Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32010L0031
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Håndbog for Energikonsulenter (HB2014)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2014)1)

I medfør af § 4 og 28 a, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012, fastsættes:

§ 1. Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulenter (HB2014), som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2. Bekendtgørelsens bilag 1 indeholder henvisning til tekniske specifikationer vedrørende krav til udfærdigelse af energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende. Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS 452, DS 469, DS 447, DS 700 og SBI-anvisning 213.

Stk. 2. Oplysninger om indholdet af de tekniske specifikationer, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn ved henvendelse til Energistyrelsen.

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. marts 2014.

Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger, som indberettes til Energistyrelsen den 8. marts 2014 eller senere.

Stk. 3. Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige eksperter eller af certificerede energimærkningsfirmaer samt sager om kvalitetssikring skal behandles efter de retningslinjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende på tidspunktet for energimærkningens indberetning.

Energistyrelsen, den 6. marts 2014

Morten Bæk

/ Mette Odgaard Mylin


Bilag 1

Håndbog for Energikonsulenter (HB2014)

Introduktion
 
Indholdsfortegnelse
 
Generelle bemærkninger
   
1.
Almindelige bestemmelser
 
1.1.
Håndbogens anvendelsesområde
 
1.2.
Anvendelse af IT-værktøjer
2.
Energimærkningens indhold
3.
Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkning
 
3.1.
Generelt
 
3.2.
Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 
3.3.
Bygningsgennemgang og registrering
   
3.3.1.
Definition af opvarmet areal
   
3.3.2.
Kældre
   
3.3.3.
Indeliggende trapperum, gange og entré mv.
   
3.3.4.
Udnyttelige tagetager
   
3.3.5.
Udestuer
   
3.3.6.
Uopvarmede rum
   
3.3.7.
Opvarmede rum
 
3.4.
Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
 
3.5.
Vurdering af oplysninger i BBR
 
3.6.
Opdelingen af bygningen i zoner
 
3.7.
Bygninger med blandet anvendelse
 
3.8.
Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
 
3.9.
Forslag om energibesparelser
 
3.10.
Kategorisering af forslag
 
3.11.
Beskrivelse af forslag til energiforbedring
 
3.12.
Investeringsbehov for kategori 1-forslag
 
3.13.
Energikonsulentens anbefalinger
 
3.14.
Energipriser
4.
Metode til energimærkning
 
4.1.
Indgåelse af aftale
 
4.2.
Indhentning af data
 
4.3.
Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
 
4.4.
Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
 
4.5.
Indberetning af energimærkningen
   
4.5.1.
Assistenter
 
4.6.
Stamdata
   
4.6.1.
Bygningens adresse
   
4.6.2.
Bygningens BBR-nummer
   
4.6.3.
Opførelsesår, årstal for til- og ombygninger mv.
   
4.6.4.
Bygningens anvendelse
   
4.6.5.
Foto af bygningen
   
4.6.6.
Energikonsulentens navn
   
4.6.7.
Evt. tilknyttede assistenter
   
4.6.8.
Firmaets navn og registreringsnummer
5.
Energimærkning af nye bygninger
 
5.1.
Formålet med energimærkning af nye bygninger
 
5.2.
Energimærkningens indhold
 
5.3.
Nyopførte sommerhuse
 
5.4.
Bygningens energimærke
 
5.5.
Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning
 
5.6.
Nyopførte bygninger med blandet anvendelse
 
5.7.
Dimensionerende transmissionstab
 
5.8.
Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
 
5.9.
Energikonsulentens konklusion
6.
Energimærkning uden bygningsgennemgang
 
6.1.
Generelt
 
6.2.
Bygningens energimærke
 
6.3.
Skema og erklæring
7.
Klimaskærm
 
7.1.
Vægge, gulve og lofter
   
7.1.1.
Varmetab
   
7.1.2.
Transmissionsareal
   
7.1.3.
Transmissionskoefficient, U-værdi
   
7.1.4.
Linjetab
   
7.1.5.
Registrering af vinduer og yderdøre
     
7.1.5.1.
Beskrivelse
     
7.1.5.2.
Orientering
     
7.1.5.3.
Hældning
     
7.1.5.4.
Måltagning
     
7.1.5.5.
Transmissionskoefficient, U-værdi
   
7.1.6.
Registrering af skygger
     
7.1.6.1.
Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
   
7.1.7.
Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede eller kun delvist opvarmede rum.
8.
Tekniske installationer
 
8.1.
Ventilation
   
8.1.1.
Ventilationszoner
   
8.1.2.
Ventilationsformer
   
8.1.3.
Anlægsbeskrivelse
   
8.1.4.
Driftstid
   
8.1.5.
Luftskifteværdier
   
8.1.6.
Temperaturvirkningsgrad
   
8.1.7.
Indblæsningstemperatur
   
8.1.8.
Elvarmeflader
   
8.1.9.
Specifikt elforbrug til lufttransport
 
8.2.
Mekanisk køling
   
8.2.1.
Anlægsbeskrivelse
   
8.2.2.
Kølevirkningsgrad
   
8.2.3.
Forøgelsesfaktoren
 
8.3.
Varmeproducerende anlæg
   
8.3.1.
Kedelanlæg
 
8.4.
Fjernvarmeinstallationer
 
8.5.
Anden rumopvarmning
 
8.6.
Varmepumper
 
8.7.
Solvarme
 
8.8.
Varmefordelingsanlæg
 
8.9.
Varmt og koldt vand
   
8.9.1.
Koldt vand
   
8.9.2.
Varmt vand
   
8.9.3.
Varmtvandsrør
 
8.10.
Belysning
 
8.11.
Andet elforbrugende udstyr
   
8.11.1.
Enfamiliehuse
   
8.11.2.
Flerfamiliehuse og erhverv
 
8.12.
Solceller
 
8.13.
Vindmøller
9.
Vejledende tekniske anvisninger i tabelform
 
9.1.
Generelt
   
9.1.1.
Inden energimærkningen påbegyndes
   
9.1.2.
BBR anvendelseskoder
   
9.1.3.
Graddage for 1992-2012
   
9.1.4.
Koder for bygningsdele
   
9.1.5.
Levetider for energibesparende foranstaltninger
   
9.1.6.
Guf-værdier
 
9.2
Energimærkeskala for bygninger
   
9.2.1.
Skala for boliger
   
9.2.2.
Skala for erhverv
   
9.2.3.
Skala for blandet anvendelse
   
9.2.4.
Omregningstabeller
   
9.2.5.
Historiske energimærkningsskalaer for bygninger
 
9.3.
Brændsel
   
9.3.1.
Brandværdier og CO2 emissionsfaktorer
   
9.3.2.
Omsætning mellem energienheder
   
9.3.3.
Energifaktorer
 
9.4.
Bygningsdele
   
9.4.1.
U-værdier for typiske konstruktioner
   
9.4.2.
Ældre bygningsreglementers krav til U-værdier
   
9.4.3.
Linjetab
 
9.5.
Vinduer og yderdøre
   
9.5.1.
Solafskærmningsfaktor
   
9.5.2.
Inddata for forskellige vinduestyper
   
9.5.3.
Solvarmetransmittans, g
   
9.5.4.
Skygger
   
9.5.5.
Standardskygger for vinduer og yderdøre
 
9.6.
Temperaturfaktor ”b-faktor”
   
9.6.1.
Beregningseksempler
   
9.6.2.
Standardværdier for temperaturfaktor, b, for klimaskærmen
 
9.7.
Ventilation
   
9.7.1.
Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse
   
9.7.2.
Indblæsningstemperatur
   
9.7.3.
Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding
   
9.7.4.
Standard ventilationsanlæg
 
9.8.
Mekanisk køling
 
9.9.
Varmeproducerende anlæg
 
9.10.
Fjernvarmeinstallationer
 
9.11.
Anden rumopvarmning
 
9.12.
Varmepumper
   
9.12.1.
Luftstrømsbehov
   
9.12.2.
Formler
   
9.12.3.
Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse
 
9.13.
Temperaturfaktor, b for varmeanlæg
 
9.14.
Varmefordelingsanlæg
   
9.14.1.
Anlægstype
   
9.14.2.
Dimensionerende frem- og returtemperaturer
   
9.14.3.
Automatik, enfamiliehuse
   
9.14.4.
Automatik, flerfamiliehuse samt erhvervs- og offentlige bygninger
 
9.15.
Varmerør
 
9.16.
Cirkulationspumper varme
   
9.16.1.
Driftstyper
   
9.16.2.
Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger
   
9.16.3.
Reduktionsfaktorer
 
9.17.
Varmt brugsvand
   
9.17.1.
Tab fra små varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger
   
9.17.2.
Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger
   
9.17.3.
Tab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK
   
9.17.4.
Standard vandforbrug
   
9.17.5
Opmåling af varmtvandsrør i store bygninger
 
9.18.
Solvarme
   
9.18.1.
Solvarmeanlæg i enfamiliehuse
   
9.18.2.
Solvarmeanlæg i store bygninger
 
9.19.
Solcelleanlæg
   
9.19.1.
Boliger uden el opvarmning
   
9.19.2.
Boliger med el opvarmning
   
9.19.3.
Erhvervsbygning der benyttes på hverdage kl. 8-17
   
9.19.4.
Erhvervsbygning der benyttes alle dage kl. 8-17
   
9.19.5.
Fordeling af el forbrug
   
9.19.6.
Fordeling af el forbrug efter anvendelse
 
9.20.
Vindmøller
 
9.21.
Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger
 
9.22.
Aftaler om energimærkning
   
9.22.1.
Aftale om energimærkning af enfamiliehus
   
9.22.2.
Aftale om energimærkning af flerfamiliehus, institution, erhverv mv. beregnet
   
9.22.3.
Aftale om energimærkning af flerfamiliehus, institution, erhverv mv. oplyst
   
9.22.4.
Aftale om energimærkning af nyopført bygning
   
9.22.5.
Ejeroplysningsskema til brug ved energimærkning af bygninger
 
9.23.
Driftsjournaler
     
     
     
Introduktion
 
Formålet med energimærkning af bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks bygningsmasse. En energimærkning består af to dele, der tilsammen belyser en bygnings energimæssige tilstand og dens besparelsespotentiale:
1. En del hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
2. En del som indeholder forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne.
 
Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”Energistyrelsens krav til virksomheder, der udfører energimærkning”, som er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside ”maerkdinbygning.dk”. Ved udførelse af energimærkninger skal reglerne i Håndbog for energikonsulenter 2014 (HB2014) følges.
   
Struktur
Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de bindende regler.
   
Kapitel 1-6 i HB2014 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger efter ”beregnet forbrug” og for nye bygninger. I kapitel 7-8 findes de regler, der skal følges ved registrering af bygningsdele og tekniske installationer.
   
Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter, fremgår af denne håndbogs kapitel 9. Anvisningerne i dette kapitel er, bortset fra enkelte mindre opdateringer, uændrede i forhold til Håndbog for energikonsulenter 2012 (HB2012).
   
Yderligere bemærkninger og krav
Energimærkning på baggrund af ”oplyst forbrug” er indtil videre ikke medtaget i HB2014. De særskilte regler i HB2012 om energimærkning på baggrund af oplyst forbrug er således fortsat gældende. Disse regler forventes at blive opdateret og indarbejdet i HB2014 i løbet af 2014.
   
HB2014 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213 (SBI 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Desuden bygger HB2014 på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til.
HB2014 kan således ikke stå alene, og hvis der er tvivlspunkter eller områder, som ikke er behandlet i HB2014, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til:
   
SBI-anvisning 213 og Be10
   
Gældende bygningsreglement
   
DS 418, Beregning af bygningers varmetab
   
DS 439, Norm for vandinstallationer
   
DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer
   
DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium
     
Det er en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til ovenstående forskrifter samt:
 
DS 447, Norm for mekaniske ventilationsanlæg
   
DS 700, Kunstig belysning i arbejdslokaler
   

   
1. Almindelige bestemmelser
 
   
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
1.1 Håndbogens anvendelsesområde
   
     
Stk. 1. Håndbogens regler gælder for energimærkning af følgende bygningstyper:
 
(1.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbogen er således eksisterende og nye bygninger. I bestemmelsen benyttes anvendelseskoder for bygningstyper fra BBR.
         
1)
110, 120 og 130 (Stuehus til landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus (parcelhus), række-, kæde-,
 
De særlige regler, som gælder for energimærkning af nye bygninger og af nye sommerhuse (510) er beskrevet i kapitel 5.
 
eller dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne)).
   
2)
140, 150, 160, 190, 330 og 520 (Etageboligbebyggelse, kollegium, døgninstitution, anden bygning til helårsformål, hotelværelser, bygning til ferieformål (feriekoloni og vandrehjem mv.))
 
Energimærkningsskalaen for boliger (boligskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Enfamilie: 110, 120 og 130
Flerfamilie: 140, 150, 160, 190, 330 (hotelværelser) og 520
3)
310, 320, 330, 390, (bygninger til handel, service og administration m.v.) og 410, 420, 430, 440, 490, 530 og 590. (bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse mm).
 
Energimærkningsskalaen for erhverv (Erhvervsskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder:
Erhverv: 310, 320, 330 (excl. hotelværelser), 390, 410, 420, 430, 440, 490, 530 og 590
4)
510 (sommerhuse)
     
     
Ved energimærkning af hoteller anvendes metoden blandet anvendelse (se kapitel 3.7), da hotelværelser anses som bolig og f.eks. reception, restaurant og andre fælleslokaler som erhverv.
       
Stk. 2 Krav til energikonsulenter og hvilke anvendelseskoder de må energimærke fremgå af ”Energistyrelsens krav til virksomheder der udfører energimærkning”
     
       
       
       
       
1.2 Anvendelse af IT-værktøjer
     
       
Stk. 1 Energimærkninger skal indberettes til Energistyrelsen ved benyttelse af IT-værktøjer fra leverandører med godkendte IT-programmer.
 
(1.2, stk. 1) Energistyrelsen godkender de IT-værktøjer, der kan bruges til indberetning af energimærkninger til Energistyrelsen. IT-værktøjerne følger kravene til beregninger og indberetningsformater, som beskrevet i BR10, Håndbog for Energikonsulenter samt de SBI-anvisninger og standarder der henvises til i bekendtgørelsen.
   
Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan programmerne i øvrigt er opbygget og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til rådighed.
   
De til enhver tid godkendte IT-programmer fremgår af Energistyrelsens hjemmeside.
     
2. Energimærkningens indhold
     
       
BESTEMMELSE
   
VEJLEDNING
       
Stk. 1 Energimærkninger for eksisterende bygninger skal indeholde følgende elementer:
     
         
1)
Et energimærke, som er udtryk for
 
(2, stk. 1, nr. 1)
 
bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr,
 
A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsklasse 2020.
 
benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere
 
A2015 svarer til en ny bygning, der opføres som lavenergibygning klasse 2015 efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
 
bygningen på en energimærkeskala:
 
A2010 svarer til en ny bygning, der opføres efter Bygningsreglement 2010 (BR10).
 
2479952021381314057 Size: (310 X 26)
 
B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s) eller Bygningsreglement 2008 (BR08).
         
     
Indplacering på energimærkningsskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal.
Beregningen af energibehovet sker ved brug af beregningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBI’s program til beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. Dette gælder for både nye og eksisterende bygninger.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, der fremgå af bygningsreglementet. Programmerne ganger automatisk med denne faktor.
De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer.
       
2)
En bygningsbeskrivelse.
 
(2, stk. 1, nr. 2) Beskrivelsen skal opfylde kravene i kapitlet "Bygningsgennemgang og registrering”.
         
3)
Rentable energibesparelsesforslag.
 
(2, stk. 1, nr. 3) Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres.
Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages. Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige beregnede energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
     
Tbt = I/Eb
         
4)
Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført.
 
(2, stk. 1, nr. 4) Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag, der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning.
Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bilag 6 til Bygningsreglement 2010 (BR10). Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning.
         
5)
CO₂-udledning og CO₂-besparelse.
 
(2, stk. 1, nr. 5) Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO 2 udledning og den forventede CO 2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser.
CO 2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit.
         
3. Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger
 
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
 
3.1 Generelt
 
Stk. 1 Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning.
 
(3.1, stk. 1) Dette er bygninger i anvendelseskode 130.
         
Stk. 2 Uanset om de i stk. 1 nævnte boligenheder er registreret forkert i BBR, skal boligenheden energimærkes som anført i BBR. Energikonsulenten skal i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR.
 
(3.1, stk. 2) Dette forekommer især ved parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke fremgår af BBR.
         
Stk. 3 Bygninger med blandet anvendelse energimærkes som én bygning med ét energimærke, men skal i energimærkningsrapporten opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen.
 
(3.1, stk. 3) Energimærket vægtes i forhold til den procentvise størrelse af de to zoner. Dette er nærmere beskrevet nedenfor i kapitel 3.7 ”Bygninger med blandet anvendelse”.
         
3.2 Flere bygninger i én energimærkningsrapport
 
Stk. 1 En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne har samme BBR anvendelseskode, opvarmningsform, ejer og ejendoms- og kommunenummer.
 
(3.2, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke, og på forsiden vil bygningernes samlede vægtede energimærke fremgå.
         
3.3 Bygningsgennemgang og registrering
   
         
Stk. 2 Bygningsregistreringen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold. Det betyder blandt andet, at nedennævnte parametre skal svare til den fysiske bygning:
 
(3.3, stk. 2) Det er således f.eks. det varmeanlæg, der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet, som skal registreres og ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har tænkt sig at installere i
1)
Den geografiske orientering af bygningen.
 
bygningen.
2)
Afgrænsningen af klimaskærmen.
     
3)
Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene.
     
4)
Varmeanlæggets type.
     
5)
Brændsel/energiform.
     
         
Stk. 3 Bygningen skal beskrives, sådan at bygningsejeren og andre brugere af energimærkningen kan genkende bygningsdelene og installationerne samt forstå energibesparelsesforslagene.
     
       
Stk. 4 Bygningsregistreringen skal gennemføres i henhold til SBI-anvisning 213.
 
(3.3, stk. 4) Eventuelle forenklinger i forhold til SBI-anvisning 213 fremgår af denne håndbog. Regelsættet i SBI-anvisningen dækker alle forhold, som ikke er beskrevet i denne håndbog.
         
Stk. 5 Der må ikke være åbenbare fejl i registreringen.
 
(3.3, stk. 5) Faglige skøn og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end + / - 10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens tekniske del.
Stk. 6 Destruktive undersøgelser i forbindelse med bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette.
     
         
3.3.1 Definition af opvarmet areal
         
Stk. 1 Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal.
     
       
Stk. 2 Ved det opvarmede etageareal forstås den del af bygningens samlede areal, der er opvarmet til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv og til ydersiden af ydervæggene.
 
(3.3.1, stk. 2) Energikonsulenten skal beskrive i energimærkningsrapporten, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet.
     
Stk. 3 Det opvarmede areal fremgår ikke af BBR, og energikonsulenten skal derfor
 
(3.3.1, stk. 3) Det opvarmede etageareal bestemmes som beskrevet i BR10, kapitel
enten:
 
7.2.1, stk. 9 og bilag 1.1.3. For
1)
Foretage en opmåling af det opvarmede areal i henhold til beskrivelsen i stk. 2,
 
bestemmelse af det opvarmede areal i kældre se dog kapitlet nedenfor.
 
eller
   
2)
bestemme de uopvarmede arealer ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale og trække dem fra ejendommens boligareal/erhvervsareal jf. BBR.
     
         
Stk. 4 Beboelsesrum, som er uden nogen form for varmkilde eller ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som elopvarmede, selvom der ingen varmekilde er i rummet. Dog ses der bort fra de rum, som er mindre end 10 % af det opvarmede areal eller mindre end 10 m2.
     
         
Stk. 5 Der skal tydeligt beskrives i energimærkningsrapporten, hvorfor rummet er betragtet som opvarmet.
     
         
Stk. 6 Undtagelse er lagerbygninger, der opvarmes til under 15 °C.
 
(3.3.1, stk. 6) Se kapitel 3.6 nedenfor om opdeling i zoner.
         
3.3.2 Kældre
         
Stk. 1 Hele kælderens opvarmede areal medtages
 
(3.3.2, stk. 1) Eksempel:
i bygningens samlede opvarmede areal, hvis
 
Hvis kælderloftet er mindst 1,25 m over
arealet medgår i det samlede bolig-
   
terræn.
/erhvervsareal ifølge BBR.
 
Dispensation fra kommunen.
       
Stk. 2 For opvarmede eller delvist opvarmede kældre, der ikke indgår i etagearealet i BBR, men kan opvarmes til mindst 15 °C, indregnes 50 % af kælderarealet i det opvarmede areal.
 
(3.3.2, stk. 2) Hele klimaskærmen for den opvarmede del af kælderen medtages i energirammen. Den opvarmede del af kælderarealet medregnes med 50 % i bygningens samlede opvarmede areal.
     
3.3.3 Indeliggende trapperum, gange og entre mv.
 
Stk. 1 Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde.
 
(3.3.3, stk. 1) En bygnings etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager samt altanlukninger, udestuer, forbindelsesgange og lignende.
         
3.3.4 Udnyttelige tagetager
     
       
Stk. 1 I udnyttelige tagetager medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg.
 
(3.3.4, stk. 1) Efter BR10 er en tagetage udnyttelig, når der uden væsentlige indgreb i tagkonstruktionen kan indrettes opholdsrum.
     
Stk. 2 Rum, der går gennem flere etager medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.
     
         
3.3.5 Udestuer
     
         
Stk. 1 En udestue betragtes kun som opvarmet i de tilfælde, hvor klimaskærmen er isoleret, og der forefindes en permanent opvarmningskilde, som vurderes at kunne opvarme udestuen til minimum
15 °C.
     
         
3.3.6 Uopvarmede rum
     
         
Stk. 1 Rum, hvis eneste varmekilde er varmerør (f.eks. udestuer, kældre, tagrum, garager mv.), betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet.
     
         
3.3.7 Opvarmede rum
     
         
Stk. 1 En kælder, dele af en kælder, tagrum eller garage betragtes kun som opvarmet, hvis der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller hvis der er en permanent opvarmningskilde, som skønnes at kunne opvarme området til minimum 15 °C.
     
       
Stk. 2 Kælder eller tagrum, der skønnes uegnede til daglig brug eller udgør mindre end 10 % af etagearealet for etagen regnes dog ikke for opvarmet.
     
         
3.4 Afgrænsning af bolig og erhvervsareal
 
Stk. 1 Boligarealer og erhvervsarealer opgøres efter samme princip som beskrevet ovenfor for opvarmet areal.
 
(3.4, stk. 1) Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på www.boligejer.dk.
     
Boligarealerne/erhvervsarealerne inkluderer ifølge BBR:
     
Andel i adgangsarealer, herunder trapper, elevatorer m.m. I rene beboelsesbygninger og bygninger, hvor der er fælles indgang til bolig og erhvervsenheder, er disse fordelt med lige store andele på de enheder, der har adgang hertil, uanset størrelse. For bygninger med altangang er arealet fordelt på alle bolig og erhvervsenheder, dvs. også på enheder i stueetagen.
     
Areal af samtlige beboelses og erhvervsrum, herunder areal af rum indenfor enheden (rum, der hænger sammen via intern trappe) i kælder, og rum, som lovligt må anvendes til beboelse eller erhverv.
     
Køkken, baderum og wcrum i kælderareal, der er indrettet til beboelse og/eller erhverv.
     
Areal der er indrettet til beboelse og/eller erhverv i udnyttet tagetage. Til tagetagens samlede areal medregnes både det areal, som udnyttes, og det areal, der kan udnyttes til beboelse eller erhverv. Areal, der fx. på grund af blokering med spær eller for lav loftshøjde ikke kan udnyttes til disse formål, medregnes således ikke.
         
     
Boligarealer/erhvervsarealer inkluderer ikke kælderarealer, der anvendes til bolig/erhverv og er beliggende adskilt fra enheden.
       
3.5 Vurdering af oplysninger i BBR
     
       
Stk. 1 Energikonsulenten skal vurdere, om der er store afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Hvis dette er tilfældet, skal konsulenten i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen” anføre dette og kort beskrive afvigelsen.
 
(3.5, stk. 1) Der lægges ikke op til en detaljeret opmåling af areal ud over det, som i øvrigt er nødvendigt til beregning af det opvarmede areal. Energikonsulenten skal kun notere afvigelserne, hvis der er tale om markante og i øjenfaldende afvigelser, som er større end 10 %.
         
3.6 Opdelingen af bygningen i zoner
 
Stk. 1 Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner.
 
(3.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, for eksempel ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning.
     
Stk. 2 Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten.
   
       
Stk. 3 En ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur.
 
(3.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv.
       
Stk. 4 Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydligt redegøre for, hvorledes arealet for lageret er bestemt i energimærkningsrapporten.
 
(3.6, stk. 4) Bestemmelse af arealet kan f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet.
     
Stk. 5 For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen.
 
(3.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydligt fremgå af energimærkningsrapporten.
       
3.7 Bygninger med blandet anvendelse
 
Stk. 1 For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes bygningens anvendelse udelukkende som hovedanvendelsen.
 
(3.7, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (BR10 7.2.1, stk. 3 samt bilag 6).
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 790 m 2 bolig og 210 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
         
Stk. 2 I bygninger med blandet anvendelse, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme brug. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Dette skal dog kun gennemføres, hvis mindst 20 % af det samlede, opvarmede areal har anden anvendelse end hovedanvendelsen af bygningen.
 
(3.7, stk. 2) Bygninger med blandet anvendelse har bygningsafsnit, som skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for boliger”, og afsnit som skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for erhverv m.v.”. Se energimærkningsskalaer i kapitel 9.2.
     
Stk. 3 Ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt efter hvilken anvendelse disse har. Den samme zone kan derfor ikke have mere end én anvendelse.
   
       
Stk. 4 Energiforbruget for bygninger med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug per m2 for bolig og erhvervsdel vægtes med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og erhvervsdelene på samme måde.
 
(3.7, stk. 4) Ved beregning af energibehov og energibesparelser i IT-programmet tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone.
         
3.8 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen
 
Stk. 1 Energikonsulenten skal udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de enkelte bygningsdele.
 
(3.8, stk. 1) Beskrivelserne skal kunne forstås af lægmand.
         
Stk. 2 Energikonsulenten skal beskrive relevante forudsætninger for energimærkningen.
 
(3.8, stk. 2) Dette kan eksempelvis omfatte følgende:
   
Hvorledes det opvarmede areal er fremkommet ?
     
Har der været rum, som der ikke har været adgang til ?
     
Har dele af det opvarmede areal ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger ?
     
Benyttes bygningen anderledes, end det er registreret på BBR-meddelelsen ?
     
Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det energikonsulenten har registreret?
     
Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i skjulte konstruktioner, og er der benyttet tegninger, oplysninger tilvejebragt af bygningsejer, destruktive undersøgelser mv.?
     
Er der andre forhold, som kan have betydning for energimærkningen ?
         
3.9 Forslag om energibesparelser
 
Stk. 1 Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til:
     
1)
Alle dele af klimaskærmen.
     
2)
Alle installationer som indgår i beregningen af energiforbruget, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil.
     
3)
Varmtvandsforbrug.
     
4)
Fælles/alm. belysning.
     
5)
Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-forbrugende komponenter.
     
6)
Konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi.
     
         
Stk. 2 Energikonsulenten skal altid tage følgende tiltag i betragtning:
 
(3.9, stk. 2) Energimærkningen skal ikke indeholde forslag til energi-, el- eller
1)
Udbedring af utætheder i klimaskærmen.
 
vandbesparelser på andre områder, for
2)
Udskiftning af kedler ældre end 10 år.
 
eksempel hårde hvidevarer, elektronik,
3)
Varmtvandsinstallation og styring.
 
butiks- og procesudstyr.
4)
Installation af solvarmeanlæg og/eller varmepumpe.
     
         
Stk. 3 De rentable energibesparelsestiltag, som fremgår af bilag 6 til Bygningsreglementet 2010 (BR10) skal derudover altid overvejes.
     
       
Stk. 4 Energikonsulenten skal desuden altid vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende.
     
       
Stk. 5 Alle forslag skal respektere bygningens arkitektur.
 
(3.9, stk. 5) Besparelsesforslag, der giver uhensigtsmæssige gener skal ikke medtages. Endvidere skal besparelsesforslagene respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af denne grund.
3.10 Kategorisering af forslag
     
       
Stk. 1 Energibesparelsesforslag skal opdeles i to kategorier:
     
1)
Kategori 1-forslag (rentable), hvor den simple tilbagebetalingstid maksimalt er lig med foranstaltningens levetid, når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag.
 
(3.10, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige:
     
Tbt = l/Eb
       
     
Levetiden er det antal år som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere.
Levetider kan enten være standardværdier, som fremgår af de vejledende tabeller i håndbogens sidste kapitel, eller den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere eller dokumentere.
         
2)
Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, hvis forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold.
 
(3.10, stk. 1, nr. 2) For disse forslag skal der ikke angives investeringsbehov eller beregnes tilbagebetalingstid. Der skal heller ikke udregnes CO2 udledning og CO2 besparelse.
         
3.11 Beskrivelse af forslag til energiforbedring
 
Stk. 1 Alle energibesparelsesforslag skal
 
(3.11, stk. 1)
beskrives klart og entydigt, så læseren af
 
For forslag i kategori 1 omfatter
energimærkningsrapporten umiddelbart kan
 
beskrivelsen:
finde det relevante sted i bygningen eller den omtalte installation. Det skal oplyses, både hvad
 
En overskrift, som præcist beskriver, hvad forslaget går ud på.
forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelse og evt. tilbagebetalingstid.
 
En uddybende beskrivelse, som skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energikonsulentens bygningsgennemgang”. Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt. Det kan for eksempel være komfortforbedring og/eller interesse fra fremtidige købere og/eller forventning om stigende energipriser.
       
   
For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen:
     
   
En overskrift, som præcist beskriver hvornår forslaget vil være relevant – for eksempel ”Hvis bygningen skal have nyt tag…” – og derefter hvad forslaget går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken ”Energiforbedring ved ombygning og renovering”.
       
   
For begge typer forslag skal der gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres. For eksempel vil det som regel kræve konkrete tilbud at få sikkerhed for, hvad tiltagene koster.
     
3.12 Investeringsbehov for kategori 1-forslag
 
Stk. 1 For hvert rentabelt besparelsesforslag skal
 
(3.12, stk. 1) Det gælder blandt andet
energikonsulenten estimere samtlige udgifter til
 
udgifter til:
forslagets gennemførelse, og skal vurdere,
 
Materialer.
om de berørte bygningsdele er vanskeligt tilgængelige, og i så fald skal der tages hensyn
 
Timeløn – det forudsættes, at projektet gennemføres af professionelle
hertil.
   
håndværkere.
   
Projekteringsomkostninger.
   
Byggepladsomkostninger, herunder stillads.
   
Følgeomkostninger, fx omlægning af el og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis forslaget gennemføres.
   
Miljøomkostninger – herunder bortskaffelse af affald.
   
Evt. myndighedsgebyr.
       
Stk. 2 Estimatet skal alt i alt være realistisk og retvisende. Estimatet skal således baseres på almindeligt anvendte byggevarer, og alle priser skal være aktuelle, når energimærket indberettes.
 
(3.12, stk. 2) Energikonsulenten kan benytte anerkendte prisbøger og prisoversigter i elektronisk form. Hvis det lokale prisniveau for materialer og arbejdsløn er anderledes, skal der tages hensyn hertil.
     
Stk. 3 Både den årlige energibesparelse og estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det pågældende forslag i sin helhed.
 
(3.12, stk. 3) Hvis der fx stilles forslag om bedre vinduer, skal investeringsbehov og energibesparelse dække alle de berørte vinduer og ikke blot et enkelt vindue – også selvom alle de berørte vinduer måtte være ens.
     
Stk. 4 Tallene for energibesparelsestiltaget skal dække hele opgaven og må ikke opgives som investering eller besparelse per kvadratmeter.
 
(3.12, stk. 4) Energikonsulenten kan gøre opmærksom på usikkerheden ved estimeringen af investeringen, f.eks. ved at bemærke, at det normalt kræver konkrete tilbud for at få sikkerhed for hvad et tiltag koster.
     
3.13 Energikonsulentens anbefalinger
   
     
Stk. 1 Energikonsulenten kan komme med en anbefaling af op til tre energibesparelsesforslag, som konsulenten finder er bedst. Anbefalingerne fremhæves i starten af energimærkningsrapporten og skal være begrundet. Såfremt konsulenten ikke ønsker at fremhæve forslag, fremgår punktet ikke af energimærkningsrapporten.
 
(3.13, stk. 1) Udgangspunktet for udpegelsen af de tre forslag er at fremhæve de mest aktuelle forslag, der forekommer fordelagtige og fornuftige, og som bygningsejeren bør starte med – uden hensyntagen til den økonomiske tilbagebetalingstid.
De op til tre forslag kan udpeges i begge kategorier.
Ved udvælgelsen af de tre bedste forslag tages hensyn til:
     
Forslag med kortest tilbagebetalingstid.
     
Forslag der giver størst energibesparelse med tilbagebetalingstid under 15 år.
     
Energibesparelser i forbindelse med renovering af nedslidte bygningsdele.
         
3.14 Energipriser
   
     
Stk. 1 Til brug for beregning af besparelsen i udgiften til energi og til opgørelse af de årlige energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen.
   
     
Stk. 2 Hvis der anvendes fjernvarme, skal der angives en eventuel fast og variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift eller lignende.
   
     
     
     
     
     
4. Metode til energimærkning
 
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
4.1 Indgåelse af aftale
 
   
Stk. 1 Inden udarbejdelse af en energimærkning påbegyndes, skal der foreligge en skriftlig aftale
 
(4.1, stk. 1) Aftalen bør klarlægge følgende punkter:
mellem det certificerede energimærkningsfirma og bygningsejer.
 
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer i Håndbog for energimærkning.
   
Bygningens adresse, BBR-nummer og opførelsesår.
     
Om der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
     
Honorar for opgaven.
     
At energimærkningen sker i overensstemmelse med vilkårene i ”Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand ABR 89”, jf. § 34 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger (bkg. nr. 673 af 25. juni 2012).
     
Præcisering af hvilke bilag, der er vedlagt aftalen.
     
I hvilket omfang, der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele.
     
Evt. udlevering af driftsjournal, der opfylder kravene flerfamiliehuse/erhverv.)
         
     
Firmaet kan benytte en standardaftaleformular om energimærkning, som findes på Energistyrelsens hjemmeside, eller udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af Energistyrelsens standardaftaleformular.
     
Se kapitel 9.22.
       
4.2 Indhentning af data
     
Stk. 1 For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren eller administrator for ejendommen:
 
(4.2, stk. 1) Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere disse oplysninger, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Energimærkningen skal udarbejdes, uanset
1)
Udfyldt ejeroplysningsskema.
 
om ejeren udleverer oplysningerne. Hvis der
2)
Kopi af årsopgørelse for det seneste års energi og vandforbrug og de samlede
 
er tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes hos boet.
 
omkostninger.
   
3)
Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis det findes.
     
4)
Eventuel dokumentation for tekniske anlæg. F.eks. kedel, ventilationsanlæg mm.
     
         
Stk. 2 Hvis ejer giver oplysning om isolerings- eller efterisoleringstilstand af konstruktioner, skal energikonsulenten ved sin gennemgang af bygningen vurdere sandsynligheden for, at det oplyste er korrekt, eventuelt ved at foretage målinger. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten med en begrundelse.
     
         
4.3 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger)
         
Stk. 1 Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt forsvarligt forenkle registreringen af bygningen, fx. ved at sammenlægge bygningsdele og ved anlæggelse af et gennemsnitsskøn for bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering. Hvis energikonsulenten har foretaget faglige skøn og forenklinger, skal dette fremgå af energimærkningsrapporten, og hvad disse er baseret på.
     
       
Stk. 2 Faglige skøn og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end +/-10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i håndbogens tekniske del.
     
       
Stk. 3 Der skal som udgangspunkt foreligge et entydigt grundlag for fastlæggelsen af varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel inspektion.
     
Dette grundlag kan foreligge i form af bygningstegninger, beskrivelser eller anden dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer. Hvis dette ikke foreligger, skal der som udgangspunkt gennemføres destruktive undersøgelser efter retningslinjerne i afsnittet nedenfor om ”Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner”.
     
       
Stk. 4 Hvis der ikke foreligger tegninger eller lignende, og der ikke kan foretages destruktive undersøgelser, skal energikonsulenten foretage et fagligt skøn. Dette kan eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik på opførelsestidspunktet, som fremgår af de tidligere bygningsreglementer, under de vejledende tabeller i denne håndbog eller beregnes i henhold til DS 418 kombineret med f.eks. opmåling af samlet vægtykkelse.
     
       
4.4 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner
       
Stk. 1 Ved bestemmelse af varmetransmissions-koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges en visuel undersøgelsesmetode.
 
(4.4, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk mv.
     
Stk. 2 For bygninger opført før 1980, skal der foreligge et klart og entydigt grundlag for bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter.
 
(4.4, stk. 2) Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale. Det kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes. Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning, byggeskik i forhold til renoveringstidspunkt og det gældende bygningsreglement samt bygningens isoleringsniveau.
     
Stk. 3 Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv undersøgelse.
 
(4.4, stk. 3) Den destruktive undersøgelse skal afdække type, tykkelse og tilstand af isolering i konstruktionerne.
       
Stk. 4 Destruktive undersøgelser skal gennemføres således, at skaden fra den destruktive undersøgelse kan udbedres på enkel måde.
 
(4.4, stk. 4) Dette kan fx ske ved at bore hul i en fuge eller i en pudset overflade, som lukkes med mørtel eller ved at bore hul i en gipsplade, som lukkes med spartelmasse. Alternativt kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller visuel betydning, at der efterlades et borehul (fx i skunkrum eller ubenyttet loftsrum).
     
Stk. 5 Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en opmåling, visuel inspektion eller tilsvarende. Det skal bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes dette er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien.
 
(4.4, stk. 5) På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en vurdering af transmissionskoefficienter ud fra bygningens konstruktion, byggeskik på opførelsestidspunktet eller tilsvarende.
Men hvis der er givet tilladelse til destruktive undersøgelser, skal der som udgangspunkt foretages boreprøver.
     
Stk. 6 For bygninger opført efter 1980 skal der ved skjulte konstruktioner tages udgangspunkt i bygningsreglementets minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi.
   
       
4.5 Indberetning af energimærkningen
     
Stk. 1 Energimærkningen skal indberettes via et af de IT-programmer, som opfylder kravene til indberetningssystemet.
 
(4.5, stk. 1) Når energimærkningen er accepteret af indberetningssystemet, får den tildelt et nummer, og der returneres en rapport til energikonsulenten.
     
Stk. 2 Indberetning skal ske indenfor to måneder efter, at besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 3 For ejendomme med et etageareal mellem 10.000 m2 og 20.000 m2 skal indberetning afsluttes inden 3 måneder efter besigtigelsen er afsluttet.
   
     
Stk. 4 For ejendomme med et etageareal på 20.000 m2 og derover skal indberetning afsluttes inden 4 måneder efter besigtigelsen er afsluttet. Fristen for indberetning forlænges med en måned for hver yderligere 10.000 m2 etageareal ejendommen måler.
   
     
4.5.1 Assistenter
   
         
Stk. 1 Energikonsulenten kan inddrage assistenter i arbejdet. Assistenter må ikke forringe mærkningens kvalitet. Konsulenten skal derfor overvåge assistenters arbejde for at sikre dette.
   
Energikonsulenten skal altid deltage i besigtigelsen af bygningen på stedet.
   
     
4.6 Stamdata
   
     
Stk. 1 Ved indberetning af energimærkningsrapporter, skal der anføres en række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler i forbindelse med indberetningen for visse stamdata.
 
(4.6, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens adresse, BBR-nummer, opførelsesår, anvendelse, boligareal i følge BBR, erhvervsareal i følge BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal opvarmet m.m.
     
4.6.1 Bygningens adresse
   
     
Stk. 1 Bygningens adresse (vejnavn, nummer, postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes korrekt format.
 
(4.6.1, stk. 1) Som fx ”Nørregade 7”. Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–11” må ikke bruges.
Bygningens adresse er den adresse som er opgivet på BBR-meddelelsen som bygningen/moderejendommen.
     
Stk. 2 Ved energimærkning af en bygning med
 
(4.6.1, stk. 2)
flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af
 
1)
I det normale adressefelt anføres som altid adressen for moderejendommen
Energimærkningsrapportens forside.
   
i.flg. BBR.
   
2)
I feltet, som normalt anvendes til at anføre bebyggelsens kaldenavn eller lignende, er der plads til at anføre alle veje/gader og opgangsnumre, som energimærkningen dækker.
   
3)
Feltet nævnt i punkt 2) kan alt efter beregningsprogram findes følgende sted:
     
a)
I Energy10 hedder det ”Rapporttitel”.
     
b)
I Ek-Pro5 hedder det ”Ejendommens navn”.
   
Et eksempel kunne være:
   
Moder ejendom i det almindelige adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København S.
   
Det i punkt 2 og 3 nævnte felt = Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og Øresundsvej 110-112.
       
Stk. 3 Det er ikke tilladt at indberette en bygning med 0 i ejendomsnummer. Hvis der er tale om en bygning uden et ejendomsnummer,
 
(4.6.1, stk. 3) Eksempler på bygninger, der skal undtages fra validering før indberetning kan gennemføres er:
kan den efter ansøgning til Energistyrelsen i
 
Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt
særlige tilfælde undtages fra validering ved
   
registreret i BBR.
indberetningen.
 
Bygninger der pga. sikkerhedsklassifikation optræder uden anvendelse.
       
4.6.2 Bygningens BBR-nummer
     
       
Stk. 1 Konsulenten skal sikre, at adresse og BBR-registreringsnummer for bygningen passer sammen. Det vil sige, at adressen og det angivne BBR-nummer skal referere til samme bygning i BBR.
 
(4.6.2, stk. 1) BBR-nummeret kan slås op på www.boligejer.dk eller i OIS-registeret, hvor der også er en forklaring af BBR-numres opbygning.
     
Stk. 2 Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den enkelte boligenhed ikke er registreret som én bygning i BBR, skal bygningen (rækkehuset) identificeres ved kommunenummer, ejendomsnummer og bygningsnummer sammen med adressen for boligenheden. Adressen angives med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th).
 
(4.6.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden kan slås op i OIS via de IT-programmer, der benyttes til energimærkningen.
     
4.6.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning mv.
     
Stk. 1 Bygningens opførselsår skal fremgå af energimærkningen.
   
     
Stk. 2 Særlige ændringer af betydning for energiforbruget (termoruder, energiruder, efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for installation, såfremt oplysninger herom er tilgængelige.
 
(4.6.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om energikonsulentens iagttagelser kombineret med ejers/brugers oplysninger.
     
4.6.4 Bygningens anvendelse
     
Stk. 1 Energimærkningen skal indberettes med den korrekte anvendelse af bygningen.
 
(4.6.4, stk. 1) Anvendelsen fremgår normalt af BBR-meddelelsen. Hvis koden i BBR-meddelelsen ikke er korrekt, skal energikonsulenten gøre bygningsejeren opmærksom på dette og indsætte en bemærkning i rapporten om, at der er fejl i BBR-registret og indberette med den fejlagtige anvendelseskode. Alternativt kan man bede bygningsejeren om at ændre anvendelseskode i BBR, hvorefter energikonsulenten kan indberette energimærkningen med den korrekte anvendelseskode.
     
     
     
     
4.6.5 Foto af bygningen
   
     
Stk. 1 Der indsættes et digitalt foto af bygningen i energimærkningsrapporten. Fotos skal være i farver og formatet er b 72 mm x h 50 mm. Størrelsen af billedfilen må ikke overstige 100 kB.
 
(4.6.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i energimærkningsrapporten bør der anvendes et billede der beskriver alle bygningerne bedst muligt. Der kan kun uploades ét billede pr. rapport.
     
4.6.6 Energikonsulentens navn
   
     
Stk. 1 Navnet på den energikonsulent, som har udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   
     
4.6.7 Evt. tilknyttede assistenter
   
       
Stk. 1 Det skal fremgå af energimærkningen, om der har været tilknyttet assistenter, og hvilke opgaver de har udført.
 
(4.6.7, stk. 1) Dette kan beskrives i kommentarfeltet i energimærkningsrapporten.
       
4.6.8 Firmaets navn og registreringsnummer
       
Stk. 1 Navnet på det ansvarlige certificerede energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå af rapporten.
   
       
5. Energimærkning af nye bygninger
       
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
       
5.1 Formålet med energimærkning af nye bygninger
 
Stk. 1 Formålet med energimærkningen af nye bygninger er at kontrollere, om bygningen lever op til kravene i byggetilladelsen.
 
(5.1, stk. 1) Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket bygningsreglement bygningen skal leve op til. Hvis der er ansøgt om byggetilladelse mens BR08 var gældende, skal bygningen leve op til kravene i dette bygningsreglement. Hvis ansøgningen er fremsendt til byggemyndigheden i kommunen, efter at BR10 er trådt i kraft, skal bygningen leve op til kravene i BR10. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til bygningen, f.eks. kan kommunen bestemme, at bygningen skal leve op til kravene til lavenergibygninger.
     
   
Bygningsreglementet fastsætter krav til hvor meget energi, der skal tilføres bygningen udefra (energiramme) ved normal brug af bygningen.
     
   
Derudover fastsætter reglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (varmetab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og effektivitet m.v.).
     
5.2 Energimærkningens indhold
   
     
Stk. 1 Energimærkningsrapporten for nyopførte bygninger, skal indeholde følgende elementer:
   
1)
Bygningens energimærke.
   
2)
En vurdering af, om bygningsreglementets krav til dimensionerende transmissionstab er overholdt.
   
3)
En vurdering af, om kravene til mindste varmeisolering (herunder e-ref.) af bygningsdele samt effektivitet mv. af varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg mv. er opfyldt.
   
4)
En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem bygningen og byggetilladelsen.
   
5)
Energikonsulentens konklusion.
   
     
5.3 Nyopførte sommerhuse
   
     
Stk. 1 Sommerhuse skal ikke opfylde krav til energirammen, men skal alene opfylde krav til
 
(5.3, stk. 1) Ved sommerhuse forstås bygninger med anvendelseskode 510.
varmeisolering af bygningsdele eller krav til
   
dimensionerende varmetransmissionstab i henhold til bygningsreglement. Energimærkningsrapporten skal alene angive, om bygningen overholder kravene i byggetilladelsen.
 
Indholdet i energimærkningen af nye sommerhuse afviger fra andre bygninger, fordi bygningsreglementet stiller særlige krav til nyopførte sommerhuse.
Som følge heraf stilles der ikke krav til beregning af en energimærkning for sommerhuse, og der fremgår således heller ikke et energimærke i energimærkningsrapporten.
     
Stk. 2 Det skal i beregningsprogrammerne angives, hvilket bygningsreglement, som byggetilladelsen er givet efter, og hvilken dato den specifikke version af bygningsreglementet er gældende fra.
 
(5.3, stk. 2) Den præcise version af bygningsreglementet kan ses af byggetilladelsens dato.
     
5.4 Bygningens energimærke
   
     
Stk. 1 Bygningens energimærke udtrykker
 
(5.4, stk. 1)
bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala
 
A2020 svarer til en bygning, der opføres som bygningsklasse 2020.
bestående af skalatrinene A2020, A2015, A2010, B osv. til G, hvor A2020 er det bedst
 
A2015 svarer til en bygning som svarer til lavenergibygning klasse 2015 efter
opnåelige energimærke og G det dårligste.
   
BR10.
   
A2010 svarer til en ny bygning, der opføres efter BR10.
   
B svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98) eller BR08.
       
   
Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra per kvadratmeter opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet per m2.
Beregning af energibehovet sker ved brug af beregningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsregelment (SBI’s program til beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg indgår i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. Retningslinjerne for beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af SBI-anvisning 213, hvortil der henvises for yderligere oplysninger.
Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en vægtfaktor, der fremgå af bygningsreglementet. Programmerne ganger automatisk med denne faktor.
Hvis byggetilladelsen er udstedt i henhold til BR10, skal beregningen af energibehovet ske ved brug af beregningskernen for dette bygningsreglement, beregningskernen Be10. Hvis byggetilladelsen er udstedt i henhold til BR08, skal beregningen ske i henhold til beregningskernen Be06.
Kravene til energirammen fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglementet.
     
     
5.5 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning.
     
Stk. 1 Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energimærkningen.
Aftalen og grundlaget skal mindst indeholde følgende punkter:
   
1)
At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer.
   
2)
Bygningens adresse, BBR-nummer og etageareal.
   
3)
At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket bygningsreglement bygningen lever op til, og om der er givet dispensationer for bygningen.
   
4)
At rekvirenten udleverer en opdateret xml-fil, der dokumenterer om bygningen overholder kravene til energirammen.
   
5)
Evt. dokumentation for tæthedsprøve, hvis der er krav om, eller der er gennemført blowerdoor test (trykprøvning), skal den foreligge.
   
6)
Bygnings- og installationstegninger – der viser således udførte forhold.
   
7)
Honorar for opgaven.
   
8)
Bilag til aftalen f.eks. bygningstegninger og resultat af tæthedsprøve.
   
9)
Eventuelle ændringer i forhold til forudsætninger ved ansøgning om byggetilladelse skal være indeholdt i filen.
   
       
Hvis xml-filen ikke er opdateret, hvis filen er fejlbehæftet eller hvis filen af anden grund ikke overholder kravene til energirammeberegninger i SBI-anvisning 213, skal energikonsulenten bede om en opdateret fil.
   
     
Energikonsulenten må ikke selv rette i filen ud over helt ubetydelige dele.
   
     
     
5.6 Nyopførte bygninger med blandet anvendelse
     
Stk. 1 Bygninger med blandet anvendelse har bygningsafsnit som skal mærkes i henhold til ”Skala for boliger”, og bygningsafsnit som skal mærkes i henhold til ”Skala for erhverv m.v.”.
 
(5.6, stk. 1) I bygninger med blandet anvendelse, f.eks. hvor der indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse.
     
   
Hvis en bygning på 1000 m 2 for eksempel er indrettet med 700 m 2 bolig og 300 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet.
For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes hele bygningen som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der kun udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (BR10 7.2.1 stk. 3 samt bilag 6).
     
   
Har bygningen blandet anvendelse vægtes energibehovene for bolig og erhvervsdelen med arealerne for de to anvendelser. Det vil sige, at energibehovet for boligdelen og erhvervsdelen beregnes særskilt, hvorefter middelværdien beregnes ved at vægte de to beregninger med arealerne for henholdsvis bolig og erhvervsdelen. Bygningen overholder bygningsreglementets krav til energirammen, hvis det vægtede energibehov er mindre eller lig med den vægtede middelværdi af energirammerne for bolig og erhvervsdelen i henhold til det relevante bygningsreglement.
     
5.7 Dimensionerende transmissionstab
     
Stk. 1 Energimærkningsrapporten indeholder energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til det dimensionerende transmissionstab.
 
(5.7, stk. 1) Kravene til det dimensionerende varmetab fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement.
     
5.8 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen
     
Stk. 1 Energikonsulenten skal registrere afvigelser i forhold til byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen overholder følgende:
 
(5.8, stk. 1) Energimærkningen indeholder energikonsulentens vurdering af, om bygningen overholder bygningsreglementets
1)
Den energiramme, som er givet i
 
krav bl.a. til mindste varmeisolering af
 
byggetilladelsen.
 
bygningsdele, varmefordelingsanlæg,
2)
Kravene til det dimensionerende varmetab.
 
fyringsanlæg osv. (BR10 kapitel 7 og 8).
3)
Bygningsreglementets krav til energiforbrug (kapitel 7) og installationer (kapitel 8).
   
     
5.9 Energikonsulentens konklusion
     
Stk. 1 På grundlag af en gennemgang af bygningen konkluderer energikonsulenten, om
 
(5.9, stk. 1) Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten:
bygningen lever op til kravene i
   
byggetilladelsen, og dette skal anføres i rapporten.
 
”Bygningen lever op til energikravene i byggetilladelsen”.
     
Stk. 2 Det skal endvidere anføres i rapporten, om bygningen overholder energirammen, det dimensionerende varmetab samt kravene i bygningsreglementets kapitel 7 og 8.
 
(5.9, stk. 2) Bygninger, der ikke lever op til kravene i byggetilladelsen, får ikke tildelt et energimærke i rapporten. Rapporten får i stedet en påtegning om, at bygningen ikke overholder kravene i byggetilladelsen.
     
Stk. 3 Hvis der er udført ændringer af bygningen i forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal dette anføres i energimærkningsrapporten.
   
     
Stk. 4 Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever ikke op til energikravene i byggetilladelsen”.
   
I dette tilfælde anføres i energimærkningsrapporten, hvilket eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til. Endvidere angives en kort beskrivelse af hvilke forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til kravene i byggetilladelsen.
   
     
Stk. 5 Hvis energikonsulenten har afbrudt gennemgangen, fordi kravene i byggetilladelsen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed for, at bygningen ikke lever op til disse krav, skal energikonsulenten redegøre for afvigelserne og begrunde, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke kan leve op til kravene.
 
(5.9, stk. 5) Hvis konsulenten under bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser, der samlet set vil indebære, at konsulenten med stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan leve op til kravet i energirammen, kan energikonsulenten vælge at afbryde energimærkningen, selv om konsulenten ikke har vurderet alle elementer i mærkningen.
     
6. Energimærkning uden bygningsgennemgang
     
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
     
6.1 Generelt
   
     
Stk. 1 Bygninger, der kan energimærkes uden bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110 (stuehus til landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus) og 130 (række-, kæde-, eller dobbelthus), og bygningerne skal opfylde følgende kriterier:
 
(6.1, stk. 1) Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er indsendt til kommunen den 1. april 2006 eller senere, skal bygningen energimærkes inden færdigmelding til kommunen. Hvis denne energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen ikke energimærkes uden bygningsgennemgang.
1)
Er opført efter 1. januar i kalenderåret 25 år
   
 
inden energimærkningen finder sted.
 
Det forudsættes, at hele varmeforsyningen
2)
Krav om energimærkning af bygningen ved
 
hidrører fra en af de nævnte
 
nyopførsel er overholdt.
 
varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til
3)
Varmeforsyningen er olie, naturgas,
 
supplerende varmeinstallationer
 
fjernvarme, el (herunder varmepumpe) eller biobrændsel med centralvarmeanlæg.
 
som fx solvarme, brændeovn, pejse og lignende.
     
6.2 Bygningens energimærke
     
Stk. 1 Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder følgende elementer:
 
(6.2, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af
1)
Bygningens energimærke.
 
skalatrinene A2020, A2015, A2010, B, o.s.v.
2)
Bygningens grunddata.
 
til G.
3)
En beskrivelse af energibesparelser, der
 
Grunddata omfatter:
 
kan overvejes ved renoveringer eller
 
Bygningens anvendelse.
 
udskiftning af bygningsdele.
 
Opførelsesår.
     
Bygningens størrelse.
     
Varmeinstallation og brændsel/forsyning.
       
   
Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering.
     
     
     
     
6.3 Skema og erklæring
     
Stk. 1 Energikonsulenten sender skema om bygningsoplysninger vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren.
 
(6.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og underskriver erklæringen og sender dette til konsulenten. Se kapitel 9.22.5.
     
Stk. 2 Konsulenten skal sikre, at data, som
 
(6.3, stk. 2) Disse data omfatter:
afleveres af ejeren, stemmer overens med
 
Nøjagtig adresse.
ejendommens oplysninger i BBR.
 
Bygningens BBR anvendelseskode.
   
Bygningens opførelsesår.
   
Bygningens størrelse (m² bolig- og erhvervsareal).
   
Varmeinstallation og brændsel/varmeforsyning. Hvis elvarme om der er varmepumpe til opvarmning og varmt vand.
   
Erklæring om, at bygningen ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der forringer den energimæssige ydeevne, og at eventuelle krav om energimærkning inden færdigmeldingen af bygningen er overholdt.
   
Ejers navn.
       
Stk. 3 Hvis det viser sig, at der er uoverensstemmelser mellem ejerens oplysninger
 
(6.3, stk. 3) Energikonsulentens vurdering omfatter følgende forhold:
og oplysningerne i BBR for så vidt angår
 
Bygningens data
bygningens anvendelse, opførelsesår samt
 
Erklæring
varmeinstallation og brændsel/forsyning, kan der ikke udarbejdes en energimærkning uden bygningsgennemgang.
 
Disse oplysninger kan hentes fra OIS. Konsulenten kan lave opslag i OIS via de IT-programmer, der benyttes til energimærkningen.
       
For så vidt angår bygningens størrelse, må der maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 % mellem ejerens oplysninger og oplysningerne i BBR.
     
       
Energikonsulenten kontrollerer, at erklæringen er underskrevet uden forbehold.
     
       
       
       
       
7. Klimaskærm
       
BESTEMMELSE
 
VEJLEDNING
       
7.1 Vægge, gulve og lofter
     
       
7.1.1 Varmetab
     
         
Stk. 1 Alle flader med varmetab i bygningens konstruktion skal identificeres og beskrives.
 
(7.1.1, stk. 1) Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve og lofter. Der kan være flere typer inden for hver kategori.
       
Stk. 2 Fladernes opbygning skal beskrives, herunder hvorledes fladerne varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner.
   
       
Stk. 3 Det skal angives på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktiv undersøgelse af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale eller skøn ud fra gældende bygningsskikke på opførelsestidspunktet.
   
       
Stk. 4 Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal registreres og beskrives.
 
(7.1.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod det fri eller mod uopvarmede rum (b-faktor bør beregnes).
       
Stk. 5 Konstruktionsdele med indlagt varme skal registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10 % af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme skal det angives med en bemærkning, fx at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier mv.
 
(7.1.1, stk. 5) Det er fx gulvvarme og varme vægge eller lofter.
       
7.1.2 Transmissionsareal
         
Stk. 1 Transmissionsarealerne for alle de beskrevne overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen skal ske efter reglerne i DS 418.
     
       
7.1.3 Transmissionskoefficient, U-værdi
       
Stk. 1 Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle de beskrevne overflader skal angives, og der kan som udgangspunkt bruges en visuel undersøgelsesmetode.
     
       
7.1.4 Linjetab
       
Stk. 1 Hvis energikonsulenten beregner sine U-værdier for bygningsdele ud fra DS 418, skal linjetab om vinduer og fundamenter bestemmes ud fra DS 418.
     
       
Stk. 2 Anvendes håndbogens U-værdier for bygningsdele, registreres ved energimærkning af eksisterende bygninger kun linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter.
 
(7.1.4, stk. 2) Infiltrationen som følge af luftskifte gennem utætte fuger og samlinger indgår i beregningen under ventilationskapitlet.
       
Stk. 3 For at kunne beregne linjetab skal nedenstående forhold registreres:
 
(7.1.4, stk. 3) Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og
1)
Konstruktion mellem fundament og nederste del af ydervæg.
 
kælderydervægs-fundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og
2)
Længde af kuldebroer.
 
kældergulve bestemmes kuldebroens længde
3)
Gulvkonstruktionen.
 
af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte
4)
B-faktor.
 
er det samme som bygningens ydre omkreds.
     
For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og temperaturfaktor varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde.
       
7.1.5 Registrering af vinduer og yderdøre
       
Stk. 1 Til brug for beregningen af varmetab og forslag til besparelser skal der defineres et typisk vindue for hver facade (referencevindue).
 
(7.1.5, stk. 1) Ved at opgøre antallet af vinduer for hver facade for sig kan der tages hensyn til solindfald gennem vinduerne. Desuden kan der tages hensyn til vinduernes størrelse, type og skyggeforhold mv.
Referencevinduet kan repræsentere vinduer i samme plan, orientering samt element og glastype.
En facade kan have flere referencevinduer.
     
Stk. 2 Referencevinduet skal opmåles og registreres, og skyggefaktorer for det pågældende vindue angives.
   
     
Stk. 3 Herefter optælles det samlede antal vinduer på facaden, som skal indtastes i beregningsprogrammet.
   
       
Stk. 4 Vinduer, der er placeret i andre planer end referencevinduerne skal registreres individuelt.
   
       
Stk. 5 Under hensyntagen til grupperingen af
 
(7.1.5, stk. 5) Solvarmetransmittans, g og
vinduerne i henholdsvis referencevinduer og
 
gw:
individuelle glaspartier registreres følgende
 
Solvarmetransmittans angiver hvor stor
oplysninger for hver gruppering:
 
en del af solens varme der når gennem
1)
Vinduesareal i overensstemmelse med retningslinjerne.
 
ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag
2)
Elementtype, størrelse og
 
og rudens coating.
 
solvarmetransmittans for
 
I vinduestabellerne i kapitel 9.5. vises
 
referencevinduet/glaspartiet.
 
solvarmetransmittansen som "g".
3)
Orientering og hældning.
   
4)
Solafskærmning, Fc.
 
"gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g-
5)
Glasandel, Ff.
 
værdi x glasandel Ff). gw findes ikke i
     
BE10.
         
     
Solvarmetransmittans, g
     
Typisk solvarmetransmittans g for forskellige rudetyper. Andre værdier kan anvendes for nye vinduer, se www.energivinduer.dk
         
   
Solafskærmning, Fc
Solafskærmningsfaktoren Fc bestemmes ved tabelopslag.
Hvis der ikke er solafskærmning eller hvis solafskærmningen ikke er automatisk,
sættes Fc til 1,0.
       
   
Glasandel, Ff:
Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal.
I energimærkning kan tabellernes glasandel (Ff) anvendes uanset vinduernes størrelse.
Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal.
     
7.1.5.1 Beskrivelse
       
Stk. 1 Referencevinduer beskrives med element og glastype, for eksempel om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, for eksempel om det er en 2-lags energirude.
 
(7.1.5.1, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre kunden i stand til at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til, samt med basis i referencevinduerne og individuelle vinduer at kunne genkende bygningens vinduer.
     
Stk. 2 Vinduer skal beskrives individuelt med angivelse af placering og antal, såfremt der er besparelsesforslag til de pågældende vinduer.
   
     
     
7.1.5.2 Orientering
     
Stk. 1 Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne skal registreres. Orienteringen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 125 grader).
 
(7.1.5.2, stk. 1) Nord er 0 grader og syd er 180 grader.
     
     
     
7.1.5.3 Hældning
   
Stk. 1 Vinduernes hældning i forhold til vandret skal registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 (for eksempel 35 grader).
 
(7.1.5.3, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen 90 grader, og et vandret vindue har hældningen 0 grader.
     
     
     
     
7.1.5.4 Måltagning
   
Stk. 1 Areal af murhul for vindue skal registres.
 
(7.1.5.4, stk. 1) Data kan tilvejebringes ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale. Når der arbejdes i referencevinduer kan der anvendes en gennemsnitsstørrelse, men det samlede vinduesareal skal svare til det faktiske areal.
   
7.1.5.5 Transmissionskoefficient, U-værdi
     
Stk. 1 Baseret på registreringen af referencevinduet bestemmes vinduernes transmissionskoefficient, U-værdien, ud fra tabellerne eller dokumentation fra producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindues- konstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet.
 
(7.1.5.5, stk. 1) Det bemærkes, at U-værdier i tabellerne i kapitel 9.4. inkluderer typiske linjetab i de angivne vindueskonstruktioner. U-værdierne i tabellerne kan anvendes for alle vinduerne uanset størrelsen. Hvis det beregnes i henhold til DS 418 skal linjetab indregnes.
     
7.1.6 Registrering af skygger
       
Stk. 1 Til brug for beregningen skal der registreres skyggeforhold for:
 
(7.1.6, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade.
1)
horisont.
 
Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til
2)
udhæng.
 
faste objekter, såsom naboejendomme,
3)
venstre skygge.
 
vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til
4)
højre skygge.
 
skov og blivende større beplantning.
5)
vindueshul.
 
Se Kapitel 9.5.4 og SBI-213 for nærmere beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende registreres.
       
Stk. 2 Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt.
   
       
Stk. 3 Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke.
   
     
7.1.6.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold
       
Stk. 1 Enkeltstående træer i villahaver og lignende skal ikke registreres til brug for beregningen af skyggeforholdet.
   
     
Stk. 2 For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene bestemmes for et gennemsnitsvindue tænkt placeret midt i facadens rudeareal målt vandret fra hjørnet.
   
     
Stk. 3 For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning.
   
       
7.1.7 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede eller kun delvist opvarmede rum.
       
Stk. 1 Temperaturfaktoren, ”b”, skal for de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri eller de dele, som vender mod opvarmede eller kun delvist opvarmede rum benyttes for at korrigere varmetabet. B-faktoren er da altid mindre end 1 og multipliceres på transmissionskoefficienten (U-værdien).
 
(7.1.7, stk. 1) Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (for eksempel terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer, som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (for eksempel en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra.
For uopvarmede rum med tekniske installationer, vil b-faktoren for den del af klimaskærmen, der vender mod det opvarmede rum, være den samme som b-faktoren for den tekniske installation.
     
Stk. 2 B-faktoren udregnes for kældre, der indeholder varmeproducerende og varmefordelende anlæg. B-faktorerne i kapitel 9.6.2 anvendes ved denne beregning.
 
(7.1.7, stk. 2) Beregning af temperaturfaktorer fremgår af kapitel 9.6. Temperaturfaktoren ganges med U-værdien for det pågældende areal. Denne beregning foretages automatisk af beregningsprogrammet
       
Stk. 3 For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, bestemmes følgende:
   
1)
Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om.
   
2)
Arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er ens, kan slås sammen).
   
       
Stk. 4 U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra opvarmet rum til uopvarmet rum, skal registreres.
   
     
Stk. 5 For bestemmelse af b-faktoren, skal følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter:
 
(7.1.7, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foretages som angivet under faneblad "Uopvarmede rum" i de
1)
U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne.
 
beregningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen.
2)
Ventilationsforhold og udluftningsforhold.
   
     
Stk. 6 Såfremt alle transmissionskoefficienterne for vægge og vinduer mod det uopvarmede rum er mindre end kravene i bygningsreglement 1982 kan standard b-faktor på 0,7 benyttes. Der skal dog stadigvæk regnes med solindfald fra eksempelvis udestuer.
   
     
8. Tekniske installationer
     
BESTEMMELSE
VEJLEDNING
   
8.1 Ventilation
     
Stk. 1 Varmetabet fra ventilationsaggregater og -kanaler indgår som en del af klimaskærmen og skal angives enten i skemaet for ydervægge, tage og gulve eller i skemaet for fundamenter og samling om vinduer afhængigt af, om tabet bedst beskrives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed.
 
(8.1, stk. 1) I beregningsprogrammerne til energimærkning er der et særligt felt til indtastning af ventilationskanaler og aggregater, således at disse ikke påvirker beregningen af det dimensionerende transmissionstab.
     
Stk. 2 Ved beregningerne skal der anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinteren og om sommeren i varme perioder, fx i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene.
   
     
Stk. 3 Registrering af ventilation skal omfatte:
   
1)
Ventilationsform(er).
   
2)
Areal af ventilerede lokaler.
   
3)
Driftstid.
   
4)
Luftskifteværdier.
   
5)
Virkningsgrad for varmegenvinding.
   
6)
Indblæsningstemperatur.
   
7)
Elvarmeflade/anden varmeflade.
   
8)
Ventilationskanaler.
   
9)
SEL-værdi og automatik.
   
10)
Alder.
   
     
Stk. 4 Det skal undersøges, om der foreligger målte værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af rapport, der højst er 4 år gammel.
 
(8.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan værdierne i håndbogens kapitel 9.7 anvendes til beregning af ventilation.
     
8.1.1 Ventilationszoner
     
Stk. 1 Et enfamiliehus regnes som én ventilationszone. Hvis der er et eller flere mekaniske anlæg, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner.
 
(8.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager.
     
Stk. 2 For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion, og ved hvilken måde zonen ventileres på, samt endelig ved anvendelsen af de rum den aktuelle ventilationsform betjener.
 
(8.1.1, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen.
     
Stk. 3 En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal.
   
     
Stk. 4 Data, der benyttes ved beregningen skal findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen.
   
     
     
8.1.2 Ventilationsformer
       
Stk. 1 Hvis en bygning er forsynet med udeluftsventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig ventilation. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation.
 
(8.1.2, stk. 1) Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen.
     
Stk. 2 Mindre ventilatorer, hvis formål er at opretholde et bestemt indeklima og som er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning.
   
     
Stk. 3 Hvis der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning regnes bygningen for at have mekanisk ventilation.
 
(8.1.2, stk. 3) Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds- eller modstrømsvarmeveksler.
     
Stk. 4 En bygning har mekanisk udsugning, hvis inde-luften suges ud, fx fra baderum, toiletrum og køkken, ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre.
   
     
8.1.3 Anlægsbeskrivelse
       
Stk. 1 For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen.
Beskrivelsen skal omfatte:
 
8.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBI-anvisning nr. 196 ”Indeklimahåndbogen”.
Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på
1)
Ventilationszone med navn.
 
forskellig måde afhængigt af anlæggets type:
2)
Ventilationsanlæg med navn.
   
3)
Ventilationsanlægstype.
 
CAV-anlæg (Constant Air Volume)
4)
Placering i bygningen.
 
Man kan benytte den dimensionerende eller.
   
målte luftstrøm
     
   
VAV-anlæg (Variable Air Volume)
Temperaturen, fugt eller CO2 regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,85.
     
     
     
     
   
Anlæg med recirkulering
   
Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden.
8.1.4 Driftstid
     
Stk. 1 Ventilationen i boliger skal registreres som i konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation.
   
     
Stk. 2 Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (for eksempel i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, sættes til nul.
   
     
Stk. 3 For flerfamiliehuse og erhverv skal driftstiden, F0, for ventilationsanlægget angives for hver ventilationszone.
 
(8.1.4, stk. 3) F 0 = 1 betyder at ventilations-anlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid.
     
8.1.5 Luftskifteværdier
     
Stk. 1 Hvis der er data for luftskifteværdier for den konkrete bygning skal disse anvendes. Hvis disse data ikke findes, benyttes
tabelværdier fra kapitel 9.7
   
     
8.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv )
 
Stk. 1 Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad (ƞvgv) bestemmes ud fra udeluftens temperaturstigning i varmegenvinderen. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder fx motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand.
 
(8.1.6, stk. 1) Indsamling af data til beregning af temperaturvirkningsgraden foretages ved besigtigelsen og beregnes i henhold til beregningsmodeller i kapitel 9.7.3.
Der henvises i øvrigt til beregningsskema Ventilations Ståbi.
   
   
8.1.7 Indblæsningstemperatur (C)
 
     
Stk. 1 I ventilationsanlæg med både temperatur-reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade skal der antages en indblæsningstemperatur på 18 °C.
 
     
Stk. 2 I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen.
 
   
Stk. 3 For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade angives en indblæsningstemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade.
 
     
8.1.8 Elvarmeflader
     
Stk. 1 Det skal registres, om ventilationsanlægget har en elvarmeflade. Hvis der er elvarmeflade i ventilationsanlægget skrives der "1" i feltet herfor i beregningsprogrammet. I modsat fald angives værdien "0” i samme felt i beregningsprogrammet.
 
   
8.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL)
   
Stk. 1 SEL-værdien skal aflæses på mærkepladen. Hvis dette ikke er muligt, kan værdien vurderes med støtte fra beregningsmodeller i kapitel 9.7.
 
(8.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på producentens hjemmeside.
     
8.2 Mekanisk køling
 
Stk. 1 Køleanlæg skal registres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen.
 
(8.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen).
     
Stk. 2 Der skelnes mellem to former for køleanlæg:
 
(8.2, stk. 2) I de tilfælde hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det,
1)
Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur).
 
at justere EER og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen.
2)
Alle andre køleanlæg til processer, drift af
 
For eldrevne, mekaniske køleanlæg
 
bygningens installationer mv.
 
registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes.
       
     
Stk. 3 Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener mv., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registres i de tilfælde, hvor der ses at være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer.
   
     
8.2.1 Anlægsbeskrivelse
     
Stk. 1 Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige dele af systemet.
 
(8.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel, kan også anvendes.
     
Stk. 2 For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen.
   
     
Stk. 3 Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal.
   
     
8.2.2 Kølevirkningsgrad
     
Stk. 1 Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, fx EN 14511.
 
(8.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. fx pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne elenergi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen.
Elbehovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan elbehovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden (EER'en) ved dimensionerende forhold. Kølevirkningsgraden skal i princippet bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, fx EN 14511. For større eldrevne køleanlæg kan programmet Mk10, der kan hentes på http://mk.teknologisk.dk/publish.htm benyttes til at bestemme el-behovet.
EERanlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kW divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning mv. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning mv. Denne virkningsgrad er det muligt at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år.
Hvis dette ikke er tilfældet, kan EERanlæg sættes til 3,5 - såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning.
Den bedst tænkelige (højeste) EERanlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg der har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køletårn. Den dårligste (laveste) EERanlæg kan forekomme ved splitanlæg med lille fordamper/kondensator - on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse.
     
8.2.3 Forøgelsesfaktoren
     
Stk. 1 Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes.
 
(8.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt.
Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade.
     
     
     
8.3 Varmeproducerende anlæg
 
8.3.1 Kedelanlæg
       
Stk. 1 Kedlen skal registreres og beskrives
 
(8.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende
entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig
 
typer:
eller kondenserende og placering i bygningen.
 
Olie, herunder bioolie.
   
Gas.
   
Biobrændsel eller andet brændsel,
     
herunder koks.
     
Stk. 2 Registreringen skal endvidere omfatte
   
1)
Brændselstype.
   
2)
Varmeydelse(r).
   
3)
Nominel(le) virkningsgrad(er).
   
4)
Tomgangstab.
   
5)
Driftsforhold.
   
6)
Kedlens fremstillingsår.
   
7)
Isoleringsgrad.
   
     
Stk. 3 Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier
 
(8.3.1, stk. 3) Som inddata til programmet kan benyttes:
for kedlens egenskaber.
 
Fabrikantens data.
Der skal ikke foretages egentlige målinger af
 
Data fra CE-mærkning.
kedlens driftsforhold.
 
Data fra www.dgc.dk (kan benyttes til gaskedler).
   
Værdier fra eftersyn af kedlen.
   
Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens sidste kapitel anvendes.
     
Stk. 4 Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved:
   
1)
Udskiftning af kedel.
     
2)
Installation af kedel til biobrændsel.
     
3)
Installation af solvarme eller varmepumpe.
     
4)
Andre ændringer af varmeanlægget.
     
5)
Tilslutning til kollektiv forsyning.
     
         
Stk. 5 Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt. Hvis disse data ikke findes, skal værdierne i kapitel 9 anvendes.
     
       
Stk. 6 Følgende skal undersøges i forbindelse
 
(8.3.1, stk. 6) I mindre anlæg kan kedeltypen
med vurderingen af oliefyrede kedler:
 
være:
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
 
Kedel med påmonteret brænder, et-trin,
2)
Isoleringsgrad.
   
to-trin, modulerende.
3)
Støbejerns- eller pladejernskedel.
 
Kedel med integreret brænder, typisk til
4)
Kedelanlæggets type.
   
enfamiliehuse (er endnu ikke så
       
almindelige). Kedlerne kan være kondenserende.
         
     
I større anlæg kan der være tale om:
     
Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler.
         
         
         
Stk. 7 Følgende skal undersøges i forbindelse
 
(8.3.1, stk. 7) I større anlæg kan der være
med vurderingen af gasfyrede kedler:
 
tale om:
1)
Alder (angivet ved årstalsinterval).
 
Kedel med påmonteret brænder, et-trin,
2)
Isoleringsgrad.
   
to-trin, modulerende. Kedler kan være
3)
Støbejerns eller pladejernskedel.
   
udført med integreret røggaskøler for
4)
Kedelanlæggets type.
   
kondenserende drift eller med efterkoblet røggaskøler, ligeledes for kondenserende drift.
         
     
Flerkedelanlæg udformet som:
     
Flere mindre kedler i kaskadedrift (automatisk ind/udkobling) vil typisk være gaskedler i størrelsen 10-60 kW.
     
2-3 kedler, evt. forskellig størrelse anlæg kan være med automatik for kaskadedrift eller ind og udkobling af kedler gøres manuelt af driftspersonalet.
     
Om nødvendigt kan gasdistributionsselskabet oplyse hvilken type kedel, der er registreret i bygningen.
         
Stk. 8 Fastbrændselskedler skal registreres efter samme retningslinjer som oliekedler og opdeles i type efter det brændsel, der primært fyres med.
 
(8.3.1, stk. 8) Ved fastbrændselskedler forstås kedler, der leverer varme til centralvarmeanlæg og fyres med fast brændsel.
De mest almindelige typer er:
     
Brændekedler med manuel fyring. 2012
     
Træpillekedler med automatisk fyring.
     
Andet brændsel som kul, koks, korn, halm m.m.
     
Flisfyret kedel.
         
Stk. 9 Hvis der er flere kedler, angives gennemsnit for de nominelle effekter. I de tilfælde, hvor kedel og brænder er selvstændige komponenter fx traditionelle kedler med blæseluftbrænder, angives den nominelle kedeleffekt for den aktuelle kombination af kedel og brænder.
     
       
Stk. 10 I mindre anlæg med én kedelunit med kombipumpe eller såkaldt varmtvandsprioritering, hvor vandstrømmen skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, benyttes 1 som andel af nomineleffekt til varmtvandsproduktion.
 
(8.3.1, stk. 10) Det bemærkes, at der er sammenhæng til Be10-data for ”ladepumpen” til varmtvandsbeholderen. Værdierne for andel af nominel effekt til varmtvandsproduktion har kun betydning, når der angives ”styring” af ladepumpen.
     
Stk. 11 I kaskadekoblede småkedelanlæg (typisk gaskedelenheder op til ca. 60 kW), hvor vandstrømmen fra den ene kedel skifter mellem rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til 1 for én kedel, når der er fire kedler eller derunder. Ved flere end fire kedler koblet i kaskade sættes andelen til 1 for to kedler.
   
     
Stk. 12 I traditionelle flerkedelanlæg med to eller tre kedler, sættes andelen af nomineleffekt til varmtvandsproduktion til 1 for den mindste kedel og til 0 for de øvrige.
   
     
Stk. 13 Der skal bruges en temperaturkorrektionsfaktor til at beregne, hvordan virkningsgraden ved fuldlast henholdsvis dellast varierer med kedeltemperaturen. Ved mangel af prøvningsdata anvendes en korrektionsfaktor på 0,002 pr °C for kondenserende gaskedler ved både fuldlast og dellast samt for kondenserende oliekedler ved dellast. For alle andre kombinationer af kedeltyper og prøvningsbelastninger skal der anvendes en korrektionsfaktor på 0,001 pr °C.
   
     
Stk. 14 Kedlens driftsbetingelser herunder elforbrug til blæser og automatik skal registreres.
 
(8.3.1, stk. 14) Hvis kedlen kører med fast temperatur, angives den fast indstillede kedeltemperatur som minimumstemperaturen. Ellers benyttes fabrikantens anvisninger.
     
Stk. 15 Det skal angives, hvilken minimumstemperatur kedlen kan operere ved. For pladejernskedler vil det typisk være 55-60 °C. For kedler, hvor der ikke er nogen nedre temperaturgrænse, bortset fra at de ikke må fryse, angives temperaturen til 0 °C. Hvis der ikke er udetemperaturkompensering angives blot kedeltemperaturen.
   
     
Stk. 16 Den optagne blæsereffekt og effekt til olieforvarmer i kedelunit eller separat brænder skal angives.
 
(8.3.1, stk. 16) For biobrændselsanlæg kan også tænding mv. give stort elforbrug. Dette forbrug indregnes som ”blæsereffekt”.
Mærkeeffekten på kedlens blæser og
   
olieforvarmer skal angives. Hvis der også er en olieforvarmer, summeres de to værdier.
 
Kedler kan forbruge el til tænding og automatik, brænderens blæser og til olieforvarmer.
     
   
Energikonsulenten beregner ikke elforbrug til anlæg fyret med svær fuelolie.
 
Stk. 17 Mærkeeffekten på kedlens automatik skal angives.
 
(8.3.1, stk. 17) Effektbehov til automatik kan sættes til 5 W, hvis data for den konkrete kedel ikke findes.
     
Stk. 18 Temperaturfaktor for opstillingsrum skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(8.3.1, stk. 18) Se nedenfor i kapitlet ”Varmefordelingsanlæg”.
     
Stk. 19 Fordeling af kedel imellem flere bygninger.
Forskellige kedeltyper skal sammenvejes efter installeret effekt til en ækvivalent kedel.
 
(8.3.1, stk. 19) Eksempel:
Hvis en kedel betjener to bygninger på 300 m 2 hhv. 700 m2 sættes faktoren til 0,3 i beregningen for førstnævnte bygning.
Hvis to bygninger, ligeledes med arealer på 300 m 2 og 700 m 2 , betjenes af en
kaskade på tre ens kedler, bliver faktoren 0,9 ved beregning af førstnævnte bygning
og 2,1 ved beregning af bygningen på 700 m 2 .
     
8.4. Fjernevarmeinstallationer
     
Stk. 1 Ved direkte anlæg er der ikke tab fra installationen, men alle rørlængder for varme rør indenfor klimaskærmen skal medtages i varmetabsberegningen under fordelingssystemet.
 
(8.4, stk. 1) Der ses bort fra rør og diverse installationer før måleren.
Se specifikke regler for fordelingssystemet nedenfor i kapitel 8.8 ”Varmefordelingsanlæg”.
     
Stk. 2 Der skal tages hensyn fjernvarmeselskabets krav til bygningens driftsforhold i både status og forslag.
 
(8.4, stk. 2) De enkelte fjernvarmeselskaber kan have krav til bygningens driftsforhold som for eksempel forbud mod natsænkning eller krav til afkøling.
     
Stk. 3 Registreringen af fjernvarmeinstallationen skal omfatte:
   
1)
Anlægstype (direkte/indirekte).
     
2)
Type/Navn/Fabrikat ifølge mærkeskilt.
     
3)
Alder ifølge mærkningsskilt.
     
4)
Opbygning (sommer/vinter veksler, reserve, kaskadekobling), hvis der er flere vekslere.
     
5)
Angivelse af, om veksleren er forsynet med isoleringskappe.
     
6)
Angivelse af eventuel isoleringskappes tilstand.
     
7)
Isoleringstykkelse mv.
     
8)
Placering.
     
         
Stk. 4 Fjernvarmevekslerens varmetab skal angives. Hvis værdien ikke er opgivet på veksleren, skal tabet beregnes i henhold til beregningsmodellen for ”Varmetab fra vekslere i W/m² K” i kapitel 9.
 
(8.4, stk. 4) For enfamiliehuse kan værdien i kapitel 9.10 ”Fjernvarmevekslere i enfamiliehuse” dog anvendes.
     
Stk. 5 Den nominelle varmeeffekt, kW, skal angives.
 
(8.4, stk. 5) Hvis det dimensionerende varmebehov ikke kendes, kan det antages ækvivalent med transmissions- og ventilationstab ifølge Be10 tillagt varmebehov til rørtab og opvarmning af brugsvand.
     
   
Værdien svarer til bygningens dimensionerende varmebehov, inklusive behov til varmt brugsvand, hvis vandet opvarmes i veksleren. Hvis en del af bygningen opvarmes på anden vis, tages der hensyn til det ved fastsættelse af den nominelle effekt.
Hvis opvarmning af varmt brugsvand sker gennem fjernvarmeveksleren, kan den nominelle effekt dog ikke være mindre end ladeeffekten til varmtvandsbeholderen.
     
Stk. 6 Det skal registreres, om der er automatik, som styrer fremløbstemperaturen efter udetemperaturen.
For centralvarmevekslere med udetemperatur-
 
(8.4, stk. 6) Hvis veksleren kører med fast temperatur, angives den fast indstillede vekslertemperatur som minimumstemperaturen.
kompensering, angives en minimums
   
vekslertemperatur på 20 °C, med mindre anlægget kræver en højere værdi for at sikre tilstrækkelig opvarmning af varmt brugsvand.
 
Hvis den faktiske værdi ikke kan registreres, antages 65 °C.
     
Stk. 7 Mærkeeffekten på fjernvarmens automatik, standby (W), skal angives.
 
(8.4, stk. 7) Hvis oplysningen mangler, kan værdien 5 W anvendes.
     
Stk. 8 Temperaturfaktoren b, for opstillingsrummet skal bestemmes som beskrevet for varmerørene i varmefordelingssystemet.
 
(8.4, stk. 8) Temperaturfaktoren afhænger af om fjernvarmeveksleren er placeret i et opvarmet rum, i et uopvarmet rum eller i det fri, eventuelt i et skur eller en garage. Se kapitel 9.6.
     
8.5. Anden rumopvarmning
     
Stk. 1 Når bygningen har anden rumopvarmning end et vandbårent varmefordelingssystem eller opvarmning via forvarmeflader på ventilationsanlæg, skal dette registreres og
 
(8.5, stk.1) I bygninger med vandbåren centralvarme indgår bidrag fra brændeovn eller pejseindsats ikke i det beregnede varmeforbrug.
beskrives. Installationen skal beskrives, så ejer
   
kan genkende forholdene.
 
Der kan være tale om direkte el til rumopvarmning eller andre opvarmningskilder.
Der skelnes mellem:
     
Direkte el til rumopvarmning.
     
Brændeovne, gasstrålevarmere og lignende.
         
Stk. 2 I de områder, hvor der anvendes andre opvarmningskilder, angives for hver af disse:
 
(8.5, stk.2) Data til beregning af virkningsgrad kan findes:
1)
Virkningsgrad.
 
I varmekildens driftsvejledning.
2)
Luftstrømsbehov.
 
Via fabrikant/leverandør.
3)
Andel af etageareal, som opvarmes med den pågældende varmekilde.
     
         
Stk. 3 Luftstrømsbehovet i det etageareal, som opvarmningsformen dækker, skal registreres.
 
(8.5, stk.3) For en traditionel ovn eller pejs vil der være behov for tilførsel af forbrændingsluft. For en gasstrålevarmer vil der være behov for aftræk af forbrændingsluft.
Hvis ikke der foreligger data for luftstrømsbehovet, kan der antages et luftstrømsbehov på 0,5 l/s m² i det etageareal som opvarmningsformen dækker. Hvis dette dominerer ventilationen i zonen, skal ventilationsværdierne korrigeres svarende til luftstrømsbehovet til brændeovnen eller gasstrålevarmeren.
Ved korrektionen tages der hensyn til eventuel udsugning i mekaniske udsugnings- eller ventilationsanlæg.
     
Stk. 4 Når en ovn, uanset type, er tilsluttet centralvarmeanlægget eller har indbygget varmtvandsbeholder, skal den registreres som en kedel med den virkningsgrad, som fremgår af tabellerne i kapitel 9.
   
     
Stk. 5 Når der er et anlæg (ventilator- eller kanalsystem), der flytter luften fra rum med ovn til rum uden varmekilde, skal disse rum medtages som opvarmet af ovnen.
 
(8.5, stk.5) En ovn kan som udgangspunkt kun opvarme det rum, den står i samt tilstødende rum, hvis der er åben adgang til disse rum uden døre, der blokerer for den varme lufts passage.
     
Stk. 6 I bygninger, hvor ovne er den primære varmekilde, skal rum uden varmekilde registreres som el-opvarmede rum, selvom der ikke er el-radiatorer i rummet.
 
(8.5, stk.6) Se ovenfor i kapitel 3.3.1 ”Definition af opvarmet areal”.
     
Stk. 7 I bygninger med elvarme, som også har brændeovn eller pejseindsats skal bidrag herfra indgå som supplerende varme med 15 % af det beregnede energibehov til varme og varmt vand.
   
     
Stk. 8 I rum med radiatorer til centralvarme skal der ses bort fra andre opvarmningskilder.
 
(8.5, stk.8) I rum med centralvarme ses der således bort fra varme ovne.
     
Stk. 9 I bygninger med flere forskellige varmekilder skal etagearealandelen beregnes for hver type. Det skal angives, hvor stor en andel systemet dækker i forhold til bygningens samlede, opvarmede etageareal. Der tages hensyn til, om isolerings- og ventilationsniveau i det dækkede område er anderledes end i resten af bygningen.
Arealandelen angives som et decimaltal i
intervallet 0 - 1.
   
     
8.6. Varmepumper
     
Stk. 1 Varmepumper skal registreres og beskrives entydigt fx ved brug af fabrikantens typebetegnelse og opstillingsår.
 
(8.6, stk. 1) Hvis der er flere forskellige typer varmepumper i bygningen, kan der oprettes flere varmepumpeskemaer. Varmepumperne antages at bidrage til opvarmningen i samme rækkefølge, som skemaerne står i programmet.
     
Stk. 2 Det skal tydligt fremgå, hvilke af
 
(8.6, stk. 2-3) Som datakilde kan benyttes:
nedenstående typer varmepumper der er tale om:
   
1)
Væske/vand (optager energi fra jordslange
 
Tegningsmateriale.
 
eller grundvand og afgiver til
 
Beskrivelse.
 
centralvarmeanlæg).
 
Vurdering på stedet.
2)
Luft/vand (optager energi fra udeluft eller afkastluft og afgiver til centralvarmeanlæg).
 
Mærkeplade eller data fra producenten.
3)
Luft/luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via indblæsning).
   
4)
Luft/brugsvand og luft (optager energi fra udeluft eller afkast og afgiver det via vandladekreds og indblæsning).
   
5)
Duo anlæg (to varmepumper der dækker hhv. rumopvarmning og brugsvand).
   
6)
Varmegenvinding og boligventilationsvarmepumper (mange muligheder med overskudsvarme eller mekanisk luftskifte).
   
       
Stk. 3 Beskrivelsen skal omfatte, om varmepumpen alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om varmepumpen kan producere både varmt brugsvand og rumopvarmning i kombination, alternativt om der er en duoløsning med en varmepumpe, som kan producere varmt brugsvand og en anden varmepumpe til rumopvarmning.
   
     
Stk. 4 Oplysninger om drift og anvendelse af varmepumpen skal registreres, idet varmepumpeanlæg også kan benyttes som køleanlæg om sommeren.
 
Det er nødvendigt at spørge bygningsejeren herom.
     
Stk. 5 For varmepumper til rumopvarmning skal det angives, hvor stor en andel varmepumpen
 
(8.6, stk. 5) Metoder til bestemmelse af arealandelen:
dækker i forhold til bygningens samlede
 
Findes i projekteringsmateriale.
opvarmede etageareal. Andelen fastlægges på
 
Vægtes i forhold til varmetab beregnet i
samme måde som ved direkte el-opvarmning.
   
Be10.
For varmepumper, der leverer varme til
 
Beregnes ved hjælp af nedenstående
indblæsningen i et ventilationsanlæg, skal der
   
tommelfingerregler.
angives et negativt tal under andel af etageareal, hvis der også er anden opvarmning i rummene. Arealandelen angives som et decimaltal i intervallet 0-1.
 
Skønnes på baggrund af varmepumpens størrelse, antal og type af andre opvarmningskilder samt eventuelt oplysninger fra bruger.
       
     
Arealandelen kan som tommelfingerregel beregnes således:
     
Varmepumpens nominelle effekt divideret med bygningens dimensionerende effektbehov.
       
Stk. 6 Data for varmepumpens nominelle ydelse og virkningsgrad skal angives.
 
(8.6, stk.6) Dataene angives for henholdsvis rumopvarmning og produktion af varmt brugsvand.
     
Stk. 7 Nominel COP skal registreres.
 
(8.6, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
     
Datablad, beskrivelse.
     
Mærkeplade.
     
Vurdering baseret på anlæg af lignende type, størrelse, alder mv.
Nominel COP kan beregnes efter formlen:
Nominel COP = afgivet effekt / tilført effekt.
       
Stk. 8 Relativ COP skal registreres.
 
(8.6, stk.8) Relativ COP er en skønnet eller målt virkningsgrad ved 50 % last.
Som datakilde kan benyttes:
   
Datablad, beskrivelse.
       
   
Styring af varmepumpen er afgørende for virkningsgraden ved 50 % last, og styringsmetoden kan bedst findes via datablad. Hvis dette ikke er muligt, må konsulenten vurdere det ud fra anlæggets alder, type mv.
En inverter sidestilles med anlæg, der har elektronisk ekspansionsventil og kapacitetsreguleret kompressor.
Den relative COP ved 50 % dellast er ikke aktuel ved varmepumper til brugsvand, eftersom det kan antages, at de kører med 100 % last.
       
Stk. 9 Testtemperaturerne på den kolde side, den varme side og medie på kold og varm side skal registreres.
 
(8.6, stk. 9) Temperaturerne skal grundlæggende registres for at man kan kompensere, hvis pumpen anvendes med anden opsætning end den er testet ved.
Testtemperaturerne er fastsat efter EN 14511 og kan normalt aflæses via databladet. Testtemperaturen på den varme side skal være større end eller eventuelt lig med testtemperaturen på den kolde side.
Som datakilde kan benyttes:
   
Datablad, beskrivelse.
   
Mærkeplade.
   
Bilag.
       
Stk. 10 Mediet på varmepumpens kolde side skal angives, dvs. kilden, og hvilket medie
 
(8.6, stk.10) På den kolde side er der mulighed for at vælge mellem:
varmen leveres til på den varme side.
 
Jordslanger.
   
Aftræk.
   
Udeluft eller anden kilde.
       
   
På den varme side er der mulighed for at vælge mellem:
   
Rumluft.
   
Indblæsning.
   
Varmeanlæg.
   
For varmepumper ved produktion af varmt brugsvand er valgmuligheden ikke aktuel.
     
Stk. 11 Hvis varmepumpen har hjælpeudstyr,
 
(8.6, stk. 11) Eksempler på hjælpeudstyr:
som ikke har været med i test til bestemmelse af nominel effekt og/eller nominel COP, skal effektbehov til hjælpeudstyret angives.
 
Blæser i varmefordelingssystem.
   
Pumpe i fordelingssystem til gulvvarme forsynet fra varmepumpe.
       
Stk. 12 Den effekt, der tilgår varmepumpesystemet i perioder, hvor det ikke er i drift skal registreres. (Standby forbrug.)
 
(8.6, stk. 12) Det kan for eksempel være effektbehov til ur og datalog, cirkulationspumpe til jordslange eller el-tracing af føringsveje.
     
Stk. 13 For varmepumper, som er knyttet til
 
(8.6, stk. 13) Følgende data hentes i afsnit
ventilationssystemet, skal desuden angives
 
om ventilation:
virkningsgraden for en evt. varmegenvinder, der
 
Temperaturvirkningsgrad for
dimensionerende indblæsningstemperatur og
   
varmegenvinding.
luftstrømmen i ventilationssystemet. Hvis der
 
Dimensionerende
sker varmegenvinding før ventilationsluften når
   
indblæsningstemperatur.
varmepumpen, skal genvindingens
 
Luftmængde.
temperaturvirkningsgrad registreres.
     
   
Hvis der ikke er varmegenvinding indtastes
   
værdien 0.
       
Stk. 14 Når varmepumpen bruges til opvarmning via indblæsningsluften i ventilationssystemet, skal den dimensionerende indblæsningstemperatur registreres.
 
(8.6, stk.14) Den dimensionerende indblæsningstemperatur angives til 20 °C, hvis anlægget betjener flere rum med fælles indblæsningstemperatur. Dette gælder også for varmepumper, der alene fungerer som varmegenvinder i et ventilationsanlæg.
       
   
For luftvarmeanlæg, der betjener rum med individuelt reguleret indblæsningstemperatur, kan der angives en højere indblæsningstemperatur.
Ved fastlæggelse af den dimensionerende indblæsningstemperatur kan der tages hensyn til eventuel ekstra recirkulation af luft gennem fordamperen ved lav udetemperatur. Elbehovet til en eventuel boostventilator i den forbindelse skal angives under særligt hjælpeudstyr, se ovenfor. Parameteren er ikke relevant for varmepumper alene til brugsvandsopvarmning.
       
Stk. 15 Luftstrømsbehovet til varmepumpen skal registreres i m³/s. Ved dimensionering af varmepumpen skal der tages højde for energibalancen med mindre varmepumpen kan optage eller afgive effekt på anden vis.
     
       
Stk. 16 Hvis der anvendes en anden varmekilde til varmepumpen end jordslange, aftræk eller udeluft fx grundvand, søvand eller havvand, angives månedsmiddeltemperaturerne for varmekilden under Anden varmekilde. Desuden angives temperaturdifferencen over veksleren ved henholdsvis rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand.
     
       
8.7. Solvarme
       
Stk. 1 Solvarmeanlægget skal registreres og beskrives entydigt med anvendelse, størrelse og placering samt fx ved fabrikantens typebetegnelse og opstillingsår.
 
(8.7, stk. 1) Registreringen omfatter, om solvarmeanlægget alene er til produktion af varmt brugsvand, alene er til rumopvarmning, eller om det er et kombineret anlæg, der både kan producere varmt brugsvand og rumopvarmning afhængigt af ydelsen.
Solvarmeanlæg der anvendes til andre formål og således ikke kommer en bygning til gode, registreres ikke.
     
   
Solvarmeanlæg til opvarmning af varmt brugsvand antages altid tilsluttet den først angivne varmtvandsbeholder, hvis der er flere varmtvandsbeholdere i bygningen.
       
Stk. 2 For hvert delafsnit med solfangerpaneler skal der registreres:
 
(8.7, stk. 2) Data for orientering, hældning, horisontafskæring, skygge til venstre og for
1)
Areal, hældning, orientering og skygger.
 
skygge til højre angives på samme måde som
2)
Det samlede solfangerareal.
 
vinduer.
3)
Placering på bygning og i terræn.
 
Vinklerne bør angives med en præcision på
4)
Orientering efter verdenshjørner.
 
+ / - °C.
5)
Hældning i forhold til vandret.
 
Som datakilder til arealberegning kan
6)
Skygger fra både højre og venstre.
 
benyttes:
   
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solfanger.
   
Oplysning fra fabrikanten.
   
Opmåling på stedet.
   
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold på stedet.
       
Stk. 3 Såvel solvarmeanlæggets starteffektivitet som solfangerkredsens effektivitet skal
 
(8.7, stk. 3) Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
registreres.
 
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solfanger.
       
Stk. 4 Der skal angives 1. ordens og 2. ordens varmetabskoefficient.
 
(8.7, stk. 4) Solvarmeanlæggets varmetabs-koefficient, udtrykt i W/m 2 K kan sjældent aflæses på stedet. Derfor kan som datakilde benyttes:
   
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solfanger.
   
Oplysninger fra fabrikanten.
   
Standardværdier.
   
Egen beregning.
       
Stk. 5 Rørstrækninger mellem solfangeranlæg og forbrugssted som for eksempel solvarmebeholder eller varmeveksler skal registreres i W/K pr. m.
 
(8.7, stk. 5) Data bestemmes på samme måde som for andre varmerør, dog tages der ikke hensyn til, om solvarmerør er placeret indenfor eller udenfor opvarmede rum.
Som datakilde for andre anlæg kan benyttes:
   
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solfanger.
   
Egen opmåling på stedet.
       
Stk. 6 Elforbrug til pumpe(r) i solfangerkreds(e), samt elforbrug til eventuel automatik (i standby
 
(8.7, stk. 6) Som datakilde for anlæg kan benyttes:
mode) skal registreres.
 
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solfanger.
   
Aflæsning af mærkeplade.
       
Stk. 7 Solvarmebeholderens samlede volumen i
 
(8.7, stk. 7) Som datakilde kan benyttes:
liter skal registreres.
 
Driftsvejledning fra leverandør.
   
Datablad for solvarmebeholder.
   
Aflæsning på mærkeplade.
   
En eventuel akkumuleringstanks volumen tillægges solvarmebeholderens volumen.
       
8.8. Varmefordelingsanlæg
       
Stk. 1 Varmefordelingsanlæggets opbygning og temperaturforhold samt varmetab fra rørnettet skal registreres og beskrives. Anlægget skal beskrives, så det er genkendeligt for ejeren.
 
(8.8, stk. 1) Fjernvarmerør før fjernvarmemåleren er ikke en del af bygningen.
       
Stk. 2 Det skal registreres og beskrives, om anlægget er et 1-strengsanlæg eller et 2-strengsanlæg. Ved gulvvarme angives anlægget at være 2-strengsanlæg.
 
(8.8, stk. 2) Hvis kun dele af anlægget er 1-strengsanlæg og disse er forsynet med lokale blandesløjfer, angives anlægget som 2-strengs.
     
 
1890566596482192595 Size: (310 X 456)
     
   
Stk. 3 Det dimensionerende temperatursæt skal registreres.
 
(8.8, stk. 3) Det dimensionerende temperatursæt er fremløbs- og returtemperaturen ved en udetemperatur på - 12 °C.
Den dimensionerende fremløbstemperatur er kun nødvendig under dimensionerende forhold.
       
Stk. 4 Hvis der er lavere dimensionerende fremløbstemperatur end 70 °C i en del af varmefordelingsanlægget, skal den højeste af de dimensionerende temperaturer angives, som den dimensionerende fremløbstemperatur.
 
(8.8, stk. 4) Fra 1995 stiller Bygningsreglementet, BR95, krav til begrænsning af fremløbstemperaturen til højst 70 °C i større bygninger. Det samme gælder for småhuse opført efter 1998 jfr. BR-S 98.
     
Stk. 5 Den dimensionerende returløbstemperatur skal registreres.
 
(8.8, stk. 5) For den dimensionerende returløbstemperatur gælder samme forhold som for den dimensionerende fremløbstemperatur.
Her stiller Bygningsreglementet krav om en dimensionerende returløbstemperatur på højst 40 °C, for fjernvarmetilsluttede anlæg dog i stedet en afkøling på mindst 30 °C.
       
   
Den dimensionerende afkøling er forskellen mellem dimensionerende fremløbstemperatur og dimensionerende returløbstemperatur.
       
Stk. 6 Hvis bygningen er efterisoleret, bør det vurderes, om der til beregningen skal anvendes lavere temperaturer.
 
(8.8, stk. 6) I bygninger, hvor det er indlysende, at frem- og returløbstemperaturer afviger fra ovenstående, for eksempel hvis der er dampvarme, hedtvand eller blandesløjfer, skal temperaturerne fastsættes efter forholdene.
       
Stk. 7 Hvis der ikke gælder samme temperatursæt overalt, angives det vægtede gennemsnit af værdierne i de forskellige dele af anlægget.
 
(8.8, stk. 7) Det kan eventuelt være ved f.eks. gulvvarme og radiatorer i samme bygning.
     
Stk. 8 For bygninger med gulvvarmeanlæg angives temperaturer for rørstrækningen fra opvarmningsenhed til blandesløjfe.
   
     
Stk. 9 Rørtilslutninger til for eksempel gulvvarme, som konstant er holdt på lavere temperatur end resten af varmefordelingssystemet skal angives som havende udetemperaturkompensering.
 
(8.8, stk. 9) Ved udetemperaturkompensering forstås kontinuerlig, automatisk justering af fremløbstemperaturen efter udetemperaturen, således at fremløbstemperaturen er høj ved lav udetemperatur og reduceres efter rumvarmebehovet, når udetemperaturen stiger.
Udetemperaturkompenseringen kan være i form af en blandesløjfe eller indbygget som en del af styringen i for eksempel en kedel eller en fjernvarmeveksler. Mindre justeringer i fremløbstemperaturen i for eksempel fjernvarmeforsyningen, som også skal bruges til for eksempel brugsvandsopvarmning, anses ikke som udetemperaturkompensering.
     
Stk. 10 Det skal angives, om opvarmningen af rørstrækningen stoppes om sommeren dvs. uden for opvarmningssæsonen.
 
(8.18, stk. 10) Stikrør, som kun forbinder en enkelt radiator, en enkelt varmeflade, en enkelt gulvvarmeflade eller lignende, hvor varmetilførslen fra radiator, varmeflade eller gulvvarme reguleres automatisk efter rum eller indblæsningstemperaturen, således at vandstrømmen i stikrøret stopper ved høj rum- eller indblæsningstemperatur, anses altid som havende sommerstop. Tilsvarende gælder dele af det overordnede varmefordelingssystem, som alene forsyner stikrør med sommerstop. Sommerstoppets længde afhænger af opvarmningssæsonen længde i den pågældende bygning, og beregnes automatisk af Be10. Sommerstoppet er minimum 3 måneder.
     
Stk. 11 Alle varmerør uden for den opvarmede del af bygningen skal registreres.
 
(8.8, stk. 11) Hvis rørene er placeret i uopvarmede rum er temperaturfaktoren for rørplacering den samme som de uopvarmede rums temperaturfaktor.
     
Stk. 12 For enfamiliehuse skal varmerør i den opvarmede del af bygningen ikke registreres.
 
(8.8, stk. 12) Varmerør i terrændæk, som er udført i henhold til BR77 eller bedre, kan antages at ligge i opvarmet rum og skal derfor ikke registreres. Bemærk at BR77 først trådte i kraft per 01. februar 1979.
     
Stk. 13 For Flerfamiliehuse/Erhverv skal rør uden udetemperaturkompensering inden for den opvarmede del af bygningen registreres.
   
     
Stk. 14 Rørstrækningerne skal ved opmålingen opdeles i hensigtsmæssige sektioner afhængig af dimensionerende temperaturer, således at
 
(8.8, stk. 14) Gulvvarmeslanger og koblingsledninger til radiatorer som samles i fordelerrør, skal ikke registreres.
beregning af varmetabet kan ske på en enkel
   
måde. Uisolerede rør skal registreres særskilt.
 
Rørlængderne for de enkelte rørstrækninger opgøres inklusive tillæg i form af ”ækvivalente rørlængder”, som f.eks. ventiler, flanger mm.
     
   
I beregningen kan benyttes den gennemsnitlige rørdimension.
     
Stk. 15 Varmetabet fra rørene skal registreres.
 
(8.8, stk. 15) Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer.
Primært anvendes standardværdierne fra kapitel 9.15.
For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452.
For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.
     
Stk. 16 Temperaturfaktor for rørplacering skal registreres.
 
(8.8, stk. 16) Rør placeret i det fri eller i jord har temperaturfaktor 1,0. Temperaturfaktoren for rør i uopvarmede rum er den samme som for den del af klimaskærmen, der vender mod det pågældende uopvarmede rum.
     
Stk. 17 Det skal registreres og beskrives, om der er automatik på varmerør.
 
(8.8, stk. 17) Når der er flueben i 'Automatik' beregner Be10 en lavere temperatur difference, end hvis der ikke er det.
     
Stk. 18 Der skal registreres og beskrives, om der er sommerstop.
 
(8.8, stk. 18) Hvis der er sommerstop, er der ikke tab fra varmerørene i den periode, hvor bygningen ikke har behov for varme i henhold til Be10 beregningen. Perioden er altid på 3 måneder.
     
Stk. 19 Samtlige pumper i varmefordelingssystemet skal beskrives og
 
(8.8, stk. 19) Cirkulationspumper registreres i følgende typer
registreres, inklusive pumper på/i kedler.
 
Konstant drift året rundt.
   
Konstant drift i opvarmningssæsonen.
   
Tidsstyret drift i opvarmningssæsonen.
   
Kombipumpe.
       
   
Kombipumper antages at være i konstant drift.
     
Stk. 20 Pumpens nominelle effekt skal registreres.
 
(8.8, stk. 20) Den nominelle effekt er den optagne el-effekt på højeste trin. Værdien kan normalt aflæses på pumpen (værdi for højeste trin anvendes). Kombipumper er ofte indbygget i kedelunits til enfamiliehuse, det vil sige pumper der fungerer som både centralvarmepumper og pumper til brugsvandscirkulation.
     
Stk. 21 Pumpens reduktionsfaktor (Fp) skal registreres.
 
(8.8, stk. 21) Reduktionsfaktoren angiver forholdet mellem faktisk, gennemsnitlig (målt over et helt år) og nominel optagen effekt. Hvis der ikke er termostatiske cirkulationsventiler på anlægget, er Fp altid 1.
     
8.9. Varmt og koldt vand
     
8.9.1. Koldt vand
       
Stk. 1 Koldtvandsforbrug skal ikke registreres, og der registreres ikke enkeltkomponenter som toiletter, armaturer eller lignende. Der skal ikke stilles forslag til koldtvandsbesparelser.
   
     
8.9.2 Varmt vand
     
Stk. 1 Anlæg til varmt brugsvand skal registreres entydigt. Registreringen skal omfatte:
 
(8.9.2, stk. 1) Registrering af anlæg til varmt brugsvand skal give grundlag for:
1)
Varmtvandsforbrug.
 
At energiforbrug til varmt vand kan
2)
Varmt brugsvandstemperatur.
   
indgå ved beregning af bygningens
3)
Varmtvandsbeholder/varmtvandsveksler.
   
samlede forbrug.
4)
Varmetab fra tilslutningsrør.
 
At potentiale for energibesparelser og
5)
Ladepumpekreds.
   
vedrørende varmt vand kan kortlægges
6)
Cirkulationspumpe til varmt brugsvand.
   
beregnes korrekt.
7)
Varme brugsvandrør behandles som varmerør (se kapitlet om varmefordelingsanlæg ovenfor).
 
For så vidt angår anlæg i større bygninger (flerfamiliehuse og etagebyggeri) gøres der opmærksom på, at Bygningsreglementet og
     
DS 439 ”Vandnormen” ikke tillader reduceret drift af cirkulationsledninger, samt at regulativer vedrørende bakterievækst og slimdannelser ved større beholderanlæg skal overholdes.
       
Stk. 2 Hvis der findes relevante måleraflæsninger, skal de benyttes. Forbruget opgives i liter/m² år, dvs. målt årsforbrug i liter divideret med opvarmet etageareal i m². Hvis forbruget ikke måles, kan det skønnes, som angivet herunder.
 
(8.9.2, stk. 2) I boliger anvendes minimum 15 m³ svarende til 60 m² opvarmet areal, maksimum 60 m³ pr. år svarende til 240 m² opvarmet areal. I andre bygninger end bolig antages varmt brugsvand til 100 liter pr. m2opvarmet etageareal. Se også kapitel 9.17.4 ”standard vandforbrug” ved forskellige anvendelser.
       
Kendes koldtvandsforbruget, men ikke varmtvandsforbruget kan varmtvandsforbruget sættes til 1/3 af koldtvandsforbruget.
   
     
Boliger med lavt forbrug har typisk termostatblandingsbatterier og/eller
Ellers kan nedenstående standardtal anvendes for boliger:
 
spareperlatorer til brusere og håndvaske. Boliger med højt forbrug mangler typisk
1)
Lavt forbrug 200 liter/m² år.
 
brugsvandscirkulation og har badekar
2)
Normalt forbrug 250 liter/m² år.
 
og/eller brusearmaturer uden
3)
Højt forbrug 325 liter/m² år.
 
termostatfunktion eller vandbegrænsning.
       
       
Stk. 3
 
(8.9.2. stk. 3) Hvis der anvendes andre
Varmt brugsvand skal antages opvarmet til
 
temperatur skal reglerne fra DS 439
mindst 55 °C ved enfamiliehuse.
 
overholdes.
     
Ved flerfamilie og erhverv registreres varmt brugsvand opvarmet til mindst 58 °C.
   
     
Stk. 4 Centrale varmtvandsbeholdere og gennem-strømningsvandvarmere registreres ved
 
(8.9.2, stk.4) Ved beskrivelse og beregning skelnes der mellem følgende 4 typer:
angivelse af følgende data:
   
1)
Beholdervolumen i liter.
 
Præisolerede beholdere.
2)
Isoleringstype og -tykkelse samt –tilstand.
 
Traditionelt isolerede.
3)
Placering i bygningen.
   
varmtvandsbeholdere.
4)
Beholdertype.
 
Varmeveksler og beholder (system med
5)
Ved flere beholder angives, hvilket
   
ladekreds).
 
bygnings afsnit de hver især dækker.
 
Gennemstrømningsveksler (uden beholder).
       
Stk. 5 Beholdervolumens ydre mål registreres og benyttes til at estimere det indvendige volumen.
 
(8.9.2, stk. 5) Hvis volumen fremgår af mærkeplade på beholderen skal denne værdi
   
benyttes.
Gennemstrømningsvandvarmere registreres som beholdere med et volumen på 0 liter.
Når en varmtvandsbeholder virker som buffer i solvarmesystem eller lignende, skal bufferdelen inkluderes i det registrerede volumen.
     
       
Stk. 6 Fremløbstemperaturen fra centralvarme eller fjernvarme skal mindst fastsættes til 65 °C.
     
       
Stk. 7 Det skal registreres om central varmtvandsbeholder er el-opvarmet, og hvis den er det, skal man desuden registrere, om der altid benyttes el, eller om der kun benyttes el i perioder.
     
       
Stk. 8 Til brug for anlægsbeskrivelsen skal det registreres, om varmtvandsbeholderen indgår i et solvarme og/ eller varmepumpesystem.
 
(8.9.2, stk. 8) Det bør desuden vurderes, om varmtvandsbeholderen kan benyttes ved nyetablering af et sådan system.
På www.godsolvarme.dk findes data til beregning af energiforbrug for de fleste varmtvandsbeholdere som kan benyttes med solvarme.
     
Stk. 9 Varmetab fra varmtvandsbeholdere. Beholderens isolering skal registreres og beskrives.
 
(8.9.2, stk. 9) Varmetab fra typiske varmtvandsbeholdere fremgår af tabellerne i kapitel 9.17.
     
Stk. 10 Varmetab fra tilslutningsrør. Rørstrækningen til varmtvandsbeholderen registreres. Registreringen omfatter følgende punkter:
 
(8.9.2, stk. 10) Rørlængderne kan opgøres samlet for frem og returløb. I så fald benyttes middelværdien for fremløbs- og returtemperatur ved varmetabsberegningen.
1)
Rørlængde.
 
Varmetab fra tilslutningsrør fremgår af
2)
Gennemsnitlig dimension.
 
tabellerne i kapitel 9. 17.
3)
Antal ventiler, målere og andre komponenter, som giver øget varmetab.
 
Alternativt kan varmetabet beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering af
4)
Gennemsnitlig isoleringsstand.
 
tekniske installationer”.
Tabellerne angiver også, hvordan uisolerede komponenter kan omregnes til ”meter rør”, således at varmetabsberegningen forenkles.
Betegnelserne lille, middel og stor henviser til komponenternes overfladeareal og ikke til deres dimensioner i øvrigt.
     
Stk. 11 Ladekredspumper og deres styring skal registreres.
 
(8.9.2, stk. 11) Ladekredsanlæg benyttes typisk i bygninger med høj spidsbelastning på det varme brugsvand. Vandet forvarmes i en buffertank før varmtvandsbeholderen/gennemstrømningsveksleren. Nogle solvarmeanlæg og biobrændselsanlæg er opbygget på denne måde.
       
Stk. 12 Ladekredspumpens nominelle effekt skal registres ifølge mærkepladen eller i databladet.
 
(8.9.2, stk. 12) Hvis der ikke er nogen ladekredspumpe, eller hvis ladning sker med en kombipumpe, skal der ikke angives nogen værdi for den optagne effekt.
     
Stk. 13 Det skal registreres, om ladekredspumpen er styret, så den kun kører, når der er behov for brugsvandsopvarmning.
   
     
Stk. 14 Ladeeffekten ved opvarmning af varmtvandsbeholdere skal registreres.
 
(8.9.2, stk. 14) Hvis ladeeffekten ikke er oplyst, kan det antages, at der er en ladeeffekt på 0,1 kW pr. liter beholdervolumen. Ladeeffekten kan også antages at være lige så stor som kedeleffekten.
     
Stk. 15 Hvis bygningen har cirkulationspumpe(r) til varmt brugsvand skal følgende data for pumpen registreres og
 
(8.9.2, stk. 15) Drifttid kan sættes til
1 = 100 %.
Der kan ikke beregnes varmetab i IT-
beskrives.
 
programmerne fra varmtvandsrør, hvis der
1)
Pumpens nominelle effekt.
 
ikke er en cirkulationspumpe.
2)
Styring.
   
3)
Placering.
   
4)
Fabrikat/type.
   
     
     
     
     
8.9.3 Varmtvandsrør
   
       
Stk. 1 Registreringen af varmtvandsrør skal omfatte rør med tvungen cirkulation (hvor der er en varmtvands cirkulationspumpe eller kombipumpe) eller eltracing.
   
     
Stk. 2 Rørstrækninger med samme dimension, isolering og placering registreres og beskrives samlet.
 
(8.9.3, stk. 2) Ventiler og andre armaturer medtages i beregningen som en ækvivalent rørlængde.
     
   
Der er ikke forskel på frem- og retur ledning, da de har samme temperatur som angivet under kapitel 8.9.2 om Varmt vand.
     
Stk. 3 Rørisoleringens tykkelse skal registreres og beskrives. For rør i jord medregnes jordens isolerende evne ved bestemmelse af varmetabet fra rørene.
 
(8.9.3, stk. 3)Tykkelse af rørisolering kan anslås som en gennemsnitsværdi for den målte rørstrækning.
Varmetab fra rørene kan beregnes i henhold til DS 452 ”Termisk isolering for tekniske installationer”.
Alternativt kan der benyttes anerkendte U-værdi tabeller eller beregningsprogrammer.
Primært anvendes standardværdierne fra de tabellerne i kapitel 9.17.
For andre rør anvendes beregninger efter DS 452: Termisk isolering af tekniske installationer, eventuelt ved at slå op i andre tabelværker baseret på DS 452.
     
8.10. Belysning
   
       
Stk. 1 I erhvervsbygninger indgår elforbruget og dermed også varmetilskuddet fra almen- og arbejdsbelysning i beregningen af energimærket, hvorfor dette skal bestemmes. Registreringen
 
(8.10, stk. 1) Belysningen forudsættes baseret på DS 700 (Dansk Standard, 2005a). Almenbelysningen i loftet forudsættes normalt suppleret med arbejdslamper.
skal ske for hvert enkelt rum i
 
Elforbruget til almenbelysning bestemmes
erhvervsbygninger.
 
ud fra den installerede effekt og driftstiden
   
under hensyn til styringen af belysningen.
For flerfamiliehuse skal belysningen kun registreres og beskrives i fælleslokaler,
 
Ved bestemmelse af den installerede effekt indgår også elforbruget til fx forkoblinger
trappeopgange og gangarealer mv. - altså ikke
 
og automatik. Den faktiske driftstid for
i de enkelte boligenheder.
 
almenbelysningen antages at afhænge af
   
dagslystilgang. Ved bestemmelse af
Belysning skal ikke registreres i enfamiliehuse.
 
elforbruget kan rummene opdeles i
   
belysningszoner med forskellig dagslystilgang, fx afhængigt af arbejdspladsernes placering og belysningsanlæggets zoneopdeling.
   
Rum med ens belysning, styring og dagslystilgang kan beregnes samlet.
     
Stk. 2 Elforbrug til belysning opdeles i almenbelysning og særbelysning og skal registreres og omfatter:
 
(8.10, stk. 2) Der skelnes mellem to former for belysning:
1)
Forbrug i benyttelsestiden.
 
Almenbelysningen er den belysning, der
2)
Forbrug uden for benyttelsestiden.
   
giver den generelle belysning i lokalet.
3)
Standby-forbrug.
   
Det mest typiske er et symmetrisk net af lysrørsarmaturer monteret på loft eller nedhængt - eventuelt downlights, armaturer for lavvolthalogenlamper, damplamper eller kompaktlysrør.
   
Særbelysning omfatter arbejdslamper og anden særbelysning, spots mv. Særbelysning består ofte af mindre armaturer med lyskilder som glødelamper, lavvolthalogenlamper, damplamper, kompaktlysstofrør og LED.
       
Stk. 3 Udvendig belysning skal registreres samme måde som andet elforbrugende udstyr.
 
(8.10, stk. 3) Se kapitel 8.11.2
     
Stk. 4 Ved udformning af forslag til energiforbedring kan alle former for belysning tages i betragtning, herunder belysning udendørs og i uopvarmede arealer.
 
(8.10, stk. 4) For flerfamiliehuse skal eventuelle forslag til energiforbedring ikke omfatte belysning i de enkelte boliger, men kun fællesbelysning som f.eks. festlokaler, trappelys, loftslys i gangarealer og kælderlys.
Forslag til effektivisering af flerfamilieboligers fælles belysningsanlæg kan også omfatte parkeringsarealer, kældre, almenbelysning i fælleslokaler og facadebelysning.
I bygninger med blandet anvendelse omfatter energimærkningen kun belysning i de arealer, der ikke anvendes til bolig.
     
Stk. 5 Der skal foretages en entydig registrering af belysningen omfattende:
 
(8.10, stk. 5) Det er de aktuelle forhold, der registreres. Hvis det er vanskeligt at
1)
Anlægsbeskrivelse af belysningsanlæg.
 
gennemføre, kan der benyttes
2)
Zone.
 
standardværdier, som angivet i tabellen
3)
Areal.
 
”Standard belysningsanlæg” i
4)
Almen belysning, installeret effekt i
 
kapitel 9.21.
 
brugstiden (P-lys, alm).
   
5)
Almen belysning, minimumseffekt i
 
Både de enkelte komponenter, samspillet
 
brugstiden (P-lys, alm, min).
 
mellem dem og farvevalg i lokalet har
6)
Belysningsniveau, Elux.
 
betydning for anlæggets energieffektivitet.
7)
Dagslysfaktor, DF.
   
8)
Dagslysstyring, U, M, A, K.
   
9)
Benyttelsesfaktoren, F0.
     
10)
Særbelysning - arbejdslamper, effekt i brugstiden (P-lys, arb).
     
11)
Anden særbelysning, effekt i brugstiden (P-lys, sær).
     
12)
Almenbelysning, standby effekt udenfor brugstiden (P-lys, standby).
     
13)
Almenbelysning, effekt udenfor brugstiden (P-lys, ej brugstid).
     
         
Stk. 6 Bygningen skal opdeles i zoner med ensartede belysnings- og dagslysforhold.
 
(8.10, stk. 6) Opdelingen i belysningszoner vil afhænge af de aktuelle omstændigheder, herunder både af, om der er en relevant dagslysadgang midt eller bag i rummet, og hvordan belysningsstyringen er opdelt. I fx kontorer med begrænset dagslysadgang vil det nok være tilstrækkeligt med to zoner: en langs facaden og en dækkende resten af rummet. Hvis der er rimelig dagslystilgang midt i rummet eller evt. bag i rummet (fx fra et atrium), vil tre zoner være relevant.
Inden for hver zone skal det ønskede belysningsniveau kunne opretholdes med en underskridelse på maksimalt 25 % i en mindre del af arealet. Zoneopdelingen med hensyn til belysning behøver ikke at stemme overens med zoneopdelingen til fx ventilation eller internt varmetilskud.
Det kortlægges hvilke belysningszoner bygningen indeholder. Arbejdet vil ofte kunne lettes betydeligt, hvis man før besigtigelsen har rekvireret opdaterede etageplaner.
Ensartede rum af samme kategori, og som er bestykket med samme anlægskonfiguration for belysning, kan beskrives som én fælles zone.
I ældre bygninger opdeles de enkelte lokaler ikke i zoner med mindre andet taler for det. Således opnås der mulighed for at anvende en gennemsnitlig dagslysfaktor for hele rummet og dermed hele zonen.
Ved ny-anlæg anvendes ofte zoneopdeling i de enkelte rum. Eksempelvis således, at arealet tæt ved vinduer udgør én zone og det øvrige areal en anden.
Der kan være betydeligt besparelsespotentiale ved etablering af zoneopdelt belysning. I så fald bør de pågældende zoner kortlægges.
En entydig belysningszonebeskrivelse hjælper ejeren til at forstå, hvilke anlæg og rum der er tale om.
         
Stk. 7 Arealet af hver zone skal angives og opgøres på samme måde som for opvarmede etagearealer.
 
(8.10, stk. 7) Summen af bruttoarealer for zoner skal svare til bygningens samlede opvarmede etageareal.
Som datakilde kan benyttes:
     
Opmåling på stedet for hver zone.
     
Opmåling på etageplaner for bygningen.
         
Stk. 8 For hver belysningszone skal belysningsanlægget registreres og dets funktion entydigt beskrives, således at ejer kan genkende installationen.
     
       
Stk. 9 Hvert enkelt belysningsanlæg/belysningszone skal navngives.
 
(8.10, stk. 9) Navngivningen holdes så vidt muligt i overensstemmelse med allerede eksisterende navngivning - f.eks. i dokumentationen for anlægget.
     
Stk. 10 Almenbelysning installeret effekt i brugstiden (P-lys, alm) skal bestemmes.
 
(8.10, stk. 10) Almenbelysningen består typisk af et net af armaturer monteret på loft eller nedhængt, som kan være bestykket med lysstofrør, kompaktlysrør eller lavvolthalogenlamper.
Som datakilde kan benyttes:
     
Vurdering af antal armaturer på stedet for hver zone.
     
Direkte vurdering af (P-lys alm) i W/m² for hver zone.
     
Ved vurdering af antal armaturer for hver zone beregnes den installerede effekt ud fra effekt pr. armatur. Dette kan gøres ud fra lyskildens påtrykte mærkeeffekt.
         
     
Tillæg for eventuelt forkoblingsudstyr kan beregnes ud fra:
     
Konventionelle forkoblinger til lysrør og kompaktrør: 25 %.
     
Elektroniske forkoblinger til lysrør:
10 %.
     
Transformere til lavvolthalogenlamper: 10 %.
     
Forkoblingsudstyr til og køling af LED: 0, 10-50 %.
     
(”0” hvis indeholdt i lyskildens mærkeeffekt).
         
     
Ved en direkte vurdering, kan vurderingen baseres på erfaringer/optællinger fra lignende belysningsanlæg i samme eller andre bygninger.
Der henvises til datablade fra lyskildefabrikanter.
Den installerede effekt til almenbelysning er den samlede maksimale effekt, inklusive fx transformatorer, forkoblinger og automatik. Hvis belysningsanlægget ikke er fastlagt, antages en installeret effekt for lyskilderne på 10 W/m² pr. 200 lux i større lokaler. I mindre lokaler (under 15 m²) antages den installerede effekt forøget med 30 %. Hvis effekten til transformatorer, forkoblinger og automatik ikke kendes, antages en værdi på 1,0 W/m² for elektroniske forkoblinger og 2,0 W/m² for andre forkoblinger, som skal lægges oven i selve lyskildernes effektbehov.
       
Stk. 11 Effekten (P-lys, alm, min), som almenbelysningsanlægget optager, når det er helt nedreguleret i brugstiden, skal registreres.
 
(8.10, stk. 11) Effekten er den samlede minimumseffekt til anlægget inklusive forkoblinger, transformatorer, bevægelsesmeldere mm.
Følgende værdier kan antages:
   
Hvis anlægget afbrydes helt (fx. ved afbryder på væg): 0.
   
Hvis anlægget ikke afbrydes fuldstændigt: 25 % af (P-lys, alm).
       
Stk. 12 Det belysningsniveau, E,lux som almenbelysningen bidrager med, skal vurderes. Den registrerede værdi skal svare til middelværdien for hele zonen.
 
(8.10, stk. 12) Hvis vurderingen ikke er relevant i forbindelse med forslag til energiforbedring, kan der benyttes standardværdier.
Som datakilde kan benyttes:
   
Måling med luxmeter (skal ofte kalibreres).
   
Beregning.
   
DS 700.
   
Standardværdier:
     
Gange & trapper: 50 lux.
     
Andre zoner: 200 lux.
       
Stk. 13 Dagslysfaktoren vurderes i de enkelte zoner, hvor almenbelysningen styres i forhold til dagslysforhold. Desuden bør dagslysfaktoren vurderes for de zoner, hvor der stilles forslag til etablering af dagslysstyring.
 
(8.10, stk. 13) Dagslysfaktoren angiver forholdet mellem belysningen indendørs, normalt på arbejdsborde og lignende, i forhold til den diffuse belysning udendørs på et vandret frit plan.
Ved bestemmelse af dagslysfaktoren tages der ikke hensyn til bevægelig solafskærmning.
Som datakilde kan benyttes:
   
Måling på stedet for hver zone med luxmeter.
   
Vurdering og beregning.
   
Der kan antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) overkant og ind i rummet i alle retninger fra vinduet.
   
For ovenlysvinduer kan der antages en dagslysfaktor på 2 % indenfor en vinkel på 45º målt fra vinduets (glassets) kant og ned i rummet i alle retninger fra vinduet.
   
Inde i rummet, dvs. udenfor de ovenfor beskrevne arealer, anvendes en dagslysfaktor på 1 %.
   
Se også By og Byg anvisning 203 "Beregning af dagslys i bygninger".
     
Stk. 14 Dagslysstyring, U, M, A, K.
Der skelnes mellem følgende 4 kategorier:
 
(8.10, stk. 14) Eksempel på fremgangsmåde ved registrering:
1)
U - Uden dagslysstyring.
 
Hvis belysningsanlægget tænder automatisk,
2)
M - Manuel betjening i forhold til dagslyset i zonen.
 
når konsulenten træder ind i lokalet, er der bevægelsesmelderstyring.
3)
A - Automatisk on-off regulering efter dagslyset i zonen.
 
Hvis der rettes lys mod sensorer, og belysningen i et område dernæst dæmpes
4)
K - Kontinuert automatisk regulering efter dagslyset i zonen.
 
eller slukkes, er det tegn på dagslysstyring.
Den relevante kategori skal angives for hver zone.
   
     
Stk. 15 Driftstid (t,alm), lys & benyttelsesfaktor (F0).
Belysningsanlæggets gennemsnitlige driftstid i timer pr. år skal vurderes og registreres. Herunder vurderes samtidighedsforhold og
 
(8.10, stk. 15) Driftstiden kan også registreres ved benyttelsesfaktoren Fo, som er belysningens driftstid i forhold til bygningens brugstid.
Som datakilde kan benyttes:
eventuelle bevægelsesmelderes indflydelse på
 
Aktuel og dokumenteret driftstid.
driftstiden.
 
Faglig vurdering. Husk at kontrollere om det resulterende elforbrug er foreneligt med det faktiske, målte og oplyste elforbrug.
       
Stk. 16 Arbejdspladsbelysning indgår i beregningen af bygningens energiforbrug. Effektbehovet skal bestemmes ved en af følgende to metoder:
 
(8.10, stk. 16) På mange arbejdspladser er almenbelysningen suppleret med særbelysning ved arbejdspladserne.
1)
P-lys, arb kan bestemmes eksakt ved at optælle antal arbejdslamper og vurdere effekten pr. lampe i Watt.
   
2)
P-lys, arb kan antages som en standardværdi = 1,2 W/m2
   
       
Stk. 17 Hvis zonen er forsynet med anden belysning, f.eks. tavlebelysning, spot på udstillinger, belysning i montre og lignede, skal den installerede effekt i denne belysning opgøres.
 
(8.10, stk. 17) Anden særbelysning indgår ikke i bygningens energiforbrug, men effektbehovet indgår ved beregning af intern varmebelastning.
Effektbehovet kan bestemmes ved vurdering af antal lyskilder og gennemsnitlig effekt pr. lyskilde inkl. effekt i forkobling eller transformer.
       
Stk. 18 Effektbehovet for standby skal opgøres for almenbelysning
 
(8.10, stk. 18) Standby effekt til belysning uden for brugstiden er det effektforbrug, der er til eksempelvis:
     
Bevægelsesmeldere.
     
Relæer.
     
Lyssensorer.
     
Transformatorer – f.eks. i forbindelse med arbejdslamper, hvor der sædvanligvis slukkes på selve lampen efter arbejdstids ophør, men ikke for transformeren.
         
     
Effektbehovet kan bestemmes ved:
     
Optælling af komponenter og aflæsning af mærkeeffekter på komponenter eller i datablade.
     
Vurdering af antal komponenter og brug af standard effekt på 3 W pr. stk.
       
Stk. 19 Effektbehovet til belysning uden for brugstiden (Plys)(typisk om natten) skal
 
(8.10, stk. 19) Behovet vurderes ved at optælle antallet af armaturer i drift uden for
registreres.
 
brugstid og fastsætte effektbehovet for hvert af armaturerne.
   
Se i øvrigt kapitel 9.2.1.
     
8.11. Andet elforbrugende udstyr
     
8.11.1 Enfamiliehuse
       
Stk. 1 Andet el-forbrugende udstyr i enfamiliehuse indgår ikke i beregningen af energimærket, og det skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.
 
(8.11.1, stk. 1) Bygningens elforbrug til andet end bygningsdrift, dvs. apparatur og udstyr, der alene betjener ejer, lejer eller brugerens interne formål skal således ikke registreres.
     
Stk. 2 Andet el-forbrugende apparatur og udstyr skal dog identificeres og registreres, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug, som sauna, swimmingpool eller lignende.
 
(8.11.1, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedring vedrørende dette forbrug.
     
8.11.2. Flerfamiliehuse og erhverv
       
Stk. 1 Andet el-forbrugende udstyr i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger indgår ikke i beregningen af energimærket og skal derfor som udgangspunkt ikke registreres.
 
(8.11.2, stk. 1) Det drejer sig om bygningens elforbrug til andet end belysning, varmeinstallation, ventilation, køling, varmt vand, solvarme og varmepumper. Apparatur og udstyr, der alene betjener lejeres og brugeres interne formål, skal således ikke registreres.
     
Stk. 2 Andet el-forbrugende apparatur og udstyr skal dog identificeres og registreres, hvis det må antages at have et ikke ubetydeligt forbrug. Registreringen skal alene omfatte apparatur og udstyr, som indgår i bygningens drift og ikke forbrug til processer o.lign.
 
(8.11.2, stk. 2) Dette skyldes, at et ikke ubetydeligt forbrug påvirker bygningens samlede forbrug og dermed energiudgifterne. Det kan derfor være relevant at udarbejde forslag til energiforbedringer vedrørende dette forbrug.
       
     
Registreringen omfatter eksempelvis (men er ikke begrænset til):
     
Maskineri i fællesvaskerier, fx vaskemaskiner, tørretumblere, centrifuger, strygeruller.
     
Elevatorer.
     
Springvand.
     
Svømmebassiner.
     
Saunaer.
     
Varmeblæsere.
     
Affugtere.
     
Snesmeltningsanlæg.
     
Terrassevarmere.
     
Trykluftkompressorer.
     
Salgsautomater.
     
Dekorationsbelysning.
     
Udvendig belysning (på facader og P-pladser mv.).
     
Hvis der ikke foreligger dokumentation for andet, kan det antages, at maskiner i fællesvaskerier benyttes 2 gange om ugen for hver lejlighed.
       
Stk. 3 Det registrerede apparatur og udstyr skal beskrives entydigt i energimærkningsrapporten.
   
     
8.12 Solceller
   
     
Stk. 1 Solcelleanlægget skal registreres éntydigt.
 
(8.12, stk. 1) Solcelleanlægget registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beregning og beskrivelse.
     
   
I energimærkningen indgår alene den andel af solcellestrømmen som benyttes i bygningen. Oplagring på forsyningsselskabets net betragtes som indkøb af energienheder.
     
   
Den del af solcellestrømmen som indgår i beregning af bygningens energiforbrug vil således være den installerede effekt *udnyttelsesprocenten* systemvirkningsgraden
     
   
Udnyttelsesprocenten beregnes i henhold til beregningsmodellen i håndbogens sidste kapitel.
     
Stk. 2 Registreringen af solceller skal omfatte følgende:
 
(8.12, stk. 2) Formålet med at registrere solceller er at beregne hvor stor en andel af
1)
Anlægsbeskrivelse.
 
elforbruget til bygningsdrift, der dækkes af
2)
Panelareal.
 
solcellerne.
3)
Peak Power.
   
4)
Systemvirkningsgrad.
 
Panelareal målt i m 2 er det samlede areal
5)
Orientering, hældning, horisontafskæring
 
inklusiv eventuelle ikke aktive arealdele,
 
og skygger.
 
som ikke er dækket af solceller, for
6)
Hvilken zone solcelleanlægget er tilknyttet.
 
eksempel rammer og sprosser. For solcelleanlæg med flere afsnit beregnes
     
panelarealet for hvert afsnit.
       
     
Som datakilde kan benyttes:
     
Driftsvejledning fra leverandør.
     
Opmåling på stedet.
     
Oplysninger fra fabrikanten.
     
Opmåling på tegninger, hvis de stemmer overens med de aktuelle forhold.
         
     
Peak Power, der måles i kW/m 2 , angiver solcellepanelernes maksimale ydelse ved en solindstråling på 1000 W/m 2 vinkelret på panelerne.
Peak Power angives i forhold til panelarealet og ikke i forhold til det aktive solcelleareal.
Som datakilde kan benyttes:
     
l driftsvejledning fra leverandør.
     
l oplysninger fra fabrikanten solcelleanlæg.
         
     
Systemvirkningsgraden Rp varierer fra 0,65-0,85, de fleste nye veldimensionerede anlæg ligger i intervallet 0,75-0,8. Nye anlæg er bedre end gamle pga. den teknologiske udvikling af invertere.
Rp er systemvirkningsgraden for det samlede solcelleanlæg inklusiv omformer og andet hjælpeudstyr. Hvis værdien ikke kendes kan der normalt anvendes en virkningsgrad på 0,75.
Som datakilde kan benyttes:
     
Driftsvejledning fra leverandør.
     
Beregning ud fra virkningsgraden på de enkelte delkomponenter.
     
Standardværdi på 0,75.
       
     
Orientering, hældning, horisontafskæring og skygger angives som beskrevet for skygger i forbindelse med vinduer og døre mod det fri.
       
Stk. 3 Solcelleanlæg der anvendes til andre formål og ikke kommer bygningen til gode skal ikke registreres.
   
     
Stk. 4 Ved placering af et solcelleanlæg på flere dele af klimaskærmen, hvor der er forskel i bl.a. orientering, hældning, horisont afskæring og
 
(8.12, stk. 4) Driftsvejledning for de enkelte delafsnit benyttes som grundlag for at finde data til brug for beregningen.
skygge, opdeles anlægget i afsnit, der bedst
   
muligt beskriver de aktuelle forhold.
 
Hvis der er flere solcelleanlæg med forskellige data, kan der oprettes flere solcelleskemaer.
     
   
Hvis en bygning er opdelt i flere zoner registreres hvilken zone anlægget er tilknyttet. Et solcelleanlæg kan alene komme den zone til gode, hvor det er tilsluttet.
       
Stk. 5 Ved anlæggets beskrivelse skal der beskrives følgende:
 
(8.12., stk.5) Solcelletypen kan findes i leverandørens driftsvejledning eller ved
1)
Type solcelleanlæg.
 
kontakt til fabrikanten.
2)
Hvad solcelleanlægget forsyner.
   
3)
Placering på bygning.
 
Solcelleanlægget kan fungere som stand-
     
alone anlæg eller med nettilslutning via en vekselretter. Ved beregning af energimærker og besparelsesforslag betragtes alle solcelleanlæg som nettilsluttet.
       
Stk. 6 Solcelleanlæggets placering på klimaskærmen skal angives ved:
 
(8.12, stk. 6) Vinklerne bør angives med en præcision på + / 5 °C.
1)
Orientering i forhold til verdenshjørner.
   
2)
Hældning i forhold til vandret (angives i
 
Som datakilde kan benyttes:
 
grader).
 
Driftsvejledning fra leverandør.
3)
Horisontafskæring (vinklen mellem det vandrette plan og skyggende genstande foran solvarmepanelerne, målt ud fra midten af solvarmepanelet).
 
Opmåling og registrering på stedet for de enkelte solcelleafsnit.
4)
Skygger til højre eller venstre (bestemmes på samme måde som for vinduer).
     
         
Stk. 7 Økonomi.
 
(8.12, stk. 7) Eksempel:
Ved beregning af rentabilitet for
   
besparelsesforslag indgår den udnyttede solcellestrøm til en variabel pris pr. kWh.
I beregningen skal en eventuel fast afgift indgå på samme måde, som den gør for fjernvarme. Den del af strømmen, som sælges til nettet,
 
Der stilles forslag om etablering af et 2 kW anlæg, hvor den faste afgift på solcellestrømmen er 700 kr. pr. år og den udnyttede solcellestrøm udgør 922 kWh pr. år.
indregnes til den salgspris, som bygningsejeren
   
får i henhold til sin afregning.
 
Udnyttet strøm: 922 kWh*2,1 kr. pr. kWh = 1936,20 kr.
     
   
Fast afgift til forsyningsselskabet= 700 kr.
     
   
Strøm der sælges til nettet = ((2000*0,87)-922 kWh *1,3 kr. = (1740-922)*1,3 kr. = 1063,40 kr.
     
   
Besparelse i kr. = 1936,20 kr. +1063,40 kr. -700 kr. = 2299,60 kr. pr. år
     
   
Det er denne besparelse, som indgår i beregning af rentabiliteten og tilbagebetalingstiden.
     
8.13 Vindmøller
   
     
Stk. 1 Vindmøller skal registreres éntydigt.
 
(8.13, stk. 1) Vindmøller registreres således, at man opnår det bedst mulige udgangspunkt for en korrekt beregning og beskrivelse.
     
Stk. 2 Vindmøller der anvendes til andre formål, og som således ikke kommer bygningen til gode, skal ikke registreres.
   
     
Stk. 3 Når en bygning har monteret vindmøller registreres følgende:
 
(8.13, stk. 3) Formålet med at registrere vindmøller er at beregne, hvor stor en andel
1)
Nominel ydelse.
 
af elforbruget til bygningsdrift der dækkes
2)
Nominal vindhastighed.
 
af vindmøller.
3)
Start vindhastighed.
 
Vindmøller registreres således, at man
4)
Møllehøjde.
 
opnår det bedst mulige udgangspunkt for en
5)
Omgivelseshøjde.
 
korrekt beskrivelse.
6)
Ruhed.
 
Driftsvejledning for de enkelte delafsnit
   
benyttes som grundlag for at finde data til
   
brug for beregningen.
     
Stk. 4 Ved anlægsbeskrivelse skal registreringen omfatte:
 
(8.13, stk. 4) Informationen om vindmøllen kan findes i leverandørens driftsvejledning
1)
Hvad vindmøllen forsyner.
 
eller ved kontakt til fabrikanten.
2)
Hvad vindmøllens nominel ydelse, nominal
   
 
vindhastighed, start vindhastighed, møllehøjde, omgivelseshøjde og ruhed er.
 
Nominel ydelse (kW)
Vindmøllens nominelle ydelse er vindmøllens maksimale ydelse.
       
   
Nominel vindhastighed (m/s)
Den nominelle vindhastighed er vindhastigheden, hvor vindmøllen opnår den nominelle ydelse. Den nominelle vindhastighed for vindmøllen refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde.
Vindhastigheden måles normalt i 10 meters højde. Hvis den nominelle ydelse er målt med 20 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 10 % for at omsætte den til 20 meters navhøjde. Hvis den nominelle ydelse tilsvarende er målt ved 50 meter navhøjde, skal vindhastigheden tillægges 25 %, og hvis den er målt ved 100 meter navhøjde, skal den tillægges 33 %.
     
   
Start vindhastighed (m/s)
Start vindhastigheden er vindhastigheden, hvor vindmøllen netop begynder at producere. Større møller vil ofte være bremset ved lave vindhastigheder, for at reducere støjgenerne. Start vindhastigheden refererer til vindhastigheden i vindmøllens navhøjde. Hvis startvindhastigheden er målt i en anden højde end navhøjden omsættes den til navhøjden som beskrevet for nominel vindhastighed.
     
   
Møllehøjde, z (m)
Møllehøjden måles fra terræn ved møllen til møllens nav. For møller med lodret nav måles navhøjden til vægtet centrum af det bestrøgne areal.
     
   
Omgivelseshøjde, d 0 (m)
Omgivelseshøjden måles i forhold til den højeste lægiver i nærheden af møllen. Højden måles fra terræn ved møllen. Denne metode kan undervurdere møllens produktion, hvis der er væsentligt mere åbent i andre retninger med større betydning for møllen produktion.
Som alternativ kan metoden til at bestemme større vindmøllers produktion beskrevet i European Wind Atlas benyttes til at bestemme en vægtet middel omgivelseshøjde, der giver samme samlet produktion for møllen, som beregning med de individuelle omgivelseshøjder i forskellig retning i forhold til møllen.
     
   
Ruhed, z 0 (m)
Ruheden afhænger af terræntypen ved møllen, se tabellen håndbogens sidste kapitel.

9. Vejledende tekniske anvisninger i tabelform

9.1 Generelt

9.1.1 Inden energimærkningen påbegyndes

Før en bygning energimærkes, skal det bestemmes, hvilken BBR-anvendelseskode bygningen har, da visse bygningskategorier er undtaget fra energimærkningspligten. Find BBR-anvendelseskoder i skemaerne på de følgende sider.

Derudover skal man være opmærksom på,

at hvis bygningen er på over 1.000 m², eller hvis bygningen ejes eller bruges af det offentlige (250 m2), gælder der særlige regler om regelmæssig energimærkning, se bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

at fritliggende bygninger under 60 m² ikke skal energimærkes, se bekendtgørelse om energimærkning af bygninger.

at man på en ejendom kan have flere bygninger med forskellige anvendelseskoder. Hvis en ejendom består af flere bygninger med forskellige BBR-koder, er det fortsat den type energikonsulent, som opfylder kravene for den givne bygningstype, som skal energimærke den enkelte bygning.

at en bygning i visse tilfælde kan være angivet med status som ejerlejlighed i BBR-registreringen. Også i disse tilfælde er det BBR-anvendelseskoden, der afgrænser om (og hvorledes) bygningen skal energimærkes. Fx. kan en bygning være udskilt som ejerlejlighed og have BBR-anvendelseskode "række-, kæde- og dobbelthus", dvs. svarende til kode 130.

9.1.2 BBR anvendelseskoder

Anvendelseskoder der energimærkes:

Bygninger til helårsbeboelse
110
Stuehus til landbrugsejendom
 
120
Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
 
130
Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse ml. enhederne)
 
140
Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus - vandret adskillelse mellem enhederne)
 
150
Kollegium
 
160
Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem)
 
190
Anden bygning til helårsbeboelse
Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.
310
Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.
 
320
Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig administration
 
330
Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør o.a. servicevirksomhed
 
390
Anden bygning til transport, handel etc.
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner
410
Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.
 
420
Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.)
 
430
Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.
 
440
Bygning til daginstitution
 
490
Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. lign.
Bygninger til fritidsformål
510
Sommerhus
 
520
Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)
 
530
Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).
 
590
Anden bygning til fritidsformål

Samtlige anvendelseskoder:

Bygninger til helårsbeboelse
110
Stuehus til landbrugsejendom
 
120
Fritliggende enfamiliehus (parcelhus)
 
130
Række-, kæde- eller dobbelthus (lodret adskillelse ml. enhederne)
 
140
Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder tofamiliehus - vandret adskillelse mellem enhederne)
 
150
Kollegium
 
160
Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne- eller ungdomshjem)
 
190
Anden bygning til helårsbeboelse
     
Produktions- og lagerbygninger ifm. landbrug, industri, håndværk, offentlige værker o.lign.
210
Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende landbrug, gartneri, råstofudvinding o. lign.
 
220
Bygning til erhvervsmæssig produktion vedrørende industri, håndværk m.v. (fabrik, værksted o. lign.)
 
230
El-, gas-, vand- eller varmeværk, forbrændingsanstalt m.v.
 
290
Anden bygning til landbrug, industri etc.
     
Bygninger til handel, transport, kontor, liberale erhverv, servicevirksomhed o. lign.
310
Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning, parkeringshus). Garage med plads til et eller to køretøjer registreres med anvendelseskode 910.
 
320
Bygning til kontor, handel, lager, herunder offentlig adm.
 
330
Bygning til hotel, restaurant, vaskeri, frisør o.a. servicevirksomhed
 
390
Anden bygning til transport, handel etc.
     
Bygninger til kulturelle formål samt institutioner
410
Bygning til biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirke o.lign.
 
420
Bygning til undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. lign.)
 
430
Bygning til hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign.
 
440
Bygning til daginstitution
 
490
Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel o. l.
     
Bygninger til fritidsformål
510
Sommerhus
 
520
Bygning til ferieformål m.v., bortset fra sommerhus (feriekoloni, vandrehjem o. lign.)
 
530
Bygning i forbindelse med idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.).
 
540
Kolonihavehus
 
590
Anden bygning til fritidsformål
     
Mindre bygninger til garageformål, opbevaring m.m.
910
Garage med plads til et eller to køretøjer
 
920
Carport
 
930
Udhus

Hvilke anvendelseskoder, der skal energimærkes, og af hvilken type energikonsulent, kan også ses i henholdsvis bekendtgørelse om energimærkning af bygninger samt Energistyrelsens krav til certificerede virksomheder, der udfører energimærkning.

9.1.3 Graddage for 1992-2012

Årstal
Graddage (beregnet gennemsnit)
1992
3.022
1993
3.434
1994
3.148
1995
3.297
1996
3.837
1997
3.236
1998
3.217
1999
3.056
2000
2.902
2001
3.279
2002
3.011
2003
3.150
2004
3.113
2005
3.068
2006
2.908
2007
2.807
2008
2.853
2009
3.061
2010
3.742
2011
2.970
2012
3.166