne lovs § 15, nr. 2, og for § 63 b i lov om Arbejdsskadesikring, som affattet ved denne lovs § 16, nr. 1. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 6. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 18. Erhvervs- og vækstministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelsen træder i kraft for Færøerne og Grønland på forskellige tidspunkter.

Stk. 7. § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 38, finder alene anvendelse på finansielle virksomheders, finansielle holdingvirksomheders og forsikringsholdingvirksomheders aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 20, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., som affattet ved denne lovs § 4, nr. 10, finder alene anvendelse på forvaltere af alternative investeringsfondes aftaler, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 9. § 313 i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 126, har virkning fra den 1. juli 2014.

Stk. 10. Finanstilsynets bestyrelse, jf. § 1, nr. 50, udpeges første gang den 1. juli 2014. Indtil den 1. juli 2014 finder de hidtil gældende regler om Det Finansielle Råd anvendelse.

Stk. 11. Lovforslaget §§ 19 og 20 har virkning for gæld optaget den 1. juli 2010 eller senere.

§ 23

Stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen, jf. § 125 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65, fastsættes i perioden fra 1. januar 2015 til 31. december 2015 til 0 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0,625 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,25 pct. af den samlede risikoeksponering. Fra 1. januar 2018 til 31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 1,875 pct. af den samlede risikoeksponering.

Stk. 2. Den kontracykliske buffersats, jf. § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved § 1, nr. 65, kan i 2015 fastsættes op til 0,5 pct., i 2016 fastsættes op til 1,0 pct., i 2017 fastsættes op til 1,5 pct., i 2018 fastsættes op til 2,0 pct. og i 2019 fastsættes op til 2,5 pct.

Stk. 3. Bestyrelsesmedlemmer, der på det tidspunkt, hvorfra lovforslagets § 1, nr. 126, jf. det foreslåede § 313 i lov om finansiel virksomhed, har virkning, besidder flere direktør- eller bestyrelsesposter end tilladt efter bestemmelsen, kan fortsat besidde disse direktør- og bestyrelsesposter indtil udløbet af det bestyrelseshverv, som indebærer, at bestyrelsesmedlemmet omfattes af § 313, stk. 1.

Stk. 4. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der senest den 30. juni 2014 udpeges som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. § 308, i lov om finansiel virksomhed, skal opfylde SIFI-bufferkravene, jf. § 125 h, jf. § 125 a, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 65, fra den 1. januar 2015. Fristen i 1. pkt. gælder tilsvarende for de pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der i medfør af § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er pålagt det samme procentvise SIFI-bufferkrav på individuelt niveau, som gælder på konsolideret grundlag for det udpegede systemisk vigtige finansielle institut (SIFI).

Stk. 5. § 1, nr. 49, finder alene anvendelse på årsrapporter vedrørende regnskabsår, der begynder 1. januar 2014 eller senere.

Stk. 6. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), der er udpeget af Finanstilsynet i henhold til § 310, skal inden den 1. juli 2014 rapportere følgende til Kommissionen for hver medlemsstat og tredjeland, hvori det er etableret:

1) Resultat før skat.

2) Skat af resultatet.

3) Modtagne offentlige tilskud.

§ 24

Stk. 1. §§ 1-17 og 19-21 gælder ikke for Færøerne, men §§ 1, 2, 4, 6-9, 11-13,og 21 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 2. §§ 1, 2, 4-17 og 19-21 gælder ikke for Grønland, men §§ 1, 2, 4-13, 17 og 21 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

       
Almindelige bemærkninger
       
Indholdsfortegnelse
       
1.
Indledning
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
SIFI identifikation
 
2.2.
Definition af fondsmæglerselskab I
 
2.3.
Tilladelser
   
2.3.1.
Tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed
   
2.3.2.
Inddragelse af tilladelse
 
2.4.
Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder i forenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber
 
2.5.
Kapitalkrav
   
2.5.1.
Definition af kapitalkrav
   
2.5.2.
Krav til startkapital for penge- og realkreditinstitutter
   
2.5.3.
Opgørelse af basiskapital (kapitalgrundlaget)
   
2.5.4.
Opgørelse af det individuelle solvensbehov (ICAAP)
   
2.5.5.
Solvens for penge- og realkreditinstitutter
   
2.5.6.
Kapitalkrav for fondsmæglerselskaber
   
2.5.7.
Kapitalkrav for investeringsforvaltningsselskaber
   
2.5.8.
Egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget (basiskapitalen)
   
2.5.9.
Kapitaldækning af puljeaktiver
   
2.5.10.
Undtagelse for fradrag for puljemidler ved opgørelse af kapitalgrundlaget
   
2.5.11.
Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskabers anbringelse af midler
   
2.5.12.
Kapitalbuffere
   
2.5.13.
Mulighed for at udstede egentlig kernekapital med differentierede, herunder ingen, stemmerettigheder i garantsparekasser
   
2.5.14.
Tilsyn med tilladelse til at benytte interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne tilladelser
   
2.5.15.
Risikovægtede poster (den samlede risikoeksponering)
   
2.5.16.
Interne ratings af kunder til kapitaldækningsformål (IRB) samt opgørelse ifølge standardmetoden og kreditrisikoreduktion
   
2.5.17.
Regler om store eksponeringer m.v.
   
2.5.18.
Ændring af henvisning vedrørende regler om eksponeringer
 
2.6.
Likviditet
   
2.6.1.
Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter
   
2.6.2.
Indførelsen af nye generelle likviditetskrav og ophævelse af § 152 likviditetskravet og § 153 placerings kravet
   
2.6.3.
Likviditetskrav for fondsmæglerselskaber
   
2.6.4.
Indførelsen af likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)
 
2.7.
Virksomhedsledelse
   
2.7.1.
Aflønningsregler
   
2.7.2.
Nomineringsudvalg og begrænsning på antal ledelsesposter
   
2.7.3.
Risikoudvalg
   
2.7.4.
Whistleblowerordninger
   
2.7.5.
Forbud mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af indberetning af overtrædelser til Finanstilsynet eller til whistleblowerordninger i virksomhederne
 
2.8.
Filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser
 
2.9.
Offentliggørelse
   
2.9.1.
Offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt juridiske og fysiske personer
   
2.9.2.
Finanstilsynets offentliggørelse af resultaterne af pengeinstitutters, realkreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers stresstests
 
2.10.
Genopretningsplaner
 
2.11.
Tilsyn
   
2.11.1.
Finanstilsynets bestyrelse
   
2.11.2.
Tilsyn med tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af tilladelse
   
2.11.3.
Forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet
   
2.11.4.
Samordning af tilsynspraksis
   
2.11.5.
Tavshedspligtbestemmelsen
 
2.12.
Oplysningsforpligtelser
 
2.13.
Koncernregler og konsolidering
 
2.14.
Øvrig lovgivning
   
2.14.1.
Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
   
2.14.2.
Udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer
   
2.14.3.
Lov om et skibsfinansieringsinstitut
   
2.14.4.
Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt
3.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Administrative konsekvenser for borgerne
7.
Miljømæssige konsekvenser
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.
Sammenfattende skema
       

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt »CRD IV«), og gennemføre de lovændringer, der er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt »CRR«).

CRD IV og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en øget harmonisering og implementerer desuden Basel-komitéens samlede internationale reformtiltag (Basel III), der skal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i banksektoren, i den europæiske finansielle lovgivning.

Reglerne i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og i direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag videreføres i stort omfang, men af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af bestemmelserne i medlemslandene er de blevet samlet i CRD IV og CRR. CRD IV og CRR bygger desuden på Basel-komitéens anbefalinger fra december 2010 og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse i Danmark. En stabil finansiel sektor styrker tilliden til dansk økonomi og kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på konkurrencedygtige vilkår.

Den danske finansielle sektor er i dag generelt sund og stabil. Der er i de senere år taget en række initiativer til at styrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen. Den styrkede regulering har bidraget til at genoprette tilliden til den danske finansielle sektor. Det er imidlertid nødvendigt med yderligere tiltag, der kan understøtte den finansielle stabilitet og mindske risikoen for fremtidige kriser.

Det foreslås derfor at indføre særlig regulering af de såkaldte systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Der er særlige risici forbundet med systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), da disse institutter er så store, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis de kommer i problemer. Der er derfor behov for, at der fastsættes skrappere krav til systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) end til andre institutter.

Lovforslaget er baseret på den politiske aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, som blev indgået den 10. oktober 2013. Med lovforslaget fastsættes reglerne for identifikation af og krav til danske SIFIer.

2. Lovforslagets indhold

2.1. SIFI identifikation

2.1.1. Gældende ret

Der har ikke tidligere været udformet særlige regler for systemisk vigtige finansielle institutter.

2.1.2. Baggrunden for forslaget

I forlængelse af den finansielle krise har G20 igangsat et arbejde i regi af Financial Stability Board (FSB) og Basel Committee on Banking Supervision (BCBS) for at udvikle et fælles internationalt regelsæt for SIFIer. Det nye regelsæt skal bidrage til at mindske risikoen for, at SIFIer fremadrettet kommer i problemer samt til at sikre, at SIFIer, der måtte komme i problemer, så vidt muligt kan håndteres, uden at staten skal bære omkostningerne til håndteringen af instituttet. På den baggrund har FSB og BCBS udarbejdet internationale standarder for krav til og krisehåndtering af både globale SIFIer og nationale SIFIer.

Et SIFI er et penge- eller realkreditinstitut, der er så stort, at det kan have vidtrækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt, hvis det kommer i problemer. Da der derfor er særlige risici forbundet med SIFIer, er der behov for, at der identificeres SIFIer i Danmark og fastsættes skrappere krav til disse institutter end til andre institutter.

Lovforslaget har til formål at begrænse risikoen for, at et systemisk vigtigt finansielt institut kommer i vanskeligheder og begrænse omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevel bliver tilfældet. Lovforslaget har dermed til formål at understøtte den finansielle stabilitet ved at sikre, at institutterne er modstandsdygtige under selv alvorlig stress.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget skal Finanstilsynet udpege pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). Ved udpegningen indgår følgende tre kvantitative indikatorer for penge- og realkreditinstitutter: Instituttets balance i procent af bruttonationalproduktet (BNP), instituttets udlån i procent af penge- og realkreditinstitutternes samlede udlån i Danmark og instituttets indlån i procent af pengeinstitutternes samlede indlån i Danmark. Lovforslagets bestemmelser om identifikation af SIFIer kan også sættes i kraft på Færøerne og Grønland, hvor bestemmelserne skal tilpasses de lokale forhold.

De færøske og grønlandske finansielle sektorer har en anden struktur end den danske. Der er færre institutter, og dermed vil selv et mindre institut ofte have en relativ stor andel af f.eks. udlånet. Et mindre instituts udlånskapacitet på Færøerne og Grønland vil formodentlig lettere kunne erstattes eller overtages end et større dansk institut, og de absolut set mindre institutter vil også lettere kunne krisehåndteres.

På den baggrund skal grænseværdierne for identifikation af SIFIer være væsentligt højere for færøske og grønlandske institutter.

Kravene for identifikation af færøske og grønlandske SIFIer i den kongelige anordning skal derfor justeres med en faktor fastsat på baggrund af den lokale finansielle sektors balance set i forhold til lokalt BNP set i forhold til den tilsvarende danske. Den samlede færøske banksektors balance svarer p.t. til ca. 200 pct. af færøsk BNP. Den samlede grønlandske banksektors balance svarer til ca. 40 pct. af grønlandsk BNP. Den danske banksektors samlede balance svarer til ca. 400 pct. af dansk BNP.

Det betyder således, at grænseværdierne for, at færøske og grønlandske institutter udpeges som SIFIer med de nuværende data i udgangspunktet vil skulle justeres med henholdsvis en faktor 2 og 10, da den danske banksektor er dobbelt så stor som den færøske og 10 gange så stor som den grønlandske set i forhold til lokalt BNP.

En justering med en faktor 10 på Grønland giver meget høje grænseværdier. Det betyder ikke noget for identifikationen på nuværende tidspunkt, da en meget stor andel af ind- og udlån på Grønland i dag er koncentreret hos et institut. I tilfælde af, at den grønlandske banksektor bliver mere diversificeret, så bør banker, der får ca. en tredjedel af det lokale ind- eller udlån, udpeges som SIFI. Der skal derfor indføres en nedre grænse i forbindelse med implementering af lovforslaget på Grønland, således at institutter, der får en andel på 30 pct. af ind- eller udlånet på Grønland, under alle omstændigheder vil blive udpeget til SIFIer.

I lovforslaget gives bemyndigelse til at udstede en bekendtgørelse, som nærmere fastsætter, hvordan de tre indikatorer præcist skal opgøres, herunder om opgørelsen skal ske på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret grundlag.

Lovforslaget indeholder også bestemmelser som giver Finanstilsynet mulighed for at udpege globale systemiske finansielle institutter. Disse bestemmelser implementerer bestemmelser i CRD IV. I Danmark er der ikke udsigt til, at der vil blive udpeget G-SIFIer.

2.2. Definition af fondsmæglerselskab I

2.2.1 Gældende ret

I henhold til gældende ret er det udgangspunktet, at samtlige fondsmæglerselskaber er underlagt de samme bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Der er dog forskel på, hvilke minimumskapitalkrav, fondsmæglerselskaberne skal opfylde, idet størrelsen af kapitalkravene afhænger af, hvilke tjenesteydelser selskaberne har tilladelse til. CRD IV indeholder såvel en definition af investeringsselskab som materielle regler vedrørende investeringsselskaber. Begrebet investeringsselskab bruges i gældende ret kun for udenlandske investeringsselskaber, hvorimod danske investeringsselskaber i gældende ret benævnes fondsmæglerselskaber.

2.2.2. Baggrunden for forslaget

Lovforslaget skaber det retlige grundlag for at implementere regler i CRD IV om investeringsselskaber, herunder muliggør en sondring mellem reglerne om investeringsselskaber i CRD IV og MiFID.

Definitionen af investeringsselskab i CRR og CRD IV er ikke identisk med definitionen af investeringsselskab i MiFID. Lov om finansiel virksomhed implementerer såvel CRD IV som MiFID. Da definitionen af investeringsselskab i CRD IV ikke omfatter samtlige selskaber med tilladelse som fondsmæglerselskaber i henhold til § 9, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, er der behov for på særskilte områder, at kunne afgrænse lov om finansiel virksomheds rækkevidde, hvorfor det foreslås at indføre en ny definition med betegnelsen fondsmæglerselskab I, som udskiller de fondsmæglerselskaber, som kun er omfattet af CRD IV.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at fortsætte den hidtidige praksis, hvorefter begrebet investeringsselskab kun bruges for udenlandske investeringsselskaber, og hvor danske investeringsselskaber benævnes fondsmæglerselskaber. Det foreslås endvidere, at der indføres en ny definition i lov om finansiel virksomhed, som afgrænser de typer fondsmæglerselskaber, der er omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRD IV.

Fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udøve en eller flere af aktiviteterne: forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter og opbevaring og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirksomhed, og fondsmæglerselskaber som opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som kan komme i gældsforhold til deres kunder, er omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRD IV. Det foreslås, at et sådant fondsmæglerselskab i lov om finansiel virksomhed defineres som »fondsmæglerselskab I«. Denne definition anvendes i de bestemmelser, der implementerer bestemmelser fra CRD IV, som alene gælder for selskaber omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRD IV.

2.3. Tilladelser

2.3.1. Tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed

2.3.1.1. Gældende ret

De gældende regler i kapitel 3 i lov om finansiel virksomhed vedrørende adgang til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed er en implementering af den gældende EU-regulering om kreditinstitutter på området, direktiv 2006/48/EF med senere ændringer. Reglerne i direktiv 2006/48/EF med senere ændringer videreføres med enkelte ændringer i CRD IV.

2.3.1.2. Baggrunden for forslaget

Implementeringen af CRD IV giver anledning til enkelte ændringer vedrørende kravene, der skal opfyldes for at få tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitutvirksomhed.

2.3.1.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget indføres krav om, at medlemmerne af bestyrelsen i den ansøgende virksomhed skal leve op til de nye krav om hæderlighed, integritet, uafhængighed og fornødne ressourcer til at varetage bestyrelseshvervet.

Forslaget indeholder et nyt krav om, at såfremt der ikke er ejere af kvalificerede ejerandele i en virksomhed, der ansøger om tilladelse til at drive penge- eller realkreditinstitut, skal virksomheden oplyse identiteten på de 20 største aktionærer. Endvidere præciseres, at ansøgningen om tilladelse til at drive finansiel virksomhed skal indeholde en driftsplan, som indeholder oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.

2.3.2. Inddragelse af tilladelse

2.3.2.1. Gældende ret

Finanstilsynet kan inddrage en finansiel virksomheds tilladelse, hvis virksomheden ikke lever op til de gældende kapitalkrav i lov om finansiel virksomhed.

2.3.2.2. Baggrunden for forslaget

Reglerne i CRD IV om inddragelse af tilladelse til at drive penge- og realkreditinstitut viderefører med enkelte tilføjelser de tilsvarende i CRD III.

2.3.2.3 Lovforslagets indhold

Lovens regler vedrørende inddragelse af tilladelser konsekvensrettes som følge af, at kapitalkravene fremover findes i CRR.

2.4. Mulighed for at udstede aktiekapital uden stemmerettigheder i forenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber.

2.4.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret, kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi for realkreditinstitutter ikke finde sted, i henhold til § 13, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2.4.2. Baggrunden for forslaget

CRR artikel 27 giver mulighed for, at institutter med anden selskabskonstruktion end aktieselskaber (gensidige selskaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapitalinstrumenter end aktier i den egentlig kernekapital. De hovedsageligt forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i Danmark kan ikke, uanset at ejerskabet har en anden selskabskonstruktion end aktieselskaber, udstede disse instrumenter på grund af instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab.

CRR artikel 28 giver imidlertid mulighed for medregning af aktier med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at muliggøre, at realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at have aktieklasser uden stemmerettigheder. De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differentieret udlodning fastsættes af EU-Kommissionen på baggrund af en gennemførelsesmæssig teknisk standard udarbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 28, stk. 5, i CRR.

2.5. Kapitalkrav

2.5.1. Definition af kapitalkrav

2.5.1.1. Gældende ret

Kapitalkrav er i gældende lovgivning defineret i § 127 i lov om finansiel virksomhed, som henviser til en række øvrige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, hvor begrebet kapitalkrav er defineret for de forskellige finansielle virksomheder.

2.5.1.2. Baggrunden for forslaget

Bestemmelsen i § 127 i lov om finansiel virksomhed anviser brugeren af loven, hvor de forskellige definitioner af kapitalkravet for de forskellige finansielle virksomheder findes i loven. Kapitalkravene for virksomheder omfattet af CRR findes dog fremadrettet i CRR, hvorfor der ikke længere kan anvendes en simpel henvisning til bestemmelser i loven. Bestemmelsen søges derfor ændret.

2.5.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget at ændre lov om finansiel virksomhed, så det gøres klart, at definitionen af kapitalkravene ikke længere kan samles til en simpel henvisning til bestemmelser i loven, men også kan følge af CRR.

2.5.2. Krav til startkapital for penge- og realkreditinstitutter

2.5.2.1. Gældende ret

Kapitel 3 i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en række krav til penge- og realkreditinstitutter. Blandt andet er det et krav, at penge- og realkreditinstitutter skal have en startkapital på 8 mio. euro, hvis man vil stifte et nyt penge- eller realkreditinstitut. Dette krav er et særegent dansk krav og er begrundet i et ønske om, at et nystartet penge- eller realkreditinstitut skal have en vis buffer ned til minimumskapitalkravet.

2.5.2.2. Baggrunden for forslaget

De danske regler foreslås ændret således, at reglerne om startkapitalens størrelse ikke er strengere end reglerne i CRD IV.

2.5.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre kravet til startkapitalens størrelse fra 8 til 5 mio. euro, således at kravet er det samme, som det der fremgår af CRD IV.

Startkapitalkravet har hidtil været højere end det minimumskapitalkrav på 5 mio. euro, der gælder umiddelbart efter tilladelsen er opnået. Dette foreslås nu ændret, således at lovens startkapitalkrav er identisk med det minimumskapitalkrav, der gælder efterfølgende.

Det skal dog bemærkes, at et penge- og realkreditinstitut imidlertid altid skal sørge for at have en tilstrækkelig kapital. Instituttets bestyrelse og direktion skal fastsætte instituttets individuelle solvensbehov. Bestyrelsen og direktionen vil ved fastsættelsen af det individuelle solvensbehov skulle tage hensyn til, at der er tale om en nystartet virksomhed med de risici, dette indebærer. I praksis vil det formentlig altid indebære en buffer.

2.5.3. Opgørelse af basiskapital (kapitalgrundlaget)

2.5.3.1. Gældende ret

Det fremgår af § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at basiskapitalen udgør kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag. I medfør af § 128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte regler for opgørelsen af basiskapitalen.

Anvendelsesområdet for § 128 omfatter i dag finansielle virksomheder, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om opgørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørelsen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virksomheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder, jf. § 1 i basiskapitalbekendtgørelsen.

Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af, og krav til, egentlig kernekapital, kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for at denne kan medregnes i basiskapitalen.

2.5.3.2. Baggrunden for forslaget

Med CRR overgår reglerne om kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer fra national ret til forordningen for de virksomheder, der er omfattet af CRR. Forslaget har således til formål at tilpasse bestemmelsens anvendelsesområde, således at der sikres overensstemmelse med CRR og standarder udstedt med hjemmel heri.

Konkret har forslaget til § 128 til formål at præcisere hvilke virksomheder, der omfattes af bestemmelsens stk. 1-4, og hvilken terminologi, som skal gælde for disse. For så vidt angår terminologi, så gælder det, at hvor gældende ret anvender begrebet »basiskapital«, så anvendes i CRR begrebet »kapitalgrundlag«, hvorimod begreberne »egentlig kernekapital«, »hybrid kernekapital« og »supplerende kapital« videreføres.

Endvidere er formålet at præcisere bemyndigelserne i § 128 for hvilke virksomheder, og i hvilke situationer, der kan sættes regler fra CRR i kraft både for virksomheder, som ikke er, og som er, omfattet af CRR.

2.5.3.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget om nyaffattelse af § 128 i lov om finansiel virksomhed skal det overordnet sikres, at bestemmelsens anvendelsesområde kun omfatter finansielle virksomheder, som ikke er reguleret i CRR, finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Med henblik på, at der ikke anvendes forskellige begreber for fondsmæglerselskaber foreslås, at alle kapitalbegreberne fra CRR anvendes for alle fondsmæglerselskaber – dvs. uanset om disse er omfattet af CRR. Der tilsigtes ikke nogen materiel ændring i forhold til anvendelsen af andre begreber.

Det foreslås, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Endvidere foreslås det, at Finanstilsynet får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af kapitalgrundlaget for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170 stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og for de fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af reglerne herom i CRR.

Sluttelig foreslås, at Finanstilsynet kan udstede regler om opgørelse af kapitalgrundlaget for finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som er reguleret i CRR, i det omfang sådanne regler kan fastsættes under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i CRR. Denne bemyndigelse finder anvendelse for penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR-forordningen, under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i CRR.

2.5.4. Opgørelse af det individuelle solvensbehov (ICAAP)

2.5.4.1. Gældende ret

Kreditinstitutter er efter gældende lovgivning forpligtet til at tilgå ICAAP processen (Capital Adequacy Assessment Process - udarbejdelse, indsendelse og dokumentation af solvensbehovsopgørelse) på både institut og koncernniveau. I Finanstilsynets tilgang til institutternes ICAAP opgørelse har Finanstilsynet i praksis afstemt krav til omfang og dokumentation på ICAAP proces i situationer, der ligger inden for de kriterier, som forordningens artikel 10 refererer til. Kreditinstitutterne er derved forpligtet til at opgøre den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet, men krav til den bagvedliggende dokumentation og metodereflektioner kan i praksis være afstemt med instituttets koncerntilhørsforhold og bagvedliggende forretningsmodel.

2.5.4.2. Baggrunden for forslaget

Med lovforslaget implementeres artikel 108, stk. 1, nr. 2, i CRD IV.

2.5.4.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget videreføres og kodificeres den gældende praksis i tilgang til ICAAP opgørelsen m.v., hvor Finanstilsynet har afstemt krav til ICAAP proces inden for de kriterier, der oplistes i artikel 10 i CRR. Finanstilsynets tilgang til krav til ICAAP kan videre være afstemt med f.eks. koncerntilhørsforhold og den bagvedliggende forretningsmodel.

I henhold til bestemmelsen vil kreditinstitutter, der opfylder kriterierne efter artikel 10 i CRR, kunne undlade ICAAP tilgang og dokumentation på institutniveau.

CRD IV artikel 108, stk. 1, nr. 2, jf. CRR artikel 10, afviger alene fra den hidtidige praksis derved, at der ikke alene efter en konkret og individuel vurdering kan lempes på krav til omfang og dokumentation m.v. i ICAAP processen, men at der inden for ovennævnte kriterier ifølge forordningens artikel 10 også gives mulighed for, at der alene kan ske en konsolideret opgørelse.

2.5.5. Solvens for penge- og realkreditinstitutter

2.5.5.1. Gældende ret

Kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om penge- og realkreditinstitutters solvens og kapitalforhold.

2.5.5.2. Baggrunden for forslaget

Reguleringen af penge- og realkreditinstitutters solvens og kapitalforhold ændres væsentligt, idet kapitalkravene for kreditinstitutter fremadrettet vil fremgå af CRR. Størstedelen af reguleringen af kapitalforhold vil således fremover være at finde i CRR og lov om finansiel virksomhed skal derfor tilpasses som konsekvens heraf.

2.5.5.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at minimumssolvenskravet, minimumskapitalkravet samt undtagelserne hertil tages ud af lov om finansiel virksomhed, idet kravene fremover er reguleret i CRR. CRR er direkte gældende og som et led i at ensrette terminologien i lov om finansiel virksomhed med CRR ændres betegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« og »de risikovægtede poster« ændres til »den samlede risikoeksponering«. Muligheden for at stille større kapitalgrundlagskrav er videreført i CRD IV og denne mulighed videreføres også i de regler om solvens, som bevares i lov om finansiel virksomhed.

2.5.6. Kapitalkrav for fondsmæglerselskaber

2.5.6.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret er samtlige fondsmæglerselskaber underlagt tre forskellige kapitalkrav. Fondsmæglerselskabers basiskapital skal således mindst udgøre det højeste af følgende krav: 8 pct. af de risikovægtede poster, en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger og et minimumskapitalkrav på henholdsvis 1 mio. og 0,3 mio. euro afhængig af selskabets tilladelse. Derudover skal selskabets ledelse fastlægge den tilstrækkelige basiskapital og det individuelle solvensbehov, herunder identificere selskabets risici, og sikre, at der afsættes tilstrækkelig kapital hertil. De nærmere regler herfor er udmøntet i § 125 i lov om finansiel virksomhed samt § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om kapitaldækning, som implementerer kapitaldækningsreglerne i CRD III.

2.5.6.2. Baggrunden for forslaget

Med vedtagelsen af CRR fastsættes reglerne om kapitalkrav til visse fondsmæglerselskaber fremover i forordningen, og direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF ophæves. Således vil en række krav til fondsmæglerselskabernes kapital fremadrettet finde direkte anvendelse, hvilket medfører ophævelse af tilsvarende krav i § 125 i lov om finansiel virksomhed.

Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af kravene i CRR. Det er fundet hensigtsmæssigt, at disse fondsmæglerselskaber fortsat har tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at afvikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt, hvorfor det foreslås, at sådanne fondsmæglerselskaber skal være omfattet af de samme krav til kapitalgrundlaget, som er gældende i dag på nær kravet om mindst at have et kapitalgrundlag på 8 pct. af den samlede risikoeksponering.

Som følge af, at det foreslås, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber bliver særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed, foreslås det, at investeringsselskaber ikke længere skal være omfattet af § 125 i lov om finansiel virksomhed.

2.5.6.3. Lovforslagets indhold

I henhold til den gældende lovgivning er samtlige fondsmæglerselskaber omfattet af et krav om mindst at have en basiskapital, som svarer til 8 pct. af den samlede risikoeksponering. Idet hovedparten af fondsmæglerselskaberne fremover er omfattet af en tilsvarende bestemmelse i CRR, foreslås at ophæve dette krav. Fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af 8 pct. kravet i CRR. Kravet vil derfor ikke længere finde anvendelse for sådanne fondsmæglerselskaber, og der vil således være tale om en mindre lempelse for disse. Kravet anses derudover for at være mindre relevant for denne type fondsmæglerselskaber, hvor minimumskapitalkravet på 0,3 mio. euro ofte er det højeste i forhold til basiskapitalen.

Endvidere vil hovedparten af de danske fondsmæglerselskaber blive direkte omfattet af et krav i CRR om at have en basiskapital på mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. Det foreslås derfor at ændre den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, der indeholder et kapitalkrav om, at basiskapitalen skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, til udelukkende at gælde for de fondsmæglerselskaber, som ikke er direkte omfattet af det tilsvarende krav i CRR. Dette henset til at det vurderes at være hensigtsmæssigt, at fastholde kravet for samtlige fondsmæglerselskaber og dermed opretholde den gældende retstilstand i Danmark, idet kravet bidrager væsentligt til, at fondsmæglerselskaberne har tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at afvikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Herudover er fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at udøve en eller flere af aktiviteterne modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer, udførelse af ordrer, skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, ikke omfattet af kravet i CRD IV om, at kapitalgrundlaget skal have en størrelse, som anses for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som selskaberne har eller vil kunne blive eksponeret for.

Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at fastholde dette krav om at opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici for samtlige fondsmæglerselskaber. Det foreslås derfor, at samtlige fondsmæglerselskaber skal identificere og afsætte kapital til de risici, der følger af deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisici samt operationelle risici. Baggrunden herfor er, at det anses for at være hensigtsmæssigt, at ledelserne i de omfattede fondsmæglerselskaber tager stilling til, om der uanset de øvrige kapitalkrav er tilstrækkelig kapital i selskaberne. Dermed vil samtlige af de danske fondsmæglerselskaber fortsat være forpligtet til at identificere og kapitalafdække deres risici.

Endvidere foreslås det, som konsekvens af, at CRR fremadrettet regulerer nogle af de kapitalkrav, som hovedparten af fondsmæglerselskaberne er underlagt, at ændre i bestemmelsen om opgørelse af det individuelle solvensbehov i den gældende § 125, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Således foreslås det, at det individuelle solvensbehov i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af CRR, ikke kan være mindre end 8 pct. af den samlede risikoeksponering til kapitalgrundlaget, minimumskapitalkravet på henholdsvis 1 mio. euro eller 0,3 mio. euro eller kravet om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger.

Det foreslås endvidere, at det individuelle solvensbehov i fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR, ikke kan være mindre end minimumskapitalkravet på 0,3 mio. euro eller kravet om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. Omfattet heraf er fondsmæglerselskaber, der udelukkende har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet – ud over det individuelle solvenskrav – kan fastsætte højere kapitalkrav for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofiler. Denne hjemmel kan anvendes, hvis Finanstilsynet som led i sit tilsyn fastslår, at fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risici for det finansielle system.

2.5.7. Kapitalkrav for investeringsforvaltningsselskaber

2.5.7.1. Gældende ret

Efter den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed, er investeringsforvaltningsselskaber underlagt tre forskellige kapitalkrav. Investeringsforvaltningsselskabers basiskapital skal således mindst udgøre det højeste af følgende krav: 8 pct. af de risikovægtede poster, 25 pct. af det foregående års faste omkostninger og minimumskapitalkrav på henholdsvis 1 mio. og 0,3 mio. euro tillagt et kapitalkrav på 0,02 pct. af den del af selskabets portefølje, der oversiger 250 mio. euro. Ledelsen skal fastlægge den tilstrækkelige basiskapital, herunder identificere selskabets risici, og sikre, at der afsættes tilstrækkelig kapital hertil. De nærmere regler fremgår som nævnt af § 125 i lov om finansiel virksomhed og af § 5, stk. 1, i kapitaldækningsbekendtgørelsen.

2.5.7.2. Baggrunden for forslaget

Den gældende § 125 i lov om finansiel virksomhed fastsætter kapitalkrav for såvel fondsmæglerselskaber som investeringsforvaltningsselskaber. Kravene til investeringsforvaltningsselskabers kapitalgrundlag udskilles til en ny § 126 a som følge af CRR og gennemførelsen af CRD IV, der gælder for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

I den gældende § 10, stk. 4, og § 125 i lov om finansiel virksomhed er der fastsat højere krav til investeringsforvaltningsselskabers selskabskapital end det, der fremgår af UCITS-direktivet, svarende til de danske kapitalkrav til fondsmæglerselskaber.

Investeringsforvaltningsselskabers virksomhed og virksomheden for fondsmæglerselskaber, der udfører skønsmæssig porteføljepleje, ligner hinanden. Derfor har kapitalkravene hidtil til dels været ens. Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EF af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) skal forvaltere af alternative investeringsfonde have tilladelse, jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Investeringsforvaltningsselskaber kan også få tilladelse som forvalter. Den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskaber udøver med administration af danske UCITS m.v. svarer i vidt omfang til den virksomhed, som forvaltere af alternative investeringsfonde udøver. Ligheden mellem de to typer virksomhed understreges af, at forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber kan få dobbelttilladelse til også at udøve virksomhed som henholdsvis investeringsforvaltningsselskab eller forvalter af alternative investeringsfonde. Endvidere er kravene til en forvalters selskabskapital, jf. artikel 9 i FAIF-direktivet, identiske med selskabskapitalen i UCITS-direktivet.

På baggrund heraf foreslås en mere direktivnær implementering af kapitalkravene i UCITS-direktivet, således at kravene til investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde bliver ens, i det omfang dette er foreneligt med de krav, der følger af UCITS-direktivet.

2.5.7.3. Lovforslagets indhold

I overensstemmelse med UCITS-direktivet skal investeringsforvaltningsselskaber der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, eller som ønsker at forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, have en selskabskapital på et beløb svarende til 730.000 euro. Andre investeringsforvaltningsselskaber skal have en selskabskapital på et beløb svarende til 125.000 euro. Endvidere skal investeringsforvaltningsselskaberne medregne et tillæg til minimumskapitalkravet for den del af selskabets portefølje, der overstiger 250 mio. euro, dog skal selskabets kapital og tillægget højst udgøre 10 mio. kr.

2.5.8. Egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget (basiskapitalen)

2.5.8.1. Gældende ret

Finanstilsynet kan efter den gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed fastsætte nærmere regler om egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapitalen. Anvendelsesområdet for § 13, stk. 4, omfatter i dag pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om opgørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørelsen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virksomheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder.

Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af og krav til egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, for at denne kan medregnes i basiskapitalen.

2.5.8.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget har til formål at tilpasse hjemmelsbestemmelsens anvendelsesområde, således at der sikres overensstemmelse med CRR og standarder udstedt med hjemmel heri, herunder dens krav til kreditinstitutters og investeringsselskabers kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer.

2.5.8.3. Lovforslagets indhold

Med forslaget om nyaffattelse af § 13, stk. 4, og efterfølgende ændring af basiskapitalbekendtgørelsen skal det sikres, at anvendelsesområdet kun omfatter virksomheder, som ikke er reguleret i CRR, idet denne ved sin ikrafttræden vil omfatte retstilstanden i § 13, stk. 4, og basiskapitalbekendtgørelsen, for så vidt angår virksomheder omfattet af CRR.

Forslaget sikrer dermed, at Finanstilsynet fortsat har den i § 13, stk. 4, anførte bemyndigelse, dog således at den fremadrettet kun finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til aktiviteterne nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, samt for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af CRR. Bemyndigelsen vil således ikke længere finde anvendelse for penge- eller realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre ordrer eller foretage skønsmæssig porteføljepleje, da disse fremover reguleres i CRR.

2.5.9. Kapitaldækning af puljeaktiver

2.5.9.1. Gældende ret

I henhold til § 50, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan kapitalpension, rateopsparing, selvpension, børneopsparing og boligopsparing i et pengeinstitut anbringes på en indlånskonto enten kontant eller som puljeindlån og kan endvidere anbringes i særskilt depot.

Ved et puljeindlån eller en puljeordning forstås et særligt indlånsprodukt, hvor forrentningen, der kan være både positiv og negativ, sker i forhold til afkastet af en bestemt kombination af aktiver, som pengeinstituttet har aftalt med kunden i en puljeindlånskontrakt, jf. reglerne fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Pengeinstituttet er ikke forpligtet til at erhverve den aftalte kombination af aktiver for kundens indskudte midler, men pengeinstituttet vil for at afdække sine risici typisk anbringe kundens indskudte midler i den med kunden aftalte kombination af aktiver. Pengeinstitutterne opretter oftest flere puljer med forskellige kategorier af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter sådan, at kunden efter aftale med pengeinstituttet kan bestemme, hvilke puljer kundens indskudte midler skal anbringes i, alt efter hvor risikovillig kunden er.

Kundens indskudte midler plus/minus forrentningen indestår på en kontant indlånskonto oprettet i kundens navn i pengeinstituttet, mens de værdipapirer og afledte finansielle instrumenter (puljeaktiver), som pengeinstituttet har erhvervet for kundens indskudte midler, indgår i pengeinstituttets egenbeholdning, jf. reglerne fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

Som konsekvens af pengeinstituttets ejerskab til puljeaktiverne er puljeaktiverne underlagt reglerne for kapitaldækning, som de har været implementeret i bekendtgørelse om kapitaldækning.

Efter § 6, stk. 3 og 4, i kapitaldækningsbekendtgørelsen indgår både puljeaktiverne og de forpligtelser, der modsvarer puljeaktiverne, i pengeinstituttets handelsbeholdning ved opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav. Det vil sige, at puljeaktiverne betragtes som afdækket af puljeindlånskontrakten og omvendt. Det vil også sige, at der ikke vil være et kapitalkrav til puljeaktiverne, medmindre puljeaktiverne ikke afdækker forpligtelserne i puljeindlånskontrakten, og pengeinstituttet dermed har påtaget sig en risiko. Dette vil være tilfældet, hvor pengeinstituttet ikke har placeret puljemidlerne i fuld overensstemmelse med de aktiver, som kunden i henhold til puljeindlånskontrakten skal have sin forrentning i forhold til. Denne risiko skal opgøres som en udækket position og indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen.

2.5.9.2. Baggrunden for forslaget

Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om kapitaldækning være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom CRD IV, ikke regulerer produkter som de danske puljeordninger, foreslås det ved CRR’s ikrafttræden, at videreføre de i dag gældende regler for kapitaldækning af puljeaktiver i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for kapitaldækning af positioner i og uden for handelsbeholdningen, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.

2.5.9.3. Lovforslagets indhold

Reglerne om kapitaldækning er i dag fastsat i kapitaldækningsbekendtgørelsen, men vil ved CRR’s ikrafttræden være reguleret i CRR, som ikke regulerer produkter som de danske puljeordninger. Det foreslås derfor at flytte reglerne for kapitaldækning af puljeaktiver fra kapitaldækningsbekendtgørelsen til lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for kapitaldækning af positioner i og uden for handelsbeholdningen, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.

Forslaget indebærer, at puljeaktiver i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav fortsat kan betragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position, som vil skulle indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet efter reglerne for positioner i handelsbeholdningen samtidig med, at de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, vil skulle indgå i opgørelsen af kapitalgrundlagskravet i artikel 92 efter reglerne for poster uden for handelsbeholdningen.

2.5.10. Undtagelse for fradrag for puljemidler ved opgørelse af kapitalgrundlaget

2.5.10.1. Gældende ret

De fradrag, som efter gældende ret skal foretages ved opgørelse af basiskapital i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber er i dag reguleret i § 31, stk. 1, nr. 1-19, i basiskapitalbekendtgørelsen.

Kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår dog ikke ved opgørelsen af fradragsbeløbene i § 31, stk. 1, nr. 11-15, jf. § 31, stk. 8, i basiskapitalbekendtgørelsen, § 31, stk. 1, nr. 11-14, i basiskapitalbekendtgørelsen, omhandler fradrag i basiskapitalen for kapitalandele, og nr. 15 fradrag for kvalificerede andele.

2.5.10.2. Baggrunden for forslaget

Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om fradrag i kapitalgrundlaget være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom CRD IV, ikke tager højde for de danske puljeordninger, foreslås det ved CRR’s ikrafttræden at videreføre de i dag gældende regler vedr. fradrag for puljemidler i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapitalandele, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.

2.5.10.3. Lovforslagets indhold

Den foreslåede bestemmelse i § 128 b, 1. pkt., er en videreførelse af de i dag gældende regler i basiskapitalbekendtgørelsen for fradrag i basiskapitalen for kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen under iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapitalandele.

Den med lovforslaget foreslåede bestemmelse angiver, at kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget efter CRR’s regler om fradrag for kapitalandele.

2.5.11. Fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers anbringelse af midler

2.5.11.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret kan fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, og investeringsforvaltningsselskaber alene placere basiskapitalen i visse ikke-komplekse finansielle instrumenter (værdipapirer).

2.5.11.2. Baggrunden for forslaget

Det fremgår af CRD IV, at fondsmæglerselskabers besiddelse af positioner i finansielle instrumenter, der ikke indgår i handelsbeholdningen med henblik på at investere kapitalgrundlaget, ikke betragtes som forretninger for egen regning. Bestemmelsen fremgår ligeledes af CRD III, men i Danmark er bestemmelsen implementeret således, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, alene må placere basiskapitalen i visse ikke-komplekse finansielle instrumenter.

For at sikre en mere direktivnær implementering foreslås, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabernes midler i samtlige finansielle instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed.

2.5.11.3. Lovforslagets indhold

Der foreslås ikke ændringer for investeringsforvaltningsselskaber, der fortsat alene vil kunne placere selskabernes midler i aktier og obligationer, som er optaget til handel på et reguleret marked, samt i andele i danske UCITS, specialforeninger, fåmandsforeninger og professionelle foreninger samt investeringsinstitutter, der er UCITS.

For at sikre en mere EU-konform implementering er det dog fundet hensigtsmæssigt, at fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, kan placere selskabernes midler i samtlige finansielle instrumenter nævnt i bilag 5 til lov om finansiel virksomhed, så længe det opfylder kravene til at være uden for handelsbeholdningen.

2.5.12. Kapitalbuffere

2.5.12.1. Gældende ret

Kapitalbuffere er på nuværende tidspunkt ikke reguleret i dansk ret.

2.5.12.2. Baggrunden for forslaget

Lovforslaget har til formål at afspejle den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter, om mere og bedre kapital og højere likviditet.

Herudover skal lovforslaget implementere bestemmelser i CRD IV, som stiller krav om, at de virksomheder, der er omfattet af direktivet, ud over at opfylde andre kapitalgrundlagskrav, har en kapitalbevaringsbuffer og en kontracyklisk kapitalbuffer. Dette skal sikre, at virksomhederne i perioder med økonomisk vækst opbygger et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til at dække tab i kriseperioder.

Den kontracykliske kapitalbuffer bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for sådanne virksomheders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning af systemisk risiko.

For at sikre at kontracykliske kapitalbuffere korrekt afspejler den risiko, som overdreven udlånsvækst indebærer for sektoren, indeholder direktivet krav om, at virksomhederne skal opgøre deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer som et vægtet gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de lande, hvor de har deres relevante krediteksponeringer.

Direktivet indfører desuden, at myndighederne skal kunne kræve, at visse af virksomhederne omfattet af direktivet ud over en kapitalbevaringsbuffer og en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer har en systemisk buffer. Den systemiske buffer kan pålægges for at forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, når der er risiko for forstyrrelse af det finansielle system, der kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien i en bestemt medlemsstat. Direktivet giver desuden mulighed for, at medlemsstaterne kan anerkende den systemiske buffersats, der er fastsat af en anden medlemsstat og anvende denne buffersats på indenlandske godkendte virksomheder for de eksponeringer, der befinder sig i den medlemsstat, som fastsætter buffersatsen. En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til direktivet, kan desuden anmode Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici til en eller flere medlemsstater, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra ESRB vil være underlagt »følg eller forklar«-reglen i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forordning.

Direktivet indfører desuden krav om, at de relevante myndigheder indfører højere kapitalgrundlagskrav for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) for at kompensere for den højere risiko, som globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) udgør for det finansielle system, og de potentielle virkninger i forbindelse med deres sammenbrud for skatteyderne.

For at sikre at virksomhederne genopbygger deres kapitalniveauer, er der i direktivet indlagt begrænsninger på udlodninger, f.eks. for udbetaling af variabel løn, i det tilfælde, at virksomhederne kommer under bufferkravene. Desuden stiller direktivet krav om, at virksomhederne i en sådan situation tillige skal indsende en kapitalbevaringsplan til den kompetente myndighed, som den kompetente myndighed skal vurdere.

Direktivet stiller også krav om, at virksomheder, der opfylder bufferkravene, ikke må foretage udlodninger i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor bufferkravene ikke længere er opfyldt.

Formålet med lovforslaget er således at implementere direktivets bestemmelser om kapitalbuffere i dansk ret og dermed at tilvejebringe incitamenter for virksomhederne til at opbygge kapitalbuffere, der skal fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og medvirkende til, at virksomhederne risikerer at blive nødlidende til skade for samfund og borgere.

2.5.12.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget om kapitalbuffere foreslås, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav på individuelt og konsolideret grundlag.

Det foreslås, at det kombinerede kapitalbufferkrav kommer til at bestå af en kapitalbevaringsbuffer, en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer. Det foreslås desuden, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital. Det kombinerede kapitalbufferkrav skal lægges oveni minimumskapitalkravet til kapitalgrundlaget og det individuelle solvenskrav, herunder det individuelle solvensbehov, når der ikke er fastsat et individuelt solvenskrav.

Det kombinerede kapitalbufferkrav vil skulle udgøre mindst 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for alle berørte virksomheder, når kapitalbufferne er fuldt indfasede. Der foreslås i princippet ikke en øvre grænse for det kombinerede kapitalbufferkravs størrelse.

Med lovforslaget træder det kombinerede kapitalbufferkrav i kraft den 1. januar 2015.

Det følger af lovforslaget, at virksomhederne skal opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er på mindst 2,5 pct. af deres samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med CRR, når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset i 2019.

I perioden fra 1. januar 2015 og til den 31. december 2015, fastsættes kapitalbevaringsbufferen til 0. Der foreslås desuden en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen i lige store dele frem til 2019, i overensstemmelse med CRD IV. I perioden fra 1. januar 2016 til 31. december 2016 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 0,625 pct. I perioden fra 1. januar 2017 til 31. december 2017 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 1,25 pct. I perioden fra 1. januar 2018 til 31. december 2018 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at udgøre 1,875 pct.

Med lovforslaget finder den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer anvendelse fra 1. januar 2015. En indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt at bruge bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler sig således, at der er behov for at aktivere den. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil dog blive indfaset gradvist, jf. nedenfor.

Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som den ansvarlige myndighed i forhold til fastsættelse og anvendelse af kontracykliske buffersatser. Erhvervs- og vækstministerens fastsættelse af satserne kan ske på baggrund af henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, jf. § 343 s i lov om finansiel virksomhed.

For så vidt angår Færøerne og Grønland er de økonomiske konjunkturer ikke altid synkrone med Danmark. Det samme gælder for kreditgivningen. Erhvervs- og vækstministeren kan derfor fastsætte en kontracyklisk buffersats for henholdsvis Færøerne og Grønland, hvor der ved fastsættelsen tages hensyn til de lokale forhold på Færøerne og Grønland. Landstyrerne på Færøerne og Grønland skal høres inden buffersatserne sættes i kraft på Færøerne og Grønland

I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffersatsen blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Buffersatsen kan således konkret blive fastsat til nul på ikrafttrædelsestidspunktet. Der foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning, hvorefter buffersatsen alene kan fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til 2,5 pct. i 2019.

I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffersatserne finde anvendelse i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder, at der kan være udenlandske buffersatser, der finder anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande pr. 1. januar 2015.

Med lovforslaget indføres endvidere en systemisk buffer. Den systemiske buffer skal imødegå forstyrrelser af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien. Den systemiske buffer foreslås at skulle udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på, multipliceret med den systemiske buffersats.

Med lovforslaget udpeges erhvervs- og vækstministeren som den ansvarlige myndighed i forhold til fastsættelse og anvendelse af den systemiske buffersats. Det følger af CRD IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af omfattede virksomheder.

Det foreslås, at den systemiske buffer primært anvendes til at fastsætte de SIFI-bufferkrav, der er aftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013. Der foreslås desuden indført mulighed for, at den systemiske buffer kan fastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med CRD IV, at kunne forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentielle risici.

For systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) vil der i medfør af lovforslaget blive fastsat en systemisk SIFI-buffer i overensstemmelse med de kategorier for systemiskhed, som skal være gældende for danske systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI). I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte SIFI-buffersatser på 1,0 pct. for den laveste kategori, 1,5 pct. for den næstlaveste kategori, 2,0 pct. for den mellemste kategori, 2,5 pct. for den næsthøjeste kategori, og 3,0 pct. for den højeste kategori. Det er hensigten, at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) ved ændringer i deres systemiskhed skal leve op til eventuelle ændringer i deres SIFI-bufferkrav ved udgangen af det pågældende år, jf. forslaget til § 309, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Det er også hensigten, at der ved identifikation af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) på koncernniveau tages højde for koncernens samlede systemiske betydning og det forhold, at koncernens virksomheder er tæt forbundne og dermed indebærer risiko for koncernintern smittespredning i tilfælde af økonomiske problemer i dele af koncernen. Med forslaget til § 309, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, foreslås derfor, at hvor et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) på konsolideret eller delkonsolideret grundlag, gælder SIFI-bufferkravet med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelt pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

Det fremgår af den politiske aftale af 10. oktober 2013, at det er hensigten, at de danske SIFI-kapitalkrav er på niveau med kravene i sammenlignelige europæiske lande (Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Schweiz). Der vil derfor senest i 2017 blive gjort status for slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav. Viser det sig, at slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav ikke er på linje med slutniveauet i sammenlignelige europæiske lande, vil slutniveauet for de danske SIFI-kapitalkrav blive tilpasset hertil. Samtidig vil der ske en sammenligning af, hvordan SIFI-kapitalkravet for datterselskaber fastlægges i sammenlignelige europæiske lande. I den forbindelse vil det blive vurderet, om der i Danmark bør indføres en model, hvor SIFI-kapitalkravet til datterkreditinstitutter på individuelt niveau, i stedet bør fastsættes på baggrund af kreditinstituttets selvstændige systemiskhed.

Lovforslagets bestemmelser om beregning af systemiskhed for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) kan også sættes i kraft på Færøerne og Grønland, hvor bestemmelserne skal tilpasses de lokale forhold.

Beregningen af systemiskheden skal i den kongelige anordning tilpasses de lokale færøske og grønlandske forhold, da de færre færøske og grønlandske institutter betyder, at de enkelte institutter f.eks. vil have forholdsmæssig højere andele af udlån, og dermed vil få uforholdsmæssigt store krav.

De færøske og grønlandske systemisk vigtige finansielle institutters (SIFI) systemiskhed skal, for at tilpasse dem til de lokale forhold, justeres med en faktor svarende til den lokale finansielle sektors balance i forhold til lokalt BNP, set i forhold til den tilsvarende danske, jf. alm. bemærkninger afsnit 2.1.3.

Der vil i perioden 2015-2019 ske en gradvis indfasning af SIFI-bufferkravet, således at der for den laveste kategori skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,2 pct., i 2016 på 0,4 pct., i 2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8 pct. og i 2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016 på 0,6 pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på 1,2 pct. og i 2019 på 1,5 pct. For den mellemste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i 2017 på 1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct., og i 2019 på 2,0 pct. For den næst højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,5 pct., i 2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5 pct., i 2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,6 pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8 pct., i 2018 på 2,4 pct. og i 2019 på 3,0 pct.

Med lovforslaget skal udpegede globalt systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), jf. forslaget til § 310 i lov om finansiel virksomhed, opretholde en G-SIFI-buffer på konsolideret grundlag. Erhvervs- og vækstministeren kan i henhold til forslaget fastsætte nærmere regler om identifikation af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) på baggrund af bestemmelserne i CRDIV. Med lovforslaget skal udpegede globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) opretholde en G-SIFI-buffer. Der er ikke udsigt til, at der vil blive udpeget globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) i Danmark, hvorfor det i lovforslaget er foreslået, at erhvervs- og vækstministeren bemyndiges til at fastsætte G-SIFI-buffersatsen for de enkelte underkategorier af systemiskhed for globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), der evt. sidenhen vil blive udpeget af ministeren i henhold til forslaget til § 310, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Kommer virksomhederne under det kombinerede kapitalbufferkrav, foreslås med lovforslaget, at der indtræder en række restriktioner for virksomhedernes mulighed for at foretage udlodning, f.eks. begrænsninger i adgangen til at udbetale udbytte til virksomhedens aktionærer og bonus til ansatte samt i muligheden for, at foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter.

Begrænsningerne i mulighederne for at foretage udlodning skal bidrage til at forhindre en udhuling af kapitalen, så længe virksomheden ligger under det kombinerede kapitalbufferkrav.

Såfremt virksomhederne kommer under det kombinerede kapitalbufferkrav, skal virksomhederne desuden udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal herefter godkende planen under forudsætning af, at planen er tilstrækkelig til at genoprette kapitalen inden for en nærmere fastsat frist. Hvis Finanstilsynet ikke godkender planen, vil virksomhederne blive mødt med yderligere krav, herunder krav om at øge kapitalgrundlaget.

Det foreslås desuden, at der stilles krav om, at virksomheder, der opfylder bufferkravene, ikke må foretage udlodninger i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor bufferkravene ikke længere er opfyldt.

2.5.13. Mulighed for at udstede egentlig kernekapital med differentierede, herunder ingen, stemmerettigheder i garantsparekasser

2.5.13.1. Gældende ret

Garanter i en sparekasse har i henhold til § 81, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed 1 stemme pr. 1.000 kr. garantkapital og op til 20 stemmer.

2.5.13.2. Baggrunden for lovforslaget

Artikel 28 i CRR giver mulighed for medregning af garantbeviser med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.

Differentieret udlodning finder i dag sted for garantsparekasser. Med de gældende regler for garantsparekassers stemmerettigheder i § 81 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter hver garant har 1 stemme pr. 1.000 kr. garantkapital og op til 20 stemmer, medfører artikel 28 i CRR, at garantsparekasser ikke har mulighed for at foretage differentieret udlodning.

2.5.13.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at muliggøre, at garantsparekasser fortsat kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at have garantklasser med forskellige stemmerettigheder, herunder muligheden for ingen stemmerettigheder. Reglerne om stemmeretsbegrænsninger foreslås ikke ændret.

2.5.14. Tilsyn med tilladelse til at benytte interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne tilladelser

2.5.14.1. Gældende ret

De interne metoder til opgørelse af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) er i dag reguleret i bekendtgørelse om kapitaldækning (herefter »kapitaldækningsbekendtgørelsen«), som også regulerer Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til at benytte interne metoder samt Finanstilsynets tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder.

Der er ingen regler om benchmarking for institutter, der har tilladelse til anvendelse af interne metoder til opgørelse af risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav i gældende ret.

2.5.14.2. Baggrunden for forslaget

De interne metoder til opgørelse af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) vil ved CRR’s ikrafttræden være reguleret af CRR. Kriterierne for inddragelse af en tilladelse til at benytte en intern metode samt tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til at benytte den interne metode vil være fastsat i artikel 101 i CRD IV. Forslaget implementerer derfor artikel 101 i CRD.

Forslaget gennemfører endvidere artikel 78, stk. 1 og 2 i CRD IV.

Virksomheder, der har tilladelse til at anvende interne metoder til opgørelse af de risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav, udvikler selv metoderne til dette formål. Selvom virksomhederne skal opfylde en række minimumskrav, er der alligevel forskelle i de anvendte metoder i de enkelte virksomheder, hvilket gør det vanskeligt at vurdere, om de enkelte virksomheder er forsigtige i deres tilgang i forhold til de øvrige virksomheder. Det er derfor interessant for både de nationale tilsynsmyndigheder og EBA at få et klart billede af, hvad de risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav ville være, såfremt virksomhederne anvendte deres interne metoder på den samme portefølje af eksponeringer. Dette vil gøre det muligt for de nationale tilsynsmyndigheder og EBA at identificere virksomheder, som afviger væsentligt fra de øvrige.

2.5.14.3. Lovforslagets indhold

Forslaget fastsætter, at Finanstilsynet skal påse et pengeinstituts, realkreditinstituts eller fondsmæglerselskabs I opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav i overensstemmelse med 3. del i forordning (EU) nr. 575/2013.

Derudover regulerer forslaget tilsynsreaktionerne i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af sådanne tilladelser.

Lovforslaget giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om benchmarking. Forslaget gennemfører artikel 78, stk. 1 og 2, i CRD IV.

Forslaget indebærer, at virksomheder, der anvender interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko, årligt skal opgøre de disse for en såkaldt benchmarkportefølje. EBA fastsætter en benchmarkportefølje til formålet. De nationale tilsynsmyndigheder skal på baggrund af EBAs benchmark årligt foretage en vurdering af virksomhedernes interne metoder med henblik på at identificere virksomheder, der afviger væsentligt fra EBAs benchmark. Hvis der er virksomheder, som afviger væsentligt, skal den nationale tilsynsmyndighed analysere årsagerne til afvigelsen, og hvis det viser sig, at virksomhedens metode fører til underestimering af risikoen, skal den nationale tilsynsmyndighed foretage de nødvendige indgreb over for virksomheden. Den årlige benchmarkøvelse må dog ikke føre til standardisering af virksomhedernes metoder.

EBA skal ligeledes på baggrund af benchmarkøvelserne udarbejde en rapport med henblik på at understøtte de nationale tilsynsmyndigheder i deres vurdering af virksomhedernes interne metoder.

Operationel risiko er undtaget fra benchmarkøvelserne.

2.5.15. Risikovægtede poster (den samlede risikoeksponering)

2.5.15.1. Gældende ret

De risikovægtede poster er betegnelsen for en opgørelse af instituttets risici, hvor f.eks. hvert udlån ganges med en vægt baseret på risikoen. I forbindelse med indførelsen af muligheden for at anvende interne metoder til opgørelse af de risikovægtede poster for kreditrisiko eller interne metoder for opgørelse af de risikovægtede poster for operationel risiko blev der fastsat en overgangsordning (»Basel I-gulvet«) i § 125 a i lov om finansiel virksomhed, hvorefter virksomheder, der anvendte disse interne metoder i 2007, 2008 og 2009 skulle have en basiskapital, der som minimum udgjorde henholdsvis 95 pct., 90 pct. og 80 pct. af solvenskravet på 8 pct. af de risikovægtede poster opgjort i overensstemmelse med de hidtidige regler. Overgangsordningen er senere blevet forlænget af flere omgange, og med seneste ændring af lov om finansiel virksomhed er overgangsreglen forlænget til også at gælde i 2013.

Den gældende § 142, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed definerer de risikovægtede poster for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. I henhold til § 143, stk. 1, nr. 1, er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af de risikovægtede poster. De nærmere regler er udmøntet kapitaldækningsbekendtgørelsen, som implementerer kapitaldækningsreglerne fra direktiv 2006/48/EF i dansk ret. I henhold til § 143, stk. 1, nr. 3, er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen. I henhold til § 143, stk. 1, nr. 7, er Finanstilsynet bemyndiget til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvurderinger og metoder. Reglerne er udmøntet i kapitaldækningsbekendtgørelsen. I henhold til § 143, stk. 3, kan virksomhederne benytte interne metoder til at opgøre de risikovægtede poster, men skal have en tilladelse af Finanstilsynet til dette.

2.5.15.2. Baggrunden for forslaget

Med vedtagelsen af CRR overgår reglerne om de risikovægtede poster for virksomheder underlagt CRR fra national ret til CRR. Forslaget har til formål at tilpasse lov om finansiel virksomhed, således at der sikres overensstemmelse med CRR og niveau 2-regulering udstedt med hjemmel heri, for så vidt angår reglerne om risikovægtede poster.

2.5.15.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder en ophævelse af overgangsordningen for institutter, der anvender interne metoder i § 125 a i lov om finansiel virksomhed, da en tilsvarende overgangsordning nu følger af CRR. Det foreslås at indføre en hjemmel til Finanstilsynets med henblik på at fastsætte regler om et sådant gulv for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170stk. 1, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR. Således vil den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, fortsat skulle have et kapitalgrundlag, der mindst udgør 6,4 pct. af den samlede risikoeksponering. Hjemlen vil i så vidt omfang som muligt udmøntes ved en henvisning i kapitaldækningsbekendtgørelsen til reglerne herom i CRR, og sikrer, at reglerne for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, fortsætter som hidtil på området.

Det foreslås at ophæve § 142, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, da sammensætningen af den samlede risikoeksponering fremover fremgår af bestemmelserne i artikel 92, stk. 3 i CRR.

I stedet indsættes nyt § 142, stk. 1, hvor Finanstilsynet får hjemmel til at fastlægge regler for den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og derfor ikke er omfattet CRR reglerne. Dermed gælder bestemmelserne ikke for penge- og realkreditinstitutter samt størsteparten af fondsmæglersselskaber, der fremover vil være omfattet af CRR. Bestemmelserne gælder endvidere ikke fremover for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og for investeringsforvaltningsselskaber, da der sker en ændring i opgørelsen af solvensprocenten for disse selskaber.

Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, nr. 1, således, at Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte regler for risikovægtede poster begrænses til at kunne udstede nærmere regler for forsikringsselskaber.

Det foreslås at ændre § 143, stk. 1, nr. 3, således at Finanstilsynet har hjemmel til at fastsætte regler for indberetning af solvensbehov for alle finansielle virksomheder, til at fastsætte regler for indberetning af risikovægtede poster, kapitalkrav og basiskapitalen for så vidt angår forsikringsselskaber, og den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskrav, kapitalgrundlag for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, og som derfor ikke er omfattet af CRR reglerne. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynets får hjemmel til at fastsætte regler for indberetning af kapitalgrundlaget for så vidt angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og for investeringsforvaltningsselskaber samt den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3. Ændringerne er et udtryk for, at eksisterende hjemler til Finanstilsynet indskrænkes på baggrund af reglerne i CRR, samt at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og investeringsforvaltningsselskaber ikke fremover skal opgøre de risikovægtede poster (den samlede risikoeksponering).

Det foreslås, at ophæve § 143, stk. 1, nr. 7, da regler om godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvurderinger og metoder fremover vil være reguleret i CRR.

Det foreslås at ændre § 143, stk. 3, således at reglen vedrørende benyttelse af interne metoder til at opgøre de risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav samt hjemmel til at udstede nærmere regler om tilladelse til anvendelse af interne metoder, alene fremgår af CRR for virksomheder som er underlagt CRR. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen i loven alene gælder for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, som ikke er omfattet af CRR reglerne. Ændringen i reglen sikrer, at reglerne for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, og som er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som ikke er omfattet af CRR reglerne, videreføres.

2.5.16. Interne ratings af kunder til kapitaldækningsformål (IRB) samt opgørelse ifølge standardmetoden og kreditrisikoreduktion

2.5.16.1. Gældende ret

I henhold til gældende ret kan Finanstilsynet give tilladelse til, at et institut kan anvende egne interne modeller til opgørelse af kapitalkravet for kreditrisiko (IRB metoden). En sådan tilladelse er dog forbundet med omfattende minimumskrav til metoderne, herunder metodernes datagrundlag, dokumentation og tests.

Endvidere eksisterer i gældende ret regler omkring kreditrisiko generelt og kreditrisikoreduktion ligeledes med henblik på at opgøre kapitalkravet.

2.5.16.2. Baggrunden for forslaget

CRR indeholder en række tekniske standarder vedrørende IRB metoden. Baggrunden for de tekniske standarder er et ønske om at harmonisere landenes håndtering af reglerne for anvendelse af IRB metoden, således at IRB institutter i forskellige lande i højere grad bliver behandlet ens.

CRR indeholder endvidere en række tekniske standarder vedrørende kreditrisiko generelt og kreditrisikoreduktion.

2.5.16.3. Lovforslagets indhold

CRR indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan udstede 14 tekniske standarder vedrørende IRB metoden samt 6 tekniske standarder vedrørende kreditrisiko generelt. Forslaget giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler i det omfang, det er nødvendigt som følge af Kommissionens udstedelse af de tekniske standarder. Det er endnu ikke muligt at redegøre nærmere for indholdet af de tekniske standarder, idet standarderne er under udarbejdelse.

2.5.17. Regler om store eksponeringer m.v.

2.5.17.1. Gældende ret

Pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers store eksponeringer, dvs. eksponeringer mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, er i dag reguleret i § 145. I § 148 har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom samt om indberetning af store eksponeringer. Finanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i bekendtgørelse om store engagementer nr. 766 af 02/07/2012.

2.5.17.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for forslaget er, at reglerne om store eksponeringer i 4. del af CRR fremadrettet regulerer pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I’s store eksponeringer. Der er ikke EU-direktiver, der regulerer store eksponeringer for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af reglerne om store eksponeringer i CRR, det vil sige fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Det foreslås også at ophæve § 145 i lov om finansiel virksomhed for investeringsforvaltningsselskaber og de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR. Hermed bliver disse selskaber ikke underlagt strengere regler end tilsvarende selskaber i andre medlemslande i EU.

2.5.17.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve reglerne om store eksponeringer i § 145, således at der ikke længere er regler i lov om finansiel virksomhed, der begrænser finansielle virksomheders store eksponeringer (store engagementer). Det samme gælder hjemlen til, at Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om store eksponeringer og indberetning heraf, jf. § 148.

2.5.18. Ændring af henvisning vedrørende regler om eksponeringer

2.5.18.1. Gældende ret

§ 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, henviser til store eksponeringer i § 145 og hjemlen til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af et engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder m.v. og om indberetning af sådanne engagementer.

2.5.18.2. Baggrunden for forslaget

Baggrunden for ændringsforslaget er konsekvensen af, at § 145 ophæves, og at reglerne i § 149, stk. 3, fremadrettet henviser til artikel 395 i CRR.

2.5.18.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre henvisningen i § 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, da regler om store eksponeringer i CRR’s 4. del fremadrettet regulerer pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt visse fondsmæglerselskabers store eksponeringer.

2.6. Likviditet

2.6.1. Specifikke likviditetskrav for enkelte institutter

2.6.1.1. Gældende ret

Det følger af § 152, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, og af § 152, stk. 4, følger at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler herom. Bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte forhøjede likviditetskrav til et enkelt institut, såfremt det vurderes nødvendigt for, at instituttet kan opfylde kravet om en forsvarlig likviditet. Realkreditinstitutter er ikke omfattet af § 152, stk. 1, idet der for disse i stedet findes detaljerede regler for institutternes anbringelse af midler.

2.6.1.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget fremsættes for at give Finanstilsynet mulighed for at fastsatte specifikke likviditetskrav for enkelte institutter eller grupper af institutter med lignende risikoprofiler, som vurderes nødvendige af hensyn til de likviditetsrisici, som instituttet er eksponeret mod og for at håndtere eventuelle systemiske likviditetsrisici, der måtte opstå. Med systemiske likviditetsrisici menes likviditetsrisici som kan true stabiliteten af de finansielle markeder i Danmark.

2.6.1.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder en tilføjelse til det gældende likviditetskrav i § 152 og indførelsen af en ny bestemmelse vedrørende realkreditinstitutters likviditet, der giver Finanstilsynet hjemmel til at kræve, at enkelte penge- og realkreditinstitutter eller grupper af disse institutter som har lignende risikoprofiler påføres yderligere likviditetskrav, som tager højde for specielle likviditetsrisici i det pågældende institut og systemiske likviditetsrisici. Der gives desuden hjemmel til, at Finanstilsynet kan definere disse likviditetskrav.

2.6.2. Indførelsen af nye likviditetskrav og ophævelse af § 152-likviditetskravet og § 153-placeringskravet

2.6.2.1. Gældende ret

Gældende ret foreskriver, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet, herunder definerer hvad der skal forstås ved likviditet samt fastsætter et kvantitativt krav herfor. Der gives endvidere mulighed for, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler herom.

For realkreditinstitutter er der ikke nogen specifikke likviditetskrav, men i stedet en række regler om institutternes anbringelse af midler.

2.6.2.2. Baggrunden for forslaget

Med forslaget indføres CRR’s likviditetsdækningsratio (LCR), der skal erstatte det gældende likviditetskrav. CRR giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i tekniske standarder om en likviditetsdækningsratio. Likviditetsdækningsratioen skal sikre, at de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en kort periode. Frem til en fuld indfasning af LCR i 2018, kan nationale myndigheder introducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav, ligesom de også kan indføre LCR og kræve det opfyldt på et niveau over 100 pct.

2.6.2.3. Lovforslagets indhold

Forslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at indføre et likviditetsdækningskrav. CRR rummer mulighed for en gradvis indfasning af et likviditetsdækningskrav over perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2018, dog med mulighed for, at Kommissionen kan ændre denne indfasning og udskyde den fulde 100 pct. implementering til 2019, såfremt det vurderes nødvendigt. De nationale myndigheder har mulighed for at bevare nationale likviditetskrav i perioden frem til en fuld introduktion af LCR og for at lade LCR gælde 100 pct. eller højere allerede fra 1. januar 2015 for alle institutter eller for en gruppe af institutter. Det foreslås, at indførelsen af LCR i Danmark sker efter den anbefalede indfasningsmekanisme i CRR. Den endelige udformning af LCR-kravet kendes fortsat ikke, men vil blive fastlagt gennem Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter senest den 30. juni 2014. For at sikre at likviditetsniveauet for nogle danske pengeinstitutter ikke falder i forbindelse med den initiale indfasning af likviditetsdækningskravet, foreslås det, at likviditetskravet i § 152 bibeholdes de første 2 år af likviditetsdækningskravets levetid, såfremt den endelige definition af LCR indebærer, at nogle institutter kan få en lempelse i forhold til § 152-likviditetskravet. Det foreslås i dette tilfælde, at ophævelsen af § 152-kravet træder i kraft den 31. december 2016, således at § 152-kravet er gældende sideløbende med likviditetsdækningsratioen i de første to år, hvor dette indfases med hhv. 60 pct. i 2015 og 70 pct. i 2016. § 152, stk. 1-3, vil således blive ophævet på et senere tidspunkt, hvor det nøjagtige tidspunkt for denne ophævelse vil skulle fastlægges endeligt i efteråret 2014 af erhvervs- og vækstministeren.

Såfremt et pengeinstitut forpligter sig til at overholde LCR-kravet ved 100 pct. fra 1. januar 2015, kan dette institut undtages fra § 152-kravet. Udformningen af denne undtagelsesbestemmelse vil fremgå af det af Finanstilsynet fastsatte likviditetsdækningskrav.

Realkreditinstitutter vil i lighed med pengeinstitutter blive omfattet af likviditetsdækningskravet. Disse er dog ikke omfattet af § 152-kravet, men er i stedet underlagt § 153, som fastsætter krav til institutternes placering af midler. Det foreslås, at § 153-kravet ophæves under samme betingelser som § 152-kravet og efter samme tidslinje.

Endelig foreslås, at den nye likviditetsdækningsratio ikke gøres gældende for fondsmæglerselskaber. CRR giver mulighed for at undtage disse, indtil Kommissionen senest 31. december 2015 aflægger rapport om hensigtsmæssigheden i at indføre sådanne likviditetskrav for denne type selskaber.

2.6.3. Likviditetskrav for fondsmæglerselskaber

2.6.3.1. Gældende ret

Ifølge § 156 i lov om finansiel virksomhed skal fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber have en forsvarlig likviditet, og Finanstilsynet kan stille krav om en forøgelse af likviditeten, hvis den ikke skønnes at være forsvarlig.

2.6.3.2. Baggrunden for forslaget

Fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, vil fremover være omfattet af reglerne i CRR om likviditet, hvorfor disse ikke længere skal være omfattet af de nuværende krav i § 156. De øvrige fondsmæglerselskaber samt investeringsforvaltningsselskaber vil ikke være omfattet heraf, hvorfor der ikke bør være strengere krav for disse i national lovgivning, idet disse selskaber ikke har indskud, som skal tilbagebetales, og ej heller stiller garantier.

2.6.3.3. Lovforslagets indhold

Forslaget omfatter en ophævelse af den nuværende § 156. For fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, vil der fortsat gælde et likviditetskrav i medfør af CRR, de vil dog indtil videre ikke blive omfattet af CRR’s likviditetsdækningsratio. Der indføres desuden en ny bestemmelse i § 156, som giver Finanstilsynet hjemmel til at kræve, at enkelte fondsmæglerselskaber I eller grupper af disse selskaber, som har lignende risikoprofiler, påføres yderligere likviditetskrav, som tager højde for specielle likviditetsrisici i det pågældende selskab og systemiske likviditetsrisici. Dette er på linje med tilsvarende bestemmelser for penge- og realkreditinstitutter.

2.6.4. Indførelsen af likviditetsdækningskrav for systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

2.6.4.1. Gældende ret

Gældende ret foreskriver, at et pengeinstitut skal have en forsvarlig likviditet og definerer herunder, hvad der skal forstås ved likviditet samt fastsætte et kvantitativt krav herfor.

2.6.4.2. Baggrunden for forslaget

Adgang til likviditet kan være centralt for særligt store institutters overlevelsesmuligheder i krisesituationer. Den seneste finansielle krise viste behovet for, at der fastsættes likviditetskrav. Det er i overensstemmelse med anbefalinger fra Financial Stability Board (G20), at SIFIer ikke blot underlægges skærpede krav til kapital, men også på andre områder underlægges skærpede krav, herunder til likviditet. Med forslaget gives der mulighed for at indføre CRR’s likviditetsdækningsratio (LCR) på et højere niveau for SIFIer end for andre kreditinstitutter. Frem til en fuld indfasning af LCR i 2018 kan nationale myndigheder i medfør af CRR introducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav, ligesom de også kan indføre LCR og kræve det opfyldt på et niveau på eller over 100 pct.

2.6.4.3. Lovforslagets indhold

Forslaget giver erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at indføre et forhøjet likviditetsdækningskrav for SIFIer fra den 1. januar 2015. CRR rummer mulighed for en gradvis indfasning af et likviditetsdækningskrav over perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2018. Af CRDIV lovforslaget fremgår, at man i Danmark har valgt at følge denne indfasning for kreditinstitutter generelt. De nationale myndigheder har dog mulighed for at bevare nationale likviditetskrav i perioden frem til en fuld introduktion af LCR og for at lade LCR gælde 100 pct. eller højere allerede fra 1. januar 2015 for alle institutter eller for en gruppe af institutter. Stillingtagen til indfasning af LCR for danske SIFIer afventer Kommissionens beslutning om den endelige udformning af LCR-kravet, som Kommissionen skal definere gennem en delegeret retsakt senest 30. juni 2014. Udgangspunktet er, at danske SIFIer skal opfylde LCR-kravet fuldt ud fra 2015. Såfremt danske realkreditobligationer ikke i tilstrækkeligt omfang kan medregnes som likvide papirer i LCR, eller Kommissionens beslutning på anden vis vanskeliggør, at danske SIFIer fuldt ud kan leve op til LCR-kravet, vil LCR blive indfaset frem til 2018 på linje med de mindre danske kreditinstitutter.

2.7. Virksomhedsledelse

2.7.1. Aflønningsregler

2.7.1.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder en række regler om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil (såkaldte »væsentlige risikotagere«). De gældende regler er en implementering af aflønningsreglerne i CRD III (direktiv 2010/76/EU), ligesom reglerne er en udmøntning af den danske politiske aftale om forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor af 31. august 2010 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance.

De gældende regler indeholder et krav om, at virksomheden skal have en lønpolitik- og praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring, ligesom der er fastsat en række begrænsninger for tildeling af variabel løn, herunder krav om, at den variable løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen ikke må overstige 50 pct. af den faste grundløn. Desuden skal der fastsættes et passende loft for variable løndele i forhold til faste løndele for andre væsentlige risikotagere. Endvidere er der krav om, at større virksomheder skal nedsætte et aflønningsudvalg, ligesom der er fastsat oplysningsforpligtelser.

Aflønningsreglerne i CRD III gælder for kreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber. Via den politiske aftale om aflønning er det dog besluttet, at der skal gælde aflønningsregler på samme niveau for hele den danske finansielle sektor. Aflønningsreglerne gælder derfor for samtlige finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, herunder forsikringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Endvidere gælder tilsvarende regler for forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2.7.1.2. Baggrunden for forslaget

CRD IV skærper på nogle områder kravene til aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Lovforslaget implementerer disse skærpelser. Endvidere har det vist sig, at de gældende regler på visse punkter kræver præcisering, herunder i forhold til definitionen af variable løndele.

Grundet den politiske aftale om aflønning foreslås kravene skærpet og præciseret for hele den danske finansielle sektor og ikke kun for de virksomheder, der er omfattet af CRD IV. Dette betyder, at ændringerne foreslås at skulle gælde for alle virksomheder, der er reguleret i lov om finansiel virksomhed samt for forvaltere af alternative investeringsfonde reguleret i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2.7.1.3. Lovforslagets indhold

Som følge af CRD IV foreslås, at der sættes en grænse for størrelsen af den variable løn i forhold til den faste grundløn for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Der fastsættes et loft på 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension, som dog under visse forudsætninger kan forhøjes til 200 pct. af det øverste organ (normalt generalforsamlingen eller repræsentantskabet). Det gældende krav for medlemmer af direktionen og bestyrelsen, hvorefter den variable løn ikke må overstige 50 pct. af den faste løn inklusive pension, fastholdes.

Ifølge CRD IV skal EBA udarbejde bindende tekniske standarder med henblik på Kommissionens vedtagelse vedrørende kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, samt i forhold til visse af de instrumenter, som kan benyttes til at tildele variable løndele i. De bindende tekniske standarder vil være direkte gældende for virksomheder omfattet af CRD IV, mens det kan blive nødvendigt at fastsætte nærmere regler for øvrige virksomheder omfattet af aflønningsreglerne. Dette vil i givet fald ske efter de allerede eksisterende bemyndigelsesbestemmelser.

Endvidere præciseres, at lønpolitikken skal foreligge skriftligt, og at lønpolitikken altid skal godkendes af virksomhedens øverste organ, ligesom definitionen af variable løndele præciseres.

Derudover indføres, som et særskilt krav, at hvis virksomheden har medarbejderrepræsentation i bestyrelsen skal mindst et af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer være medlem af et aflønningsudvalg i de virksomheder, hvor et sådan udvalg er nedsat. Da aflønning er af stor betydning for alle medarbejdere i virksomheden, er det vigtigt at sikre disse indflydelse på såvel lønpolitik som aflønningsspørgsmål.

Endelig foreslås, at periodiseringen for oplysningsforpligtelser tilpasses den periodisering, der benyttes på europæisk plan.

Grundet den politiske aftale om aflønning foreslås reglerne skærpet og præciseret for hele den finansielle sektor, hvorfor reglerne både foreslås ændret i lov om finansiel virksomhed og i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2.7.2. Nomineringsudvalg og begrænsning på antal ledelsesposter

2.7.2.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i dag ikke et krav om nedsættelse af nomineringsudvalg eller et loft på antallet af bestyrelsesposter og direktionshverv for det enkelte medlem.

2.7.2.2. Baggrunden for forslaget

Lovforslaget implementerer bestemmelserne om nomineringsudvalg og regulering af antal ledelsesposter i CRD IV.

Erfaringen har vist, at svagheder i finansielle virksomheders ledelse har medført et øget rum for risikovillighed og/eller manglende opmærksomhed på de risici, der har været i virksomhederne, og dermed at virksomhederne blev mere udsatte og i større fare for at være nødt til at indstille deres virksomhed eller blive afviklet.

For at sikre en mere robust ledelse af virksomhederne, er det af afgørende betydning, at bestyrelsesmedlemmerne har tilstrækkelig viden, kompetencer og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Et nomineringsudvalg vil kunne sikre dette ved løbende at tage stilling til, om bestyrelsen har de fornødne kompetencer, og om der er behov for en styrkelse af kompetencerne.

2.7.2.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indfører krav om, at bestyrelsen i en finansiel virksomhed har pligt til at sikre, at bestyrelsen tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden, kompetencer og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Udover de kollektive krav til den samlede bestyrelse præciseres, at det enkelte medlem også isoleret set skal have tilstrækkelig viden, kompetencer og erfaring til at varetage sit hverv. Lovforslaget indeholder endvidere et specifikt krav om, at bestyrelsen i finansielle virksomheder – eller alternativt disses nomineringsudvalg – skal fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer.

Udover den fornødne viden og erfaring er det af afgørende betydning, at de enkelte medlemmer af bestyrelsen afsætter den nødvendige tid til at kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem på betryggende vis. I store virksomheder kræver bestyrelsesarbejdet en betydelig mængde arbejde fra det enkelte medlem. Der indføres derfor en grænse for, hvor mange bestyrelsesposter og direktionsposter, det skal være muligt for en enkelt person at varetage. Begrænsningen finder anvendelse på bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter. Lovforslagets bestemmelse om begrænsning på antal ledelsesposter kan også sættes i kraft på Færøerne og Grønland, i hvilken forbindelse der vil blive taget hensyn til de lokale forhold. Ved fastsættelsen af grænserne for, hvor mange bestyrelses- og direktionsposter, et bestyrelsesmedlem i en færøsk eller grønlandsk SIFI må besidde, vil de færøske og grønlandske finansielle virksomheders muligheder for at rekruttere direktions- og bestyrelsesmedlemmer og de krav, som fastsættes for identifikation af færøske og grønlandske SIFIer, blive inddraget. Som følge heraf vil antallet af direktions- og bestyrelsesposter, som et bestyrelsesmedlem i en færøsk eller grønlandsk SIFI må besidde, blive fastsat, så det svarer til eller overstiger de grænser, der foreslås indført for bestyrelsesmedlemmer i danske systemisk vigtige finansielle institutter og globale systemisk vigtige finansielle institutter.

Endelig indføres der et krav om, at finansielle virksomheder, der er børsnoterede eller har 1.000 ansatte eller flere, skal nedsætte et nomineringsudvalg. Nedsættelse af et nomineringsudvalg skal sikre, at en række opgaver vedrørende bestyrelsens arbejde behandles særskilt af nomineringsudvalget. Samtidig foreslås det at indføre krav om, at en virksomhed, der er udpeget som systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigtfinansielt institut (G-SIFI), skal nedsætte et nomineringsudvalg, uanset om virksomheden er børsnoteret eller har 1.000 ansatte.

Finanstilsynet får med lovforslaget mulighed for at gribe ind over for bestyrelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter, som ikke opfylder kravene om antallet af direktions- og bestyrelsesposter, som vedkommende må besidde, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv.

2.7.3. Risikoudvalg

2.7.3.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i dag ikke krav om nedsættelse af risikoudvalg. § 71 i lov om finansiel virksomhed indeholder dog krav om, at finansielle virksomheder skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for. Videre skal en virksomhed have en lønpolitik og -praksis, der er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring.

I den gældende bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. er der krav om, at virksomhederne som udgangspunkt skal udpege en risikoansvarlig, der har ansvar for at danne overblik over virksomhedens risici.

2.7.3.2. Baggrunden for forslaget

Erfaringen har vist, at svagheder i finansielle virksomheders risikostyring har medført større risici end virksomhedernes ledelser har været bevidst om og har ønsket. Dermed har virksomhederne været udsat for uønskede tab og i værste fald været nødt til at indstille deres virksomhed eller blive afviklet.

For at sikre en mere stabil finansiel sektor er det af afgørende betydning, at virksomhederne har en risikostyring, der gør ledelsen i stand til at kunne vurdere virksomhedens faktiske risici og træffe forretningsmæssige beslutninger på et grundlag, hvor samtlige forretningsrisici er kendte for virksomhedens ledelse. En virksomheds risici bliver alt andet lige vanskeligere at få overblik over, jo større virksomheden er. CRD IV indfører derfor øgede krav til risikostyringen i de omfattede virksomheder med henblik på at mindske risikoen for, at virksomheden kommer i økonomiske problemer. Eksempelvis indføres der et krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber 1 af en vis størrelse skal nedsætte et risikoudvalg, jf. det foreslåede § 80 b. Endvidere vil der i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.v. blive indført øgede krav til risikostyringsfunktionen i de omfattede virksomheder.

2.7.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indføre krav om nedsættelse af et risikoudvalg i de pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er børsnoterede eller har flere end 1.000 ansatte. Et risikoudvalg vil kunne bidrage til at skabe det fornødne overblik over virksomhedens risici på tværs af risikoområderne, forretningsområderne og organisationen til, at der kan sikres overensstemmelse mellem bestyrelsens besluttede risikoprofil og de faktiske risici. Uanset kravet om nedsættelse af et risikoudvalg for de finansielle virksomheder, der er omfattet af bestemmelsen, skal finansielle virksomheder fortsat leve op til de gældende bestemmelser, der gælder generelt for finansielle virksomheder vedrørende risikostyring.

Samtidig foreslås det at indføre krav om, at en virksomhed, der er udpeget som systemisk vigtigt institut (SIFI) eller globalt systemisk vigtigt institut (G-SIFI) skal nedsætte et risikoudvalg uanset om virksomheden er børsnoteret eller har 1.000 ansatte eller flere.

2.7.4. Whistleblowerordninger

2.7.4.1. Gældende ret

Den gældende finansielle lovgivning stiller ikke krav om, at virksomheder i den finansielle sektor skal have whistleblowerordninger, hvor deres ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, der er under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, som vedrører det område, som er under tilsyn af Finanstilsynet. På nuværende tidspunkt har kun få virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet etableret en whistleblowerordning på eget initiativ.

I medfør af persondataloven stilles der en række krav til etablering af sådanne ordninger. Virksomhederne er således forpligtede til at overholde persondatalovens og Datatilsynets krav til whistleblowerordninger, herunder skal whistleblowerordninger anmeldes til Datatilsynet med henblik på at opnå tilladelse til databehandling af personoplysninger i forbindelse med whistleblowerordningen. Datatilsynet fører tilsyn med persondatalovens overholdelse i forhold til virksomheder, der har etableret whistleblowerordninger.

Datatilsynet har offentliggjort en vejledning om anmeldelse af whistleblowerordninger (Fremgangsmåde ved anmeldelse af whistleblowersystemer), som kan findes på Datatilsynets hjemmeside. Det fremgår af denne vejledning, at der efter Datatilsynets opfattelse vil kunne ske indberetning til whistleblowerordninger, i tilfælde af alvorlige forseelser eller mistanke herom, der kan få betydning for koncernen eller selskabet, der er omfattet af ordningen, eller som kan have afgørende betydning for enkeltpersoners liv eller helbred.

Det kan f.eks. være tilfældet ved mistanke om alvorlig økonomisk kriminalitet, herunder bestikkelse, bedrageri, dokumentfalsk og lign.

Der kan efter Datatilsynets opfattelse ske indberetning i det omfang, det kræves i medfør af den amerikanske Sarbanes Oxley Act. Det vil sige for så vidt angår uregelmæssigheder på områderne regnskabsføring, intern regnskabskontrol, revision, samt ved mistanke om korruption og kriminalitet i bank- og finanssektoren.

Som andre eksempler, hvor der efter Datatilsynets opfattelse kan ske indberetning, nævnes tilfælde af miljøforurening, alvorlige brud på arbejdssikkerheden samt alvorlige forhold, der retter sig mod en ansat, f.eks. vold eller seksuelle overgreb.

Derimod vil mindre alvorlige forseelser i henhold til Datatilsynets vejledning ikke kunne indberettes, eksempelvis tilfælde af mobning, samarbejdsvanskeligheder, inkompetence, fravær, overtrædelse af retningslinjer for f.eks. påklædning, rygning / alkohol, brug af e-post / internet og lign. I disse tilfælde må i stedet benyttes de normale kommunikationsveje.

2.7.4.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører blandt andet artikel 71, stk. 3, i CRD IV, som vedrører krav om etablering af whistleblowerordninger i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvortil de ansatte kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.

2.7.4.3. Lovforslagets indhold

Med henblik på at sikre ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, indføres der med lovforslaget derfor allerede nu krav om etablering af whistleblowerordninger for en række virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, selvom virksomhederne ikke er omfattet af CRD IV.

Anvendelsesområdet for whistleblowerordninger omfatter alle finansielle virksomheders – og ikke blot penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I’s – overtrædelser af hele den finansielle regulering. Baggrunden herfor er bl.a., at en række forslag til kommende direktiver på det finansielle område indeholder regulering af whistleblowerordninger (f.eks. MiFID II, UCITS V, IMD II m.fl.), og forslagene har med de fornødne tilpasninger samme indhold som reguleringen af whistleblowerordninger i CRD IV. For så vidt angår udvidelsen til hele den finansielle regulering, er baggrunden herfor, at det vil være uhensigtsmæssigt, såfremt medarbejderne skal vurdere, om overtrædelsen, de har tænkt sig at indberette, er omfattet af de regler, som beskytter whistleblowere, inden de indberetter. Det er i henhold til forslaget ikke et krav, at medlemmer af bestyrelsen i de finansielle virksomheder skal kunne indberette til whistleblowerordningen. Medlemmer af bestyrelsen i de finansielle virksomheder vil i henhold til lovforslaget fortroligt kunne indberette overtrædelser af den finansielle regulering til Finanstilsynet. jf. afsnit 2.11.3 om forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet.

På den baggrund foreslås det at indsætte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, i lov om investeringsforeninger m.v., i lov om firmapensionskasser, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, m.fl. om, at alle virksomheder der er omfattet af de pågældende love, skal have en whistleblowerordning, hvor deres ansatte i virksomheden via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Finansiel regulering omfatter den regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde, forstået som love, bekendtgørelser og direkte gældende EU-regulering, herunder forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som Finanstilsynet fører tilsyn med. Love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes de(n) del(e) af reguleringen, som andre myndigheder fører tilsyn med, ikke af den finansielle regulering i lovforslaget.

Da det oftest er de ansatte i virksomhederne, som er tættest på oplysninger om eventuelle overtrædelser af reguleringen, er det særligt relevant, at de har mulighed for at indberette disse oplysninger til virksomheden via en særlig kanal, som er selvstændig og uafhængig af den daglige ledelse, således at virksomheden får mulighed for at rette op på lovstridige forhold.

Ved at etablere whistleblowerordninger i de omfattede virksomheder kan virksomhederne i et vist omfang foregribe eller reagere på overtrædelser af reguleringen på det finansielle område, da der i større omfang bliver mulighed for at gribe ind på et tidligt tidspunkt, hvis andre foranstaltninger ikke har virket. Samtidig forventes ordningerne at have en præventiv effekt.

Ved etableringen af whistleblowerordninger i de omfattede virksomheder forventes der at være et større incitament for ansatte, herunder direktionen, i virksomhederne til at indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af reguleringen.

En virksomhed kan outsource en whistleblowerordning til en anden virksomhed, forudsat ordningen lever op til lovgivningens krav, herunder f.eks. persondataloven og bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige aktivitetsområder. En virksomhed kan ved outsourcing af en ordning ikke fraskrive sig sine retlige forpligtelser, og virksomheden er således fortsat ansvarlige for, at ordningerne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en virksomhed, der er underlagt forpligtelsen til at have whistleblowerordningen, skal være opmærksomme på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en virksomhed, der er underlagt forpligtelsen til at have whistleblowerordningen, skal endvidere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser, som virksomheden kan være underlagt efter f.eks. hvidvaskloven, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.

Whistleblowerordninger kan tillige etableres via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med en virksomhed har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i de omfattede virksomheder kan indberette overtrædelser. Ordninger etableret via kollektiv overenskomst skal opfylde de samme krav, som de omfattede virksomheders egne whistleblowerordninger.

Virksomheder med 5 ansatte eller derunder kan undtages fra kravet om etablering af whistleblowerordninger, i det omfang dette er foreneligt med EU-retten. Virksomheder omfattet af CRD IV direktivet vil ikke kunne anvende undtagelsen, idet direktivet ikke giver mulighed for at undtage fra kravene.

Det foreslås, at der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til whistleblowerordningerne, hvilket betyder, at der kan indberettes, om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksomheden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området, men er et krav i henhold til CRD IV.

2.7.5. Forbud mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger som følge af indberetning af overtrædelser til Finanstilsynet eller til whistleblowerordninger i virksomhederne

2.7.5.1. Gældende ret

I gældende ret findes der i lovgivningen for de omfattede virksomheder ikke regler om forbud mod ufordelagtig behandling af ansatte som følge af ansattes indberetning af overtrædelser til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerordning. Tilsvarende findes der ikke regler om godtgørelse til ansatte, som udsættes for ufordelagtig behandling, f.eks. i form af repressalier, diskrimination eller anden uretfærdig behandling som følge af indberetninger til Finanstilsynet, eller til en whistleblowerordning i den virksomhed, hvor den pågældende er ansat.

Der findes imidlertid bestemmelser i den ansættelsesretlige lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af køn, race, religion m.v., herunder i lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. og lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.

2.7.5.2. Baggrunden for forslaget

Med forslaget gennemføres blandt andet CRD IV’s krav om en passende beskyttelse af ansatte i pengeinstitutter og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som indberetter overtrædelser i virksomhederne, i det mindste mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling, se eksempelvis artikel 71, stk. 2, litra b, i CRD IV.

2.7.5.3. Lovforslagets indhold

For at en whistleblowerordning kan fungere hensigtsmæssigt, er det vigtigt, at de ansatte, der indberetter eventuelle overtrædelser til Finanstilsynet eller en whistleblowerordning, sikres en passende beskyttelse mod ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger heraf. Med henblik på at sikre ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet og deres ansatte, omfatter lovforslaget på den baggrund alle ansattes indberetninger af overtrædelser eller potentielle overtrædelser til Finanstilsynet samt alle ansattes indberetninger af overtrædelser eller potentielle overtrædelser til whistleblowerordninger i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet.

Forslaget indeholder derfor et forbud mod, at ansatte udsættes for ufordelagtig behandling som følge af, at vedkommende har indberettet overtrædelser til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i en virksomhed omfattet af reglerne.

Desuden giver lovforslaget mulighed for, at en ansat kan tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende udsættes for ufordelagtig behandling som følge af en indberetning om overtrædelser af regulering under tilsyn af Finanstilsynet. Endelig foreslås, at bestemmelsen ikke kan fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte, som har været udsat for ufordelagtig behandling, fordi den ansatte har indberettet virksomheden for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reguleringen til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerordning. Godtgørelsen skal fastsættes med udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.

Den foreslåede bestemmelse er en nyskabelse inden for det finansielle område, men princippet om godtgørelse kendes fra det arbejdsretlige system.

2.8. Filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser

2.8.1. Gældende ret

Kapitel 5 i lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser om, hvorledes danske og udenlandske virksomheder kan etablere en filial eller udføre grænseoverskridende tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

I henhold til de gældende regler fører Finanstilsynet tilsyn med likviditeten i filialer af udenlandske kreditinstitutter. Finanstilsynet har ikke en selvstændig hjemmel til generelt at foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af udenlandske kreditinstitutter udøver i Danmark. Tilsynsmyndigheder fra et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med, kan efter forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektioner i og foretage verifikation af oplysninger modtaget af de her i landet beliggende filialer af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land, jf. § 346, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynets hjemmel til at udstede påbud til en filial af et udenlandsk kreditinstitut, som ikke overholder danske regler, følger af § 344, stk. 2 og 4, samt § 348, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

2.8.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører regler om at ensarte de oplysninger, som kreditinstitutter, der ønsker at etablere en filial eller at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, skal give til tilsynsmyndighederne. EBA og Kommissionen udarbejder og vedtager tekniske standarder for de oplysninger, kreditinstitutter skal give i forbindelse med etablering og ved senere ændringer heraf.

Forslaget gennemfører CRD IV’s regler om foranstaltninger, som Finanstilsynet kan træffe, hvis Finanstilsynet konstaterer eller har grund til at antage, at et udenlandsk kreditinstitut, der har en filial eller leverer tjenesteydelser her i landet, ikke opfylder regler, som er gennemført ved CRD IV eller er indeholdt i CRR.

Forslaget gennemfører reglerne i CRD IV om, at likviditetstilsynet for filialer af udenlandske kreditinstitutter skal udføres af tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Samtidig får Finanstilsynet beføjelser til selvstændigt i enkelttilfælde at foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af udenlandske kreditinstitutter udøver i Danmark.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder bestemmelser, som giver Finanstilsynet kompetence til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger udenlandske og danske kreditinstitutter skal give, når de ønsker at etablere en filial eller udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser. Forslaget indeholder også en bestemmelse, som giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger, Finanstilsynet skal modtage, såfremt der sker ændringer i de oplysninger, som kreditinstitutter har givet ved etableringen eller kreditinstituttet ønsker at udvide aktiviteterne i det pågældende medlemsland.

Forslaget indeholder en bestemmelse om, hvorledes Finanstilsynet skal håndtere overtrædelser af regler, der gennemfører CRD IV, eller ikke overholder CRR, der er begået af en filial af et udenlandsk institut. Bestemmelsen træder først i kraft, når likviditetstilsynet overgår til hjemlandets tilsynsmyndigheder.

Med den nye bestemmelse skal Finanstilsynet ved overtrædelser af regler som gennemfører CRD IV eller ved manglende overholdelse af CRR rette henvendelse til tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Hvis hjemlandets tilsynsmyndigheder finder, at kreditinstituttet eller filialen har overtrådt reglerne, iværksætter hjemlandets myndigheder passende forholdsregler for at sikre, at kreditinstituttet afhjælper dets manglende overholdelse eller iværksætter forholdsregler til at afværge risikoen for den manglende overholdelse. Efterkommer tilsynsmyndighederne i hjemlandet ikke Finanstilsynets anmodning, kan Finanstilsynet indbringe sagen for EBA og anmode om EBAs bistand i overensstemmelse med artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Finanstilsynet kan i særlig hastende tilfælde fravige proceduren med at afvente tilsynsmyndighederne i hjemlandets forholdsregler, og iværksætte egne forholdsregler for at beskytte mod finansiel ustabilitet, som ville være en alvorlig trussel mod indskydernes, investorernes og kundernes kollektive interesserer i Danmark.

Med gennemførelsen af CRD IV overgår likviditetstilsynet med filialer af udenlandske kreditinstitutter til tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Fremover vil Finanstilsynet derfor ikke skulle føre tilsyn med de udenlandske institutters filialer, der er beliggende her i landet. Finanstilsynet får dog en hjemmel til at selvstændigt i enkelt tilfælde at foretage kontrol og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af udenlandske institutter udøver her i landet, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter med henblik på tilsyn, hvis Finanstilsynet finder det relevant af hensyn til stabiliteten af det finansielle system i Danmark.

2.9. Offentliggørelse

2.9.1. Offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt juridiske og fysiske personer

2.9.1.1. Gældende ret

§ 354 a i lov om finansiel virksomhed indeholder i dag en pligt for både juridiske personer og Finanstilsynet til at offentliggøre tilsynsreaktioner og strafferetlige sanktioner givet til en virksomhed. I henhold til § 354 a er det kun tilsynsreaktioner vedtaget af Det Finansielle Råd og tilsynsreaktioner givet efter delegation fra Det Finansielle Råd, som skal offentliggøres.

Bestemmelsen indeholder ikke mulighed for offentliggørelse af administrative sanktioner, der er pålagt af Finanstilsynet og ikke af Det Finansielle Råd, ligesom bestemmelsen ikke giver mulighed for offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt fysiske personer.

Persondataloven regulerer behandling af personoplysninger, som foretages af offentlige myndigheder og private, når behandlingen helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Den omfatter ligeledes ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. § 1, stk. 1, i persondataloven.

Persondatalovens regler gælder endvidere for anden ikke-elektronisk systematisk behandling af personoplysninger, som udføres for private, og som omfatter oplysninger om personers private eller økonomiske forhold eller i øvrigt oplysninger om personlige forhold, som med rimelighed kan forlanges unddraget offentligheden, jf. § 1, stk. 2, i persondataloven.

Af bemærkningerne til § 2, stk. 1, i persondataloven fremgår, at bestemmelsen indebærer, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Det fremgår imidlertid også, at dette ikke gælder, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod databeskyttelsesdirektivet (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger).

Persondataloven er ikke fraveget i forhold til de gældende regler om offentliggørelse efter § 354 a i lov om finansiel virksomhed.

2.9.1.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører artikel 68 i CRD IV. Et af formålene med CRD IV er at sikre en styrkelse og indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende administrative sanktioner for overtrædelse af vigtige bestemmelser i CRD IV og CRR. Hermed øges de nationale administrative sanktioners effektivitet og præventive virkning ved at indføre krav om, at der skal kunne ske offentliggørelse af administrative sanktioner givet ikke kun til juridiske men også fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser. Det vurderes, at gennemførelsen af artikel 68 i CRD IV nødvendiggør en fravigelse af persondataloven i forhold til offentliggørelse af oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler.

2.9.1.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at gøre det muligt på Finanstilsynets hjemmeside at offentliggøre administrative sanktioner, dvs. påtaler og påbud, givet til både juridiske og fysiske personer, som er ansvarlige for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser, der implementerer CRD IV, og i CRR.

Ved offentliggørelsen indføres der en pligt for Finanstilsynet til, såfremt afgørelsen indbringes for Erhvervsankenævnet eller domstolene, at offentliggøre status samt det efterfølgende resultat af anken.

I tilfælde, hvor der er tale om overtrædelse af nærmere angivne forhold i bestemmelser, der implementerer CRD IV og CRR, og hvor en offentliggørelse med navns nævnelse vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden, efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, eller offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, skal Finanstilsynet kun offentliggøre i anonymiseret form. Dette gælder også, hvis der er tale om fysiske personer, og hvis de samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse med navns nævnelse vurderes ikke at være proportionale i forhold til hensynet til personen.

Det bemærkes, at oplysninger om, at fysiske personer har overtrådt lovgivningen og modtaget påbud og påtaler, er at anse for oplysninger om andre rent private forhold i henhold til § 8 i persondataloven. Der kan ikke inden for persondatalovens rammer ske offentliggørelse af sådanne oplysninger som beskrevet i lovforslaget. Den foreslåede bestemmelse om offentliggørelse af administrative sanktioner udgør således en fravigelse af persondatalovens regler. Artikel 7 i databeskyttelsesdirektivets (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) fastsætter bl.a., at behandling af personoplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse, som den registeransvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Som anført ovenfor vurderes den foreslåede § 354 e, at være nødvendig for at gennemføre artikel 68, stk. 1, i CRD IV, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede § 354 e ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

2.9.2. Finanstilsynets offentliggørelse af resultaterne af pengeinstitutters, realkreditinstitutters og visse fondsmæglerselskabers stresstests

2.9.2.1. Gældende ret

Der eksisterer ikke gældende regler om offentliggørelse af stresstest, der bliver udført i overensstemmelse med CRD.

2.9.2.2. Baggrunden for forslaget

Det fremgår af artikel 53, stk. 3, i CRD IV, at de kompetente myndigheder kan offentliggøre resultatet af myndighedens stresstest af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som udføres efter artikel 100 i CRD IV eller efter artikel 32 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed.

2.9.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i lov om finansiel virksomhed, hvorefter Finanstilsynet kan offentliggøre resultatet af stresstestene. Det fremgår endvidere af CRD IV, at Finanstilsynets tavshedspligt ikke er til hinder for, at Finanstilsynet kan videregive oplysninger om resultatet af disse stresstests til EBA, som herefter kan offentliggøre resultatet af EU-dækkende stresstests. Det foreslås som en konsekvens heraf at indsætte en hjemmel i § 354, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed til Finanstilsynet til at videregive oplysninger herom til EBA.

2.10. Genopretningsplaner

2.10.1. Gældende ret

Der stilles i dag ikke krav til pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I om udarbejdelse af en genopretningsplan forud for en eventuel genopretningsindsats.

2.10.2. Baggrunden for forslaget

Lovforslaget implementerer CRD IV. Formålet med en genopretningsplan er først og fremmest, at den vil bidrage til, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I vil kunne rette op på sin økonomiske stilling i tilfælde af væsentlig forværring af denne. Formålet med kravet om genopretningsplaner er først og fremmest at forebygge, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I kommer i så alvorlige problemer, at de skal krisehåndteres.

2.10.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at alle pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I som udgangspunkt skal udarbejde genopretningsplaner. Finanstilsynet kan efter høring af Det Systemiske Risikoråd dispensere fra kravet om en genopretningsplan. De nærmere regler om processen og om kravene til en genopretningsplan vil blive fastsat i en bekendtgørelse.

2.11. Tilsyn

2.11.1. Finanstilsynets bestyrelse

2.11.1.1. Gældende ret

Det Finansielle Råd fungerer i dag som overordnet instans i Finanstilsynet, idet rådet har afgørelses- og beslutningskompetencen i alle principielle sager, eller hvor sagerne har eller må formodes at have en videregående betydelig følge for de aktører, som rådets afgørelser m.v. retter sig mod. Herudover bistår rådet Finanstilsynet med dets informationsvirksomhed og rådgiver Finanstilsynet i forbindelse med dets udstedelse af regler.

2.11.1.2. Baggrunden for forslaget

Som en del af den politiske aftale af 10. oktober 2013 foreslås der etableret en bestyrelse for Finanstilsynet, der i lighed med Det Finansielle Råd udgør en del af Finanstilsynet. Baggrunden for denne del af den politiske aftale er, at som konsekvens af den finansielle krise og med henblik på at imødegå fremtidige kriser, er Finanstilsynets kompetencer og beføjelser løbende blevet styrket for at sikre en effektiv og velfungerende tilsynsvirksomhed, og disse styrkede kompetencer kræver en stærk og effektiv organisation.

Det bemærkes, at der i dag også er etableret bestyrelser for finanstilsynene i en række andre europæiske lande, herunder Finland, Norge og Sverige.

2.11.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at etablere en bestyrelse for Finanstilsynet og samtidig nedlægge Det Finansielle Råd i overensstemmelse med den politiske aftale. Bestyrelsen skal give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets direktion, og samtidig overtage de sagsområder som i dag er tillagt Det Finansielle Råd, herunder træffe tilsynsmæssige afgørelser i principielle sager og i tilsynssager, der har videregående betydelige følger. Endvidere skal bestyrelsen godkende tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse, fastlægge de strategiske mål for tilsynsvirksomheden, godkende årsrapporten for Finanstilsynet, samt godkende bekendtgørelser og vejledninger på de områder, hvor Finanstilsynet er bemyndiget til at udstede disse. Desuden vil bestyrelsen i øvrigt kunne give faglig, organisatorisk og ledelsesmæssig sparring til Finanstilsynets direktion.

2.11.2. Tilsyn med tilladelse til at anvende interne metoder for opgørelse af risikovægtede eksponeringer eller kapitalgrundlagskrav, herunder inddragelse af tilladelse.

2.11.2.1. Gældende ret

De interne metoder til opgørelse af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) er i dag reguleret i bekendtgørelse om kapitaldækning, som også regulerer Finanstilsynets meddelelse af tilladelse til at anvende de her nævnte interne metoder samt Finanstilsynets tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de her nævnte interne metoder.

2.11.2.2. Baggrunden for forslaget

De interne metoder til opgørelse af risikovægtede eksponeringer for kreditrisiko (IRB-metoden) eller kapitalgrundlagskrav for markedsrisiko (VaR-modeller), modpartsrisiko (EPE-modeller) og operationel risiko (AMA-modeller) vil ved CRR’s ikrafttræden være reguleret af CRR. Dog vil kriterierne for inddragelse af en tilladelse til at anvende en intern metode samt tilsynsreaktioner i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af den interne metode være fastsat i artikel 101 i CRD IV. Forslaget implementerer derfor artikel 101 i CRD.

2.11.2.3. Lovforslagets indhold

Forslaget regulerer tilsynsreaktionerne i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de interne metoder samt inddragelse af tilladelser til at anvende interne metoder, jf. artikel 101 i CRD IV.

2.11.3. Forbud mod videregivelse af oplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet

2.11.3.1. Gældende ret

For finansielle virksomheder fremgår det af § 75 i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed samt det enkelte medlem af bestyrelsen, direktionen og den ansvarshavende aktuar i en finansiel virksomhed straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift. Tilsvarende fremgår det af § 200 i lov om finansiel virksomhed, at en ekstern revisor og en intern revisionschef straks skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte aktivitet, herunder om forhold, som revisorerne måtte være gjort bekendt med som led i hvervet som revisor i virksomheder, som den finansielle virksomhed har snævre forbindelser med. Herudover kan enhver anden virksomhed eller borger, herunder kunder, aktionærer, kreditorer samt nuværende og tidligere medarbejdere i finansielle virksomheder henvende sig til Finanstilsynet ved mistanke om en af disse virksomheders overtrædelse af reglerne udstedt på det finansielle område.

Det fremgår endvidere af § 354, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets ansatte er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver, som led i Finanstilsynets drift, samt eksperter, der handler på tilsynets vegne. Tavshedspligten gælder også efter ansættelses- eller kontraktforholdets ophør. Tavshedspligten er tilsvarende reguleret i de øvrige hovedlove under tilsyn af Finanstilsynet.

Tavshedspligtsbestemmelserne, jf. bl.a. § 354 i lov om finansiel virksomhed medfører bl.a., at adgangen til aktindsigt i Finanstilsynets sager er begrænset efter § 35 i lov om offentlighed i forvaltningen.

Tavshedspligtsbestemmelserne, der gælder for Finanstilsynets ansatte, begrænser ikke parters ret til aktindsigt efter forvaltningsloven, jf. § 9, stk. 2, i forvaltningsloven eller parters ret til underretning efter § 5, stk. 2, nr. 4, i retssikkerhedsloven. Efter gældende ret kan parter derfor bl.a. søge aktindsigt i oplysninger om en persons identitet i forbindelse med indberetning om en virksomheds overtrædelse af regulering under tilsyn af Finanstilsynet til Finanstilsynet.

2.11.3.2. Baggrunden for forslaget

Forslaget gennemfører CRD IV’s krav om tavshedspligt om personoplysninger for personer, der har indberettet en overtrædelse af reguleringen til Finanstilsynet, jf. artikel 71, stk. 2, litra d. En række forslag til kommende direktiver på det finansielle område indeholder regulering af whistleblowerordninger (f.eks. MiFID II, UCITS V, IMD II m.fl.), og forslagene har med de fornødne tilpasninger samme indhold som reguleringen af whistleblowerordninger i CRD IV. Med henblik på at sikre ensartet regulering for virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, indføres der i lovforslaget derfor allerede nu regler om, at Finanstilsynet ikke må videregive personoplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet, hvilket er en overimplementering af CRD IV.

I dag får Finanstilsynet kun relativt få indberetninger vedrørende overtrædelser eller potentielle overtrædelser i den finansielle sektor. Ved implementering af bestemmelsen om forbud mod videregivelse af personoplysninger om en person, der har indberettet overtrædelser af reguleringen til Finanstilsynet, forventes det, at et større antal personer med kendskab til overtrædelser eller potentielle overtrædelser i den finansielle sektor, vil indberette en overtrædelse af reguleringen, der er under tilsyn af Finanstilsynet, til Finanstilsynet. På denne måde får Finanstilsynet bedre mulighed for at gribe ind over for virksomhederne, som for eksempel ikke overholder kundebeskyttelsesreglerne på et tidligere tidspunkt.

Forslaget gennemfører blandt andet CRD IV’s regler vedrørende ordninger om, at personer kan indberette virksomheders overtrædelse af reglerne udstedt på det finansielle område til nationale myndigheder, en såkaldt »whistleblowerordning«, og at Finanstilsynet skal garantere disse personer fuld fortrolighed, jf. artikel 71, stk. 1, og stk. 2, litra d, i CRD IV.

2.11.3.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indebærer, at Finanstilsynet ikke må videregive personoplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af reglerne udstedt på det finansielle område.

Ifølge lovforslaget gælder dette ikke, såfremt videregivelse af oplysningerne er omfattet af Finanstilsynets tavshedspligt, jf. § 354, stk. 6.

Ifølge artikel 71, stk. 2, litra d, i CRD IV skal der udstedes klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i instituttet, til enhver tid skal garanteres fuld fortrolighed. Dette krav fremgår ligeledes af en række andre finansielle EU-retlige lovforslag, som forventes vedtaget inden for de kommende år. Lovforslaget medfører derfor, at personoplysninger om en person, der har indberettet en virksomhed for overtrædelse af regulering under tilsyn af Finanstilsynet ikke er undergivet aktindsigt i medfør af forvaltningsloven eller reglerne om underretning i medfør af retssikkerhedsloven. Baggrunden for fravigelsen af forvaltningsloven og retssikkerhedsloven følger således at direktivkrav og udbredes til resten af den finansielle sektor, således at beskyttelsen af personer, der indberetter overtrædelser eller potentielle overtrædelser til Finanstilsynet ikke afhænger af, om man indberetter overtrædelser af lovgivning, som udspringer af CRD IV eller den resterende finansielle lovgivning. For love, hvor såvel Finanstilsynet som andre myndigheder fører tilsyn, omfatter begrebet finansiel regulering ikke de(n) del(e) af reguleringen, som andre myndigheder fører tilsyn med.

2.11.4. Samordning af tilsynspraksis

2.11.4.1. Gældende ret

Det fremgår af § 344, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, i visse tilfælde kan fravige bestemmelser for koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.

Reglen blev indsat i lov om finansiel virksomhed i 2012, hvor den implementerede den omarbejdede artikel 72 a i kreditinstitutdirektiv 2006/48/EF, hvor det er fastsat, at den koncerntilsynsførende kan beslutte, hvilke bestemmelser et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 22, i CRR, der bliver omfattet af ens bestemmelser i flere finansielle direktiver, er omfattet af. Bestemmelsen er videreført i artikel 120, stk. 1 og 2, i CRD IV.

2.11.4.2. Baggrunden for forslaget

Artikel 120, stk. 4, i CRD IV fastsætter, at de europæiske tilsynsmyndigheder skal udarbejde retningslinjer for anvendelse af artikel 120, stk. 1 og 2, i CRD IV svarende til § 344, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

2.11.4.3. Lovforslagets indhold

Forslaget indeholder en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere bestemmelser om samordning af tilsynspraksis. Det er endnu ikke muligt at redegøre nærmere for, hvorledes denne bemyndigelse vil blive udnyttet, fordi det afhænger af de bestemmelser, der skal fastsættes af Kommissionen i reguleringsmæssige tekniske standarder i medfør af CRD IV. Erhvervs- og vækstministeren vil kun benytte bemyndigelsen i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre de bestemmelser, som Kommissionen udsteder ved reguleringsmæssige tekniske standarder, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, der skal fastsættes af Kommissionen i reguleringsmæssige tekniske standarder i medfør af CRD IV.

2.11.5. Tavshedspligtbestemmelsen

2.11.5.1. Gældende ret

Finanstilsynets ansatte er i medfør af § 354 i lov om finansiel virksomhed pålagt en særlig tavshedspligt. Denne skærpede tavshedspligt går videre end den tavshedspligt, der i medfør af § 27, stk. 1, i forvaltningsloven påhviler alle offentligt ansatte. § 354, stk. 3-6, i lov om finansiel beskriver de kernetilfælde, hvor der inden for rammerne af tavshedspligtsbestemmelsen kan videregives fortrolige oplysninger. Det vil sige tilfælde, hvor videregivelse af de fortrolige oplysninger vil være berettiget.

Tavshedspligten er også reguleret i en række andre hovedlove, herunder værdipapirhandelsloven, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder en tavshedspligtsbestemmelse, der i hovedtræk svarer til bestemmelsen i § 354 i lov om finansiel virksomhed.

2.11.5.2. Baggrunden for forslaget

Med artikel 53-60 i CRD IV foreslås en række ændringer og præciseringer til tavshedspligtsbestemmelserne, som foreslås implementeret ved dette lovforslag.

2.11.5.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det blandt andet at indføre en række yderligere tilfælde, hvor Finanstilsynet på trods af den skærpede tavshedspligt kan videregive fortrolige oplysninger til myndigheder, indskydergarantiordninger, sagkyndige m.v. i andre medlemsstater og – under visse nærmere angivne betingelser – i tredjelande.

2.12. Oplysningsforpligtelser

2.12.1. Gældende ret

Den gældende bekendtgørelse om kapitaldækning indeholder krav til virksomhedernes offentliggørelse af oplysninger om deres kapitalsituation m.v. Disse regler implementerer CRD III.

2.12.2. Baggrunden for forslaget

Reglerne om virksomhedernes forpligtelse til at oplyse om deres kapitalsituation m.v. fremgår fremadrettet af CRR og CRD IV. CRD IV bestemmelserne foreslås implementeret i loven og vil på den baggrund ikke længere skulle fremgå af bekendtgørelse om kapitaldækning.

2.12.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås med lovforslaget, at Finanstilsynet får mulighed for at stille krav om offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end en gang årligt, samt mulighed for at stille krav til anvendelsen af et andet medium end årsrapporten i loven. Med forslaget indføres desuden en ny mulighed for, at Finanstilsynet kan kræve, at en koncerns modervirksomhed offentliggør oplysninger om koncernens juridiske struktur og ledelse samt om koncernens organisatoriske struktur.

2.13. Koncernregler og konsolidering

2.13.1. Gældende ret

I lov om finansiel virksomhed finder de gældende koncernregler i udgangspunktet anvendelse for finansielle koncerner uanset opbygning.

Dette er sikret ved, at § 170 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at kapitalkravene i § 124, stk. 2, nr. 1, § 125, stk. 2, nr. 1, og i § 125 a finder anvendelse på pengeinstitutkoncerner, realkreditinstitutkoncerner, fondsmæglerselskabskoncerner og investeringsforvaltningskoncerner samt koncerner med aktiviteter i forskellige finansielle sektorer.

§§ 171-174 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at i koncerner, hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab, eller hvor modervirksomheden er en holdingvirksomhed, og koncernen hovedsageligt har aktiviteter inden for en sektor, finder øvrige kapitalkrav herunder det individuelle solvensbehov samt mere sektorspecifikke regler også anvendelse på koncernen. F.eks. finder likviditetsreglerne i § 152 for pengeinstitutter også anvendelse for en pengeinstitutholdingvirksomhed, jf. § 171, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

2.13.2. Baggrunden for forslaget

Fremover skal reglerne i lov om finansiel virksomhed finde anvendelse på koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, og hvor konsolideringsreglerne i artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR ikke allerede finder anvendelse.

2.13.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at alle finansielle koncerner i Danmark fremover vil blive mødt af et krav til kapitalgrundlaget enten i medfør af CRR eller lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed vil fastsætte krav til kapitalgrundlaget for koncerner, der ikke er omfattet af CRR samt regler om kapitalgrundlaget på institutniveau for finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af CRR.

Det foreslås også, at lov om finansiel virksomhed fortsat skal fastsætte sektorspecifikke krav herunder det individuelle solvensbehov og øvrige kapitalkrav til koncerner, som hovedsageligt har aktiviteter inden for en sektor, og hvor koncernen ikke er omfattet af CRR.

Det er endvidere præciseret, at kravene i kapitel 12 i lov om finansiel virksomhed er rettet til den øverste modervirksomhed i Danmark.

2.14. Øvrig lovgivning

2.14.1. Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

2.14.1.1. Gældende ret

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde. I direktiv 2011/61/EU er der en række henvisninger til henholdsvis direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag. Nogle af disse henvisninger er gennemført i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ved at indholdet af bestemmelserne er indarbejdet i lovteksten, mens andre er gennemført ved en henvisning til regler, der gennemfører de omhandlede direktivbestemmelser. Den sidste løsning er anvendt i de tilfælde, hvor bestemmelserne regulerer situationer, hvor der også kan være tale om virksomheder, herunder forvaltere af alternative investeringsfonde og depositarer, fra andre EU-lande.

2.14.1.2. Baggrunden for forslaget

CRD IV ophæver direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag pr. 1. januar 2014, jf. artikel 163 i direktivet. Det fremgår videre af artikel 163, at henvisninger til de 2 ophævede direktiver skal forstås som henvisninger til CRD IV og CRR, og skal læses i sammenhæng med de artikeloversigter, som fremgår af henholdsvis direktivet og forordningen.

2.14.1.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget ændrer i en række bestemmelser i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., der indeholder henvisninger til direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag.

For at sikre en let tilgængelig lovgivning og en korrekt anvendelse af lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., opdateres henvisningerne i loven til henholdsvis direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag, så der i stedet henvises til de relevante bestemmelser i CRR og CRD IV.

2.14.2. Udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer

2.14.2.1. Gældende ret

§ 152 c i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at særligt dækkede obligationer skal have sikkerhed i nogle nærmere definerede aktivtyper. Der er tale om lån med pant i fast ejendom, lån med pant i skibe, fordringer på offentlige myndigheder samt fordringer på kreditinstitutter. Derudover fastsætter § 152 d, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel virksomhed, hvilke lånegrænser som finder anvendelse ved lån med pant i fast ejendom.

2.14.2.2. Baggrunden for forslaget

Forslagets formål er at ophæve de regler vedrørende udstedelsen af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, som fremover vil fremgå af CRR.

2.14.2.3. Lovforslagets indhold

Forslaget ophæver reglerne i lov om finansiel virksomhed og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. om hvilke aktiver, der kan ligge til sikkerhed for en udstedelse af særligt dækkede obligationer. Reglerne vil fremover fremgå af artikel 129 i CRR. Det vil primært betyde, at § 152 c i lov om finansiel virksomhed om aktivtyper og regler for lånegrænser for lån, som ligger til sikkerhed i særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer i henholdsvis § 152 d i lov om finansiel virksomhed og § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., ophæves. Dog bibeholdes reglen om, at særligt dækkede obligationer ikke må have sikkerhed i både fast ejendom og skibe. Henvisninger i § 152 c i lov om finansiel virksomhed konsekvensændres til artikel 129 i CRR.

2.14.3. Lov om et skibsfinansieringsinstitut

2.14.3.1. Gældende ret

Lov om et skibsfinansieringsinstitut med tilhørende bekendtgørelse sætter i dag store dele af den finansielle lovgivning i kraft for institutter omfattet af loven. Som udgangspunkt gælder der samme regler for skibsfinansieringsinstituttet som for andre kreditinstitutter.

2.14.3.2. Baggrunden for forslaget

Flere af de regler i lov om finansiel virksomhed, som lov om et skibsfinansieringsinstitut henviser til, foreslås ændret og ophævet som følge af ikrafttrædelsen af CRR. Forslaget er en konsekvens af CRR.

Formålet med forslaget er at opdatere lov om skibsfinansieringsinstitut således, at den finansielle lovgivning kan sættes i kraft for institutter omfattet af loven ved henvisning til regler i lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. samt CRR. Samtidig ajourføres loven i lyset af, at Skibskreditfonden i 2005 blev omdannet til Danmarks Skibskredit A/S og Den danske Maritime Fond blev oprettet, således at bestemmelser som omhandler Skibskreditfondens omdannelse til Danmarks Skibskredit A/S ophæves.

2.14.3.3. Lovforslagets indhold

Lov om et skibsfinansieringsinstitut konsekvensændres, således at der fremover henvises til CRR og ikke til lov om finansiel virksomhed, f.eks. i forbindelse med udstedelsen af særligt dækkede obligationer skal loven i henhold til forslaget fremover henvise til CRR i stedet for § 152 c i lov om finansiel virksomhed.

Samtidig ajourføres loven i lyset af, at Skibskreditfonden i 2005 blev omdannet til Danmarks Skibskredit A/S og Den danske Maritime Fond blev oprettet.

2.14.4. Skattemæssig behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt

2.14.4.1. Gældende ret

§ 6 B i ligningsloven indeholder regler for den skattemæssige behandling af gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt. § 6 B i ligningsloven medfører, når visse betingelser er opfyldt, at gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt behandles som gæld i skattemæssig henseende. Når betingelserne er opfyldt, indebærer bestemmelsen, at afkastet af gældsinstrumentet bliver omfattet af reglerne om fradrag for renteudgifter af gæld og beskatning af renteindtægter af pengefordringer. På samme betingelser omfattes gældsinstrumentet af kursgevinstlovens regler om beskatning af gevinst og tab på fordringer og gæld. Bestemmelsen medfører f.eks., at renteudgifter på hybrid kernekapital kan være fradragsberettigede.

§ 6 B i ligningsloven blev indsat i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 428 af 6. juni 2002, hvor der i lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber og realkreditloven blev indsat regler om gældsinstrumenter, der, når nærmere angivne betingelser var opfyldt, kunne medregnes til selskabernes ansvarlige kapital. Det var bl.a. en betingelse, at gælden ifølge disse gældsinstrumenter ikke måtte forfalde på et forud aftalt tidspunkt.

Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at gæld i henhold til de pågældende gældsinstrumenter ikke opfyldte de skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som gæld, men at skatteministeren ville fremsætte et lovforslag, der sikrede, at gæld i henhold til disse gældsinstrumenter kunne behandles som gæld i skattemæssig henseende, og at ændringen ville få samme ikrafttræden som reglerne for instrumenternes indførelse.

Baggrunden for opfattelsen var, at hvis der ikke er aftalt forfaldstid på gælden, og debitor selv bestemmer, om og i givet fald hvornår gælden skal betales, foreligger der ikke gæld i skatteretlig forstand. Der ville derfor ikke være fradragsret for renteudgifter på gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt efter de dagældende regler om fradrag for renter.

§ 6 B i ligningslovens blev indsat ved lov nr. 457 af 9. juni 2004. De væsentligste betingelser for at behandle gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt som anden gæld knytter sig til debitors juridiske organisering og gældens forrentningsvilkår.

Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 2, i ligningsloven skal debitor i henhold til gældsinstrumentet enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS.

Om afgrænsningen af den omfattede kreds af selskaber er det i lovbemærkningerne anført, at et kreditinstitut, der er omfattet af artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000, er et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt til at yde lån for egen regning. Fysiske personer og andre selskaber end de nævnte kreditinstitutter og fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber er ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6 B i ligningsloven. Et kreditinstitut, der (alene) er omfattet af det nævnte direktivs artikel 1, nr. 1, litra b, dvs. et foretagende der udsteder elektroniske penge som omhandlet i direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, er således ikke omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 6 B i ligningsloven.

Videre anføres det i lovbemærkningerne, at begrænsningen skal ses på baggrund af risikoen for, at en betaling, der er skattepligtig hos modtager, kan forklædes som et lån uden forfaldstid, hvorved skattepligten undgås. Ved at forbeholde reglen for situationer, hvor debitor enten er en stat eller pengeinstitutter, børsmæglerselskaber, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og andre institutter af lignende karakter, søges risikoen for interessefællesskab mellem debitor og kreditor minimeret.

Ifølge § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven er det endvidere en betingelse for at behandle renter af gæld, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som renter af anden gæld, at kreditor skal have en årlig rente. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være fastlagt ved udstedelsen af værdipapiret, og vilkårene kan efterfølgende alene ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor er uden indflydelse.

Det er i lovbemærkningerne til § 6 B i ligningsloven herom anført: »Kreditor skal have en årlig rente. Det er uden betydning, om den årlige rente beregnes og betales månedsvis, kvartalsvis, halvårsvis eller på årsbasis. Vilkårene for rentens størrelse og variation skal være på plads ved udstedelsen af værdipapiret. Der kan være tale om en fast procentdel. Der kan også være tale om en variabel rente, når blot kriterierne for variationen er fastlagt i værdipapiret. I og med, at det er et krav, at der er et afkast, vil en procentdel på 0 ikke kunne accepteres. Dog kan procentdelen under på forhånd fastlagte betingelser i perioder nedsættes til 0. Som nævnt i de almindelige bemærkninger, punkt 5, 6. afsnit må der ikke betales renter af gældsinstrumenter, der medregnes til et pengeinstituts, fondsmæglerselskabs eller realkreditinstituts ansvarlige kapital, for en periode, hvor pengeinstituttet m.v. ikke har frie reserver. Tilsvarende gælder for investeringsforvaltningsselskaber, jf. i det hele § 132 i lov om finansiel virksomhed.«

§ 6 B i ligningsloven er ikke ændret, siden bestemmelsen blev indsat i loven. Både lovteksten og lovbemærkninger peger på, at det var de dagældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der skulle være afgørende for, hvilke forrentningsvilkår der opfyldte betingelserne i ligningslovens § 6 B.

Efter indsættelsen af § 6 B i ligningsloven er reglerne om hybrid kernekapital i den finansielle lovgivning ændret flere gange.

For så vidt angår debitors indflydelse på forrentningen af hybrid kernekapital, er der efterfølgende fastsat krav om, at debitor skal være tillagt beføjelse til at annullere rentebetalinger.

I forbindelse med implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (CRD III) blev der ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 indsat følgende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 132, stk. 1, nr. 9: »Pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet skal ifølge aftalen kunne beslutte, at forrentning af gælden bortfalder, hvis det skønnes nødvendigt for at bevare virksomhedens finansielle sundhed.« Bestemmelsen trådte i kraft den 1. juli 2010

Endvidere ændrer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR) reglerne om hybrid kernekapital med virkning fra den 1. januar 2014. Følgende bestemmelse er fastsat i forordningens artikel 52, stk. 1, litra l, nr. iii): »I henhold til de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, kan instituttet til enhver tid vælge at annullere udlodningerne på instrumenterne for en ubegrænset periode og på et ikke kumulativt grundlag, og instituttet kan anvende sådanne annullerede udbetalinger uden begrænsning til at opfylde forfaldne forpligtelser.« Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2014 i forbindelse med den samtidige implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 (CRD IV).

Som følge af de anførte ændringer er der ikke sikkerhed for, at aftaler om hybrid kernekapital, der indeholder de anførte vilkår, hvorefter debitor har beføjelse til at annullere renter på hybrid kernekapital, fortsat opfylder betingelserne i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven. Dette skyldes, at bestemmelsen efter ordlyden kræver, at kreditor skal have en årlig rente, og at vilkårene efterfølgende alene kan ændres som følge af forhold, hvorpå såvel debitor som kreditor er uden indflydelse. Dette kan medføre, at debitor ikke vil have fradragsret for renteudgifter på de pågældende lån. Det gælder, uanset om debitor rent faktisk udnytter beføjelsen til at undlade at betale renter.

2.14.4.2. Baggrunden for forslaget

Gæld uden forud fastsat forfaldstidspunkt opfylder som udgangspunkt ikke de almindelige skattemæssige kriterier for at kunne anerkendes som fordringer og gæld, medmindre nærmere fastsatte betingelser i § 6 B i ligningsloven er opfyldt. § 6 B i ligningsloven har især praktisk betydning for den skattemæssige behandling af hybrid kernekapital i finansielle selskaber. Reglerne i den finansielle lovgivning om udstedelse af hybrid kernekapital er ændret efter indførelsen af § 6 B i ligningsloven, uden at der er sket en tilsvarende ændring af § 6 B i ligningsloven. Det kan ikke med sikkerhed siges, om de ændrede lånevilkår for udstedelse af hybrid kernekapital betyder, at lån optaget med de nye vilkår opfylder betingelserne for at kunne behandles som gæld i skattemæssig forstand. Med forslaget sikres det, at der er fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital.

2.14.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven således at forrentningsvilkårene ikke har betydning for vurderingen af, om gæld uden forud fastsat udløbstidspunkt skal anses for fordringer og gæld i skattemæssig forstand.

Der er ikke særlige skattemæssige hensyn, der taler for at opretholde den anførte betingelse. Det er ikke andre steder i skattelovgivningen en betingelse for at anse en forpligtelse for en gæld, at gælden skal forrentes. Vederlag kan f.eks. også ydes i form af et kurstab/kursgevinst. Et manglende vederlag, f.eks. ved lån mellem interesseforbundne parter, kan medføre skattemæssige korrektioner, men det medfører som udgangspunkt ikke, at et lån ikke kan behandles som en gæld i skattemæssig forstand.

Kapitalkravene til selskaber i den finansielle sektor er skærpet i forhold til andre selskaber. Dele af kapitalkravene kan opfyldes med hybrid kernekapital. Hybrid kernekapital med mulighed for at annullere rentebetalingerne kan medvirke til at sikre en finansiel virksomhed mod konkurs i en situation med f.eks. store tab på udlån. Jo mere tabsabsorberende den hybride kernekapital er, jo bedre er den til at understøtte de finansielle virksomheders robusthed og dermed den finansielle stabilitet. Dette taler for, at hybrid kernekapital skattemæssigt anerkendes som gæld i skattemæssig forstand med fradragsret for renteudgifterne.

Ophævelsen af betingelsen i § 6 B, stk. 1, nr. 3, i ligningsloven betyder, at det er skattelovgivningens almindelige regler, der er afgørende for, hvorledes afkast af hybrid kernekapital skal behandles ved indkomstopgørelsen hos debitor og kreditor. Som udgangspunkt skal afkastet alt afhængigt af de aftalte lånevilkår skattemæssigt behandles enten som rente eller som kursregulering.

Den skattemæssige definition af rentebegrebet er ikke lovfæstet, men er skabt på grundlag af praksis. Renteudgifter defineres skatteretligt som et sædvanligt periodisk vederlag til kreditor, beregnet som en bestemt procentdel af den til enhver tid værende restgæld, for at stille kapital til disposition. Det er en forudsætning for at behandle en aftalt rente som en rente i skattemæssig forstand, at der er tale om et retligt forpligtigende gældsforhold, som både indeholder en retlig bindende forpligtigelse til at betale gælden og forrente gælden. Er rentedefinitionen ikke opfyldt, skal betalingen som udgangspunkt skattemæssigt behandles som et kurstab efter reglerne i kursgevinstloven. Dette vil medføre, at fradraget i givet fald skal opgøres og fradrages efter reglerne i kursgevinstloven, som afviger fra reglerne for fradrag for renteudgifter.

Der er som følge heraf ikke sikkerhed for, at debitor kan behandle rentebetalinger på hybrid kernekapital som renteudgifter i skattemæssig forstand, hvis debitor er tillagt en skønsmæssig beføjelse til at annullere rentebetalinger ifølge de vilkår, som ved lov nr. 579 af 1. juni 2010 blev indsat i (dagældende) § 132, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed eller ifølge vilkårene i artikel 52, stk. 1, litra l, nr. iii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 (CRR).

Det foreslås derfor, at aftalte rentebetalinger på hybrid kernekapital også skattemæssigt behandles som renteudgifter, uanset at debitor i de anførte tilfælde kan beslutte, at forrentning af gælden bortfalder. Det er en forudsætning, at den skattemæssige rentedefinition i øvrigt er opfyldt.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder regler af ligestillingsmæssig relevans, idet lovforslaget bl.a. indeholder et forslag til bestemmelse i lov om finansiel virksomhed om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg, som bl.a. er forpligtet til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Lov om finansiel virksomhed indeholder i forvejen i § 79 a en lignende forpligtelse for bestyrelsen, som ved lovforslaget pålægges nomineringsudvalget, såfremt et sådan er nedsat.

Det bemærkes endvidere, at der ved lov nr. 1383 af 23. december 2012 er vedtaget tilsvarende regler om opstilling af måltal og udarbejdelse af politikker vedrørende det underrepræsenterede køn i bestyrelserne for bl.a. statslige aktieselskaber, aktieselskaber over en vis størrelse, samt finansielle virksomheder.

Da lovforslaget ikke i øvrigt indeholder bestemmelser af ligestillingsmæssig relevans, er lovforslaget ikke blevet ligestillingsvurderet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslaget og CRR medfører, at der er en række opgaver, som fremover skal løses af Finanstilsynet. Opgaverne kan fordeles på 9 fagområder, der gennemgås nedenfor.

4.1. Identifikation og udpegning af SIFIer og G-SIFIer

Lovforslaget medfører, at Finanstilsynet fremover skal udpege systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). I den forbindelse skal Finanstilsynet årligt identificere og udpege institutter som SIFIer. Finanstilsynet skal mindst én gang årligt offentliggøre, hvilke SIFIer og G-SIFIer, der udpeges, herunder oplysninger om niveauet af det kapitalkrav, som de enkelte SIFIer og G-SIFIer skal opfylde, en redegørelse for udpegningen, datoen for hvornår kapitalkravet skal være opfyldt og navnene på de lande, hvor det enkelte SIFI og G-SIFI har sine eksponeringer, og hvor disse eksponeringer indgår i fastsættelsen af kapitalkravet.

4.2. IRB institutter

Institutter kan vælge mellem forskellige metoder til beregning af kapitalkravet til kreditrisiko. Institutter der vælger at bruge IRB metoden, kan udnytte deres egen viden om kreditrisici til at estimere risikovægte. Fordelen for instituttet ved at benytte den mere komplekse IRB metode er, at det typisk vil reducere kapitalkravet i forhold til standardmetoden, der tildeler institutternes forskellige aktiver standardiserede faste risikovægte. Med de nye regler i CRR vil Finanstilsynet skulle tage stilling til et større antal ansøgninger om væsentlige ændringer i IRB metoden. Det er afgørende, at der foretages en vurdering af, om de ændringer der foretages er forsvarlige, så metodeændringer ikke fører til for lave kapitalkrav. Vurderingen bygger på Finanstilsynets hidtidige erfaringer med vurderinger af væsentlige ændringer. Ændringerne er ofte komplekse, og vil typisk indebære lettelser i kapitalkravet. Der er derfor en langvarig proces med gennemgang af materiale, dialog med instituttet og udarbejdelse af betingelser for en eventuel godkendelse. Der er ved vurderingen taget højde for, at FT vil skulle se på flere ændringer end i dag, og at nogle ændringer derfor vil være mindre tidskrævende.

Det indebærer, at det europæiske banktilsyn EBA skal udvikle en benchmark portefølje. Virksomheder der anvender IRB metoden til opgørelse af de risikovægtede poster, skal for denne benchmark portefølje foretage en opgørelse af de risikovægtede poster på baggrund af de interne metoder, som virksomheden anvender til kapitaldækningsformål. Den nationale tilsynsmyndighed skal sikre, at virksomhederne årligt indberetter resultaterne af opgørelserne samt en beskrivelse af de anvendte metoder. Den nationale tilsynsmyndighed skal på baggrund heraf årligt foretage en vurdering af virksomhedernes IRB metoder med henblik på at identificere virksomheder, som afviger væsentligt fra de øvrige. I tilfælde af, at en virksomhed afviger væsentligt fra normen inden for IRB metoder, vil tilsynet skulle analysere årsagerne hertil. Hvis det konkluderes, at virksomhedens metode fører til underestimering af risikoen, skal den nationale tilsynsmyndighed foretage de nødvendige indgreb over for virksomheden.

Som udgangspunkt skal IRB institutterne selv beregne LGD (loss given default, dvs. tab givet misligholdelse) for detaileksponeringer med sikkerhed i beboelsesejendomme og erhvervsejendomme. Imidlertid har Finanstilsynet mulighed for at fastsætte højere minimumsniveauer for LGD. Det er en følge af, at tilsynet nu med CRV IV pakken minimum årligt skal vurdere, om minimumsniveauerne for LGD er passende. Vurderingen skal ske på baggrund af tabsdata, som institutterne skal indberette til tilsynet, samt tilsynets forventninger til udviklingen på ejendomsmarkedet.

4.3. Grænseoverskridende virksomhed

EBA har udarbejdet nye reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og gennemførelsesmæssige tekniske standardformularer (ITS), som fremadrettet skal anvendes ved notifikation af filialer. Disse nye standarder vil resultere i et øget ressourceforbrug for Finanstilsynet i forbindelse med behandlingen af notifikation af filialer, idet indførelsen af RTS og ITS vil medføre, at informationsmængden fra kreditinstitutterne væsentligt forøges.

Finanstilsynet får hjemmel til at foretage undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af udenlandske institutter udøver i Danmark, samt kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter med henblik på tilsyn, hvis Finanstilsynet finder det relevant af hensyn til den finansielle stabilitet i Danmark.

Finanstilsynet er hjemlandsmyndighed for en række pengeinstitutter med filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser i udlandet. Derudover er Danmark værtsland for en række udenlandske institutter med filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark. EBA har udarbejdet tekniske standarder om informationsudveksling mellem tilsynsmyndigheder vedrørende filialer og grænseoverskridende tjenesteydelser. De nye standarder vil resultere i et øget ressourceforbrug i Finanstilsynet i forbindelse med indhentning og udarbejdelse af materiale til andre tilsynsmyndigheder samt opgaver i forbindelse med, at Finanstilsynet modtager information fra andre tilsynsmyndigheder.

Fremover vil det konsoliderede tilsyn skulle arbejde for en fælles beslutning om grænseoverskridende koncerners likviditetsrisiko. Det konsoliderede tilsyn skal fremlægge en rapport med en vurdering af koncernens likviditetsprofil. Der skal tillige udarbejdes et dokument, der indeholder en fuldt begrundet beslutning, som skal sendes til instituttet. Der skal også i den fælles beslutning tages behørigt hensyn til værtstilsynenes risikovurdering af datterselskaber i koncernen. Såfremt der ikke kan opnås en fælles beslutning, igangsættes en særlig procedure, hvor EBA inddrages.

EBA har hjemmel til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer de generelle betingelser for tilsynskollegiernes virkemåde. Finanstilsynet deltager som konsolideret tilsyn i et tilsynskollegium og som værtstilsyn i 4 tilsynskollegier. De nye standarder og regler vil medføre et øget ressourceforbrug, i det krav til opgaver og proces er øget, f.eks. øget koordinering, informationsudveksling og rapportering til EBA.

4.4. Kapital og kapitaldækning

Ifølge CRR skal Finanstilsynet fremover vurdere, hvorvidt udstedelser af egentlige kernekapitalinstrumenter opfylder betingelserne og kan klassificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, dvs. få tilladelse til klassifikationen af Finanstilsynet. Derudover skal institutter ved en konvertering af hybride kernekapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumenter have indhentet alle nødvendige tilladelser på datoen for udstedelse af de pågældende konvertible hybride kernekapitalinstrumenter. Instituttet skal således til enhver tid være i besiddelse af den nødvendige forhåndstilladelse fra Finanstilsynet til at udstede de egentlige kernekapitalinstrumenter, som de hybride kernekapitalinstrumenter konverteres til i tilfælde af en udløsende hændelse. Herudover skal Finanstilsynet informere Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) om godkendte egentlige kernekapitalinstrumenter, som EBA herefter angiver på en liste, som bliver offentliggjort.

Finanstilsynet vil endvidere skulle føre tilsyn med institutternes overholdelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Såfremt institutterne kommer under det kombinerede kapitalbufferkrav, skal de udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. Finanstilsynet skal herefter godkende planen, under forudsætning af, at planen er tilstrækkelig til at genoprette kapitalen. Finanstilsynet skal endvidere koordinere indførelse og ændringer af bl.a. den kontracykliske buffer med de øvrige EU-lande gennem samarbejdet i Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB). Der forventes at blive et løbende ressourcetræk i forbindelse med analyse af data til den konkrete sagsbehandling i forhold til de enkelte institutter samt til deltagelse i det internationale arbejde.

Herudover er der en række øvrige opgaver under kapital og kapitaldæknings hovedområdet. Det er opgaver vedrørende makroprudentielle risici, tilsyn med institutternes håndtering af renterisikoen uden for handelsbeholdningen, sammenligning af institutternes interne modellers anvendelse på en benchmark portefølje årligt, tilsyn med CVA-kravet, samt tilsyn med risikoen for overdreven gearing.

4.5. Implementering i dansk lovgivning og ekspertgruppedeltagelse

Ved vedtagelsen af CRD IV og CRR gives bemyndigelse til Kommissionen til vedtagelse af ca. 225 niveau 2-retsakter i form af delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesstandarder. Det følger af CRD IV og CRR at EBA i nogle tilfælde skal udarbejde udkast til retsakterne til forelæggelse for Kommissionen.

Denne niveau 2-regulering skal udarbejdes og vedtages mellem 2014 og 2018. Særligt vil der være fokus på de standarder, som er specielt interessante for Danmark. Det kræver en øget deltagelse i det internationale arbejde, særligt i EBA arbejdsgrupperne SGOF (Arbejdsgruppe om kapitalgrundlag) og SCRePoL (Fast komité for regulering og politik). I forbindelse med det internationale arbejde må der desuden påregnes en særlig indsats fra Finanstilsynets side. Dette gælder både i forhold til deltagelse i arbejdsgruppemøder og i forbindelse med gennemgang og bidrag til gennemførelse af ny niveau 2-regulering.

Finanstilsynet forventer desuden – som et særligt indsatsområde – at prioritere deltagelse i den Taskforce i EBA-regi, der vil skulle udarbejde en rapport om indvirkning og effektivitet af gearing.

Derudover er det vurderingen, at selve opstartsfasen fra ikrafttræden og mindst to år frem vil medføre et væsentligt øget ressourcebehov. Idet det vil kræve en ekstraordinær indsats at få hele regelsættet med tilhørende niveau 2-regulering samt bekendtgørelser, vejledninger m.v. på plads og implementeret i tilsynsarbejdet i praksis. I den forbindelse forventes bl.a. en væsentlig øget henvendelse fra og dialog med branchen i relation til forståelse af de nye regler og anvendelsen heraf i praksis.

I forbindelse med indførelsen af nye internationale likviditetskrav, samt standardiserede monitoreringsværktøjer på likviditetsområdet, vil der være behov for deltagelse i en række nationale og internationale ekspertgrupper på likviditetsområdet.

Derudover deltager Finanstilsynet i et ekspertnetværk nedsat af EBA, der har til opgave at udarbejde fortolkninger af CRD IV og CRR samt hertil knyttede bindende standarder og ikke-bindende guidelines.

4.6. Likviditetstilsyn

Med CRD IV sættes der et nyt kortsigtet likviditetsmål (Liquidity Coverage Ratio – LCR) i kraft. Kravet vil erstatte det nuværende likviditetskrav i lov om finansiel virksomhed. Samtidig indføres der fra 2014 rapportering på en række nye likviditetsdata som f.eks. koncentrationsrisici, løbetidsmismatch m.v. Endelig indføres rapportering på et muligt nyt langsigtet likviditetsmål. Indførelsen af disse medfører nye indberetningsskabeloner, udarbejdelse af datakontroller, løbende indsamling, strukturering og analyse af data samt overvågning af de enkelte kreditinstitutters opfyldelse af LCR.

Der indføres fra 2014 nye områder, hvor Finanstilsynet skal føre yderligere operationelt likviditetstilsyn. Det gælder f.eks. i forhold til likviditetsrisici i forbindelse med nye finansielle produkter samt overvågning af aktivers pantsætningsgrader.

4.7. Governance

CRD IV indeholder krav om etablering af nominerings- samt risikoudvalg i institutternes bestyrelser, hvortil der i Danmark er truffet beslutning om, at disse krav alene skal finde anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og visse fondsmæglerselskaber, der er børsnoterede eller som har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte i de 2 seneste regnskabsår.

Nomineringsudvalgene skal eksempelvis vurdere bestyrelsens sammensætning og kompetence. Der stilles endvidere krav til den organisatoriske indretning af risikostyringen, herunder at ledelsen skal forholde sig til strategier og politikker for risikoeksponering, at der etableres en uafhængig risikostyringsfunktion og krav til, at bestyrelsen godkender afskedigelsen af en person, der bestrider risikostyringsfunktionen.

Ovenstående vil medføre en udvidet opgaveportefølje i forbindelse med Finanstilsynets inspektioner, hvad enten der er tale om total- eller funktionsundersøgelser. Derudover indeholder CRD IV krav om, at de kompetente myndigheder skal etablere en whistleblowerordning.

4.8. Indberetningskrav

Fremover skal Finanstilsynet indberette de administrative sanktioner, som Finanstilsynet har givet fysiske og juridiske personer for overtrædelse af CRR og national lovgivning, der implementerer CRD IV, til EBA.

Derudover er der nye indberetningskrav til solvensopgørelse, store eksponeringer, likviditet samt regnskabsoplysninger og refererer inden for CRR til de fælleseuropæiske indberetningsstandarder COREP (solvens-opgørelse m.v.) og FINREP (regnskabsoplysninger). Nye indberetningskrav, der er tilgået ovennævnte standarder, omfatter i hovedsagen indberetninger af store eksponeringer og likviditet, der skal erstatte de nugældende indberetninger på området. Dertil kommer validering og kontrol af indberetninger. Endelig kommer tilsynsprocesser på de modtagne indberetninger. Dels i form af behov for branchedialog på indholdet af indberetningsstandard, dels tilsynets rapportering og analyseaktiviteter på de modtagne indberetninger (både internt i Finanstilsynet og eksternt i forhold til leverancer til f.eks. EBA og ESRB m.v.).

Endvidere indføres supplerende indberetningskrav på genkøbsaftaler, værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler, samt indberetninger på omfanget og karakteren af aktivers behæftelse (»asset encumbrance«).

Særlige indberetninger af oplysninger om ejendomseksponeringer, herunder tab fordelt på ejendomstyper og efter sikkerhedsstilling, er også omfattet. Det er en ny indberetning, der skal håndteres i Finanstilsynet, herunder implementering af ny indberetningsstandard.

Artikel 87 og 98, stk. 6, i CRD IV omhandler risiko for overdreven gearing og dækker over etablering af en tilgang inden for søjle II processer. Inden for søjle II processer skal krav til håndtering (identificering, overvågning og styring etc.) af gearing implementeres i bilag 1 til den reviderede kapitaldækningsbekendtgørelse, i vejledning om opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov samt bekendtgørelse om ledelse og styring i pengeinstitutter m.v. Artikel 430 i CRR betyder endvidere, at der skal etableres en ny indberetningsløsning i forhold til gearing.

4.9. Genopretningsplaner

Med CRD IV stilles der krav om, at institutterne skal have genopretningsplaner, for den situation, hvor der sker en væsentlig forringelse af deres kapitalforhold. Finanstilsynet skal føre tilsyn med genopretningsplanerne.

4.10. Opretholdelsen af den skattemæssige rentefradragsret

Provenumæssigt indebærer opretholdelsen af den skattemæssige rentefradragsret vedrørende hybrid kernekapital principielt et mindreprovenu. Mindreprovenuet neutralisereres dog af det utilsigtede merprovenu, der er fremkommet som følge af bortfaldet af rentefradragsretten for hybrid kernekapital udstedt efter 2010. Opretholdelsen af rentefradragsretten har derfor ikke provenumæssige konsekvenser i forhold til de budgetterede indtægter.

4.11. Samlet ressourcebehov

Implementeringen af CRD IV og håndhævelsen af CRR kan på længere sigt have yderligere væsentlige administrative konsekvenser for Finanstilsynet, hvilket omfatter den generelle betjening af de europæiske organisationer, herunder indberetning, informationsindsamling m.v. Det ressourcemæssige omfang kendes endnu ikke og er derfor ikke medregnet i ressource estimatet. Finanstilsynet vil, hvis omfanget er af væsentlig karakter, søge om øgede ressourcer til at løfte disse opgaver.

Finanstilsynet har derudover forudsat, at it-understøttelsen typisk vil blive håndteret af it-systemet FIONA, hvor udarbejdelse af nye indberetningsskemaer, herunder definition af skemasæt, kontroller, administrative tilføjelser skal ske. En række centrale CRR datakrav forventes løst af de forventede XBRL taksonomier (COREP/FINREP + Likviditet) som ligeledes, med supplerende valideringer - forventes indarbejdet i FIONA løsningen. COREP (Common reporting) og FINREP (Financial reporting) er kommende fælles europæiske indberetningsskemaer, som omfatter hhv. kapitaldæknings- og regnskabsindberetninger. Hertil kommer eventuelle tilpasninger i tilsynets datawarehouse/analysemiljø - for samlet set at tage højde for sådanne nye indberetninger. Øvrige indberetningsbehov kan sandsynligvis løses via modtagelse og afsendelse af Excel, Word-filer m.v. Ovenstående forventede tiltag er umiddelbart indeholdt i ovenstående ressourceestimater. Holder disse forudsætninger omkring den forventede IT-understøttelse ikke, kan det – for eksempel ved behov for selvstændig ny systemudvikling – have væsentlige økonomiske konsekvenser for Finanstilsynet, og det vil blive nødvendigt med en merbevilling til håndtering heraf.

Det samlede ressourcebehov er i 2014 estimeret til 25 årsværk. I 2015 er det samlede ressourcebehov estimeret til 28 årsværk. I 2016 er det samlede ressourcebehov estimeret til 25,5 årsværk. Fra 2017 er det samlede ressourcebehov estimeret til 23,8 årsværk.

Det bemærkes endvidere, at det skønnede ressourcebehov ikke omfatter eventuelle yderligere opgaver, som Finanstilsynet måtte skulle udføre i relation til nationale SIFIer som følge af vedtagelsen af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Et ressourcebehov forbundet hermed vil blive revurderet i forbindelse med implementering af direktivet.

4.12. Finansiering

Det anses ikke for muligt at finansiere det ovenfor opgjorte ressourcetræk inden for Finanstilsynets rammer. Udgifterne foreslås dækket via den eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvoraf Finanstilsynet kan opkræve gebyr efter §§ 363-367 i lov om finansiel virksomhed. Der vil være tale om et nyt ikke-fiskalt gebyr til dækning af omkostninger ved nye kontrol- og tilsynsopgaver. Alle tilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra sektoren. I lov om finansiel virksomhed fremgår det af §§ 360-370, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn.

Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De dele af lovforslaget, der gennemfører CRD IV, medfører visse økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. De er beskrevet nedenfor. CRR er direkte anvendelig i Danmark og kravene og forpligtelserne til de omfattede virksomheder følger direkte af denne. Lovforslaget foretager de nødvendige lovtekniske ændringer, så den danske lovgivning opfylder CRR’s krav, men de ændringer af lovforslaget, der er nødvendiggjort af CRR, indeholder ikke selvstændige krav til virksomhederne. Virksomheder, der er underlagt Finanstilsynet tilsyn, indbetaler en årlig afgift til Finanstilsynet. Med forslaget vil virksomheder, der er omfattet af CRR og underlagt Finanstilsynets tilsyn, som en del af deres indbetaling af den årlige afgift til Finanstilsynet, skulle dække Finanstilsynets omkostninger til håndhævelsen af CRR.

5.1. Beskrivelse af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget implementeres bestemmelserne fra CRD IV vedrørende kapitalbuffere. Det er nyt, at virksomhederne skal beregne kapitalbuffere. Kapitalbuffere er et ekstra kapitalkrav og et øget værn mod, at institutter bliver nødlidende til skade for samfund og borgere. Formålet med kapitalbuffere er, at institutterne tilskyndes til at opbygge ekstra kapital udover minimumskapitalkravet og til at opbygge ekstra kapital i økonomiske opgangstider (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er lave), som instituttet kan tære på i økonomiske nedgangstider og perioder med længerevarende stress (hvor risikoopfattelse, tab og hensættelser generelt er høje) for at undgå, at institutterne skal hente kapital på markedet på et vanskeligt tidspunkt. Såfremt instituttet kommer under et kombineret kapitalbufferkrav, skal instituttet udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet. Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, hvor mange institutter, der vil blive stillet over for kravet om indsendelse af en kapitalbevaringsplan. Finanstilsynet skønner, at timeforbruget med at udarbejde og indsende en kapitalbevaringsplan vil være 50 timer per virksomhed. TER (Team Effektiv Regulering) bemærker, at dette ikke vil udgøre en administrativ byrde for den normaleffektive virksomhed.

Institutterne vil skulle opgøre instituttets gearingsfaktor samt forholde sig til risikoen for overdreven gearing. Instituttet skal således udarbejde et nyt afsnit i solvensbehovsopgørelsen. Opgørelsen skal som hidtil indberettes årligt til Finanstilsynet og Finanstilsynet vurderer, at de omkring 100 omfattede virksomheder vil bruge 17,50 time på indberetningen. Den udvidede del af indberetningen vil derfor på samfundsniveau i alt være 1.750 timer årligt.

Forslaget indebærer, at fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, ikke længere vil være omfattet af kravet om at have en basiskapital på mindst 8 pct. af de risikovægtede poster. Der er således en lempelse for denne type fondsmæglerselskaber.

Kravet om genopretningsplaner vil få økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, da de institutter, som bliver omfattet af kravet, vil skulle udarbejde en genopretningsplan. Kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan er i første omgang en gennemførelse af CRD IV’s krav om udarbejdelse af genopretningsplaner. CRD IV indeholder ikke i sig selv detaljerede krav til indholdet af genopretningsplanen. De nærmere krav til indholdet af den enkelte genopretningsplan vil blive fastsat i en bekendtgørelse. I denne bekendtgørelse vil den konkrete udformning af proportionalitetsprincippet også blive fastlagt, idet Finanstilsynet får mulighed for efter høring af Det Systemiske Risikoråd at udforme kravet proportionalt, herunder dispensere fra kravet.

Det enkelte instituts opfyldelse af kravet vil således afhænge af blandt andet instituttets størrelse og forretningsmodel, således at de største institutter vil skulle udarbejde mere omfattende genopretningsplaner end de mindre institutter. Den økonomiske og administrative byrde for det enkelte institut afhænger således af instituttets størrelse samt forretningsmodel. For de store institutter vil kravet indebære relativt store økonomiske og administrative omkostninger i forbindelse med den første udarbejdelse af genopretningsplanen (etableringsomkostninger). Den løbende ajourføring af genopretningsplanen vil dog også have både økonomiske og administrative konsekvenser for institutterne, da der vil skulle afsættes ressourcer til denne ajourføring. Der er tale om et nyt krav, og derfor er det umiddelbart ikke muligt på forhånd at kvantificere, hvor mange timer det enkelte institut vil skulle bruge på udarbejdelse af en genopretningsplan. De store institutter vil dog skulle anvende mange timer. Det vurderes dog at være under 10.000 timer på samfundsniveau.

Med dette lovforslag gennemføres CRD IV’s krav om udarbejdelse af genopretningsplaner. Lovforslaget gennemfører ikke de meget detaljerede krav til en genopretningsplan, som følger direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter m.v. (BRR). Disse supplerende krav vil først blive indført, når dette direktiv skal gennemføres.

Indførelse af krav om etablering af whistleblowerordninger forventes hovedsageligt at medføre etableringsomkostninger for de pågældende virksomheder. De løbende omkostninger vurderes at være marginale, dels fordi ordningen kan indrettes forholdsvis simpelt, og dels fordi virksomhederne forventes at kunne administrere ordningen uden ansættelse af ydereligere ressourcer. Herudover forventes der ikke at komme mange henvendelser til ordningerne på årsbasis.

5.2. Samlede konsekvenser for erhvervslivet

Det skønnes, at lovforslaget vil medføre byrder for erhvervslivet, som ligger under 10.000 timer. Finanstilsynet har skønnet det til ca. 2.000 timer. Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af lovforslaget. TER vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser på over 10.000 timer, og der vil derfor ikke blive foretaget en måling af lovforslaget.

Det vil være byrdefuldt både på samfundsniveau og for den enkelte virksomhed, at omstille sig for at kunne efterleve forslagets krav. Omstillingsomkostningerne består i at virksomhederne skal omstille sig til nye afrapporteringsformer, nye opgørelses- og beregningsmetoder, sikre og kontrollere interne procedurer til risikomåling og risikostyring, nye dokumentationskrav samt ændre forretningsgange, it-systemer m.v. Udover de nævnte omstillingsomkostninger er der en rækker hjemler i forslaget, der kan medføre administrative byrder. TER anbefaler derfor, at Finanstilsynet sender udkast til kommende bekendtgørelser på området til TER så tidligt som muligt, så de forventede administrative byrder kan blive vurderet uden at sænke processen.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

8. Forholdet til EU-retten

8.1. CRD IV/CRR, niveau 2-regulering m.v.

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). Lovforslaget indeholder endvidere de nødvendige tilpasninger og ophævelse af reguleringen, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).

CRD IV er et principbaseret rammedirektiv. Direktivet sætter i den forbindelse de retlige rammer (niveau 1 regulering), der kan udfyldes ved brug af de nye gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen, der er vedtaget ved Lissabon-traktaten (niveau 2-regulering). CRR indeholder tilsvarende en række hjemler til Kommissionen til udstedelse af niveau 2-regulering.

I forhold til niveau 2-regulering sondres der mellem følgende typer: (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder (GTS).

RTS’er og GTS’er benævnes undertiden samlet som bindende tekniske standarder (BTS’er).

Proceduren for Kommissionens vedtagelse af niveau 2-regulering fremgår af hjemlerne i CRD IV og CRR, samt den EU-regulering der henvises til i disse hjemler. Proceduren er forskellig for hver type niveau 2-regulering.

Artikel 145-149 i CRD IV og artikel 456-464 i CRR regulerer blandt andet emnerne og proceduren for Kommissionens vedtagelse af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Det er alene gennemførelsesretsakter, der skal vedtages inden for komitologi-reglerne, jf. bl.a. artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, mens kontrol med delegerede retsakter sker i form af sanktionsmuligheder for såvel Rådet som Europa-Parlamentet. Hjemlen til at vedtage de delegerede retsakter er artikel 290 i TEUF og hjemlen til at vedtage gennemførelsesretsakter er artikel 291 i TEUF. Det fremgår ikke af artikel 290 eller 291 i TEUF hvilken type retsakt, der skal anvendes. Artikel 296 i TEUF fastslår, at når det ikke er fastsat i traktaterne, hvilken type retsakt der skal anvendes, tager institutionerne i hvert enkelt tilfælde stilling hertil under overholdelse af gældende procedurer og proportionalitetsprincippet. Typisk vil delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter blive udstedt, som samme type retsakt, som den niveau 1 retsakt, der indeholder hjemlen til udstedelsen. Således vil f.eks. en delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, der har hjemmel i CRD IV, typisk blive udstedt som et direktiv. Tilsvarende vil en delegeret retsakt eller gennemførelsesretsakt, der harr hjemmel i CRR, typisk blive udstedt som en forordning.

De RTS’er, der er hjemlet i CRD IV og CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), jf. bl.a. punkt 92 i præamblen til CRD IV samt de respektive bemyndigelser til Kommissionen i CRD IV og CRR. De GTS’er, der er hjemlet i CRD IV og CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, jf. bl.a. punkt 93 i præamblen til CRD IV samt de respektive bemyndigelser til Kommissionen i CRD IV og CRR. I medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, vedtages BTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller afgørelser. BTS’er gælder umiddelbart og direkte i medlemslandende.

Hovedparten af beføjelserne i CRD IV er i form af BTS’er, hvor Kommissionen modtager udkast til en delegeret retsakt fra Den Europæiske Bankmyndighed (EBA), hvor de nationale tilsyn er repræsenteret.

Med henblik på at sikre tilsynskonvergens og konsekvens i tilsynsresultaterne i Den Europæiske Unionen udsteder EBA endvidere en række retningslinjer, vejledninger og henstillinger (niveau 3 regulering) vedrørende CRD IV, CRR, samt niveau 2-reguleringen udstedt i medfør heraf. Niveau 3 regulering er ikke-bindende regulering, men i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed skal de kompetente myndigheder og finansielle institutioner bestræbe sig bedst muligt på at efterleve disse retningslinjer og henstillinger. For de kompetente myndigheder er retningslinjer og henstillinger endvidere underlagt »følg eller forklar«-princippet, jf. artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

På niveau 4 påser Kommissionen og EU-domstolen, at EU/EØS-landes lovgivning lever op til EU-reguleringen.

Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af dette lovforslag ikke muligt at vide, hvad indholdet af Kommissionens niveau 2-regulering bliver, herunder om niveau 2-reguleringen skal gennemføres eller om den indeholder valgmuligheder eller sanktionsforpligtelser. Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af, at Kommissionen og EBA får de beskrevne gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der på en række områder kunne være behov for at kunne gennemføre denne eller supplere de mere detaljerede og tekniske dele af den danske regulering hurtigere og mere smidigt end gennem vedtagelse af lovforslag. Lovforslaget indeholder derfor bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af CRD IV og CRR. Bemyndigelsen omfatter således de samme forhold, som Kommissionen i medfør af CRD IV og CRR har bemyndigelse til at udstede regler om i niveau 2-regulering. Dette med henblik på, at erhvervs- og vækstministeren vil kunne gennemføre delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter, som Kommissionen udsteder som direktiver, samt vedtage supplerende regulering vedrørende niveau 2-regulering, som Kommissionen udsteder som forordninger.

Da indholdet af niveau 2-reguleringen fra Kommissionen på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse er ubekendt, er det i de specielle bemærkninger til lovforslaget ikke muligt at redegøre nærmere for, hvordan disse bemyndigelser vil blive udnyttet. Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse, såfremt det er nødvendigt med henblik på at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering, eller hvis det er nødvendigt at fastsætte danske regler, der supplerer de bestemmelser, som Kommissionen har vedtaget som niveau 2-regulering.

BTS’er gælder umiddelbart og direkte i Danmark, og vil derfor ikke skulle gennemføres i dansk ret. Ligeledes vil delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter, som Kommissionen udsteder som forordninger, gælde umiddelbart og direkte, og disse skal derfor ligeledes ikke gennemføres i dansk ret. I det omfang det er tilladt eller påkrævet i henhold til EU-retten kan supplerende regulering derimod vise sig at være nødvendigt for disse direkte gældende retsakter.

Et eksempel på nødvendig supplerende regulering til Kommissionens forordninger, er bekendtgørelser vedrørende udnyttelse af valgmuligheder i niveau 2-regulering, der ikke er almindelig tilsynsførelse – dvs. valg, der ikke kan træffes ved en myndighedsafgørelse rettet mod en afgrænset kreds af parter.

I forhold til valgmuligheder i Kommissionens forordninger, som skal udnyttes af Finanstilsynet eller en eventuelt anden udpeget myndighed skal disse valg træffes af den myndighed, der er hjemlet dertil i forordningen og valgene træffes med hjemmel i forordningen. Visse valg kan have en generel normerende effekt for borgere og skal i de situationer fastsættes ved bekendtgørelse. Lovforslaget indeholder hjemmel til udstedelse af sådanne bekendtgørelser.

I forbindelse med Kommissionens forordninger kan det tillige være nødvendigt at fastsætte straf. Følger det af Kommissionens forordning, at medlemsstaterne skal sikre at overtrædelser af forordningen sanktioneres med enten administrative bøder eller straf, vil Danmark være EU-retligt forpligtet til at fastsætte sådanne sanktioner for overtrædelse af forordningen. Denne fastsættelse vil kunne ske ved udstedelse af en bekendtgørelse, der angiver hvilke bestemmelser i Kommissionens forordning, der bliver strafbelagt, ligesom strafniveauet angives. Lovforslaget indeholder bemyndigelse til Finanstilsynet til at udstede regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions forordninger, som vedtages af Kommissionen i medfør af CRD IV og CRR.

Vedrørende lovforslagets forhold til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995) henvises der til bemærkningerne ovenfor i afsnit 2.9.1 om offentliggørelse af administrative sanktioner pålagt juridiske og fysiske personer, hvoraf det fremgår, at der foreslås en fravigelse af persondataloven, som vurderes at være nødvendig for at gennemføre CRD IV, i hvilken forbindelse det tillige vurderes, at den foreslåede fravigelse ligger inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring af 2 omgang, 1. del fra den 15. august 2013 til den 12. september 2013 og 2. del fra den 6. november 2013 til den 4. december 2013 til følgende organisationer: Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finansiel Stabilitet A/S, Finansministeriet, Finans og Leasing, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og Forsikringsagenter, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsvarsministeriet, Frivilligrådet, FSR – danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Garban-Intercapital Scandinavia, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, GXG Markets A/S, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), InvesteringsForeningsRådet, ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, Justitsministeriet, Klima, Energi- og Bygningsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Moderniseringsstyrelsen, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, Nets, Patent- og Varemærkestyrelsen, Parcelhusejernes Landsforening, Pensionsstyrelsen, PostDanmarks Juridiske afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsrevisionen, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, VP Securities A/S, Western Union, Økonomi- og Indenrigsministeriet og Økonomistyrelsen.

     
10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Det samlede ressourcebehov er i 2014 estimeret til 25 årsværk. I 2015 er det samlede ressourcebehov estimeret til 28 årsværk. I 2016 er det samlede ressourcebehov estimeret til 25,5 årsværk. Fra 2017 er det samlede ressourcebehov estimeret til 23,8 årsværk.
Udgifterne foreslås dækket via eksisterende hjemmel i kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed, hvoraf Finanstilsynet kan opkræve gebyr efter §§ 363-367. Der vil være tale om et nyt ikke-fiskalt gebyr til dækning af omkostninger ved nye kontrol- og tilsynsopgaver. Alle tilsynets udgifter er fuldt dækket af betalinger fra sektoren. I lov om finansiel virksomhed fremgår det af §§ 360-370, at Finanstilsynets bevilling i finansloven tillagt udgifter til advokater og fratrukket salg af varer og tjenesteydelser opkræves som afgift fra de virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn.
Det bemærkes, at det skønnede ressourcebehov ikke omfatter eventuelle yderligere opgaver, som Finanstilsynet måtte skulle udføre i relation til nationale SIFIer som følge af vedtagelsen af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter. Et ressourcebehov forbundet hermed vil blive revurderet i forbindelse med implementering af direktivet.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
 
Implementeringen af CRD IV og håndhævelsen af CRR kan på længere sigt have yderligere væsentlige administrative konsekvenser for Finanstilsynet, hvilket omfatter den generelle betjening af de europæiske organisationer, herunder indberetning, informationsindsamling m.v. Det ressourcemæssige omfang kendes endnu ikke og er derfor ikke medregnet i ressource estimatet. Finanstilsynet vil, hvis omfanget er af væsentlig karakter, søge om øgede ressourcer til at løfte disse opgaver.
Lovforslaget vil ikke medføre øgede administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
 
Det skønnes, at lovforslaget vil medføre byrder for erhvervslivet, som ligger under 10.000 timer. Finanstilsynet har skønnet det til ca. 2.000 timer.
Det vil være byrdefuldt både på samfundsniveau og for den enkelte virksomhed, at omstille sig for at kunne efterleve forslagets krav. Omstillingsomkostningerne består i, at virksomhederne skal omstille sig til nye afrapporteringsformer, nye opgørelses- og beregningsmetoder, sikre og kontrollere interne procedurer til risikomåling og risikostyring, nye dokumentationskrav samt ændre forretningsgange, it-systemer m.v.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
 
Lovforslaget har været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på en vurdering af, om der skal foretages en ex-ante måling af lovforslaget. TER vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser på over 10.000 timer, og der vil derfor ikke blive foretaget en måling af lovforslaget.
Udover de nævnte omstillingsomkostninger er der en rækker hjemler i forslaget, der kan medføre administrative byrder. TER anbefaler derfor, at Finanstilsynet sender udkast til kommende bekendtgørelser på området til TER så tidligt som muligt, så de forventede administrative byrder kan blive vurderet uden at sinke processen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer direktiv 36/2013/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). Lovforslaget gennemfører endvidere de nødvendige lovtekniske ændringer som følge af forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR).
     

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)

Den foreslåede nyaffatning af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel er en konsekvens af, at lovforslaget implementerer CRD IV, samt at det foreslås at medtage visse bestemmelser fra CRR. I medfør af artikel 163, 1. afsnit, i CRD IV ophæves direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF med virkning fra den 1. januar 2014, da CRD IV og CRR regulerer de forhold, som blev reguleret i direktiv 2006/48/EF og direktiv 2006/49/EF.

Som en konsekvens af ovenstående foreslås det at foretage følgende ændringer i forbindelse med nyaffattelsen af fodnoten:

1) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet),« udgår.

2) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 29,« udgår.

3) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 201,« udgår.

4) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/111/EF af 16. september 2009 om ændring af direktiv 2006/48/EF, 2006/49/EF og 2007/64/EF for så vidt angår banker tilsluttet centralorganer, visse komponenter i egenkapitalen, store engagementer, tilsynsordninger og krisestyring (CRD II), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 97, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/76/EF af 24. november 2010 om ændring af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF for så vidt angår kapitalkrav vedrørende handelsbeholdningen og gensecuritisationer og tilsyn med aflønningspolitikker (CRD III), EU-Tidende 2010, nr. L 329, side 3, og« udgår.

5) Der indsættes en henvisning til »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV)«.

6) Det indsættes en angivelse af, at loven indeholder visse bestemmelser fra »Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR)«.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse, at lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, EF-Tidende 1998, nr. L 204, side 13, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV).

Endvidere fremgår det, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR).

I overensstemmelse med EU-retten og punkt 4 i vejledning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og administrative forskrifter der gennemfører EU-retsakter, m.v. fremgår det af nyaffatningen, at det følger af artikel 288 i EUF-Traktaten, at en forordning gælder umiddelbart i hver medlemsstat, og at gengivelsen af bestemmelser fra forordninger i loven således udelukkende er begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

Til nr. 2 (fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel)

Den foreslåede nyaffatning af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel er en konsekvens af, at lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. indeholder ændringer til fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel, herunder at disse ændringer til fodnoten træder i kraft den 22. juli 2014, jf. § 9, stk. 2, i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Da ændringerne i fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v. træder i kraft efter fremsættelsen af dette lovforslag kan disse ændringer ikke medtages i den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lovens titel i forslagets § 1, nr. 1.

For overskuelighedens skyld nyaffattes fodnoten til lovens titel derfor igen inklusive ændringer til fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel i lov nr. 615 af 12. juni 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love som følge af forslag til lov om investeringsforeninger m.v.

Nyafftelsen af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel indeholder tillige de ændringer, der foreslås i lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises til bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 1.

Nyaffattelsen af fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel i lovforslagets § 1, nr. 2, indeholder, ud over ændringerne beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, følgende ændringer:

1) »dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), EF-Tidende 1986, nr. L 375, side 3,« udgår.

2) »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 41, side 20,« udgår.

3) »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32« indsættes.

4) »Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42« indsættes.

5) »dele af Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16« indsættes.

Det følger af § 22, stk. 3, at den foreslåede nyaffattelse af fodnoten til lovens titel i forslagets § 1, nr. 2, træder i kraft den 22. juli 2014.

Det fremgår af den foreslåede nyaffattelse, at lov om finansiel virksomhed indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1973, nr. L 228, side 3, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1976, nr. L 189, side 13, dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1978, nr. L 222, side 11, dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1983, nr. L 193, side 1, dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), EF-Tidende 1984, nr. L 126, side 20, Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1985, nr. L 339, side 21, Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1987, nr. L 372, side 1, Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1988, nr. L 172, side 1, Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), EF-Tidende 1989, nr. L 44, side 40, dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1990, nr. L 330, side 44, Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), EF-Tidende 1991, nr. L 374, side 7, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), EF-Tidende 1992, nr. L 228, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 (BCCI-direktivet), EF-Tidende 1995, nr. L 168, side 7, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende 1998, nr. L 209, side 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), EF-Tidende 1998, nr. L 330, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EF-Tidende 2000, nr. L 181, side 65, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), EF-Tidende 2000, nr. L 290, side 27, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), EF-Tidende 2001, nr. L 110, side 28, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), EF-Tidende 2001, nr. L 125, side 15, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), EF-Tidende 2002, nr. L 77, side 17, og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), EF-Tidende 2002, nr. L 345, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), EF-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), EF-Tidende 2003, nr. L 9, side 3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID), EU-Tidende 2004, nr. L 145, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), EU-Tidende 2005, nr. L 323, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), EU-Tidende 2006, nr. L 114, side 60, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007 om ændring af Rådets direktiv 92/49/EØF og direktiv 2002/83/EF, 2004/39/EF, 2005/68/EF og 2006/48/EF, hvad angår procedurereglerne og kriterierne for tilsynsmæssig vurdering af erhvervelser og forøgelse af kapitalandele i den finansielle sektor (kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 om betalingstjenester i det indre marked og om ændring af direktiv 97/7/EF, 2002/65/EF, 2005/60/EF og 2006/48/EF og om ophævelse af direktiv 97/5/EF (betalingstjenestedirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 319, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (UCITS-direktivet), EU-Tidende 2009, nr. L 302, side 32, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår organisatoriske krav, interessekonflikter, god forretningsskik, risikostyring og indholdet af aftalen mellem en depositar og et administrationsselskab, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010, EU-Tidende 2011, nr. L 174, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/89/EU af 16. november 2011 om ændring af direktiv 98/78/EF, 2002/87/EF, 2006/48/EF og 2009/138/EF for så vidt angår det supplerende tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat, EU-Tidende 2011, nr. L 329, side 113, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 338 (CRD IV).

Endvidere fremgår det, at der i loven er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 48, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF, EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 84, Kommissionens forordning (EU) nr. 584/2010 af 1. juli 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF for så vidt angår form og indhold af standardmodellen til anmeldelsesskrivelse og erklæring om investeringsinstituttet, brug af elektronisk kommunikation mellem kompetente myndigheder i forbindelse med anmeldelser og procedurer ved kontroller og undersøgelser på stedet samt udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013, EF-tidende nr. L 176, s. 1 (CRR).

I overensstemmelse med EU-retten og punkt 4 i vejledning nr. 20 af 28. februar 2011 om notehenvisninger i love og administrative forskrifter der gennemfører EU-retsakter, m.v. fremgår det af nyaffatningen, at det følger af artikel 288 i EUF-Traktaten, at en forordning gælder umiddelbart i hver medlemsstat, og at gengivelsen af bestemmelser fra forordninger i loven således udelukkende er begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.

Til nr. 3 (§ 1, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring af tidligere indsættelser af stk. 13, 14 og 17, således at loven ligeledes finder anvendelse på disse typer af virksomhed.

Til nr. 4 (§ 1, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af lov nr. 1613 af 26. december 2013, hvor termen forsikringsholdingvirksomhed blev indført. Der er således tale om konsekvensrettelser, som ikke blev foretaget ved denne lov.

Desuden er der tale om konsekvensrettelser som følge af bl.a. de foreslåede ændringer af §§ 124 og 125. Den gældende § 170 sætter kapitalkravene § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, i kraft for finansielle holdingvirksomheder. Lovforslaget nyaffatter § 124 og § 125 og ophæver i den forbindelse § 124, stk. 2, nr. 1, og § 125, stk. 2, nr. 1, da kravene fremover vil følge af CRR. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de foreslåede ændringer af §§ 124 og 125. Det fremgår endvidere af forslaget til ændring af § 170, at § 170 konsekvensændres, således at bestemmelsen fremover vil henvise til de relevante bestemmelser i CRR samt afgrænse hvilke finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af bestemmelsen. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede ændring af § 170.

Til nr. 5 (§ 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed at undtage fondsmæglerselskaber I fra definitionen af finansieringsinstitutter, hvilket er en konsekvens af, at reguleringen af fondsmæglerselskab I nu følger reguleringen af kreditinstitutter. Ændringen er en implementering af artikel 3, stk. 1, nr. 22, i CRD IV, der henviser til definitionen af finansieringsinstitutter i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR.

Til nr. 6 (§ 5, stk. 1, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, nr. 15, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvens af ændringen af § 5, stk. 1, nr. 6, hvor fondsmæglerselskab I foreslås undtaget fra definitionen af finansieringsinstitutter.

Til nr. 7 (§ 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Sprogbrugen vil ligeledes blive tilpasset i bekendtgørelser udstedt efter lov om finansiel virksomhed ved førstkommende lejlighed.

Ændringen af »engagement« til »eksponering« er således en sproglig tilpasning, så dette stemmer overens med sprogbrugen i CRD IV og CRR. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«, jf. definitionen i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed. Endvidere er der ikke tiltænkt nogen materiel ændring af de bestemmelser, hvor der henvises til definitionen.

Det bemærkes, at der i CRR, artikel 5, nr. 1, er en definition af »eksponering som anvendt i 3. del, afsnit II«, som adskiller sig fra definitionen i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed. Definitionen i CRR gælder kun en specifik del af CRR (3. del, afsnit II) og benyttes alene i forhold til den specifikt angivne del af CRR. I de danske bestemmelser, som implementerer CRD IV, benyttes den almindelige forståelse af »eksponering«, og som er defineret i § 5, stk. 1, nr. 18, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 145 i lov om finansiel virksomhed udgår af § 5, stk. 1, nr. 18, som en konsekvens af, at det i lovforslagets § 1, nr. 81, foreslås at ophæve § 145 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 8 (§ 5, stk. 1, nr. 32-42, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 32, i lov om finansiel virksomhed indføres en definition af fondsmæglerselskaber, som omfatter de virksomheder, der er omfattet definitionen af »investeringsselskab« i artikel 3, stk. 1, nr. 2, i CRD IV, som henviser til definitionen af »investeringsselskab« i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i CRR. Det foreslås, at et sådant fondsmæglerselskab fremover betegnes som »fondsmæglerselskab I«.

Hvor samtlige danske fondsmæglerselskaber er omfattet af definitionen af investeringsselskab i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i MiFID, er det alene fondsmæglerselskaber med tilladelse til at udøve en eller flere af aktiviteterne forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, drift af multilaterale handelsfaciliteter eller opbevaring og forvaltning for investorers regning, herunder depotvirksomhed, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, eller fondsmæglerselskaber, som opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som kan komme i gældsforhold til deres kunder, som er omfattet af definitionen af »investeringsselskab« i CRD IV. Der er således forskel på definitionen af investeringsselskab i MiFID og i CRD IV.

Den foreslåede definition fondsmæglerselskab I vil blive anvendt i de bestemmelser, der implementerer bestemmelser fra CRD IV, hvor det alene er de fondsmæglerselskaber, som er omfattet af definitionen af »investeringsselskab« i CRD IV’s forstand, som er omfattet af den pågældende bestemmelse.

Betegnelsen fondsmæglerselskaber i lov om finansiel virksomhed dækker fortsat over samtlige selskaber, som har tilladelse i henhold til § 9, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, og som er omfattet af § 9, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Fondsmæglerselskaber I er således en delmængde af det samlede antal fondsmæglerselskaber, og alle regler, der gælder for fondsmæglere generelt gælder derfor også for fondsmæglerselskaber 1.

Med forslaget til § 5, stk. 1, nr. 33-41, gennemføres dele af artikel 128 i CRD IV. Bestemmelserne definerer elementerne i det kombinerede kapitalbufferkrav. Ifølge artikel 128, 1. afsnit, nr. 6, i CRD IV, kan der indgå en række elementer i det kombinerede kapitalbufferkrav, herunder bl.a. en kapitalbevaringsbuffer, en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer.

Det foreslås med nr. 33, at det kombinerede kapitalbufferkrav defineres som den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer, jf. forslaget til nr. 34, forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, jf. forslaget til nr. 35, en G-SIFI-buffer, jf. forslaget til nr. 38, og en systemisk buffer, jf. forslaget til nr. 40. I koncerner, hvori et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) indgår, jf. forslaget til § 310, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3.

Det foreslås med nr. 34, at kapitalbevaringsbufferen defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 3. Kapitalbevaringsbufferen skal udgøre mindst 2,5 pct. af en virksomheds samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a, stk. 3. Der foreslås dog en overgangsordning med en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen, jf. lovforslagets § 23, stk. 1. Kapitalbevaringsbufferen forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.

Det foreslås med nr. 35, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 4. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7. Der foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. lovforslagets § 23, stk. 2.

Kravet til den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer opgøres som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de lande, hvor virksomhedernes relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. forslaget til nr. 36 og nr. 37 og forslaget til § 125 a, stk. 4, jf. forslaget til § 125 f. De kontracykliske buffersatser vil som udgangspunkt blive fastsat til at være mellem 0 og 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for krediteksponeringer. Buffersatserne bygges op, når den samlede vækst i udlån og andre aktivkategorier med betydelige følger for virksomheders risikoprofil anses for at bidrage til opbygning af systemisk risiko. Buffersatsen kan sættes højere end 2,5 pct., eksempelvis på baggrund af andre variabler end overdreven udlånsvækst med henblik på at håndtere cykliske systemiske risici. Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) kan rette en henstilling om andre variabler, som kan føre til en ophobning af systemiske risici. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 f i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås med nr. 38, at G-SIFI-bufferen defineres som det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde i henhold til forslaget til § 125 a, stk. 5. Globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) udpeges én gang årligt, jf. forslaget til § 310. En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som det globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på konsolideret grundlag skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som det globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en systemisk buffer, jf. det foreslåede § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som det globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på individuelt grundlag.

Det fremgår af forslaget til nr. 39, at kravet til G-SIFI-bufferen opgøres på basis af en G-SIFI-buffersats, jf. forslaget til § 125 g. G-SIFI-buffersatserne vil ligge i intervallet 1 til 3,5 pct. af et globalt systemisk vigtigt finansielt instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering, jf. forslaget til § 125 a, stk. 5. Buffersatsen afhænger af den underkategori, som det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) er placeret i. Det følger af artikel 131, stk. 9 i CRD IV, at der skal være mindst fem underkategorier af det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI), og at der for den laveste underkategori fastsætte en G-SIFI-buffersats på 1 pct. af den samlede risikoeksponering beregnet i henhold til artikel 92, stk. 3 i CRR. Den buffersats, der er fastsat for hver underkategori skal derefter stige i trin med 0,5 pct. af den samlede risikoeksponering til og med den fjerde underkategori. For den højeste underkategori af det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI)skal buffersatsen være på 3,5 pct. af den samlede risikoeksponering.

Det foreslås med nr. 40, at den systemiske buffer defineres som det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til § 125 a, stk. 6. Den systemiske buffer skal ifølge CRD IV imødegå systemiske risici. Med systemiske risici forstås risici for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien. Den systemiske buffer skal således forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af CRR. Den systemiske buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en G-SIFI-buffer jf. det foreslåede § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.

Det fremgår af forslaget til nr. 41, at kravet til den systemiske buffer opgøres på basis af en systemisk buffersats, der fastsættes i henhold til forslaget til § 125 h. Det følger af artikel 133, stk. 3 og stk. 9, i CRD IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. af den samlede risikoeksponering for de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. For opgørelsen af den systemiske buffer henvises til forslaget til § 125 a, stk. 6. Buffersatserne fastsættes efter forslaget til § 125 h, af erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af de omfattede virksomheder. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af forslaget til nr. 42, at der ved variable løndele forstås aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger, resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.

Der er ikke i lovteksten tale om en udtømmende opremsning af variable løndele.

Direkte resultatafhængige eller performanceafhængige programmer som f.eks. bonusordninger, resultatlønskontrakter og andre aflønningsordninger, der afhænger af, at den ansatte lever op til på forhånd fastsatte mål og kriterier, udgør variabel løn.

Fastholdelsesbonusser udgør ligeledes variabel løn, herunder både fastholdelsesbonusser, der udelukkende er bundet op på den ansattes forbliven i en vis periode, og fastholdelsesbonusser der ligeledes er bundet op på resultatkrav. I forhold til sign-on bonus (nyansættelsesgodtgørelse) og fratrædelsesgodtgørelse reguleres dette, eller vil dette blive reguleret, i bekendtgørelsen om aflønning udstedt med hjemmel i § 77 a, stk. 8.

Endvidere udgør andre ad-hoc beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb, som ikke nødvendigvis er direkte resultatafhængige, ligeledes variabel løn. Dette kan både være engangsvederlag på baggrund af f.eks. en bonuspool i virksomheden, men det kan også være beløb, der tildeles som efterfølgende belønning på baggrund af f.eks. et stort arbejdspres, mange arbejdstimer, gode resultater, færdiggørelse af projekter, omstruktureringer m.v. Sådanne ad-hoc beløb, engangsvederlag og diskretionære beløb udgør også variabel løn, idet den ansatte ikke på forhånd ved, om et sådant vederlag modtages. Aflønningen er således ikke en del af den faste løn og derfor heller ikke kendt på forhånd.

Aftaletidspunktet er ikke afgørende for, om der er tale om variable løndele. Der kan således være tale om variable løndele, både hvis muligheden for opnåelse af bonus/vederlag er aftalt forudgående, og hvis virksomheden efterfølgende tildeler bonus/vederlag på engangsbasis.

For ansatte, som er omfattet af en aftale om overarbejdstidsbetaling, f.eks. timelønnede ansatte, anses overarbejdstidsbetaling for fast løn, forudsat at der på forhånd er aftalt faste rammer for honorering, herunder i forhold til timeregnskab, timesats, afregningsinterval m.v. Tilsvarende vil på forhånd aftalte faste tillæg til lønnen som udgangspunkt udgøre en del af den faste vederlæggelse.

For så vidt angår dividende eller afkast, der tilkommer en ejer af en finansiel virksomhed, er der ikke tale om variabel løn i lovens forstand, idet afkast fra eksempelvis en aktie ikke kan anses for at være en løn, der betales af virksomheden på grundlag af en kontrakt om vederlag for det arbejde, den pågældende har udført for virksomheden. Omvendt vil det som udgangspunkt anses for at være variabel løn, såfremt en virksomhed beslutter sig for diskretionært at foretage overskudsdeling til de ansatte, uanset om dette ikke er aftalt på forhånd med de ansatte.

Til nr. 9 (§ 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede § 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed indeholder en oversigt over, hvor de væsentligste begreber om opgørelse af de finansielle virksomheders solvens findes. For en uddybning af de enkelte begreber henvises der til de bestemmelser, der henvises til i CRR, samt til bemærkninger til de pågældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, der henvises til.

Forslaget til § 5, stk. 6, er en videreførelse af det gældende § 5, stk. 6. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 7, i L 176 af 12. marts 2003 vedrørende forslag til lov om finansiel virksomhed.

Ved forslaget udvides bestemmelsen til også at omfatte kapitalbegreber fra CRR, herunder foreslås det, at stk. 6 for visse af begreberne henviser direkte til CRR. Dette som følge af, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, er omfattet af 2. del af CRR vedrørende opgørelse af kapitalgrundlaget. Disse virksomheder vil fremadrettet skulle anvende kapitalterminologien fra CRR. Med henblik på at der anvendes samme terminologi for fondsmæglerselskaber foreslås det, at alle fondsmæglerselskaber bliver omfattet af terminologien i CRR. Det ses endvidere af de bestemmelser, der henvises til, at det også foreslås, at investeringsforvaltningsselskaber anvender terminologien fra CRD IV/CRR. Ændringen for investeringsforvaltningsselskaber skyldes, at det følger af artikel 163, 2. afsnit, i CRD IV og præamblen til CRR, at henvisninger i UCITS-direktivet til de ophævede CRD I-III-direktiver fremover skal forstås som henvisninger til CRD IV og CRR. Artikel 2, stk. 1, litra l, i UCITS-direktivet anfører, at egenkapital som forstås i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 2, del 1, i direktiv 2006/48/EF. I henhold til artikel 163, 2. afsnit, i CRD IV skal afsnit V, kapitel 2, del 1, i direktiv 2006/48/EF fremadrettet forstås som 2. del, afsnit 1 og 2, i CRR, vedrørende kapitalgrundlaget. De anvendte definitioner for investeringsforvaltningsselskaber foreslås derfor ændret således, at terminologien er i overensstemmelse med den anvendte terminologi i CRD IV og CRR.

Forslaget til bestemmelsen viderefører den hidtil gældende kapitalbegrebsterminologi i det gældende stk. 6 for forsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber. Forslaget medfører således ikke nogen ændring af reguleringen for forsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber.

Til nr. 10 (§ 7, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring i § 7, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af, at Danmarks Skibskreditfond i 2005 blev omdannet til Danmarks Skibskredit A/S.

Til nr. 11 (§ 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed).

De med lovforslaget foreslåede ændringer af § 7, stk. 8, og § 8, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, implementerer artikel 12, stk. 1, i CRD IV.

Det foreslås at ændre kravet til startkapitalens størrelse fra 8 til 5 mio. euro, for virksomheder, der søger om tilladelse som pengeinstitut efter § 7, stk. 1, eller som realkreditinstitut efter § 8, stk. 1, således at kravet er det samme, som det der fremgår af artikel 12, stk. 1, i CRD IV.

Det foreslås derfor at nedsætte det lovbestemte startkapitalkrav for både penge- og realkreditinstitutter fra 8 til 5 mio. euro, således at startkapitalkravet er det samme, som minimumskapitalkravet i henhold til artikel 93 i CRR på 5 mio. euro. Startkapitalen skal som hidtil indbetales som aktiekapital og kan ikke opfyldes ved indbetaling til overkurs.

En virksomhed, der søger om tilladelse til at drive penge- eller realkreditinstitutvirksomhed, skal foruden kravet om en startkapital altid sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, jf. § 124, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Et nystartet penge- eller realkreditinstitut skal således altid have en vis buffer i forhold til minimumskapitalkravet ved opstart, således at det ikke får problemer med at overholde kapitalgrundlagskravene i artikel 92 i CRR. Instituttets bestyrelse og direktion skal fastsætte instituttets individuelle solvensbehov, jf. forslaget til § 124, stk. 2.

Udover ændringen af beløbsgrænserne er der ikke tilsigtet nogen materielle ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 12 (§ 10, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at et investeringsforvaltningsselskab fremover skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 125.000 euro for at få tilladelse som investeringsforvaltningsselskab i henhold til § 10, stk. 1. For at få tilladelse til at blive medlem af et reguleret marked eller at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3 nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, skal et investeringsforvaltningsselskab have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 730.000 euro.

I den gældende § 10, stk. 4, er der fastsat højere krav til investeringsforvaltningsselskabers selskabskapital end det, der fremgår af UCITS-direktivet. Det højere krav svarer til de danske kapitalkrav til fondsmæglerselskaber.

Investeringsforvaltningsselskabers virksomhed og virksomheden i de fondsmæglerselskaber, der udfører skønsmæssig porteføljepleje ligner hinanden. Derfor har kapitalkravene hidtil til dels været ens. Investeringsforvaltningsselskaber udfører kollektiv porteføljeforvaltning og kan få tilladelse til skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning samt opbevaring af andele i investeringsforeninger m.v., men de kan ikke få tilladelse til at handle for egen regning, som fondsmæglerselskaber kan, men som kun få fondsmæglerselskaber har tilladelse til.

Med gennemførelsen af direktiv 2011/61/EF om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF-direktivet) skal forvaltere af alternative investeringsfonde have tilladelse, jf. lov nr. 598 af 12. juni 2013 om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Investeringsforvaltningsselskaber kan også få tilladelse som forvalter. Den virksomhed, som investeringsforvaltningsselskaber udøver med administration af danske UCITS m.v. svarer i vidt omfang til den virksomhed, som forvaltere af alternative investeringsfonde udøver. Ligheden mellem de to typer virksomhed understreges af, at forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber kan få dobbelttilladelse til også at udøve virksomhed som henholdsvis investeringsforvaltningsselskab eller forvalter af alternative investeringsfonde. Endvidere er kravene til en forvalters selskabskapital, jf. artikel 9 i FAIF-direktivet, identiske med selskabskapitalen i UCITS-direktivet.

På baggrund heraf foreslås en mere direktivnær implementering af kapitalkravene i UCITS-direktivet, hvorved kravene til investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde bliver ens, i det omfang, dette er foreneligt med de krav, der følger af UCITS-direktivet.

I overensstemmelse med UCITS-direktivet foreslås det, at investeringsforvaltningsselskaber, som ikke har tilladelse til at opbevare og forvalte andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS), skal have en selskabskapital på et beløb svarende til værdien af 125.000 euro.

Det foreslås endvidere, at investeringsforvaltningsselskaber som, udover tilladelsen som investeringsforvaltningsselskab, ønsker at få tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje med de i § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter og yde investeringsrådgivning, skal have en selskabskapital på et beløb svarende til værdien af 125.000 euro.

Investeringsforeninger m.v. og de investeringsforvaltningsselskaber, der administrerer dem, har tidligere haft mulighed for at blive medlem af et reguleret marked i medfør af bekendtgørelse om adgang til medlemskab af en fondsbørs for andre end værdipapirhandlere og Danmarks Nationalbank. Det samme har investeringsforvaltningsselskaber, der har fået tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje. Bekendtgørelsen er afløst af § 20, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v., hvorefter en operatør af et reguleret marked kan optage andre fysiske og juridiske personer, end værdipapirhandlere som nævnt i stk. 1, når disse fysiske og juridiske personer opfylder kravene i stk. 3.

Med forslaget kan investeringsforvaltningsselskaber med en selskabskapital på et beløb svarende til 730.000 euro få mulighed for medlemskab, hvis operatøren af et reguleret marked vil give selskabet denne mulighed. Da investeringsforvaltningsselskaber kun kan få tilladelse til at opbevare og forvalte de i § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter (andele i kollektive investeringsordninger m.v.), vil værdipapirhandler for individuelle kunder som led i porteføljeplejen altid skulle afvikles gennem den virksomhed, som fører kundens depot. Tilslutning til en clearingcentral kan således kun angå afvikling af handel med andele i UCITS. For disse investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter stk. 2 til denne aktivitet, foreslås det derfor, at de skal have en selskabskapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 730.000 euro. Hidtil har der ikke i Danmark været investeringsforvaltningsselskaber, der har været medlemmer af et reguleret marked eller tilsluttet en clearingcentral eller en værdipapircentral.

Til nr. 13 og 14 (§ 13, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Artikel 27 i CRR giver mulighed for, at institutter med anden selskabskonstruktion end aktieselskaber (gensidige selskaber, sparekasser og lignende) kan medregne andre kapitalinstrumenter end aktier i den egentlig kernekapital. De forenings-/fondsejede realkreditinstitutter i Danmark kan ikke, uanset at ejerskabet har en anden selskabskonstruktion end aktieselskaber, udstede disse instrumenter, på grund af instituttets selskabskonstruktion som aktieselskab, jf. gældende lov om finansiel virksomhed § 13, stk. 2.

Artikel 28 i CRR giver imidlertid mulighed for medregning af aktier med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 i CRR, fastlægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrørende udlodning.

Det fremgår af artikel 28, stk. 5, i CRR, at en differentieret udlodning kun må afspejle differentierede stemmerettigheder. I den forbindelse må der kun foretages større udlodninger fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder.

Med henblik på at muliggøre at forenings-/fondsejede realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at have aktieklasser uden stemmerettigheder. De omhandlede forenings-/fondsejede realkreditinstitutter fremgår af § 214 og § 214 a, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget indebærer, at selskaberne kan hente kapital på aktiemarkedet og samtidig undlade at tildele aktionæren stemmerettigheder. Alle aktier med stemmeret skal have samme stemmeværdi med henblik på at undgå stemmeretsbegrænsninger. Forslaget herom er en følge af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differentieret udlodning fastsættes af EU-Kommissionen på baggrund af en gennemførelsesmæssig teknisk standard udarbejdet af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), jf. artikel 28, stk. 5, i CRR. Der vil blive fastsat en øvre grænse for, hvor meget højere udlodningen på en stemmeløs aktie kan være i forhold til udlodningen på en almindelig aktie, såfremt kapitalinstrumenterne skal kvalificere til egentlig kernekapital. I det foreliggende udkast til standard, sendt i høring af EBA den 27. november 2013, er grænsen sat til 25 pct. Desuden ventes fastsat en øvre grænse for, hvor meget den samlede udlodning må blive forøget, som følge af højere udlodning på stemmeløse aktier. Her er i udkastet sat en grænse på 5 pct.

Til nr. 15 (§ 13, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Med den foreslåede nyaffattelse af § 13, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, tilpasses bestemmelsens anvendelsesområde således, at der sikres overensstemmelse med CRR og standarder udstedt med hjemmel heri, herunder dens krav til kreditinstitutters og investeringsselskabers kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer.

Inden indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, som blev indsat ved lov nr. 155 af 28. februar 2012, havde Finanstilsynet ikke bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke af pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers egne kapitalinstrumenter, der kunne indgå i basiskapitalen, herunder ved indfrielse og erhvervelse af egne kapitalinstrumenter. Basiskapitalen var defineret som den kapital, institutterne skulle have for at leve op til kapitalkravene og bestod af aktie-, garant- og andelskapital, reserver, hybrid kernekapital og supplerende kapital efter fradrag.

Ligeledes var der i lov om finansiel virksomhed ikke krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber skulle have Finanstilsynets godkendelse før erhvervelse eller indfrielse af deres egen aktie-, garant- og andelskapital. Der fandtes alene i § 13, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, et krav om, at en finansiel virksomhed ikke mod vederlag måtte erhverve egne aktier til eje eller pant, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen ville overstige 10 pct. Denne bestemmelse er fortsat gældende. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens regning. Bestemmelsen indeholder således et forbud mod, at en finansiel virksomhed ejer eller erhverver egne aktier for mere end 10 pct. af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet.

Med indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, fik Finanstilsynet hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte supplerende regler for pengeinstitutters, realkreditinstitutters, fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers indfrielse og erhvervelse af egne aktier, garant- og andelsbeviser, der kunne indgå i basiskapitalen, herunder fastsættelse af regler for, hvornår institutterne måtte tilbagekøbe eller indfri kapitalbeviser, og hvad institutterne skulle gøre, før de foretog tilbagekøb eller indfriede kapitalbeviser indregnet i basiskapitalen samt, hvilke procedurer og krav, der skulle gælde i forbindelse med ansøgningsprocessen.

Baggrunden for indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, var bl.a. en af Committee of European Banking Supervisors (CEBS) udstedt retningslinje af 14. juni 2010. CEBS er nu omdannet til en egentlig EU-tilsynsmyndighed, ved navn Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Retningslinjen indeholdte 10 kriterier, som strammede op på kravene til kvaliteten af aktie-, garant- og andelskapital, hvis denne skulle kunne medregnes i basiskapitalen som egentlig kernekapital.

Kriterierne var krav til kapitalen, f.eks. at kapitalen regnskabsmæssigt skulle kunne indregnes som egenkapital, at kapitalen var permanent tilstede, at instituttet kunne undlade at udbetale udbytte, og at kapitalen reelt kunne tage tab før al anden kapital. Størstedelen af disse kriterier gennemførtes pr. 1. juli 2011 i dagældende bekendtgørelse om basiskapital. Senere gennemførtes kriteriet om, at Finanstilsynet skulle give tilladelse til, at pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet og investeringsforvaltningsselskabet indløste eller erhvervede egne aktier, garant- og andelsbeviser.

Formålet med disse krav til kvaliteten af basiskapitalen var at sikre, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber eller investeringsforvaltningsselskaber havde en tilstrækkelig modstandsdygtighed i forhold til tab.

Som baggrund for indførelsen af den gældende § 13, stk. 4, blev det yderligere angivet, at der fremadrettet forventedes nye internationale bestemmelser om indfrielse eller erhvervelse af instrumenter, der kunne indgå i basiskapitalen i CRD IV, hvormed sådanne ændringer også ville kunne implementeres med bemyndigelsen.

Fra ikrafttrædelse af CRR vil de ovenfor omtalte krav i relation til kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer reguleres heri.

Konkret sker nyaffattelsen af § 13, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om finansiel virksomhed som følge af, at reglerne om opgørelse af basiskapitalen fremadrettet reguleres i CRR for penge- og realkreditinstitutters samt for hovedparten af fondsmæglerselskaberne. Det foreslås derfor, at der indsættes hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i basiskapitalen for investeringsforvaltningsselskaber samt for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR.

Efter forslaget til § 13, stk. 5, har Finanstilsynet således bemyndigelse til at fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter, for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer samt til at udføre investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, og som ikke må komme i gældsforhold til deres kunder. Med den foreslåede ændring af ordlyden sikres det, at § 13, stk. 5, er i overensstemmelse med CRR, herunder dennes krav til kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer. Bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler vil med den foreslåede ændring ikke længere finde anvendelse for penge- og realkreditinstitutter samt hovedparterne af fondsmæglerselskaber, da disse fremover i stedet reguleres af CRR. Det foreslås præciseret i lovteksten, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for investeringsforvaltningsselskabers og visse fondsmæglerselskabers indløsning eller erhvervelse af egne udstedte instrumenter.

Forslaget til nyaffattelse af § 13, stk. 5, er en videreførelse af gældende ret for investeringsforvaltningsselskaber og visse fondsmæglere.

Finanstilsynet vil i medfør af § 13, stk. 5, kunne fastsætte regler om krav til egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget (tidligere basiskapitalen) for finansielle holdingvirksomheder, der ikke er omfattet af CRR. Disse regler forventes i udgangspunktet at svare til de regler, som gælder for finansielle holdingvirksomheder, der er omfattet af CRR, i relation til krav til egne instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget. Finanstilsynet vil derfor i videst muligt omfang fastsætte regler for disse finansielle holdingvirksomheder ved henvisninger til bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlaget i CRR.

Finanstilsynet kan for investeringsforvaltningholdingvirksomheder, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 3 og 4, fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, som følger reglerne for opgørelse af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber.

Til nr. 16 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed gennemfører artikel 13, stk. 1, i CRD IV.

Forslaget til ændringen af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, indeholder en henvisning til forslaget til § 313, som fastlægger en øvre grænse for, hvor mange poster det enkelte medlem af bestyrelsen i de omfattede virksomheder må varetage. Med forslaget til ændring stilles som krav for opnåelse af tilladelse til at drive finansiel virksomhed, at medlemmerne af bestyrelsen i den ansøgende virksomhed skal leve op til kravene i den foreslåede § 313. Kravet gælder såfremt virksomheden efter opnåelse af tilladelsen vil være omfattet af forslaget til den nye § 313, der alene gælder for systemisk vigtige finansielle institutter. Reglen sætter grænser for mængden af ledelsesposter for bestyrelsesmedlemmer i visse finansielle virksomheder.

Til nr. 17 (§ 14, stk. 2, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede § 14, stk. 2. 2. pkt., implementerer artikel 10 og artikel 14, stk. 1, i CRD IV.

Forslaget til § 14, stk. 2. 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed indeholder et nyt krav om, at såfremt der ikke er ejere af kvalificerede ejerandele i en virksomhed, der søger om tilladelse til at drive penge- eller realkreditinstitut, skal virksomheden oplyse identiteten på de 20 største aktionærer.

Endvidere præciseres det i § 14, stk. 2, 3. pkt., at ansøgningen om tilladelse til at drive finansiel virksomhed skal indeholde en driftsplan, som indeholder oplysninger om arten af virksomhedens påtænkte forretninger og kreditinstituttets organisationsstruktur. Kravet følger af artikel 10 i CRD IV. Kravet om indsendelse af en driftsplan er ikke nyt, idet kravet også fremgik af artikel 7 i direktiv 2006/48/EF. Kravet var dog ikke direkte implementeret i lov om finansiel virksomhed, men fremgik af bemærkningerne til § 14 i lov om finansiel virksomhed. Kravet foreslås nu angivet direkte i loven. Driftsplanen skal blandt andet betrygge Finanstilsynet i, at de aktiviteter, som virksomheden ønsker at udøve svarer til det virksomheden søger om tilladelse til. Endvidere vurderer Finanstilsynet holdbarheden af virksomhedens forretningsmodel på baggrund af den indsendte driftsplan.

Finanstilsynet vil sædvanligvis kræve følgende oplysninger i forbindelse med ansøgningen om tilladelse:

1. virksomhedens vedtægter og udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende stiftelsen,

2. aktiekapitalens størrelse og dokumentation for dens indbetaling,

3. åbningsbalance og budget for de første 3 år,

4. beskrivelse af virksomhedens idegrundlag,

5. edb-anvendelse samt om tilslutning til edb-central,

6. revisorerklæring vedrørende edb-central og sikringsforanstaltninger omkring edb- bogføring,

7. forretningsorden for bestyrelsen,

8. bestyrelsens instruks til direktionen,

9. væsentlige forretningsgange,

10. revisors navn,

11. tidsplan for etablering/start,

12. indberetninger til brug for vurdering af egnethed og hæderlighed.

Til nr. 18 (§ 16 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

§ 16 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed henviser til reglerne i bilag VI, 1. del, punkt 68-71, i direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut. Disse regler omhandler udstedelsen af dækkede obligationer, og de vil fremover være reguleret af artikel 129 i CRR. Som en konsekvens af dette foreslås det, at henvisningen i § 16 a, stk. 3, til bilag VI, 1. del, punkt 68-71 ændres således, at bestemmelsen i stedet henviser til artikel 129 i CRR vedrørende eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.

Til nr. 19 (§ 25 og § 80, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 20 (§ 64, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af § 64, stk. 1, implementerer dele af artikel 91, stk. 1, i CRD IV, der præciserer kravene til det enkelte ledelsesmedlems kompetencer.

Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed skal, jf. det foreslåede § 64, stk. 1, have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve sit hverv eller varetage sin stilling i den pågældende virksomhed. Kravene skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal opfyldes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at vedkommende har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve hvervet eller varetage stillingen i virksomheden og dermed, at den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 64, stk. 1. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen er som hidtil forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 2, der bliver til stk. 3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Der stilles som hidtil ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen skal opfylde. Disse varierer afhængig af, om der er tale om en direktørpost eller et medlemskab af bestyrelsen, samt hvilken type virksomhed og forretningsmodel, der er tale om. I vurderingen kan bl.a. indgå, om personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har haft ansættelse inden for den finansielle sektor, og om vedkommende har ledelseserfaring.

Der stilles i praksis mindre krav til et bestyrelsesmedlem end til en direktør, ligesom kravene skærpes, hvis der er tale om en stor og kompleks virksomhed.

Som hidtil kan der ikke stilles et krav om, at et bestyrelsesmedlem har særlig indsigt i finansielle virksomheders forhold. En særlig indsigt i en anden branche eller i lokale forhold, som er relevante for den finansielle virksomhed, kan således være tilstrækkelig. Ligeledes vil der i vurderingen af tværgående pensionskassers bestyrelsesmedlemmer blive taget højde for, at en del af pladserne i disse kassers bestyrelser er forbeholdt de af arbejdsmarkedets parter, der står bag de overenskomster, som udgør fundamentet for de omfattede pensionsordninger i pensionskassen.

Vurderingen af, om en person opfylder kravene i det foreslåede § 64, stk. 1, skal foretages med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed. Det er således muligt, at en person på baggrund af dennes uddannelsesmæssige baggrund og hidtidige ledelseserfaring opfylder kravet om tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at lede et mindre, lokalt pengeinstitut, men at det ikke gør sig gældende i forhold til en direktørpost i en stor landsdækkende bank. Derfor kan man ikke tage sin godkendelse af egnethed og hæderlighed (fit & proper) med sig fra én finansiel virksomhed til en anden.

De øvrige kompetencer i bestyrelsen inddrages ikke i forbindelse med vurderingen af, om en person opfylder kravene i det foreslåede § 64, stk. 1.

Det foreslåede § 64, stk. 2, implementerer artikel 91, stk. 1, 1. pkt., og stk. 8, i CRD IV. Bestemmelsen har til formål at sikre, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel virksomhed har den fornødne hæderlighed til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende stilling. Den foreslåede bestemmelse præciserer de gældende krav til det enkelte ledelsesmedlems hæderlighed. Efter det foreslåede § 64, stk. 2, skal et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed have et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at de personer, der er en del af ledelsen i en finansiel virksomhed, har en høj standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til deres personlige adfærd. Det er derfor vigtigt, at ledelsesmedlemmer generelt udviser en høj grad af hæderlighed og integritet. Ledelsesmedlemmer skal endvidere have et godt omdømme. Det er vigtigt at opretholde den finansielle sektors omdømme og det omgivende samfunds tillid til sektoren, og hensynet hertil tilsiger, at også medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder skal have et tilstrækkeligt godt omdømme i samfundet. Manglende tillid til enkelte ledelsesmedlemmer i den finansielle sektor vil kunne have en afsmittende effekt på hele den finansielle sektors omdømme og tilliden til den samlede branche.

§ 64, stk. 2, som bliver stk. 3, angiver de forhold, som kan medføre, at en person ikke anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme og dermed den fornødne hæderlighed.

Det kan f.eks. være vanskeligt at have tillid til, at en direktør i en finansiel virksomhed kan varetage virksomhedens og indskydernes interesser på betryggende vis, hvis f.eks. vedkommende via et selskab, som vedkommende ejer, har påført den finansielle virksomhed et tab, eller hvis Finanstilsynet gentagne gange må give virksomheden påbud, fordi den finansielle regulering på væsentlige områder ikke er overholdt, og der dermed er grund til at antage, at direktøren ikke vil varetage sin stilling på forsvarlig måde.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal effektivt kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse. De enkelte direktionsmedlemmer udgør selv en del af den daglige ledelse, og for disse direktionsmedlemmer omfatter begrebet »den daglige ledelse« derfor den øvrige del af den daglige ledelse end direktionsmedlemmet selv.

Kravene i det foreslåede § 64, stk. 2, skal være opfyldt til enhver tid, hvilket indebærer, at kravene skal være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet eller direktøren tiltræder hvervet eller stillingen, og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, om vedkommende har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed for effektivt at kunne vurdere og anfægte afgørelser truffet af den daglige ledelse og dermed, om den pågældende opfylder kravene i det foreslåede § 64, stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen er som hidtil forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 2, der bliver til stk. 3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres.

Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at EBA kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved den hæderlighed, integritet og uafhængighed, som et medlem af ledelsesorganet skal udvise, jf. § 91, stk. 8, i CRD.

Finanstilsynet vil i forbindelse med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har et tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integritet og uafhængighed, tage hensyn til, i hvilken type af finansiel virksomhed, den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel virksomhed, hvori den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost.

Til nr. 21-23 (§ 64, stk. 4-6, i lov om finansiel virksomhed)

De foreslåede ændringer i § 64, stk. 4-6, i lov om finansiel virksomhed, indeholder konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer i § 64, stk. 1 og 2.

Til nr. 24 (§ 64 a i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede § 64 a implementerer artikel 91, stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., i CRD IV. Artikel 91 i CRD IV stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at varetage deres funktioner i virksomheden. Ledelsesorganet omfatter som udgangspunkt såvel direktion som bestyrelse i finansielle virksomheder, jf. artikel 3, stk. 2, i CRD IV.

Den foreslåede § 64 a fastsætter et generelt krav for alle ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder om, at et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som direktør eller bestyrelsesmedlem, og vurderingen skal inddrage virksomhedens størrelse, organisation og kompleksitet.

Vurderingen af, hvad der må anses for at udgøre tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør, skal foretages med udgangspunkt i hvervet eller stillingen i den konkrete virksomhed og med udgangspunkt i den pågældende person, som bestrider hvervet eller stillingen. Det tidsforbrug, som er nødvendigt til varetagelse af én stilling i en finansiel virksomhed kan være et ganske andet end det, der kræves til varetagelse af en lignende stilling i en anden finansiel virksomhed, ligesom tidsforbruget forbundet med en stilling kan variere afhængigt af, hvem der bestrider stillingen, herunder hvilke kvalifikationer og erfaringer m.v. den pågældende har.

Ved tilstrækkelig tid til varetagelse af et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør forstås derfor den tid, som den pågældende forventeligt må skulle anvende til at varetage det pågældende hverv eller den pågældende stilling på forsvarlig vis.

I forbindelse med vurderingen af, om et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel virksomhed har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør, bør vedkommendes øvrige erhvervsmæssige forpligtelser inddrages, herunder antallet og omfanget af den pågældendes øvrige direktør- og bestyrelsesposter.

Et medlem af bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder skal løbende vurdere, om den pågældende har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv. Et medlem af bestyrelsen og direktion skal således med regelmæssige mellemrum vurdere, hvilket tidsforbrug, der er påkrævet, for at vedkommende kan varetage det pågældende hverv på forsvarlig vis, og dermed om vedkommende har afsat den fornødne tid.

Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede retningslinjer om, hvilke forhold, der kan tillægges vægt ved vurderingen af, hvad der skal anses for at være passende tid til et givet direktions- eller bestyrelseshverv.

Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om et medlem af direktionen eller bestyrelsen har afsat tilstrækkelig tid til varetagelse af sit hverv tage hensyn til, i hvilken type af finansiel virksomhed, den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel virksomhed, hvori den pågældende besidder en direktions- eller bestyrelsespost.

Til nr. 25 og 26 (§ 70, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Men forslaget til ændring af § 70, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en konsekvensrettelse af, at der med lovforslaget indsættes et nyt nr. 4.

Til nr. 27 (§ 70, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 10, i CRD IV.

Det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4, pålægger bestyrelsen en pligt til at fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. dog stk. 6.

En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomheden vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen. Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står den enkelte bestyrelse frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende virksomhed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Med det foreslåede krav om, at bestyrelsen skal fastlægge en mangfoldighedspolitik, forpligtes bestyrelsen til aktivt at fremme den for virksomheden relevante og nødvendige mangfoldighed i bestyrelsen.

Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at EBA kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved mangfoldigheden, der skal tages i betragtning ved udvælgelsen af medlemmer til ledelsesorganet, jf. artikel 91, stk. 10, i CRD IV.

Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om politikken efter det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4, i tilstrækkelig grad fremmer mangfoldighed, tage hensyn til, hvilken type af finansiel virksomhed, vurderingen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den type af finansiel virksomhed, som vurderingen vedrører.

Til nr. 28 (§ 70, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen implementerer artikel 91, stk. 1, 2. pkt., og stk. 7, i CRD IV.

Det foreslåede § 70, stk. 4, pålægger bestyrelsen i finansielle virksomheder at sikre, at bestyrelsen samlet set har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici.

Kravene til bestyrelsen i finansielle virksomheder er bl.a. fastlagt i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. og bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (Ledelsesbekendtgørelserne), der har hjemmel i lov om finansiel virksomhed. Det er bestyrelsens hovedopgave at fastlægge de overordnede og strategiske rammer for virksomheden og dens aktiviteter, jf. princippet i § 115 i selskabsloven.

Det indebærer, at bestyrelsen skal beslutte virksomhedens forretningsmodel, herunder vurdere virksomhedens risikoprofil og kapitalgrundlag, jf. § 70, stk. 1 og 3, i lov om finansiel virksomhed. På baggrund heraf skal bestyrelsen vedtage relevante politikker på de væsentlige områder samt fastsætte skriftlige retningslinjer for direktionens arbejde, jf. § 70, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede § 70, stk. 4, understreger, at bestyrelsen har pligt til løbende at vurdere, om den samlede bestyrelse besidder den nødvendige viden og erfaring til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden og håndtering af dens risici.

Den viden og erfaring, som bestyrelsen som minimum skal besidde, indebærer for eksempel, at den skal være i stand til at udfordre direktionen på en konstruktiv måde, herunder stille relevante spørgsmål til direktionen og forholde sig kritisk til svarene.

Uanset virksomhedens forretningsmodel må det forventes, at medlemmerne af bestyrelsen samlet set har den fornødne grundviden om de lovgivningsmæssige rammer for ledelse af virksomheden, likviditet etc. I forhold til realkreditinstitutter vil det f.eks. være et krav, at der er kendskab til de særlige reguleringsmæssige rammer for disse virksomheder.

Ud over den fornødne grundviden kan der være særlige forhold, der kræver en særskilt viden. Som eksempel kan nævnes, at hvis en virksomhed har en stor ejendomseksponering i Danmark eller udlandet, bør der være et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med ejendomsmarkedet, men samtidig ikke er involveret i eller har tilknytning til virksomhedens eksponeringer.

Det samme kan være tilfældet, hvis en virksomhed er særlig eksponeret mod en eller få brancher i Danmark eller udlandet, for eksempel i form af en væsentlig eksponering over for pantebreve og finansiering af pantebreve, hvor der bør være et eller flere bestyrelsesmedlemmer, der har erfaring med dette marked, men samtidig ikke er involveret i, eller har tilknytning til virksomhedens eksponeringer i forhold til pantebreve.

Bestyrelsen skal løbende vurdere, om ændringer i virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer.

Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved den tilstrækkelige kollektive viden, faglige kompetence og erfaring, som ledelsesorganet skal være i besiddelse af.

Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om en bestyrelse i en finansiel virksomhed tilsammen har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring, tage hensyn til, i hvilken type af finansiel virksomhed, bestyrelsen sidder. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den pågældende type af finansiel virksomhed.

Til nr. 29 (§ 70, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede stk. 6 fastslår arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at fastlægge en mangfoldighedspolitik. I bestemmelsen præciseres det, at i virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, er det udvalget, som er forpligtet til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 a, stk. 3, nr. 3, i lovforslaget.

Til nr. 30 (§ 70, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

§ 70 i lov om finansiel virksomhed indeholder krav til bl.a. bestyrelsens overordnede og strategiske funktion, bestyrelsens fastlæggelse af retningslinjer til direktionen og til direktionens rapportering til bestyrelsen om virksomhedens risici. Bestemmelsen fastlår endvidere, at det er bestyrelsens ansvar at følge op på, om risikoprofil og politikker følges i virksomheden, og at bestyrelsen har pligt til at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis risikoprofilen ikke længere er ansvarlig for virksomheden.

Med lov nr. 1613 af 26. december 2013 er kravene i den gældende § 70, stk. 1-4 blevet udvidet til også at omfatte finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Efter den gældende § 70, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed i medfør af den gældende § 70, stk. 1-4.

Den foreslåede ændring af § 70, stk. 5, som bliver stk. 7, er en konsekvens af den ovennævnte udvidelse af § 70, og indebærer, at Finanstilsynet bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen i en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed i medfør af den gældende § 70, stk. 1-4.

Med dette lovforslags § 1, nr. 28, foreslås indført en ny bestemmelse i § 70, stk. 4, hvorved det gældende stk. 4 bliver til et nyt stk. 5. Bemyndigelsen i § 70, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås konsekvensrettet, så den fortsat vil omfatte det gældende stk. 4, som bliver stk. 5.

Bemyndigelsen i § 70, stk. 5, som bliver stk. 7, foreslås endvidere udvidet, så Finanstilsynet bemyndiges til også at fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for en finansiel virksomhed i medfør at den foreslåede § 70, stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 28.

Det foreslås, at dette lovforslags § 1, nr. 28, træder i kraft den 1. april 2014 henset til, at de i lov nr. 1613 af 26. december 2013 indeholdte ændringer af § 70 har denne ikrafttrædelsesdato.

Til nr. 31 (§ 71, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring i § 71, stk. 1, nr. 8, er en konsekvensændring af forslaget om at indsætte et § 71, stk. 1, nr. 10.

Til nr. 32 (§ 71, stk. 1, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås præciseret, at virksomhedens lønpolitik skal være skriftlig. Samtidig udgår ordet lønpraksis, idet denne forudsættes afspejlet i virksomhedens lønpolitik.

Til nr. 33 (§ 71, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 10, implementerer artikel 91, stk. 9, i CRD IV.

Det foreslåede § 71, stk. 1, nr. 10, pålægger finansielle virksomheder at sikre, at der afsættes de fornødne personalemæssige og økonomiske ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.

Formålet med bestemmelsen er at understøtte bestyrelsens arbejde med at sikre, at bestyrelsens medlemmer samlet set har en tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter, herunder de største risici, jf. det foreslåede § 70, stk. 4, samt at direktionen har den fornødne viden og erfaring til at varetage sit hverv med den daglige ledelse. Hvis bestyrelsen finder, at ændringer i virksomhedens forretningsmodel eller risikoprofil giver anledning til at supplere bestyrelsens samlede kompetencer eller direktionens kompetencer, skal virksomheden sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer hertil. Og hvis bestyrelsen i øvrigt finder, at den har brug for at supplere de tilstedeværende kompetencer i bestyrelsen og/eller direktionen, og at dette ville kunne opnås ved efteruddannelseskurser, skal virksomheden sikre, at der afsættes de fornødne ressourcer hertil.

Afsættelse af personalemæssige ressourcer kan bl.a. være relevant i situationer, hvor nye medlemmer af bestyrelsen og direktionen tiltræder og gennemgår introduktionsforløb eller andre interne kurser.

Artikel 91, stk. 12, i CRD IV indeholder hjemmel til, at Den Europæiske Bankmyndighed (EBA) kan udstede retningslinjer med henblik på at præcisere, hvad der forstås ved tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer, der afsættes til introduktions- og efteruddannelseskurser for medlemmer af ledelsesorganet, jf. artikel 91, stk. 9, i CRD IV.

Ved tilsyn med overholdelse af bestemmelsen, jf. § 344 i lov om finansiel virksomhed, vil Finanstilsynet i forbindelse med vurderingen af, om en virksomhed lever op til kravene i § 71, stk. 1, nr. 10, tage hensyn til, hvilken type af finansiel virksomhed, vurderingen vedrører. Finanstilsynet kan i forbindelse med en sådan vurdering inddrage eventuelle retningslinjer på området fra såvel EBA, EIOPA, ICP og ESMA i det omfang, sådanne retningslinjer foreligger, og i det omfang inddragelse af retningslinjerne er relevant i forhold til den pågældende type af finansiel virksomhed, som vurderingen vedrører.

Til nr. 34 (§ 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal sikre, at virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, samt de specifikke aflønningskrav, der følger af CRD IV, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 2-7, og stk. 3-10, § 77 b, stk. 2 og 3, § 77 c, og § 77 d, stk. 2 og 4, efterleves på koncernniveau, herunder på moderselskabs- og datterselskabsniveau. Et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I skal desuden sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 92, stk. 1, i CRD IV, og er således ikke en særlig dansk regel. Det fremgår af direktivbestemmelsen, at aflønningsreglerne skal efterleves på koncernniveau for moderselskaber og datterselskaber, herunder også datterselskaber og filialer etableret i udlandet. Hensynet bag kravet er bl.a. at modvirke omgåelsestilfælde, jf. punkt 67 i præamblen til CRD IV.

Danmark har med baggrund i den politiske aftale af 31. august 2010 om forsvarlig aflønning i den finansielle sektor valgt at fastsætte strammere regler for aflønning end de, der følger af CRD IV. Det findes ikke hensigtsmæssigt at stille krav om, at danske finansielle virksomheder skal sikre, at de særlige danske aflønningsregler opfyldes i eksempelvis udenlandske virksomheder, der er i koncern med den danske finansielle virksomhed.

Det er derfor kun pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der vil være omfattet af forpligtelsen til at sikre, at aflønningsregler, der stammer fra CRD IV, dvs. de regler, som er oplistet i det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal være opfyldt på både moder- og datterselskabsniveau. Det indebærer, at hvis der er tale om en virksomhed omfattet af CRD IV (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I), som er beliggende i Danmark, er denne virksomhed forpligtet til at sikre, at de øvrige selskaber, som indgår i den koncern, hvori denne virksomhed indgår, lever op til kravene, der udspringer af CRD IV. De udenlandske enheder skal således ikke leve op til de yderligere særlige danske regler efter den politiske aftale.

I praksis betyder dette, at pligten til at sikre, at aflønningsreglerne efterleves på koncernbasis ikke finder anvendelse på (i) kravet, der fastsætter et loft på 50 pct. for den variable løn til bestyrelse og direktion, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1, som er yderligere begrænset til 20 pct. hvis virksomheden modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, jf. § 77 b, stk. 1, jf. dog nedenfor om at grænserne gældende for væsentlige risikotagere i stedet skal iagttages for bestyrelse og direktion (ii) loftet for brug af aktieoptioner på 12,5 pct. af den faste løn, jf. § 77 a, stk. 2, (iii) kravet om at lønpolitikken skal generalforsamlingsgodkendes, jf. § 77 d, stk. 1, og (iv) kravet om offentliggørelse af individuelle lønninger for medlemmer af bestyrelsen og direktionen, jf. § 77 d, stk. 3.

De øvrige ikke-finansielle virksomheder i koncernen bliver ikke som sådan omfattet af aflønningsreglerne, men vil kun være indirekte omfattet, fordi de er i koncern med et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I. Dette betyder f.eks., at en ikke-finansiel virksomhed i koncernen ikke selvstændigt skal efterleve aflønningsreglerne, herunder udarbejde lønpolitik, udpege væsentlige risikotagere, m.v. Men i det omfang den ikke-finansielle virksomhed i koncernen f.eks. beskæftiger ansatte, hvis aktiviteter på koncernniveau vil have væsentlig indflydelse på risikoprofilen for koncernen, herunder et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen, vil et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen skulle udpege også disse ansatte i den ikke-finansielle virksomhed som væsentlige risikotagere ud fra en koncernbetragtning. Begrænsningerne for udbetaling af variabel løn m.v. vil således indirekte finde anvendelse for disse udpegede væsentlige risikotagere i ikke-finansielle virksomheder. Idet vurderingen i dette tilfælde ikke skal foretages på virksomhedsniveau, men på koncernniveau, vil der skulle mere til, for at f.eks. ansattes aktiviteter vurderes at have væsentlig indflydelse på risikoprofilen ud fra en koncernbetragtning.

I forhold til loftet for variabel aflønning af medlemmer af direktionen og bestyrelsen er 50 pct. loftet (og 20 pct. ved statsstøtte m.v.) en skærpet grænse som følge af den danske politiske aftale. Efter CRD IV gælder der et 100 pct. loft, som under visse betingelser kan forhøjes til 200 pct., svarende til den foreslåede bestemmelse for væsentlige risikotagere i § 77 a, stk. 1, nr. 3. Da det efter det foreslåede § 71, stk. 3, alene er aflønningsregler, der stammer fra CRD IV, der skal efterleves på koncernniveau, foreslås det, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal sikre, at aflønning af bestyrelsen og direktionen i virksomheder, der ikke er direkte omfattet af § 77 a, stk. 1, men som indgår i en koncern med virksomheder omfattet af § 77 a, stk. 1, opfylder kravene i § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette vil i praksis betyde, at der for bestyrelse og direktion i koncernselskaber, der ikke er direkte omfattet af aflønningsreglerne, vil gælde de samme grænser for variabel aflønning, som der gælder for andre væsentlige risikotagere. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 77 a, stk. 1, nr. 2 og 3.

For danske forsikrings- og pensionsselskaber gælder, at de ikke er omfattet af reglerne i CRD IV, hvorfor de ikke forpligtes til at udbrede aflønningsreglerne i lov om finansiel virksomhed på koncernbasis.

Til nr. 35 (§ 71 a i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede § 71 a gennemfører artikel 74, stk. 4, i CRD IV.

Med forslaget til stk. 1 foreslås, at der gennemføres krav om, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut og et fondsmæglerselskab I, skal have en genopretningsplan.

En genopretningsplan har først og fremmest til formål at forebygge, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I kommer i så alvorlige vanskeligheder, at det bliver nødvendigt at afvikle instituttet efter de nationale afviklingsregler Genopretningsplanen kan således være med til at sikre, at der bliver reageret hurtigt på et pengeinstituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s økonomiske problemer, og at genopretningsplanens foranstaltninger bliver sat i værk med henblik på at sikre pengeinstituttets, realkreditinstituttets eller fondsmæglerselskabet I’s levedygtighed på længere sigt.

Vedrørende indholdet af genopretningsplanen, er det hensigten, at en genopretningsplan skal indeholde en beskrivelse af, hvilke kapital- og likviditetsforanstaltninger, der er nødvendige for at genoprette driften. Instituttet vil endvidere skulle identificere kritiske funktioner og opretholdelsen heraf. Herudover vil der i bekendtgørelsen blive stillet krav om, at instituttet skal beskrive, hvor det i øvrigt kan reducere de risikovægtede aktiver, herunder have overvejet mulige fusionsparter og et eventuelt frasalg af forretningsenheder. Formålet med de nærmere krav til indholdet af genopretningsplaner er, at instituttet på forhånd får beskrevet hvilke handlemuligheder, det har i en krisesituation. Når instituttet på forhånd skal tage stilling til de eventuelle juridiske problemstillinger og skal forestille sig forskellige krisescenarier, er det med til at fremme, at der rent faktisk gribes tidligere ind, når krisen opstår. Ved at lave en »prøvekørsel« af krisesituationen får instituttet blandt andet overblik over f.eks. håndtering af derivater samt hvilke strategiske forretningsområder, der i væsentlig grad bidrager til instituttets omsætning og derfor skal særligt beskyttes. Genopretningsplanen kan også være med til at afdække flaskehalse i den interne beslutningsproces og at fremme muligheden for at sikre driftskontinuitet i genopretningsfasen.

Finanstilsynet vil, efter høring af Det Systemiske Risikoråd, kunne lempe på kravene til indholdet af en genopretningsplan på baggrund af et bestemt pengeinstituts, et realkreditinstituts eller et fondsmæglerselskab I’s størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I eller indvirkning på det finansielle system generelt. De nærmere regler om kravene til indholdet af genopretningsplaner forventes udstedt i starten af 2014. Indtil bekendtgørelsen er udstedt vurderer Finanstilsynet, at det er tilstrækkeligt, at institutterne har en opdateret kapitalberedskabsplan.

Der foreslås med stk. 2 indført adgang til, at Finanstilsynet efter høring af Det Systemiske Risikoråd kan dispensere fra kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan. Høringen er et krav, som følger direkte af artikel 74, stk. 4, i CRD IV Finanstilsynet vil kunne dispensere fra kravet om udarbejdelse af en genopretningsplan på baggrund af et eller flere pengeinstitutters, et realkreditinstitutters eller fondsmæglerselskabers I størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber I eller indvirkning på det finansielle system generelt.

Finanstilsynet kan dispensere fra kravet, såfremt et bestemt instituts sammenbrud eksempelvis på grund af dets størrelse, forretningsmodel eller forbindelser med andre institutter eller det finansielle system generelt, ikke vurderes at ville få negative følger for finansmarkederne, andre institutter eller finansieringsvilkårene.

I Danmark er der en række mindre pengeinstitutter, som efter Finanstilsynets vurdering, falder ind under kriterierne for at dispensere fra kravet om udarbejdelse af genopretningsplaner. Henset til at pengeinstitutter med en balance under 1 mia. kr. har en ringe størrelse og simpel forretningsmodel med et lokalt virkeområde og med primært privatkunder forekommer det hensigtsmæssigt at undtage disse institutter fra kravet om genopretningsplaner. Samtidig har disse institutter heller ikke betydning for den finansielle stabilitet.

Fondsmæglerselskaber må ikke modtage indlån eller yde udlån, og fondsmæglerselskabers aktiviteter er begrænset. Disse selskaber vil derfor i tilfælde af økonomiske problemer kunne lukkes ned formentligt uden skadevirkning. Finanstilsynet vurderer på den baggrund, at det heller ikke vil være proportionalt i forhold til de nuværende fondsmæglerselskaber I at stille krav om genopretningsplaner. I tilfælde af, at der i fremtiden vil komme et eller flere meget store fondsmæglerselskaber I, anses det imidlertid for hensigtsmæssigt, at sådanne fondsmæglerselskaber vil være forpligtet til udarbejde en genopretningsplan i tilfælde af forringelse af den finansielle situation.

Dispensation kan gives specifikt til et eller flere navngivne institutter eller generelt til de institutter som opfylder de kriterier, som Finanstilsynet har fastlagt i dispensationen.

Med stk. 3 foreslås der indsat en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte krav til indholdet af en genopretningsplan, hvilket skal ske i en bekendtgørelse. For de nærmere krav til indholdet af en genopretningsplan henvises bemærkningerne til stk. 1.

Til nr. 36 (§ 75, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 75 stk. 3, er en konsekvensændring som følge af, at kapitalkravene for kreditinstitutter fremover er i CRR, og at §§ 124 og 125 på den baggrund foreslås ændret for så vidt angår henvisninger og terminologi, herunder at det foreslås, at kapitalkravene for investeringsforvaltningsselskaber for fremtiden skal være reguleret i den foreslåede § 126 a.

Til nr. 37 (§§ 75 a og 75 b i lov om finansiel virksomhed)

§ 75 a

Den foreslåede § 75 a gennemfører artikel 71, stk. 3, i CRD IV.

Det følger af det foreslåede § 75 a, stk. 1, at en finansiel virksomhed skal have en whistleblowerordning, hvor dens ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen.

Kravet om, at der skal være en særlig kanal, skal forstås således at kanalen skal være godkendt af Datatilsynet og være oprettet med det formål, at ansatte som minimum skal kunne indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til ordningen.

At kanalen tillige skal være uafhængig og selvstændig betyder, at der skal etableres en selvstændig funktion, der er uafhængig af den daglige ledelse, og hvor indberetning kan ske uden om de normale procedurer f.eks. direkte til den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige i et pengeinstitut. Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. stiller særlige krav til indretning af compliancefunktionen, herunder krav om uafhængighed af de afdelinger, som compliancefunktionen skal føre kontrol med. Udover compliancefunktionen vil andre funktioner, der er uafhængig af den daglige ledelse, herunder uafhængig af den ansattes foresatte, kunne varetage funktionen som ansvarlig for den uafhængige kanal.

At der kan indberettes overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering betyder, at der kan indberettes om alvorlige såvel som mindre alvorlige forseelser, og der kan ligeledes indberettes om overtrædelser, som ikke er af afgørende betydning for koncernen eller virksomheden som helhed. Det kan f.eks. være tilfælde, som alene kan medføre et påbud eller en påtale fra Finanstilsynet. Muligheden for indberetning af mindre alvorlige forseelser udgør en fravigelse af Datatilsynets almindelige praksis på området, men er et krav i henhold til CRD IV. Der vil tillige kunne indberettes i tilfælde af mistanke om overtrædelse af den finansielle regulering.

Den finansielle regulering omfatter den til enhver tid gældende regulering, der hører under Erhvervs- og Vækstministeriets ressortområde som vedrører det område, som Finanstilsynet fører tilsyn med jf. § 344, og som er vedtaget af Folketinget samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf samt den til enhver tid direkte gældende EU-retlige regulering på det finansielle område, heriblandt forordninger og direkte gældende niveau 2-regulering (f.eks. bindende tekniske standarder), som har direkte virkning for danske virksomheder i den finansielle sektor, og som Finanstilsynet fører tilsyn med. For love, som både Finanstilsynet og andre myndigheder fører tilsyn med, omfattes den eller de bestemmelse(r), som andre fører tilsyn med, ikke af lovforslaget jf. § 344. Indberetning om overtrædelse af f.eks. markedsføringsloven eller straffeloven (f.eks. i form af underslæb, bedrageri m.v.) omfattes ikke af bestemmelsens anvendelsesområde.

Den til enhver tid gældende lovgivning fremgår af Retsinformation og EU-Tidende.

En finansiel virksomhed skal allerede nu følge persondataloven samt Datatilsynets retningslinjer og praksis på området for etablering af whistleblowerordninger. Bortset fra den ovenfor beskrevne fravigelse af Datatilsynets praksis vedrørende hvilke forhold, der kan indberettes om, tilsigter lovforslaget ikke en ændring af den eksisterende regulering på persondataområder, herunder bekendtgørelsen om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger. På tilsvarende måde hører tilladelse til behandling af personoplysninger i forbindelse med en virksomheds whistleblowerordning samt tilsyn hermed fortsat under Datatilsynets kompetence.

Ordningen efter det foreslåede stk. 1 skal være indrettet således, at indberetninger om en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af finansiel regulering skal kunne foretages anonymt.

At indberetninger skal kunne foretages anonymt indebærer, at den, der indberetter en overtrædelse, kan gøre dette fuldstændigt anonymt f.eks. via en løsning på virksomhedens intranet, hvor der kan indsendes indberetninger uden angivelse af navn, uden mulighed for sporing af computerens IP-adresse og lignende. Indberetningerne bør som udgangspunkt alene være tilgængelige for den afdeling eller medarbejder, som behandler indberetningerne. Dette vil eksempelvis kunne være den complianceansvarlige. Anonyme henvendelser til en whistleblowerordning kan svække mulighederne for at bevise, at der er sket forskelsbehandling som følge af indberetningen, da kravet om anonymitet medfører, at virksomheden i tilfælde af anonyme indberetninger ikke ved, hvem der har indgivet indberetningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de ansatte der anvender ordningen kan være fuldstændig anonyme, idet det kan være svært for en ansat at beslutte at indberette en overtrædelse til virksomheden, hvis det ikke kan ske anonymt. En ansat kan eksempelvis være bange for at miste sit arbejde, imens andre ansatte kan føle, at de har handlet illoyalt overfor en kollega eller overfor virksomheden.

En overtrædelse eller en potentiel overtrædelse begået af virksomheden, herunder af ansatte eller medlemmer af bestyrelsen, omfatter enhver overtrædelse eller potentiel overtrædelse af virksomhedens forpligtelser, også selvom denne ikke kan henføres til en enkelt person, men eksempelvis skyldes en grundlæggende systemfejl i virksomheden. Der vil tillige kunne blive indberettet om overtrædelser, der skyldes undladelser. Hvis en virksomhed har valgt at outsource en del af de forpligtelser, der påhviler den enkelte virksomhed til en ekstern virksomhed, vil de ansatte i den finansielle virksomhed også kunne indberette til den finansielle virksomheds whistleblowerordning om manglende efterlevelse af forpligtelserne, som sker hos den eksterne virksomhed. Ansatte hos den eksterne virksomhed vil kunne indberette overtrædelser til Finanstilsynet.

En finansiel virksomhed kan outsource en whistleblowerordning til en ekstern leverandør. En virksomhed kan imidlertid ikke fraskrive sig sine forpligtelser efter lovgivningen, og virksomheder, der benytter sig af outsourcing, er således fortsat ansvarlig for, at ordningerne lever op til lovgivningens krav. En virksomhed, som varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en finansiel virksomhed, skal være opmærksomme på anden særlovgivning, der kan være til hinder herfor. En virksomhed, der varetager, administrerer eller på anden måde håndterer en ordning på vegne af en finansiel virksomhed, skal endvidere også være opmærksom på eventulle lovbestemte oplysningsforpligtelser efter f.eks. hvidvaskloven, etc., som virksomhederne kan være underlagt, idet nærværende lovforslag ikke har til hensigt at ændre herpå.

Ansattes, herunder direktionens, indberetning til whistleblowerordningen vil ikke være i strid med § 117 i lov om finansiel virksomhed eller § 132 i selskabsloven. Dette gælder tillige i tilfælde, hvor ordningen er outsourcet til en ekstern leverandør.

Det foreslåede § 75 a, stk. 2, fastslår, at en virksomhed kan opfylde kravet om en whistleblowerordning i stk. 1 via kollektiv overenskomst. I praksis betyder dette, at arbejdsmarkedets parter efter aftale med virksomhederne har mulighed for at etablere en ordning i f.eks. et fagforbund, hvortil ansatte i virksomheden kan indberette overtrædelser. En whistleblowerordning, der baserer sig på en aftale mellem de forhandlingsberettigede parter, skal leve op til kravene i stk. 1 som beskrevet ovenfor.

»Via kollektiv overenskomst« skal forstås i overensstemmelse med ordlyden af artikel 71, stk. 3, i CRD IV. Heraf følger, at arbejdsmarkedets parter skal forstås i overensstemmelse med artikel 152, artikel 154, stk. 1, artikel 155, stk. 1, TEUF samt artikel 28 i den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

I det omfang et forsikringsselskab, et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, og som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, kun beskæftiger 5 ansatte eller færre, findes det ikke at være proportionalt at kræve, at virksomhederne skal etablere en whistleblowerordning. Den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet fastsætter en bagatelgrænse for 5 ansatte eller derunder. Det foreslås derfor i § 75 a, stk. 3, 1. pkt., at for et forsikringsselskab, et investeringsforvaltningsselskab og et fondsmæglerselskab, der alene har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, nævnte tjenesteydelser, som ikke opbevarer kunders midler eller aktiver, finder bestemmelsens stk. 1 alene anvendelse når selskaberne beskæftiger flere end 5 ansatte. For at sikre, at selskaberne har den fornødne tid til at etablere ordningen ved overskridelser af grænsen på 5 ansatte, foreslås det i § 75 a, stk. 3, 2. pkt., at ordningen nævnt i stk. 1 og 2 skal være etableret senest 3 mdr. efter, at selskabet har ansat den sjette ansatte.

Bagatelgrænsen i henhold til stk. 3, gælder ikke for virksomheder omfattet af CRD IV, idet direktivet ikke giver mulighed for at undtage disse virksomheder.

Det foreslås endvidere i § 75 a, stk. 4, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst, at der oprettes en ordning, skal kunne dispensere fra kravet i det foreslåede § 75 a, stk. 1. Dispensation kan alene gives, hvor der foreligger særlige forhold som tilsiger, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at stille krav om etablering af en whistleblowerordning. Eksempler herpå kan være, hvis overskridelsen af grænsen på 5 ansatte er midlertidig, eller hvis virksomheden er under afvikling.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke, hvorvidt informationerne skal videregives til Finanstilsynet. Pligten til at videregive informationerne kan følge af anden særlovgivning, jf. eksempelvis hvidvaskloven.

En virksomhed eller et direktionsmedlem kan ikke iagttage sin forpligtelse efter § 75 ved indberetning til virksomhedens whistleblowerordning.

§ 75 b

Den foreslåede § 75 b gennemfører artikel 71, stk. 2, litra b, i CRD IV.

Det foreslås i § 75 b, stk. 1, at en finansiel virksomhed ikke må udsætte ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte har indberettet virksomhedens, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en whistleblowerordning i virksomheden. Indberetning til whistleblowerordninger etableret via kollektiv overenskomst efter det foreslåede § 75 a, stk. 2, er også omfattet af bestemmelsen.

Indberetning omfatter bl.a. enhver anmeldelse eller meddelelse til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerordning omhandlende en virksomheds, herunder en ansat eller et bestyrelsesmedlems, overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering.

Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling omfattet. Ufordelagtig behandling kan foruden afskedigelse, f.eks. være degradering, forflyttelse, chikane eller lignende.

Det er en forudsætning for bestemmelsens anvendelsesområde, at den ansatte har indberettet en overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til den finansielle virksomheds whistleblowerordning, og det er en forudsætning, at der er årsagssammenhæng mellem den ufordelagtige behandling eller ufordelagtige følger og det forhold, at den ansatte har indberettet en overtrædelse til Finanstilsynet eller til virksomhedens whistleblowerordning. Som udgangspunkt er alle former for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger omfattet. At der skal foreligge årsagssammenhæng medfører bl.a., at bestemmelsen alene finder anvendelse i forbindelse med ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som besluttes efter den ansatte har indberettet en virksomheds overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller en virksomheds whistleblowerordning.

Videre foreslås det i § 75 b, stk. 2, at den ansatte i tilfælde af overtrædelse af § 75 b, stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse, i overensstemmelse med principperne i ligebehandlingsloven.

Godtgørelsen kan ikke fastsættes efter almindelige erstatningsretlige regler, da den ikke skal modsvare et tab for lønmodtageren. Der er ikke fastsat et maksimum for godtgørelsen, men denne fastsættes af domstolene og voldgiftsretterne med hensyntagen til den ansattes ansættelsestid og den enkelte sags omstændigheder, herunder med iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip. Godtgørelsen skal dække den ikke-økonomiske skade, den ansatte har lidt, jf. herved princippet i § 26 i lov om erstatningsansvar. En eventuel godtgørelse er dog ikke til hinder for, at den ansatte modtager erstatning for et økonomisk tab, forudsat at betingelserne i henhold til de almindelige erstatningsretlige regler er opfyldt.

Den ansatte kan ikke få ret til godtgørelse i medfør af flere forskellige regelsæt for samme hændelse. Det samme gør sig gældende, hvis den ansatte er berettiget til en godtgørelse i henhold til overenskomster og andre arbejdsretlige aftaler. I forbindelse med fastsættelse af godtgørelsen skal domstolene tage udgangspunkt i praksis efter § 16, stk. 3, i ligebehandlingsloven.

En ansat, der mener at have været udsat for repressalier med videre som følge af en indberetning om overtrædelse eller en potentiel overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en virksomheds whistleblowerordning, skal gøre krav på godtgørelse gældende over for virksomheden ved de almindelige domstole, som på baggrund af sagens omstændigheder vil kunne tilkende den ansatte en godtgørelse. Uoverensstemmelser efter bestemmelsen kan for det overenskomstdækkede områdes vedkommende også behandles i det fagretlige system, f.eks. voldgift.

Det foreslås i § 75 b, stk. 3, at bestemmelsen ikke ved forudgående eller efterfølgende aftale kan fraviges til ugunst for den ansatte. Det foreslåede stk. 3 er ikke til hinder for aftaler, der stiller den ansatte bedre end den ansatte er stillet efter lovens bestemmelser. Efter bestemmelsen vil det ikke være muligt at indgå et udenretligt forlig til fuld og endelig afgørelse, såfremt dette stiller den ansatte ringere end bestemmelsen tilsiger.

Til nr. 38 (§ 77 a, stk. 1, nr. 2-4, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås i nr. 2, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. bekendtgørelse nr. 122 af 7. februar 2012 om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingselskaber, højst må udgøre 100 pct. af den faste grundløn inklusive pension for den enkelte væsentlige risikotager. Loftet gælder således for hver enkelt person.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 94 stk. 1, litra g, pkt. i, i CRD IV.

Loftet på 100 pct. for de såkaldte væsentlige risikotagere skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den variable løndel. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørelse af 50 pct.-loftet for bestyrelse og direktion, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås i nr. 3, at virksomhedens øverste organ kan beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, jf. nr. 2, kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension. Da kravene i litra a-e er kumulative, skal alle kravene i litra a-e være opfyldte.

Bestemmelsen er en implementering af artikel 94, stk. 1, litra g, punkt ii, i CRD IV, og de yderligere krav i litra a-e er en implementering af artikel 94, stk. 1, litra g, punkt ii, 2. afsnit, i CRD IV.

Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan enten vedrøre alle væsentlige risikotagere eller vedrøre en del af de væsentlige risikotagere, f.eks. væsentlige risikotagere i en bestemt afdeling. Det øverste organ kan således beslutte, at der skal gælde forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af væsentlige risikotagere i virksomheden.

Beregningen af loftet på 200 pct. foretages som ved de 100 pct., jf. bemærkninger til § 77 a, stk. 1, nr. 2. I forhold til det øverste organs beslutning skal kravene i litra a-e opfyldes.

Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra a, skal virksomheden senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling (generalforsamling, repræsentantskab m.v.) orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.

Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.

Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra b, skal det øverste organ (generalforsamlingen m.v.) træffe beslutning om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden. Anbefalingen skal indeholde en begrundelse for indstillingerne, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft samt den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag.

Det er virksomheden, der skal udarbejde anbefalingen. Det vil være bestyrelsen, der på virksomhedens vegne fremsætter forslaget på generalforsamlingen, og det vil derfor også være bestyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede anbefaling til kapitalejerne.

Den detaljerede anbefaling skal gøre kapitalejerne i stand til at træffe beslutningen om en højere maksimal ratio på et oplyst grundlag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til generalforsamlingen. Væsentlige oplysninger, som f.eks., hvor mange ansatte, der vil blive berørt af en højere ratio samt deres arbejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder så kapitalejerne kan udlede, om den foreslåede højere ratio vil gælde for alle væsentlige risikotagere eller kun for nogle kategorier af væsentlige risikotagere, f.eks. kun for væsentlige risikotagere i nogle afdelinger i virksomheden. Desuden skal en vurdering af indvirkningen på virksomhedens kapitalgrundlag indgå i anbefalingen, så kapitalejerne har mulighed for at inddrage en eventuel indvirkning på værdien af deres ejerandele i beslutningen.

Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling. Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.

Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra c, skal virksomheden senest samtidig med fremsendelse af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelserne for indstillingen.

Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet kunne godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i modstrid med virksomhedens forpligtelser efter lov om finansiel virksomhed og CRR, herunder særligt i forhold til kapitalkravene sammenholdt med virksomhedens risikoprofil. Finanstilsynet vil i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på virksomhedens kapitalforhold, herunder virksomhedens kapitalkrav, solvens og likviditet. Særligt hvis virksomheden modtager nogen form for statsstøtte, skal dette inddrages i vurderingen af, om en højere maksimal ratio er i modstrid med virksomhedens kapitalkrav.

Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra d, skal beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Hvis mindre end 50 pct. af de stemmeberettige kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer.

Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslutninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved simpelt flertal, jf. f.eks. § 105 i selskabsloven. Hensynet bag det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tages med opbakning fra en større andel af kapitalejerne, således at sandsynligheden for at en enkelt eller få storaktionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.

I overensstemmelse med § 85 i selskabsloven regnes virksomhedens egne kapitalandele m.v. ikke med ved opgørelse af den repræsenterede kapital, ligesom der ikke kan afgives stemmer på disse kapitalandele.

Eventuelle stemmeretsbegrænsninger og stemmelofter respekteres efter bestemmelsen.

Efter nr. 3, litra d, må en ansat, som er kapitalejer i virksomheden ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.

Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven vedrørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen skal sikre, at kapitalejere ikke er med til at tage beslutninger, som de selv har en væsentlig interesse i.

Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle regel om, at kapitalejere som udgangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på virksomhedens generalforsamlinger med henblik på at fremme egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflikten dog være så åbenbar og væsentlig, at kapitalejeren anses for inhabil.

En kapitalejer vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestemmelsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den ansatte er udpeget som væsentlig risikotager, og et eventuelt højere loft f.eks. vil gælde for alle væsentlige risikotagere. Hvis generalforsamlingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et højere maksimalt loft for visse ansatte, f.eks. ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte. Der kan dog forekomme andre situationer, hvor den ansatte er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem til en kapitalejer, må den ansatte anses for at være inhabil i forhold hertil.

Hvis beslutningen vedrører en ansat, som også er kapitalejer, må bestyrelsen foretage en vurdering af, om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens interesse. Bestyrelsen må således foretages en konkret vurdering af, om beslutningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte ansatte- eller kapitalejer eller en mindre gruppe af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft er af så åbenbar og væsentlig betydning for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå af bestyrelsens anbefaling til det øverste organ.

Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den enkelte ansatte eller kapitalejer, eller en mindre gruppe af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet, er det bestyrelsens ansvar at sikre, at dirigenten, inden generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke enkelte ansatte eller kapitalejere, der efter bestyrelsens opfattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at det ifølge selskabslovgivningens regler er den enkelte kapitalejer, der selv har ansvaret for at vurdere, om vedkommende er inhabil.

Efter forslaget til § 77 a, stk. 1, nr. 3, litra e, skal virksomheden senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.

Virksomheden skal informere Finanstilsynet, både hvis det øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt loft for enten alle eller en del af virksomhedens væsentlige risikotagere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge indstillingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede majoritet, jf. litra d ovenfor.

Det foreslås med ændringen af § 77 a, stk. 1, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed, at mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen heraf, dvs. på det tidspunkt, hvor tildelingen af den variable løn finder sted, jf. § 77 a, stk. 1, nr. 1 og 2, skal bestå af en balance af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, eller, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked, af tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, og, hvor det er muligt og passende, af instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel 63 i CRR, eller af andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte (going concern). Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud. For forsikringsselskaber kan mindst 50 pct. af den variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, bestå af efterstillet gæld i forsikringsselskabet.

Bestemmelsen er en implementering af CRD IV artikel 94, stk. 1, litra l, punkt i og ii.

Dele af den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, herunder kravet om at mindst 50 pct. af en variabel løndel skal bestå af instrumenter. I forhold til typerne af instrumenter kan der som tidligere benyttes aktier og aktielignende instrumenter, ligesom det af konsekvenshensyn er tilføjet, at der kan benyttes tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur, f.eks. garantbeviser. Derudover kan der benyttes tilsvarende instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, hvis der er tale om en virksomhed, hvis kapitalandele ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Muligheden er begrænset til ikke-børsnoterede virksomheder, idet børsnoterede virksomheder må benytte deres børsnoterede aktier eller aktielignende instrumenter som f.eks. fantomaktier, idet disse bedst afspejler virksomhedens kreditværdighed.

Endvidere skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, benytte instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel 63 i CRR eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte (going concern). CRD IV artikel 94, stk. 2, giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om disse typer af instrumenter i reguleringsmæssige tekniske standarder. Den bindende tekniske standard vil udgøre en forordning, hvis regler er direkte gældende i EU/EØS-landene for de virksomheder, som er omfattet af CRD IV. Der kan blive behov for, at Finanstilsynet fastsætter supplerende regler til den bindende tekniske standard, hvilket i så fald vil ske i medfør af hjemmelen i § 77 a, stk. 8. Den bindende tekniske standard er endnu ikke udarbejdet. Finanstilsynet vil forholde sig til indholdet, når standarden er vedtaget.

EBA har oplyst, at fortolkningen af hvornår det skal anses for hensigtsmæssigt at benytte instrumenter som reguleret i artikel 52 og artikel 63 i CRR eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte (going concern) vil indgå i den kommende revision af EBAs retningslinjer for aflønning. Indtil EBA har gennemført revisionen af retningslinjerne vil det være op til virksomheden selv at vurdere, hvornår det er muligt og hensigtsmæssigt at benytte instrumenter. Ved vurderingen skal virksomheden lægge vægt på sin kompleksitet, størrelse og risikoprofil.

De mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af en balance af de nævnte typer af instrumenter. Ved vurdering af om der foreligger en balance mellem de nævnte typer af instrumenter, må der tages hensyn til, hvilke typer af instrumenter det er muligt at benytte ud fra virksomhedens juridiske struktur og størrelse, samt hvad der afspejler virksomhedens kreditværdighed, ligesom der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt finansielt produkt, såfremt den finansielle virksomhed kan give en passende begrundelse herfor. EBA har oplyst, at fortolkningen af direktivbestemmelsen, der ligger bag den danske bestemmelse i § 77 a, stk. 1, nr. 4, vil indgå i den kommende revision af EBAs retningslinjer for aflønning. Finanstilsynet vil forholde sig til de reviderede retningslinjer, når disse foreligger.

Muligheden for at instrumenterne kan udstedes i virksomhedens moderselskab, som ejer virksomheden fuldt ud, er en videreførelse af den tidligere bestemmelse, ligesom muligheden for at forsikringsselskaber kan benytte efterstilet gæld er en videreførelse af den tidligere bestemmelse. Der henvises derfor i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 24, i L 49 af 9. november 2010.

Til nr. 39 (§ 77 a, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Der er udelukkende tale om konsekvensrettelser som følge af, at bestemmelser om kapitalkrav og solvenskrav nu fremgår af § 124, § 125, § 126 a, § 127 og § 170 og for kreditinstitutter og investeringsselskaber ligeledes af CRR del III. Der henvises til forslagets bemærkninger til de nævnte kapitalbestemmelser. Desuden tilføjes en henvisning til solvenskravet i § 170 a. Dette sker som følge af, at § 77 a med ændringen ved lov nr. 1613 af 26. december 2013 ikke kun omfatter finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, men også skal gælde for forsikringsholdingvirksomheder. Forsikringsholdingvirksomheder er ikke omfattet af § 170, men derimod af § 170 a.

Til nr. 40 (§ 77 a, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a, stk. 1.

Til nr. 41 (§ 77 a, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a, stk. 1.

Herudover foreslås det tilføjet i bestemmelsen, at det ved vurderingen af om den udskudte variable løndel skal udbetales, ligeledes er en betingelse for udbetaling, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed. Betingelsen har den betydning, at selv i en situation, hvor virksomheden har haft et bonusudløsende resultat og både den pågældende og dennes afdeling har opfyldt sine øvrige resultatlønsforpligtelser (performet), kan den pågældende miste retten til op til 100 pct. af den udskudte variable løndel, hvis betingelsen ikke er opfyldt.

Tilføjelsen af den yderligere betingelse er en implementering af artikel 94, stk. 1, litra n, 2, afsnit, i CRD IV. I forhold til at den pågældende ikke må have deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden set i forhold til størrelsen af virksomhedens kapitalgrundlag, kan dette f.eks. være tab som følge af retssager med baggrund i den pågældendes adfærd. Det kan også være tab virksomheden har lidt som følge af f.eks. uansvarlige investeringer og långivning, eller mangelfuld rådgivning af kunder eller lignende.

Derudover skal det medgå i vurderingen, om vedkommende har efterlevet passende krav til egnethed og hæderlighed. For medlemmer af bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden i ledelsen allerede krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed, ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis forholdene efterfølgende ændres. Både for personer, der er omfattet af en § 64-vurdering og for andre væsentlige risikotagere, der ikke måtte være det, vil vurderingen i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter § 64, stk. 3, herunder særligt nr. 4, uden at der dog er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering. Det må således vurderes, om den pågældende har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke har varetaget eller vil varetage stillingen på en forsvarlig måde. Dette kan f.eks. være, hvis vedkommende har varetaget egne interesser fremfor virksomhedens interesser, har handlet uden for sine beføjelser, eller har ageret i sager, hvor vedkommende var inhabil. I det omfang medarbejdere, der er udpeget som væsentlige risikotagere, udfører opgaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, vil varetagelsen af opgaverne tillige indgå i en vurdering af de pågældendes adfærd. Vurderingen skal foretages på udbetalingstidspunktet efter udskydelsesperiodens udløb.

Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis blot en af betingelserne om udløsning af tab eller manglende opfyldelse af en passende standard for egnethed og hæderlighed, eller en af de allerede gældende betingelser vedrørende opfyldelsen af kriterier, der har dannet grundlag for beregning af den variable løndel, eller vedrørende virksomhedens økonomiske situation, er opfyldt.

Til nr. 42 (§ 77 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der med lovforslagets § 1, nr. 8, indsættes en definition af variabel løn i § 5, stk. 1, nr. 42. og at der med lovforslagets § 1, nr. 38, indsættes et nyt nr. 3, i § 77 a, stk. 1.

Til nr. 43 (§ 77 a, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed)

I bestemmelsen foreslås det, at virksomhedens lønpolitik skal skelne mellem kriterier for fastsættelse af henholdsvis den faste løndel og den variable løndel. Den faste løndel bør primært afspejle relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar og den variable løndel, som bør afspejle vedvarende og risikojusterede resultater, hvor virksomheden ved opgørelsen af afkastet skal tage højde for de risici, der er forbundet med at opnå resultatet. Endvidere bør den variable løndel afspejle resultater ud over, hvad der kan forventes i henhold til den ansattes relevante erhvervserfaring og organisatoriske ansvar.

Kravet implementerer artikel 92, stk. 2, litra g, i CRD IV. Kravet præciserer, at virksomheden skal skelne imellem, hvornår der benyttes fast løn, og hvornår der benyttes variabel løn.

Bestemmelsens 2. pkt. er en videreførelse af det tidligere 2. pkt. Der henvises i det hele til bemærkningerne til § 1, nr. 24, i L 49 af 9. november 2010.

Til nr. 44 (§ 77 a, stk. 9, i lov om finansiel virksomhed)

Udpegning af væsentlige risikotagere i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder er reguleret i § 2 i bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, som er fastsat af Finanstilsynet med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Efter denne bemyndigelse kan Finanstilsynet fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed og en finansiel holdingvirksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 71, stk. 1. Forsikringsholdingvirksomheder er som følge af lov nr. 1613 af 26. december 2013 ligeledes omfattet af aflønningsreglerne, og hjemmelen gælder derfor ligeledes disse virksomheder.

Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren fremadrettet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om definitionen af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Denne bemyndigelse foreslås indført som en ny § 77 a, stk. 9.

Bemyndigelsen foreslås indført som et nyt stykke i § 77 a, da § 77 a indeholder regulering, der omfatter ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.

Bemyndigelsen foreslås tildelt erhvervs- og vækstministeren, da det følger af den politiske aftale af 10. oktober 2013 om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, at afgrænsningen af væsentlige risikotagere på forsikrings- og pensionsområdet fastsættes af erhvervs- og vækstministeren. Erhvervs- og Vækstministeren kan i den forbindelse tage udgangspunkt i EIOPA’s standarder, når de foreligger.

For så vidt angår afgrænsningen af væsentlige risikotagere i penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I giver artikel 94, stk. 2, i CRD IV Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en reguleringsmæssig teknisk standard om kvalitative og passende kvantitative kriterier for udpegning af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Hensynet bag indsættelsen af den reguleringsmæssige tekniske standard i direktivet er, at der ikke har været en harmoniseret tilgang til udpegning af væsentlige risikotagere i medlemslandene. Reglerne i den reguleringsmæssige tekniske standard er direkte gældende i EU/EØS-landene. Reglerne vil dog kun være direkte gældende for institutter omfattet af CRD IV, dvs. penge- og realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Den reguleringsmæssige tekniske standard er endnu ikke udarbejdet, men forventes udstedt i løbet af 2014.

Idet aflønningsreglerne gælder for hele den finansielle sektor i Danmark, vil der, når den oven for nævnte reguleringsmæssige tekniske standard træder i kraft, blive behov for at fastsætte regler for de finansielle virksomheder, som den reguleringsmæssige tekniske standard ikke kommer til at gælde direkte for. Endvidere kan der blive behov for at fastsætte supplerende regler på området for de virksomheder, som bliver omfattet af den reguleringsmæssige tekniske standard. Disse regler kan fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelse i § 77 a, stk. 9.

Til nr. 45 (§ 77 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at tilføje til bestemmelsen, at der alene må tildeles og udbetales variabel løn til bestyrelsen, hvis dette er berettiget. Bestemmelsen omhandler situationen, hvor virksomheden modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte. Tilføjelsen er en implementering af kravet i artikel 93, stk. 1, litra c, i CRD IV.

Ved berettiget forstås, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være ekstraordinært gode resultater i forhold til tidligere opnåede resultater, hvor bestyrelsen vurderer, at de gode resultater kan tilskrives en særlig indsats fra bestyrelsen eller direktionen. Begrundelsen for denne begrænsning er, at der skal udvises mådeholdenhed som følge af, at virksomheden har modtaget statsstøtte, som skal tilbagebetales, og at der derfor i særlig grad må tænkes på den kapitalsituation, som virksomheden befinder sig i. Det gældende krav, hvorefter den variable løndel til et medlem af bestyrelsen ikke må overstige 20 pct. af dennes faste honorar, skal iagttages, såfremt tildeling af variabel løn er berettiget.

Eftersom det er bestyrelsen som det øverste interne ledelsesorgan i virksomheden, der skal afgøre, om tildeling og udbetaling af variabel løn er berettiget, skal begrundelserne for, hvorfor det er berettiget, indgå i beretningen til den ordinære generalforsamling, ligesom det skal fremgå af virksomhedens lønpolitik, hvornår tildeling og udbetaling af variabel løn kan være berettiget (»say on pay«).

Til nr. 46 (§ 77 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændring af § 77 c, stk. 4, 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed gennemfører dele af artikel 95, stk. 2, sidste pkt. i CRD IV, der fastslår, at et aflønningsudvalg skal varetage bl.a. offentlighedens interesse, når det forestår det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger vedrørende aflønning.

De finansielle virksomheder har en særlig samfundsmæssig betydning, og med bestemmelsen fastslås det, at offentlighedens interesse skal inddrages af aflønningsudvalget i forbindelse med dets arbejde.

Kravet om nedsættelse af et aflønningsudvalg for virksomheder, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, blev indført sammen med en række andre regler om aflønning i forbindelse med CRD III. Disse regler om aflønning blev indført som opfølgning på den finansielle krise og havde til formål at medvirke til, at finansielle virksomheders og finansielle holdingvirksomheders aflønning af ledelsen og af ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, ikke fører til overdreven risikovillig adfærd, herunder at virksomhederne ikke risikerer at blive nødlidende til skade for samfund og borgere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 77 c i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 47 (§ 77 c, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til § 77 c, stk. 5, er en direktivnær implementering og gennemfører artikel 95, stk. 2, 3. pkt., i CRD IV, der fastslår, at hvis der i henhold til national ret er medarbejdervalgte medlemmer i virksomhedens bestyrelse, da skal et eller flere af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer også være medlem af virksomhedens aflønningsudvalg.

Da aflønning er et centralt emne med betydning for alle ansatte i en finansiel virksomhed, er det vigtigt, at medarbejderne er sikret indflydelse på bestyrelsens arbejde med at fastlægge virksomhedens lønpolitik. Det foreslås derfor, at i virksomheder, der er omfattet af stk. 1, og hvor der er medarbejderrepræsentation i bestyrelsen i medfør af reglerne i selskabslovens kapitel 8, skal mindst en af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget nedsat i medfør af stk. 1 eller 2. Ved at stille krav om, at mindst et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlemmer skal deltage i aflønningsudvalget, sikres det, at de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer får indflydelse på udarbejdelsen af virksomhedens lønpolitik i udvalget, og også ved behandling af andre aflønningsspørgsmål i udvalget. Det er den samlede bestyrelse, der udpeger medlemmer af aflønningsudvalget, herunder mindst et eventuelt medarbejdervalgt medlem.

Bestemmelsen i § 77 c, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed giver muligheder for at etablere et fælles aflønningsudvalg, hvis der er flere virksomheder inden for samme koncern, som har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg i medfør af stk. 1. Dette vil kunne medføre, at der nedsættes et fælles aflønningsudvalg i en finansiel virksomhed, som er omfattet af pligten til at nedsætte et aflønningsudvalg, men som ikke er omfattet af reglerne om medarbejderrepræsentation i selskabslovens kapitel 8. Hvis der etableres et fælles aflønningsudvalg i medfør af § 77 c, stk. 2, 1. pkt., og en eller flere af de omfattede virksomheder har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i medfør af reglerne herom i selskabsloven, skal et eller flere af disse bestyrelsesmedlemmer være medlem af det fælles aflønningsudvalg.

De almindelige habilitetsregler finder anvendelse på bestyrelsens, herunder udvalgets, arbejde, og et bestyrelsesmedlem vil derfor ikke kunne deltage i behandlingen af aflønningsspørgsmål, hvor den pågældende har en personlig og eller økonomisk interesse i resultatet.

Det følger af § 4 i bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, at bestyrelsen skal fastlægge en lønpolitik for bestyrelsen, direktionen og ansatte, hvis aktiviteter har indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere).

Uanset at lønpolitikken skal omfatte bestyrelsens egne forhold, anses bestyrelsen ikke som inhabil i den sammenhæng. For så vidt angår medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, vil disse i kraft af deres bestyrelsespost automatisk anses for at være væsentlige risikotagere. Men udover bestyrelsesposten vil disse medarbejdere kunne være udpeget som væsentlige risikotagere i kraft af den pågældendes daglige job i virksomheden.

Et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, der også er udpeget som væsentlig risikotager, i kraft af dennes daglige job i virksomheden, vil kun kunne være omfattet af inhabilitetskravene, hvis beslutninger, der tages i aflønningsudvalget, vedrører den ansatte selv, dvs. hvis den ansatte er udpeget som væsentlige risikotager, og den pågældende beslutning vil gælde for alle væsentlige risikotagere. Hvis beslutningen alene vedrører visse ansatte, f.eks. ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte. Der kan dog også forekomme andre situationer, hvor den ansatte er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem, må den ansatte anses for at være inhabil i forhold hertil.

Hvis beslutningen vedrører den ansatte, må det vurderes, om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens interesse. Der må foretages en konkret vurdering af, om beslutningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte ansatte eller en mindre gruppe af ansatte, som kan føre til inhabilitet. Det vil være afgørende, om indholdet af beslutningen er af så åbenbar og væsentlig betydning for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige egeninteresse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive berørt af den foretagne beslutning.

Til nr. 48 (§ 77 d, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås præciseret, at virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik, jf. § 71, stk. 1, nr. 9, herunder retningslinjer for tildeling af variabel løn samt retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser.

Kravet om godkendelse af lønpolitikken (»say on pay«), følger af forslaget, der implementerer den politiske aftale, hvori det er besluttet, at der skal være en forsvarlig aflønningspolitik i den finansielle sektor, som også sikrer kapitalejernes indflydelse på virksomhedens lønpolitik. Virksomhedens lønpolitik skal således fortsat godkendes af det øverste organ, hvilket typisk er generalforsamlingen, uanset om virksomheden benytter variabel aflønning eller ej, idet en beslutning om ikke at benytte variabel aflønning ligeledes udgør en lønpolitik, som kapitalejerne skal tage stilling til.

Lønpolitikken skal som hidtil godkendes som et separat punkt på dagsordenen. En lønpolitik kan således eksempelvis ikke godkendes som en del af formandens beretning.

Hvis det øverste organ ikke godkender lønpolitikken, skal bestyrelsen udarbejde en ny lønpolitik, der tager højde for det øverste organs bemærkninger, og som igen skal forelægges til godkendelse for det øverste organ.

Hvis lønpolitikken senere ændres, skal den reviderede lønpolitik godkendes på ny af virksomhedens øverste organ. De ændrede dele af lønpolitikken vil først kunne benyttes for aftaler om variabel løn for direktionen og bestyrelsen, når den reviderede lønpolitik er godkendt af virksomhedens øverste organ. Det vil være i modstrid med det nævnte »say-on-pay princip«, hvis ændrede dele af lønpolitikken kan benyttes for direktionen og bestyrelsen før virksomhedens øverste organ har taget stilling til den reviderede lønpolitik. For væsentlige risikotagere kan ændrede dele af en revideret lønpolitik som hidtil benyttes, når den reviderede lønpolitik er godkendt af bestyrelsen. Den reviderede lønpolitik godkendes så af virksomhedens øverste organ ved førstkommende lejlighed. Lønpolitikken skal altid være i overensstemmelse med og fremme en sund og effektiv risikostyring, jf. § 71, stk. 1, nr. 9.

Da lønpolitikken ikke skal berøre ansættelsesforhold, der er omfattet af kollektive overenskomster, medmindre der er tale om bonusordninger m.v. for overenskomstansatte, som ikke er fastsat i overenskomsten, betyder det også, at generalforsamlingen ikke vil skulle godkende lønforhold, der reguleres af det overenskomstdækkede område.

Til nr. 49 (§ 77 d, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ændre periodiseringen til optjente beløb i stedet for modtagne (udbetalte) beløb. Ved optjente beløb forstås både løndele, som er udbetalt, såvel som løndele, der endnu ikke er kommet til udbetaling.

For de virksomheder, som er omfattet af CRD IV, fremgår de generelle oplysningsforpligtelser om aflønning af artikel 450 i CRR. I artikel 450, stk. 1, litra j, i CRR er det angivet, at medlemsstaten kan kræve, at virksomheden oplyser om samlede lønninger for medlemmer af direktionen og bestyrelsen. Denne mulighed er benyttet med bestemmelsen i § 77 d, stk. 3, hvorved forslaget implementerer den danske politiske aftale om aflønning. Periodiseringen ændres, så denne svarer til den periodisering, der benyttes på europæisk plan.

For de virksomheder, der ikke er omfattet af CRD IV, gælder der via regler implementeret på baggrund af den politiske aftale om aflønning oplysningsforpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder for virksomheder, som er omfattet af CRD IV. Oplysningsforpligtelserne for de virksomheder, som ikke er omfattet af CRD IV, følger af § 77 d, stk. 3, og af bekendtgørelse om lønpolitik samt oplysningsforpligtelser om aflønning i finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder.

Til nr. 50 (§ 78, stk. 1, og 5, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7, vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 51 (§ 78, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3, og § § 175 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7, vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 52 (§ 78, stk. 4, § 80, stk. 4, 2. pkt., § 182, stk. 1, og § 415, stk. 1-3, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7, vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 53 (§ 79 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede § 79 a, stk. 6, fastslår arbejdsdelingen mellem et nomineringsudvalg og bestyrelsen i forhold til pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. I bestemmelsen præciseres det, at i virksomheder, der har nedsat et nomineringsudvalg, har udvalget en særskilt pligt til at varetage opfyldelsen af stk. 1, nr. 4. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 a, stk. 3, nr. 2.

Til nr. 54 (§ 80, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Med »påtage sig eksponeringer mod« henvises der til aftaletidspunktet, dvs. det tidspunkt hvor aftalen, som medfører en eksponering, indgås.

Til nr. 55 (§ 80, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 56 (§ 80, stk. 5 og 6, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 7, vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 57 (§ 80, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed)

I den engelske udgave af CRD IV og CRR benyttes udtrykket »exposure«. Udtrykket er efter gældende ret oversat til »engagement« i lov om finansiel virksomhed. I den danske oversættelse af CRD IV og CRR benyttes oversættelsen »eksponering«. Af hensyn til at ensrette sprogbrugen i lov om finansiel virksomhed med udtryk benyttet i den danske sprogudgave af CRD IV og CRR, herunder henset til at CRR vil være direkte gældende i medlemsstaterne, foreslås det i lov om finansiel virksomhed at ændre »engagement« til »eksponering«. Der er med tilpasningen ikke tilsigtet nogen materiel ændring af definitionen af, hvad der forstås ved »engagement«, som nu bliver »eksponering«. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til dette lovforslags nr. 7 vedrørende definitionen af »eksponering« for en uddybning.

Til nr. 58 (§§ 80 a-80 c i lov om finansiel virksomhed)

§ 80 a

Den foreslåede § 80 a implementerer artikel 88, stk. 2, i CRD IV, der kræver, at virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et nomineringsudvalg. De samme identifikationskrav er også gældende i direktivets bestemmelser om nedsættelse af et aflønningsudvalg, jf. artikel 95. Bestemmelsen om nedsættelse af et aflønningsudvalg er allerede implementeret i dansk ret i § 77 c i lov om finansiel virksomhed, da et tilsvarende krav om aflønningsudvalg fremgik af det tidligere kreditinstitutdirektiv.

De virksomheder, der er omfattet af artikel 88, stk. 2, i CRD IV, er penge- og realkreditinstitutter, samt fondsmæglerselskaber I. De pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af bestemmelsen om nedsættelse af et aflønningsudvalg, må anses for at være af en sådan størrelse og organisering, at de også har behov for, at der nedsættes et nomineringsudvalg, der skal sikre, at bestyrelsen har det fornødne grundlag for at sikre, at bestyrelsen løbende har den påkrævede viden og erfaring. Nomineringsudvalget skal som led i varetagelsen af sine opgaver i videst muligt omfang løbende tage hensyn til behovet for at sikre, at ledelsesorganets beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader instituttets interesser som helhed, jf. således også artikel 88, stk. 2, 4. afsnit, i CRD IV.

Det foreslåede stk. 1 indeholder et krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, som har kapitalandele optaget til handel på et reguleret marked, eller som de to seneste regnskabsår på balancetidspunktet har haft 1.000 eller flere fultidsansatte, skal nedsætte et nomineringsudvalg.

Ved balancetidspunkt forstås det tidspunkt, hvor virksomheden opgør sin balance i forbindelse med virksomhedens regnskabsaflæggelse.

Det følger af artikel 88, stk. 2, 1. afsnit, i CRD IV, at medlemmerne af nomineringsudvalget skal bestå af medlemmer af bestyrelsen, som ikke samtidig er medlem af direktionen i den pågældende virksomhed. Med henblik på at implementere dette foreslås det i § 80 a, stk. 2, at både formand og medlemmerne af nomineringsudvalget skal findes blandt bestyrelsens medlemmer. På denne måde sikres det, at nomineringsudvalgets opgaver forankres hos en gruppe af bestyrelsens medlemmer, der med sin viden om og erfaring med bestyrelsens arbejde og forståelse for instituttets forhold, har et godt udgangspunkt til at nominere egnede kandidater til en bestyrelsespost i instituttet. Kravet om, at bestyrelsesmedlemmerne ikke samtidig må være medlem af direktionen i den pågældende virksomhed, er implementeret ved den gældende § 73 i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det blandt andet følger, at hvervet som bestyrelsesmedlem ikke er foreneligt med stillingen som direktør i den pågældende virksomhed.

Det er op til de enkelte virksomheder at indordne sig på en måde, der er betryggende, og som lever op til de krav, der indføres vedrørende både nominerings- og risikoudvalg. En virksomheds bestyrelse kan således vælge at sammensætte disse på en måde, som indebærer, at der er personsammenfald mellem medlemmerne af de pågældende udvalg. Dette ændrer dog hverken på kravene til kompetencer eller opgaveporteføljen for de enkelte udvalg.

I det foreslåede stk. 3 fastlægges opgaverne for nomineringsudvalget, hvilket implementerer artikel 88, stk. 2, 2. afsnit, i CRD IV. Der er i vidt omfang tale om opgaver, som er en del af bestyrelsens samlede ansvarsområde, men nomineringsudvalget har en selvstændig forpligtelse til at forestå disse forhold. Grundlæggende skal bestyrelsen og dermed også nomineringsudvalget varetage den finansielle virksomheds interesser. Nomineringsudvalget skal derfor, når det findes relevant, vurdere, om bestyrelsens arbejde og beslutningsproces domineres til virksomhedens ugunst af enkelte interessenters interesser på en måde, der er skadelig for den finansielle virksomhed som sådan.

Medlemmer af bestyrelsen vælges af generalforsamlingen eller af repræsentantskabet, men det er ofte den siddende bestyrelse, der indstiller nye kandidater, når der er valg til bestyrelsen i virksomheden. Når bestyrelsen præsenterer en ny kandidat for generalforsamlingen eller repræsentantskabet, bør generalforsamlingen henholdsvis repræsentantskabet være bevidst om, hvilken viden og erfaring den enkelte kandidat har, og hvorfor denne viden og erfaring er relevant for bestyrelsens fremtidige arbejde. Med bestemmelsen i stk. 3, nr. 1, stilles der krav om, at nomineringsudvalget foreslår potentielle kandidater til den samlede bestyrelse, som herefter kan vælge at indstille den pågældende til valg på generalforsamlingen.

Udover at bestyrelsen skal have en række individuelle faglige kompetencer, er det vigtigt at sikre en mangfoldighed i sammensætning af bestyrelsen, som er med til at sikre, at flere vinkler på samme sag overvejes, og at alle interesser i bestyrelsen tilgodeses. Dette behov er i et vist omfang sikret med reglerne om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, men også andre elementer kan medvirke til at sikre en fyldestgørende behandling af alle emner i bestyrelsen.

Nomineringsudvalget er efter stk. 3, nr. 2, forpligtet til at opstille et måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen og udarbejde en politik for, hvordan måltallet opnås. Det følger af den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed, at bestyrelsen i visse større finansielle virksomheder har pligt til at fastsætte måltal og udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. For virksomheder, som har nedsat et nomineringsudvalg i medfør af den foreslåede § 80 a, påhviler pligten til at opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen dog nomineringsudvalget, jf. det foreslåede § 79 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Herudover pålægges nomineringsudvalget med det foreslåede stk. 3, nr. 2, en særskilt forpligtelse til at fastsætte måltallet og udarbejde politikken for så vidt angår bestyrelsens sammensætning.

På linje med den gældende § 79 a i lov om finansiel virksomhed er et køn underrepræsenteret, hvis det udgør mindre end 40 pct. Det er i den forbindelse uden betydning, hvilket køn, der udgør mindre end 40 pct. Nomineringsudvalget har således ikke en pligt til at opstille måltallet eller udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn, når bestyrelsen har opnået en kønsfordeling, hvor intet af de to køn er repræsenteret med under 40 pct.

Det bemærkes, at nomineringsudvalget naturligvis vil være omfattet af henholdsvis kravet om opstilling af måltal og kravet om udarbejdelse af en politik, hvis kønsfordelingen ændrer sig, så et af kønnene bliver underrepræsenteret. Nomineringsudvalget skal således hurtigst muligt sørge for at opstille et måltal og udarbejde en politik.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 79 a, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed (lovforslag L17 af 3. oktober 2012).

Det foreslåede stk. 3, nr. 3, pålægger nomineringsudvalget en selvstændig forpligtelse til at fastlægge en mangfoldighedspolitik, der fremmer en tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer blandt bestyrelsens medlemmer, jf. også det foreslåede § 70, stk. 6. I finansielle virksomheder, der ikke har nedsat et nomineringsudvalg, påhviler denne forpligtelse til at fastlægge en mangfoldighedspolitik virksomhedens bestyrelse, jf. det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4. En mangfoldighedspolitik bør indeholde en beskrivelse af, hvordan virksomheden vil sikre mangfoldighed i bestyrelsen, for eksempel ved at sikre en rekruttering, der tiltrækker kandidater med en bred vifte af kvalifikationer og kompetencer til bestyrelsen. En mangfoldighedspolitik bør angive, hvilke kvalifikationer og kompetencer, der er relevante at tillægge vægt ved udpegning af kandidater til bestyrelsen. Disse kvalifikationer og kompetencer kan være opnået på baggrund af den enkelte kandidats uddannelsesmæssige, erhvervsmæssige eller personlige erfaring. Det skal præciseres, at det står det enkelte nomineringsudvalg frit for at vælge den politik, der findes bedst egnet for den pågældende virksomhed til at fremme mangfoldigheden i bestyrelsen. Nomineringsudvalget skal ud over at fastlægge en politik for mangfoldighed løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne mangfoldighed og rapportere til bestyrelsen herom, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 5. Se bemærkningerne til det foreslåede stk. 3, nr. 5, nedenfor for en nærmere beskrivelse af denne vurdering. For en nærmere beskrivelse af kravene til mangfoldighedspolitikken henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 70, stk. 1, nr. 4.

Det er vigtigt, at der løbende sker en vurdering af, om bestyrelsens arbejde foregår på en hensigtsmæssig måde, herunder om sammensætningen af bestyrelsen og strukturer og processer for arbejdet i bestyrelsen er egnet til at varetage de opgaver, der påhviler bestyrelsen. Derfor skal nomineringsudvalget løbende og mindst én gang årligt vurdere, om der er behov for ændringer, og forelægge dette for den samlede bestyrelse. Dette krav fremgår af bestemmelsens stk. 3, nr. 4. Nomineringsudvalget skal således vurdere, om bestyrelsens størrelse er hensigtsmæssig i forhold til de opgaver, der skal varetages. Som eksempel på, hvornår en bestyrelses størrelse kan være uhensigtsmæssig, kan nævnes det tilfælde, hvor bestyrelsen består af for mange medlemmer, således at bestyrelsens arbejdsprocesser bliver for langtrukne, eller det tilfælde, hvor bestyrelsen består af for få medlemmer, således at opgavevaretagelsen kan påvirkes af, at der er for få til at løfte arbejdsbyrden. Nomineringsudvalget skal endvidere vurdere sammensætningen af bestyrelsen, herunder om sammensætningen af bestyrelsens medlemmer påvirker bestyrelsens opgavevaretagelse på en uhensigtsmæssig måde. Ved sammensætning forstås bl.a. både sammensætningen af konkrete personer og kompetencesammensætningen. Det kan således godt være personlige forhold hos en eller flere af bestyrelsens medlemmer, der har en uhensigtsmæssig virkning på bestyrelsens opgavevaretagelse. Derfor skal bestyrelsen, efter det foreslåede stk. 5, tillige løbende sikre, at bestyrelsens beslutningstagen ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe personer på en måde, der skader virksomhedens interesser som helhed.

Nomineringsudvalget skal tillige efter det foreslåede stk. 3, nr. 4, vurdere bestyrelsens resultater set i forhold til de opgaver, som bestyrelsen skal varetage, herunder vurdere, om ændringer i bestyrelsen og dens måde at arbejde på ville kunne forbedre de af bestyrelsen opnåede resultater.

Nomineringsudvalget skal også vurdere bestyrelsens struktur i forhold til dens arbejdsopgaver, herunder vurdere, om bestyrelsens opgavevaretagelse kunne struktureres på en mere hensigtsmæssig måde. Dette kan bl.a. omfatte omstruktureringer til gavn for bestyrelsens arbejdsprocesser f.eks. i forhold til beslutningsprocesser, rapporteringskrav m.v.

Nomineringsudvalget skal rapportere til den samlede bestyrelse, når udvalget har foretaget en vurdering efter stk. 3, nr. 4, uanset om udvalget anbefaler ændringer til bestyrelsen.

Nomineringsudvalget skal endvidere løbende foretage en vurdering af, om den samlede bestyrelses viden og erfaring er tilstrækkelig til at drive virksomheden på forsvarlig vis. Derfor skal nomineringsudvalget løbende og mindst en gang årligt vurdere, om den samlede bestyrelse har den fornødne kombination af viden, faglig kompetence, mangfoldighed og erfaring. Endvidere skal nomineringsudvalget løbende vurdere, om det enkelte bestyrelsesmedlem fortsat lever op til kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed, herunder om der er indtrådt forhold, der kan medføre en ændring af, om den pågældende fortsat skal anses for at være hæderlig og egnet. Dette følger af forslaget til § 80 a, stk. 3, nr. 5.

Vurderingen af, om bestyrelsen besidder den fornødne viden og erfaring, bør tage udgangspunkt i en vurdering af virksomhedens forretningsmodel og de hermed forbundne risici. På baggrund af dette skal nomineringsudvalget vurdere hvilke kompetencer, der er nødvendige at have blandt bestyrelsens medlemmer, for at bestyrelsen samlet set kan varetage ledelsen af den pågældende finansielle virksomhed på forsvarlig vis. Ved at sammenholde disse kompetencer med dem, der samlet set er til stede blandt den siddende bestyrelse, kan nomineringsudvalget vurdere, om den samlede bestyrelses viden og erfaring er tilstrækkelig til at drive virksomheden på forsvarlig vis.

Såfremt nomineringsudvalget finder, at bestyrelsens viden og erfaring ikke er tilstrækkelig til at lede den finansielle virksomhed på forsvarlig vis, skal nomineringsudvalget anbefale ændringer til bestyrelsen. Nomineringsudvalget kan i den forbindelse anbefale, at bestyrelsens kompetencer suppleres inden for nogle nærmere angivne områder. Nomineringsudvalgets anbefaling kan indeholde en angivelse af, om bestyrelsens kompetencer efter udvalgets vurdering kan suppleres ved efteruddannelse til de siddende bestyrelsesmedlemmer, eller om bestyrelsen skal suppleres med nye medlemmer, som besidder de pågældende kompetencer.

Det er bestyrelsen, som har ansvaret for at sikre, at dens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici, jf. den foreslåede § 70, stk. 4. Det er således også bestyrelsen, der træffer beslutning om, hvorvidt dens kompetencer skal suppleres, og hvorledes dette i givet fald skal ske.

Nomineringsudvalget skal endvidere løbende og mindst én gang årligt vurdere, om det enkelte medlem af bestyrelsen lever op til kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed om egnethed og hæderlighed (fit & proper), og udvalget skal på den baggrund rapportere til bestyrelsen. Nomineringsudvalgets vurdering af det enkelte medlem har til formål at sikre, at alle bestyrelsens medlemmer fortsat opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, herunder ved at vurdere, om der er indtrådt forhold, som kan ændre grundlaget for vurderingen af, om et medlem skal anses for at være egnet og hæderlig.

Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem i eller en stilling som direktør for en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, om vedkommende opfylder kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed om egnethed og hæderlighed (fit & proper). Disse krav skal være opfyldt på tiltrædelsestidspunktet og i hele den periode, hvori den pågældende bestrider hvervet eller stillingen. Medlemmer af bestyrelsen og direktionen er derfor forpligtet til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold nævnt i § 64, stk. 2, der bliver til stk. 3, i forbindelse med deres indtræden i virksomhedens ledelse og efterfølgende, hvis forholdene ændres. Det er fortsat det enkelte medlem, der er forpligtet til at meddele Finanstilsynet, hvis der på et tidspunkt efter, at vedkommende er blevet godkendt som egnet og hæderlig (fit & proper), sker ændringer i de forhold, som er omfattet af § 64, stk. 2. Det er fortsat Finanstilsynet, der påser, at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i finansielle virksomheder lever op til kravene i § 64 i lov om finansiel virksomhed. Nomineringsudvalgets rapportering til bestyrelsen er således en orientering af bestyrelsen om udvalgets vurdering af, om bestyrelsesmedlemmerne opfylder § 64.

Nomineringsudvalget skal rapportere til den samlede bestyrelse, når udvalget har foretaget en vurdering efter stk. 3, nr. 5, uanset om udvalget anbefaler ændringer til bestyrelsen.

Hvis der i virksomheden er udarbejdet en politik for udvælgelse og udnævnelse af medlemmer af direktionen, skal nomineringsudvalget løbende gennemgå denne politik. Dette krav er fastslået i bestemmelsens stk. 3, nr. 6. Eventuelle anbefalinger, som nomineringsudvalget måtte have på baggrund af denne gennemgang, skal forelægges for den samlede bestyrelse.

Inden nomineringsudvalget foreslår en kandidat til bestyrelsen, jf. det foreslåede stk. 3, nr. 1, skal udvalget udarbejde en beskrivelse af de funktioner og kvalifikationer, der kræves til den bestemte post, og angive den tid, der forventes at skulle afsættes hertil. På denne måde bliver det klart for den siddende bestyrelse og eventuelle nye medlemmer, hvad der forventes af ressourceforbrug fra det enkelte medlem. Dette følger af bestemmelsen i det foreslåede § 80 a, stk. 4. Beskrivelsen skal således angive de funktioner, som er knyttet til en bestemt bestyrelsespost, og de kvalifikationer, som posten kræver. Disse kvalifikationer kan både vedrøre mere generelle kvalifikationer, som er nødvendige at besidde for at kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem i den pågældende virksomhed, og eventuelle mere specifikke kvalifikationer, som et nyt bestyrelsesmedlem skal besidde, fordi bestyrelsens samlede kompetencer skal suppleres.

Det foreslåede § 80 a, stk. 5, fastslår, at nomineringsudvalget løbende skal sikre, at bestyrelsens beslutningstagning ikke domineres af en enkelt person eller af en lille gruppe af personer på en måde, der skader virksomhedens interesser som helhed. § 80 a, stk. 5, implementerer artikel 88, stk. 2, 4. afsnit, i CRD IV.

Bestyrelsen er et kollektivt organ, der kollektivt besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå virksomhedens aktiviteter og de hermed forbundne risici. Det er derfor vigtigt, at bestyrelsen træffer beslutning som et kollektiv, hvor alle bestyrelsens medlemmer har mulighed for at deltage i behandlingen af bestyrelsesanliggender. Nomineringsudvalget har derfor til opgave at vurdere, om bestyrelsens sammensætning skaber en sådan dynamik, at bestyrelsens behandling af sager m.v. reelt set domineres af et enkelt bestyrelsesmedlem eller en lille gruppe af bestyrelsesmedlemmer på en måde, der skader virksomhedens interesser som helhed. Dette kan eksempelvis være i tilfælde, hvor dynamikken i bestyrelsen medfører, at nogle bestyrelsesmedlemmers viden og erfaring ikke bliver inddraget i et tilstrækkeligt omfang i forbindelse med behandling af sager, hvor denne viden og erfaring er relevant.

Da indførelse af et nomineringsudvalg har til formål at sikre, at de i bestemmelsen nævnte emner behandles indgående, er det af afgørende betydning, at nomineringsudvalget har mulighed for at anvende de fornødne ressourcer til at udføre deres arbejde. Bestemmelsen i stk. 6 pålægger således virksomheden et ansvar for at sikre, at et nomineringsudvalg kan få de nødvendige ressourcer hertil, herunder økonomiske ressourcer. Bestemmelsen har ikke til hensigt at ændre på reglerne om tavshedspligt i §§ 117 og 118 i lov om finansiel virksomhed, som gælder fuldt ud ved brug af eksterne konsulenter.

Efter den foreslåede § 80 c, stk. 1, skal virksomheder omfattet af § 80 a offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden opfylder kravene i § 80 a, stk. 1 og 3, om nedsættelse af et nomineringsudvalg. Oplysningerne skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside, og oplysningsforpligtelsen gælder kun virksomheder, som har en hjemmeside. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 80 c.

§ 80 b

Forslaget til § 80 b i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 76 i CRD IV, der fastlægger, at virksomheder, der er væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet, skal nedsætte et risikoudvalg. De samme identifikationskrav er også gældende i direktivets bestemmelser om nedsættelse af et aflønningsudvalg, jf. artikel 95. Bestemmelsen om nedsættelse af et aflønningsudvalg er allerede implementeret i dansk ret i § 77 c i lov om finansiel virksomhed, da et tilsvarende krav om aflønningsudvalg fremgik af det tidligere kreditinstitutdirektiv.

De virksomheder, der er omfattet af artikel 76 i CRD IV er penge- og realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber I. De pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af bestemmelsen om nedsættelse af et aflønningsudvalg, må anses for at være af en sådan størrelse og organisering, at de også har behov for, at der nedsættes et risikoudvalg.

Det foreslåede stk. 1 indeholder derfor et krav om, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis kapitalandele er optaget til handel på et reguleret marked, eller som i de 2 seneste regnskabsår på balancetidspunktet i gennemsnit har haft 1.000 eller flere fuldtidsansatte, skal nedsætte et risikoudvalg.

Det foreslåede risikoudvalg skal bevirke, at bestyrelsen i virksomheden har det fornødne grundlag for at imødegå, håndtere, overvåge og reducere de risici, som virksomheden er eller kan blive eksponeret for. Risikoudvalget vil komme til at udøve et vigtigt stykke arbejde.

Med det foreslåede stk. 2 fastlægges, at både formand og medlemmerne af risikoudvalget skal findes blandt medlemmerne i det pågældende pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I’s bestyrelse. På denne måde sikres det, at risikoudvalgets opgaver forankres blandt medlemmerne af bestyrelsen, der med sin viden om og erfaring med bestyrelsens arbejde og forståelse for virksomhedens forhold har et godt udgangspunkt til at tage stilling til de risici, som virksomheden er udsat for, herunder hvordan disse håndteres. Dette er en implementering af artikel 76, stk. 3, i CRD IV. Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at formanden og medlemmerne af risikoudvalget skal have den fornødne viden, kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge virksomhedens risici. Ved nedsættelse af risikoudvalget skal det således sikres, at de bestyrelsesmedlemmer, som bliver medlem af risikoudvalget, samlet set har den viden og de kompetencer, som er nødvendige for at forstå samtlige af de risici, som gør sig gældende for den pågældende virksomhed.

En virksomheds bestyrelse, der er forpligtet til at nedsætte to eller flere udvalg bestående af medlemmer af bestyrelsen, kan sammensætte disse på en måde, som indebærer, at der er fuldstændig personsammenfald mellem medlemmerne af de pågældende udvalg. Dette ændrer dog hverken på kravene til kompetencer eller opgaveporteføljen for de enkelte udvalg.

Med forslaget til stk. 3 fastlægges de opgaver, som risikoudvalget har ansvaret for at varetage. Det er opgaver, der skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen kan få et overblik over virksomhedens faktiske risikobillede, og som derved skal bidrage til at sikre, at bestyrelsen er bevidst om risici, når der træffes forretningsmæssige beslutninger i bestyrelsen. Det skal understreges, at det fortsat er den samlede bestyrelse, der har ansvaret for styring af virksomhedens risici, men udvalgets arbejde er et vigtigt led i det forberedende arbejde.

Det er af stor betydning, at bestyrelsen løbende har fokus på virksomhedens risikoprofil både i forhold til den aktuelle situation, men også i forhold til fremtidige beslutninger. Risikoudvalget skal derfor løbende danne sig et samlet billede af de risici, som knytter sig til forretningsmodellen for virksomheden. Risikoudvalget skal rådgive den samlede bestyrelse om virksomhedens risikostrategi, hvilket fastslås i forslaget til nr. 1. Denne rådgivning bør gives på baggrund af en grundig analyse af de risici, der har betydning for bestyrelsens beslutninger i forhold til justeringer af virksomhedens forretningsmodel. Risikoudvalget skal i den forbindelse rådgive bestyrelsen om nødvendige tilpasninger af risikostrategien, herunder tilpasninger som følge af ændringer i virksomhedens forretningsmodel og tilpasninger, som nødvendiggøres af øvrige forhold så som markedsudviklingen m.v.

Dette understøttes af forslaget til nr. 2, der fastslår, at risikoudvalget skal deltage i overvågningen af, om virksomhedens risikostrategi implementeres korrekt i virksomheden. Risikoudvalget skal i den forbindelse sikre, at bl.a. de forretningsgange, arbejdsbeskrivelser m.v., der gælder for virksomheden, opdateres i forbindelse med, at der sker ændringer i virksomhedens risikostrategi.

Med forslaget til nr. 3 sikres det, at risikoudvalget tager særskilt stilling til de risici, der er forbundet med virksomhedens udbud af finansielle produkter og tjenesteydelser. Risikoudvalget skal vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som virksomheden handler med eller ønsker at handle med, er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil. Herunder skal risikoudvalget vurdere, om risiciene er acceptable, om produkterne kan håndteres af virksomheden og om den indtjening, som virksomheden kan få på produkterne, står mål med risiciene ved produkterne. Hvis produkternes risici og indtjening ikke er i overensstemmelse med virksomhedens forretningsmodel og risikoprofil, eller de ikke kan håndteres, skal risikoudvalget udarbejde forslag til afhjælpning. Dette kan eksempelvis betyde, at virksomheden helt undlader at handle med de pågældende produkter. Med produkter menes alle de produkter og produktgrupper, som virksomheden handler med og som har en betydning for indtjeningen.

Endelig skal risikoudvalget vurdere, om den aflønningsstruktur, der er valgt i virksomheden, tager højde for virksomhedens risici, kapital, likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunktet herfor. Pligten i forslaget til nr. 4 ændrer ikke på de opgaver, der påhviler et eventuelt aflønningsudvalg i virksomheden, men risikoudvalget har en særlig forpligtelse på dette område. Risikoudvalgets endelige vurdering forelægges den samlede bestyrelse.

Bestemmelsen i stk. 3 er en implementering af artikel 76, stk. 3, og artikel 76, stk. 4, 1. afsnit, i CRD IV.

Med forslaget til stk. 4 fastlægges det, at risikoudvalget skal have adgang til al relevant information, herunder hos virksomhedens risikostyringsfunktion udpeget i overensstemmelse med reglerne herom i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (§ 71-bekendtgørelsen), der skal medvirke til at sikre, at udvalget kan danne sig det overblik over virksomhedens risici, som udvalget har behov for, for at kunne udføre sine opgaver.

Det følger af § 71-bekendtgørelsen, at direktionen skal udpege en risikoansvarlig, der skal være ansvarlig for, at risikostyring i virksomheden sker på betryggende vis, herunder for at skabe et overblik over virksomhedens risici og det samlede risikobillede. Virksomhedens risikoansvarlige forestår virksomhedens risikostyringsfunktion.

Risikostyringsfunktionen skal have et samlet overblik over virksomheden og virksomhedens risikoeksponeringer med henblik på at kunne vurdere, om der er en betryggende styring heraf. Risikostyringsfunktionen skal sikre, at alle væsentlige risici i virksomheden, herunder risici, der går på tværs af virksomhedens organisation, identificeres, måles, håndteres og rapporteres korrekt.

Således skal risikoudvalget have adgang til information fra dels de enheder i organisationen, der har information om virksomhedens risici, og dels mulighed for at indhente ekstern rådgivning. Ekstern rådgivning kan indhentes, hvis dette vurderes nødvendigt og relevant af udvalgets medlemmer.

Det er væsentligt for risikoudvalgets arbejde, at udvalget har den fornødne information fra andre dele af den finansielle virksomhed til at udvalget kan løfte sine opgaver. Derfor bestemmes det i forslaget til stk. 5, at risikoudvalget løbende skal tage stilling til omfanget og frekvensen af den information, som er nødvendigt for udvalgets arbejde og derfor skal tilgå udvalget. Bestemmelsen er en implementering af artikel 76, stk. 4, 2. afsnit, i CRD IV.

§ 80 c

Forslaget til § 80 c i lov om finansiel virksomhed implementerer artikel 96 i CRD IV, der fastlægger, at virksomheder, som har en hjemmeside, dér skal forklare, hvorledes virksomheden opfylder kravene i artikel 88 til 95 i CRD IV.

Det foreslåede stk. 1 indeholder krav om, at virksomhederne skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, § 71, stk. 1, nr. 10, § 77 a, stk. 1-7, § 77 b, stk. 1 og 3, § 77 c, § 80 a, stk. 1 og stk. 3, nr. 3, i det omfang, de pågældende krav finder anvendelse på virksomheden.

Den enkelte virksomhed skal således offentliggøre, hvordan virksomheden lever op til kravene i § 70, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, om fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, kravet i § 71, stk. 1, nr. 10, om afsættelse af de nødvendige ressourcer til introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og direktionen, kravene i § 77 a, stk. 1-7, om variabel løn, kravene i § 77 b, stk. 1 og 3, om variabel løn tildelt af virksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, kravene i § 77 c om nedsættelse af et aflønningsudvalg og kravene i § 80 a, stk. 1 og stk. 3, nr. 3, om nedsættelse af et nomineringsudvalg og om dettes fastlæggelse af en politik for mangfoldighed i bestyrelsen.

Den enkelte virksomhed skal offentliggøre oplysninger om, hvordan virksomheden lever op til de af de nævnte krav, som finder anvendelse på virksomheden. Det er tilstrækkeligt til opfyldelse af kravet i det foreslåede § 80 c, stk. 1, eksempelvis i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om, hvordan en virksomhed lever op til kravene i § 80 a, stk. 1, at offentliggøre oplysninger om, at virksomhedens bestyrelse har nedsat et nomineringsudvalg.

Efter det foreslåede stk. 2 skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I offentliggøre oplysninger om, hvorledes virksomheden fastlægger, gennemfører og fører tilsyn med virksomhedens ledelsesordninger, som sikrer effektiv og forsigtig ledelse af virksomheden, herunder adskillelse af opgaver i organisationen og forebyggelse af interessekonflikter. Dette krav finder anvendelse på virksomheder, som har en hjemmeside.

Det foreslåede stk. 2 implementerer artikel 96 i CRD IV for så vidt angår virksomheders offentliggørelse af, hvordan de lever op til kravet i artikel 88, stk. 1. Artikel 88, stk. 1, er implementeret i bekendtgørelse nr. 1325 af 1. december 2010 om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., men offentliggørelseskravet foreslås indsat i lov om finansiel virksomhed sammen med en række andre krav om offentliggørelse, som følger af artikel 96 i CRD IV.

Det foreslåede stk. 3 indeholder krav om, at virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1 og 2 skal ske på virksomhedens hjemmeside et sted, hvor det naturligt hører hjemme. Offentliggørelsen skal således ske på den hjemmeside, som virksomheden normalt anvender som kommunikationsmiddel i forhold til sine interessenter. Det er således ikke et krav, at virksomheden skal eje hjemmesiden. F.eks. er det i overensstemmelse med bestemmelsen, hvis virksomheden offentliggør oplysningerne på en koncernhjemmeside, der tilhører en anden juridisk enhed end virksomheden selv.

Til nr. 59 og 60 (§ 81, stk. 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed)

Artikel 28 og 29 i CRR giver mulighed for medregning af garantkapital som egentlig kernekapital med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 og 29 i CRR fastlægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificeres som egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrørende udlodning, når instrumentet udstedes af garantsparekasser.

Med de gældende regler for garantsparekassers stemmerettigheder medfører artikel 28 i CRR, at garantsparekasser ikke har mulighed for at foretage differentieret udlodning. Med henblik på at muliggøre at garantsparekasser fortsat kan foretage differentieret udlodning, foreslås derfor, at der indføres mulighed for at have garantklasser med forskellige stemmerettigheder, herunder uden stemmerettigheder. Repræsentantskabet i den enkelte sparekasse vil således træffe beslutning om garantklasser med væsentlig større indflydelse end andre.

Med forslaget til ændring af § 81, stk. 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed er der tale om en ændring for garantsparekasser, så de kan fortsætte med forskellige garantklasser, herunder have garantklasser uden stemmerettigheder, med henblik på at kunne foretage differentieret udlodning.

Der vil ikke være noget til hinder for, at erhvervelse af garantbeviser uden stemmeret gøres betinget af besiddelse af garantbeviser med stemmeret.

Til nr. 61 (§ 83, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Artikel 28 og 29 i CRR giver mulighed for medregning af garantkapital som egentlig kernekapital med forskellig udlodning, forudsat at differentieret udlodning kun afspejler differentierede stemmerettigheder, og at større udlodninger kun foretages fra egentlige kernekapitalinstrumenter med få eller ingen stemmerettigheder. Artikel 28 og 29 i CRR fastlægger krav til kapitalinstrumenter, som kvalificerer som egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder også krav til instrumenters betingelser vedrørende udlodning, når instrumentet udstedes af garantsparekasser.

De nærmere vilkår for muligheder for at foretage differentieret udlodning fastsættes af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) i en reguleringsmæssig teknisk standard om, hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget. EBA vil forelægge disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

I det foreliggende udkast til standard, sendt i høring af EBA den 27. november 2013, er fastsat en øvre grænse for, hvor meget højere udlodningen på et stemmeløst garantbevis kan være i forhold til udlodningen på et garantbevis med stemmeret. Desuden foreslås en øvre grænse for, hvor meget den samlede udlodning må blive forøget som følge af højere udlodning på garantbeviser med få eller ingen stemmerettigheder.

En af betingelserne for at anvende lempeligere udlodningsbegrænsninger ventes at blive et krav om, at stemmefordelingen fremgår af vedtægterne.

Til nr. 62 og 63 (§§ 83 a, 83 b, 87 a og 87 b i lov om finansiel virksomhed)

83 a og 87 a

De foreslåede §§ 83a og 87 a, i lov om finansiel virksomhed sikrer, at spare- og andelskasser kan anvende artikel 29, stk. 3, i CRR.

Med de foreslåede nye bestemmelser i §§ 83 a og 87 a sikres det, at et vedtægtsbestemt loft for og begrænsning af udbytteudbetaling og forrentning af garant- eller andelskapital ikke er til hinder for, at kapitalen kan medregnes til instituttets egentlige kernekapital. Det er således muligt for spare- og andelskasser at udnytte bestemmelsen i artikel 29, stk. 3, i CRR, hvorefter en spare- eller andelskasses kapitalinstrumenter kan indeholde et loft for eller en begrænsning af udbytteudbetaling og forretning, hvis dette fremgår af national lovgivning. Bestemmelsen i artikel 29, stk. 3, i CRR er en undtagelse til hovedreglen i forordningens artikel 28, stk. 1, litra h, iii, som fastslår, at kapitalinstrumenter ikke kan medregnes til den egentlige kernekapital, hvis instrumentet indeholder bestemmelser om loft eller begrænsninger i udbytteudbetaling og/eller forrentning.

83 b og 87 b

Kravet om, at indehavere af garant- og andelskapital, ikke må have krav på indfrielse findes i gældende ret, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 915 af 12. september 2012 om opgørelse af basiskapital. Kravet foreslås videreført med forslaget til §§ 83 b og 87 b i lov om finansiel virksomhed, idet bekendtgørelsen om opgørelse af basiskapital med indførelsen af CRR ikke længere vil gælde for bl.a. spare- og andelskasser.

Som betingelse for at kunne medregne et egentligt kernekapitalinstrument til den egentlige kernekapital i en spare- eller andelskasse angiver artikel 29, stk. 2, litra a, i CRR, at virksomheden skal kunne nægte indfrielse, medmindre dette er forbudt efter national lovgivning. Endvidere følger af artikel 29, stk. 2, litra b, i CRR, at hvis det efter national lovgivning er forbudt at nægte indfrielse af instrumenter, skal de bestemmelser, som regulerer instrumenterne, give virksomhederne mulighed for at begrænse deres indfrielse.

Efter artikel 29, stk. 6, i CRR, er Kommissionen bemyndiget til at vedtage en reguleringsmæssig teknisk standard med henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når virksomhedens nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.

I det foreliggende udkast til den reguleringsmæssige tekniske standard, sendt i høring af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) den 27. november 2013, fremgår, at en spare- eller andelskasse kun kan udstede egentlige kernekapitalinstrumenter med mulighed for indfrielse, hvis dette er forudsat i national ret.

Med forslaget til §§ 83 b og 87 b i lov om finansiel virksomhed sikres, at kravet i artikel 29, stk. 2, i CRR, og i ovennævnte reguleringsmæssige tekniske standard er opfyldt.

Bestemmelserne indebærer hermed, at indfrielse af garant- og andelskapital efter national ret er muligt, og at en virksomhed har mulighed for udstedelse af disse instrumenter med mulighed for indfrielse. Indehaver må dog ikke have krav på at kunne anvende denne mulighed.

Til nr. 64 (§§ 124 og 125 i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede nyaffattelse af § 124 har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og CRR. Reglerne om solvens og kapitalforhold vil fremover først og fremmest være beskrevet i artikel 92 og 93 i CRR. Kravene til størrelsen af et penge- eller realkreditinstituts kapital fremgår af artikel 92, stk. 1, og artikel 93, stk. 1, i CRR. I CRD IV og CRR bruges begrebet basiskapital ikke. Derimod bruges begrebet »kapitalgrundlag«, hvorfor det foreslås at ændre betegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« for de virksomheder, der er omfattet af begge regelsæt.

Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risikovægtede poster« til »den samlede risikoeksponering« som følge af artikel 92, stk. 3, i CRR.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende stk. 1, og gennemfører artikel 73 i CRD IV. Overensstemmende med artikel 73, 2. afsnit, i CRD IV, er det blevet præciseret i det foreslåede § 124, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne for at sikre at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag også skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre at de vedbliver at være fyldestgørende. Ændringen er ikke udtryk for realitetsændringer for institutterne, da forpligtelsen til kontrol hidtil implicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at instituttet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring opretholdes i lov om finansiel virksomhed. Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal instituttet ikke alene se på risici, som virksomheden er eksponeret for, men også på risici, som virksomheden vil kunne blive eksponeret for, samt på mulighederne for at fremskaffe kapital. Forpligtelsen påhviler instituttets samlede ledelse dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering, som direktion og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov. De gældende regler omkring det individuelle solvensbehov foreslås videreført i stk. 2. Samtidig opretholdes begrebet »solvensbehov«, da tilsvarende begreb ikke findes i CRR eller i CRD IV. Artikel 73 i CRD IV, som § 124, stk. 2, implementerer, anvender begrebet intern kapital, hvilket den tilsvarende bestemmelse i artikel 123 i direktiv 2006/48/EF også gjorde. Herved opretholdes den hidtidige implementering af kravene til intern kapital, hvor solvensbehov og solvenskrav udtrykkes som en procentsats.

Med CRD IV indføres i artikel 87, at instituttet i søjle 2 processen skal forholde sig til risiko for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden opgjort ved CRR artikel 429. Artikel 87 indeholder en forpligtigelse for Finanstilsynet til at sikre, at institutterne råder over politikker og processer for identifikation, overvågning og styring af risici for overdreven gearing. Instituttet skal bl.a. tage højde for risikoen for en potentiel fremtidig forøgelse af gearingsrisikoen og skal kunne modstå stressscenarier for gearingsrisiko. Artikel 87 i CRD IV vil i medfør af §§ 70 og 71, og § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed blive implementeret i bekendtgørelsen om kapitaldækning samt bekendtgørelse om ledelse og styring for pengeinstitutter. Herudover vil § 124 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremover også omfatte institutternes forpligtigelser i forhold til risikoen for overdreven gearing, som i CRR, artikel 4, stk. 1, er defineret som risikoen for, at instituttet på baggrund af en høj gearing må foretage uforudsete korrigerende foranstaltninger i dets forretningsplan, herunder nødsalg af aktiver, som vil kunne medføre tab eller reducere værdien af dets resterende aktiver. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdere et instituts eksponering over for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på en konkret og institutspecifik vurdering fastsætte et solvenskrav med henblik på at mindske instituttets gearing, jf. bemærkninger til det foreslåede § 124, stk. 3.

Ved vurderingen af hvad instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal direktionen og bestyrelsen alene tage hensyn til instituttets individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som instituttet driver sine forretninger under. Et institut kan ikke undlade at afdække risici med kapital, fordi andre institutter har tilsvarende risici.

Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenterne i CRR. Det samme gælder CRD IV’s krav om, at institutterne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne procedurer til risikostyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel virksomhed om de forretningsgange, som det enkelte institut som minimum skal have.

I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der indgår som elementer i kapitalgrundlagskravet, jf. artikel 92, stk. 3, i CRR.

Anvender det enkelte institut f.eks. en intern metode til rating af de kunder, som instituttet har udlån til, kan der ved opgørelsen af de kreditrisici, der er knyttet til kunderne, ske en undervurdering af risikoen, hvis den pågældende rating er baseret på en kort tidshorisont. Et sådant forhold skal instituttet tage højde for ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Derudover kan der være restrisici, som ikke er dækket af metoden. Ved restrisici forstås risici for tab som følge af, at sikkerheder og andre former for afdækning viser sig at være mindre effektive end forventet.

De forskellige forretningsmæssige risici, som instituttet er følsom overfor, skal ligeledes indgå i overvejelserne. Det kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store eksponeringer eller som følge af, at der er en høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration af eksponeringerne.

Herudover kan der være andre krav, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store eksponeringer. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvensbehovet. Såfremt instituttet har kapitalandele i andre virksomheder, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har instituttet fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som instituttet ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen.

Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i instituttets strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag, og dermed også solvensbehovet, jf. stk. 2. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis instituttet bevæger sig ind på nye geografiske områder eller på anden måde ændrer sine risici.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som instituttet er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.

Det foreslås i stk. 2, at videreføre reglen om, at instituttets bestyrelse og direktion på baggrund af vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, dvs. den kapital, der skal til for at dække det pågældende instituts risici, fortsat skal opgøre instituttets individuelle solvensbehov. Videreførelsen af reglerne om det individuelle solvensbehov i stk. 2, er sammen med det foreslåede stk. 1 en gennemførelse af artikel 73 i CRD IV. Opgørelsen af solvensbehovet er nærmere beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om kapitaldækning og Finanstilsynets gældende vejledning om tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov, som fremover også vil indeholde rammer for behandling af risiko for overdreven gearing, jf. bemærkningerne til stk. 1. Det foreslås, at solvensbehovet ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 92, stk. 1, litra c, og minimumskapitalkravet i artikel 93 i CRR.

På baggrund af forslaget om at opretholde kravet om at institutterne skal opgøre et individuelt solvensbehov foreslås det endvidere i stk. 3, at opretholde Finanstilsynets mulighed for individuelt at fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget i form af et solvenskrav end det kapitalgrundlagskrav, der fremgår af artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR. Kravet, der fortsat benævnes »solvenskrav«, er udtryk for Finanstilsynets vurdering af instituttets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Når Finanstilsynet fastsætter et individuelt solvenskrav fastsættes en procentsats. Det foreslås samtidig, at bevare Finanstilsynets mulighed for at stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af solvenskravet. Det betyder, at Finanstilsynet som hidtil foretager en konkret og individuel vurdering af det enkelte instituts forhold. Udgangspunktet vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at den del af solvenskravet, der overstiger kravene i artikel 92, stk. 1, skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital, andelskapital eller garantkapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at instituttet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som enten automatisk konverteres til egenkapital eller nedskrives (permanent eller midlertidigt) ved brud på solvensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital, vil også kunne komme i betragtning. Med forslaget til § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, gennemføres artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD IV. Det indebærer, at direktivets mulighed for at stille større kapitalgrundlagskrav gennemføres i stk. 3. I fastsættelsen af kapitalkravet skal bl.a. indgå risiko for overdreven gearing, jf. bemærkninger til § 124, stk. 1.

I vurderingen af behov for at tilføre et yderligere kapitalgrundlagskrav til dækning af risici, som et institut er eller kan blive eksponeret for, indgår en hensyntagen til en vurdering af systemisk risiko.

Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indfører visse krav over for en gruppe af institutter.

For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD IV, implementerer det foreslåede § 124, stk. 4, artikel 103 i CRD IV.

§ 124, stk. 4, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at penge- eller realkreditinstitutter med lignende risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risici for det finansielle system. Artikel 103 i CRD IV er ny, og hensigten er at sikre, at Finanstilsynet kan reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut identificerer risici eksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det må lægges til grund, at institutter med tilsvarende høj landbrugseksponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforanstaltning over for en gruppe af institutter med lignende risikoprofil. Det fremgår af artikel 103 i CRD IV, at en sådan tilsynsforanstaltning navnlig vil blive iværksat gennem udøvelse af de øvrige tilsynsbeføjelser. Det vil således typisk være i forbindelse med søjle II-processen, at Finanstilsynet bliver opmærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til grund, at institutter med lignende risikoprofil har tilsvarende risici. Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt er tæt på alle institutter via søjle II processen. Muligheden for at anvende tilsynsforanstaltninger på institutter med lignende risikoprofiler vil derfor kun undtagelsesvist blive anvendt, da langt de fleste risici vil indgå i Finanstilsynet individuelle søjle II-proces med hvert enkelt institut.

Forslaget til stk. 5, gennemfører artikel 104, stk. 1, litra d, i CRD IV og er en videreførelse af den gældende stk. 6, som gennemførte kreditinstitutdirektivets art. 136. Bestemmelsen, som giver Finanstilsynet mulighed for at pålægge instituttet at foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget. En sådan nedskrivning skal indgå i de indberetninger, der foretages til Finanstilsynet. Derimod påvirker nedskrivningen ikke instituttets offentliggjorte regnskab. Som eksempel på nedskrivninger, der vil kunne foretages, kan nævnes nedskrivninger af udlån med risiko, hvor betingelserne for at foretage nedskrivning efter regnskabsreglerne ikke er til stede. Bestemmelsen kan dog anvendes, uanset at tilsynet har pålagt et institut et højere individuelt solvenskrav efter stk. 3. Bestemmelserne om henholdsvis fastsættelse af et individuelt solvenskrav og nedskrivning af aktiver kan dog ikke anvendes i forbindelse med de samme forhold. Har Finanstilsynet således pålagt et institut et højere individuelt solvenskrav på baggrund af svage engagementer, kan tilsynet ikke samtidig forlange en nedskrivning af de pågældende engagementer, der ikke begrundes i regnskabsreglerne. Finanstilsynet vil dog kunne fastsætte et individuelt solvenskrav som følge af andre forhold. Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestemmelsen anvendes, konkret identificere de aktiver, som nedskrivningen foretages på. Dette betyder derfor også, at såfremt årsagen til den foretagne nedskrivning ikke længere er til stede, tilbageføres den pågældende nedskrivning af det konkrete aktiv.

Forslaget til ændring af stk. 6, er en videreførelse af det gældende § 124, stk. 8. Som følge af ikrafttræden af CRR foreslås det at ophæve solvenskravet i det gældende § 124, stk. 2, nr. 1, hvorfor der foreslås en konsekvensændring af § 124, stk. 6, således at der i stedet for henvisningen til solvenskravet i det gældende § 124, stk. 2, nr. 1, indsættes en henvisning til artikel 92, stk. 1. litra c, i CRR. Kapitalkrav på kapitalcenterniveau er en grundpille i det danske realkreditsystem. Det sikrer, at nogle obligationsinvestorer ikke opnår fordele på bekostning af andre obligationsejere. Baggrunden for kravet om, at kapitalkravet skal være opfyldt både i de enkelte serier med seriereservefond og i instituttet i øvrigt er, således hensynet til investorerne og at de enkelte serier kan hæfte forskelligt. Selve området bliver ikke defineret i CRR. Betragtning 10 i præamblen til CRR giver mulighed for at videreføre eksisterende lovgivning i sådanne tilfælde.

Endelig foreslås det i stk. 7, at opretholde Finanstilsynets hjemmel til at fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af solvensbehovet samt et eventuelt individuelt fastsat solvenskrav. Muligheden for at kræve offentliggørelse af det individuelle solvensbehov vil fremadrettet følge af artikel 438, stk. 1, litra b, i CRR, som giver medlemslandene mulighed for at kræve solvensbehovet offentliggjort. I medfør af det foreslåede stk. 7, får Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler omkring offentliggørelse af solvensbehovet.

Det er på den baggrund hensigten at videreføre de nuværende regler, som findes i bilag 20, punkt 5-10, i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Dette medfører, at institutterne fortsat skal offentliggøre deres interne proces for opgørelsen af solvensbehovet, samt en specifikation af opgørelsen, der som minimum indeholder følgende kategorier: Kreditrisici, markedsrisici, operationelle risici, øvrige forhold samt eventuelle tillæg.

§ 125

Den foreslåede nyaffattelse af § 125 har til formål at sikre, at bestemmelsen fremover er i overensstemmelse med CRR, og at der i vidt omfang anvendes en ensartet terminologi i henholdsvis lov om finansiel virksomhed og CRR.

Det foreslås generelt at investeringsforvaltningsselskaber ikke længere er omfattet af § 125. Dette som følge af, at kapitalkravene til fondsmæglerselskaber I – og i et vist omfang de øvrige fondsmæglerselskaber – for fremtiden vil være reguleret i CRR, hvilket ikke gør sig gældende for investeringsforvaltningsselskaber. Kapitalkravene for investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til § 126 a.

For mange fondsmæglerselskaber vil reglerne om solvens og kapitalforhold fremover først og fremmest være beskrevet i artikel 92-98 i CRR. I CRD IV og CRR bruges begrebet basiskapital ikke. Derimod bruges begrebet »kapitalgrundlag«, hvorfor det foreslås at ændre betegnelsen »basiskapital« til »kapitalgrundlag« for de virksomheder, der er omfattet af begge regelsæt. Med henblik på at der ikke gælder forskellige begreber for fondsmæglerselskaber, foreslås det at benytte kapitalbegreberne fra CRD IV og CRR for alle fondsmæglerselskaber.

Det foreslås endvidere at ændre betegnelsen »de risikovægtede poster« til »den samlede risikoeksponering« som følge af artikel 92, stk. 3, i CRR. Dette gælder ligeledes for alle fondsmæglerselskaber.

Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af den gældende stk. 1. For fondsmæglerselskaber I gennemfører bestemmelsen artikel 73 i CRD IV. Overensstemmende med artikel 73, 2. afsnit, i CRD IV, er det blevet præciseret i det foreslåede § 125, stk. 1, 2. pkt., at procedurerne for at sikre at fondsmæglerselskaber har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag også skal underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende. Ændringen er ikke udtryk for realitetsændringer, da forpligtelsen til kontrol hidtil implicit har ligget i forpligtelsen til løbende at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag.

Bestyrelsens og direktionens pligt til at sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og råder over interne procedurer til risikomåling og risikostyring opretholdes i lov om finansiel virksomhed. Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal fondsmæglerselskabet ikke alene se på risici, som virksomheden er eksponeret for, men også på risici, som virksomheden vil kunne blive eksponeret for, samt på mulighederne for at fremskaffe kapital. Forpligtelsen påhviler virksomhedens samlede ledelse – dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering, som direktion og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov, jf. det foreslåede 4-7. Det foreslås at opretholde begrebet »solvensbehov«, om end tilsvarende begreb ikke findes i CRR eller i CRD IV. Artikel 73 i CRD IV, som § 125, stk. 1, implementerer for så vidt angår fondsmæglerselskaber I, anvender begrebet intern kapital. Artikel 73 i CRD IV svarer til artikel 123 i direktiv 2006/48/EF, dog således at artikel 123 kun fandt anvendelse på kreditinstitutter. Artikel 123 anvendte også begrebet intern kapital, hvilket i dansk ret blev implementeret ved brug af begrebet basiskapital. Med henblik på at opretholde den hidtidige implementering foreslås det også fremover at fastsætte at solvensbehov og solvenskrav udtrykt som en procentsats.

Med CRD IV indføres i artikel 87 for fondsmæglerselskaber I krav om, at de kompetente myndighede skal sikre, at selskaberne i søjle 2 processen skal forholde sig til risiko for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden opgjort ved CRR artikel 429. Artikel 87 indeholder en forpligtigelse for Finanstilsynet til at sikre, at fondsmæglerselskaber I råder over politikker og processer for identifikation, overvågning og styring af risici for overdreven gearing. Selskabet skal bl.a. tage højde for risikoen for en potentiel fremtidig forøgelse af gearingsrisikoen og skal kunne modstå stressscenarier for gearingsrisiko. Artikel 87 i CRD IV vil i medfør af §§ 70 og 71, og § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed blive implementeret i bekendtgørelsen om kapitaldækning samt bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Det er hensigten, at implementere artikel 87 for alle fondsmæglerselskaber. Herudover vil § 125 stk. 1, i lov om finansiel virksomhed fremover også omfatte alle fondsmæglerselskabers forpligtigelser i forhold til risikoen for overdreven gearing. Finanstilsynet skal ifølge CRD IV kontrollere og vurdere et instituts eksponering over for overdreven gearing, herunder ud fra gearingsgraden. Finanstilsynet kan baseret på en konkret og institutspecifik vurdering fastsætte et solvenskrav med henblik på at mindske instituttets gearing, jf. bemærkninger til det foreslåede § 125, stk. 8.

Ved vurderingen af hvad fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal direktionen og bestyrelsen alene tage hensyn til selskabets individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som instituttet driver sine forretninger under. Et institut kan ikke undlade at afdække risici med kapital, fordi andre selskaber har tilsvarende risici.

Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenterne i CRR og lov om finansiel virksomhed. Det samme gælder krav om, at selskaberne skal have interne procedurer til risikostyring. Interne procedurer til risikostyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, institutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Det er alle forhold, der også indgår i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel virksomhed om de forretningsgange, som det enkelte institut som minimum skal have.

I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der indgår som elementer i kapitalgrundlagskravet for fondsmæglerselskaber.

De forskellige forretningsmæssige risici, som selskaberne er følsom overfor, skal indgå i overvejelserne. Det kan være en høj risikokoncentration som følge af f.eks. mange store eksponeringer eller som følge af, at der er en høj grad af geografisk eller branchemæssig koncentration af eksponeringerne.

Herudover kan der være andre krav, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Eksempelvis regler om store eksponeringer. Her må bestyrelsen og direktionen vurdere, hvilken indvirkning de største eksponeringer har på solvensbehovet. Såfremt fondsmæglerselskaber har kapitalandele i andre virksomheder, skal en sådan beholdning ligeledes indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Har fondsmæglerselskaber fast ejendom samt kapitalandele i ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag vil bero på en konkret vurdering af, om der er tale om en investering, som fondsmæglerselskaber ønsker at beholde, og om instituttet er i stand til at afhænde investeringen.

Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i fondsmæglerselskabernes strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag, og dermed også solvensbehovet, jf. stk. 4. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis instituttet bevæger sig ind på nye geografiske områder eller på anden måde ændrer sine risici.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som instituttet er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som instituttet har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.

Det foreslås i stk. 2, at kapitalgrundlaget i fondsmæglerselskaber, der ikke er fondsmæglerselskaber I, mindst skal udgøre 1 mio. euro (minimumskapitalkravet) for fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at udføre den i bilag 4, afsnit B, nr. 2, nævnte tjenesteydelse, og 0,3 mio. euro (minimumskapitalkravet) for andre fondsmæglerselskaber. Med forslaget til § 125, stk. 2, videreføres de gældende minimumskapitalkrav i stk. 2, nr. 2 og 4, dog således, at disse for fremtiden kun finder anvendelse for fondsmæglerselskaber, som ikke er fondsmæglerselskaber I. Fondsmæglerselskaber I vil fremover være omfattet af minimumskapitalkravene i artikel 93 i CRR.

Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves det gældende § 125, stk. 2, nr. 1. Den gældende § 125, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, fastsætter, at fondsmæglerselskaberne mindst skal have en basiskapital som svarer til 8 pct. af de risikovægtede poster. Kravet følger fremadrettet af artikel 92, stk. 1, i CRR, men omfatter ikke de fondsmæglerselskaber, der udelukkende har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, såfremt de ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder. Fondsmæglerselskaber som alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, er dermed ikke længere omfattet af et krav om at have en basiskapital på mindst 8 pct. af de risikovægtede poster.

Med forslaget til § 125, stk. 2, ophæves endvidere det gældende § 125, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget til nyaffattelse af § 125 foreslås det at ophæve de gældende § 125, stk. 3, 4, og 6. Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås at ophæve § 125, stk. 6, idet forholdet reguleres af artikel 92, stk. 3, og artikel 95, stk. 2, litra a, i CRR, for hovedparten af fondsmæglerselskaberne. Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke reguleret i CRR. Sådanne fondsmæglerselskaber skal dog ikke fremover opgøre de risikovægtede poster, jf. § 142, stk. 1, idet det foreslås, at disse fondsmæglerselskaber ikke længere skal være omfattet af et krav om at have en kapital, der mindst udgør 8 pct. af de risikovægtede poster. Investeringsforvaltningsselskaber er ligeledes omfattet af den gældende § 125, stk. 6. Kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås imidlertid særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.

I medfør af artikel 97 i CRR vil hovedparten af de danske fondsmæglerselskaber blive direkte omfattet af et krav om, at det justerede kapitalgrundlag skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger. På baggrund heraf forslås det i § 125, stk. 3, 1. pkt., at ændre det gældende § 125, stk. 5, 1. pkt., som indeholder et kapitalkrav om, at kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, der i dag gælder for samtlige fondsmæglerselskaber, til udelukkende at gælde for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af det tilsvarende krav i CRR. Omfattet af stk. 3 er fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at udføre en eller flere af aktiviteterne forretninger for egen regning, afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner og drift af multilaterale handelsfaciliteter, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6-9, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opfylder visse betingelser i CRR artikel 96, stk. 1, litra a og b. Derudover omfattes fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder. Forslaget indebærer, at samtlige fondsmæglerselskaber bliver omfattet af et krav, om at kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, hvormed den gældende retstilstand i Danmark, opretholdes.

Det vurderes således at være hensigtsmæssigt at indføre nationale regler om at kapitalgrundlaget skal være mindst en fjerdedel af foregående års faste omkostninger for de fondsmæglerselskaber, som ikke er direkte omfattet af tilsvarende krav i CRR. Dette for at opretholde den nuværende retstilstand for de virksomheder, der ikke er omfattet af CRR, da kravet vurderes at bidrage væsentligt til, at fondsmæglerselskaberne har tilstrækkelig kapital, herunder kapital til at afvikle virksomhederne, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Forslaget viderefører de gældende § 125, stk. 5, 2. og 3. pkt., i det foreslåede § 125, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Det fremgår heraf, at Finanstilsynet kan tilpasse kravet til de faste omkostninger i tilfælde af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed siden det foregående år. Derudover fremgår det, at fondsmæglerselskaber, der ikke har været i drift i 1 år, skal det have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af de faste omkostninger, der fremgår af budgettet for første års drift, medmindre budgettet er krævet ændret af Finanstilsynet som følge af en væsentlig ændring i selskabets virksomhed.

Den foreslåede § 125 medfører, at det gældende § 125, stk. 7, om opgørelsen af det individuelle solvensbehov ophæves og erstattes at de nye stk. 4-7, som følge af, at visse kapitalkrav i CRR vil finde direkte anvendelse for visse fondsmæglerselskaber.

Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber på baggrund af vurderingen i henhold til stk. 1 skal opgøre selskabets individuelle solvensbehov. Denne forpligtelse er en videreførelse af gældende ret.

I stk. 5 foreslås det, at det individuelle solvensbehov i fondsmæglerselskaber, der er omfattet af kravet i artikel 92, stk. 1, eller artikel 95, stk. 2, litra a, i CRR, ikke kan være mindre end kravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, minimumskapitalkravet i artikel 93 eller kravet om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger, jf. enten § 125, stk. 3, eller det tilsvarende krav i artikel 97 i CRR, såfremt fondsmæglerselskaberne er omfattet heraf. Det individuelle solvensbehov i sådanne fondsmæglerselskaber kan således ikke være mindre end nogle af disse krav til kapitalgrundlaget.

Det foreslås endvidere i stk. 6, at det individuelle solvensbehov for fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder, ikke kan være mindre end hverken minimumskapitalkravet i stk. 2 eller kravet om mindst at have en fjerdedel af foregående års faste omkostninger i stk. 3

I medfør af det foreslåede stk. 7, 1. pkt., skal solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 5, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering. Fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer, er ikke omfattet af definitionen af investeringsselskab i CRR og CRD IV. Disse fondsmæglerselskaber skal ikke opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici, jf. artikel 73 i CRD IV. Det er imidlertid fundet hensigtsmæssigt at vedholde dette krav om at opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici for samtlige fondsmæglerselskaber. Dette indebærer, at de omfattede fondsmæglerselskaber skal identificere og afsætte kapital til de risici, der følger af deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisici samt operationelle risici. Det foreslås i stk. 7, 2. pkt., at solvensbehovet for fondsmæglerselskaber, der er omfattet af stk. 6, opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Det må således anses for at være vigtigt, at ledelserne i samtlige af de danske fondsmæglerselskaber tager stilling til, om der uanset de øvrige kapitalkrav er tilstrækkelig kapital i selskaberne. Dermed vil samtlige de danske fondsmæglerselskaber fortsat være forpligtet til at identificere og kapitalafdække deres risici.

Det foreslås at investeringsforvaltningsselskabet udgår i § 125, stk. 9, der bliver stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, således at disse ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.

Med § 125, stk. 8, foreslås det, at Finanstilsynet for fondsmæglerselskaber individuelt kan fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget end kravene fastsat i denne lov og CRR. Dette individuelle solvenskrav er udtryk for Finanstilsynets vurdering af fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag i procent af den samlede risikoeksponering.

Det foreslåede § 125, stk. 8, viderefører det gældende § 125, stk. 8, dog således at investeringsforvaltningsselskaber for fremtiden vil udgå af bestemmelsen, som følge af at investeringsforvaltningsselskaber bliver særskilt reguleret i § 126 a.

Det foreslås samtidig at indføre en mulighed for, at Finanstilsynets kan stille krav til hvilken type kapital, der kan anvendes til opfyldelse af solvenskravet. Dette svarer til den gældende regulering for penge- og realkreditinstitutter. Finanstilsynet skal foretage en konkret og individuel vurdering af det enkelte selskabs forhold. Udgangspunktet vil være, at Finanstilsynet vil stille krav om, at den del af solvenskravet, der overstiger kravene i artikel 92, stk. 1, skal opfyldes med egentlig kernekapital (CET1), dvs. aktiekapital (»going concern«-kapital), idet formålet med kravet er at sikre, at fondsmæglerselskabet bedre kan fortsætte sine aktiviteter på trods af yderligere tab. Anden ansvarlig kapital, som enten automatisk konverteres til egenkapital eller nedskrives (permanent eller midlertidigt) ved brud på solvensbehovet eller ved brud på et passende niveau af egentlig kernekapital, vil også kunne komme i betragtning. Med forslaget til § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, gennemføres artikel 104, stk. 1, litra a, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I. Det indebærer, at direktivets mulighed for at stille større kapitalgrundlagskrav gennemføres i stk. 8. I fastsættelsen af kapitalkravet skal bl.a. indgå risiko for overdreven gearing, jf. bemærkninger til § 125, stk. 1.

Artikel 103 i CRD IV fastslår, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indføre visse krav over for en gruppe af fondsmæglerselskaber I.

For så vidt angår muligheden for at fastsætte et højere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 104, stk. 1, nr. a, i CRD IV, implementerer det foreslåede § 125, stk. 9, artikel 103 i CRD IV.

§ 125, stk. 9, finder f.eks. anvendelse, hvis de kompetente myndigheder konstaterer, at fondsmæglerskaber med lignende risikoprofiler – såsom lignende forretningsmodeller eller geografisk placering af deres eksponeringer – er eller kan blive eksponeret for tilsvarende risici eller udgør tilsvarende risici for det finansielle system. Artikel 103 i CRD IV er ny og hensigten er at sikre, at Finanstilsynet kan reagere hurtigt, såfremt Finanstilsynet i relation til et institut identificerer risici eksempelvis en høj landbrugseksponering, hvor det må lægges til grund, at institutter med tilsvarende høj landbrugseksponering har samme risiko. Her vil Finanstilsynet kunne iværksætte samme tilsynsforanstaltning over for en gruppe af fondsmæglerselskaber med lignende risikoprofil. Det fremgår af artikel 103 i CRD IV, at en sådan tilsynsforanstaltning navnlig vil blive iværksat gennem udøvelse af de øvrige tilsynsbeføjelser. Det vil således typisk være i forbindelse med søjle II processen, at Finanstilsynet bliver opmærksomt på nye risici, og hvor det må lægges til grund, at institutter med lignende risikoprofil har tilsvarende risici. Det bemærkes, at Finanstilsynet generelt er tæt på alle fondsmæglerselskaber via søjle II processen. Muligheden for at anvende tilsynsforanstaltninger på institutter med lignende risikoprofiler vil derfor kun undtagelsesvist blive anvendt, da langt de fleste risici vil indgå i Finanstilsynet individuelle søjle II proces med hvert enkelt institut.

Forslaget til stk. 10, gennemfører artikel 104, stk. 1, litra d, i CRD IV for fondsmæglerselskaber I, og er en videreførelse af den gældende § 125, stk. 9, som giver Finanstilsynet mulighed for at pålægge fondsmæglerselskaber at foretage nedskrivninger af dets aktiver m.v. til brug for opgørelsen af kapitalgrundlaget.

En sådan nedskrivning skal indgå i de indberetninger, der foretages til Finanstilsynet. Derimod påvirker nedskrivningen ikke fondsmæglerselskabets offentliggjorte regnskab.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor Finanstilsynet ville kunne pålægge et individuelt solvenskrav på grund af forhøjet risiko på de pågældende aktiver. Bestemmelsen om nedskrivning af aktiver m.v. kan således anvendes som et alternativ til bestemmelsen om Finanstilsynets fastsættelse af et højere individuelt krav til kapitalgrundlaget, dvs. at Finanstilsynet kan kræve nedskrivning af aktiver frem for at fastsætte et individuelt krav til kapitalgrundlaget. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om henholdsvis bestemmelsen om individuelt krav til kapitalgrundlaget eller bestemmelsen om nedskrivning af aktiver vil finde anvendelse. Bestemmelsen om nedskrivning af aktiver er dog en mere målrettet bestemmelse, som oftest vil finde anvendelse på mere specifikke forhold, såsom enkelte aktiver eller aktivgrupper, der kan specificeres i fondsmæglerselskabets regnskab. Bestemmelsen om individuelt krav til kapitalgrundlaget vil derimod oftest finde anvendelse i andre situationer, hvor kravene om et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, interne procedurer til risikomåling- og styring samt opgørelse af solvensbehov ikke er opfyldt.

Bestemmelsen kan dog anvendes, uanset at tilsynet har pålagt et fondsmæglerselskab et højere individuelt solvenskrav. Bestemmelserne om henholdsvis fastsættelse af individuelt krav til kapitalgrundlaget og nedskrivning af aktiver kan dog ikke anvendes i forbindelse med de samme forhold.

Finanstilsynet skal i hvert enkelt tilfælde, hvor bestemmelsen anvendes, konkret identificere de aktiver, som nedskrivningen foretages på. Dette betyder derfor også, at såfremt årsagen til den foretagne nedskrivning ikke længere er til stede, tilbageføres den pågældende nedskrivning af det konkrete aktiv.

Det foreslås, at investeringsforvaltningsselskabet udgår i § 125, stk. 10 i lov om finansiel virksomhed, således at disse ikke længere er omfattet af bestemmelsen. Dette som følge af, at kapitalkravene til investeringsforvaltningsselskaber forslås særskilt reguleret i § 126 a i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 65 (§§ 125 a-125 h i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at overgangsordningen for institutter, der anvender interne metoder (»Basel I-gulvet«) i den gældende § 125 a i lov om finansiel virksomhed ophæves, da en tilsvarende overgangsordning nu følger af artikel 500, i CRR. Regler for en overgangsordning for modervirksomheder i en koncern, der ikke er omfattet af CRR, vil blive fastsat i kapitaldækningsbekendtgørelsen, jf. lovbemærkninger til det foreslåede § 143, stk. 7. I stedet indsættes som §§ 125 a-125 g:

§ 125 a

Med forslaget til § 125 a i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 129, stk. 1-5, artikel 130, stk. 1-5, dele af artikel 131, dele af artikel 133, samt dele af artikel 140, i CRD IV.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal opfylde et kombineret kapitalbufferkrav, jf. dog det foreslåede stk. 2. Kravet er dog alene relevant for fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning samt til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed. Dette følger af artikel 128, 2. afsnit, i CRD IV.

Et kombineret kapitalbufferkrav er den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 33. I koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. § 310, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, vil G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer dog alene gælde kumulativt, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici i Danmark, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3.

Når de enkelte kapitalbuffere er fuldt indfasede, vil det kombinerede kapitalbufferkrav udgøre mindst 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for alle berørte virksomheder. Dette skyldes, at kapitalbevaringsbufferen udgør mindst 2,5 pct. af en virksomheds samlede risikoeksponering, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.

Det kombinerede kapitalbufferkrav bygger oven på minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse, og det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed eller for virksomheder uden et individuelt solvenskrav virksomhedens solvensbehov, jf. § 124, stk. 2, eller § 125, stk. 4 i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til stk. 7.

Udgangspunktet i § 125 a, stk. 1, er, at samtlige fondsmæglerselskaber I, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte tjenesteydelser, er omfattet af kravet om at opretholde det kombinerede kapitalbufferkrav. Det foreslås imidlertid i stk. 2, at visse fondsmæglerselskaber I skal undtages fra at opretholde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Artikel 129, stk. 2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV giver således mulighed for at undtage små og mellemstore fondsmæglerselskaber fra kravet om at opretholde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Det fremgår endvidere af artikel 129, stk. 4, og artikel 130, stk. 4, i CRD IV, at små og mellemstore virksomheder skal forstås i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Af denne henstilling fremgår, at virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som ikke har en årlig omsætning på over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på over 43 mio. EUR, er at betragte som små og mellemstore virksomheder. Det foreslås derfor, at fondsmæglerselskaber I, der opfylder disse krav skal undtages fra at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer.

Antal beskæftigede personer samt »omsætning« skal forstås i overensstemmelse med EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Finanstilsynet vil i overensstemmelse med artikel 129, stk. 2, og artikel 130, stk. 2, i CRD IV, underrette Europa-Kommissionen, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) samt eventuelt andre relevante landes tilsynsmyndigheder om, at små og mellemstore fondsmæglerselskaber undtages fra kravet om en kapitalbevaringsbuffer og en virksomhedsspecifik kontracykliske kapitalbuffer i medfør af stk. 2.

Hovedparten af de fondsmæglerselskaber I, som har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte tjenesteydelser, vil pt. kunne betegnes som små og mellemstore virksomheder i henhold til definitionen i EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder, og disse fondsmæglerselskaber vil derfor ikke blive omfattet af kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Der er således pt. 2 fondsmæglerselskaber I, der ikke kan betegnes som små og mellemstore virksomheder i henhold til definitionen i EU-Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Med forslaget til stk. 3 fastsættes kapitalbevaringsbufferen til at skulle udgøre mindst 2,5 pct. af virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Det betyder, at virksomhederne skal opretholde en kapitalbevaringsbuffer af egentlig kernekapital, der er mindst 2,5 pct. af deres samlede risikoeksponering, når kapitalbevaringsbufferen er fuldt indfaset, jf. at der foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen.

Med forslaget til stk. 4 fastsættes den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer til mindst at skulle udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR, multipliceret med den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats er det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder for de lande, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer befinder sig, jf. forslaget til § 5, stk. 1, nr. 37.

Det foreslås, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, finder anvendelse fra 1. januar 2015, jf. lovforslagets § 22, stk. 4. Forslaget herom er en følge af den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet.

En indføring af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer pr. 1. januar 2015 vil gøre det muligt at bruge bufferen, hvis kreditgivningen og konjunkturerne udvikler sig således, at der er behov for at aktivere den. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer vil dog blive indfaset gradvist, jf. nedenfor. Forslaget om en overgangsordning med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer følger endvidere den politiske aftale af 10. oktober 2013.

Det foreslås således, at den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer svarende til virksomhedernes samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med CRR multipliceret med det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser kan aktiveres fra 1. januar 2015.

I forhold til indenlandske krediteksponeringer vil buffersatsen blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. dog lovforslagets § 23, stk. 2. Med lovforslagets § 23, stk. 2, foreslås en overgangsordning med en gradvis indfasning af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i perioden 2015-2019. Overgangsordningen følger den politiske aftale af 10. oktober 2013. Buffersatsen kan således konkret blive fastsat til nul på ikrafttrædelsestidspunktet. Med den foreslåede overgangsordning med en gradvis indfasning af bufferen, kan buffersatsen endvidere alene fastsættes op til 0,5 pct. i 2015, op til 1 pct. i 2016, op til 1,5 pct. i 2017, op til 2 pct. i 2018 og op til 2,5 pct. i 2019.

I forhold til udenlandske krediteksponeringer vil buffersatserne finde anvendelse i overensstemmelse med forslaget til § 125 f, stk. 2-9, i lov om finansiel virksomhed. Dette betyder, at der kan være udenlandske buffersatser, der finder anvendelse på krediteksponeringer i de pågældende lande pr. 1. januar 2015. Vedrørende de kontracykliske buffersatser henvises i øvrigt nærmere til forslaget til § 125 f.

Virksomhederne skal opfylde kravet ved hjælp af egentlig kernekapital ud over egentlig kernekapital, der opretholdes for at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i CRR og i tillæg til kravet om at opretholde en kapitalbevaringsbuffer. Virksomhederne kan ikke anvende egentlig kernekapital, som anvendes til at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. forslaget til § 125 a, stk. 7.

Med forslaget til stk. 5 foreslås, at udpegede globalt systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (G-SIFI), jf. forslaget til § 310, skal opretholde en G-SIFI-buffer. Med stk. 5, fastsættes G-SIFI-bufferen til på konsolideret grundlag mindst at skulle udgøre det globalt systemisk vigtige finansielle instituts (G-SIFI) samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR, multipliceret med G-SIFI-buffersatsen. G-SIFI-buffersatserne vil ligge i intervallet 1 til 3,5 pct. af de globalt systemisk vigtige finansielle institutters (G-SIFIs) samlede risikoeksponering. Buffersatsen afhænger af den underkategori, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) er placeret i. Der henvises nærmere til forslaget til § 5, stk. 1, nr. 39, og forslaget til § 125 g.

En G-SIFI-buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) på konsolideret grundlag skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en systemisk buffer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7. En G-SIFI-buffer gælder ikke virksomheder på individuelt grundlag.

Med forslaget til stk. 6 foreslås at indføre en systemisk buffer. Den systemiske buffer skal ifølge CRD IV imødegå systemiske risici. Med systemiske risici forstås risici for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien. Den systemiske buffer skal således forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af CRR.

Med forslaget til stk. 6 fastsættes den systemiske buffer til mindst at skulle udgøre virksomhedens samlede risikoeksponering på grundlag af de eksponeringer, som den systemiske buffer finder anvendelse på i medfør af forslaget til § 125 h, beregnet i overensstemmelse med artikel 92, stk. 3, i CRR, multipliceret med den systemiske buffersats.

Kravet til den systemiske buffer opgøres således på basis af en systemisk buffersats, der også fastsættes i henhold til forslaget til § 125 h. Efter denne bestemmelse fastsætter erhvervs- og vækstministeren buffersatsen, der skal finde anvendelse. Det følger af CRD IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskellige satser til forskellige grupper af omfattede virksomheder.

Det følger af artikel 134, stk. 4, i CRD IV, at en medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til direktivet, kan anmode Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici, til en eller flere medlemsstater, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra ESRB vil være underlagt »overhold eller forklar-reglen« i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forordning. Efter forslaget til § 125 h, kan erhvervs- og vækstministeren således desuden beslutte, at anerkende en systemisk buffersats, der er fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Hermed skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, anvende denne sats til opgørelse af deres systemiske buffer i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land.

Efter artikel 133, stk. 1 og stk. 9, i CRD IV kan en systemisk buffer finde anvendelse for hele den finansielle sektor eller for en eller flere dele af sektoren. Der kan således fastsættes forskellige systemiske buffersatser til forskellige grupper af de omfattede virksomheder. Den systemiske buffer kan derfor anvendes til at stille højere kapitalbufferkrav til de udpegede systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark (SIFI), jf. forslaget til § 308, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås derfor, at den systemiske buffer primært anvendes til at fastsætte de SIFI-bufferkrav, der er aftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet. Den systemiske buffer foreslås dog desuden at kunne fastsættes for hele sektoren for, i overensstemmelse med CRD IV, at kunne forebygge og begrænse langsigtede ikkecykliske systemiske eller makroprudentielle risici.

For systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) vil der i medfør af forslaget til § 125 a, stk. 6, jf. § 125 h blive fastsat en systemisk SIFI-buffer i overensstemmelse med den kategori for systemiskhed, som skal være gældende for danske systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. forslaget til § 308, i lov om finansiel virksomhed. I overensstemmelse med den politiske aftale af 10. oktober 2013, vil erhvervs- og vækstministeren fastsætte SIFI-buffersatser på 1,0 pct. for den laveste kategori, 1,5 pct. for den næst laveste kategori, 2,0 pct. for den mellemste kategori, 2,5 pct. for den næst højeste kategori, og 3,0 pct. for den højeste kategori. Der vil dog i perioden 2015-2019 blive taget højde for den gradvise indfasning af SIFI-bufferkravet, der er aftalt i den politiske aftale af 10. oktober 2013, således at der for den laveste kategori skal gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,2 pct., i 2016 på 0,4 pct., i 2017 på 0,6 pct., i 2018 på 0,8 pct. og i 2019 på 1,0 pct. For den næstlaveste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,3 pct., i 2016 på 0,6 pct., i 2017 på 0,9 pct., i 2018 på 1,2 pct. og i 2019 på 1,5 pct. For den mellemste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,4 pct., i 2016 på 0,8 pct., i 2017 på 1,2 pct., i 2018 på 1,6 pct. og i 2019 på 2,0 pct. For den næst højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,5 pct., i 2016 på 1,0 pct., i 2017 på 1,5 pct., i 2018 på 2,0 pct. og i 2019 på 2,5 pct. For den højeste kategori skal der gælde en systemisk SIFI-buffer i 2015 på 0,6 pct., i 2016 på 1,2 pct., i 2017 på 1,8 pct., i 2018 på 2,4 pct. og i 2019 på 3,0 pct.

Det er hensigten, at systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) ved ændringer i deres systemiskhed skal leve op til eventuelle ændringer i deres SIFI-bufferkrav ved udgangen af det pågældende år. Der henvises nærmere til forslaget til § 308 for fastsættelse af systemiskhed og til § 125 h i forhold til fastsættelse af systemiske buffersatser.

Den systemiske buffer forhøjer det kapitalgrundlag, som en virksomhed skal opretholde i henhold til artikel 92 i CRR, det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, samt i visse tilfælde en G-SIFI-buffer, jf. forslaget til § 125 e, stk. 2 og 3, samt det kapitalgrundlag som en virksomhed skal opretholde for at opfylde individuelle solvenskrav eller individuelle solvensbehov, jf. det foreslåede § 125 a, stk. 7.

Det følger af forslaget til stk. 7, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital. Virksomhederne kan ifølge bestemmelsen ikke anvende egentlig kernekapital til opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, som anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92 i CRR, eller til at opfylde individuelle solvenskrav i medfør af § 124, stk. 3, eller § 125, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed eller som anvendes til at opfylde individuelle solvensbehov i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat individuelle solvenskrav.

Med stk. 8 foreslås at give Finanstilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, herunder kapitalbevaringsbufferen, den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer. Der vil således blive udstedt en bekendtgørelse, hvori nærmere regler om opgørelsen af bufferne, herunder buffersatserne, vil indgå.

Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer opgøres på baggrund af den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffersats, der opgøres som det vægtede gennemsnit af de kontracykliske buffersatser, der gælder i de områder, hvor en virksomheds relevante krediteksponeringer har geografisk beliggenhed. Bekendtgørelsen vil indeholde bestemmelser om relevante krediteksponeringer. Der henvises i øvrigt nærmere til forslaget til § 125 f om fastsættelse af kontracykliske buffersatser.

Opgørelsen vil være baseret på grundlag af de samlede krediteksponeringer, der er risikovægtede, inden for hvert geografisk område, multipliceret med den kontracykliske buffersats i det pågældende område.

Eksempelvis vil et pengeinstitut, der har krediteksponeringer i både Danmark og Sverige skulle vægte opgørelsen med de kontracykliske buffersatser. I en situation hvor 70 pct. af krediteksponeringerne befinder sig i Danmark og 30 pct. i Sverige, og den kontracykliske buffersats er fastsat til eksempelvis 0 pct. i Danmark, og til 2 pct. af myndigheden i Sverige, vil pengeinstituttet skulle opretholde en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer på 0,7x0 + 0,3x2 = 0,6 pct. af den samlede risikoeksponering.

§ 125 b

Med forslaget til § 125 b i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 141 i CRD IV.

Med forslaget til stk. 1 følger, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, begrænses i at foretage dispositioner, der fører til, at kapitalen falder under det kombinerede kapitalbufferkrav. En virksomhed er således ikke forhindret i at udlodde mere end årets overskud, hvis kapitalen er tilstrækkelig stor.

Ønsker en virksomhed, der opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, at foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, i et sådant omfang, at det reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, vil virksomheden inden udlodningen kan foretages skulle opgøre det maksimale udlodningsbeløb og underrette Finanstilsynet herom i overensstemmelse med stk. 3.

Med forslaget til stk. 2 bliver pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, omfattet af en forpligtelse til at opgøre det maksimale udlodningsbeløb og straks underrette Finanstilsynet herom. Bestemmelsen gennemfører artikel 141, stk. 1, 1 afsnit, og sikrer blandt andet, at Finanstilsynet straks underrettes om, at virksomheden ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav samt om virksomhedens beregnede maksimale udlodningsbeløb. Dette bidrager til, at Finanstilsynet kan foretage et hurtigt og effektivt tilsyn.

Med forslaget til stk. 3 bliver pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, omfattet af restriktioner på udlodninger. Det foreslås, at virksomhederne ikke må foretage nogen af følgende handlinger, før virksomheden har opgjort det maksimale udlodningsbeløb og underrettet Finanstilsynet i medfør af § 125 d:

1) Foretage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital, jf. forslaget til stk. 5.

2) Indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale er blevet indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

3) Foretage betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber forbydes således i medfør af forslaget til stk. 3, at foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, at indgå aftale om betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn (bonus), og betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter før, det maksimale udlodningsbeløb er beregnet og Finanstilsynet har modtaget underretning i medfør af § 125 d. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 125 d i forhold til underretningen af Finanstilsynet.

Finanstilsynet vil i medfør af forslaget til stk. 8 fastsætte en metode for opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb.

Det følger af forslaget til stk. 4, at en virksomhed ikke må udlodde mere end det maksimale udlodningsbeløb, såfremt virksomhedens kapitalgrundlag ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. Bestemmelsen forhindrer ikke Finanstilsynet i at påbyde en virksomhed yderligere begrænsninger på udlodninger.

Med forslaget til stk. 5 defineres – i overensstemmelse med artikel 141, stk. 10, i CRD IV – hvad der forstås ved udlodning der vedrører egentlig kernekapital. Bestemmelsen henviser til CRR, hvorved der sikres overensstemmelse med det anvendte begrebsapparat heri.

Af forslaget til stk. 6 fremgår, at virksomheder omfattet af § 125 b, skal træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at størrelsen af de overskud, der kan udloddes, og det maksimale udlodningsbeløb opgøres nøjagtigt. Med bestemmelsen implementeres artikel 141, stk. 9, i CRD IV, og den medvirker til at sikre, at Finanstilsynet kan foretage et hurtigt og effektivt tilsyn. Finanstilsynet er i den forbindelse afhængig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomheder under tilsyn. Virksomhederne skal derfor også på anmodning fra Finanstilsynet kunne dokumentere, hvordan de overholder bestemmelsen om nøjagtig opgørelse af overskud, der kan udloddes og det maksimale udlodningsbeløb.

Med forslaget til stk. 7 præciseres det, at restriktioner på udlodninger efter stk. 1 og stk. 4 gælder betalinger, der medfører en reduktion af den egentlige kernekapital eller en reduktion af overskuddet, og hvor suspension af betaling eller manglende betaling ikke er ensbetydende med misligholdelse eller vil medføre iværksættelse af insolvensbehandling, i form af konkursbehandling, rekonstruktionsbehandling eller lignende former for afvikling. Det er således ikke hensigten med bestemmelserne, at virksomhederne kan ende i eksempelvis en afviklingssituation for at overholde bestemmelserne i stk. 1 og 4.

Efter det foreslåede stk. 8 fastsætter Finanstilsynet regler om, hvordan det maksimale udlodningsbeløb opgøres og indberettes.

Der vil derfor i bekendtgørelse blive fastsat en metode for opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb, der betyder, at begrænsninger vil vokse gradvist, jo tættere en virksomhed er på ikke at kunne opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR.

I opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb skal virksomheden sammenholde sin egentlige kernekapital, der ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet i henhold til artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, med størrelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav. Egentlig kernekapital, som anvendes til at opfylde tillæg for individuelt solvenskrav eller individuelt solvensbehov, indgår således i opgørelsen af det maksimale udlodningsbeløb.

Det maksimale udlodningsbeløb bestemmes ved at multiplicere summer af det foreløbige overskud efter skat, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i CRR, og som er opstået siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, og det overskud ved årets udgang efter skat, som ikke indgår i den egentlige kernekapital i henhold til artikel 26, stk. 2, i CRR, og som er opstået siden den seneste afgørelse om udlodning af overskud, med en faktor, der er bestemt af afstanden til kapitalgrundlagskravet.

Det foreslås således, at det i bekendtgørelse vil blive fastsat, at faktoren for det maksimale udlodningsbeløb bliver sat til nul, såfremt overdækning af egentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger inden for 25 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan der ikke ske udlodning, før kapitalgrundlaget er genoprettet.

Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås videre sat til 20 pct., såfremt overdækningen af egentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 25 pct. op til 50 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt 20 pct. af overskud efter skat.

Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat til 40 pct., såfremt overdækningen af egentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 50 pct. op til 75 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt 40 pct. af overskud efter skat.

Faktoren for det maksimale udlodningsbeløb foreslås sat til 60 pct., såfremt overdækningen af egentlig kernekapital i forhold til minimumskravet til kapitalgrundlagets størrelse ligger fra 75 pct. op til 100 pct. af størrelsen for det kombinerede kapitalbufferkrav. Dermed kan udloddes maksimalt 60 pct. af overskud efter skat.

Og endelig foreslås det, at egentlig kernekapital, som anvendes til opfyldelse af individuelt solvenskrav eller individuelt solvensbehov, kan indgå i beregningen af et maksimalt udlodningsbeløb.

En virksomhed vil således kunne være i den situation, at den ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men at dette ikke vil medføre restriktioner på udlodning. Som eksempel herpå kan nævnes en virksomhed, hvis samlede kapital udgøres af egentlig kernekapital på 11 pct. af den samlede risikoeksponering, og hvor virksomheden skal opfylde et individuelt solvensbehov på 1,5 pct. af den samlede risikoeksponering og et kombineret kapitalbufferkrav på 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering. I dette tilfælde opfylder virksomheden således ikke det kombinerede kapitalbufferkrav, idet virksomheden skal anvende 8 pct.-point egentlig kernekapital til at opfylde kapitalgrundlagskravet i artikel 92, stk. 1, litra c, i CRR, og 1,5 pct.-point egentlig kernekapital til at opfylde det individuelle solvensbehov, hvorved 1,5 pct.-point egentlig kernekapital resterer til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav på 2,5 pct.-point. Virksomheden vil dog ikke være underlagt restriktioner på udlodning. I forhold til beregningen af det maksimale udlodningsbeløb kan den egentlige kernekapital, som anvendes til at opfylde det individuelle solvensbehov nemlig indgå, hvorved der i beregningen indgår en egentlig kernekapital på 3 pct.-point, hvilket er højere end det kombinerede kapitalbufferkrav. Som det fremgår af eksemplet skal det maksimale udlodningsbeløb opgøres, men der vil ikke gælde restriktioner på udlodning. I eksemplet vil virksomheden endvidere skulle indsende en kapitalbevaringsplan. Finanstilsynet kan indføre restriktioner på udlodning, hvis planen ikke er tilstrækkelig, jf. forslaget til § 125 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynets beføjelser under tilsynsprocessen, når en virksomhed ikke opfylder et individuelt solvenskrav, berøres ikke med forslaget. Finanstilsynet vil fortsat håndhæve foranstaltninger, såsom krav om iværksættelse af genopretningsplaner med dispositionsbegrænsende virkninger over for en virksomhed ved overskridelser af et individuelt solvenskrav, herunder f.eks. påbud om at begrænse eller forbyde udlodninger til udbytte eller rentebetalinger til kapitalelementer (egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og ansvarlig kapital), uanset opgørelsen af det maksimale udlodningsbeløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at efter de gældende regler, skal ansvarlig lånekapital, der medregnes som supplerende kapital, indeholde en mulighed for, at betaling af renter kan udskydes, hvis basiskapitalen på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet. Dette krav opretholdes ikke for nye instrumenter, der under CRR udstedes med henblik på at skulle medregnes i den supplerende kapital. Der vil dog fortsat kunne være instrumenter, der medregnes i den supplerende kapital og som indeholder en sådan renteudskydelsesmulighed. Finanstilsynet kan således ved sådanne instrumenter påbyde, at betaling af renter udskydes, hvis kapitalgrundlaget på forfaldstidspunktet ikke overstiger kapitalkravet. Finanstilsynet vil dog ikke kunne påbyde begrænsning af rentebetaling på supplerende kapitalinstrumenter, hvor en sådan begrænsning vil udgøre misligholdelse.

§ 125 c

Med forslaget til § 125 c i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 142 i CRD IV.

Af forslaget til stk. 1 følger, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, skal indsende en kapitalbevaringsplan, såfremt kapitalen falder under det kombinerede kapitalbufferkrav. En kapitalbevaringsplan skal indeholde virksomhedens plan for at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav. Kapitalbevaringsplanen vil således skulle beskrive de foranstaltninger, f.eks. tegning af ny kapital, der iværksættes af virksomheden for at øge dens kapitalprocenter, og angive en tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav fuldt ud. Finanstilsynet vil i medfør af forslaget til stk. 5 fastsætte nærmere regler om indholdet af en kapitalbevaringsplan.

Virksomheden skal indsende kapitalbevaringsplanen til Finanstilsynet senest 5 arbejdsdage efter, at virksomheden burde have konstateret, at den ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav. Bestemmelsen medfører, at Finanstilsynets indgrebsmuligheder styrkes i perioden forud for, at virksomheden kommer i så alvorlige problemer, at det bliver nødlidende.

Finanstilsynet kan efter forslaget til stk. 2 forlænge indsendelsesfristen med op til 5 arbejdsdage. Fristforlængelsen kan ske efter anmodning fra virksomheden. Virksomheden skal begrunde en ansøgning om fristforlængelse. Finanstilsynets vurdering af en virksomheds anmodning om fristforlængelse vil bero på konkrete forhold vedrørende virksomheden, herunder eksempelvis virksomhedens størrelse og kompleksitet samt virksomhedens kapitalgrundlag.

Efter forslaget til stk. 3 vurderer Finanstilsynet kapitalbevaringsplanen og godkender den kun, hvis Finanstilsynet vurderer, at det med kapitalbevaringsplanen, hvis den gennemføres, med rimelighed kan forventes, at virksomheden kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til at sætte virksomheden i stand til at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav inden for en af Finanstilsynet nærmere fastsat frist. Finanstilsynet foretager en konkret og individuel vurdering af den enkelte virksomheds forhold, herunder de foranstaltninger som virksomheden skal iværksætte.

Det følger af det foreslåede stk. 4, at hvis Finanstilsynet ikke godkender kapitalbevaringsplanen, så griber Finanstilsynet ind over for virksomheden med et eller flere tilsynsmæssige tiltag. Finanstilsynet vil i medfør af bestemmelsen kunne påbyde virksomheden at øge kapitalgrundlaget, inden for en af tilsynet fastsat frist. Fristen fastsættes blandt andet med henblik på at opretholde en tilstrækkelig fremdrift i genopbygning af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav fuldt ud. Finanstilsynet vil ved fastsættelsen af fristen tage hensyn til sagens karakter og de konkrete omstændigheder, som virksomheden er underlagt, herunder de foranstaltninger, som virksomheden skal iværksætte. Finanstilsynet kan endvidere indføre strengere restriktioner på udlodninger, end hvad der følger af det foreslåede § 125 b. Finanstilsynet har således i medfør af stk. 4 beføjelse til at pålægge virksomheden yderligere begrænsninger på udlodning i forhold til de restriktioner, der er nævnt i § 125 b. Virksomheden vil f.eks. kunne modtage et påbud om at begrænse variabel aflønning i videre omfang end nævnt i § 125 b.

Efter forslaget til stk. 5 fastsætter Finanstilsynet nærmere regler om indholdet af en kapitalbevaringsplan på bekendtgørelsesniveau.

Kapitalbevaringsplanen vil mindst skulle indeholde (i) et overslag over indtægter og udgifter og en skønnet balance, (ii) foranstaltninger til at øge virksomhedens kapitalprocenter og (iii) en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget med det formål at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav fuldt ud.

Finanstilsynet vil desuden i bekendtgørelsen blive tillagt beføjelse til at kunne udvide kravene til indholdet af en kapitalbevaringsplan med andre oplysninger, som Finanstilsynet finder nødvendige, for at kunne tage stilling til kapitalbevaringsplanen.

§ 125 d

Med forslaget til § 125 d i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 141, stk. 8, i CRD IV.

Efter den gældende § 75 i lov om finansiel virksomhed har en finansiel virksomhed, det enkelte medlem af bestyrelsen, en direktør og ansvarshavende aktuar i den finansielle virksomhed pligt til straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for den finansielle virksomheds fortsatte drift. Bestemmelsen indeholder endvidere en indberetningspligt for et medlem af den finansielle virksomheds bestyrelse eller direktion, den eksterne revision eller den ansvarshavende aktuar i de situationer, hvor den nævnte personkreds må formode, at den finansielle virksomhed ikke opfylder kapitalkravet eller solvensbehovet. Indberetning skal foretages, hvor der er udsigt til, at den finansielle virksomhed er ved at komme i økonomiske vanskeligheder, uanset at den finansielle virksomhed på indberetningstidspunktet opfylder kapitalkravet. Bestemmelsen sikrer således, at tilsynet orienteres, inden den finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om tilsynet skal inddrage tilladelsen.

Med lovforslagets forslag om indførelse af et kombineret kapitalbufferkrav, jf. § 125 a, indsættes kapitalbufferne til at fungere som et øget værn mod, at virksomhedernes kapitalgrundlag bliver utilstrækkelige og medvirkende til, at virksomhederne risikerer at blive nødlidende til skade for samfund og borgere.

Kommer virksomhederne under det kombinerede kapitalbufferkrav, foreslås med lovforslaget til § 125 b, at der indtræder en række restriktioner for virksomhedernes mulighed for at foretage udlodning, f.eks. begrænsninger i adgangen til at udbetale udbytte til virksomhedens aktionærer og bonus til ansatte samt i muligheden for at foretage betalinger i forbindelse med hybride kernekapitalinstrumenter. Begrænsningerne i mulighederne for at foretage udlodning skal netop bidrage til at forhindre en udhuling af kapitalen, så længe virksomheden ligger under det kombinerede kapitalbufferkrav.

Efter § 344, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, skal Finanstilsynet tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de finansielle virksomheder og markeder. For at kunne sikre et hurtigt og effektivt tilsyn er Finanstilsynet afhængig af den information, som Finanstilsynet modtager fra virksomheder under tilsyn.

Idet kapitalbufferne skal fungere som øget værn i forhold til virksomhedernes kapitalgrundlag foreslås med forslaget til § 125 d, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, straks skal orientere Finanstilsynet, hvis de ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, jf. forslaget til § 125 a, stk. 1, og har til hensigt at udlodde overskud, eller foretage en handling omfattet af det foreslåede § 125 b, stk. 3, nr. 1-3.

Såfremt en virksomhed ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, skal virksomheden således efter forslaget til § 125 d, stk. 1, straks underrette Finanstilsynet, hvis det har til hensigt at fordele overskud til udlodning eller foretage en af følgende handlinger: 1) at foretage udlodning der vedrører egentlig kernekapital, jf. forslaget til § 125 b, stk. 5, 2) at indføre en forpligtelse til at betale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betale variabel løn, såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav, eller 3) foretage betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.

Virksomheden skal oplyse størrelsen af den kapital, som virksomheden opretholder, fordelt på egentlig kernekapital, hybrid kernekapital, og supplerende kapital. Herudover skal virksomheden oplyse størrelsen af det foreløbige overskud og overskuddet ved årets udgang samt det beregnede maksimale udlodningsbeløb (MUB). Endelig skal virksomheden oplyse størrelsen af de overskud, der kan udloddes, som det har til hensigt at afsætte til udbyttebetalinger, køb af egne aktier, betalinger der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter, og betaling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser, enten ved at indføre en ny forpligtelse til at betale eller betale i henhold til en forpligtelse til at betale indført på et tidspunkt, hvor virksomheden ikke opfyldte det kombinerede kapitalbufferkrav.

Det er i forbindelse med tilsynet tillige relevant for Finanstilsynet at modtage oplysningerne på koncernniveau. Efter forslaget til § 125 e finder det kombinerede kapitalbufferkrav tillige anvendelse på den danske koncern eller delkoncern i koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, indgår. Efter forslaget til denne bestemmelse er det det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der påser overholdelsen af disse bestemmelser.

Efter det foreslåede stk. 2, finder pligten til at oplyse Finanstilsynet om oplysningerne efter stk. 1, således tillige anvendelse for den danske koncern eller delkoncern, i de koncerner, hvori et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, indgår. Pligten til at påse overholdelsen af bestemmelsen påhviler det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, der har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning og til at stille afsætningsgarantier, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til lov om finansiel virksomhed, i koncernen eller delkoncernen.

§ 125 e

I henhold til CRD IV artikel 129, stk. 1, og artikel 130, stk. 1, skal pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber opfylde kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. forslaget til § 125 a, stk. 3 og 4, på individuelt og konsolideret grundlag, jf. første del, afsnit II, i CRR. Det følger endvidere af CRD IV artikel 131, stk. 4, at globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) skal opfylde en G-SIFI-buffer på konsolideret grundlag, jf. også forslaget til § 125 a, stk. 5. Endvidere følger det af CRD IV artikel 133, stk. 3, at det kan pålægges virksomhederne, at opretholde en systemisk buffer, jf. forslaget til § 125 a, stk. 5, på individuelt eller konsolideret grundlag.

Med forslaget til § 125 e i lov om finansiel virksomhed implementeres direktivets bestemmelser om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav på konsolideret grundlag. Det foreslås således at indføre kapitalbufferkrav for koncerner på et konsolideret grundlag, således at danske finansielle holdingvirksomheder indgår i konsolideringskravet og dermed opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, men at pligten til at overholde bestemmelserne i §§ 125 a-125 c, på koncernniveau, påhviler det øverste danske pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen.

Anvendelsesområdet for bestemmelsen følger således som udgangspunkt anvendelsesområdet for opgørelse af solvenskrav på konsolideret grundlag. Dvs. i det omfang der skal opgøres solvenskrav på konsolideret grundlag for koncerner, skal der tillige opgøres kapitalbufferkrav på konsolideret grundlag. Der stilles dog ikke kapitalbufferkrav på soloniveau for finansielle holdingvirksomheder.

Der skal som udgangspunkt kun foretages en konsolideret opgørelse med den øverste modervirksomhed. Hvis eksempelvis en koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed, overholder de foreslåede bestemmelser i §§ 125 a-125 c, stilles der ikke særskilt krav om, at en delkoncern af denne koncern, hvor en finansiel holdingvirksomhed er modervirksomhed, skal iagttage bestemmelserne. Finanstilsynet kan dog efter bestemmelsen beslutte at reglerne finder anvendelse på delkonsolideret niveau.

I forhold til restriktioner på udlodninger, jf. forslaget til § 125 b, og krav om kapitalbevaringsplaner, jf. forslaget til § 125 c, retter de sig efter bestemmelsen til det øverste pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I i koncernen eller delkoncernen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 125 a-125 c samt til bemærkningerne til den foreslåede § 125 d i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget til stk. 2 gennemføres dele af artikel 131 og 133 i CRD IV. Med bestemmelsen fastsættes hvordan G-SIFI-bufferen og den systemiske buffer indgår i opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav i koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI) jf. § 310 i lov om finansiel virksomhed, jf. dog stk. 3. Efter forslaget til stk. 2 vil der i koncerner, hvori der indgår et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), og hvor der på konsolideret grundlag gælder både en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer, alene skulle indregnes den højeste af de to buffere i opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, dog med forbehold af bestemmelsen i stk. 3.

Med forslaget til stk. 3 gennemføres dele af artikel 131 og 133 i CRD IV. Bestemmelsen er en undtagelse til bestemmelsen i stk. 2. Efter forslaget til stk. 3 skal G-SIFI-bufferen lægges sammen med den systemiske buffer i opgørelsen af det kombinerede kapitalbufferkrav, hvis den systemiske buffer alene finder anvendelse på danske eksponeringer for at imødegå makroprudentielle risici i Danmark, dvs. for at imødegå begivenheder, der hindrer det finansielle system i at fungere som effektiv formidler af kapital og finansielle tjenesteydelser i en grad, så det i væsentligt omfang påvirker økonomisk vækst og velfærd i Danmark. Der henvises nærmere til forslaget til § 125 a, stk. 6, og § 125 h i forhold til fastsættelsen af en systemisk buffer.

§ 125 f

Med forslaget til § 125 f i lov om finansiel virksomhed gennemføres artikel 136, 137, 139 og dele af 140 i CRD IV.

Efter forslaget til stk. 1 udpeges erhvervs- og vækstministeren som den myndighed, der fastsætter den kontracykliske buffersats for indenlandske krediteksponeringer. Dette kan ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd, jf. § 343 s, i lov om finansiel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren kan anmode Finanstilsynet om at udarbejde bidrag til brug for fastsættelsen af en kontracyklisk buffersats.

For hvert kvartal udarbejdes en buffervejledning som reference, der kan tjene som vejledning ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats. Buffervejledningen skal afspejle kreditcyklussen og risiciene som følge af overdreven udlånsvækst og tage behørigt hensyn til særlige forhold i den danske økonomi. Den baseres på långivning/bruttonationalprodukt-forholdets afvigelse fra den langsigtede tendens, idet der blandt andet tages hensyn til en indikator for udlånsvæksten og navnlig en indikator, der afspejler ændringerne i forholdet mellem långivningen og bruttonationalproduktet (BNP), ligesom der kan tages hensyn til enhver gældende vejledning fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB)B i henhold til artikel 135, stk. 1, litra b, i CRD IV og henstillinger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici fra ESRB om fastsættelsen af en buffersats.

ESRB udarbejder en generel vejledning om principper for beslutningstagning om kontracykliske buffersatser. ESRB udarbejder endvidere en generel vejledning om variable, som angiver en ophobning af systemiske risici. Hertil kommer, at ESRB udarbejder en generel vejledning om variable, herunder kvalitative kriterier, som angiver, at bufferen bør ændres eller bortfalde.

Ved fastsættelse af en buffersats tager erhvervs- og vækstministeren hensyn til buffervejledningen, enhver gældende vejledning fra ESRB i henhold til artikel 135, stk. 1, litra a, c og d, i CRD IV, og enhver henstilling fremsat af ESRB om fastsættelsen af en buffersats samt andre variable som findes relevante med henblik på at håndtere cykliske systemiske risici.

De kontracykliske buffersatser vil som udgangspunkt blive fastsat til at være mellem 0 og 2,5 pct. af den samlede risikoeksponering for krediteksponeringer. Buffersatsen kan sættes højere end 2,5 pct., såfremt det er berettiget på baggrund af ovennævnte hensyn, som erhvervs- og vækstministeren tager hensyn til. Der er således ikke nogen specifik øvre grænse for den kontracykliske buffersats. Kravet fastsættes kvartalsvist og opgøres og udmåles i trin på 0,25 pct. point.

Efter forslaget til stk. 1, træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende den kontracykliske buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Når erhvervs- og vækstministeren for første gang fastsætter en kontracyklisk buffersats på over nul, eller når erhvervs- og vækstministeren forhøjer en kontracyklisk buffersats, vil buffersatsen som udgangspunkt finde anvendelse fra 12 måneder efter tidspunktet for Finanstilsynets offentliggjorte meddelelse herom, jf. nedenfor. På grundlag af ekstraordinære omstændigheder kan der imidlertid fastsættes en kortere frist for anvendelse af buffersatsen. Dette følger af artikel 136, stk. 5 i CRD IV.

Når en kontracyklisk buffersats reduceres, foreslås det endvidere med stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren samtidig træffer beslutning om en vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, uden at dette dog er til hinder for, at erhvervs- og vækstministeren kan forøge satsen i denne periode.

Efter forslaget til stk. 1 skal erhvervs- og vækstministeren offentliggøre en meddelelse på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside om den kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats.

Meddelelsen skal mindst indeholde oplysninger om:

a) den gældende kontracykliske buffersats, b) det relevante långivning/BNP-forhold og dets afvigelse fra den langsigtede tendens, c) buffervejledningen som er beregnet som reference for buffersatsen, og d) en begrundelse for buffersatsen. Såfremt buffersatsen er forhøjet, skal meddelelsen tillige indeholde oplysninger om den dato, fra hvilken virksomhederne skal anvende den forhøjede buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måneder efter datoen for meddelelsen, skal meddelelsen indeholde en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere anvendelsesfrist. Hvis buffersatsen er reduceret, skal meddelelsen desuden indeholde oplysninger om en vejledende periode, hvor buffersatsen ikke forventes at stige, sammen med en begrundelse for denne periode.

Erhvervs- og vækstministeren underetter ESRB om fastsættelsen af den kontracykliske buffersats og de ovenstående oplysninger.

Efter forslaget til stk. 3, 5 og 6, udpeges erhvervs- og vækstministeren endvidere som den myndighed, der beslutter kontracykliske buffersatser for udenlandske krediteksponeringer.

Virksomheder, som udelukkende udøver aktivitet i Danmark, skal alene anvende kontracykliske buffersatser fastsat af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 1. Virksomheder, som udøver grænseoverskridende virksomhed, skal endvidere anvende de kontracykliske buffersatser, der er fastsat lokalt for udenlandske aktiviteter eller fastsat af erhvervs- og vækstministeren efter stk. 3, 5 og 6.

Der er som udgangspunkt fuld gensidighed af buffersatser for krediteksponeringer op til 2,5 pct., jf. forslaget til stk. 2. Det betyder, at en kontracyklisk buffersats mellem 0 og 2,5 pct. fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som udgangspunkt skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter, og fondsmæglerselskaber til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, jf. § 125 a, stk. 4, i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land.

Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) kan facilitere drøftelser imellem EU-landene om koordinering af buffersatsbeslutninger. ESRB kan endvidere give vejledning og konkrete anbefalinger i form af henstillinger i forhold til buffersatsbeslutningerne, således at det sikres, at lande anvender en fornuftig og konsistent tilgang i forhold til beslutninger af relevans for den økonomiske situation.

Erhvervs- og vækstministeren kan efter stk. 3 beslutte at anvende andre landes buffersatser på over 2,5 pct., således at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal anvende disse satser til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende en buffersats på over 2,5 pct., foreslås det, at erhvervs- og vækstministeren desuden træffer beslutning om fra hvilken dato virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor buffersatsen offentliggøres af Finanstilsynet i overensstemmelse med stk. 4, jf. nedenfor. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen efter stk. 3, skal den kortere frist være berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændigheder.

Hvis erhvervs- og vækstministeren har besluttet at anvende en buffersats på over 2,5 pct., skal erhvervs- og vækstministeren i medfør at forslaget til bestemmelsen offentliggøre en meddelelse herom på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. Meddelelsen skal mindst indeholde oplysninger om a) den gældende kontracykliske buffersats, b) det land som buffersatsen finder anvendelse på, c) såfremt buffersatsen forhøjes, den dato, fra hvilken virksomhederne skal anvende den pågældende buffersats til beregning af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer og d) såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måneder efter datoen for den offentliggjorte meddelelse, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere frist for anvendelse.

Har erhvervs- og vækstministeren ikke truffet beslutning om at anvende en buffersats på over 2,5 pct. i et andet land, vil virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet skulle anvende en buffersats på 2,5 pct. til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer i forbindelse med krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land.

Som udgangspunkt vil erhvervs- og vækstministeren beslutte at anvende kontracykliske buffersatser på over 2,5 pct. fra en udpeget myndighed i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Med forslaget til stk. 4 fastlægges, fra hvilket tidspunkt kontracykliske buffersatser i intervallet 0-2,5 pct. for et andet land fastsat i medfør at stk. 2 eller stk. 3 skal finde anvendelse fra. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, foreslås at finde anvendelse fra den dato, der er angivet på hjemmesiden hos den kompetente myndighed for det pågældende land, jf. dog forslaget til stk. 9. En kontracyklisk buffersats på mellem 0 og 2,5 pct. for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, foreslås at skulle finde anvendelse 12 måneder efter den dato, hvor en ændring i buffersatsen er blevet offentliggjort af den kompetente myndighed for det pågældende land i overensstemmelse med det pågældende lands nationale regler, jf. dog forslaget til stk. 9.

Det følger af artikel 136, stk. 7, sidst afsnit, i CRD IV, at de udpegede/kompetente myndigheder for fastsættelse af kontracykliske buffersatser skal underrette ESRB om blandt andet hver kvartalsvise fastsættelse af den kontracykliske buffersats. ESRB offentliggør alle sådanne meddelte buffersatser og oplysninger i forbindelse hermed på sin hjemmeside.

Erhvervs- og vækstministeren kan desuden efter forslaget til stk. 5 fastsætte kontracykliske buffersatser gældende for krediteksponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når der ikke er fastsat og offentliggjort en kontracyklisk buffersats i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte en buffersats efter stk. 5, når det er vurderingen, at der bør fastsættes en buffersats for at beskytte virksomheder, omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risikoen for overdreven udlånsvækst i det pågældende land. Det Systemiske Risikoråd, kan i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed give henstillinger til erhvervs- og vækstministeren vedrørende fastsættelsen af buffersatsen. Erhvervs- og vækstministeren kan ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats tage hensyn til blandt andet henstillinger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om en passende kontracyklisk buffersats for krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land.

I de tilfælde, hvor en kontracyklisk buffersats er fastsat og offentliggjort i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan erhvervs- og vækstministeren efter forslaget til stk. 6, fastsætte en anden buffersats gældende for krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land, når det er vurderingen, at den buffersats, som er fastsat af en udpeget myndighed i det pågældende land, ikke er tilstrækkelig til på passende vis at beskytte virksomheder omfattet af § 125 a, stk. 1, mod risiciene vedrørende overdreven udlånsvækst i det pågældende land. Det Systemiske Risikoråd, kan i henhold til § 343 s i lov om finansiel virksomhed give henstillinger til erhvervs- og vækstministeren vedrørende fastsættelsen af buffersatsen. Erhvervs- og vækstministeren kan ved fastsættelsen af den kontracykliske buffersats tage hensyn til blandt andet henstillinger i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici fra Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) om en passende kontracyklisk buffersats for krediteksponeringer med beliggenhed i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren kan dog ikke fastsætte en lavere buffersats end satsen fastsat og offentliggjort af den udpegede myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre buffersatsen er over 2,5 pct.

Hvis erhvervs- og vækstministeren fastsætter en kontracyklisk buffersats for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, efter stk. 5 eller 6, som forhøjer den gældende kontracykliske buffersats, træffer erhvervs- og vækstministeren efter forslaget til stk. 7 tillige beslutning om, fra hvilken dato pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber skal anvende den pågældende buffersats til beregning af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer. Denne dato kan ikke ligge mere end 12 måneder efter den dato, hvor buffersatsen meddeles i overensstemmelse med stk. 8. Såfremt datoen ligger mindre end 12 måneder efter meddelelsen efter stk. 8, skal den kortere frist være berettiget på grundlag af ekstraordinære omstændigheder. Dette følger af artikel 139, stk. 4, i CRD IV.

I medfør af forslaget til stk. 8 offentliggør erhvervs- og vækstministeren, enhver fastsættelse af en kontracyklisk buffersats i medfør af stk. 5 eller 6, for et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Erhvervs- og vækstministeren skal bl.a. offentliggøre

a) den kontracykliske buffersats og det pågældende land, som den finder anvendelse på,

b) en begrundelse for den pågældende buffersats,

c) den dato, fra hvilken virksomhederne skal anvende den forhøjede buffersats til opgørelse af deres virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer, og

d) såfremt anvendelsesdatoen ligger mindre end 12 måneder efter datoen for meddelelsen efter denne bestemmelse, jf. stk. 7, en henvisning til de ekstraordinære omstændigheder, der berettiger den kortere anvendelsesfrist.

Det foreslås med stk. 9, at den kontracykliske buffersats ophører med at virke eller reduceres straks fra den dag, hvor en reduceret buffersats er blevet offentliggjort. En mindsket kontracyklisk buffersats vil således finde anvendelse fra tidspunktet for offentliggørelsen af den kompetente myndighed.

§ 125 g

Med forslaget til § 125 g i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af § 131 i CRD IV.

Det foreslås med stk. 1, at G-SIFI-buffersatsen skal afhænge af den underkategori, som det globalt systemisk vigtige finansielle institut (G-SIFI) er placeret i. G-SIFI-buffersatsen tager således hensyn til kriterierne for identifikationen af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Der henvises nærmere til forslaget til § 310 i lov om finansiel virksomhed.

Med forslaget til stk. 2 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte G-SIFI-buffersatsen for de enkelte underkategorier af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Det følger af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, at der skal være mindst fem underkategorier af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI). Underkategorierne af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) foreslås at kunne fastsættes i medfør af forslaget til § 310, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed.

Af artikel 131, stk. 9, i CRD IV, fremgår det endvidere, at for den laveste underkategori af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) fastsættes der en G-SIFI-buffersats på 1 pct. og den buffersats, der er fastsat for hver underkategori skal stige i trin på 0,5 pct. til og med den fjerde underkategori. For den højeste underkategori af globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI) skal buffersatsen være på 3,5 pct. Erhvervs- og vækstministeren vil fastsætte G-SIFI-buffersatserne i overensstemmelse hermed.

§ 125 h

Med forslaget til § 125 h i lov om finansiel virksomhed gennemføres dele af artikel 133 i CRD IV.

Efter forslaget til stk. 1 udpeges erhvervs- og vækstministeren som den myndighed, der fastsætter en systemisk buffersats til brug for opgørelse af en systemisk buffer. Efter forslaget til stk. 1, fastsætter erhvervs- og vækstministeren desuden hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke virksomheder der skal være omfattet af buffersatsen, og fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.

Ved fastsættelse af en systemisk buffersats m.v. tager erhvervs- og vækstministeren hensyn til at forebygge og begrænse langsigtede ikke-cykliske systemiske eller makroprudentielle risici, der ikke er omfattet af CRR.

Af artikel 133, stk. 10, i CRD IV, fremgår det endvidere, at når den udpegede/kompetente myndighed fastsætter en systemisk buffer må bufferen ikke få uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds funktion.

Fastsættelsen af buffersatsen, hvilke eksponeringer buffersatsen skal finde anvendelse på, hvilke virksomheder, der skal være omfattet af buffersatsen og fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen kan ske på baggrund af en henstilling fra Det Systemiske Risikoråd jf. § 343 s i lov om finansiel virksomhed. Erhvervs- og vækstministeren kan anmode Finanstilsynet om at udarbejde bidrag til brug for fastsættelsen af en systemisk buffersats samt identificeringen af hvilke grupper af virksomheder og eksponeringer, buffersatsen skal finde anvendelse for samt om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen.

Det følger af artikel 133, stk. 3 og stk. 9 i CRD IV, at en systemisk buffersats ikke kan være mindre end 1 pct. og skal fastsættes i gradvise eller accelererede tilpasningstrin på 0,5 procentpoint.

Af artikel 133, stk. 11-16 og stk. 18, i CRD IV, fremgår det, at den udpegede/kompetente myndighed skal følge en særlig procedure i forbindelse med fastsættelsen af en systemisk buffersats. Proceduren afhænger af hvilke eksponeringer den systemiske buffersats skal finde anvendelse på og hvor høj en buffersats, man ønsker at sætte.

En systemisk buffersats kan finde anvendelse på eksponeringer, der befinder sig i Danmark, og den kan også finde anvendelse på eksponeringer i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. En systemisk buffer kan desuden finde anvendelse på eksponeringer, der befinder sig i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at dette er i overensstemmelse med direktivets procedurer. Direktivets procedurer er beskrevet nedenfor.

Fastsættelse af en systemisk buffersats på op til 3 pct. for alle eksponeringer:

Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen) af en systemisk buffersats på op til 3 pct. underretter den udpegede/kompetente myndighed - i Danmark erhvervs- og vækstministeren, jf. forslaget til § 125 h, stk. 1 - Kommissionen, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente myndigheder i de relevante lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt hvis buffersatsen skal anvendes på eksponeringer, der befinder sig i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, tillige de kompetente myndigheder i disse lande. Underretningen skal i henhold til artikel 133, stk. 11, i CRD IV, ske senest en måned inden offentliggørelse af buffersatsen på den i direktivet foreskrevne måde, jf. nærmere nedenfor.

Underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed skal gøre nærmere rede for

i) den systemiske eller makroprudentielle risiko i medlemsstaten,

ii) grundene til, at størrelsen af de systemiske eller markroprudentielle risici udgør en trussel mod det finansielle systems stabilitet på nationalt plan og begrunder den systemiske buffersats,

iii) begrundelsen for, at den systemiske buffer anses for sandsynligvis at være effektiv til at begrænse risikoen og står i rimeligt forhold hertil,

iv) en vurdering af den systemiske buffers sandsynlige positive eller negative indvirkning på det indre marked på grundlag af de oplysninger, som medlemsstaten har til rådighed,

v) begrundelsen for, at ingen af de eksisterende foranstaltninger i direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber eller i CRR, bortset fra artikel 458 og 459 i forordningen, hver for sig eller i en kombination vil være tilstrækkelige til at imødegå den identificerede makroprudentielle eller systemiske risiko under hensyntagen til disse foranstaltningers relative effektivitet, og

vi) den systemiske buffersats, som medlemsstaten ønsker at stille krav om.

Efter underretningen kan den udpegede/kompetente myndighed anvende buffersatsen på alle eksponeringer. Hvis den udpegede/kompetente myndighed beslutter at fastsætte en buffersats på op til 3 pct., der skal gælde for eksponeringer i andre lande inden for Den Europæiske Union, skal buffersatsen være ens for alle eksponeringer inden for Unionen.

Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 3 pct. for alle eksponeringer:

Inden fastsættelsen (eller genfastsættelsen) af en systemisk buffersats på over 3 pct. underretter den udpegede/kompetente myndighed Kommissionen, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og de kompetente myndigheder i de relevante lande inden for Den Europæiske Union eller i lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, samt hvis buffersatsen skal anvendes på eksponeringer, der befinder sig i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, tillige de kompetente myndigheder i disse lande.

Underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed skal gøre nærmere rede for de forhold, der er nævnt under i)-vi) under proceduren for fastsættelse af systemiske buffersatser op til 3 pct., jf. ovenfor.

ESRB forelægger inden for en måned efter underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed en udtalelse for Kommissionen om, hvorvidt den systemiske buffer anses for at være passende. EBA kan også afgive udtalelse til Kommissionen om bufferen i henhold til artikel 34, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.

Senest to måneder efter underretningen og under hensyntagen til vurderingen fra ESRB og i givet fald EBA, og hvis Kommissionen er overbevist om, at den systemiske buffer ikke får uforholdsmæssige negative virkninger for det finansielle system eller dele heraf i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område eller i Unionen som helhed ved at udgøre eller skabe en hindring for det indre markeds korrekte funktion, vedtager den en gennemførelsesretsakt, som bemyndiger den udpegede/kompetente myndighed til at fastsætte den foreslåede systemiske buffersats.

Fastsættelse af en systemisk buffersats på mellem 3 og 5 pct. for nationale eksponeringer og for eksponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område:

Den udpegede/kompetente myndighed kan fastsætte (eller genfastsætte) en systemisk buffersats på mellem 3 og 5 pct., der skal finde anvendelse på nationale eksponeringer og på eksponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område efter nedenstående særlige procedure.

Inden fastsættelsen af en sådan buffersats skal den udpegede/kompetente myndighed underrette Kommissionen herom og afvente Kommissionens udtalelse. Hvis Kommissionens udtalelse er negativ, skal den udpegede/kompetente myndighed følge udtalelsen eller overfor Kommissionen redegøre for årsagerne til, at den udpegede/kompetente myndighed ikke følger udtalelsen.

Såfremt en virksomhed, omfattet af en sådan buffersats, er et datterselskab, hvis moderselskab er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, underretter den udpegede/kompetente myndighed de kompetente myndigheder i det pågældende land samt Kommissionen og ESRB. Kommissionen og Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) udsteder inden for en måned efter underretningen fra den udpegede/kompetente myndighed en henstilling om de foranstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med nærværende procedure. Hvis de kompetente myndigheder i det pågældende land inden for Den Europæiske Union eller i et land som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, ikke er enige heri, eller i tilfælde af negativ henstilling fra både Kommissionen og ESRB, kan den udpegede/kompetente myndighed indbringe sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og anmode om EBAs bistand i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF.

Den udpegede/kompetente myndighed kan i givet fald ikke fastsætte den ønskede buffersats for disse eksponeringer før EBA har truffet en afgørelse.

Fastsættelse af en systemisk buffersats på over 5 pct. for nationale eksponeringer og for eksponeringer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område:

Dette følger samme procedure som ved fastsættelse af en systemisk buffersats på over 3 pct. for alle eksponeringer, jf. ovenfor.

Efter forslaget til stk. 1 skal erhvervs- og vækstministeren, offentliggøre en meddelelse på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside om fastsættelsen af en systemisk buffersats og dermed af den systemiske buffer.

Erhvervs- og vækstministeren vil meddele mindst følgende i forbindelse med offentliggørelsen om fastsættelsen af en systemisk buffersats:

a) den systemiske buffersats

b) de virksomheder, den systemiske buffer og buffersats finder anvendelse på

c) en begrundelse for den systemiske buffer

d) fra hvilken dato virksomhederne skal anvende den systemiske buffersats til opgørelse af deres systemiske buffer, og

e) navnene på de lande, hvor eksponeringer, der findes i disse lande, anerkendes i den systemiske buffer.

Hvis de oplysninger, der er omhandlet af litra c), vil kunne udgøre en trussel mod det finansielle systems stabilitet, medtages disse oplysningerne ikke i offentliggørelsen. Det er erhvervs- og vækstministeren, der foretager en vurdering af hvorvidt oplysningerne efter litra c) skal medtages i meddelelsen, der offentliggøres.

For at sikre et konsistent makroprudentielt tilsyn i hele Den Europæiske Union er det hensigtsmæssigt, at Det Europæiske Råd for Systemiske Risici (ESRB) udarbejder principper afpasset efter Unionens økonomi og er ansvarligt for kontrollen med dens anvendelse. Det fremgår således af CRD IV, at direktivet ikke bør være til hinder for, at ESRB træffer de foranstaltninger, det finder nødvendigt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici.

En medlemsstat, der fastsætter en systemisk buffersats i henhold til artikel 133, i CRD IV, kan derfor også anmode ESRB om at rette en henstilling i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk råd for systemiske risici, til en eller flere medlemsstater, om at anerkende den systemiske buffersats. En sådan henstilling fra ESRB vil være underlagt »overhold eller forklar«-reglen i artikel 3, stk. 2, og artikel 17 i nævnte forordning.

Efter forslaget til stk. 2, kan erhvervs- og vækstministeren således beslutte, at en systemisk buffersats fastsat i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal anvendes af pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, hvis fondsmæglerselskabet I har tilladelse til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6, til opgørelse af deres systemiske buffer i forbindelse med eksponeringer i det pågældende land. Erhvervs- og vækstministeren tager i sin beslutning om at anerkende den pågældende buffersats hensyn til de oplysninger, der er fremlagt af det land, der har fastsat buffersatsen, jf. de under stk. 1 beskrevne procedurer for fastsættelse af buffersatser.

Erhvervs- og vækstministeren kan kun anerkende samme buffersats, som fastsat i det pågældende land (A). Erhvervs- og vækstministeren kan således ikke beslutte at anerkende, at en anden systemisk buffersats, som gælder for et andet land (B) inden for Den Europæiske Union for eksponeringer i det pågældende land (A), også skal finde anvendelse for virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet med henblik på de eksponeringer, der befinder sig i land (A).

Erhvervs- og vækstministeren underretter Kommissionen, ESRB, EBA og det land, der fastsætter den systemiske buffersats, såfremt erhvervs- og vækstministeren beslutter, at et andet lands buffersats finder anvendelse for virksomheder med tilladelse fra Finanstilsynet for eksponeringer i det pågældende land.

Har erhvervs- og vækstministeren besluttet at anvende et andet lands buffersats for eksponeringer i det pågældende land, træffer erhvervs- og vækstministeren desuden beslutning om fra hvilken dato virksomhederne skal anvende buffersatsen til opgørelse af deres systemiske buffer.

Efter forslaget til stk. 2 offentliggør erhvervs- og vækstministeren, en meddelelse om anvendelse af et andet lands buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside.

Med forslaget til stk. 3 foreslås, at hvis erhvervs- og vækstministeren har fastsat en systemisk buffersats, der finder anvendelse på alle eksponeringer efter stk. 1, og desuden har besluttet at anvende et andet lands buffersats for eksponeringer i det pågældende land efter stk. 2, træffer erhvervs- og vækstministeren beslutning om hvilken af de nævnte buffersatser, der skal finde anvendelse for virksomhederne på eksponeringer i det pågældende land. Hermed sikres, at der ikke stilles to buffersatskrav til eksponeringer i det pågældende land.

Det følger af artikel 133, stk. 11-16 og stk. 18, i CRD IV, at den udpegede/kompetente myndighed skal følge de samme særlige procedurer ved genfastsættelse af en systemisk buffersats, som gælder i forbindelse med fastsættelsen af en systemisk buffersats. Procedurerne er beskrevet nærmere i bemærkningerne til stk. 1.

Erhvervs- og vækstministeren offentliggør en meddelelse om genfastsættelse af en systemisk buffersats på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. Der henvises nærmere til bemærkningerne til stk. 1 i forhold til hvilke oplysninger, der vil skulle offentliggøres.

Til nr. 66 (§ 126 a i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget er en delvis videreførelse af § 125 i den gældende lov om finansiel virksomhed for investeringsforvaltningsselskaber. § 125 har tidligere gennemført UCITS-direktivets krav til investeringsforvaltningsselskabers kapital, hvor de danske krav dog var lidt højere end kravene i UCITS-direktivet, men svarende til kravene for fondsmæglerselskaber. Forslaget medfører mere direktivnære krav til kapitalen. Den gældende § 125 finder anvendelse for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. Fremover vil kapitalkravene for visse fondsmæglerselskaber være reguleret i CRR. Det foreslås derfor at regulere kapitalkravene for fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber i hver sin bestemmelse. Der henvises i øvrigt til den foreslåede nyaffatning af § 125, som omhandler kapitalkravene for fondsmæglerselskaber.

Det foreslåede § 126 a, stk. 1, er en videreførelse af det gældende § 125, stk. 1, for investeringsforvaltningsselskaber, hvorefter investeringsforvaltningsselskaber skal have et tilstrækkeligt kapitalgrundlag af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække selskabets risici. Ved vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ledelsen ikke alene se på risici, som virksomheden er eksponeret for, men også på risici, som virksomheden vil kunne blive eksponeret for samt på mulighederne for at fremskaffe kapital. Forpligtelsen påhviler virksomhedens samlede ledelse – dvs. både direktion og bestyrelse. Den vurdering, som direktion og bestyrelse foretager, skal udmønte sig i et individuelt solvensbehov. Finanstilsynet vil med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af investeringsforvaltningsselskabers individuelle solvensbehov.

Investeringsforvaltningsselskaber skal som tidligere opgøre det individuelle solvensbehov under hensyntagen til selskabets risici. Dette indebærer, at ledelsen skal identificere og afsætte kapital til at afdække de risici, der følger af deres forretningsmodeller, herunder markedsrisici, indtjeningsrisici samt operationelle risici. Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at solvensbehovet for investeringsforvaltningsselskaber opgøres som det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Investeringsforvaltningsselskaber er således fortsat forpligtet til at identificere og kapitalafdække virksomhedens risici, og selskabets ledelse skal fortsat tage stilling til, om virksomheden uanset lovens øvrige kapitalkrav er tilstrækkeligt kapitaliseret.

Ved vurderingen af hvad investeringsforvaltningsselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag skal være, skal direktionen og bestyrelsen alene tage hensyn til selskabets individuelle risikoprofil og de samfundsmæssige forhold, som virksomheden driver sine forretninger under. En virksomhed kan ikke undlade at afdække risici med kapital, fordi andre selskaber har tilsvarende risici.

Krav til kapitalgrundlagets størrelse er et af fundamenterne i lov om finansiel virksomhed. Det samme gælder kravet om, at en finansiel virksomhed skal have interne procedurer for risikostyring. Interne procedurer for risikostyring indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og entydig ansvarsfordeling. Dertil kommer effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. Disse forhold indgår også i den generelle bestemmelse i § 71 i lov om finansiel virksomhed om de forretningsgange, som den enkelte virksomhed som minimum skal have.

I bestyrelsen og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal også indgå de øvrige risici, der indgår som elementer i kapitalgrundlagskravet for investeringsforvaltningsselskaber.

De forskellige forretningsmæssige risici, som virksomheden er følsom overfor, skal indgå i overvejelserne. Det kan være vækst, markedsrisici, operationelle risici. Herudover kan der være andre krav, som kan have indvirkning på bestyrelsens og direktionens vurdering af det tilstrækkelige kapitalgrundlag. Ejer investeringsforvaltningsselskaber fast ejendom eller kapitalandele i ejendomsselskaber, skal dette også indgå i vurderingen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag.

Hvorvidt andre krav skal være afgørende for bestyrelsens og direktionens vurdering af størrelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, vil bero på en konkret vurdering.

Som anført ovenfor skal overvejelserne omkring det tilstrækkelige kapitalgrundlag være fremadrettede. Det betyder, at ændringer i virksomhedens strategi, forretningsplaner, samfundsmæssige forhold og andre forhold, der kan påvirke de forudsætninger og metoder, der hidtil er indgået i overvejelserne, skal give anledning til nye overvejelser om det tilstrækkelige kapitalgrundlag og dermed også solvensbehovet. Der skal foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større ændringer i forrentningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis virksomheden bevæger sig ind på nye geografiske områder, hvis virksomheden udvider eller indskrænker de typer af tjenesteydelser, som virksomheden udøver virksomhed med, f.eks. i form af en tilladelse som forvalter af alternative investeringsfonde, eller på anden måde ændrer sine risici.

Det tilstrækkelige kapitalgrundlag skal ikke alene ses på baggrund af de risici, som virksomheden er følsom overfor. Der skal tillige indgå en vurdering af den kapital, som virksomheden har til rådighed, uanset om det er egenkapital eller lånt kapital. Ved lånt kapital skal der ved vurderingen ligeledes indgå overvejelser om løbetiden herpå.

Det foreslåede stk. 2, nr. 1 og 2, svarer til de gældende § 125, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed hvori artikel 6, stk. 4, og artikel 7, stk. 1, litra a, i UCITS-direktivet, er implementeret, men foreskriver et mindre krav til startkapitalen (minimumskapitalkravet) for investeringsforvaltningsselskaber.

Det fremgår af det foreslåede § 126 a, stk. 2, nr. 1, at kapitalgrundlaget mindst skal svare til værdien af 730.000 euro for de investeringsforvaltningsselskaber, der ønsker at blive medlem af et reguleret marked, eller som ønsker at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 3, nævnte instrumenter, herunder at blive tilsluttet en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, jf. dog stk. 3. Efter de gældende regler er kravet på 1 mio. euro. Af § 126 a, stk. 2, nr. 2, fremgår det, at for andre investeringsforvaltningsselskaber mindst skal svare til værdien af 125.000 euro, hvor kravet efter de gældende bestemmelser er 0,3 mio. euro. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 12, vedrørende § 10, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed. Heraf fremgår det blandt andet, at ændringerne skal ses på baggrund af kravene til startkapitalen for forvaltere af alternative investeringsfonde.

Det foreslåede § 126 a, stk. 3, svarer til den gældende § 125, stk. 3, der tidligere har implementeret artikel 7, stk. 1, litra a, punkt i, i UCITS-direktivet. Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at investeringsforvaltningsselskaber, udover det minimumskapitalkrav, der følger af det foreslåede § 126 a, stk. 2, nr. 1 og 2, skal medregne et tillæg på 0,02 pct. af den kapital, der indgår i selskabets porteføljer, og som overstiger 250 mio. euro. Det fremgår af det foreslåede § 126 a, stk. 6, hvad der skal medregnes ved opgørelse af porteføljen.

Tillægget skal beregnes på baggrund af et beløb svarende til den portefølje, som selskabet i henhold til den reviderede årsrapport administrerer. Den løbende tilpasning skal foretages senest den 1. juni i det efterfølgende år. Årsrapporten skal være godkendt af generalforsamlingen senest 4 måneder efter regnskabsperiodens afslutning, og investeringsforvaltningsselskaberne har således en frist på 5 måneder til eventuelt at fremskaffe et beløb svarende til tillægget i selskabets kapitalgrundlag.

Det fremgår af det foreslåede § 126 a, stk. 3, 2. pkt., at minimumskapitalkravet og tillægget maksimalt skal udgøre 10 mio. euro. Dette er en justering i forhold til den gældende bestemmelse i § 125, stk. 3, 2. pkt. Ifølge artikel 7, stk. 1, litra a, nr. i, i UCITS-direktivet, er det en forudsætning for, at de kompetente myndigheder kan give et administrationsselskab tilladelse, at selskabet blandt andet opfylder betingelserne i den nævnte artikel. Herefter skal administrationsselskabet have en startkapital på mindst 125.000 euro. Hvis værdien af den formue (portefølje), som administrationsselskabet administrerer, overstiger 250 mio. euro, er administrationsselskabet forpligtet til at have en yderligere egenkapital, der er på 0,02 pct. af den del af den administrerede formue, som overstiger 250 mio. euro. Den foreskrevne startkapital og det yderligere beløb må efter direktivet ikke overstige 10 mio. euro.

Kravet er hidtil blevet gennemført i den gældende § 125, stk. 3, 2. pkt., således, at tillægget maksimalt kan udgøre 10 mio. euro, mens kravet efter direktivet er, at startkapitalen og tillægget højst skal udgøre 10 mio. euro. Der er således med den foreslåede ændring tale om en mindre lempelse i forhold til den gældende lov. Justeringen medfører en mere direktivnær implementering af UCITS-direktivet.

Det foreslåede § 126 a, stk. 4, er en delvis videreførelse af den gældende § 125, stk. 4, som gennemførte artikel 7, stk. 1, sidste afsnit, i UCITS-direktivet. Såfremt selskabet ønsker at benytte en garanti for at opfylde kapitalkravet i det foreslåede § 126 a, stk. 3, kan selskabet i medfør af forslaget anmode Finanstilsynet om tilladelse til, at op til 50 pct. af tillægget til minimumskapitalen, som beregnet i henhold til § 126 a, stk. 3, kan bestå af en garanti af tilsvarende størrelse, fra et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Det er i forhold til den gældende bestemmelse i § 125, stk. 4, præciseret, at kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med, men hvis tilsynsregler svarer til reglerne i fællesskabslovgivningen. Præciseringen sker af hensyn til at sikre en direktivnær implementering af artikel 7, stk. 1, i UCITS-direktivet, hvor det fremgår, at kreditinstituttet eller forsikringsselskabet skal have sit vedtægtsmæssige hjemsted i et land inden for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, eller i et land, som Unionen ikke har indgået aftale med, men hvis tilsynsregler svarer til reglerne i fællesskabslovgivningen.

Hidtil har bestemmelsen ikke været anvendt, men vil kunne anvendes, hvis et investeringsforvaltningsselskab anmoder Finanstilsynet om tilladelse, og betingelserne oplistet i bestemmelsen er opfyldt.

Det foreslåede § 126 a, stk. 5, er en delvis videreførelse af den gældende § 125, stk. 5, der gennemførte artikel 7, stk. 1, litra a, nr. iii, i UCITS-direktivet for investeringsforvaltningsselskaber. Efter den gældende § 125, stk. 5, skal investeringsforvaltningsselskaber uanset kravene i § 125, stk. 2 og 3, have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger. Finanstilsynet kan tilpasse kravet hertil i både opad- og nedadgående retning, hvis selskabets faste omkostninger f.eks. til husleje, lønudgifter eller andre driftsomkostninger forøges eller formindskes i forhold til det forrige år.

Ved investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger forstås efter de gældende regler »posterne udgifter til personale og administration«, »af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver« og »andre driftsudgifter« fra resultatopgørelsen i bilag 3 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., som er en del af de faste omkostninger. Finanstilsynet vil med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 5, fastsætte nærmere regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger.

Det fremgår af den foreslåede § 126 a, stk. 5, 2. pkt., at Finanstilsynet kan tilpasse kravet om, at et investeringsselskab skal have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger, hvis der siden det foregående år er sket ændringer i selskabets virksomhed, som Finanstilsynet anser for væsentlige. Dette er justering af i forhold til den gældende § 125, stk. 5, 2. pkt., således at bestemmelsen afspejler ordlyden i artikel 97 i CRR. Sådanne væsentlige ændringer kan f.eks. være, at selskabet i væsentlig grad har udvidet eller ændret sit virksomhedsområde i forhold til det foregående år. Bestemmelsen har ikke været anvendt hidtidigt.

Det fremgår af artikel 97, stk. 4, i CRR, at EBA i samarbejde med ESMA vil fastsætte bindende tekniske standarder for opgørelsen af de faste omkostninger. Såfremt disse standarder ikke er bindende for investeringsforvaltningsselskaber, vil Finanstilsynet med hjemmel i § 143, stk. 1, nr. 5, fastsætte nærmere regler for opgørelse af investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger svarende til de bindende tekniske standarder udstedt af EBA i samarbejde med ESMA. Artikel 97 i CRR finder anvendelse for investeringsforvaltningsselskaber via henvisning i UCITS-direktivet. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 6, for nærmere uddybning.

Det foreslåede § 126 a, stk. 6, er en delvis videreførelse af § 141 i den gældende lov om finansiel virksomhed, som har gennemført artikel 7, stk. 1, litra a, punkt ii, i UCITS-direktivet. Bestemmelsen fastsætter, hvad der skal medregnes, når investeringsforvaltningsselskaber skal opgøre selskabets portefølje, med henblik på at beregne det tillæg, der skal medregnes til minimumskapitalkravet, på 0,02 pct. af den del af porteføljen, der overstiger 250 mio. euro.

Det foreslåede § 126 a, stk. 6, fastslår som noget nyt, at et investeringsforvaltningsselskab til brug for beregning af sin kapitaldækning ud over formuen i UCITS også skal medregne formuen i de alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet tillige måtte forvalte. Dette gælder, når selskabet både har en tilladelse som investeringsforvaltningsselskab efter § 10 i lov om finansiel virksomhed og en tilladelse som forvalter efter § 11, stk. 3, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde, jf. § 10 a i lov om finansiel virksomhed (dobbelttilladelse). § 10 a i lov om finansiel virksomhed blev indført med forslaget til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde.

Den gældende § 141 i lov om finansiel virksomhed blev gennemført inden for rammerne af EU-direktiver på det finansielle område, jf. UCITS-direktivets artikel 7, stk. 1, litra a, punkt ii, og FAIF-direktivets artikel 9, der henviser til UCITS-direktivet.

Forslaget til stk. 6 fastsætter de porteføljer, der skal medregnes, når et investeringsforvaltningsselskab skal opgøre sin portefølje med henblik på at beregne det i stk. 3 nævnte tillæg på 0,02 pct., som skal medregnes til minimumskapitalkravet.

Til porteføljen medregnes formuen i danske og udenlandske UCITS, som investeringsforvaltningsselskabet er godkendt til at administrere. Danske UCITS omfatter investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde. Endvidere medregnes formuen i de alternative investeringsfonde, som investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at forvalte i henhold til lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Alternative investeringsfonde er defineret som kollektive investeringsenheder eller investeringsafdelinger deraf, som rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere den i overensstemmelse med en defineret investeringspolitik til fordel for disse investorer, og som ikke skal have tilladelse i medfør af UCITS-direktivet, jf. § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde. Til porteføljen medregnes således formuen i kollektive investeringsenheder, uanset om disse er UCITS eller alternative investeringsfonde.

Et investeringsforvaltningsselskab skal medregne formuen i de UCITS, som selskabet er godkendt til at administrere ved opgørelsen af sit kapitalgrundlag. Hvis der er tale om et investeringsforvaltningsselskab med dobbelttilladelse, omfatter bestemmelsens ordlyd også alternative investeringsfonde, herunder kapitalforeninger, jf. kapitel 23 i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Har investeringsforvaltningsselskabet dobbelttilladelse omfatter investeringsforvaltningsselskabets portefølje også specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og fåmandsforeninger, selvom disse foreninger endnu ikke har ændret status til kapitalforeninger. Det skyldes, at de nævnte typer foreninger efter definitionen i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere alternative investeringsfonde er alternative investeringsfonde.

Det følger af § 126 a, stk. 6, 2. pkt., at porteføljer som investeringsforvaltningsselskabet har fået tildelt at forvalte efter reglerne om delegation, ikke skal medregnes til selskabets portefølje. Dette er en videreførsel af den gældende § 141, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

I § 126 a, stk. 7, foreslås det, at Finanstilsynet bemyndiges til at kunne fastsætte krav om et højere kapitalgrundlag end de krav, der fremgår af § 126, a, stk. 1-3 og 5. Bestemmelsen i stk. 7, svarer til den gældende § 125, stk. 8, med de tilpasninger, som er nødvendiggjort af forslaget om, at investeringsforvaltningsselskaber fremover ikke skal opfylde kravet om, at kapitalgrundlaget skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster. Finanstilsynets krav om et højere kapitalgrundlag end de krav, der fremgår af § 126 a, stk. 1-3 og 5, benævnes solvenskrav og er udtryk for Finanstilsynets vurdering af selskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag.

Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes, hvis Finanstilsynet finder, at det af bestyrelsen og direktionen opgjorte individuelle solvensbehov efter § 126 a, stk. 1, ikke er tilstrækkeligt, og vil sædvanligvis ske i forbindelse med en undersøgelse af selskabet. Finanstilsynet kan herefter påbyde det pågældende selskab et krav om et højere kapitalgrundlag. De forhold, som Finanstilsynet vil lægge vægt på ved opgørelsen af det tilstrækkelige kapitalgrundlag, vil være de samme forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderingen heraf. I Finanstilsynets vurdering vil der også kunne indgå en vurdering af ledelsen, herunder dens kvalitet og risikovillighed. Endvidere vil Finanstilsynet kunne foretage en sammenligning af de enkelte selskaber, hvilket også kan danne grundlag for tilsynets afgørelse.

Hidtil har bestemmelsen ikke været anvendt i forhold til investeringsforvaltningsselskaber, men forslaget vil kunne anvendes, hvis Finanstilsynet skønner, at et investeringsforvaltningsselskabs individuelle solvensbehov ikke er tilstrækkelig til at dække dets risici.

I § 126 a, stk. 8, foreslås det at videreføre den gældende bestemmelse i § 125, stk. 9, hvorefter Finanstilsynet kan pålægge investeringsforvaltningsselskabet at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelse af kapitalgrundlaget. En sådan nedskrivning skal indgå i de indberetninger, der foretages til Finanstilsynet. Finanstilsynet kan anvende bestemmelsen til at anlægge en mere forsigtig vurdering af aktivers m.v. værdi, end de regler der gælder i henhold til regnskabsreglerne. Hidtil har bestemmelsen ikke været anvendt i forhold til investeringsforvaltningsselskaber.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 126 a, stk. 9, som viderefører de hidtidige regler i § 128 om opgørelsen af kapitalgrundlaget for investeringsforvaltningsselskaber med de ændringer, som følger af CRD IV og CRR. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til § 5, stk. 6.

Til nr. 67 (§ 127 i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 127 i lov om finansiel virksomhed beskriver, hvad der i loven forstås ved kapitalkravet. Formålet med bestemmelsen har været at gøre det nemmere at henvise til kapitalkravet i andre bestemmelser.

Bestemmelsen ophæves for alle andre virksomheder end forsikringsselskaber, herunder tværgående pensionskasser, da kapitalkravet for finansielle virksomheder, som er omfattet af CRR, fremover vil fremgå af CRR del III. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring med ændringen af § 127 i lov om finansiel virksomhed for virksomheder, der ikke omfattes af CRR del III.

Det vil for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser stadig udtrykkeligt gælde, at kapitalkravet i henhold til § 127 er det største af solvenskravet i § 126, stk. 2, nr. 1-5, og minimumskapitalkravet i § 126, stk. 2, nr. 6-10, og stk. 5-7.

Der sker ingen ændringer i Finanstilsynets hidtidige praksis, hvorefter forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser skal holde kapital, der mindst svarer til det højeste af følgende tre beløbsstørrelser: Minimumskapitalkravet, solvenskravet og det individuelle solvensbehov opgjort i henhold til § 126, stk. 8.

Til nr. 68 (§ 128 i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed angiver, at basiskapitalen udgør kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag. I medfør af § 128, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed kan Finanstilsynet fastsætte regler for opgørelsen af basiskapitalen.

Anvendelsesområdet for § 128 omfatter i dag finansielle virksomheder, som defineret i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, investeringsforvaltningsselskaber og forsikringsselskaber. Hjemmelsbestemmelsen er i dag udmøntet i bekendtgørelse nr. 915 af 12/09/2012 om opgørelse af basiskapital (herefter »basiskapitalbekendtgørelsen«), som omfatter finansielle virksomheder, som defineret i lov om finansiel virksomhed, samt øvrige opregnede virksomheder, eksempelvis finansielle holdingvirksomheder, jf. § 1 i basiskapitalbekendtgørelsen.

Basiskapitalbekendtgørelsen omhandler bl.a. regler for opgørelse af basiskapital, herunder opgørelse af, og krav til, egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for at denne kan medregnes i basiskapitalen.

Nyaffattelsen af § 128 i lov om finansiel virksomhed sker som følge af, at reglerne om opgørelse af kapitalgrundlaget fremadrettet reguleres i CRR for penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I samt fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4. Da CRR er en forordning, har den umiddelbar virkning, og er direkte gældende i Danmark. Dette betyder, i modsætning til et direktiv, at der er forbud mod implementering af dens indhold.

Af forslaget til § 128, stk. 1, fremgår det, at for forsikringsselskaber, og forsikringsholdingvirksomheder består basiskapitalen af kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag. Hermed videreføres gældende ret i forhold til disse virksomheder.

Med nyaffattelsen af § 128, stk. 2, fremgår det, at Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af basiskapitalen, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. For forsikringsselskaber, er dette en videreførelse af den gældende bemyndigelse i § 128, stk. 2, og der tilsigtes ikke ændringer i denne bemyndigelse. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for opgørelsen af basiskapitalen for forsikringsholdingvirksomheder er ny. Den er foranlediget af, at forsikringsholdingvirksomhed er indført som nyt begreb med lov nr. 1613 af 26. december 2013 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel stabilitet og lov om tinglysning.

Af forslaget til § 128, stk. 3 fremgår, at Finanstilsynet fastsætter regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Med henblik på, at der ikke anvendes forskellige begreber for fondsmæglerselskaber foreslås det, at alle kapitalbegreberne fra CRR anvendes for alle fondsmæglerselskaber – dvs. uanset om disse er omfattet af CRR. Derfor foreslås det i § 5, stk. 6, nr. 6, at kapitalgrundlag skal forstås i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 118, i CRR for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og alle fondsmæglerselskaber. Dermed finder definitionen af kapitalgrundlag også anvendelse for de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR. Følgelig er fondsmæglerselskaber ikke omfattet af det foreslåede § 128, stk. 1. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det foreslåede § 5, stk. 6, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed.

De fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af CRR, for så vidt angår opgørelse af kapitalgrundlaget, er fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder. Med henblik på fastsættelse af regler for opgørelse af kapitalgrundlaget for disse fondsmæglerselskaber foreslås det i § 128, stk. 3, at Finanstilsynet får hjemmel til at fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital for fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, og som ikke opbevarer kundemidler eller værdipapirer for kunder.

Herudover omfatter den foreslåede bemyndigelse i § 128, stk. 3, den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1,2, 4 og 5. Den foreslåede bemyndigelse i § 128, stk. 3, vil i forhold til den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af kravene i § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, blive anvendt til at sætte kravene til kapitalgrundlag og tilhørende overgangsbestemmelser i anden del af CRR i kraft i medfør af, at krav til kapitalgrundlagets størrelse i CRR sættes i kraft for disse virksomheder og koncerner, jf. den i lovforslaget forslåede nyaffatning af § 170 i lov om finansiel virksomhed.

Finanstilsynet vil således i medfør af § 128 kunne fastsætte regler for opgørelse af kapitalgrundlaget for finansielle holdingvirksomheder samt koncerner, som ikke er reguleret i medfør af artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR-forordningen. Disse regler bør i udgangspunktet svare til de regler, som gælder for modervirksomheder, som indgår i koncerner, der er omfattet af CRR for så vidt angår opgørelse af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet vil derfor i videst muligt omfang fastsætte disse regler for modervirksomhederne ved henvisninger til bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlag i CRR.

Af forslaget til § 128, stk. 4, fremgår, at for penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, kan Finanstilsynet fastsætte regler for opgørelsen af kapitalgrundlaget, herunder egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital under iagttagelse af mulighederne herfor i artikel 49 i CRR. Med bemyndigelsen i § 128, stk. 4, vil der kunne udstedes regler for finansielle koncerner, som er reguleret i CRR, i det omfang sådanne regler fastsættes under iagttagelse af mulighederne herfor i CRR. Bemyndigelsen finder således kun anvendelse for penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, og som fremover reguleres i CRR, under iagttagelse af mulighederne herfor i CRR.

§ 128, stk. 4, er bl.a. indsat som følge af, at artikel 49, stk. 1, i CRR indeholder en valgmulighed for medlemsstater om at kunne tillade penge- og realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I eller fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, at for det pågældende institut eller f.eks. for et finansielt moderholdingselskab, at kapitalopgøre besiddelser i f.eks. forsikringsdøtre efter reglerne i CRR eller én af metoderne i bilag I til konglomeratdirektivet (2002/87/EU), som er implementeret i basiskapitalbekendtgørelsen. Bestemmelsen sikrer, at et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglerselskab I eller et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnte i bilag 4, afsnit A, nr. 2 eller 4, samt for finansielle holdingvirksomheder, hvor der foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i CRR, kan ansøge om, at der i koncernen ikke fratrækkes besiddelser i f.eks. forsikringsdøtre, men der i stedet anvendes én af metoderne i bilag I til konglomeratdirektivet. Aktuelt er metode II i bilag I til konglomeratdirektivet implementeret i basiskapitalbekendtgørelsen. Finanstilsynet forventer som udgangspunkt at give virksomheder, som ansøger herom, tilladelse til, at der i koncernen ikke fratrækkes besiddelser i henhold til artikel 49, stk. 1, i det omfang betingelserne i den nævnte artikel kan opfyldes, men i stedet anvende den alternative metode. Virksomheder, som i dag anvender den gældende bestemmelse i basiskapitalbekendtgørelsens § 31, stk. 1, nr. 10, skal i givet fald på lige fod med øvrige virksomheder ansøge Finanstilsynet herom.

Til nr. 69 (§ 128 b i lov om finansiel virksomhed)

De fradrag, som efter gældende ret skal foretages ved opgørelse af basiskapital i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber er i dag reguleret i § 31, stk. 1, nr. 1-19, i basiskapitalbekendtgørelsen.

Kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, indgår dog ikke ved opgørelsen af fradragsbeløbene i § 31, stk. 1, nr. 11-15, jf. § 31, stk. 8, i basiskapitalbekendtgørelsen. § 31, stk. 1, nr. 11-14, i basiskapitalbekendtgørelsen omhandler fradrag i basiskapitalen for kapitalandele, og nr. 15 omhandler fradrag for kvalificerede andele.

Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om fradrag i kapitalgrundlaget være reguleret i 2. del i CRR. Eftersom CRR, ligesom kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet, ikke tager højde for de danske puljeordninger, foreslås det ved CRR’s ikrafttræden at videreføre de i dag gældende regler vedr. fradrag for puljemidler i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapitalandele, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.

Den foreslåede regel i § 128 b, 1. pkt., er således en videreførelse af de i dag gældende regler i basiskapitalbekendtgørelsen for fradrag i basiskapitalen for kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne bærer risikoen, i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for fradrag for kapitalandele.

Den foreslåede regel i § 128 b, 2. pkt., angiver, at kapitalandele erhvervet for puljemidler, hvor kunderne ikke bærer risikoen, skal fradrages i opgørelsen af kapitalgrundlaget efter CRR’s regler i 2. del om fradrag for kapitalandele.

Til nr. 70 (§ 140, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslåede er en konsekvensændring af, at det med lovforslaget foreslås, at realkreditinstitutter fremover anvender begrebet »kapitalgrundlag« i stedet for »basiskapital«, jf. bl.a. det foreslåede § 5, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, og en konsekvensrettelse af at det gældende § 124, stk. 8, ved nyaffattelsen af § 124 flyttes til § 124, stk. 6.

Til nr. 71 (§ 141 i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ophæve § 141 i lov om finansiel virksomhed. Den gældende § 141 i lov om finansiel virksomhed fastsætter, at et investeringsforvaltningsselskab ved opgørelsen af kapitalkravet i den gældende § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed skal medregne formuen i de foreninger og UCITS, som selskabet er godkendt til at administrere, til sin portefølje. Bestemmelsen foreslås i stedet videreført i forslaget til en ny § 126 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed. Der henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 126 a, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 72 (§ 142, stk. 1, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 142, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed har til formål at sikre overensstemmelse med anvendelsesområdet i CRR og standarder udstedt med hjemmel heri, herunder reglerne om den samlede risikoeksponering.

Den gældende § 142, stk. 1, fastsætter indholdet af de risikovægtede poster og finder anvendelse for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt hovedparten af fondsmæglerselskaber fremgår reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering fremover af artikel 92, stk. 3 og 4, i CRR. Fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, er ikke omfattet af CRR. Det er foreslået, at disse fondsmæglerselskaber ikke længere skal opgøre den samlede risikoeksponering. Derfor foreslås den eksisterende § 142, stk. 1 slettet.

Det foreslås, at Finanstilsynet i stedet bemyndiges til at fastsætte regler for opgørelse af den samlede risikoeksponering for den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og derfor ikke er omfattet af CRR.

Ydermere foreslås det, at fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke kan komme i gældsforhold til deres kunder, og investeringsforvaltningsselskaber ikke omfattes af bestemmelsen, da disse selskaber ikke længere er omfattet af et krav om at have et kapitalgrundlag på mindst 8 pct. af den samlede risikoeksponering.

De regler, der kan udstedes med den foreslåede bemyndigelse, forventes i udgangspunktet at skulle svare til de regler, som gælder for virksomheder, som er omfattet af CRR. Finanstilsynet vil derfor i videst muligt omfang udnytte bemyndigelsen for de virksomheder omfattet af bestemmelsen ved henvisninger til bestemmelsen om den samlede risikoeksponering i CRR i artikel 92, stk. 3, i CRR.

Ved terminologien »den samlede risikoeksponering« forstås, hvad der i den nuværende lovgivning forstås ved »de risikovægtede poster«, men ændres i tråd med terminologien benyttet i CRR, jf. de specielle bemærkninger til det foreslåede § 143, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 73 (§ 143, stk. 1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 143, stk. 1, nr. 1, giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for opgørelsen af de risikovægtede poster. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter samt fondsmæglerselskaber, der ikke alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke må komme i gældsforhold til deres kunder, fremgår reglerne for opgørelse af den samlede risikoeksponering fremover af artikel 92, stk. 3, i CRR.

Derfor foreslås det, at § 143, stk. 1, nr. 1 fremover indeholder bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler for opgørelse af de risikovægtede poster, alene skal gælde for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. En nyaffattelse af § 142, stk. 1 fastsætter i stedet en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om den samlede risikoeksponering for de relevante virksomheder, der ikke er omfattet af reguleringen af dette i CRR.

Til nr. 74 (§ 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til ændring af § 143, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed er der alene tale om en konsekvensrettelse af de foreslåede ændringer af §§ 124, 125 og 126 a i lov om finansiel virksomhed, som foretages i dette lovforslag.

Til nr. 75 (§ 143, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 143, stk. 1, nr. 3, giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for indberetning af de risikovægtede poster, kapitalkravet, solvensbehovet og basiskapitalen.

Indberetningskravene for virksomheder omfattet af reglerne i CRR, vil fremover fremgå af artikel 99 i CRR vedrørende indberetning af kapitalgrundlagskrav og regnskabsdata. Reglerne om solvensbehov er dog ikke omfattet af CRR, ligesom investeringsforvaltningsselskaber og den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, ikke er omfattet af CRR, hvorfor der foreslås regler bibeholdt på disse områder.

De foreslåede ændringer i § 143, stk. 1, nr. 3, afgrænser Finanstilsynets hjemmel til kun at vedrøre de emner for de finansielle virksomheder, som ikke på dette område vil være reguleret af CRR.

Det foreslås, at ændre § 143, stk. 1, nr. 3, således at Finanstilsynets har hjemmel til at fastlægge regler for indberetning af solvensbehov for alle finansielle virksomheder og til at fastlægge regler for indberetning af risikovægtede poster, kapitalkrav og basiskapitalen for forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder og for den samlede risikoeksponering, kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag for finansielle holdingvirksomheder, der ikke er underlagt CRR. Det foreslås endvidere, at Finanstilsynets får hjemmel til at fastlægge regler for indberetning af kapitalgrundlag for så vidt angår fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, fondsmæglerholdingvirksomheder og investeringsforvaltningsselskaber. Ved terminologien »den samlede risikoeksponering« forstås, hvad der i den nuværende lovgivning forstås ved »de risikovægtede poster«, men ændres i tråd med terminologien benyttet i CRR, jf. de almindelige bemærkninger til § 143, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 76 (§ 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at »selskabets faste omkostninger, jf. § 125, stk. 5,« i § 143, stk. 1, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed ændres til »fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers faste omkostninger«. Forslaget er en konsekvens af, at kravet til fondsmæglerselskabers og investeringsforvaltningsselskabers kapitalgrundlag baseret på det foregående års faste omkostninger i den gældende § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed fremover vil være reguleret enten i artikel 97, stk. 1, i CRR eller i § 125, stk. 3, eller § 126 a, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Hovedparten af fondsmæglerselskaberne bliver fremover omfattet af et krav om at have et kapitalgrundlag svarende til mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger i henhold til artikel 97 i CRR. De øvrige fondsmæglerselskaber vil blive omfattet af et tilsvarende krav i henhold til § 125, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette drejer sig om fondsmæglerselskaber, som har tilladelse til at udføre en eller flere af aktiviteterne (i) forretninger for egen regning, (ii) afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner, (iii) placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse, (iv) drift af multilaterale handelsfaciliteter og (v) opbevaring og forvaltning for investorers regning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3, 6-9, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opfylder betingelserne i artikel 96, stk. 1, litra a og b, i CRR. Derudover drejer det sig om fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til at modtage og formidle ordrer for investors regning og/eller til at udøve investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, og som ikke på noget tidspunkt kan komme i gældsforhold til deres kunder.

Artikel 97, stk. 4, i CRR, giver Kommissionen hjemmel til – efter forelæg af udkast fra EBA – at vedtage reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere kravet til de af kravet i artikel 97, stk.1, i CRR omfattede fondsmæglerselskaber om at have et kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger m.v.

Det forslås endvidere, at Finanstilsynet, for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af kravet i artikel 97, stk. 1, i CRR, skal kunne fastsætte nærmere regler om opgørelsen af faste omkostninger, samt fastsætte supplerende regulering for de selskaber, der er omfattet af artikel 97, stk. 1, i CRR, i det omfang dette er nødvendigt og muligt i henhold til EU-retten.

Til nr. 77 (§ 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed)

Forslaget til ændring af § 143, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed er alene en konsekvensrettelse som følge af, at nr. 7 ophæves.

Til nr. 78 (§ 143, stk. 1, nr. 7 og 8, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås at ophæve § 143, stk. 1, nr. 7, der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for godkendelse af kreditvurderingsinstitutter og kreditvurderingsinstitutters offentliggørelse af oplysninger om kreditvurderinger og metoder.

For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I vil disse forhold fremover være reguleret i artikel 135-141 og 267-270 i CRR, og hjemlen findes ikke relevant for finansielle virksomheder, der ikke er omfattet af CRR.

Det foreslås, at § 143, stk. 1, nr. 8, i lov om finansiel virksomhed ophæves, idet de oplysningsforpligtelser, som bestemmelsen giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, fremover findes i del VIII i CRR. CRD IV indeholder dog enkelte regler, som foreslås implementeret i forslaget til § 143 a. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 143 a i lov om finansiel virksomhed.

§ 125 a i lov om finansiel virksomhed regulerer overgangsregler for virksomheder, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelle risiko. Med lovforslaget foreslås § 125 a ophævet, da CRR fremover vil regulerer dette for virksomheder omfattet af CRR. Den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR, vil efter lovforslaget fortsat kunne anvende en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3. Med henblik på at regulere overgangsregler for de virksomheder, der benytter sig af muligheden i § 143, stk. 3, foreslås det, at indsætte et nyt nr. 7 i § 143, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der giver Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte regler for overgangsregler for den øverste modervirksomhed i Danmark indgår i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR, der anvender en intern metode til opgørelse af risikovægtede poster til kreditrisiko og operationelle risiko, jf. § 143, stk. 3. De regler, der kan udstedes med den foreslåede bemyndigelse, skal med de fornødne tilpasninger svare til de regler, som gælder for finansielle holdingvirksomheder, som indgår i koncerner, der er omfattet af CRR. Finanstilsynet vil kunne fastsætte reglerne ved henvisninger til bestemmelser om kapitaldækning i CRR.

Bemyndigelsen i det foreslåede nye § 143, stk. 1, nr. 8, giver Finanstilsynet mulighed for at fastsætte nærmere regler om benchmarking. Forslaget gennemfører artikel 78, stk. 1 og 2, i CRD IV, hvoraf det følger, at Finanstilsynet skal sikrer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I med tilladelse til at benytte interne metoder til beregning af risikovægtede eksponeringsbeløb eller kapitalgrundlagskrav bortset fra operationel risiko indsender resultaterne af beregningerne af deres interne metoder for deres eksponeringer eller positioner, som indgår i benchmarkporteføljerne. Det følger endvidere af artikel 78, stk. 1, at institutterne skal indsende resultaterne af deres beregninger sammen med en redegørelse for de anvendte metoder til de kompetente myndigheder med passende mellemrum og mindst en gang om året.

Det følger af artikel 78, stk. 8, i CRD IV, at EBA skal udvikle gennemførelsesmæssige tekniske stander om en såkaldt benchmark portefølje, og at Kommissionen gives bemyndigelse til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Virksomheder, der anvender interne metoder til opgørelse af de risikovægtede eksponeringsbeløb og kapitalgrundlagskrav, skal for denne benchmarkportefølje foretage en opgørelse af disse på baggrund af de interne metoder, som virksomheden anvender til kapitaldækningsformål. Operationel risiko er undtaget fra benchmarking øvelsen. Hvis den nationale tilsynsmyndighed finder det relevant, har den mulighed for, som supplement til EBA benchmark porteføljen, selv at udvikle en benchmarkportefølje. Dette skal dog ske i samarbejde med EBA. Den nationale tilsynsmyndighed skal sikre, at virksomhederne årligt indberetter resultaterne af opgørelserne foretaget på benchmarkporteføljen til den nationale tilsynsmyndighed og EBA. I den forbindelse skal virksomhederne ligeledes beskrive metoderne, som er anvendt ved opgørelserne. Den nationale tilsynsmyndighed skal på baggrund af de indberettede oplysninger en gang om året foretage en vurdering af virksomhedernes interne metoder. Dette skal især ske med henblik på at identificere virksomheder, som afviger væsentligt fra de øvrige. EBA skal ligeledes på baggrund af de indberettede oplysninger udarbejde en rapport med henblik på at understøtte de nationale tilsynsmyndigheder i deres vurdering af virksomhedernes interne metoder. Hvis der er virksomheder, som afviger væsentligt, skal den nationale tilsynsmyndighed analysere årsagerne til afvigelsen, og hvis det viser sig, at virksomhedens metode fører til underestimering af risikoen, skal den nationale tilsynsmyndighed foretage de nødvendige indgreb over for virksomheden. Dette skal ske således, at det ikke generelt fører til en standardisering af valget af metoder, skaber forkerte incitamenter eller fører til »herd behaviour«.

Til nr. 79 (§ 143, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Den gældende § 143, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om benyttelse af interne metoder til udregning af kapitalgrundlagskravet, herunder tilladelse hertil. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber vil tilladelse til at anvende interne metoder fremover fremgå af CRR ligesom CRR generelt regulerer de interne metoder for disse virksomheder. Som følge af dette foreslås det at ændre § 143, stk. 3, således at reglen kun omfatter den øverste modervirksomhed i Danmark og koncernen, i det omfang disse er omfattet af § 170, stk. 1, 2, 4 og 5, og som derfor ikke er omfattet af CRR. Reglen er ikke relevant for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, der alene har tilladelse til modtagelse og formidling af ordrer samt investeringsrådgivning, og som ikke opbevarer midler eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, er reglen heller ikke er relevant for disse virksomheder samt investeringsforvaltningsholdingvirksomheder.

Til nr. 80 (§ 143 a i lov om finansiel virksomhed)

Med forslaget til § 143 a i lov om finansiel virksomhed gives Finanstilsynet mulighed for at beslutte, at der skal ske offentliggørelse af oplysningerne i 8. del af CRR hyppigere end én gang årligt, hvis Finanstilsynet finder dette hensigtsmæssigt i forhold til at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed f.eks. i forhold til et instituts kapitalsituation og vurdering af instituttets aktuelle risikosituation. Yderligere gives Finanstilsynet mulighed for at sætte en frist for offentliggørelsen og stille krav om anvendelse af et andet medium end årsrapporten. Bestemmelsen vil hovedsagelig finde anvendelse, hvis et institut udviser krisetegn. Bestemmelsens stk. 1 gennemfører artikel 106, stk. 1, litra a og b, i CRD IV, som er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i CRD III.

Forslaget til stk. 2 gennemfører artikel 106, stk. 2, i CRD IV. Bestemmelsen er ny og giver Finanstilsynet øgede muligheder for at kræve, at en modervirksomhed eller et institut i en koncern offentliggør de nævnte oplysninger om koncernen. Direktivets artikel 106, stk. 2 henviser til artikel 14, stk. 3, artikel 74, stk. 1 og artikel 109, stk. 2, i CRD IV. Disse bestemmelser er implementeret i henholdsvis §§ 61, 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed samt de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser.

Til nr. 81 (§ 145 i lov om finansiel virksomhed)

Reglerne om pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt visse fondsmæglerselskabers store eksponeringer reguleres fremadrettet i 4. del af CRR, herunder i artikel 395 i CRR. Reglerne i CRR får direkte virkning og overflødiggør derfor de tilsvarende nationale regler i lov om finansiel virksomhed. Derfor foreslås reglerne om store eksponeringer i § 145 i lov om finansiel virksomhed ophævet.

Også fremadrettet skal institutterne indberette store eksponeringer til myndighederne. En stor eksponering defineres som en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som udgør 10 pct. eller mere af instituttet justerede kapitalgrundlag.

Ligesom i de gældende nationale regler gælder det fremadrettet ifølge CRR, at institutter, som har tilladelse til at beregne deres risikovægtede eksponeringer efter IRB-metoden, også skal oplyse om de 20 største eksponeringer.

Der er ikke EU-direktiver, der regulerer store eksponeringer for investeringsforvaltningsselskaber og fondsmæglerselskaber, som ikke er omfattet af reglerne om store eksponeringer i CRR, dvs. fondsmæglerselskaber, som alene har tilladelse til investeringsservice i henhold til bilag 4, afsnit A, nr. 1, 2, 4 og 5, til lov om finansiel virksomhed, og som ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer.

Det foreslås også at ophæve regler om store eksponeringer i § 145 i lov om finansiel virksomhed for investeringsforvaltningsselskaber og de fondsmæglerselskaber, der ikke er omfattet af CRR. Hermed bliver disse selskaber ikke underlagt strengere regler end tilsvarende selskaber i andre medlemslande af i EU.

Til nr. 82 (§ 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og § 149, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede ændring af § 146, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, § 147, stk. 1, 1. pkt., og § 149, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed er en konsekvensændring som følge af, at kapitalkravene for kreditinstitutter fremover er i CRR, og at terminologien i lov om finansiel virksomhed foreslås ensartet med CRR, således at basiskapital fremover benævnes kapitalgrundlaget.

Til nr. 83 (§ 146 a i lov om finansiel virksomhed)

Kapitaldækning af værdipapirer og afledte finansielle instrumenter, der indgår i puljeordninger (herefter puljeaktiver), jf. bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v., er i dag reguleret i bekendtgørelse om kapitaldækning.

Ved CRR’s ikrafttræden vil reglerne om kapitaldækning være reguleret i CRR. Eftersom CRR, ligesom kreditinstitutdirektivet og kapitalkravsdirektivet, ikke regulerer produkter som de danske puljeordninger, foreslås det ved CRR’s ikrafttræden at videreføre de i dag gældende regler for kapitaldækning af puljeaktiver i lov om finansiel virksomhed under iagttagelse af CRR’s principper for kapitaldækning af positioner i og uden for handelsbeholdningen, jf. betragtning 13 i CRR’s præambel.

Efter den foreslåede bestemmelse kan værdipapirer og afledte finansielle instrumenter erhvervet for puljemidler i forbindelse med opgørelsen af pengeinstituttets kapitalkrav betragtes som afdækket af den med kunden indgåede puljeindlånskontrakt, medmindre pengeinstituttet ved placeringen af puljemidlerne har påtaget sig en udækket position. Dette vil være tilfældet, hvor pengeinstituttet ikke har placeret puljemidlerne i fuld overensstemmelse med de aktiver, som kunden i henhold til puljeindlånskontrakten skal have sin forrentning i forhold til. En sådan udækket position skal kapitaldækkes efter CRR’s regler for positioner i handelsbeholdningen. Samtidig skal de forpligtelser, der modsvarer den udækkede position, kapitaldækkes efter CRR’s regler for poster uden for handelsbeholdningen.

Til nr. 84 (§ 147 a i lov om finansiel virksomhed)

Med bestemmelsen indføres en hjemmel til erhvervs- og vækstministeren, til at fastsætte regler om et likviditetsdækningskrav. Artikel 460, stk. 1, i CRR giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en delegeret retsakt om et likviditetsdækningskrav i medfør af artikel 412, stk. 1, i CRR. Med henblik på at kunne gennemføre disse regler i dansk ret, giver bestemmelsen erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte regler om likviditetsdækningskravet. Likviditetsdækningskravet vil blive indfaset i henhold til artikel 460, stk. 2, CRR. Såfremt Kommissionen vælger at fastsætte reglerne i en forordning, hvis regler er direkte gældende i Danmark, kan der alligevel blive behov for, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter supplerende regler. Blandt andet skal der indføres en bestemmelse, som undtager institutter fra overholdelse af § 152 likviditetskravet i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016, såfremt det besluttes at fastholde § 152 kravet som et gulv i denne periode, jf. nr. 86, og såfremt instituttet forpligter sig til at overholde likviditetsdækningskravet ved 100 pct. De relevante tekniske regler er oplistet nedenfor. Likviditetsdækningskravet skal sikre, at de omfattede virksomheder har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en kort periode.

CRR giver Kommissionen hjemmel til at fastsætte en række nærmere tekniske regler vedrørende likviditetsdækningskravet. Disse omfatter artikel 415, stk. 3, i CRR, vedrørende indberetning af likviditetsdata, artikel 416, stk. 5, i CRR, vedrørende udgående pengestrømme i valutaer, for hvilken centralbankens kriterier for godkendelse af sikkerhedsstillelse er defineret særdeles snævert, artikel 419, stk. 4, i CRR, vedrørende lister over valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang, artikel 419, stk. 5, i CRR, om udtagelsesbestemmelser for likviditetsdækningskravet for valutaer, hvor likvide aktiver er til rådighed i begrænset omfang, artikel 422, stk. 10, i CRR vedrørende fastsættelse af en lavere procentsats for udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser i forbindelse med koncerninterne pengestrømme, artikel 423, stk. 3, i CRR vedrørende fastsættelse af supplerende udgående pengestrømme vedrørende forpligtelser som følge af bl.a. yderligere behov for sikkerhedsstillelse på baggrund af indgående kontrakter, artikel 425, stk. 6, i CRR vedrørende fastsættelse af en højere procentsats for indgående pengestrømme i forbindelse med koncerninterne pengestrømme, og artikel 426, stk. 1, i CRR vedrørende muligheden for at opdatere bestemmelserne vedrørende udgående pengestrømme forbundet med indlån, der er dækket af Indskydergarantifonden jf. artikel 421, stk. 1, i CRR, udgående pengestrømme vedrørende andre forpligtelser jf. artikel 422 i CRR samt udgående pengestrømme i forbindelse med kredit- og likviditetsfaciliteter jf. artikel 424 i CRR.

Erhvervs- og vækstministeren agter først at benytte muligheden for at udstede regler om likviditetsdækningskravet fra den 1. januar 2015. Likviditetsdækningskravet kan efter en indberetningsperiode frem til 1. januar 2015 indfases nationalt inden likviditetsdækningskravet i henhold til CRR træder i kraft den 18. januar 2018, hvorefter det nationale likviditetsdækningskrav ophører.

Til nr. 85 (§ 149, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed)

Bestemmelsen foreslås ændret som følge af, den foreslåede ophævelse af § 145 og at reglerne om store eksponeringer i CRR’s 4. del fremadrettet regulerer pengeinstitutter og realkreditinstitutter samt visse fondsmæglerselskabers store eksponeringer.

Til nr. 86 (§ 152, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

Med bestemmelsen bemyndiges Finanstilsynet til at kræve, at et pengeinstitut eller en gruppe af pengeinstitutter med lignende risikoprofiler får et yderligere specifikt likviditetskrav, udover de generelt gældende, der tager højde for specielle likviditetsrisici i instituttet eller institutterne. De generelt gældende likviditetskrav for pengeinstitutter er opstillet i § 152, stk. 1-3. Disse vil dog på sigt blive ophævet, og vil blive erstattet af et likviditetsdækningskrav, som følger af artikel 460 i CRR. Artikel 412, stk. 5, i CRR giver medlemslande mulighed for at introducere eller fastholde eksisterende likviditetskrav indtil et bindende minimumskrav for likviditetsdækning er fastlagt og fuldt indfaset. Når likviditetsdækningskravet (LCR) som Kommissionen har hjemmel til at indføre via en delegeret retsakt, jf. artikel 460 i CRR, træder i kraft delvist pr. 1. januar 2015 og fuldt ud pr. 1. januar 2018, skal § 152, stk. 1-3, således ophæves senest pr. 1. januar 2018. § 152, stk. 1-3, vil blive bevaret frem til 31. december 2016, såfremt den endelige definition af LCR indebærer, at nogle institutter kan få en lempelse i forhold til det nuværende § 152 krav. Det nøjagtige tidspunkt for ophævelsen af § 152-kravet skal således endeligt fastlægges ved en senere lovændring af erhvervs- og vækstministeren. Institutter som forpligter sig til at overholde LCR kravet ved 100 pct. fra 1. januar 2015 vil blive undtaget fra § 152-kravet i perioden 1. januar 2015 til 31. dec