Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Publicis S.A. havde afgivet tilbud om at overtage hele aktiekapitalen i Bcom3 Group Inc. Dette skulle ske i to etaper. I den første etape skulle Bcom3 Group Inc. og dets helejede datterselskab, Boston Tree Corporation fusioneres. I den anden etape ombyttedes aktierne i Bcom3 Group Inc. med aktier i Publicis S.A., og Bcom3 Group Inc. skulle fusioneres med et helejet Publicis S.A. datterselskab. Overtagelsen blev vedtaget af selskaberne i 2002. Der var på den baggrund ansøgt om tilladelse til skattefri aktieombytning efter ABL § 13, stk. 1, men Told- og Skattestyrelsen fandt, at omstruktureringen mere havde karakter af en fusion og behandlede således sagen som en ansøgning om succession på aktionærsiden efter FUL §§ 9 og 11, jf. § 15, stk. 6. Told- og Skattestyrelsen fandt i første omgang, at, at fusionen havde væsentlige lighedspunkter med en dansk fusion. Derefter fandt Told- og Skattestyrelsen efter en konkret vurdering af de enkelte dele af vederlaget for fusionen, at der kun kunne tillades succession på den del af vederlaget, der kunne karakteriseres som aktier på fusionstidspunktet.
Den fulde tekst

Fusion – Bcom3 Group Inc. Og Publicis S.A. – delvis tilladelse til succession på aktionærsiden

 

 

Bcom3 Group Inc. var holdingselskab for en af verdenens førende reklame-koncerner. Selskabet var baseret i Chicago, USA. Aktiekapitalen var opdelt i en A-klasse og en B-klasse, hvor B-aktierne ejedes af firmaet Dentsu Inc., et japansk selskab, mens den resterende del af ejedes af en række mindre aktionærer.

Publicis S.A. der ligeledes var af de største aktører inden for reklamebranchen, havde afgivet tilbud om at overtage hele aktiekapitalen i Bcom3 Group Inc.

Overtagelsen ville i henhold til det fremlagte prospekt ske i to etaper:

I den første etape forberedes Bcom3-koncernen på en overtagelse. Det bestod i, at Bcom3 Group Inc. og dets helejede datterselskab, Boston Tree Corporation, blev fusioneret. Samtidig modtog Dentsu Inc. yderligere B-aktier mod kontant betaling, og A-aktionærerne fik reduceret deres aktiebeholdning tilsvarende mod kontant betaling.

I den anden etape ombyttedes aktierne i Bcom3 Group Inc. med aktier i Publicis S.A., og Bcom3 Group Inc. fusioneredes med et helejet Publicis S.A. datterselskab.

Vederlaget for hver af aktierne ville bestå af:

1. Aktier i Publicis S.A

Til disse aktier var der omsætningsbegrænsninger over en periode på to år.

2. Aktier i Publicis S.A. med begrænsede rettigheder

I de første to år ville der alene modtages de økonomiske fordele, mens stemmerettigheder mv. tilhørte Dentsu Inc. Efter to år ville samtlige rettigheder overgå til aktionæren.

Aktierne kunne først sælges, når alle rettigheder er overgået til aktionæren. Desuden var aktierne omfattet af samme omsætningsbegrænsninger som for de almindelige aktier.

3. ORA

Hermed mentes en ret til at modtage udbytte på samme måde som en almindelig aktier. ORA’erne bliver over tid transformeret til 18 almindelige aktier med en aktie om året, første gang i 2005. Der var garanteret et minimumsudbytte, under forudsætning af, at Publicis S.A udbetalte udbytte i det pågældende år.

ORA’erne var omfattet af en omsætningsbegrænsning over en periode på fire år.

4. OBSA

Publicis S.A. ville udstede en form for konvertible obligation på nominelt EUR 53,861277 pr. aktie i Bcom3 Group Inc., der ville blive splittet op i en obligationsdel og en warrantdel.

Obligationsdelen skulle sælges til tredjemand via en nominee. Udstedelseskursen ville være væsentlig under pari. Fra provenuet skulle trækkes omkostninger i forbindelse med udstedelsen, og Publicis S.A. ville modtage kompensation for at indfri medarbejderoptioner i Bcom3 Group Inc. Resten af provenuet skulle tilfalde aktionærerne i Bcom3 Group Inc.

Warrantdelen bestod af en ret til at tegne en aktie i Publicis S.A. og ville blive noteret på Euronext Paris.

På den baggrund havde en dansk aktionær i Bcom3 Group Inc. anmodet om tilladelse til skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen vurderede dog, at omstruktureringerne mere havde til fælles med en fusion end med en aktieombytning, da omstruktureringen tilsvarede en fusionsmodel kaldet "forward triangular merger". Ansøgningen blev således behandlet som en ansøgning om succession på aktionærsiden efter fusionsskattelovens §§ 9 og 11, jf. § 15, stk. 6.

Told- og Skattestyrelsen fandt derefter, at fusionen havde væsentlige lighedspunkter med en dansk fusion, da den endelige selskabskonstruktion ville kunne opnås efter danske regler ved transaktioner omfattet af fusionsskatteloven.

For så vidt angår vederlaget for fusionen til selskabsdeltagerne i Bcom3 Group Inc., fremgik det af fusionsskattelovens § 9, stk. 1, at aktier i det indskydende selskab ansås for afhændet af selskabsdeltageren til tredjemand i det omfang, de vederlægges med andet end aktier i det modtagende selskab.

For så vidt angår vurderingen af sammensætningen af vederlaget, var det Told- og Skattestyrelsens udgangspunkt, at vederlaget skulle bestå af elementer, der på fusionstidspunktet kunne karakteriseres som aktier ud fra en selskabsretlig forståelse, idet de aktier selskabsdeltageren havde i det indskydende selskab, i forhold til den almindelige forståelse af en fusion, skulle ombyttes til aktier i det modtagende selskab.

På den baggrund fandt Told- og Skattestyrelsen ud fra en konkret vurdering af oplysningerne i prospektet om de rettigheder, der var tilknyttet de enkelte dele af vederlaget, at adgangen til succession kun kunne finde anvendelse på den del af vederlaget, der bestod af almindelige aktier og aktier med midlertidig begrænset stemmeret.

Den resterende del af vederlaget - ORA og OBSA - kunne ikke kvalificeres som aktier på fusionstidspunktet og måtte anses for afhændet til tredjemand, jf. fusionsskattelovens § 9, stk. 1.

Tilladelse til succession omfatter samtlige aktionærer, der er fuldt skattepligtige til Danmark. Der henvises herved til Bekendtgørelse nr. 313 af 3. juli 1967 om beskatning ved sammenslutning af aktieselskaber m.v. samt Betænkning nr. 723 fra 1974 om Selskabsbeskatning ved fusion. Virkningen af afgørelsen er således, at aktionærerne i de udenlandske selskaber stilles på samme måde, som hvis de havde været aktionærer i danske selskaber.