Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 10-14 om - merudgifter - kost - beregning - diabetikere - børn

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Diabeteskost som merudgift til børn

Ved beregning af merudgifter til diabetikere medregnes merudgifter til kost.

Merudgiften beregnes ved at sammenligne den anbefalede diabeteskost med den danske gennemsnits-kost. Størrelsen af denne udgift afhænger som udgangspunkt af energibehov og køn, samt om diabetes-kost skal beregnes med eller uden specialvarer.

Diabeteskost med eller uden specialvarer

For at normalisere barnets hverdag så meget som muligt, skal merudgifter til diabeteskost til børn beregnes med specialvarer, hvis familien kan sandsynliggøre, at barnet rent faktisk benytter specialvarer.

Lov:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1093 af 5. september 2013 - § 41

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen for at afklare reglerne for beregning af merudgifter til kost til diabetikere og som supplement til 102-10, 103-10 og 230-09.

2. Reglerne

Lov om social service § 41 fastslår, at kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelse nr. 649 af 25. juni 2012 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at kommunen alene skal yde hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, som er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Endvidere fremgår det af § 4, at merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.

3. Andre Principafgørelser

Gældende

Følgende Principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

102-10: Udgifter til druesukker eller juice til regulering af lavt blodsukker skulle efter en konkret vurdering indgå ved beregning af nødvendige merudgifter til en person med insulinkrævende diabetes. Afgørelsen om størrelsen af merudgifter til druesukker eller juice skulle træffes efter at have indhentet lægelige oplysninger og blodsukkermålinger om hyppigheden af de tilfælde, hvor ansøger havde lavt blodsukker. Der blev lagt vægt på, at juice og druesukker kan være relevant for personer med insulinkrævende diabetes til regulering af tilfælde med lavt blodsukker. Der blev endvidere lagt vægt på, at det af Servicestyrelsens rapport fra 2007-2008 om diabeteskost fremgår, at der ved beregningen af udgifter til diætkost ikke er indregnet udgifter til sukkerpræparater.

103-10: Udgifter til druesukker og juice i forbindelse med lavt blodsukker/følingstilfælde skulle efter en konkret vurdering medtages ved beregningen af merudgifter til en person med insulinkrævende diabetes. Kommunen skulle lave en ny beregning af merudgifterne på grundlag af ansøgers egne blodsukkermålinger og oplysninger om antal tilfælde af lavt blodsukker, samt oplysninger fra behandlende læge. Der blev lagt vægt på, at ansøger jævnligt havde tilfælde af insulinføling, hvor hun havde behov for at regulere sit blodsukker med sukkerpræparater. Der blev endvidere lagt vægt på, at det af Servicestyrelsens rapport fra 2007-2008 om diabeteskost fremgår, at der ved beregningen af udgifter til diætkost ikke er indregnet udgifter til sukkerpræparater.

230-09: Der var ikke grundlag for at foretage en ny beskrivelse og vurdering af ansøgers funktionsevne efter metode for god sagsbehandling, da behovet for en revurdering alene skyldtes konklusionerne i Velfærdsministeriets rapport om diabetikeres merudgifter til kost. En ny beskrivelse og vurdering af ansøgers funktionsevne skulle kun ske, hvis der forelå væsentlige ændringer i de forhold, der havde betydning for beskrivelsen og vurderingen af ansøgers funktionsevne.

Kasserede

Følgende Principafgørelser er kasserede og gælder ikke længere:

C-42-05: historisk, gælder ikke længere. Praksis er indarbejdet i denne Principafgørelse.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i kommunens sag om afklaring af regler for beregning af merudgifter til kost til diabetikere efter servicelovens § 41 og som supplement til 102-10, 103-10 og 230-09.

Resultatet er

NN havde ret til at medtage diætkost med specialvarer som en merudgift som følge af datterens diabetes.

Det betyder, at kommunen skulle foretage en ny beregning af NNs merudgifter, hvori merudgifter til diabeteskost med specialvarer indgår.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at der ved beregningen af merudgifter til NN skal medtages udgifter til diabeteskost med specialvarer.

Vi finder, at der er tale om en nødvendig merudgift ved forsørgelsen, idet specialvarer normaliserer barnets hverdag og medfører, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets nedsatte funktionsevne, samt at det hindrer at barnets nedsatte funktionsevne forværres eller får andre og mere alvorlige følger.

Vi har lagt vægt på, at det fremgår af ”Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008”, at der var merudgifter forbundet med den anbefalede diabeteskost. Merudgifterne til den anbefalede diabeteskost med specialvarer i forhold til den danske gennemsnitskost var på 180-300 kr. pr. måned for børn afhængig af energitrin.

Vi har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte konklusionerne i denne undersøgelse, der ikke er blevet afløst af en senere undersøgelse.

Vi finder endvidere, at der ved beregningen af merudgifterne skal tages udgangspunkt i den danske gennemsnitskost sammenlignet med den anbefalede diabeteskost.

Der skal således ved vurderingen af udgiften til diabeteskost foretages en sammenligning med, hvordan familier i almindelighed lever.

Vi har herved lagt vægt på, at diabetikere i højere grad end den øvrige befolkning er nødsaget til at overholde den foreskrevne diæt i det daglige for herved at undgå yderligere følgevirkninger af en konkret foreliggende sygdom.

Vi har endvidere lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at NN har sandsynliggjort, at hun i det daglige anvender specialvarer til datteren.

Bemærkninger til klagen

Kommunen har i klagen anmodet Ankestyrelsen om at forholde sig til spørgsmålet, om der skal bevilges diabeteskost med specialvarer som en nødvendig merudgift, samt om der ved beregningen af den diabeteskost skal tages udgangspunkt i den danske gennemsnitskost eller den anbefalede normalkost.

Kommunen har med klagen fremsendt en skrivelse fra en speciallæge i almen medicin og samfundsmedicin, der udtaler, at der ikke er merudgifter til diabeteskost ift. den anbefalede normalkost, da priserne i den anbefalede danske normalkost i 2012 var faldet i forhold til den tidligere gennemsnitskost på grund af forskellige afgifter på usunde fødevarer (sukkerafgift, fedtafgift, alkoholafgift), samt at priserne på sunde fødevarer generelt var faldet.

Det skal hertil bemærkes, at fedtafgiften efterfølgende er blevet fjernet, samt at det fremgår af undersøgelsen fra 2008, at man ikke har medtaget alkohol i undersøgelsen.

Vi henviser i øvrigt til vores begrundelse oven for.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

De oplysninger, som forelå da nævnet traf afgørelse i sagen

Nævnets afgørelse af 15. maj 2013

Klagen til Ankestyrelsen af 7. juni 2012

Nævnets genvurdering

Kommunen bevilgede diabeteskost på 98 kr. om måneden. Diabeteskosten var udregnet uden specialvarer, da kommunen fandt, at det ikke var nødvendigt med specialvarer i datterens tilfælde, idet normal diabeteskost stort set svarer til den normalt anbefalede

Nævnet ændrede kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet beregning. Moderen havde ret til at medtage diabeteskost med specialvarer som en merudgift som følge af datterens diabetes.

Nævnet havde lagt vægt på Servicestyrelsens ”Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008, hvori det konkluderedes, at der er merudgifter forbundet med den anbefalede diabeteskost

Nævnet havde været opmærksom på, at anbefalingen til diabetikere er, at de skal spise normal, sund og varieret kost, svarende til den anbefalede danske normalkost. Nævnet fandt dog, at der ved beregningen af merudgifterne skulle tages udgangspunkt i den danske gennemsnitskost, da en sådan beregning gav et mere præcist estimat af de reelle merudgifter end et udgangspunkt i den anbefalede normalkost.

Nævnet var af den opfattelse, at alle burde spise en normal sund og varieret kost, men at det i praksis ikke var sådan, det forholdt sig.

Det fremgik af Servicestyrelsens undersøgelse, at der var merudgifter forbundet med den anbefalede diabeteskost, hvilket nævnet henholdt sig til. Nævnet fandt, at fedtafgiften i 2012 ikke kunne føre til en ændret begrundelse.

I klagen har kommunen henvist til ovennævnte undersøgelse, hvorefter specialvarer normaliserer det enkelte barns hverdag. Kommunen stillede spørgsmålstegn ved, om specialvarer kan anses for en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af barnet i hjemmet. Disse varer skaber ikke stabilisering af blodsukkeret som juice og druesukker.

Endvidere stillede kommunen spørgsmålstegn ved, at diabeteskosten skulle udregnes med udgangspunkt i den danske gennemsnitskost og ikke den anbefalede normalkost, idet det anbefales diabetikere at spise normal, sund og varieret kost svarende til, hvad der anbefales alle danskere at spise. I undersøgelsen var der ved beregning af merudgifterne taget udgangspunkt i den anbefalede diabeteskost. Når der tages udgangspunkt heri, fandt kommunen, at der tilsvarende skulle tages udgangspunkt i den anbefalede normalkost fremfor den faktiske gennemsnitskost. Hvis der tages udgangspunkt heri må det forventes, at beregningen af merudgifter også foretages efter den faktiske diabeteskost.

Yderligere bemærkede kommunen, at der efter undersøgelsens beregninger af fødevaresammensætningen er større forskel mellem gennemsnitskosten og den anbefalede diabeteskost end gennemsnits-kosten og den anbefalede normalkost. Kommunen fandt, at diabetes-kosten måtte udregnes på baggrund af den normal anbefalede kost til danskere og ikke gennemsnitskosten.