Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Driftslofter og opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for regnskabsåret 2014, jf. tekstanmærkning 140 og 141 på finansloven for 2014
Bilag 2 A Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for driftsudgifter ved aktivering, der er omfattet af rådighedsbeløb i 2014
Bilag 2 B Integrationsområdet: Driftslofter, som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for regnskabsåret 2014 samt autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for driftsudgifter ved aktivering, der er omfattet af rådighedsbeløb på integrationsområdet i 2014
Bilag 3 Forslag til timeseddel vedrørende refusion af driftsudgifter ved aktivering
Bilag 4 A Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – ledighedsrelaterede målgrupper (med rådighedsbeløb)
Bilag 4 B Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – øvrige målgrupper (med rådighedsbeløb)
Bilag 4 C Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten (uden rådighedsbeløb)
Bilag 4 D Refusionstabel - udgifter og refusionsprocenten vedrørende personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 1-13 (uden rådighedsbeløb)
Bilag 5 Refusionstabel – refusioner af forsørgelsesudgifter m.v. (uden rådighedsbeløb)
Bilag 6 Refusionsmuligheder ved mentorstøtte
Den fulde tekst

Vejledning om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter

Indholdsfortegnelse

   
1.
Indledning
2.
Lovgivningen
3.
Generelle principper
4.
Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til, jf. § 117 i LAB?
5.
Udgifter til tilbud, der kan refunderes
6.
Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der ikke statsrefusion til?
7.
Hvilke driftsudgifter til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ydes der ikke statsrefusion til?
8.
Refusionssatser og timetalskrav i forbindelse med forsørgelsesudgifter/løntilskud
 
Bilag 1
 
Bilag 2A
 
Bilag 2B
 
Bilag 3
 
Bilag 4A
 
Bilag 4B
 
Bilag 4C
 
Bilag 4D
 
Bilag 5
 
Bilag 6
   

1. Indledning

Formålet med denne vejledning er at præcisere lovgivningens bestemmelser om statsrefusion til kommunernes drifts- og administrationsudgifter samt udgifter til forsørgelse/løntilskud ved aktivering af de målgrupper, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sygedagpengeloven og lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Vejledningen klarlægger, hvilke udgifter der ikke berettiger til statsrefusion, hvilke udgifter der gives statsrefusion til, og hvordan udgifterne afgrænses og dokumenteres.

Vejledningen gælder for udgifter afholdt af såvel kommuner som af andre aktører, idet der fra 1. januar 2011 gælder samme regler for finansieringen af indsatsen – uanset om opgaven løses af kommunen eller af anden aktør, jf. kapitel 6 nedenfor.

Baggrunden for vejledningen er bekendtgørelse om statsrefusion og tilskud samt regnskabsaflæggelse og revision på Social-, Børne- og Integrationsministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters og Undervisningsministeriets ressortområder (regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen, RRB). I § 47, stk. 3, står der bl.a., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder en vejledning om dokumentationskrav vedr. opgørelse og refusion af driftsudgifter efter §§ 117-121 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder vejledning om afgrænsning af refusionsberettigende driftsudgifter fra de i § 4 i RRB nævnte administrationsudgifter mv. samt vejledning om opgørelse af helårspersoner ved beregningen af rådighedsbeløb efter tekstanmærkning nr. 140 og 141 på finansloven for 2014.

Vejledningen er opdateret primo 2014, og den erstatter vejledning nr. 9087 af 6. marts 2013 om kommunernes dokumentation af refusionsudgifter. Vejledningen er udvidet med refusionsudgifterne vedrørende uddannelseshjælpsmodtagere og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Vejledningen er opbygget som følger:

I kapitel 2 er de lovgivningsmæssige rammer for den statslige refusionsfinansiering af kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen beskrevet.

I kapitel 3 gennemgås de generelle principper for opgørelsen af refusionsberettigende udgifter.

I kapitel 4 beskrives, hvilke udgifter der ikke kan refunderes.

I kapitel 5 gennemgås, hvilke udgifter der kan refunderes.

I kapitel 6 gennemgås refusionen af de udgifter, der afholdes af andre aktører, herunder opgørelsen af administrative udgifter.

I kapitel 7 gennemgås de driftsudgifter til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, som ikke er refusionsberettigende som følge af kontanthjælpsreformen.

I kapitel 8 gennemgås de forskellige refusionssatser og de timetalskrav, der skal opfyldes for at få den høje refusionssats af forsørgelsesudgifter/løntilskud.

Vejledningen er endvidere vedlagt følgende bilag:

Bilag 1 vedr. opgørelse af helårspersoner i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb.

Bilag 2A vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering.

Bilag 2B vedr. kontering i forbindelse med opgørelsen af kommunernes rådighedsbeløb på integrationsområdet.

Bilag 3 vedr. paradigme for tidsregistrering til brug for afgrænsning af udgifter med og uden refusion.

Bilag 4 A, B og C vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper pr målgruppe i § 2, nr. 1-13, i LAB.

Bilag 4 D vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper vedrørende personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 1-13 (uden rådighedsbeløb)

Bilag 5 vedr. oversigt over refusionssatser og udgiftstyper udenfor kommunernes rådighedsbeløb

Bilag 6 vedr. refusionsmuligheder ved mentorstøtte

2. Lovgivningen

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af udgifter i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) kapitel 23, kapitel 13 c og kapitel 13 d, sygedagpengeloven kapitel 24, lov om uddannelsesordning for ledige, som opbruger deres dagpengeret, samt af regnskabs- og revisionsbekendtgørelsen (RRB).

Afgrænsning af, hvilke udgifter der ikke er refusionsberettigede og derfor ikke skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter til forsikrede ledige, uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. findes i LAB § 117, stk. 1, og i § 4 i RRB. Bestemmelserne beskriver altså, hvilke udgifter der endeligt afholdes af kommunerne.

LAB § 117 vedrører alle målgrupper undtagen sygedagpengemodtagere og § 4 i RRB vedrører alle målgrupper. Lov om uddannelsesordning for ledige, som opbruger deres dagpengeret, nævner eksplicit, hvilke udgifter der kan afholdes og hjemtages refusion for og heri indgår fx ikke administrative udgifter.

Lovgrundlaget for opgørelsen af refusionsberettigende driftsudgifter ved aktivering indenfor og udenfor rådighedsbeløb

Fra 2014 er der ikke ét fælles rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering, men to rådighedsbeløb. Som led i udmøntningen af budgetloven er den statslige refusionsbevilling til kommunernes driftsudgifter ved aktivering blevet opdelt i to på finanslov for 2014. Årsagen er, at budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler omfatter driftsudgifterne ved aktivering af revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse (benævnes i denne vejledning som rådighedsbeløb for øvrige grupper), mens de tilsvarende udgifter ved aktivering af modtagere af dagpenge, uddannelseshjælp og kontanthjælp er undtaget udgiftsloftet (benævnes i denne vejledning som det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb).

Opsplitningen i to rådighedsbeløb er ikke sket ved en ændring af § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, men fremgår af tekstanmærkning nr. 140 og 141 på finansloven for 2014, der tilsidesætter ovennævnte § 118 og § 2, nr. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (med den midlertidige nedsættelse af det fælles driftsloft 2013-2016).

Afgrænsning af, hvilke udgifter der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter for ledighedsrelaterede målgrupper findes i tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014, og findes i § 120, stk. 1, for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

Forsikrede ledige, herunder deltagere i seks-ugers selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige, i § 2, nr. 1.

Kontanthjælpsmodtagere samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, i § 2, nr. 2-3 og 10.

Uddannelseshjælpsmodtagere i § 2, nr. 12-13.

Afgrænsning af, hvilke udgifter der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter for øvrige målgrupper findes i tekstanmærkning nr. 141 på finansloven for 2014, og findes i § 120, stk. 1, for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

Revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og sygedagpengemodtagere i § 2, nr. 4-5.

Personer, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik (LAS), i § 2, nr. 7.

Udgifter, der er refusionsberettigede og derfor skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter m.fl. gælder derudover i LAB §§ 119-121 a for følgende målgrupper i § 2 i LAB:

Førtidspensionister i § 2, nr. 6.

Handicappede der har gennemført en uddannelse i § 2, nr. 8.

Unge under 18 år i § 2, nr. 9.

Modtagere af ressourceforløbsydelse i § 2, nr. 11.

De refusionsberettigede driftsudgifter ved aktivering opdeles i 2 kategorier. Driftsudgifter, der er omfattet af et rådighedsbeløb, og driftsudgifter, der ikke er omfattet af et rådighedsbeløb.

Udgifter, der er omfattet af et rådighedsbeløb, omfatter driftsudgifter (herunder deltagerbetaling) ved deltagelse i seks-ugers selvvalgt uddannelse eller tilbud efter kapitel 10, undervisningsmateriale, udgifter ved partnerskabsaftaler, godtgørelse efter § 83 i LAB og opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud.

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er det dog ikke længere alle driftsudgifter efter kap. 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af kontant- og uddannelseshjælp (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb); se afsnit 7.

Udgifter til støtte til arbejdssøgende, der skifter bopæl i forbindelse med overtagelse af arbejde, kan ikke afholdes pr. 1. januar 2012.

For en udtømmende opgørelse over udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens bilag 4 A og B.

Refusionsberettigede udgifter udenfor et rådighedsbeløb - og dermed med 50 pct. refusion - omfatter:

Driftsudgifter til målgrupperne 6 for førtidspensionister, 8 for handicappede i løntilskud, 9 for unge og 11 for modtagere af ressourceforløbsydelse (se bilag 4 C).

Udgifter til hjælpemidler til de målgrupper, der kan få det (omfatter ikke undervisningsmateriale).

Udgifter til befordring til de målgrupper, der kan få det.

Refusion af udgifter til mentorordninger for alle målgrupper er ændret fra og med 2014. Disse udgifter er fortsat ikke omfattet af et rådighedsbeløb for driftsudgifter ved aktivering, men der er udmeldt en separat ramme for refusion af mentorstøtte (se bilag 6 for refusionsmuligheder indenfor og udenfor en separat ramme for refusion af mentorstøtte).

Øvrige refusionsberettigende udgifter ved aktivering

Øvrige udgifter, herunder udgifter til løntilskud for samtlige målgrupper, udgifter efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, og udgifter til tilbud til personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse er udenfor et rådighedsbeløb.

For en udtømmende opgørelse over øvrige udgiftstyper med lovhenvisninger henvises til vejledningens bilag 4 D og 5.

2 A. Integrationsområdet

De refusionsmæssige bestemmelser vedrørende finansiering af driftsudgifter på integrationsområdet i relation til kommunerne fremgår af finansieringsbestemmelserne i lovbekendtgørelse om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) kapitel 9, samt i bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) kapitel 5.

Driftsudgifter, der er refusionsberettigede

Ifølge kapitel 9 i integrationsloven refunderer staten en vis andel af kommunernes udgifter til integrationsprogrammer og introduktionsforløb, der bl.a. omfatter danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud. Herudover refunderer staten også en andel af kommunernes udgifter til øvrig danskuddannelse, der ikke omfattes af integrationsloven, jf. kapitel 5 i danskuddannelsesloven.

Integrationsprogrammet

Driftsudgifterne til det 3-årige integrationsprogram er refusionsberettigede og omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 45, stk. 4, i integrationsloven. Kommunen kan få refunderet 50 pct. af udgifterne til integrationsprogrammer inden for et rådighedsbeløb, der opgøres som en sats gange antallet af udlændinge i kommunen, der deltager i tilbud efter kapitel 4 i integrationsloven. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner.

Omfattet af integrationsprogrammet er flygtninge og familiesammenførte, jf. § 16 i samme lov. I driftsudgifterne til integrationsprogrammet indgår udgifter til følgende aktiviteter, jf. integrationsloven:

Danskuddannelse, jf. § 21

Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, jf. § 23.

Støtte til mentor, jf. § 23 d.

Udgifterne til integrationsprogrammet skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter indenfor rådighedsbeløbene, jf. bilag 2B for opgørelse af rådighedsbeløb på integrationsområdet.

Danskuddannelse kan som led i integrationsprogrammet have en varighed på op til 5 år, efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for udlændingen, jf. kapitel 4 i integrationsloven. Udgifterne til danskuddannelse er refusionsberettigede og omfattet af et rådighedsbeløb, jf. integrationsloven kapitel 9.

Introduktionsforløbet

Driftsudgifterne til det 3-årige introduktionsforløb er refusionsberettigede og hovedparten af aktiviteterne er omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 45, stk. 5, i integrationsloven. Omfattet af introduktionsforløbet er indvandrere (udenlandske arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, internationale studerende og au pairs mv.), jf. § 2, stk. 4, i integrationsloven.

I driftsudgifter, der er omfattet af et rådighedsbeløb indgår følgende aktiviteter:

Ordinær danskuddannelse, jf. § 24 d i integrationsloven.

Beskæftigelsesrettede tilbud, herunder vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, hvis indvandreren er berettiget til og ønsker at modtage sådanne, jf. § 24 f i integrationsloven.

Etablering af en vejlederfunktion i en virksomhed, jf. § 24 g i integrationsloven.

Kommunen kan således få refunderet 50 pct. af udgifterne til disse aktiviteter inden for et rådighedsbeløb, der opgøres som en sats gange antallet af udlændinge i kommunen, der deltager i tilbud efter kapitel 4 a i integrationsloven. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner, jf. Vejledningen »Finansiering af kommunernes opgaver vedrørende integration, danskuddannelse og repatriering« Begrebet »en helårsperson, der deltager i et introduktionsprogram« skal forstås således, at hvis f.eks. tre udlændinge hver deltager i fire måneders aktive tilbud inden for et år, giver dette kommunen et rådighedsbeløb på 70.000 kr., idet de tre udlændinge til sammen aktiveres i et år.

Udgifterne til introduktionsforløbet skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse af driftsudgifter indenfor rådighedsbeløbene, jf. bilag 2B for opgørelse af rådighedsbeløb på integrationsområdet.

I driftsudgifter, der ikke er omfattet af et rådighedsbeløb indgår følgende aktiviteter:

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning (Introdansk), jf. § 2 c i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Modultest til evaluering af udlændingens sprogtilegnelse efter afsluttet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Udgifterne til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal medtages i refusionsopgørelsen.

Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud, og der gives først adgang til de ordinære danskuddannelser efter gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Omfanget af den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning er fastsat til 250 timer, der skal gennemføres inden for en periode på 1½ år, og der kan efterfølgende gives adgang til ordinær danskuddannelse i op til 3 år.

Øvrig danskuddannelse for voksne udlændinge

Driftsudgifterne til danskuddannelse for voksne udlændinge, der ikke henvises efter integrationsloven, er refusionsberettigede og ikke omfattet af et rådighedsbeløb, jf. § 15 i danskuddannelsesloven. Kommunen kan få refunderet 50 pct. af udgifterne.

Målgruppen omfatter følgende voksne udlændinge:

Selvforsørgende udlændinge, som har fået opholdstilladelse før 1. august 2010 men som ikke har opbrugt deres 3-årige ret til danskuddannelse grundet fx sygdom eller barsel eller har været i ustøttet beskæftigelse i mindst 30 timer om ugen, jf. § 2, stk. 5 og stk. 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Selvforsørgende flygtninge og familiesammenførte, som har fået opholdstilladelse før 1. august 2010 og som har gennemgået det treårige integrationsprogram men ikke har opbrugt deres 3-årige ret til danskuddannelse, jf. § 2, stk. 5 og stk. 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Flygtninge på ydelse, som har fået opholdstilladelse før 1. august 2010, som har gennemgået det treårige integrationsprogram, men som ikke har opbrugt deres 3-årige ret til danskuddannelse, jf. § 2, stk. 5 og stk. 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

EU-grænsependlere, der arbejder i Danmark uden at bo her.

Samt (efter 1. august 2010) udlændinge, som er omfattet af integrationsloven og tilbudt enten et introduktionsforløb eller et integrationsprogram efter integrationsloven, og som ikke har nået at færdiggøre deres danskuddannelse inden for de 3 år, hvor de er omfattet af integrationsloven, men stadig har ret til danskuddannelse, eller hvor sagsbehandler skønner, at der fortsat skal tilbydes danskuddannelse, jf. § 2, stk. 5 og stk. 6, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Udgifterne til danskuddannelse for voksne udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal medtages i kommunernes refusionsopgørelse inden for rådighedsbeløbene, jf. bilag 2B for opgørelse af rådighedsbeløb på integrationsområdet.

Resultattilskud

Staten yder resultattilskud til udlændinge, jf. § 45, stk. 7, i integrationsloven i følgende situationer:

Hvis en udlænding inden for den 3-årige introduktionsperiode kommer i ordinær beskæftigelse og fortsætter i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

Hvis en udlænding inden for den 3-årige introduktionsperiode påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder og under studieforløbet kan modtage SU, elevløn el. lign, der sikrer udlændingen et forsørgelsesgrundlag.

Hvis udlændingen inden for den 3-årige introduktionsperiode indstiller sig til prøve i dansk og senest ved den første prøvetermin efter introduktionsperiodens udløb består prøve i dansk.

Hvis en udlænding, der efter introduktionsperiodens udløb tilbydes dansk efter danskuddannelsesloven, indstiller sig til prøve i dansk senest et år efter introduktionsperiodens udløb og senest ved første prøvetermin herefter består prøven.

Driftsudgifter, der ikke er refusionsberettigede

Kommunerne skal selv afholde alle udgifter til rådgivning, tilsyn og administration mv., jf. § 4 i RRB. Dette gælder også på integrationsområdet.

Eksempelvis er udgifter til følgende ikke refusionsberettigede:

Vejledning. Det vil sige den vejledning, der hører under kommunernes lovmæssige vejledningsforpligtigelse og vejledning, der finder sted i forbindelse med sagsbehandling.

Sagsbehandling. Det vil sige den sagsbehandling, som kommunerne er forpligtet til at udføre i henhold til lovgivningen, herunder blandt andet integrationsloven. Dette betyder, at sagsbehandlingsudgifter til f. eks. journalisering, til udarbejdelse af integrationskontrakter og til opfølgning på integrationskontrakten ikke er refusionsberettigede.

Lægeerklæringer. Udgifter til indhentning af lægelige oplysninger er ikke refusionsberettigede.

Kompetenceudvikling af medarbejdere.

Administrative omkostninger i forbindelse med administration af et projekt. Det kan fx være udgifter til løn- og personaleadministration.

Regnskabsføring.

Revision.

3. Generelle principper

Alle driftsudgifter, der udtrykkeligt er undtaget fra refusion i medfør af lovgivning, herunder RRB, jf. denne vejlednings kapitel 4, kan aldrig medtages i refusionsopgørelsen.

Administrationsudgifter afholdes som udgangspunkt af kommunen selv.

Driftsudgifter til tilbud til ledige og andre målgrupper for beskæftigelsesindsatsen er refusionsberettigende og udgifterne skal kunne dokumenteres.

3.1 Hvordan opgøres udgifter uden refusion i et projekt?

Ikke-refusionsberettigende udgifter, der afholdes i forbindelse med et tilbud eller et projekt, fx afholdelse af jobsamtaler, skal kunne udskilles fra de refusionsberettigende udgifter og dermed dokumenteres. Dette kan ske på to måder, enten ved at opgøre omkostningerne som en standardpris eller på baggrund af en konkret tidsregistrering.

Opgørelse af refusion via en standardpris

1) På baggrund af en konkret opgørelse af fx antal jobsamtaler og en på forhånd fastlagt enhedspris for denne opgavetype beregnes et nettobeløb, som skal trækkes fra de samlede udgifter forud for refusionsanmeldelse. Dvs. antal jobsamtaler * enhedspris = ikke-refusionsberettiget udgift. Opgørelsen efter metode 1) skal ske ved at anvende én af følgende opgørelsesmetoder:

a) Allerede etablerede og anerkendte standarder som fx enhedsomkostninger i forbindelse med beregning af administrative omkostninger i forbindelse med DUT-sager,

b) realistiske gennemsnitsbetragtninger om aktivitetens varighed, eller

c) viden om ressourcetræk i forbindelse med bestemte opgavetyper fra tilgængelige og repræsentative tidsstudier.

Det gælder dog, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området. Det anbefales, at standarden tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse hvert andet eller tredje år.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (den aftalte DUT-standard, 2014 pl, dvs. i 2014-pris og lønniveau) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 181,50 og 363 kr. pr. jobsamtale.

Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal opfølgende samtaler.

Nedenfor i kapitel 4 er der under de forskellige typer af udgifter, som der ikke gives refusion til, givet eksempler på beregninger efter metode 1 a.

Opgørelse af refusion via en konkret tidsregistrering

2) En anden mulighed er, at kommunen foretager en konkret tidsregistrering i forbindelse med varetagelsen af de ikke-refusionsberettigende aktiviteter i projektet. Også her gælder, at den kommunale revision skal påse, at den anvendte metode er retvisende. I bilag 3 er der et eksempel på et paradigme for en tidsregistrering i et tilbud/projekt.

3.2 Hvilke udgiftsarter refunderes?

De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifterne, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter, men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

4. Hvilke aktiviteter og udgifter ydes der ikke statsrefusion til, jf. § 117 i LAB?

LAB § 117, stk. 1, oplister aktiviteter, som kommunerne endeligt afholder udgifterne til, og som der altså ikke ydes statsrefusion til. I LAB § 117, stk. 1, står følgende:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v. Kommunen afholder desuden endeligt udgifterne til godtgørelse efter § 75 c, til særlige aktiviteter efter § 7 og til lægeerklæringer.«

I det følgende redegøres for, hvilke konsekvenser det har for refusionen, hvis en række af de i LAB § 117, stk. 1, nævnte opgaver udføres i særligt tilrettelagte projekter (tilbud om vejledning og opkvalificering efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2).

4.1. Vejledning

Udgifter til vejledning i LAB § 117, stk. 1, omfatter jobcentrets pligt til efter LAB kapitel 4 generelt at give arbejds- og uddannelsessøgende information og vejledning om beskæftigelse og uddannelse.

Udgifter til denne generelle vejledning efter LAB kapitel 4 er ikke refusionsberettigende, og det gælder også for generel vejledning, der udføres i et særligt tilrettelagt projekt (i det følgende betegnet som projekt).

Indgår det i et projekt, at deltagerne modtager individuel vejledning som led i, at de pågældende hurtigst muligt skal ud på arbejdsmarkedet eller i ordinær uddannelse, er udgiften til denne vejledning en integreret del af indsatsen og kan derfor anmeldes til refusion som driftsudgift.

Afgørende for, om samtaleaktiviteter er refusionsberettigende, er at de skal være (en del af) et aktivt tilbud (=projekt) efter kapitel 10 i LAB. »Nulstillende« jobsamtaler er ikke refusionsberettigende, jf. afsnit 4.2.

Tilbud defineres som i LAB (virksomhedspraktik og nytteindsats, ansættelse med løntilskud samt opkvalificering og vejledning, der bl.a. kan bestå af særligt tilrettelagte projekter samt mentor som tilbud).

Et forløb, der alene består af en række samtaler, udgør ikke et aktivt tilbud og er derfor ikke refusionsberettigende.  Vedrørende udgifter til andre aktører henvises også til kapitel 6.

4.2 Det individuelle kontaktforløb (jobsamtaler, visitation mv.)

Dagpenge- samt uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere, personer i revalidering eller forrevalidering samt førtidspensionister og modtagere af ressourceforløbsydelse er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7. Personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, er omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB § 73 a.

I kontaktforløbet afholdes individuelle jobsamtaler med fokus på konkrete job og jobsøgning. Under jobsamtalen tilrettelægges kontaktforløbet, og indholdet i beskæftigelsesindsatsen fastlægges, ligesom der følges op på indgåede aftaler.

Der er fastsat regler om, hvornår den første samtale og de følgende samtaler i kontaktforløbet senest skal holdes. Kontaktforløbet gennemføres i hele perioden, hvor borgeren får udbetalt offentlig forsørgelse. For kontanthjælpsmodtagere skal første jobsamtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Efter første samtale skal de jobparate kontanthjælpsmodtagere have individuelle samtaler mindst to gange inden for de første tre kalendermåneder, og herefter mindst fire gange indenfor 12 kalendermåneder. Efter første samtale skal de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere have individuelle samtaler mindst fire gange indenfor 12 kalendermåneder.

Når borgeren første gang henvender sig til kommunen med ansøgning om kontanthjælp, skal jobcentret vurdere, hvorvidt der anmodes om hjælp alene på grund af ledighed og på den baggrund registrere vurderingen af den lediges beskæftigelsespotentiale. Senest en uge efter at en borger har henvendt sig om kontanthjælp eller uddannelseshjælp, skal jobcentret gennemføre en visitation af borgeren. For kontanthjælpsmodtagere, der har en kompetencegivende uddannelse, skal det ved visitationen vurderes, om personen er jobparat eller aktivitetsparat. For uddannelseshjælpsmodtagere skal kommunen vurdere, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat.

Der er fastsat minimumskrav til indholdet af de individuelle jobsamtaler. Der skal følges op på den lediges jobsøgning, og den videre jobsøgning fastlægges. Herudover skal muligheden og behovet for tilbud efter LAB kapitel 9 b – 12 drøftes. Forsikrede ledige, åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere kan pålægges at søge relevante konkrete job, fx fra Jobnet, og det skal påses, at deres CV er fyldestgørende.

Uddannelseshjælpsmodtagere er ligeledes omfattet af det individuelle kontaktforløb i LAB kapitel 7. I kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift ift. arbejdet med uddannelsespålæg. For uddannelseshjælpsmodtagere, som er helt eller delvis sygemeldte, og har behov for en særlig indsats for at sikre, at de har den nødvendige hjælp til at arbejde videre med uddannelsespålægget, tilrettelægges indsatsen og opfølgningen herpå som led i det individuelle kontaktforløb.

For uddannelseshjælpsmodtagere skal første samtale afholdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Efter første samtale skal de ikke åbenlyst uddannelsesparate og de aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere have individuelle samtaler mindst to gange inden for de første 3 kalendermåneder. Kravet om disse efterfølgende samtaler gælder ikke åbenlyst uddannelsesparate og de aktivitetsparate, hvor jobcentret ved første samtale vurderer, at de har særlige komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige og sociale barrierer. Når ovenstående samtaler har været afholdt, skal der afholdes individuelle samtaler med de uddannelsesparate i det omfang det er nødvendigt for at sikre uddannelsesfokus og fremdrift i arbejdet med uddannelsespålægget. For aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal der afholdes individuelle samtaler senest hver gang personen i sammenhængende 2 måneder har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har været i løntilskud.

Jobcenteret skal ved første samtale pålægge modtagere af uddannelseshjælp inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante uddannelser, som vedkommende kan søge optagelse på. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter efter LAB kap. 9 b – 12 for at hjælpe personen til at blive i stand til at komme med forslag til uddannelse.

Ud fra en vurdering af personens forudsætninger skal jobcenteret pålægge den pågældende at søge om optagelse på en eller flere uddannelser inden for en nærmere fastsat frist.

Uddannelsespålægget skal indeholde oplysninger om personens uddannelsesønsker og planer for tilbud, test og andre aktiviteter, aftalte tilbud og tests, ansvar for tilmelding, tidspunkt for påbegyndelse og ansvar og dato for opfølgning.

Førtidspensionister har ret til mindst 3 samtaler i jobcentret. Samtalerne har til formål at afklare, hvilke muligheder personen har for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.

For modtagere af ressourceforløbsydelse afholdes individuelle samtaler med henblik på at følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. Samtalerne skal holdes løbende, tilpasset den enkeltes behov og mindst 6 gange inden for 12 kalendermåneder.

For personer, der er visiteret til fleksjob, og som modtager ledighedsydelse, afholdes kontaktforløbet som individuelle jobsamtaler, når personen har modtaget ledighedsydelse i sammenlagt 3 måneder. Kontaktforløbet skal tilrettelægges og gennemføres med henblik på, at personen hurtigst muligt kommer i fleksjob.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til det individuelle kontaktforløb, dvs. jobsamtaler mv.

Det indebærer, at udgifter til afholdelse af jobsamtaler, visitationssamtaler, uddannelsespålæg mv. ikke er refusionsberettigende.

Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en ledig er i tilbud, kan jobsamtalerne afholdes på anden måde end ved personligt fremmøde. I det omfang dette sker ved, at borgeren udfylder et skriftligt materiale, som borgeren får hjælp til at udfylde i tilbuddet, er dette en del af tilbuddet, og udgifterne hertil kan anmeldes til refusion.

Når en samtale afholdes i et projekt og registreres som en jobsamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.

Når jobsamtalen afholdes og registreres som led i et projekt, skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af jobsamtaler. Følgende metoder kan anvendes:

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobsamtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (2014 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 181,50 og 363 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af samtale-hyppighed, målgruppe, arbejdsmarkedsparathed og antal førstegangssamtaler (typisk længere) i forhold til antal efterfølgende samtaler.

4.3 CV-samtaler

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv. CV-samtaler er omfattet af begrebet »administration« i øvrigt.

Det indebærer, at udgifter til afholdelse af CV-samtaler ikke er refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en samtale afholdes i et projekt, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion, hvis kommunen registrerer samtalen som en CV-samtale.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en CV-samtale har en varighed på mellem ½ og 1 time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (2014 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 181,50 og 363 kr. pr. jobsamtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger, eller hvorvidt der er tale om oprettelse eller ajourføring af eksisterende CV.

4.4 Udarbejdelse af jobplaner

Reglerne om udarbejdelse af jobplaner gælder for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, modtagere af ledighedsydelse samt personer i revalidering eller forrevalidering og står i LAB kapitel 9. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager ledighedsydelse, er ikke omfattet af kravet om jobplan.

For uddannelseshjælpsmodtagere udarbejdes et uddannelsespålæg, se under pkt. 4.2, det individuelle kontaktforløb.

Der skal udarbejdes jobplan, hvis tilbuddet varer 4 uger eller derover og ikke sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller den ledige særskilt anmoder herom.

Der skal ikke udarbejdes jobplan, hvis en ledig under en jobsamtale i kontaktforløbet får et aktiveringstilbud, der sigter mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, eller tilbuddet varer op til 4 uger.

I de situationer, hvor der skal udarbejdes jobplan, skal den indeholde oplysninger om planer for tilbud og personens beskæftigelsesmål, som så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. Hvis beskæftigelsesmål fremgår af CV, kan jobplanen blot henvise til beskæftigelsesmål i CV.

Jobplanen skal indeholde oplysninger om eventuelt aftalte aktiveringstilbud, ansvar for tilmelding til aktiveringstilbud samt tidspunkt for påbegyndelse af aftalte aktiveringstilbud og om ansvar og dato for opfølgning.

For personer, der modtager kontanthjælp, og som har problemer ud over ledighed, kan planen også indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af jobplaner.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af jobplaner ikke er refusionsberettigende.

Hvis hele eller en del af en jobplan er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendt på jobcentret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af jobplanen.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en jobplan tager mellem 1 og 1½ time at udarbejde, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (2014 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 363 kr. – 544,50 kr. pr. jobplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de lediges forudsætninger og arbejdsmarkedsparathed (er der fx tale om, at der er et oplagt beskæftigelsesmål, eller om der skal en større indsats til for at fastlægge beskæftigelsesmålet), antal revurderinger etc.

4.5 Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner

Reglerne om udarbejdelse af rehabiliteringsplaner gælder for personer, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet giver indstilling til, om en borger skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension.

Rehabiliteringsplanen indeholder en forberedende del der udarbejdes for alle og en indsatsplan, der udarbejdes for borgere der visiteres til ressourceforløb. Rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder en beskrivelse af personens uddannelses- og beskæftigelsesmål, personens ressourcer og udfordringer, en dokumentation af den forudgående indsats frem mod arbejdsmarkedet samt den praktiserende læges vurdering i form af en lægeattest. Den forberedende del af planen danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

Rehabiliteringsplanens indsatsdel udarbejdes for personer, der visiteres til et ressourceforløb. Den indeholder en plan for de indsatser, der skal iværksættes på tværs af de kommunale forvaltninger for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

Reglerne om rehabiliteringsteams står i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kapitel 3 a og reglerne om rehabiliteringsplaner står i LAB § 30 a samt i bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

Det indebærer, at udgifter til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner ikke er refusionsberettigende.

Der er pt. ikke offentliggjorte opgørelser af tidsforbruget anvendt til udarbejdelse af rehabiliteringsplaner.

4.6 Virksomhedspraktik og nytteindsats

Tilbud om nytteindsats gives med det formål, at den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse. Nytteindsats består overordnet af udførelse af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere.

Åbenlyst uddannelsesparate unge, som får uddannelseshjælp, skal i nytteindsats (virksomhedspraktik), indtil de overgår til ordinær uddannelse, jobparate kontanthjælpsmodtagere skal senest efter 3 måneder arbejde for kontanthjælpen, fx i virksomhedspraktik og nytteindsats, og endelig kan aktivitetsparate - på uddannelseshjælp eller på kontanthjælp – komme i nytteindsats. Personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan få tilbud om nytteindsats efter de regler der gælder for jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse, revalidender, førtidspensionister og personer på ressourceforløb eller den særlige uddannelsesordning kan få tilbud om virksomhedspraktik. Uddannelseshjælpsmodtagere kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats. Personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse kan få tilbud om virksomhedspraktik efter de regler der gælder for dagpengemodtagere.

Udgifter i tilknytning til koordinering af og etablering af virksomhedspraktik og nytteindsats efter kapitel 11 er ikke refusionsberettigende.

4.7 Opfølgningssamtaler og opfølgningsindsatsen efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 8 tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, herunder arbejdsgivere, læger og a-kasser.

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 13 ved alle opfølgninger som udgangspunkt holde individuelle samtaler med sygemeldte. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis

1) den sygemeldte er i tilbud,

2) den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist,

3) den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller

4) den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet.

Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, kan opfølgningen ligeledes ske telefonisk, digitalt eller ved brev. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredstilstand, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Efter § 13 a sker opfølgningen telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel.

I tilknytning til samtalen skal kommunen efter sygedagpengelovens § 12 foretage visitation til en af 3 visitationskategorier:

Kategori 1 (sygemeldte vurderes at blive raskmeldt inden for 3 måneder).

Kategori 2 (sygemeldte vurderes at skulle modtage sygedagpenge i mere end de kommende 3 måneder, og det vurderes, at sygemeldte aktuelt vil kunne vende gradvist tilbage til arbejde eller modtage tilbud efter kapitel 10-12 i LAB).

Kategori 3 (alle øvrige sager).

Ved visitationen fastlægges samtalehyppigheden. Det fremgår således af sygedagpengelovens § 12, at første samtale holdes inden udgangen af 8. fraværsuge regnet fra 1. sygedag. I kategori 2-sager holdes efterfølgende samtaler mindst hver 4 uge. I kategori 1-sager og kategori 3-sager holdes 2. samtale senest inden 3 måneder regnet fra 1. sygedag. Herefter holdes der samtale senest hver 3. måned.

Kommunen skal på baggrund af bl.a. samtalen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats, herunder aktive tilbud efter LAB. Kommunen kan efter § 15 a kun iværksætte tilbud efter LAB, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud, medmindre tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, kan der ikke iværksættes nye tilbud. Efter § 13 a skal sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt eller på vej i job eller forventes at gå på barsel, heller ikke deltage i tilbud.

Kommunen skal i tilknytning til 1. samtale som udgangspunkt tage kontakt til arbejdspladsen om muligheden for sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet

Den fastsatte samtalehyppighed er minimumskravet til opfølgningen.

Udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler er ikke refusionsberettigende. Øvrige udgifter i tilknytning til forberedelse af samtaler og opfølgning efter en samtale er heller ikke refusionsberettigende.

Når en opfølgningssamtale afholdes i et projekt, og den registreres som en opfølgningssamtale, vil udgiften til samtalen ikke give ret til refusion.

Afholdes og registreres en opfølgningssamtale som led i et projekt skal kommunen finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til afholdelse af opfølgningssamtaler.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningssamtale, herunder opfølgning uden kontakt, har en varighed på mellem ¼ og ½ time, og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (2014 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 90,75 kr. – 181,50 kr. pr. samtale. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager), den/de sygemeldtes situation eller forudsætninger, telefonisk eller personligt fremmøde etc.

4.8 Udarbejdelse af opfølgningsplaner efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 16 senest ved 2. opfølgning udarbejde en opfølgningsplan for den sygemeldte.

Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

Planen skal løbende justeres og udbygges.

Der kan ikke ydes refusion for udgifterne til udarbejdelse af en opfølgningsplan.

Hvis hele eller en del af opfølgningsplanen er udarbejdet i et projekt og efterfølgende godkendes på jobcentret, kan der ikke ydes refusion for udgifterne til opfølgningsplanen, og kommunen skal derfor finde en metode til at udskille de ikke-refusionsberettigende udgifter til udarbejdelsen af opfølgningsplanen.

Som eksempel kan der vedrørende metode 1a (se ovenfor i afsnit 3.1) tages udgangspunkt i, at en opfølgningsplan tager mellem 15 og 45 minutter at udarbejde og en antagelse om, at prisen for en kommunal sagsbehandlertime er 363 kr. (2014 pl) svarende til en ikke-refusionsberettiget udgift på mellem 90,75 kr. – 272,25 kr. pr. opfølgningsplan. Kommunen skal begrunde den konkrete fastsættelse af den gennemsnitlige varighed, fx på baggrund af den/de sygemeldtes tilstand, behov for at iværksætte relevante tilbud eller sagskategori (kategori 1-, 2- eller 3-sager) etc.

4.9 Oplysningsskema efter sygedagpengeloven

Kommunen skal efter sygedagpengelovens § 11 indhente oplysningsskema til brug for den videre opfølgning i sagen.

Udgifter til administration vedrørende oplysningsskemaet er ikke refusionsberettigende.

4.10 Administration mv.

Det fremgår af LAB § 117, stk. 1, at kommunen endeligt afholder udgifter til administration i øvrigt mv.

Alle de udgifter, som kommunen bruger på at administrere et projekt, fx i form af udarbejdelse af og kontrol med overholdelse af budgetter samt udarbejdelse af regnskab, er ikke-refusionsberettigende udgifter.

Men den administration, der sker i et projekt fx af, om deltagerne er mødt og der herefter foretages indberetning om det manglende fremmøde til jobcentret, er en integreret del af projektet. Det vil sige, at der ikke er tale om administration men om driftsudgifter, der kan refunderes.

Administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Bemærk at der fra 2011 IKKE anvendes særlige grupperinger vedrørende administrationsudgifter hos andre aktører (se også afsnit 6.1).

5. Udgifter til tilbud, der kan refunderes

Det er en forudsætning for at kunne hjemtage refusion i henhold til bestemmelserne herom i LAB, at der er tale om en udgift, der er afholdt i forbindelse med et tilbud efter LAB eller i forbindelse med deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse (LAB kapitel 8 a) eller i forbindelse med tilbud efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Afsnit 5.1 til 5.3 præciserer, hvordan tilbud efter LAB skal forstås. Driftsudgifter i forbindelse med deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse (LAB kapitel 8 a), midlertidig arbejdsmarkedsydelse (LAB kapitel 13 d) eller lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, omtales i slutningen af afsnit 5.5.

5.1 Definition af tilbud

LAB definerer fire typer af tilbud:

Mentor (LAB kapitel 9 b)

Virksomhedspraktik og nytteindsats (LAB kapitel 11)

Ansættelse med løntilskud (LAB kapitel 12)

Opkvalificering og vejledning (LAB kapitel 10 eller 13 d), der kan bestå af følgende:

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2) uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

I praksis har de særligt tilrettelagte projekter givet behov for at skelne mellem på den ene side tilbud og på den anden side aktiviteter, der ikke kan betragtes som tilbud.

Om lovens tilbud fremgår det af LAB § 22, stk. 3, at de så vidt muligt skal være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger, med henblik på at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse.

For dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere kan tilbud uanset ovenstående fastsættes af jobcentret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 4.

For uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud gives med henblik på, at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. LAB § 21 b.

For personer, der får sygedagpenge, kan tilbud også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 22, stk. 6.

Tilbud skal generelt gives ud fra den enkeltes forudsætninger. For sygedagpengemodtagere er det præciseret i sygedagpengelovens § 15, stk. 6, hvori det er fastsat, at indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Herudover er det i § 15 a bl.a. fastsat, at kommunen kun kan iværksætte tilbud efter LAB, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.

For at kunne være et tilbud efter LAB er det et krav, at dette skal være beskæftigelsesrettet med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. For sygedagpengemodtagere kan tilbud efter kapitel 10-12 efter § 22, stk. 6, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytningen af arbejdsmarkedet. For uddannelseshjælpsmodtagere skal tilbud være rettet mod uddannelse.

I praksis har der især i særligt tilrettelagte projekter været behov for at tage stilling til, om de opfylder kravene til beskæftigelsesrettede tilbud.

Efter LAB skal tilbuddet om vejledning og opkvalificering, herunder de særligt tilrettelagte projekter, udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 3.

Der kan opstå tvivl om, hvorvidt aktiviteter der ikke er etableret med henblik på, at de skal være beskæftigelsesrettede, kan være LAB-tilbud. Det kan fx være aktiviteter som at gå i svømmehal eller i fitnesscenter, til fysioterapi eller til samtaler hos en psykolog.

5.2 Krav, der skal være opfyldt, for at der er tale om et tilbud

For at disse aktiviteter kan være tilbud efter LAB, er det afgørende, at de er beskæftigelsesrettede i forhold til deltageren. Heraf følger, at tilbuddet har et klart beskæftigelsesrettet sigte. Jobcentret skal ud fra en faglig vurdering tage stilling til, om den konkrete aktivitet skønnes at være beskæftigelsesrettet for lige præcis den pågældende deltager. Den faglige vurdering skal være dokumenteret i sagen.

De nævnte aktiviteter kan - men behøver ikke - indgå i et forløb med fx gradvis tilbagevenden i job i få timer om ugen, virksomhedspraktik, coachingsamtaler mv. Sådanne sammensatte forløb skal også samlet set have et beskæftigelsesrettet sigte for at være tilbud.

Er der tale om en ung uden uddannelse, der har brug for forløb, der er rettet mod at komme i uddannelse, vil aktiviteten være refusionsberettigende, hvis den er rettet mod uddannelse for lige netop den pågældende person.

Eksempel på tilbud efter LAB, kapitel 10, § 32, stk. 1, nr. 2:

     
     
 
46-årig kvinde sygemeldt pga. stress og en depression. Er i medicinsk behandling og tidligere haft depressionsperioder. Er uddannet social- og sundhedshjælper og opsagt fra sit job. Sygemeldte føler, at omsorgsarbejdet er psykisk belastende.
 
     
     

Jobcentret giver et tilbud efter kapitel 10 i LAB.

Sygemeldte starter et særligt tilrettelagt forløb med:

6 timers gruppeforløb med jobcoach om ugen samt 1 ugentligt individuel samtale med jobcoach med henblik på:

Afdækning af faglige og personlige kompetencer.

Tro på egne muligheder for at komme i arbejde og klare et arbejde.

Motivation i forhold til at fastholde samt at komme i arbejde.

Proaktiv adfærd, der sikrer fremdrift mod tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

1 times afspænding pr. uge mhp. at tilegne sig afstressende færdigheder

2 timers motion pr. uge, i et gruppeforløb styret af en fysioterapeut, for at opnå energi, større velvære og mere overskud (fysisk aktivitet som anbefalet af Sundhedsstyrelsen som tilbud til personer med psykiske lidelser)

Samtale med psykolog hver 14. dag til at bryde med negative tanker.

Efter 8 uger tilrettes planen. Sygemeldte føler sig parat til at forsøge sig som butiksassistent. Jobcoachen kontakter en skobutik, som indvilliger i at stille sig til rådighed.

Der aftales en virksomhedspraktik på en måned som butiksassistent mhp. at sygemeldte kommer tættere på arbejdsmarkedet og afprøves inden for butiksfaget. Hvis praktikken går godt, er der mulighed for efterfølgende fastansættelse.

5.3 Aktiviteter, der ikke opfylder kravene til et tilbud

Det vil ikke være beskæftigelsesrettet, hvis der fx er tale om aktiviteter, der alene har til formål at strukturere hverdagens praktiske gøremål i form af fx personlig hygiejne, komme op om morgenen, oprydning og rengøring i hjemmet, tøjvask, motivation til behandling for sygdom og/eller misbrug, læge- og speciallægebesøg, komme ud af hjemmet, tage offentlig transport mm.

Hvis jobcentret pr. automatik giver den ledige fx et adgangskort til fitnesscenter eller svømmehal, vil dette heller ikke være et LAB-tilbud.

5.4 Refusion af udgifter til tilbud inden for rådighedsbeløbet

Følgende målgrupper er inden for det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014:

Målgruppe 1 for forsikrede ledige, herunder deltagere i seks-ugers selvvalgt uddannelse.

Målgruppe 2, 3 og 10 for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse.

Målgruppe 12 og 13 for uddannelseshjælpsmodtagere

Følgende målgrupper er inden for rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. tekstanmærkning nr. 141 på finansloven for 2014:

Målgruppe 4 og 5 for revalidender (inkl. forrevalidender på kontanthjælp) og sygedagpengemodtagere.

Målgruppe 7 for personer, som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS.

Følgende udgifter finansieres inden for de to rådighedsbeløb (jf. stk. 1 i tekstanmærkning nr. 140 og 141):

1) Tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, se dog kap. 7 for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

2) Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77.

3) Udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a.

4) Godtgørelse efter § 83.

5) Seks-ugers selvvalgt uddannelse, deltagebetaling samt kost og logi efter kapitel 8 a og § 73 b.

6) Opkvalificering ved ordinær ansættelse efter § 99.

Der henvises til bilag 4 A, 4 B, og 4 C for en oversigt over driftsudgifter pr. målgruppe, herunder hvilke udgifter der er under de to rådighedsbeløb. Der henvises endvidere til kap. 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere og til bilag 2 med hensyn til autoriserede grupperinger under det kommunale budget- og regnskabssystem.

5.5. Refusionsberettigede driftsudgifter – positivlisten

Følgende typer af driftsudgifter i forbindelse med aktivering efter LAB kap. 10 (se dog kap. 7) og tillægsydelser efter kap. 14 kan medtages i refusionsopgørelsen:

A: Alle udgifter, der udtrykkeligt fremgår af lovgivningen

B: Lønudgifter, herunder resultatløn og bonus i forbindelse med udførelse af følgende opgaver:

Direkte projektrelaterede aktiviteter som fx undervisning, værkstedsaktiviteter mv.

Afrapportering fra projekt til myndighed i form af skriftlige og mundtlige tilbagemeldinger. Dette gælder dog aldrig journalføring, der altid er undtaget fra refusion.

Udarbejdelse af specifikke og generelle statistikker, der er relateret til det konkrete tilbud fx fremmødelister og udslusningsstatistikker.

Ledelse af »Konto 5-tilbud« i det omfang, der er tale om direkte ledelse i forhold til at drive tilbuddet. Retten til refusion for ledelse er uafhængig af, hvor den pågældende leder fysisk er placeret.

Såfremt lønudgifterne afholdes til medarbejdere, der udfører både refusionsberettigede og ikke-refusionsberettigede opgaver, skal disse udgifter fordeles på baggrund af en tidsregistrering eller en standardpris, og kun de lønudgifter, der henholder sig til udførelsen af refusionsberettigede opgaver, kan medtages i refusionsopgørelsen. Afgørende er ikke, hvilken stillingsbetegnelse de pågældende medarbejdere har, men hvilke opgaver de udfører.

C: Hertil kommer følgende udgifter:

Udgifter til korte vejlednings- og afklaringsforløb efter LAB kap. 10, der har til formål at vejlede og afklare borgere i forhold til erhvervs- og uddannelsesmæssige ressourcer og muligheder, se dog kap. 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Udgifter til lovpligtige ansvars- og arbejdsskadeforsikringer i forbindelse med tilbud efter LAB kapitel 10 (men ikke efter LAB kapitel 11).

Huslejeudgifter forbundet med aktiveringstilbud. Såfremt aktiveringstilbuddet har til huse i kommunens egne bygninger, kan der i refusionsopgørelsen medtages en fiktiv lejeudgift, såfremt denne er baseret på markedsprisen.

Udgifter forbundet med selvforsikring. Såfremt kommunen vælger at være selvforsikrende, kan kommunen medtage en anslået forsikringsudgift i refusionsopgørelsen. Faktiske udgifter i forbindelse med skade i selvforsikrende kommuner kan ikke medtages i refusionsopgørelsen.

Udgifter til inventar, materialer mv. når disse er direkte relateret til driften af et aktiveringstilbud.

Betaling af uddannelsespladser, se dog kap. 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, medtages i refusionsopgørelsen.

Betaling af ordinære uddannelsesforløb til sygedagpengemodtagere, revalidender, der under revalideringen modtager revalideringsydelse, og forrevalidender, der modtager sygedagpenge eller ledighedsydelse, samt til aktiverede og personer, som under forrevalidering modtager kontanthjælp. Revalidender, som får dækket deres leveomkostninger på anden vis fx SU og som får særlig støtte til udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er ikke omfattet, da de ikke betales af kommunen.

Tillægsudgifter til hjælpemidler i form af undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. til tilbud efter kapitel 10-12 samt til beskæftigede.

Udgifter til mentorfunktion, jf. kap. 9 b i LAB, kan medregnes i opgørelsen; der ydes dog kun refusion indtil den udmeldte ramme (bortset fra mentorudgifter til personer i ressourceforløb). Der ydes ikke refusion til dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og til beskæftigede (se bilag 6). Mentorer kan være medarbejdere i virksomheder, eksterne konsulenter eller ansatte i kommunen, der varetager mentorfunktionen med et aftalt timetal for de personer/pladser, denne støtte bevilges til. Kommunen kan yde en mentorfunktion i tilknytning til et særligt tilrettelagt projekt, hvis mentorens indsats ligger ud over, hvad der sædvanligvis forventes i projektet. En aktivitetsparat modtager af uddannelseshjælp, som pga. personlige forhold ikke kan deltage i et aktivt tilbud efter kapitel 10-12, har ret og pligt til et tilbud, der består af mentorstøtte.

Udgifter til virksomheders udgifter til vejledning og opkvalificering samt administrationsudgifter ved partnerskabsaftaler om rekrutteringsforløb for ledige i form af virksomhedspraktik.

Deltagerbetaling for korte vejlednings- og opklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb efter lovens § 32, se dog kap. 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Deltagerbetaling i forbindelse med uddannelse efter § 12 i LAS, hvor kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere med kommunalbestyrelsens samtykke deltager i fx folkeskolens 8.-10. klassetrin og Hf-enkeltfagsundervisning i under 23 timer om ugen, se dog kap. 7 om ikke-refusionsberettigende udgifter vedrørende kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere.

Udgifter til kost og logi, samt attester og beviser dækkes ikke med mindre udgiften er en del af kursusprisen.

Medtagelse af driftsudgifter til personer på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse i refusionsopgørelsen er omfattet af ovenstående refusionsregler. Kapitel 10 i LAB omfatter dog ikke personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse, så hvor kap. 10 omtales, er relevante henvisning i stedet § 75 p og § 75 q i LAB.

Følgende driftsudgifter i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks uger selvvalgt uddannelse kan medtages i refusionsopgørelsen:

Betaling af uddannelsespladser. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, medtages i refusionsopgørelsen.

Deltagerbetaling for kursus/uddannelsesforløb som led i seks ugers selvvalgt uddannelse.

Udgifter til kost og logi i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i seks ugers selvvalgt uddannelse.

Det fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 631 om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige, at »Deltagerbetaling i henhold til lovgivningen om den pågældende uddannelse afholdes af jobcenteret.« Det betyder, at evt. deltagerbetaling betales af jobcenteret efter de regler, som gælder for ordinære elever eller studerende, jf. gældende regler i Undervisningsministeriets regi. Det vil sige, at jobcentret kan betale eller refundere den deltagerbetaling, som uddannelsesstedet opkræver som en del af selve kursusprisen, men ikke eventuelle følgeudgifter i form af gebyr ved udarbejdelse af lægeattest, eksamensgebyr, herunder ved erhvervelse af kørekort, udgifter til bøger, andet undervisningsmateriale, sikkerhedssko eller lignende.

Følgende driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesordningen for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret kan medtages i refusionsopgørelsen:

Betaling af uddannelsespladser. Som udgangspunkt kan alene betaling for pladser, der faktisk er forbrugt, medtages i refusionsopgørelsen. Dog kan udgifter til betaling for uforbrugte pladser, der afholdes i henhold til de regler, herunder tælleregler, der følger af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med LAB, medtages i refusionsopgørelsen.

Deltagerbetaling for uddannelsesforløb som led i uddannelsesordningen for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret.

Udgifter til kost og logi dækkes ikke med mindre udgiften til kost og logi er en del af kursusprisen.

Befordringsgodtgørelse og transportudgifter.

5.6 Om betydningen for finansieringen af forsørgelsesudgifterne

Afgrænsningen af, om og hvilket tilbud der foreligger, har også betydning i forhold til refusion af forsørgelsesydelser, idet der ydes højere refusion, når modtagerne af en forsørgelsesydelse deltager i nytteindsats/virksomhedspraktik, løntilskud eller ordinær uddannelse som tilbud efter LAB, hvor forsørgelsesydelsen er kontant- og uddannelseshjælp, særlig støtte efter § 34 i LAS, revalideringsydelse, ledighedsydelse, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Hvis forsørgelsesydelsen er dagpenge, skal kommunerne betale højere medfinansieringsandel, hvis der ikke er tale om deltagelse i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse som tilbud efter LAB, jf. i øvrigt kapitel 8 nedenfor. For revalidender er refusionen særligt høj i virksomhedspraktik og løntilskud.

5.7 Afgræsning af anlægsudgifter versus driftsudgifter

Reglerne omkring sondring mellem drifts- og anlægsudgifter er beskrevet i Budget- og regnskabssystemer for kommuner. Som det fremgår heraf, er der ikke en udtømmende beskrivelse af sondringen mellem drift og anlæg, hvorfor denne sondring vil bero på en konkret vurdering af situationen.

Der er nævnt følgende generelle forhold, der kan indgå i overvejelserne omkring sondring mellem drift og anlæg:

En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.

En vurdering af om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau.

Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte.

Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden.

Udgifter til ombygning, renovering mv. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden.

Vejledende for om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen mv. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg.

Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar mv. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften.

I denne vejledning præciseres det, at ombygning af kommunens egne bygninger som led i etablering af et projekt skal kunne medtages i refusionsopgørelsen som en driftsudgift. Det er dog en forudsætning, at ombygningen er sket i projektøjemed, og at ombygningen er nødvendig for etablering af projektet.

Ved ombygninger, der er et led i projektets indhold, medtages udgifter til autoriserede håndværkere ikke, idet kommuner ikke skal kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygninger som en del af aktivering af kontanthjælpsmodtagere. Endvidere er håndværkerne som udgangspunkt ikke ansat i projektet og varetager derfor typisk ikke opgaver i relation til projektdeltagerne.

For så vidt angår større indkøb som led i etableringen af et projekt, skal udgifter forbundet hermed medtages som en refusionsberettiget driftsudgift, såfremt der er tale om indkøb, der er foretaget i projektøjemed, og som anvendes i projektet. Det gælder dog kun, såfremt udgiften kan behandles som en driftsudgift, jf. de generelle overvejelser ovenfor.

Det er også et krav for at kunne medtage ovenstående udgifter som refusionsmæssige driftsudgifter, at kommunen anvender de samme principper ved ombygning og indkøb, som der i øvrigt anvendes i kommunen ved sondringer mellem anlæg og drift, og at de generelle overvejelser om sondringen mellem anlæg og drift peger i retning af, at der er tale om en driftsudgift.

Ovenstående udgifter skal medtages som refusionsmæssige driftsudgifter, uanset om nytteværdien af det anskaffede/ombyggede må antages at kunne være længere end projektets levetid.

     
     
 
Eksempel på afgrænsning af anlægsudgifter i forhold til driftsudgifter: et eksempel på denne sondring var et projekt, som bestod i ombygning af en gammel mølle. De udgifter, der kunne medtages som driftsudgift, var udgifterne til materialer mv., mens udgifter til autoriserede håndværkere ikke kunne medregnes til driftsudgifterne. Baggrunden for denne sondring er, at ombygningen her ikke var en forudsætning for at kunne etablere projektet, men i stedet for selve formålet med projektet, hvorved kommunen ville kunne opnå en refusionsmæssig gevinst ved at foretage ombygningen som et led i et aktiveringsprojekt. Endvidere var de autoriserede håndværkere ikke ansat i projektet og deltog ikke i opgaver angående projektdeltagerne, hvorfor betaling til disse ikke kunne medtages som en refusionsberettiget udgift på konto 5.
 
     
     

5.8 Præcisering vedrørende huslejeudgifter

Der er ingen lovgivningsmæssige retningslinjer omkring huslejeudgifter i forhold til driftsudgifter. I vejledning nr. 39 af 5. marts 1998 om lov om aktiv socialpolitik fremgår det dog af pkt. 467, at driftsudgifter eksempelvis omfatter huslejeudgifter.

I denne vejledning præciseres det, at alle huslejeudgifter relateret til projekttilbud i forbindelse med aktivering af kontanthjælpsmodtagere kan/skal medtages som en refusionsberettiget driftsudgift. Det gælder i følgende situationer:

Huslejeudgifter afholdt til en ekstern udlejer.

Huslejeudgifter, som fastsættes på baggrund af markedsprisen på tilsvarende lejemål, når kommunen selv ejer den bygning, som aktiveringstilbuddet anvender. Huslejeudgiften til kommunen selv skal kunne medtages i refusionsopgørelsen, uanset om der faktisk betales husleje eller ej. Hvis der på et projekt/aktiveringstilbud både udføres aktiviteter med udgifter, der fordeler sig på hhv. hovedkonto 5 og hovedkonto 6, så skal udgifterne til projektets husleje fordeles forholdsmæssigt efter arealets størrelse.

5.9 Præcisering vedrørende inventar mv. med en levetid udover et regnskabsår

Der foreligger ingen lovgivningsmæssige rammer for registrering af inventar med levetid ud over et år i forbindelse med driftsudgifter.

Hovedreglen for anskaffelser af materiel og inventar er, at dette bør henføres til driften, medmindre anskaffelsen medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau. I et udgiftsregnskab vil det betyde, at udgiften afholdes fuldt ud i det år, anskaffelsen sker.

I denne vejledning præciseres det hermed, at udgifter til inventar med en levetid udover et år, kan medtages fuldt ud som en refusionsberettiget driftsudgift i det år, hvor det er indkøbt og udgiften afholdt. Dette gælder dog under forudsætning af, at kommunen anvender sit sædvanlige regnskabsprincip, og at inventaret er indkøbt i projektøjemed og anvendes af projektet, jf. de generelle bemærkninger under afsnit 5.7.

6. Hvilke aktiviteter og udgifter til andre aktører ydes der ikke statsrefusion til?

Der gælder samme refusionsregler for udgifterne til aktiveringsindsatsen – uanset om den gennemføres af kommunen selv eller af en anden aktør. Det vil sige, at udgifter til administrative opgaver ikke er refusionsberettigende, uanset om det er kommunen selv eller en anden aktør, der udfører opgaverne, jf. § 117 i LAB:

»Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling og det individuelle kontaktforløb, til udarbejdelse af jobplaner og rehabiliteringsplaner og til administration i øvrigt m.v.«

Når kommunen bruger andre aktører til forløb, der består både af vejledning/opkvalificering og varetagelse af administrative opgaver, skal kommunen udskille udgifterne til de administrative opgaver, aktøren varetager med hensyn til vejledning, CV-samtaler, jobsamtaler, jobplaner og den forberedende del af rehabiliteringsplanen efter LAB, idet disse udgifter skal medregnes under servicerammen og ikke er refusionsberettigende. De administrative udgifter hos andre aktører skal i lighed med kommunens egne administrationsudgifter bogføres på funktion 6.45.53. Driftsudgifterne (ikke administration) i forbindelse med aktive tilbud bogføres på funktion 5.68.90 på de relevante grupperinger for de enkelte målgrupper under et rådighedsbeløb og tilsvarende på andre funktioner for øvrige målgrupper.

6.1.1 Opgørelse af kommunens udgifter til andre aktører, der også varetager administrative opgaver

Ved den konkrete opgørelse og kontering af udgifterne til andre aktører kan kommunen som udgangspunkt anvende de samme principper, som gælder, når de administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4. Det vil sige, at kommunen i samspil med aktøren på baggrund af enten aftalte standardpriser og opgørelser over aktivitet i form af jobsamtaler etc. eller en konkret tidsregistrering hos den anden aktør kan foretage en opgørelse af de ikke-refusionsberettigende udgifter med henblik på at foretage en korrekt udgiftsregistrering. Hvorvidt den anden aktør foretager opgørelsen og fremsender en opdelt faktura til kommunen eller kommunen selv foretager opdelingen af udgifterne efter modtagelsen af fakturaen er ikke afgørende. Det skal understreges, at aktøren ikke kan pålægges at fremsende en opdelt faktura til kommunen med mindre dette på forhånd er aftalt (fx fremgår det ikke af de landsdækkende – nu opsagte - Service- og LVU-udbud, at administrative og ikke-administrative udgifter skal opdeles), og det vil under alle omstændigheder være kommunens ansvar, at opdelingen finder sted og foregår korrekt.

Det gælder også her, at kommunens valg af metode skal være velbegrundet og skriftlig og kunne fremlægges for de kommunale revisorer ved en gennemgang af kommunernes registrering og administration af området, og det anbefales også her, at metoden hvert andet eller tredje år tages op til genovervejelse og fornyet begrundelse.

6.1.2 Særligt vedr. bonusbetaling til andre aktører, der også varetager administrative opgaver

Hvis kommunen aflønner anden aktør efter en betalingsmodel, hvor der indgår bonus, vil det dog være meget vanskeligt at foretage en helt objektiv udskillelse af de administrative udgifter efter ovenstående metoder. Kommunen må derfor kunne vælge at foretage en konkret skøn over »vægtningen« af de administrative udgifter i den konkrete delaftale/kontrakt og på den baggrund fastlægge en standard (fx procentsats), der kan lægges til grund, når kommunerne skal udskille de administrative udgifter under den pågældende aftale.

Der bør i den forbindelse tages udgangspunkt i en skønsmæssig vurdering af, hvordan vægtningen ville have været, hvis kommunen selv havde gennemført disse forløb. Det kan fx være, at det er aftalt med aktøren, at denne hovedsagligt skal gennemføre jobsamtaler, udarbejde jobplaner og udarbejde den forberedende del af rehabiliteringsplanen for de henviste ledige. Disse opgaver er, jf. ovenstående, at betragte som administrative opgaver, og det vil derfor skulle lægges til grund, at hovedparten af de samlede udgifter – det vil sige både driftstilskuddet og bonusbetalingerne – under denne delaftale/kontrakt skal konteres som administrative udgifter under konto 6.

Hvis den aftalte indsats i højere grad indebærer, at aktøren både skal afgive og finansiere aktive tilbud til de ledige, vil vægtningen mellem administration/ikke-administration selvsagt være en anden. Her vil der fx kunne skønnes over de ikke-administrative udgifter på baggrund af, hvad det ville koste, hvis kommunen selv skulle gennemføre den forudsatte aktiveringsindsats. Skønnet kunne fx foretages på baggrund af kommunens egne gennemsnitspriser pr. forløb, pr. uge eller måned.

I forhold til de landsdækkende – nu opsagte - Service og LVU-udbud anbefaler Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at kommunerne anvender en procentsats, som ligger i et interval mellem 10 og 20 pct.

6.2 Udgifter til andre aktører efter sygedagpengeloven

Kommunen skal udskille udgifterne til andre aktører, der varetager administrative opgaver efter sygedagpengeloven, da kommunen ikke kan få refusion for disse udgifter, hverken når kommunen selv eller når anden aktør varetager opgaven.

Når kommunerne bruger andre aktører til at varetage opgaver efter sygedagpengeloven, skal kommunen således udskille udgifterne til opfølgningssamtaler, opfølgningsplaner og indhentning af oplysningsskema efter sygedagpengeloven. Kommunen kan anvende de samme principper, som gælder, når disse administrative opgaver skal udskilles fra refusionsberettigende udgifter til et projekt, som beskrevet under kapitel 3 og 4.

7. Hvilke driftsudgifter til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ydes der ikke statsrefusion til?

I forbindelse med kontanthjælpsreformen er det ikke længere alle driftsudgifter efter kap. 10, der kan ydes refusion til vedrørende modtagere af kontant- og uddannelseshjælp (hverken indenfor eller udenfor et rådighedsbeløb).

Jobparate kontanthjælpsmodtagere, dvs. personer omfattet af § 2, nr. 2, i LAB, skal arbejde for kontanthjælpen, så der stilles krav om virksomhedsrettet indsats efter 3 måneder. Kommunen kan vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kap. 10, hvis kommunen vurderer, at det er dette, der bedst vil kunne bringe personen nærmere arbejdsmarkedet.

Åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, dvs. en del af personerne omfattet af § 2, nr. 12, i LAB, skal arbejde for uddannelseshjælpen, så der stilles krav om virksomhedsrettet indsats senest inden for en måned og gerne med det samme fra første henvendelse til kommunen om hjælp. Kommunen kan vælge at give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kap. 10, fordi de unge skal yde en indsats for deres ydelse, men det er ikke meningen at de skal have egentlige kurser og lignende.

Begrænsningen i refusion for disse to ovennævnte grupper betyder, at kommunen:

de første 9 måneder ikke vil kunne få refusion for udgifter til ordinære uddannelser efter § 32, stk. 1, nr. 1, bortset fra regne-, læse- og stavekurser og ordblindeundervisning samt realkompetenceudvikling efter § 32 a, og

de første 24 måneder ikke vil kunne få refusion for udgifter til tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder særligt tilrettelagte projekter.

Det fremgår af stk. 2 og 3 i tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014.

I beregningen af, hvornår de hhv. 9 og 24 måneder er gået fra første henvendelse om kontanthjælp hos kommunen, så driftsudgifterne igen er refusionsberettigende, kan medregnes perioder på kontanthjælp også før 1. januar 2014. For åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere tælles blot perioder på uddannelseshjælp, dvs. perioder på kontanthjælp kan ikke medregnes. Dette stemmer overens med intentionerne med kontanthjælpsreformen. Den unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. For de åbenlyst uddannelsesparate, der fortsat søger om uddannelseshjælp, skal nytteindsats eller anden virksomhedspraktik iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse.

Endvidere er det fortsat således, at en hel kalendermåneds afbrydelse af kontanthjælp og uddannelseshjælp, betyder, at man starter forfra i beregningen af, hvornår de hhv. 9 og 24 måneder er gået fra første henvendelse om hjælp hos kommunen.

8. Refusionssatser og timetalskrav i forbindelse med forsørgelsesudgifter/løntilskud

Formålet med at variere refusions- og medfinansieringssatserne i forhold til forsørgelsesudgifterne/løntilskud er at tilskynde kommunerne til en aktiv og virksomhedsrettet indsats for de ledige borgere.

8.1 Henvisninger til andre bekendtgørelser

For dagpengemodtagere henvises til bekendtgørelse nr. 123 af 29. januar 2014 om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige.

For uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere m.fl. henvises til bekendtgørelse nr. 1504 af 12. december 2013 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter LAB eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage til arbejde (refusionsbekendtgørelsen). Der henvises endvidere til styrelsens skrivelse af 21. december 2010, der uddyber refusionsbekendtgørelsen.

8.2 Høj eller lav refusion

Aktive perioder med høj refusion (lav medfinansiering for så vidt angår dagpenge) er de perioder, hvor modtageren af aktiviteten deltager aktivt i tilbud om:

Vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, som har hjemmel i lov, og som udbydes generelt og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1. I § 46 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og den tilhørende vejledning er det udmøntet, hvilke uddannelser der er omfattet af lovens § 32, stk. 1, nr. 1,

Virksomhedspraktik efter LAB kapitel 11, eller

Ansættelse med løntilskud efter LAB kapitel 12. Dette gælder sygedagpengemodtagere i løntilskudsansættelse. For øvrige målgrupper gælder, at de modtager løn, når de er ansat med løntilskud. Løntilskud refunderes efter LAB § 120.

Aktive perioder med lav refusion (høj medfinansiering for så vidt angår dagpenge) er de perioder, hvor modtageren af aktiviteten deltager i tilbud/aktivitet om:

Øvrig vejledning og opkvalificering (uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af § 32, stk. 1, nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, og korte vejlednings- og afklaringsforløb), jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, eller

deltager i seks-ugers selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a eller § 73 b i LAB.

For dagpengemodtagere gælder, at medfinansieringsprocenten er 50 pct. i aktive perioder med ordinær uddannelse og virksomhedspraktik og 70 pct. i aktive perioder med øvrig vejledning og opkvalificering samt i passive perioder. Dette fremgår af § 82 a, stk. 1-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der er udmøntet i bekendtgørelse nr. 123 af 29. januar 2014 om kommunernes medfinansiering af udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige. I perioder med manglende rettidighed er medfinansieringsprocenten 100 pct. Det skal bemærkes, at reglen om 100 pct. medfinansiering af dagpenge ikke finder anvendelse i 2013 og 2014, jf. lov nr. 1346 af 21. december 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Tilsvarende gælder det generelt, at refusionssatserne for udgifter til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse er 50 pct. i aktive perioder med høj refusion og 30 pct. i aktive perioder med lav refusion samt i passive perioder. Dette fremgår af i bekendtgørelse nr. 1504 af 12. december 2013 om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde. I skrivelse af 21. december 2010 uddybes denne bekendtgørelse.

Kommunerne modtager ingen refusion af udgifter til uddannelseshjælp og kontanthjælp fra det tidspunkt, hvor personen har ret og pligt til tilbud efter reglerne i kapitel 17 i LAB, og indtil tilbud påbegyndes. Dog refunderer staten 50 pct. af udgifter til uddannelseshjælp og kontanthjælp til personer, som er omfattet af et integrationsprogram efter integrationsloven, jf. § 100, stk. 2, i LAS. Det skal bemærkes, at reglen om 0 pct. refusion af kontanthjælp ikke finder anvendelse i 2013 og 2014, jf. lov nr. 1346 af 21. december 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik.

Den ændring, der er beskrevet i kap. 7 om, at der ikke ydes refusion af driftsudgifter de første 9 måneder vedrørende ordinær uddannelse og de første 24 måneder vedrørende øvrig vejledning og opkvalificering til jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, påvirker ikke, om der ydes lav eller høj refusion af kontant- og uddannelseshjælp. Selv om der ikke ydes refusion af driftsudgifter til fx ordinær uddannelse indenfor de første 9 måneder, så ydes der i dette tilfælde 50 pct. refusion af kontant- og uddannelseshjælp i de første 9 måneder (hvis de sædvanlige betingelser er opfyldt). Med andre ord: Hvis man igangsætter ordinær uddannelse inden for de første 9 måneder, giver det således ikke refusion af driftsudgiften, men det giver stadig den høje refusionssats af ydelsen i denne periode.

Refusionssatserne for udgifter til løntilskud under løntilskudsjob efter LAB udgør 50 pct. for dagpengemodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, skånejobbere, ledige selvforsørgende, modtagere af ressourceforløbsydelse samt personer med handicap og 65 pct. for revalidender.

For midlertidig arbejdsmarkedsydelsesmodtagere gælder, at medfinansieringsprocenten er 50 pct. i aktive perioder med ordinær uddannelse og virksomhedspraktik og 70 pct. i passive perioder. Dette fremgår af § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. I perioder med manglende rettidighed er medfinansieringsprocenten 100 pct. Det skal bemærkes, at reglen om 100 pct. medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse ikke finder anvendelse i 2014, jf. lov om arbejdsmarkedsløshedsforsikring m.v.

Refusionssatserne for udgifter til løntilskud under løntilskudsjob efter LAB udgør 50 pct. for personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Også ved uddannelse efter lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, refunderer staten 50 pct. af den særlige uddannelsesydelse, når den ledige deltager i uddannelse efter denne lov, mens staten i perioder, hvor den ledige er omfattet af ordningen uden at deltage i uddannelse, refunderer 30 pct. af udgifterne til den særlige uddannelsesydelse. Refusionssatserne for udgifter til løntilskud under løntilskudsjob udgør 50 pct., når den ledige deltager i løntilskud efter denne lov.

Staten refunderer endvidere 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres studiestart efter § 34 a i lov om aktiv socialpolitik, jf. § 106, 3. pkt., i LAS.

Staten refunderer desuden 50 pct. af en kommunes udgifter til særlig støtte til deltagerbetaling efter § 34 b, jf. § 106, 4. pkt., i LAS.

8.3 Timetalskrav til høj refusion

For dagpengemodtagere er der ikke et timetalskrav pr. 1. januar 2012.

Kommunen kan få refunderet 50 pct. af forsørgelsesydelsen for de modtagere af uddannelseshjælp og kontanthjælp, herunder personer der er i forrevalidering og modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, som deltager i tilbud om ordinær uddannelse, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, eller virksomhedspraktik efter kapitel 11 i mindst 25 timer om ugen i gennemsnit. Det er dog også en betingelse, at der foreligger et tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og at den pågældende møder frem og deltager aktivt i tilbuddene i de timer, der er fastsat.

Der er særlige regler om medregning af timer i tilfælde, hvor den ledige ikke behøver at møde frem i tilbuddet. Det drejer sig om forberedelsestid ved tilbud om ordinær uddannelse og desuden om timer i ordinær beskæftigelse samtidig med aktiveringen. Det fremgår af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 113, stk. 2, at ved beregning af timetal for første tilbud, efterfølgende tilbud og tilbud i resten af ledighedsperioden kan forberedelsestid medregnes i timetallet i det omfang, forberedelse er sædvanligt i forbindelse med ordinær uddannelse.

Ud over forberedelsestid ved ordinær uddannelse, kan der ikke medregnes timer, som foregår udenfor aktiveringsstedet, herunder hjemme fra den aktiveredes bopæl. Styrelsen har dog vejledt om, at det kan accepteres at visse mindre dele af et tilbud kan foregå uden for aktiveringsstedet, når denne del er et naturligt og et integreret led i tilbuddet, og kvalificerer og understøtter tilbuddets øvrige elementer.

Et tilbud om virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse efter LAB § 32, stk. 1, nr. 1, kan være på mindre end gennemsnitlig 25 timer om ugen for en uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsmodtager (10 timer om ugen for en modtager af ledighedsydelse), hvis kommunen dokumenterer, at det kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal. Kommunen skal i den enkelte sag redegøre for, at det efter en konkret vurdering af personens situation, ressourcer, helbredstilstand, behandlingstilbud m.v. kun er muligt for personen at deltage på et lavere timetal, jf. § 3, stk. 1 og § 12, stk. 4, i bekendtgørelse om kommunernes ret til refusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I så fald får kommunen refunderet uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ledighedsydelse med 50 pct. I øvrige tilfælde får kommunen refunderet uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ledighedsydelse alene med 30 pct.

En uddannelseshjælps-, kontanthjælps- eller ledighedsydelsesmodtager, der deltager i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse, og hvor kommunen dokumenterer, at det kun er muligt at deltage på et lavere timetal end 25 / 10 timer pr. uge, har samtidig mulighed for at deltage i et særligt tilrettelagt projekt efter LAB § 32, stk. 1, nr. 2. I så fald får kommunen refunderet uddannelseshjælp, kontanthjælp eller ledighedsydelse med 50 pct.

Alle målgrupper har mulighed for at deltage i virksomhedspraktik på 25 timer om ugen (personer på ledighedsydelse dog 10 timer om ugen) og herudover få et samtidigt tilbud om at deltage i et særligt tilrettelagt projekt med den konsekvens, at der ydes høj refusion.

8.4 Særligt for sygedagpenge

Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 62, stk. 1. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og til og med 8. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62, stk. 2. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge, jf. § 62, stk. 6.

Efter sygedagpengelovens § 62, stk. 3, afholder staten 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 9. uge og til og med 52 uger regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold.

Er den sygemeldte i ovennævnte periode vendt gradvist tilbage til arbejde, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder arbejdet gradvist, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 4.

Deltager den sygemeldte i ovennævnte periode, i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i LAB eller i tilbud efter kapitel 11 og kapitel 12 i LAB, afholder staten 50 pct. af kommunens udgifter fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegynder tilbud, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 5.

Er den sygemeldte derimod i et tilbud efter kapitel 10 i LAB, som ikke er et tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, afholder staten 30 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge, jf. sygedagpengelovens § 62, stk. 3.

Det er i bekendtgørelse nr. 1504 af 12. december 2013 om kommunernes ret til statsrefusion af udgifterne til uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, sygedagpenge, ledighedsydelse og ressourceforløbsydelse til personer, der modtager tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller til sygedagpengemodtagere, der gradvist vender tilbage i arbejde fastsat, at tilbud efter § 62, stk. 5, og/eller arbejde efter § 62, stk. 4, sammenlagt som udgangspunkt skal være på minimum 10 timer om ugen for, at kommunen kan få 50 pct. i refusion. De timer, der medregnes i de 10 timer, er således:

Arbejdstimer ved gradvis tilbagevenden.

Timer i tilbud efter kapitel 11 og 12 i LAB.

Timer i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, i LAB.

Timer i øvrigt i tilbud efter kapitel 10 i LAB, som ikke er et tilbud om ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke. Får en sygemeldt fx 10 timers tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, får kommunen 30 procents statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge.

For lønmodtagere med flere ansættelsesforhold medregnes i de 10 timer det samlede antal timer, som den sygemeldte arbejder i forbindelse med en gradvis tilbagevenden til arbejdsforholdene. Arbejde i et arbejdsforhold, hvorfra personen ikke er sygemeldt, medregnes også i de 10 timer.

Kommunen får også 50 pct. refusion, når en selvstændig genoptager arbejdet i virksomheden i minimum 10 timer om ugen. Den selvstændige oplyser antal arbejdstimer til kommunen, når arbejdet genoptages, og hvis der sker ændringer i antal timer. Dette kan fx ske i forbindelse med opfølgningssamtalen.

Det ugentlige timetal kan dog være mindre end 10 timer om ugen, hvis kommunen redegør for, at det kun er muligt for den sygemeldte at deltage på et lavere timetal. Omfanget af gradvis tilbagevenden og/eller tilbud fastlægges ud fra en konkret vurdering af den enkelte sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer. Tilbud eller gradvis tilbagevenden til arbejdet kan påbegyndes med en enkelt time om ugen, hvis den sygemeldtes arbejdsevne er meget nedsat.

Redegørelsen sker i den enkelte sag. Det vil være op til kommunen at sørge for, at der i den enkelte sag er en beskrivelse af baggrunden for, hvorfor den sygemeldte ikke ud fra helbredsmæssige og personlige forhold skønnes at kunne deltage i tilbud og/eller arbejde i minimum 10 timer om ugen. Beskrivelse kan ske på baggrund af bl.a. samtalen med den syge, oplysningsskemaet og lægelige oplysninger.

I de situationer, hvor en sygemeldt fx får et tilbud på 2 timer om ugen efter § 32, stk. 1, nr. 2, i kombination med, at den sygemeldte er vendt gradvist tilbage i arbejde, fx med 8 timer om ugen, kan kommunen hjemtage 50 procent i statsrefusion af udgifterne til sygedagpenge, hvis der i sagen er redegjort for, at det ikke er muligt for den sygemeldte at arbejde i flere timer end de 8 timer.

Tilsvarende kan der udbetales høj refusion ved en kombination mellem fx tilbud efter kap 11 i LAB og tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, i LAB.

Det vil altid bero på en konkret vurdering, om det skønnes godtgjort, at timetallet, der skal begrunde den høje refusion, ikke kunne være højere og dermed, om der kan ske undtagelse fra hovedreglen om de 10 timer.

Kommunen får 50 procents refusion af udgifter til sygedagpenge under lovligt kortvarigt fravær fra tilbud (der giver høj refusion) eller arbejde fx pga. influenza. I perioder med mere end 14 dages sammenhængende fravær fra tilbud eller arbejde får kommunen kun 30 pct. refusion af udgifterne til sygedagpenge.

8.5 Særligt vedrørende danskundervisning

Sondringen mellem på den ene side vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 1, og på den anden side øvrig vejledning og opkvalificering, jf. LAB § 32, stk. 1, nr. 2, anvendes også ved danskundervisning.

Det er således ordinær uddannelse med driftsudgifter til danskuddannelse efter lov om danskuddannelse til voksne udlændinge, når det gives som tilbud efter kap. 10 i LAB, jf. § 46, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Danskuddannelse efter lov om danskuddannelse kan gives som aktiveringstilbud efter LAB for personer, der har afsluttet det 3-årige integrationsprogram. Jobcentret kan for disse beslutte, hvis de har behov for det, at de skal have danskuddannelse.

Det er også ordinær uddannelse med driftsudgifter, hvis danskuddannelse gives som tilbud efter en af de uddannelser, der i øvrigt er omtalt i § 46 i bekendtgørelsen (det kunne være efter de forberedende uddannelser, der er omtalt i § 46, stk. 2). Eller jobcentret kan give tilbud om danskuddannelse som et hf-kursus, så det også er omfattet af BAB § 46, stk. 2, om forberedende uddannelser.

Der er tale om øvrig vejledning og opkvalificering med driftsudgifter til danskuddannelse, hvis der er tale om et særligt tilrettelagt forløb for ledige i dansk, som ikke falder ind under § 46 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 28. februar 2014

Søren Tingskov


Bilag 1

Driftslofter og opgørelse af antal helårspersoner, som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for regnskabsåret 2014, jf. tekstanmærkning 140 og 141 på finansloven for 2014

Det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014

Indenfor det ledighedsafhængige rådighedsbeløb refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til aktivering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 10 og 12-13, jf. stk. 1.

I følge stk. 4 opgøres det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb som driftsloftet pr. person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3 og 12-13, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Driftsloftet udgør 11.970 kr. (2014-niveau). Det er midlertidigt nedsat i perioden 2013-2017, jf. anmærkningerne til tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014.

Rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. tekstanmærkning nr. 141 på finansloven for 2014

Indenfor rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper refunderer staten 50 pct. af en kommunes driftsudgifter til aktivering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS, jf. stk. 1.

I følge stk. 2 opgøres rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, som driftsloftet pr. person, som er omfattet af § 2, nr. 4-5, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12, og § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i LAS. Antallet opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret.

Driftsloftet udgør 11.429 (2014-niveau).

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2014

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering lægger månedligt en aktuel opgørelse af antallet af personer, der indgår i rådighedsbeløbene, på den digitale budget- og konteringsvejledning. Det er antallet efter disse opgørelser medio februar (forventeligt ca. 20. februar) 2015, som kommunerne ved den endelige restafregning for 2014 skal lægge til grund for beregningen af de kommunale rådighedsbeløb efter tekstanmærkning nr. 140 og 141 på finansloven for 2014. Fra og med 2014 gælder dette for alle målgrupper. Det fremgår af stk. 5 i tekstanmærkning nr. 140 og stk. 3 i tekstanmærkning nr. 141, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering offentliggør antallet i målgrupperne, der skal lægges til grund for beregningen af rådighedsbeløbene.

Af hensyn til kommunernes foreløbige restafregning for 2014, og fordi fristen for den endelige restafregning er rykket frem til 1. juni, offentliggør Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering en foreløbig opgørelse medio januar (forventeligt ca. 20. januar) 2015 på den digitale budget- og konteringsvejledning.

Ledighedsrelaterede målgrupper:

Målgruppe § 2, nr. 1: Forsikrede ledige, der deltager i tilbud eller i seks ugers selvvalgt uddannelse

Antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, opgøres som antal helårspersoner/fuldtidspersoner. Målgruppen svarer til den opgørelse af »Bruttoledighed« (forsikrede ledige og aktiverede), der findes i www.jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle og tilgængelige statistikbank på nettet. Oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes på www.jobindsats.dk.

Det vil således være Jobindsats-opgørelsen medio februar af bruttoledigheden, som kommunerne skal lægge til grund for den endelige beregning af det kommunale ledighedsrelaterede rådighedsbeløb ved den endelige restafregning for 2014. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil med henblik på denne endelige beregning lægge opgørelsen over bruttoledigheden på den digitale budget- og konteringsvejledning (som findes på styrelsens hjemmeside/Vejviser for kommuner).

Bruttoledige er på Jobindsats defineret således:

     
     
 
Bruttoledighed:
Antal bruttoledige personer opgøres som antal unikke personer (cpr-numre), der indenfor det valgte område og den valgte periode modtager a-dagpenge og/eller deltager i aktivering. A-dagpengemodtagere, der er i løntilskud i den valgte periode og ikke på noget andet tidspunkt modtager a-dagpenge i den valgte periode, er således lagt til antal a-dagpengemodtagere, der modtager a-dagpenge i perioden (herunder perioder i aktivering).
Antal bruttoledige fuldtidspersoner omregnes med udgangspunkt i antal unikke personer med forsørgelse og/eller aktivering iht. det antal dage og timer med ydelse i perioden hhv. antal dage og timer i aktivering i perioden. Aktivering i løntilskud regnes altid som aktivering på fuld tid (37 timer ugentligt).
Forskellen mellem antal personer og fuldtidspersoner i bruttoledighed udgøres af de personer, der ikke er fuld tid i løntilskud samt personer, der ikke får fuld forsørgelse i den valgte periode.  Fx vil en person der modtager a-dagpenge i perioden 1.3.-15.3. (37 timer ugentligt) indgå som én person i antal personer for marts måned, men ½ fuldtidsperson i bruttoledigheden for marts måned. En person, der modtager 30 timers dagpenge ugentligt i hele den valgte periode vil indgå som én person i antal personer inden for den valgte periode, men 30/37 fuldtidsperson i bruttoledigheden.
Hvor kommer data fra?
Ledighedsdata kommer fra RAM. Data om ledighedsperiode og ledighedstype kommer fra AMANDA#. Tal for arbejdsstyrke og befolkning kommer fra Danmarks Statistik.
Hvor ofte kommer der nye tal?
Målingen opdateres hver måned. Af infoboksen til højre for målingen fremgår, hvornår målingen sidst blev opdateret, og hvornår den næste opdatering forventes.
(tekst fra Jobindsats.dk)
 
     
     
 
#) Nu de kommunale sagsbehandlingssystemer som Opera og Workbase samt Schultz.
 
     

Det bemærkes, at forsikrede ledige, som deltager i seks ugers selvvalgt uddannelse fra 1. april 2012, ikke modtager uddannelsesydelse, men derimod dagpenge. Fra og med marts 2013 vil de indgå i ovenstående antal bruttoledige dagpengemodtagere.

Målgruppe § 2, nr. 2-3 og 12-13: Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere

Selv om kommunen ikke kan hjemtage refusion af driftsudgifter ved aktivering i ordinær uddannelse og øvrig vejledning og opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere i de første hhv. 9 og 24 måneder efter første henvendelse til kommunen, tæller de pågældende personer med i antal helårspersoner ved beregning af rådighedsbeløbet. Alle personer i de relevante målgrupper tæller med, da bruttoledige - passive såvel som aktive, herunder i løntilskud - er omfattet.

Funktion 5.57.73 dranst 1: Kontant- og uddannelseshjælp

(Der er nedenfor enkelte rettelser i forhold til den kommunale kontoplan, som vil blive indarbejdet i kontoplanen snarest muligt)

gruppering 004: Uddannelseshjælp med 30 pct. refusion i passive perioder

gruppering 013: Kontanthjælp til forsørgere fyldt 30 år med 30 pct. refusion (gammel bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 1, nugældende bestemmelse i § 25, stk. 2, nr. 1, og § 25 a i LAS)

gruppering 016: Særlig støtte med 30 pct. refusion (§ 34 i LAS)

gruppering 018: Kontanthjælp til ikke-forsørgere fyldt 30 år med 30 pct. refusion (gammel bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 2, nugældende bestemmelse i § 25, stk. 2, nr. 2 og § 25 a i LAS)

gruppering 019: Kontanthjælp til personer der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension og til visse førtidspensionister med 30 pct. refusion (§§ 25 a, 27 og 27 a i LAS)

gruppering 020: Kontanthjælp til unge under 30 år med 30 pct. refusion (gammel bestemmelse i § 25, stk. 1, nr. 3 og 4, nugældende bestemmelse i § 25, stk. 3 og § 25 a i LAS)

Funktion 5.57.74 dranst 1: Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge

gruppering 004: Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (LAS §§ 25, 25 a, 26, 27, 27 a, 34 og LAB § 63).

gruppering 005: Hjælp til uledsagede flygtningebørn og handicappede flygtninge med 100 pct. refusion (LAS §§ 52, 63, 64 og 65 og LAB § 63).

Funktion 5.57.75 dranst 1: Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

gruppering 001 Uddannelseshjælp med 50 pct. refusion i aktive perioder (inklusive aktiveringstillæg), jf. §§ 23-24 i LAS

gruppering 002 Uddannelseshjælp med 30 pct. refusion i aktive perioder (inklusive aktiveringstillæg); jf §§ 23-24 i LAS

gruppering 004: Særlig støtte med 50 pct. refusion (§ 34 i LAS)

gruppering 005: Særlig støtte med 30 pct. refusion (§ 34 i LAS)

gruppering 010: Forsørgelse af personer i tilbud efter kapitel 10 med 30 pct. refusion (§ 25 i LAS)

gruppering 011: Løntilskud til personer i tilbud efter kapitel 12 med 50 pct. refusion (LAB § 51).

gruppering 016: Forsørgelse til personer i tilbud efter kapitel 10 og 11 i ordinær uddannelse, virksomhedspraktik og nytteindsats med 50 pct. refusion (§ 25 i LAS)

Funktion 5.68.90 dranst. 1:

gruppering 015 Godtgørelse efter § 83 i LAB.

Ikke - ledighedsrelaterede målgrupper:

Målgruppe § 2, nr. 4: Revalidering (inkl. forrevalidering på kontanthjælp)

Funktion 5.57.75 dranst 1:

gruppering 014: Kontanthjælp under forrevalidering med 30 pct. refusion (LAS §§ 25, 25 a, jf. §§ 46, stk. 1, 3. pkt. og 47, stk. 4 og 5)

gruppering 015: Kontanthjælp under forrevalidering med 50 pct. refusion

Funktion 5.58.80 dranst 1:

gruppering 002: Revalideringsydelse med 30 pct. refusion (LAS § 52)

gruppering 008: Løntilskud i forbindelse med revalidenders ansættelse med løntilskud med 65 pct. refusion (LAB § 51, stk. 3, jf. § 64, stk. 4, og LAS § 51, stk. 2)

gruppering 011: Revalideringsydelse i forbindelse med virksomhedspraktik med 65 pct. refusion (LAS § 52 og LAB § 45, stk. 2)

gruppering 012: Revalideringsydelse med 50 pct. refusion (LAS § 52)

Målgruppe § 2, nr. 5: Sygedagpengemodtagere

Målgruppen af sygedagpengemodtagere opgøres efter den opgørelse af »Fuldtidspersoner i sygedagpenge«, der findes i www.jobindsats.dk, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings officielle og tilgængelige statistikbank på nettet. Oplysninger om datagrundlag, opdateringsfrekvens mv. findes på Jobindsats. Det vil være antallet efter denne opgørelse medio februar, som kommunerne skal lægge til grund for beregning af det kommunale rådighedsbeløb for øvrige målgrupper.

Målgruppe § 2, nr. 7, som modtager ledighedsydelse

Funktion 5.58.81 dranst 1:

gruppering 001: Ledighedsydelse efter ustøttet beskæftigelse med 30 pct. refusion (§ 74 f, stk. 1-3)

gruppering 005: Ledighedsydelse, ikke refusionsberettiget (§ 104, stk. 1, i LAS).

gruppering 010: Ledighedsydelse under ferie med 30 pct. refusion (§§ 74 e og 74 h)

gruppering 018: Ledighedsydelse i visitationsperioden før første fleksjob med 30 pct. refusion (§ 104, stk. 1, i LAS)

gruppering 019: Ledighedsydelse mellem fleksjob med 30 pct. refusion (§ 104, stk. 1, i LAS)

gruppering 020: Ledighedsydelse under sygdom og barsel med 30 pct. refusion (§ 104, stk. 1, i LAS)

gruppering 103: Ledighedsydelse til personer i aktivering med 30 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i LAS.

gruppering 106: Ledighedsydelse til personer i aktivering med 50 pct. refusion, jf. § 104, stk. 1, i LAS.

Fælles for personerne i § 2, nr. 2-4, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse, og nr. 12-13

Personerne i § 2, nr. 2-4, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse, og nr. 12-13 opgøres som antal helårspersoner, hvilket vil sige antallet af konteringsdage divideret med 365 på ovenstående grupperinger efter Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan for kommunernes budget- og regnskabssystem gældende fra regnskab 2014. Der er dermed ikke tale om den almindelige opgørelse over bruttoledige fra Jobindsats.dk, men om et særudtræk, hvor aktivering opgøres på konteringsdage for at svare til opgørelsen over forsørgelsen af aktiverede personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, 7 og 12-13. Fravalget af at bruge Jobindsats skyldes, at aktiveringen af personer i disse målgrupper kun indgår med de timer de er i aktivering, og da de ofte er aktiveret i færre timer, vil det samlede antal bruttoledige i Jobindsats derfor være lavere end opgørelsen på baggrund af konteringsdage.

Konteringsdagene renses for dobbelttællinger af samme CPR-nummer inden for den enkelte dag. Dvs. en person skal kun tælles med én gang, selvom personen eksempelvis i løbet af én dag har været registeret både under funktion 5.57.73 og 5.57.75. Det samme gælder, hvis personen på samme dag har modtaget både kontanthjælp og særlig støtte.


Bilag 2 A

Autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for driftsudgifter ved aktivering, der er omfattet af rådighedsbeløb i 2014

Det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb, jf. tekstanmærkning nr. 140 på finansloven for 2014

Ved opgørelse af det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

     
Funktion
Gruppering
Betegnelse
5.68.90
Dranst 1
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
 
001
Driftsudgifter til ordinær uddannelse for dagpengemodtagere
 
002
Øvrige driftsudgifter for dagpengemodtagere
 
003
Driftsudgifter til ordinær uddannelse for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende
 
004
Øvrige driftsudgifter for kontanthjælpsmodtagere og selvforsørgende
 
010
Driftsudgifter for deltagere i seks ugers selvvalgt uddannelse
 
011
Driftsudgifter til ordinær uddannelse for uddannelseshjælpsmodtagere
 
012
Øvrige driftsudgifter for uddannelseshjælpsmodtagere
 
015
Godtgørelse efter § 83 for kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende 2)
 
090
Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
 
091
Tilskud vedrørende produktionsskoler
 
Dranst 2
 
 
020
Tilskud fra EU
3.38.77
Dranst 1
 
 
001
Daghøjskoler1)
5.57.75
Dranst 1
 
 
007
Godtgørelse med 50 pct. refusion (LAB § 83) 2)
     
1) Her udkonteres ifm. regnskabsafslutningen udgifter til de elever, der er aktiveret som kontanthjælpsmodtagere mv.
efter LAB § 32, stk.1.
2) Udgifter til godtgørelse efter § 83 i LAB til kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere samt selvforsørgende, der ikke er i beskæftigelse, skal fra 2014 registreres på ny gruppering 015 på funktion 5.68.90
     

Rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper, jf. tekstanmærkning nr. 141 på finansloven for 2014

Ved opgørelse af rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

     
Funktion
Gruppering
Betegnelse
5.68.90
Dranst 1
Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats
 
005
Driftsudgifter til ordinær uddannelse for revalidender/forrevalidender
 
006
Øvrige driftsudgifter for revalidender/forrevalidender
 
007
Driftsudgifter til ordinær uddannelse for sygedagpengemodtagere
 
008
Øvrige driftsudgifter for sygedagpengemodtagere
 
009
Øvrige driftsudgifter for ledighedsydelsesmodtagere
 
092
Indtægter fra tilbagebetalte driftsudgifter, der er udbetalt på et urigtigt grundlag
     

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2014

De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifter, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion.

Driftsindtægterne omfatter fx tilskud efter Beskæftigelsesministeriets og andre ministeriers lovgivning, tilskud fra EU, tilskud fra puljer og fonde, indtægter fra salg af produktion og indtægter fra serviceordninger.

Afløbsgrupperingerne på funktion 5.68.91 gruppering 001-004 og på funktion 5.68.98 gruppering 094 har ikke været autoriseret til udgiftsregistrering i 2014. I tilfælde af eventuelle afløbsudgifter skal udgifterne registreres relevante steder og medtages i beregningen af refusion inden for rådighedsbeløbet for 2014.

Det skal understeges, at etableringen af de nye driftslofter ikke ændrer på den gældende praksis, hvorefter kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsbeløbene opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år. Det betyder på denne ene side, at kommunens rådighedsbeløb for 2013 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning i sommeren 2014, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2013-rådighedsbeløbet efterfølgende. Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2013-aktivitet, som ikke er indgået i 2013-regnskabet og medregnet under 2013-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2014), vil derfor skulle indgå i 2014-regnskabet og medregnes under de nye rådighedsbeløb for 2014 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2015.

På den anden side skal udgifter på ovennævnte konti, der ikke er hjemtaget refusion for i forbindelse med den endelige restafregning for 2014, således hjemtages refusion for ved restafregningen for 2015, og de vil derfor være omfattet af rådighedsbeløb for 2015.

Det skal samtidig bemærkes, at nye refusionsregler på kontanthjælpsområdet træder i kraft 1. januar 2014, og at der ikke er etableret en særlig overgangsordning i forhold til udgifter til aktiviteter, der er igangsat i 2013, men først afvikles og udgiftsføres i 2014. Det vil fx sige, at for en arbejdsmarkedsparat kontanthjælpsmodtager eller åbenlys uddannelsesparat uddannelseshjælpsmodtager, som (ved udgangen af februar 2014) har mindre end 9 måneder på kontanthjælp/uddannelseshjælp, der tilbydes et vejledning- og opkvalificeringsforløb fra 1. december 2013 til 28. februar 2014, vil kommunen kunne hjemtage refusion for den del af udgifterne, der knytter sig til aktiviteten i december 2013, men ikke for den del af udgifterne, der knytter sig til 2014-aktiviteten.

Der kan ikke overføres udgifter eller personer mellem de to rådighedsbeløb.

Fælles for begge rådighedsbeløb for 2014 med hensyn til indberetning i refusionssystemet

Der henvises til Excel-værktøjet til beregning af refusion, udgifter og ikke refusionsberettigede udgifter på styrelsens digitale budget- og konteringsvejledning (til beregning af rådighedsbeløb for 2014) og på indberetningssiden på Social-, Børne- og integrationsministeriets hjemmeside, når der åbnes for restafregning for 2014.

Kommunernes hidtidige og meget forskellige indberetningspraksis nødvendiggør en mere præcis beskrivelse af, hvorledes indberetningen skal foregå, så der dels er fuld overblik over de samlede nettodriftsudgifter, jf. ovenstående, der ligger til grund for anmodningen om refusion (dvs. inkl. ikke-refusionsberettigende udgifterne men ekskl. evt. indtægter) og dels refusionen, så der alt i alt hjemtages korrekt refusion.

Fra og med anmodning om forskud for 2. kvartal 2014 skal der i kolonne B skrives kvartalets forventede samlede nettodriftsudgifter (den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af). Dvs. det er de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5) minus de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt (fx administrative udgifter), som ikke kan refunderes, fordi der er tale om udgifter på gruppering 013 og 014 på funktion 5.68.90, eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne D på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne C.

Ved den løbende restafregning for 1. kvartal 2014 skal der i kolonne A skrives 0 kr. som vanligt ved årets første løbende restafregning. I kolonne B skrives skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for 1. kvartal. Dermed bliver beløbet i kolonne C lig beløbet i kolonne A. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved de løbende restafregninger for 2.-4. kvartal 2014 skal der i kolonne A og B skrives de faktiske udgifter i de foregående kvartaler og skønnet for pågældende kvartal. I kolonne C beregnes de samlede udgifter, der er skønnet for den udgift, som kommunen alt i alt anmoder om 50 pct. af for det pågældende kvartal. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne E på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne D.

Ved den foreløbige og endelige restafregning for 2014 skal der i kolonne A og C skrives de samlede nettodriftsudgifter (hhv. registreret under konto 5 og ikke registreret under konto 5). I kolonne B skrives de ikke-refusionsberettigende udgifter, som fx udgifter som kommunerne afholder endeligt (fx administrative udgifter), som ikke kan refunderes fordi der er tale om udgifter på gruppering 013 og 014 på funktion 5.68.90 eller som ikke kan refunderes inden for det pågældende rådighedsbeløb. De samlede nettodriftsudgifter i kolonne D skal således være den udgift, som kommunen anmoder om 50 pct. af. Herfra beregnes 50 pct. i refusion i kolonne F på baggrund af refusionsbrøken ½ i kolonne E.

Ovenstående metode skal sikre, at der dels kendes udgiftsgrundlaget for refusionen (flere kommuner har ved den endelige restafregning som de samlede refusionsberettigende udgifter i kolonne D indberettet et beløb svarende til refusionen i kolonne F, fordi der ikke har været automatisk beregning ved hjælp af refusionsbrøk i kolonne E). Dels at refusionsbeløbet i kolonne F max udgør 50 pct. af udgifterne ved endelig restafregning (enkelte kommuner har måtte foretage berigtigelser, da beløbet i kolonne F svarede til udgifterne og ikke kun udgjorde refusionsbeløbet).

Da der først åbnes op for muligheden for at hjemtage refusion i henhold til rådighedsbeløbet for øvrige målgrupper fra og med 2. kvartal 2014 skal kommunerne udover ovenstående metode fordele udgifterne og refusionen, der er indberettet for 1. kvartal, så de fordeles på de to rådighedsbeløb. Det hidtidige rådighedsbeløb fortsætter som det ledighedsrelaterede rådighedsbeløb.


Bilag 2 B

Integrationsområdet: Driftslofter, som ligger til grund for beregningen af rådighedsbeløb for regnskabsåret 2014 samt autoriserede grupperinger på den kommunale kontoplan for driftsudgifter ved aktivering, der er omfattet af rådighedsbeløb på integrationsområdet i 2014

Rådighedsbeløbet for integrationsprogrammer

Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduktionsforløbet inden for et rådighedsbeløb pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der modtager tilbud efter integrationslovens kapitel 4. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I 2013 udgjorde rådighedsbeløbet 82.042 kr. pr. helårsperson. Af aftalen om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse af maj 2013 følger, at rådighedsbeløbet fra 2014 nedsættes til 73.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Ved opgørelse af loftet for rådighedsbeløbet for integrationsprogrammer skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

     
Funktion
Gruppering
Betegnelse
5.46.60
Dranst 1
Drift
 
001
Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 a
 
002
Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 b
 
003
Udgifter til tilbud til ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23 c
samt § 24 b
 
004
Udgifter til mentor for ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 23
D
 
005
Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 a
 
006
Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 b
 
007
Udgifter til tilbud til selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 c
 
008
Udgifter til mentor for selvforsørgende ifølge integrationslovens § 23 d
 
009
Udgifter til opkvalificering og introduktion ifølge integrationslovens §
24 a
 
010
Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til
ydelsesmodtagere ifølge integrationslovens § 21
 
011
Udgifter til danskuddannelse som en del af et integrationsprogram til
selvforsørgede ifølge integrationslovens § 21
     

Rådighedsbeløbet for introduktionsforløbet

Staten yder 50 pct. refusion af kommunernes udgifter til introduktionsforløbet inden for et rådighedsbeløb pr. år gange antallet af udlændinge i kommunen, der deltager i tilbud efter integrationslovens kapitel 4 a. Antallet af udlændinge i kommunen opgøres som helårspersoner. I 2013 udgør rådighedsbeløbet 82.042 kr. pr. helårsperson. Af aftalen om en midlertidig arbejdsmarkedsydelse af maj 2013 følger, at rådighedsbeløbet fra 2014 nedsættes til 50.000 kr. pr. helårsperson (2014-pl).

Ved opgørelse af loftet for rådighedsbeløbet for introduktionsforløb skal nettodriftsudgifter på følgende autoriserede grupperinger i den kommunale kontoplan medtages:

     
Funktion
Gruppering
Betegnelse
5.46.60
Dranst 1
Drift
 
012
Udgifter til danskuddannelse som en del af et introduktionsforløb ifølge
integrationslovens § 24 d
 
018
Udgifter til beskæftigelsesrettede tilbud som en del af et introduktions
forløb ifølge integrationslovens § 24 f
 
019
Udgifter til vejlederfunktion ifølge integrationslovens § 24 g
     

Fælles for begge rådighedsbeløb

De driftsudgifter, der kan refunderes, er nettodriftsudgifter, dvs. kommunens driftsudgifter efter fradrag af eventuelle driftsindtægter men før fradrag af statsrefusion.

Det skal understeges, at etableringen af de nye driftslofter ikke ændrer på den gældende praksis, hvorefter kommunernes hjemtagelse af refusion under rådighedsbeløbene opgøres endeligt på baggrund af kommunernes indberetninger i forbindelse med den endelige restafregning af statsrefusion for et regnskabsår, som finder sted senest i det efterfølgende år. Det betyder på denne ene side, at kommunens rådighedsbeløb for 2013 vil blive opgjort på baggrund af kommunens revisionspåtegnede indberetninger ved den endelige restafregning i sommeren 2014, og der vil ikke være mulighed for at »berigtige« refusion under 2013-rådighedsbeløbet efterfølgende. Eventuelle afløbsudgifter vedrørende 2013-aktivitet, som ikke er indgået i 2013-regnskabet og medregnet under 2013-rådighedsbeløbet (ved den endelige restafregning i sommeren 2014), vil derfor skulle indgå i 2014-regnskabet og medregnes under de nye rådighedsbeløb for 2014 i forbindelse med den endelige restafregning for dette år i sommeren 2015.

På den anden side skal udgifter på ovennævnte konti, der ikke er hjemtaget refusion for i forbindelse med den endelige restafregning for 2014, således hjemtages refusion for ved restafregningen for 2015, og de vil derfor være omfattet af rådighedsbeløb for 2015.


Bilag 3

Forslag til timeseddel vedrørende refusion af driftsudgifter ved aktivering

(der skal tages hensyn til at der er forskellige rådighedsbeløb)

 
1. E-mail-adresse
 
2. Navn
 
3. Medarbejderkategori
 
4. Kontor
 
5. Team
 
6. Uge nr.
 
Uge 1
mandag
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
lørdag
søndag
Ugen i alt
Refusions-berettigede timer
               
Ikke refusions-berettigede timer
               
I alt
               
Uge 2
mandag
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
lørdag
søndag
Ugen i alt
Refusions-berettigede timer
               
Ikke refusions-berettigede timer
               
I alt
               
 

Afrapporteringsskema

     
Tidsregistrering
2014
Pct. fordeling
Refusionsberettigede timer
   
Ikke refusionsberettigede timer
   
I alt
   
     

Hermed godkendes ovennævnte tidsopgørelse

     
 
/
 
Medarbejder/Daglig leder
   
     

Paradigme til Vejledning til medarbejderne i udfyldelse af timeseddel

Tidsregistrering 2014

Tidsopgørelsen bygger på medarbejdernes registreringer af deres tidsanvendelse på en række aktiviteter i forbindelse med aktiveringsindsatsen.

Formålet er at få en præcis opgørelse af refusionsberettigede og ikke refusionsberettigede udgifter til beskæftigelsesindsatsen.

Aktivitetsområder

Tidsforbruget fordeles på to forskellige aktivitetsområder.

1) Refusionsberettigede udgifter

2) Ikke - refusionsberettigede udgifter

Definitionerne af aktivitetsområderne fremgår af skemaet nedenfor.

     
Arbejdsopgave
 
Timetal
Refusionsberettigende opgaver
     
     
     
     
     
Ikke-refusionsberettigende opgaver
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     

Hvordan og hvornår skal tidsregistreringsskemaet udfyldes?

Øverst på timesedlen er der 6 kategorier:

1) E-mail adresse

2) Navn

3) Medarbejderkategori

4) Kontor

5) Team

6) Ugenummer

Til hver af disse kategorier er der tilknyttet en tilhørende svarboks, som er udfyldt på forhånd/skal udfyldes. Timesedlen udfyldes hver dag ved arbejdstidens slutning.

Du får udleveret/tilsendt timesedlen pr. mail. Detaljeringsgraden i registreringen er på 15 minutter. Hvis du i løbet af 15 minutter udfører flere småopgaver af kortere varighed, er det den længstvarende opgave, du skal registrere tiden for.

Da der i løbet af en arbejdsdag kan være flere typer af arbejdsopgaver, kan du med fordel printe en kopi af skemaet ovenfor ud og løbende påføre tidsforbruget på de enkelte arbejdsopgaver. På den måde vil du lette udfyldelsen af timesedlen ved arbejdsdagens afslutning samt minimere risikoen for fejlagtige tidsregistreringer på de enkelte opgaver.

Følgende aktiviteter er ikke er nævnt som opgaver:

pauser i form af frokostpauser, kaffepauser med videre

ikke-aktivitetsrettede opgaver som oprydning på arbejdspladsen, udfyldelse af timesedler med videre

Tidsforbruget til disse aktiviteter registreres således:

tidsforbruget registreres sammen med den aktivitet, der ligger umiddelbart før, du startede på pausen eller arbejdsopgaven, men

hvis den arbejdsopgave, der ligger umiddelbart før er meget kortvarig, skal pausen registreres under dagens længstvarende aktivitet.

Summen af timer i tidsregistreringsskemaet skal svare til det antal timer, du har været på arbejde den pågældende dag. Det betyder:

at flextimer ud over normal arbejdstid/overarbejde registreres ligesom resten af arbejdstiden

at afspadsering af overarbejde og flexfri timer/dage registreres ikke.

Kommer du i den situation, at summen af timerne er mindre end eller overstiger din arbejdstid den pågældende dag, skal du op- eller nedrunde timetallet under de enkelte aktiviteter, således at summen svarer til dagens timetal.

Vær ærlig i din tidsregistrering. Udfyld det faktiske tidsforbrug og ikke det »ønskede« tidsforbrug. Kun herved sikres, at resultaterne er så retvisende som muligt.

Rigtig god fornøjelse med udfyldelsen!


Bilag 4 A

Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – ledighedsrelaterede målgrupper (med rådighedsbeløb)

(* ledighedsrelateret rådighedsbeløb, jf. tekstanmærkning 140 på finansloven for 2014)

Udgifter til jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen

               
Målgrupper/udgifter, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Dag-
penge
(nr. 1)
Kontant-
hjælp
(nr. 2)
Kontant-
hjælp
(nr. 3)
Selvfor-
sørgende
(nr. 10)
Udd.hj.
åbenlys
(nr. 12)
Udd.hj.
øvrige
(nr. 12)
Udd.hj.
(nr. 13)
Ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, herunder deltagerbetaling, de første 9 måneder (tekstanm.)
* 50 %
Nej
* 50 %
* 50 %
nej
* 50 %
* 50 %
Ordinær uddannelse efter § 32, stk. 1, nr. 1, herunder deltagerbetaling, efter de første 9 måneder (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder deltagerbetaling, de første 24 måneder (tekstanm.)
* 50 %
Nej
* 50 %
* 50 %
nej
* 50 %
* 50 %
Øvrig vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, herunder deltagerbetaling, efter de første 24 måneder (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Ordblindekurser samt læse-, skrive- og regnekurser efter § 32 a (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Realkompetenceudvikling (tekstanm.)
-
* 50 %
* 50 %
* 50 %
-
-
-
Løntilskud efter kap. 12 (§ 120, stk. 1, nr. 1)
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 3)
 
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
Godtgørelse efter § 83 (tekstanm.)
-
*50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
* 50 %
6 ugers selvvalgt uddannelse efter kap. 8 a (tekstanm.)
* 50 %
-
-
-
-
-
-
Mentor efter kap. 9 b inden for en ramme til mentorudgifter (§ 121 a)
-
-
50 %
50 %
50 %
50 %
50 %
               

Bemærkning: Målgruppen i § 2, nr. 12, er i ovenstående tabel opdelt i de åbenlyst uddannelsesparate (Udd.hj.åbenlys) og de øvrige uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere (Udd.hj.øvrige).


Bilag 4 B

Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten – øvrige målgrupper (med rådighedsbeløb)

(* rådighedsbeløb for øvrige målgrupper, jf. tekstanmærkning nr. 141 på finansloven for 2014)

Udgifter til jobrotation, voksenlærlingeordning og til hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen

       
Målgrupper/udgifter, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Revalidender (nr. 4) *
Sygedagpenge (nr. 5)
Ledighedsydelse (nr. 7)
Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
-
Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering, herunder deltagerbetaling (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Løntilskud efter kap. 12 (§ 120, stk. 1, nr. 1)
65 %
50 %
-
Tilskud til fleksløntilskud og tilskud til arbejdsgiverens udgifter til løn (i fleksjob etableret før den 1. januar 2013) efter §§ 70 f og 71 samt tilskud til selvstændig virksomhed efter §§ 70 g og 75 (§ 122, stk. 1)
   
65 %
6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73 b (tekstanm.)
   
* 50 %
Tilskud til arbejdsredskaber til fleksjob efter § 74 (§ 122, stk. 2)
   
50 %
Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)
50 %
50 %
50 %
Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
* 50 %
Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 3)
50 %
50 %
50 %
Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (tekstanm.)
* 50 %
* 50 %
 
Mentor efter kap. 9 b inden for en ramme for mentorudgifter (§ 121 a)
50 %
50 %
50 %
       
* Omfatter også forrevalidender på kontanthjælp


Bilag 4 C

Refusionstabel - målgrupper og udgifter samt refusionsprocenten (uden rådighedsbeløb)

Udgifter til jobrotation, voksenlærlingeordning og hjælpemidler efter § 100 er uden for tabellen

         
Målgrupper/udgifter, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Førtidspensionister
(nr. 6)
Handicappede
(nr. 8)
Unge under 18 år
(nr. 9)
Ressourceforløbsydelse (nr. 11)
Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 1, (ordinær uddannelse), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)
-
-
50 %
50 %
Vejledning og opkvalificering efter § 32, stk. 1, nr. 2, (øvrig vejledning og opkvalificering), herunder deltagerbetaling (§ 119, nr. 1)
50 %
-
50 %
50 %
Løntilskud efter kap. 12 (§ 120, stk. 1, nr. 1)
50 %
50 %
-
50 %
Undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77 (§ 119, nr. 2)
50 %
50 %
50 %
50 %
Hjælpemidler efter §§ 76 og 77 (§ 120, stk. 1, nr. 2)
50 %
50 %
50 %
50 %
Udgifter ifm. partnerskabsaftaler efter § 81 a (§ 119, nr. 3)
50 %
-
50 %
50 %
Befordringsgodtgørelse efter § 82 (§ 120, stk. 1, nr. 1)
-
-
-
50 %
Godtgørelse efter § 83 (§ 119, nr. 4)
-
-
50 %
50 %
Opkvalificering til personer der ansættes uden løntilskud efter § 99 (§ 119, nr. 5)
50 %
50 %
-
-
Mentor efter kap. 9 b i LAB (uden for ramme) (§ 120, stk. 2)
-
-
-
50 %
Mentor efter kap. 9 b i LAB inden for en ramme (§ 121 a)
50 %
50 %
50 %
-
         


Bilag 4 D

Refusionstabel - udgifter og refusionsprocenten vedrørende personer, der ikke er omfattet af målgrupperne i § 2, nr. 1-13 (uden rådighedsbeløb)

     
Ordninger/udgifter
Personer på særlig uddannelsesydelse
Personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse
Uddannelse efter § 4 i lov om uddannelse for ledige der har opbrugt deres dagpengeret
50 %
-
Individuel kompetencevurdering, uddannelse samt læse-, skrive- og regne – eller ordblindekursus efter kapitel 13 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
-
50 %
Løntilskud
50 %
50 %
Befordringsgodtgørelse
50 %
50 %
Transportudgifter efter § 5, stk. 4, i lov om uddannelse for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret
50 %
-
     

Refusionsbestemmelser for kommunernes udgifter til personer, der har opbrugt deres dagpengeret, findes i § 23 i lov om uddannelse for ledige, der har opbrugt deres dagpengeret, og i § 75 h i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Refusionsbestemmelser for personer på midlertidig arbejdsmarkedsydelse findes i § 75 x i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der henviser til de regler, der gælder for personer omfattet af § 2, nr. 1, i kapitel 23, dog således at udgifterne til tilbud efter §§ 75 p og 75 q ikke omfattes af rådighedsbeløbet.


Bilag 5

Refusionstabel – refusioner af forsørgelsesudgifter m.v. (uden rådighedsbeløb)

         
Ordning
Målgruppe
Refusions-procent
Paragraf i LAB
Refusions-paragraf
Voksenlærlinge
 
100 %
§§ 98 c – 98 g
§ 123, stk. 2
Jobrotationsydelse
1,2,3,10,12,13 eller kontanthjælp ifm. integrations-programmet eller personer på arbejdsmarkedsydelse
100 %
§ 98 a
§ 123, stk. 1
Hjælpemidler til ordinært ansatte og ansatte i seniorjob samt selvstændige
 
50 %
§ 100
§ 123, stk. 3
Løntilskud
1-3, 5-6, 8, 10-13
50 %
Kap 12
§ 120, stk. 1, nr. 1
Løntilskud
4
65 %
Kap 12
§ 121
Fleksjob (fleksløntilskud og tilskud til arbejdsgiverens lønudgifter)
7
65 %
Kap 13 (§§ 70 f og 71 )
§ 122, stk. 1, nr. 1 og 3
Fleksjob, selvstændig (ny og gammel ordning)
7
65 %
§§ 70 g og 75
§ 122, stk. 1, nr. 2 og 4
Kontanthjælp – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik
2,3
50 %
Kap 4 (LAS)
§ 100, stk. 1 (LAS)
Kontanthjælp – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
2,3
30 %
Kap 4 (LAS)
§ 100, stk. 1 (LAS)
Kontanthjælp ifm. integrationsprogrammet
 
50 %
Kap 4 (LAS)
§ 100, stk. 2 (LAS)
Revalideringsydelse – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik
4
50 %
Kap 6 (LAS)
§ 103, stk. 1 (LAS)
Revalideringsydelse – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
4
30 %
Kap 6 (LAS)
§ 103, stk. 1 (LAS)
Revalidering i virksomhedspraktik
4
65 %
Kap 6 (LAS)
§ 103, stk. 1 (LAS)
Forrevalidering - ordinær uddannelse og virksomhedspraktik
4 og 5
50 %
Kap 6 (LAS)
§ 100, stk. 1 (LAS)
Forrevalidering – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
4 og 5
30 %
Kap 6 (LAS)
§ 100, stk. 1 (LAS)
Modtagere af ledighedsydelse – virksomhedspraktik
7
50 %
Kap 7 (LAS)
§ 104, stk. 1 (LAS)
Modtagere af ledighedsydelse – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
7
30 %
Kap 7 (LAS)
§ 104, stk. 1 (LAS)
Sygedagpengemodtagere - ordinær uddannelse og virksomhedspraktik - eller i delvis beskæftigelse i uge 9-52
5
50 %
§ 62, stk. 4 (sygedagpengeloven, SDP)
§ 62, stk. 4, 5 og 8
(SDP)
Sygedagpengemodtagere – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
5
30 %
§ 62, stk. 4 (SDP)
§ 62, stk. 3 (SDP)
Ressourceforløbsydelse – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik
11
50 %
Kap. 6 a (LAS)
§ 103 a, stk. 2 (LAS)
Ressourceforløbsydelse – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
11
30 %
Kap. 6 a (LAS)
§ 103 a, stk. 1 (LAS)
Ressourceforløbsydelse – personer omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven
11
50 %
Kap. 6 a (LAS)
§ 103 a, stk. 3 (LAS)
Uddannelseshjælp – ordinær uddannelse og virksomhedspraktik
12-13
50 %
   
Uddannelseshjælp – passive og øvrig vejledning og opkvalificering
12-13
30 %
   
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse – uddannelse og nytteindsats/virksomhedspraktik
-
50 %
   
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse – passiv
-
30 %
   
Løntilskud til personer, der ellers ville have fået midlertidig arbejdsmarkedsydelse
-
50 %
   
Særlig uddannelsesydelse – uddannelse og virksomhedspraktik
-
50 %
   
Særlig uddannelsesydelse – passiv
-
30 %
   
Løntilskud til personer, der ellers ville have fået særlig uddannelsesydelse
-
50 %
   
         


Bilag 6

Refusionsmuligheder ved mentorstøtte

       
Ydelse/aktivitet
Refusion
nej
Refusion
Ja
Bemærkninger
A-dagpenge
X
   
Uddannelsesydelse
X
   
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
X
   
Kontanthjælp – jobparate over 30 år
X
   
Kontanthjælp – aktivitetsparate over 30 år
 
X
 
Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtager der har ret og pligt til mentorstøtte, fordi kommunen vurderer, at personen aktuelt ikke kan deltage i andre tilbud
 
X
 
Kontanthjælp – unge med en uddannelse – jobparate
X
   
Kontanthjælp – unge med en uddannelse –aktivitetsparate
 
X
 
Uddannelseshjælp – unge uddannelsesparate
 
X
 
Uddannelseshjælp – unge aktivitetsparate
 
X
 
Unge, som påbegynder en uddannelse, og som ikke tidligere har været i kontakt med jobcenteret
 
X
Det forudsættes, at de er selvforsørgende. Hvis de allerede er startet på en uddannelse og får SU før mentoren tildeles, kan kommunen ikke få refusion for mentorstøtten.
Studiestartskoordinator
 
X
Der er særlige regler i LAB vedr. denne støtte (nærmere regler om forsøget fastsættes i forsøgsbekendtgørelse).
Personer der udskrives efter psykiatrisk indlæggelse
 
X
 
Personer der udskrives efter fra Kriminalforsorgen
X
X
Refusion hvis uddannelseshjælpsmodtager (både uddannelses- og aktivitetsparat) eller aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, og ingen refusion hvis jobparat kontanthjælpsmodtager.
Sygedagpenge – jobparat
 
X
 
Sygedagpenge – aktivitetsparat
 
X
 
Ledighedsydelse
 
X
 
Flexjob
 
X
 
Revalideringsydelse
 
X
 
Forrevalidering på kontanthjælp
 
X
 
Ressourceforløbsydelse
 
X
For mentorstøtte til personer i ressourceforløb vil der fortsat være 50 pct. refusion uden en øvre ramme.
Førtidspension
 
X
 
Ordinær beskæftigelse
X
(X)
Hvis mentorstøtte er bevilliget før overgangen til ordinær beskæftigelse, kan den indgåede aftale om mentorstøtte fortsætte for den resterende aftaleperiode på max 6 måneder med refusion. Når mentoraftalen udløber efter senest 6 måneder, kan kommunen fortsat give tilbud om mentorstøtte men uden refusion
Ingen indkomst/ægtefælleforsørget
 
X
Her er altid refusion uafhængig af om den pågældende er aktivitets- eller jobparat.
       

Statsrefusionen er altid på 50 pct. og gives indenfor en ramme, som hvert år udmeldes til kommunerne. Undtagelsen er statsrefusion ved mentor i forbindelse med et ressourceforløb, her er der ikke nogen øvre grænse for refusionen.

Der skal fortsat altid være en kontrakt mellem borger og jobcenter.

På integrationsområdet er der ingen ændringer og refusionen er ikke indenfor denne ramme.