Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

2013-27. Tilbagebetaling af sociale ydelser

En kommune modtog en anonym anmeldelse om, at en kvinde og en mand, der begge modtog sociale ydelser som ”reelt enlige”, levede i et ægteskabslignende forhold. Som følge af anmeldelsen undersøgte kommunen kvindens og mandens forhold.

Kommunen traf herefter afgørelse om, at kvinden skulle tilbagebetale økonomisk fripladstilskud og ordinært og ekstra børnetilskud for en periode, ligesom kommunen traf afgørelse om, at manden skulle tilbagebetale ordinært og ekstra børnetilskud for samme periode. Det sociale nævn stadfæstede disse afgørelser. Som begrundelse for afgørelserne henviste myndighederne til, at de vurderede, at kvinden og manden i den pågældende periode ikke havde været reelt enlige, og at de havde modtaget ydelserne i ond tro og med urette.

Kvinden og manden klagede begge til ombudsmanden, der afsluttede sagerne over for dem, med henvisning til at klageinstansen burde have mulighed for at tage stilling til enkelte nærmere angivne forhold, der vedrørte det grundlæggende spørgsmål om parternes ret til ydelserne, og som følge heraf også spørgsmålet om kravene om tilbagebetaling. Klagerne blev samtidig sendt til det sociale nævn som en anmodning fra kvinden og manden om, at klageinstansen meddelte dem en stillingtagen til de anførte forhold. Ombudsmanden bad om underretning om svaret til kvinden og manden.

Ombudsmanden modtog herefter underretning fra Ankestyrelsen – som i mellemtiden var blevet klageinstans på de pågældende sagsområder – om, at Ankestyrelsen havde genoptaget begge sager, og at der var truffet en ny afgørelse i sagerne. Ved afgørelserne ændrede Ankestyrelsen kommunens og nævnets afgørelser. I begge sager fandt Ankestyrelsen, at sagens oplysninger ikke havde været tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at henholdsvis kvinden og manden levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse i den omhandlede periode. Kommunen og det sociale nævn havde således ikke på det foreliggende grundlag kunnet træffe afgørelse om tilbagebetaling af de sociale ydelser.

(Sag nr. 13/00331 og 13/00299)

Ombudsmandens oversendelse af kvindens sag

I brev af 3. juni 2013, hvorved jeg afsluttede sagen over for kvinden (A), skrev jeg bl.a. følgende:

”I brevet af 13. januar 2013 klagede du over, at Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, den 15. marts 2012 stadfæstede en afgørelse, som Viborg Kommune havde truffet den 7. februar 2011 om din ret til økonomisk fripladstilskud og børnetilskud samt om tilbagebetaling af sådanne ydelser. Myndighederne havde fundet, at du ikke kunne betragtes som reelt enlig, og at du derfor ikke havde ret til ydelserne i perioden 1. august 2009 til 31. marts 2010. Myndighederne rejste endvidere krav om tilbagebetaling af ydelser i en nærmere angiven periode. Du klagede også over myndighedernes behandling af sagen.

Herudover klagede du over, at Ankestyrelsen den 13. april 2012 afviste at behandle din klage dertil. Ankestyrelsen henviste til, at sagen ikke havde principiel eller generel betydning.

Efter en gennemgang af din klage og de indsendte bilag mener jeg, at den kompetente myndighed, jf. sidst i dette brev, bør have mulighed for at tage stilling til enkelte forhold, der vedrører det grundliggende spørgsmål om din ret til ydelserne, og som følge heraf naturligvis også spørgsmålet om kravet om tilbagebetaling. Disse forhold kommer jeg nærmere ind på nedenfor. Derfor har jeg sendt en kopi af dit brev af 13. januar 2013 sammen med de bilag, som du har sendt mig, videre til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland. Brevkopien er sendt til nævnet som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) meddeler dig en stillingtagen til de anførte forhold.

Jeg beder dig om at vente, til du har fået svar fra den kompetente myndighed. Jeg beder dig yderligere om at udnytte eventuelle klagemuligheder, før du tager stilling til, om der er grundlag for at klage til mig igen, idet ombudsmanden ikke kan behandle klager over forhold, som en anden forvaltningsmyndighed endnu ikke har taget stilling til (§ 14 i lov om Folketingets Ombudsmand, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22. marts 2013). I den forbindelse gør jeg dig opmærksom på, at en klage til ombudsmanden skal være indgivet ’inden et år efter, at forholdet er begået’. Ombudsmanden kan dog i særlige tilfælde forlænge denne frist (§ 13, stk. 3 og 4, i ombudsmandsloven). Jeg har besluttet at forlænge klagefristen i denne sag. Det betyder, at din klage over afgørelserne af 15. marts 2012 og 13. april 2012 fra henholdsvis Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, og Ankestyrelsen vil være indsendt rettidigt, hvis jeg modtager klagen fra dig, inden der er gået otte uger fra datoen på det svar, som den kompetente myndighed/den eventuelle klageinstans sender dig.

Baggrunden for min beslutning er den, at ombudsmanden – som anført ovenfor – ikke kan behandle klager over forhold, der kan indbringes for en anden forvaltningsmyndighed, før denne myndighed har truffet afgørelse (§ 14 i ombudsmandsloven). Efter praksis tager ombudsmanden normalt heller ikke stilling til forhold, som myndigheden ikke selv har haft lejlighed til at tage stilling til. Jeg henviser til § 16, stk. 1, i samme lov. Det fremgår af denne bestemmelse, at ombudsmanden selv afgør, om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Jeg beder dig også om at vente, til du har fået svar fra den kompetente myndighed (og en eventuel klageinstans), før du tager stilling til, om der er grundlag for at klage til mig igen, for så vidt angår myndighedernes sagsbehandling og Ankestyrelsens afvisning af sagen den 13. april 2012. Jeg henviser igen til ombudsmandslovens § 16, stk. 1. Jeg har besluttet at forlænge fristen for at klage til ombudsmanden på tilsvarende vis som anført ovenfor.

Til din orientering kan jeg oplyse, at jeg har bedt nævnet (og/eller den kompetente myndighed) om at underrette mig om svaret til dig.

Nærmere om baggrunden for oversendelsen

I klagen af 13. januar 2013 har du bl.a. anført, at den gennemgang, som Ankestyrelsen har af to nye sager, ’anstikker (…) en anden holdning’ end den, der er lagt til grund i din sag.

Du har ikke givet nærmere oplysninger om de to sager, du tænker på. Jeg er imidlertid bekendt med, at Ankestyrelsen den 21. september 2012 og den 17. december 2012 traf principafgørelse i to sager (henholdsvis 9-13 og 10-13), der begge er offentliggjort den 31. januar 2013.

I begge principafgørelser er anført bl.a. følgende:

’Formålet med forhøjede ydelser til enlige

Formålet med forhøjede ydelser til enlige er at yde en kompensation for de fordele som gifte og samlevende har. Det er navnlig en kompensation af de økonomiske fordele i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, men også en kompensation for den manglende praktiske hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, indkøb, madlavning og rengøring m.v.

Fælles husførelse

Ved vurderingen af, om parterne har fælles husførelse, skal der lægges vægt på, om ydelsesmodtageren opnår fordele ved at have et forhold til en anden person. Det afgørende ved vurderingen er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har [min fremhævning].

Fordelene kan være økonomiske, i forbindelse med betaling af faste udgifter og udgifter til dagligt forbrug, eller ikke-økonomiske, i form af praktisk hjælp i hverdagen med opgaver såsom at hente, bringe og passe børn, at gøre indkøb, madlavning og rengøring mv.’

Af sagen 9-13 fremgår det, at principafgørelse B-1-99, som Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, og Viborg Kommune har henvist til i din sag, er kasseret.

Herudover er sagen 10-13 omtalt i en særudgivelse fra Ankestyrelsen om reelt enlige, marts 2013. Ankestyrelsen anfører, at særudgivelsen er en uddybning af praksis og af, hvilke elementer man skal lægge vægt på. Det er videre oplyst, at særudgivelsen skal ses som et supplement til de gældende regler, principafgørelser og vejledninger.

Om sagen 10-13 fremgår følgende:

’Ikke fælles husførelse trods fælles bil

Ankestyrelsen fandt, at en kvinde skulle betragtes som enlig, selv om hun havde en delebil med sin kæreste. Kvinden modtog børnetilskud, boligstøtte og økonomisk fripladstilskud.

Det fremgik af sagen, at parterne havde købt en bil sammen, og at de i den forbindelse havde optaget et lån sammen. De satte begge penge ind på en fælles konto, hvor afdrag på lånet betaltes fra. Det fremgik videre, at kvinden ikke havde kunnet optage lånet alene, og at det primært var hende, som brugte bilen.

Kæresten havde forklaret, at han var flyttet hjem til sine forældre efter sin skilsmisse fra en anden kvinde. Han havde et værelse på 8 m² og adgang til at opholde sig i hele huset. Han betalte ikke husleje, men bidrog lidt ved at betale mad eller andet. Han havde samvær med sine børn fra sit tidligere ægteskab i huset og modtog sin post på adressen.

Der var – udover en anonym anmeldelse – ikke oplysninger i sagen, som afkræftede forklaringerne.

Om parternes indbyrdes forhold var det oplyst, at de bl.a. spiste sammen når de sås, og at de deltes om udgifterne på den måde, at kvinden betalte, når de spiste hjemme, og kæresten betalte, når de spiste ude. Det fremgik yderligere af sagen, at de havde været på ferier sammen. Det var dog uklart, hvor ofte og i hvilke perioder parterne havde set hinanden.

Efter en samlet vurdering nåede Ankestyrelsen frem til, at kvinden ud fra de foreliggende oplysninger ikke havde opnået fordele i et sådant omfang, at fordelene samlet set svarede til de fordele, som gifte og samlevende personer har. ’

I særudgivelsen er også omtalt en sag, der ikke er offentliggjort. Om den sag fremgår følgende oplysninger:

’Ankestyrelsen nåede i en anden sag tilsvarende frem til, at en kvinde, der modtog børnetilskud, skulle betragtes som enlig, selv om hun havde købt et sommerhus med sin kæreste. Parterne havde ud over sommerhuset adskilte økonomier. De havde hver deres bolig, og de så hinanden og spiste sammen hver onsdag, hver anden weekend og i ferier. ’

Ankestyrelsen bemærker, at sagerne viser, ’at det ikke er udelukket, at to personer kan være fælles om endog større aktiver uden at have fælles husførelse. Afgørende er som nævnt, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har [min fremhævning]. ’

Særudgivelsen indeholder desuden følgende bemærkninger i relation til tilbagebetalingssager:

’Tilbagebetalingssager – beviser for hele perioden

Ydelserne skal tilbagebetales, hvis en person har modtaget ydelser uden at være berettiget til dem og ydelserne er modtaget mod bedre vidende.

Afgørelsens tidsrum er meget væsentligt. Der kan kun træffes afgørelse om tilbagebetaling for en periode, når oplysningerne i sagen vedrører hele den pågældende periode. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at der alene er indhentet oplysninger om en borgers nuværende situation, hvis afgørelsen strækker sig over en længere periode.

Ligesom der skal være beviser for fælles husførelse i hele perioden, skal der også være beviser for, at ydelserne er modtaget mod bedre vidende i hele den periode, som tilbagebetalingskravet vedrører.

Tilbagebetaling kræver ond tro

Hvis man har modtaget ydelser mod bedre vidende, kaldes det i daglig tale, at borgeren har været i ond tro. Ond tro skal ses i sammenhæng med borgerens pligt til at oplyse om forhold eller ændringer, som kan have betydning for hjælpen.

Der foreligger ond tro, når borgeren vidste eller burde vide, at borgeren skulle oplyse myndigheden om nærmere bestemte forhold.

Der foreligger ikke ond tro, når borgeren har oplyst om forhold, og myndigheden fortsat har udbetalt ydelsen, til trods for at borgeren ikke længere er berettiget. I den situation kan der træffes afgørelse om ophør af ydelsen, når myndigheden bliver opmærksom på, at borgeren ikke længere er berettiget til ydelsen, men der kan ikke kræves tilbagebetaling.

Når der eksempelvis er tale om, at en ydelsesmodtager får en ny kæreste, er den klare streg i sandet, når kæresten er flyttet ind på adressen, og de deles om udgifterne. I den situation er der ikke tvivl om, at ydelsesmodtageren burde oplyse kommunen om de nye forhold. Men der kan være en forudgående periode, hvor kæresten har opholdt sig mere og mere på ydelsesmodtagerens bopæl, og hvor parterne i stigende grad har delt udgifterne. Det kan derfor være meget vanskeligt at bevise og begrunde ond tro i en sådan overgangsperiode.

Ligesom det kan være vanskeligt for myndighederne at vurdere, hvornår en person præcist går fra at være enlig til at skulle betragtes som samlevende, kan det også være vanskeligt for ydelsesmodtageren.

Ond tro skal begrundes konkret

Borgerens onde tro skal begrundes konkret i afgørelsen. Man må forvente, at ydelsesmodtagere oftest mener, at de er enlige, hvis de modtager ydelser som enlig.

Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt blot at begrunde en afgørelse om tilbagebetaling med, at borgeren har underskrevet erklæringer om, at han/hun er reelt enlig eller at borgeren ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Det skal fremgå, hvilke oplysninger ydelsesmodtageren har tilbageholdt overfor myndigheden, og begrundes, hvornår og hvorfor ydelsesmodtageren vidste eller burde vide, at pågældende skulle have oplyst om forholdene. ’

I din sag traf Viborg Kommune afgørelse den 7. februar 2011 og anførte heri bl.a. følgende:

’Konklusion og begrundelse for tilbagebetaling:

Undersøgelsen har resulteret i, at vi ud fra en individuel konkret og selvstændig vurdering af de foreliggende oplysninger har vurderet, at du og (B) har haft sådanne relationer, at du ikke kan betragtes som reelt enlig med virkning fra den 01.08.2009 – 31.03.2010 i børnetilskudslovens og dagtilbudsbekendtgørelsens forstand. Vi har taget hensyn til dine indsigelser om, at vi ikke har dokumentation for sammenblandet økonomi fra den 01.04.2010 og fremadrettet.

Ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 2009 og januar kvartal 2010 kræves tilbagebetalt. Økonomisk friplads tilskud i perioden fra den 01.08.2009 – 31.03.2010 kræves tilbagebetalt. Kravene udgør henholdsvis 9.607 kr. på børnetilskud og 17.788 kr. på økonomisk friplads.

Graden af relationer og sammenblandet økonomi betyder endvidere at både din og (B)’s indtægt skal medregnes i opgørelsen af beregningsgrundlaget vedrørende økonomisk friplads i perioden fra den 01.08.2009 – 31.03.2010.

Krav om tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget i ond tro og med urette

Retten til at modtage ydelser som reelt enlig forudsætter, at man ikke lever i et ægteskabslignende forhold med en anden person.

Samliv foreligger, når hver af parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til fælles husførelse. Ved samliv forudsættes i almindelighed at parterne har samme bopæl. Den formelle tilmelding i folkeregistret er ikke afgørende.

I forbindelse hermed skal der gøres opmærksom på at den sociale ankestyrelse i afgørelse SM B-1-99 slår fast, at der ikke skal føres egentligt bevis for, at der er tale om et ægteskabslignende forhold, men at kommunen alene skal godtgøre det.

I henhold til § 11 C, stk. 1, nr. 4 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal de sociale myndigheder kræve tilbagebetaling af ydelser, der er modtaget i ond tro og med urette. Dette fastslås i punkt 121 i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område – vejledning nr. 73 af 3. oktober 2006.

Betingelserne for at træffe afgørelse om tilbagebetaling i sager, hvor borgeren har vildledt myndigheden, fremgår af de enkelte sociale love, f.eks. § 24 i Børnetilskudsloven. Betingelserne i de forskellige love er dog de samme.

1. betingelse er at borgeren har været i ond tro om de oplysninger, borgeren f.eks. har tilbageholdt for myndigheden.

2. betingelse er, at ydelsen skal være modtaget med urette.

Begge betingelser skal være opfyldt for at kunne kræve tilbagebetaling. Ond tro betyder at borgeren vidste eller burde vide at de oplysninger, som borgeren gav myndigheden, var forkerte.

Modtaget med urette betyder at der skal være en sammenhæng mellem udbetalingen af ydelsen og de forkerte eller manglende oplysninger, som myndigheden ligger inde med.

Vi mener at du har modtaget pågældende ydelser i ond tro og med urette fordi:

Du har underskrevet ansøgningsskemaet til ordinært og ekstra børnetilskud og økonomisk friplads tilskud den 29.12.2008, og du har også underskrevet den ’årlige enlig erklæring’ den 11.05.2009, hvorved at du løbende er gjort bekendt med reglerne. Til 1. samtale oplyser du, at du er bekendt med reglerne i Retssikkerhedsloven. (C)’s udtalelse om behov for mere information ændrer ikke det faktum, at du har underskrevet den årlige erklæring. Du er også blevet gjort bekendt med din oplysningspligt, jf. Retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, i forbindelse med meddelelse om udbetaling af ordinært og ekstra børnetilskud henholdsvis den 20.01.2009 og den 20.01.2010, samt i bevillingsbrevet omkring ordinært og ekstra børnetilskud af den 8. januar 2009. Endvidere er du blevet gjort bekendt med oplysningspligten i bevillingsbrevet på økonomisk friplads den 9. januar 2009, hvor der også står, at forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav om tilbagebetaling.

Der er hovedsagelig lagt afgørende vægt på følgende:

1. Du fortæller, at I er kærester og har været det siden december 2008. Det samme oplyser (B). I bor overfor hinanden.

2. Dit vandforbrug [oplysninger fra afgørelsens afsnit med faktuelle oplysninger: 2006: 87 m³, 2007: 95 m³, 2008: 94 m³, 2009: 73 m³; min bemærkning] er ikke faldet i et omfang svarende til at (D) [din tidligere ægtefælle; min bemærkning] er flyttet [den (…) 2008; min bemærkning] og børnene [tre børn; min bemærkning] ikke er hos dig hele tiden.

3. Du modtager (B)’s SP penge den 01.07.2009 på 14.000 kr.

4. Din vægtafgift på 1.420 kr. betales fra (B)’s konto den 04.08.2009

5. Din forbrugsafgift på 1.747,88 kr. betales fra (B)’s konto den 31.08.2009

6. Din restskat for 2008 på (3 x 335 kr.) på i alt 1.005 kr. betales fra (B)’s konto henholdsvis den 21.09.2009, 20.10.2009 og 20.11.2009

7. Maden til din søn (E) i (…) SFO klub i perioden fra den 12.08.2009 – 28.02.2010 (8 x 150 kr.) på i alt 1.200 kr. betales fra (B)’s konto

8. (B) tanker benzin på din bil, og han betaler herfor i en længere periode

9. Fodbold kontingent til (…) 340 kr. betales fra (B)’s konto 04.08.2009

10. Du og (B) har været på flere ferier sammen, og desuden holdt julen 2009 og nytår 2009 sammen.

Kontrolgruppen finder det sandsynligt, at der har været tale om et økonomisk og praktisk fællesskab mellem dig og (B), og derfor opfylder du ikke betingelserne for at modtage ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 2009 og januar kvartal 2010 og økonomisk friplads tilskud i perioden fra den 01.08.2009 – 31.03.2010. Du har tilsidesat din oplysningspligt, og kan ikke anses for reelt enlig i lovgivningens forstand.

Vi finder det sandsynligt, at (B) og (F) [B’s datter; min bemærkning] har opholdt sig mere hos dig end oplyst bl.a. grundet at dit vandforbrug ikke er faldet i et omfang svarende til at (D) er flyttet den 22.11.2008, og dine 3 børn opholder sig hos (D) ca. 130 dage om året ifølge deleordningen. De dage børnene er hos (D) findes det ikke sandsynligt, at der bruges vand til deres andel af mad og drikke, opvask, toiletskyl og bad. Dit vandforbrug er kun faldet med 21 m³ i 2009 set i forhold til 2008, og samtidig ligger (B)’s vandforbrug meget under standard i 2009.

Endelig vurderer kontrolgruppen, at (B) allerede fra den 20. februar 2009 begynder at bidrage til praktisk fællesskab, hvor han har købt ekstra bilsæder og indrettet hans bil, således at du og dine børn og (B) og (F) kan være i bilen på én gang. Vi finder ikke at det er normalt at købe og få monteret ekstra bilsæder, når man er begyndende kærester, og hvis man ikke har planer om at flytte sammen.

Vi finder ikke, at du opfylder betingelserne som reelt enlig med virkning fra den 01.08.2009 og indtil den 31.03.2010, da (B) allerede fra den 15.06.2009 begynder at betale en værkstedsregning for dig. Andre af dine regninger så som vægtafgift, forbrugsafgift, fodboldkontingent og restskat bliver efterfølgende betalt fra (B)’s konto, hvorved der vises tiltagende økonomisk sammenblanding. Regningen for mad til klubben til din søn (E) betales også fra (B)’s konto i perioden fra den 12. august 2009 til den 1. marts 2010. (B) giver også dig hans SP-penge den 01.07.2009. Vi finder, at der skal være mulighed for at lære hinanden at kende, hvorfor en kæresteperiode fra december 2008 til den 1. august 2009 må anses for at være rimelig.

Du mener i stedet at der er tale om udlæg fra (B)’s side, og han har ikke betalt dine regninger, da du har betalt ham tilbage med kontanter og i rater af underbukser, da netbank har været nede.

Kontrolgruppen vurderer, at der er tale om sammenblandet økonomi uanset om du har betalt pengene til (B) tilbage, og vi finder det bemærkelsesværdigt, at du f.eks. ikke selv betaler 2. og 3. rate restskat i oktober og november måned 2009 og forældrebetalingen for mad til sønnen (E) til (…) SFO klub i månederne efter september 2009, da du oplyser, at netbank kommer til at virke fra september 2009. Desuden begynder du først selv at betale forældrebetalingen den 25.05.2010, hvilket er efter den 1. samtale. På denne måde har (B) bidraget med kontante bidrag og hjulpet med det praktiske i hjemmet ved at betale diverse regninger.

Du oplyser endvidere, at indbetalingen af mad til din søn (E) til (…) SFO klub på 150 kr. skal ske ved bankoverførsel. Ved opslag på kommunens hjemmeside står der under (…) SFO-Klub, at klubmedlemmer hver måned skal indbetale 150 kr. til mad, aktiviteter og ture. Pengene overføres til konto i Den Danske Bank. Kontrolgruppen vurderer, at dette betyder, at klubben ønsker en bankoverførsel. Dog kan kommunen aldrig forlange dette. Derfor har kommunen også på hjemmesiden oprettet en internetbetaling, således at man kan betale sine regninger til kommunen med Dankort. Dette kræver ikke adgang til netbank.

Du kritiserer, at vi i partshøringen har udeladt dine andre udgifter så som udgifter til kreditforeningen, energimidt, licens, ejendomsskat, yousee kabel tv. Kontrolgruppen har ikke overset at du har disse udgifter, hvilket fremgår af dine kontoudtog. Vi er også klar over afgørelsen fra Ankestyrelsen SM B-1-99, hvor det også fremgår at der altid skal foretages en selvstændig, konkret og individuel vurdering. Vi mener, at det er veldokumenteret, at du og (B) har sammenblandet økonomi i perioden fra den 01.08.2009 – 31.03.2010.

Angående dit benzinforbrug kan kontrolgruppen se, at du bl.a. i månederne fra marts 2009 og frem til august 2009 har brugt dit dankort 2 gange om måneden til køb af benzin hos Shell og Uno-X. Herefter bliver dit brug af dankort hos Shell og Uno-X halveret, og jf. dine kontoudtog har du ikke brugt dit dankort hos Shell og Uno-X i november og december 2009 og januar 2010, trods at du fortsat kører til (X)-by på arbejde. Kontrolgruppen finder det derfor sandsynliggjort, at (B) har tanket og betalt for dit benzinforbrug, hvilket også kan ses på hans kontoudtog. (B) tanker benzin til din bil, og du oplyser også, at han ikke altid har taget imod dine penge, når du har villet betale ham tilbage. På denne måde mener vi også, at (B) har bidraget med kontante bidrag til dig ved at betale benzinudgifter og han har hjulpet med det praktiske i at tanke. Økonomien har ikke været adskilt.

Du oplyser, at du og (B) har været sammen i flere ferieperioder og på andre ture, hvilket også ses ved, at der geografisk er sammenfald på brug af dankort hos begge parter. (B) og dig har også holdt julen og nytårsaften 2009 sammen, hvorved der er tale et praktisk fællesskab. Vi bestrider ikke, at du også har brugt dit dankort i andre perioder.

Den 01.07.2009 modtager du også (B)’s SP-penge på 14.000 kr. til din konto, og du får dermed råderetten over disse penge, hvilket yderligere er årsagen til, at vi ikke mener, at du er reelt enlig pr. 01.08.2009. Der er tale om kontante bidrag. Der er ikke tale om fødselsdagsgave eller julegave. Du fortæller selv, at du ikke har ønsket pengene og ikke har brugt pengene, da du ønsker at klare dig selv. Det undres derfor, at du ikke har betalt pengene tilbage.

Angående din kritik af, at vi har kontaktet SFO og dagplejer, bestrider vi ikke at vi har kontaktet lederen af (…) SFO og dagplejelederen. Jf. brev af den 19.01.2011, som bl.a. omhandler aktindsigt, kan du se svaret fra (…) SFO og dagplejen. De stemmer overens med det, som du har oplyst til samtalen. (…)

I dit tilfælde mener vi – ud fra en selvstændig, konkret og individuel vurdering – at du ikke har opfyldt din oplysningspligt til kommunen angående din status som enlig forsørger, fordi du i perioden fra den 01.08.2009 til den 31.03.2010 har haft sådanne relationer til (B), at du ikke opfylder regelgrundlagets forudsætninger for at være reelt enlig i lovgivningens forstand.

Ved ikke at oplyse kommunen om ændringerne i dine forhold, har du efter vores opfattelse overtrådt din oplysningspligt, jf. § 11, stk. 2 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis du ved grov uagtsomhed eller bevidst afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan du idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b eller tiltales efter straffelovens § 279. ’

I afgørelsen af 15. marts 2012 skrev Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, bl.a. følgende:

’Indledningsvis skal vi bemærke, at vi har lagt den store mængde af informationer, som kommunen har indhentet, til grund for sagen. Når disse sammenholdes med de informationer, der er blevet lagt til grund i Ankestyrelsens principafgørelser, finder vi, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan bedømmes, om du er reelt enlig i lovgivningens forstand.

Vi bemærker også, at vi ved bedømmelsen af disse oplysninger har inddraget og vurderet dine bemærkninger, som du har anført i din klage – herunder i dine supplerende bemærkninger af 25. april 2011 – og som fremgår af sagen i øvrigt.

Vi har ved afgørelsen således lagt vægt på Ankestyrelsens praksis på området. Denne er offentliggjort i bl.a. følgende principafgørelser B-1-99, B-3-05, B-5-05, B-6-05 og B-3-07.

Det følger heraf, at de kriterier, som skal tillægges vægt ved bedømmelsen af, om en person er reelt enlig bl.a. er:

- karakteren af de involveredes indbyrdes forhold,

- boligforholdene hos den person, som menes at leve sammen med modtageren af ydelserne,

- om der var tale om tidligere ægtefæller eller samlevende, der fortsat havde hyppig kontakt, og om de havde fået børn sammen efter samlivets ophør,

- de involverede personers egen forklaring om det indbyrdes forhold.

Ved at sammenholde de nævnte kriterier med de faktiske forhold i din sag vurderer vi, at du i den omhandlede periode ikke kan betragtes som reelt enlig.

Vi har (…) lagt vægt på de samme elementer, som kommunen har anført i sin afgørelse af 7. februar 2011, herunder bl.a.

- oplysningerne og observationerne omkring jeres indbyrdes økonomiske forhold

- oplysningerne og observationerne omkring boligforholdene,

- oplysningerne omkring bil

- oplysningerne om afholdte ferier samt

- jeres forklaringer til sagen, herunder

- at du oplyser, at I er kærester og har været det siden december 2008

- at dit vandforbrug ikke er faldet i et omfang svarende til at din ex-mand er flyttet og at børnene ikke er hos dig hele tiden

- at du modtager (B)’s SP-penge på 14.000 kr. den 1. juli 2009

- at din vægtafgift betales af (B) den 4. august 2009

- at din forbrugsafgift på 1.747,88 betales af (B) den 31. august 2009

- at din restskat for 2008 betales af (B)

- at maden til din søn (E)’s SFO betales af (B) i perioden 12. august 2009 - 28. februar 2010

- at (B) tanker benzin på din bil og betaler herfor over en længere periode

- at dit fodboldkontingent betales af (B) den 4. august 2008 [rettelig 2009; min bemærkning]

- at du og (B) har været på flere ferier sammen, og holdt jul og nytår 2009 sammen.

I dit tilfælde vurderer vi, at du har givet kommunen forkerte oplysninger om din status som enlig, fordi du i den omhandlede periode havde sådanne relationer til (B), at du ikke opfylder lovens forudsætninger om at være reelt enlig forsørger.

Således vurderer vi, at du har modtaget de pågældende ydelser i ond tro og med urette, fordi du har underskrevet ansøgningsskemaet, samt fordi du overfor kommunen oplyser at være bekendt med reglerne i retssikkerhedsloven.

Vi stadfæster derfor kommunens afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud.

Begrundelsen for nævnets afgørelse er, at du ikke i forhold til reglerne om økonomisk friplads kan anses for enlig forsørger.

Der henvises til begrundelsen vedr. ordinært og ekstraordinært børnetilskud, jf. ovenstående.

I dit tilfælde vurderer vi, at du har givet kommunen forkerte oplysninger om din status som enlig, fordi du i den omhandlede periode havde sådanne relationer til (B), at du ikke opfylder lovens forudsætninger om at være reelt enlig forsørger.

Således vurderer vi, at du har modtaget de pågældende ydelser i ond tro og med urette, fordi du har underskrevet ansøgningsskemaet, samt fordi du overfor kommunen oplyser at være bekendt med reglerne i retssikkerhedsloven.

På baggrund heraf finder vi, at du har tilsidesat din oplysningspligt, og at du burde vide, at dette havde betydning for udbetalingen af økonomisk friplads, idet du herved fik udbetalt mere, end du var berettiget til.

Vi stadfæster derfor kommunens afgørelse om tilbagebetaling af økonomisk friplads. ’

Under sagens behandling har du fremsat en række indsigelser. Du har bl.a. (jf. dine bemærkninger og tilføjelser til referat fra samtalen den 30. august 2010) oplyst, at du selv har betalt ’kreditforeningslån, vand, varme, strøm, renovation, kabel-tv, fastnettelefon, mobiltelefon, mad, fritidsaktiviteter, benzin, forsikringer etc.’. Du har også oplyst, at du og (B) har hver jeres husholdning, som I hver især køber ind til. Om praktiske gøremål i huset har du oplyst, at (B) har slået græs et par gange, ’ligesom han har gjort det hos andre naboer’. Om julen 2009 har du oplyst, at ’tiden op til julen 2009 var meget ustruktureret. Jeg havde planlagt at holde jul sammen med mine børn og mine forældre hos mig. Der var intet planlagt i forhold til (B) og (F) idet (B)’s (…) var syg. Selve juleaftensdag, vidste de stadig ikke hvor de skulle holde jul. Efter at have besøgt (B)’s (…) på (…) Sygehus kom (B), (F) og (B)’s mor til (…) og holdt juleaften sammen med os, hos mig. ’

Om betaling af i alt kr. 5.712,88 for vægtafgift, forbrugsafgift, restskat, mad (SFO) og fodboldkontingent i en periode fra august 2009 til og med februar 2010 har du oplyst, at for ’samtlige indbetalinger som (B) har foretaget for mig fra 1. april 2009 og frem er gældende at de er tilbagebetalt kontant eller som angivet. Min netbank var nede og (B) satte regninger til betaling for mig’. Kommunen havde noteret, at du havde oplyst, at du i et halvt år ikke havde kunnet komme på netbank, og at netbank kom til at virke ca. i september 2009.

Det fremgår af et telefonnotat, at Viborg Kommune har kontaktet dit pengeinstitut om din brug af netbank. Om svaret på henvendelsen er følgende noteret: ’Pga. hendes tavshedspligt kan hun ikke oplyse mig, om (A) har anvendt/brugt netbank i perioden fra den 1.1.2009 – 18.03.2010. ’

Der foreligger ikke oplysninger om, hvorvidt Viborg Kommune herefter med hjemmel i § 11 a og § 11 c i retssikkerhedsloven (nu bekendtgørelse nr. 930 af 17. september 2012 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område) overvejede at fastholde sin anmodning om oplysninger fra dit pengeinstitut, ligesom det ikke fremgår, om kommunen overvejede at bede dig om samtykke til indhentelse af oplysningen/om selv at indhente oplysningen.

I dine tilføjelser af 10. januar 2011 til referat af møde den 20. december 2010 har du skrevet bl.a. følgende:

’[Referatet; min bemærkning:] (A) henviser til at hun har fået nyt bredbånd gennem kommunen. Dette virker ikke i første omgang, og inden det kommer til at virke, er (A)’s koder til netbank forældet. (A) skal rekvirere nye koder og inden (A) får dem i brug, er de forældet igen. Der skulle derfor bestilles nye koder. Derfor havde (A) i en længere periode ikke adgang til sin Netbank. [Dine bemærkninger; min bemærkning:] Jeg siger at de gerne må ringe til min bankrådgiver og spørge. (…) siger at han bare noterer det jeg siger. Jeg siger at det er min oplevelse at I ikke tror på det jeg siger, så jeg føler det afgørende, at jeg kan formidle en kontakt.

Jeg fortæller, at dette jo er en overordnet forklaring på, hvorfor det i en periode har været nødvendigt for mig, at der har været en, der har kunnet lægge ud for mig, ved at sætte mine girokort til betaling. Jeg kunne selvfølgelig gå på posthuset og betale 20 kr. per girokort …

[Referatet:] (A) oplyser angående betaling for (E)’s mad i klub, skal dette ske ved bankoverførsel, kan ikke gøres med girokort. (…)

[Din gengivelse af afsnit fra partshøring af 25. november 2010 over påtænkt afgørelse; min bemærkning:] ’… vi finder det bemærkelsesværdigt, at du for eksempel ikke selv betaler 2. og 3. rate restskat i oktober og november 2009 og forældrebetalingen til mad til sønnen (E) til (…) SFO i månederne efter sep. 09, da du jo oplyser, at netbank kommer til at virke fra sep. 09. Desuden begynder du først selv at betale forældrebetalingen den 25/5 2010, hvilket er efter 1. samtale. ’

[Dine bemærkninger:] Hvis du havde lyttet til det jeg har forklaret eller læst referatet, ville du jo ikke finde det bemærkelsesværdigt. For jeg har jo forklaret ved 2. samtale at da jeg får de tre girokort på restskat på samme tid, har jeg jo det problem at jeg ikke kan bruge min netbank. (B) tilbyder at sætte dem alle tre til betaling og så kan jeg give ham pengene. Forklaringen på bankoverførelsen til (…) SFO er den samme og også tidligere afgivet. Jeg kan ikke betale via netbank. (B) sætter overførslen som gentagende overførsel og jeg betaler ham de 150 pr. måned. Jeg ændrer naturligvis praksis efter mødet med kontrolgruppen, da jeg får indtryk af at det kan være problematisk. Kontrolgruppen kunne og kan i øvrigt ikke fortælle mig hvad jeg ellers skulle have gjort. Jf. referatet. Jeg kunne jo ikke vide, at det var kriminelt i kraft af sammenblandet økonomi, at (B) har lagt ud for mig i en situation hvor netbank var nede. Hvor skulle jeg vide det fra? Klubmaden er endda bankoverførsel til Viborg Kommune – altså skal jeg via netbank for at betale. ’

I et telefonnotat af 18. januar 2011 fra en samtale mellem kontrolgruppen og kommunens økonomistab fremgår bl.a. følgende:

’(…) ringet hertil – han meddeler, at han ikke kender noget til opkrævningen af klub mad i (…) SFO.

Det eneste, han ved, er at bankkontoen, som pengene overføres til, er registreret under Viborg Kommunes CVR-nr. Betalingsafdelingen fører ikke betalingskontrol eller rykkerkørsel. Det må (…) SFO klub selv styre. Det eneste man gør i Betalingsafdelingen er at når måneden er omme, giver de besked til (…) SFO hvem der har betalt.

Jeg spørger indtil, om en borger ikke altid kan anvende betalingsfunktionaliteten (dankort) på kommunens hjemmeside. Det er han enig med mig i. ’

I e-mail af 24. januar 2011 til Viborg Kommune bemærker du i relation til indholdet af dette telefonnotat bl.a. følgende:

’Nu fremgår det ikke af dit notat, hvad du har spurgt (…) om og hvad han har svaret i jeres telefonsamtale, men det spørgsmål du har stillet ham i din mail, må betragtes som et stærkt ledende spørgsmål. Samtidig er du jo bekendt med den meddelelse/information jeg har modtaget fra klubben hvor jeg ikke er informeret om andre muligheder, end bankoverførsel. Kommunen må have pligt til at informere mig om de øvrige muligheder. Jeg var ikke bekendt med kommunens betalingsfunktion eller muligheden for girokort. ’

I forbindelse med klagen (med bilag) af 8. marts 2011 til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, oplyser du bl.a. følgende:

’[Din gengivelse af afsnit fra kommunens afgørelse af 7. februar 2011; min bemærkning:] Derfor har kommunen også på hjemmesiden oprettet en internetbetaling, således at man kan betale sine regninger til kommunen med Dankort. Dette kræver ikke adgang til netbank. [Dine bemærkninger:] (Dette er en ny oplysning for mig! At man kan betale via dankort på kommunens hjemmeside. Jeg skal partshøres i nye oplysninger i min sag, der er mig til ugunst – og det er jo tilfældet her. Jeg har siden jeg modtog afgørelsen forsøgt at betale min søns klub mad via dankort på kommunens hjemmeside, og det lader sig ikke gøre. Jeg kan desuden også oplyse, at vi som forældre på SFO/SFO-klub-forældremøde efterår 2008 er blevet oplyst, at madkontoen ikke har noget med Viborg Kommune at gøre. Leder af SFO blev spurgt om de ikke kunne hæve forældrebetalingen med de 150 kr. vi skulle/skal betale til mad og svaret var at den konto ikke havde noget med Viborg Kommune at gøre, hvilket derfor heller ikke har ansporet mig til at betale via kommunens hjemmeside. Det er så heller ikke en mulighed! )’

For så vidt angår spørgsmålet om dit vandforbrug har du i klagen (med bilag) skrevet dette:

’For det første, så har jeg aldrig oplyst hvor meget (B) og (F) har opholdt sig hos mig og hvor meget jeg har opholdt mig hos dem! Jf. kommenteret ref. 2. samtale ’Jeg bliver også spurgt, hvor vi mest har været? Hvortil jeg svarer, at jeg mest har været i mit hjem med mine børn og (B) har mest været i hans hjem med (F). Når vi har været sammen (B) og mig, har det været forskelligt, hvor vi har været.

For det andet, så fremgår det af kommunens egne indhentede data, at et normalt forbrug af vand, ifølge (…) Vandværk er 35-55 m³ vand/person, børn op til 10 år ca. 35m³. Altså svarer det vandforbrug jeg har på 73 m³ i 2009 til mindre end det 1 voksen og 1 barn bruger – og kommunens anklage/dom lyder på, at vi i perioder har boet 6 personer i mit hus!

Læs i øvrigt referatet og mine forklaringer der. Der vil det også fremgå, at kontrolgruppen var forundret over mit LAVE vandforbrug – nu er det så for højt til I tror på at der kun bor mig og mine 3 børn. Kommunen har ikke taget stilling til min forklaring på partshøring, endsige forholdt sig til det jeg har oplyst. ’

1. Som anført ovenfor har du i klagen af 13. januar 2013 til mig bl.a. bemærket, at den gennemgang, som Ankestyrelsen har af to nye sager, ’anstikker (…) en anden holdning’ end den, der er lagt til grund i din sag.

Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, har ikke haft lejlighed til at tage stilling til, hvorvidt de nye principafgørelser fra Ankestyrelsen – hvori styrelsen har udtalt, at det afgørende ved vurderingen er, om fordelene samlet set har et omfang, der kan sidestilles med de fordele, som gifte og samlevende personer har – kan medføre en ændret vurdering af din sag.

Jeg har – som oplyst i indledningen af dette brev – sendt en kopi af dit brev af 13. januar 2013 sammen med de bilag, som du har sendt mig, videre til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland. Brevkopien er sendt til nævnet som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) meddeler dig en stillingtagen til spørgsmålet om betydningen af de nye afgørelser fra Ankestyrelsen for din sag.

2. Som det fremgår ovenfor, har Viborg Kommune ved kontakt til dit pengeinstitut søgt en nærmere afklaring af problemstillingen i relation til din netbank. Jeg forstår, at kommunen har anset en sådan afklaring for et nødvendigt sagsoplysningsskridt.

Kopien af dit brev af 13. januar 2013 med bilag er også sendt til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) tager udtrykkelig stilling til dels et spørgsmål om, hvorvidt sagen i lyset af dine forklaringer om problemerne knyttet til anvendelse af din netbank og i lyset af mulighederne for eventuel yderligere afklaring heraf på dette punkt har været tilstrækkeligt oplyst, dels betydningen heraf for din sag.

3. Herudover er kopien af dit brev af 13. januar 2013 med bilag sendt til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) tager udtrykkelig stilling til et spørgsmål om, hvorvidt sagen – i lyset af dine oplysninger om dels baggrunden for din opfattelse af mulighederne for at betale for SFO-mad, dels din efterfølgende erfaring med (forgæves forsøg på) at betale via kommunens hjemmeside – har været tilstrækkeligt oplyst, og betydningen heraf for din sag.

4. For så vidt angår dette forhold, har du også rejst den indsigelse, at du ikke er blevet partshørt over kommunens oplysning om, at kommunen på hjemmesiden har oprettet en internetbetaling, således at man kan betale sine regninger til kommunen med Dankort, hvorefter der ikke kræves adgang til netbank.

Kopien af dit brev af 13. januar 2013 med bilag er sendt til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) tager stilling til denne indsigelse og betydningen heraf for din sag.

5. Viborg Kommune er i afgørelsen, jf. ovenfor, fremkommet med følgende bemærkning:

’Hvis du ved grov uagtsomhed eller bevidst afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan du idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b eller tiltales efter straffelovens § 279. ’

Kopien af dit brev af 13. januar 2013 med bilag er også sendt til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) udtaler sig om, hvorvidt kommunen har forholdt sig i overensstemmelse med § 10 i tvangsindgrebsloven (lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter), og hvilken betydning vurderingen heraf har for din sag.

6. Du har i klagen til mig skrevet, at din sag kan ses i sammenhæng med klagen fra (B).

Endelig har jeg sendt kopien af dit brev af 13. januar 2013 med bilag til Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, som en anmodning fra dig om, at nævnet (eller den kompetente myndighed) meddeler dig, hvilken betydning den stillingtagen, som nævnet (eller den kompetente myndighed) når til for så vidt angår de samtidig fremsendte indsigelser i (B)’s sag, har for din sag.

Når jeg ovenfor har anvendt udtrykket ’kompetente myndighed’, skyldes det, at jeg er bekendt med, at ydelser som f.eks. børnetilskud i dag hører under området for Udbetaling Danmark og Ankestyrelsen. Jeg har derfor bedt det sociale nævn om – i det omfang nævnet mener, at det ikke længere har kompetence på området – da at sende din henvendelse videre til rette myndighed.

Jeg har bedt Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, om at underrette mig om nævnets svar til dig. Jeg har også bedt nævnet om at videresende denne anmodning til rette myndighed, hvis nævnet oversender henvendelsen. ”

Ankestyrelsens afgørelse i kvindens sag

Den 14. november 2013 meddelte Ankestyrelsen kvinden (A) en ny afgørelse i sagen. Jeg modtog en kopi af afgørelsen, hvoraf følgende fremgår:

”Ankestyrelsen har i møde truffet en ny afgørelse i din sag om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og økonomisk fripladstilskud for perioden fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010.

Vi har modtaget ombudsmandens henvendelse af 3. juni 2013. Vi har forstået henvendelsen som en anmodning fra dig om, at Ankestyrelsen genoptager behandlingen af din sag, som Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, traf afgørelse i den 15. marts 2012.

Ombudsmanden har i sin henvendelse anført 6 forhold på s. 17-18, som din klage til ombudsmanden navnlig giver Ankestyrelsen anledning til at tage stilling til. Vi tager særskilt stilling hertil i afsnittet bemærkninger til klagen.

Du har oplyst en række forhold i dine klager til henholdsvis Viborg Kommune, nævnet og Ankestyrelsen. Og du har henvist til dine kommentarer til Viborg Kommunes referater af samtaler og dine kommentarer til kommunens afgørelse af 7. februar 2011. Vi mener, at nævnet ikke har forholdt sig til flere af dine oplysninger, som vi finder afgørende for vurderingen af, om du kunne anses for at være enlig eller ej.

Vi har på denne baggrund besluttet at genoptage din sag.

Det betyder, at vi har behandlet sagen igen, og truffet en ny afgørelse.

Resultatet er

- at sagens oplysninger ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at du og (B) levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010

Det betyder, at kommunen og nævnet ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og økonomisk fripladstilskud.

Vi ændrer således Viborg Kommunes afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at sagens oplysninger ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at du og (B) levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010.

Vi vurderer, at det foreliggende grundlag ikke er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om, at du – i ovennævnte periode – samlet set havde samme fordele som gifte og samlevende har ved at have fælles husførelse.

Det fremgår nedenfor, hvilke oplysninger vi navnlig har inddraget i vurderingen.

Fælles husførelse i perioden

Vand- og elforbrug

Vi finder, at oplysningerne om dit vand- og elforbrug viser, at dit forbrug har været lavt, både før og efter din tidligere ægtefælle flyttede, og dine tre børn ikke har været i hjemmet i omkring 5 ud af 14 dage.

Vi finder ikke – ligesom kommunen – at oplysningerne om dit vand- og elforbrug viser, at dit forbrug er faldet usædvanlig lidt, efter din tidligere ægtefælle flyttede, og dine børn ikke har været i hjemmet i omkring 5 ud af 14 dage.

Vi har ikke lagt vægt på oplysningerne. Oplysningerne indgår derfor ikke i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at vandforbruget i 2008 var 94 m3 og vandforbruget i 2009 var 73 m3. Det vil sige, at vandforbruget faldt med 21 m3 efter din tidligere ægtefælle flyttede, og dine tre børn ikke har været i hjemmet i omkring 5 ud af 14 dage.

Det fremgår af DONG Energys hjemmeside, at en person ca. bruger 40 m3 vand om året.

Det fremgår af sagen, at elforbruget i 2008 var 3.685 kWh og elforbruget i 2009 var 2.862 kWh. Det vil sige, at elforbruget faldt med 823 kWh efter din tidligere ægtefælle flyttede, og dine tre børn ikke har været i hjemmet i omkring 5 ud af 14 dage.

Det fremgår af DONG Energys hjemmeside om elforbrug i huse, at dit elforbrug i 2009 svarer til et meget lavt forbrug for en husstand med 2 personer.

Det fremgår også, at elforbruget i en husstand med et meget lavt elforbrug falder mellem 490 og 730 kWh, såfremt der er en person mindre i husstanden.

(B)’s betalinger af dine regninger

Vi finder, at dine forklaringer afkræfter formodningen om at (B) skulle have betalt dine regninger, som følge af sammenblandet økonomi.

Vi har ikke lagt vægt på oplysningerne. Oplysningerne indgår derfor ikke i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at (B) har betalt eller igangsat betaling af en række regninger for dig i august-september 2009.

Det drejer sig om følgende regninger:

- vægtafgift i august 2009

- forbrugsafgift i august 2009

- restskat i tre rater, som ses betalt i september, oktober og november 2009

- månedlige betalinger af SFO-mad fra august 2009 til og med februar 2010

Betalingerne udgør et samlet beløb på ca. 5.370 kr.

Du har forklaret, at din netbank var nede fra 1. april 2009 frem til september 2009, og at (B) derfor betalte dine regninger i perioden – enten ved brug af girokort eller bankoverførsler.

For så vidt angår betaling af restskat og SFO-mad i de måneder, hvor din netbank virkede igen, har du forklaret, at (B) havde igangsat betalingerne, mens din netbank var nede.

Du har forklaret, at du betalte (B) tilbage i kontanter, som du havde liggende efter at have fået 6.000 kr. i gave af dine forældre og efter at have solgt fælge fra din bil til 1.500 kr.

Jeres forhold herunder madlavning og indkøb

Vi finder, at I hver især – i begrænset omfang – har opnået fordele ved at spise hos enten den ene eller den anden. Vi finder, at omfanget har været begrænset set i forhold til gifte og samlevendes forhold.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du har forklaret, at du og (B) ikke ses på faste dage, men at I ofte er sammen om fredagen. Du har forklaret, at I nok ses 2-3 gange om ugen, men at det langt fra er alle uger set over tid.

Du har forklaret, at du og (B) spiser sammen en gang i mellem, og at når I er hos (B), betaler han typisk for maden, og når (B) og (F) spiser hos dig, betaler du typisk for maden.

Du har forklaret, at du og (B) handler ind hver for sig.

(B)’s overførsel til din konto på 14.000 kr.

Vi finder, at du har opnået fordele ved at have pengene stående på din konto og til din disposition, såfremt og til hvad du måtte have behov for.

Vi finder ikke, at dine forklaringer afkræfter formodningen om, at (B)’s kontante overførsel til dig var et bidrag til jeres fælles husførelse eller til forsørgelse af dig og dine børn.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at (B) har overført 14.000 kr. til din konto den 1. juli 2009.

Du har forklaret, at (B) fik oprettet en konto til dig, hvortil han overførte 14.000 kr. Du har forklaret, at du egentlig ikke ønskede at modtage pengene, og derfor ikke har brugt nogen af pengene. Du har forklaret, at du ikke betalte pengene tilbage, fordi du ikke vidste om kommunen ville bruge det som argument for, at I havde sammenblandet økonomi.

(B)’s betaling af din benzin

Vi finder, at du har opnået fordele ved, at (B) somme tider har betalt benzin for dig.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af dine kontoudtog, at du ikke har købt benzin med kreditkort i perioden fra november 2009-januar 2010.

Du har forklaret, at (B) har tanket din bil nogle gange, og at han nogle af gangene ikke har taget imod betaling herfor.

Ferie og helligdage

Vi finder, at I hver især har opnået fordele ved at afholde ferie og helligdage sammen umiddelbart op til omhandlede periode og i omhandlede periode. Vi finder, at omfanget heraf har været begrænset set i forhold til gifte og samlevendes forhold.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at du og (B) begge har foretaget køb på (…) og i (…) i slutningen af juli og starten af august 2009.

Du har forklaret, at I var i sommerhus sammen på (…) i sommerferien 2009, hvor (B) betalte sommerhuset, og du betalte de løbende udgifter. Derudover var I sammen i (…). Sammenlagt afholdte I ferie sammen i en uge i sommeren 2009.

Det fremgår af sagen, at du og (B) begge har foretaget køb i (…) den 12. oktober 2009, bl.a. i (…).

Du har forklaret, at I var i (…) et par dage i efterårsferien.

Du har forklaret, at I ikke havde planlagt at holde juleaften sammen i 2009, fordi (B)’s (…) var syg. Du har forklaret, at I endte med at holde jul sammen, fordi de juleaftens dag fortsat ikke vidste, hvor de skulle holde jul. Du har forklaret, at I holdt nytårsaften sammen.

Bemærkninger til klagen

Ombudsmanden har i sin henvendelse anført 6 forhold på s. 17-18, som din klage til ombudsmanden navnlig giver Ankestyrelsen anledning til at tage stilling til.

1. Betydningen af nye afgørelser fra Ankestyrelsen

Vi bemærker hertil, at Ankestyrelsens nye afgørelser ikke er et udtryk for ændring af praksis, men præcisering af praksis. Vi mener, at kommunens vurdering af de konkrete beviser i din sag enten har været forkert eller utilstrækkelig. Vi mener derfor ikke, at de nye afgørelser som sådan har betydning for din afgørelse.

2. Betydningen af din oplysning om at din netbank var nede

(B)’s betalinger af dine regninger skaber en formodning for, at I har sammenblandet økonomi. Din oplysning om, at (B) alene foretog betalingerne for dig, fordi din netbank var nede, og du senere betalte ham tilbage afkræfter formodningen.

Det fremgår af kommunens journalnotat af 10. november 2010, at kommunen forsøgte at indhente oplysninger fra din bank, om du havde anvendt netbank i perioden fra den 1. januar 2009 til den 18. marts 2010. Det fremgår af samme notat, at banken ikke ville give oplysningen som følge af tavshedspligt.

Kommunen skriver i sin afgørelse af 7. februar 2011, at kontrolgruppen vurderer, at der er tale om sammenblandet økonomi, uanset om du havde betalt pengene til (B) tilbage.

Vi mener ikke, at kommunen kunne drage denne slutning, eftersom du havde afkræftet formodningen om sammenblandet økonomi ved din forklaring. Såfremt din forklaring ikke kunne lægges til grund af kommunen, burde kommunen have indhentet yderligere oplysninger. Det var altså forkert af kommunen, at tillægge oplysningerne betydning uden at have tilbagevist dine oplysninger om din netbank eller dine kontante betalinger.

Det fremgår af dit referat af samtalen den 20. december 2010 s. 4 nederst, at du har sagt til kommunen, at de gerne måtte ringe til din bankrådgiver og spørge, om det var korrekt, at du ikke havde haft adgang til din netbank i en periode.

Vi bemærker hertil, at kommunen med borgerens samtykke kan forlange at få oplysninger fra pengeinstitutter, som er nødvendige for at behandle en sag, jf. retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1.

3. og 4. Betydningen af oplysningerne i sagen om mulighed for at betale SFO-mad via kommunens hjemmeside

Det fremgår af sagen, at du til samtalerne med kommunen har oplyst, at SFO-mad skal betales ved bankoverførsel.

Det fremgår af kommunens hjemmeside, under (…) SFO-Klub, at alle klubmedlemmer skal indbetale 150 kr. hver måned, og at pengene skal overføres til en angivet konto i bank (G).

Denne oplysning bekræfter således din oplysning.

Kommunen har i sin afgørelse af 7. februar 2011 også bekræftet dette. Kommunen har dog videre anført følgende om forholdet:

’Dog kan kommunen aldrig forlange dette. Derfor har kommunen også på hjemmesiden oprettet en internetbetaling, således at man kan betale sine regninger til kommunen med Dankort. Dette kræver ikke adgang til netbank. ’

Du har oplyst, at du ikke var bekendt med muligheden for internetbetaling, og at du ikke var blevet partshørt over oplysningen.

Vi bemærker, at oplysningen om muligheden for at betale SFO-mad via kommunens hjemmeside ikke har været væsentlig for vurderingen af din sag. Det har derfor været uden betydning for afgørelsens resultat, hvorvidt der var en faktisk mulighed for at gennemføre betalingerne via kommunens hjemmeside.

5. Betydningen af tvangsindgrebslovens § 10 om selvinkriminering

Følgende fremgår af s. 11 i kommunens afgørelse af 7. februar 2011:

’Hvis du ved grov uagtsomhed eller bevidst afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan du idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b eller tiltales efter straffelovens § 279. ’

Vi bemærker, at såfremt kommunen havde en konkret mistanke om, at du havde overtrådt ovennævnte straffebestemmelser, burde kommunen i overensstemmelse med tvangsindgrebslovens § 10 have oplyst dig om, at du ikke havde pligt til at udtale dig i sagen.

Vi kan ikke ud fra sagens oplysninger vurdere, om kommunen havde mistanke om, at du ved grov uagtsomhed eller bevidst havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

Vi bemærker hertil, at det ikke kræver grov uagtsomhed eller bevidste handlinger at nå frem til, at en borger har modtaget ydelser mod bedre vidende. Der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling, når der er tale om at borgeren som følge af simpel uagtsomhed ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Det er ud fra sagens oplysninger ikke muligt for os at tage stilling til, om kommunen har forholdt sig i overensstemmelse med tvangsindgrebslovens § 10.

6. Betydningen af (B)’s indsigelser i din sag

Vi har ikke taget stilling til de indsigelser, (B) har haft i sin sag under behandlingen af din sag. Vi har ikke fundet det nødvendigt, allerede fordi oplysningsgrundlaget i din sag ikke var tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om, at du ikke var enlig.

Oplysninger i sagen

Retsregler

Vi har behandlet sagen efter forvaltningsretlige regler om genoptagelse på ulovbestemt grundlag.

…”

Ombudsmandens oversendelse af mandens sag

Ved brev af 3. juni 2013 afsluttede jeg – på tilsvarende måde som i kvindens sag – sagen over for manden (B).

Ankestyrelsens afgørelse i mandens sag

Den 19. november 2013 meddelte Ankestyrelsen manden en ny afgørelse i sagen. Jeg modtog en kopi af afgørelsen, hvoraf følgende fremgår:

”Ankestyrelsen har i møde truffet en ny afgørelse i din sag om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og bevilling af søskenderabat for perioden fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010.

Vi har modtaget ombudsmandens henvendelse af 3. juni 2013. Vi har forstået henvendelsen som en anmodning fra dig om, at Ankestyrelsen genoptager behandlingen af din sag, som Det Sociale Nævn, Statsforvaltningen Midtjylland, traf afgørelse i den 15. marts 2012.

Ombudsmanden har i sin henvendelse anført 5 forhold på s. 16-17, som din klage til ombudsmanden navnlig giver Ankestyrelsen anledning til at tage stilling til. Vi tager stilling hertil i afsnittet bemærkninger til klagen, dog evt. med en henvisning til begrundelsen for afgørelsen.

Du har oplyst en række forhold i dine klager til henholdsvis Viborg Kommune, nævnet og Ankestyrelsen. Og du har henvist til dine kommentarer til Viborg Kommunes referater af samtaler og dine kommentarer til kommunens afgørelse af 7. februar 2011. Vi mener, at nævnet ikke har forholdt sig til flere af dine oplysninger, som vi finder afgørende for vurderingen af, om du kunne anses for at være enlig eller ej.

Vi har på denne baggrund besluttet at genoptage din sag.

Det betyder, at vi har behandlet sagen igen, og truffet en ny afgørelse.

Resultatet er

- at sagens oplysninger ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at du og (A) levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010

Det betyder, at kommunen og nævnet ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe en afgørelse om tilbagebetaling af ordinært og ekstra børnetilskud og bevilling af søskenderabat.

Vi ændrer således Viborg Kommunes afgørelse.

Vores afgørelse betyder ikke, at du skal tilbagebetale allerede udbetalt søskenderabat modtaget for ovennævnte periode. Du skal ikke tilbagebetale, fordi du – på baggrund af din retsstilling ifølge kommunens afgørelse – ikke kan antages at have modtaget tilskuddet mod bedre vidende.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen vurderer, at sagens oplysninger ikke er tilstrækkelige til at sandsynliggøre, at du og (A) levede i et ægteskabslignende forhold med fælles husførelse i perioden fra den 1. august 2009 til den 31. marts 2010.

Vi vurderer, at det foreliggende grundlag ikke er tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om, at du – i ovennævnte periode – samlet set havde samme fordele som gifte og samlevende har ved at have fælles husførelse.

Det fremgår nedenfor, hvilke oplysninger vi navnlig har inddraget i vurderingen.

Fælles husførelse i perioden

Vand- og elforbrug

Vi finder ikke, at der er oplysninger i sagen som afkræfter dine forklaringer om dit vand- og elforbrug.

Vi har ikke lagt vægt på oplysningerne om dit vand- og elforbrug. Oplysningerne indgår derfor ikke i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at vandforbruget i 2008 var 78 m3 og vandforbruget i 2009 var 32 m3. Det vil sige, at vandforbruget faldt med 46 m3.

Det fremgår af DONG Energys hjemmeside, at en person ca. bruger 40 m3 vand om året, og at ca. 40 % heraf går til bad og personlig hygiejne.

Du har forklaret, at dit vandforbrug er faldet, fordi du i 2009 stoppede med at vande din have, og at du har et lavt vandforbrug, fordi du går i bad på dit arbejde 2-3 gange om ugen.

Det fremgår af sagen, at elforbruget i 2008 var 3.087 kWh og elforbruget i 2009 var 2.748 kWh. Det vil sige, at elforbruget faldt med 339 kWh.

Du har forklaret, at dit elforbrug faldt, fordi du i 2008 udskiftede alle pærer med elsparepærer og startede med at bruge elspareskinner.

Dine betalinger af (A)’s regninger

Vi finder, at dine forklaringer afkræfter formodningen om at du skulle have betalt (A)’s regninger, som følge af sammenblandet økonomi.

Vi har ikke lagt vægt på oplysningerne. Oplysningerne indgår derfor ikke i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at du har betalt eller igangsat betaling af en række regninger for (A) i august-september 2009.

Det drejer sig om følgende regninger:

- vægtafgift i august 2009

- forbrugsafgift i august 2009

- restskat i tre rater, som ses betalt i september, oktober og november 2009

- månedlige betalinger af SFO-mad fra august 2009 til og med februar 2010

Betalingerne udgør et samlet beløb på ca. 5.370 kr.

Du har forklaret, at du foretog betalingerne, fordi (A)’s netbank var nede, og at hun efterfølgende betalte dig tilbage kontant.

Jeres forhold herunder madlavning og indkøb

Vi finder, at I hver især – i begrænset omfang – har opnået fordele ved at spise hos enten den ene eller den anden. Vi finder, at omfanget har været begrænset set i forhold til gifte og samlevendes forhold.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du har til din 1. samtale med kommunen den 18. marts 2010 forklaret, at du og (A) så hinanden 2-3 gange om ugen, og at I spiste sammen engang i mellem. Du har senere forklaret, at du og (A) stort set ikke så hinanden i starten af jeres forhold af hensyn til jeres børn. Du har forklaret, at I ved flere lejligheder så hinanden meget lidt pga. uoverensstemmelser, bl.a. over sommeren 2009. Du har forklaret, at det ikke var fast planlægning, når I evt. spiste sammen, og at den som inviterede betalte.

Du har forklaret, at du selv står for madlavning og indkøb.

Din overførsel til (A)’s konto på 14.000 kr.

Vi finder, at (A) har opnået fordele ved at have pengene stående på sin konto og til sin disposition, såfremt og til hvad hun måtte have behov for.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Vi finder, at det er usædvanligt at give 14.000 kr. kontant i gave. Vi finder derfor, at oplysningen skaber en formodning om, at overførslen til (A) var et bidrag til jeres fælles husførelse eller til forsørgelse af (A) og hendes børn. Vi finder ikke, at dine forklaringer afkræfter denne formodning.

Vi bemærker hertil, at fordi dine oplysninger – efter vores vurdering – ikke afkræfter formodningen om fælles husførelse, indgår oplysningen i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at du har overført 14.000 kr. til (A)’s konto den 1. juli 2009.

Du har forklaret, at det var en gave til (A), og at hun protesterede over at modtage gaven, fordi hun ikke ville have dine penge. Du har anført, at fordi der er tale om en gave, kan der ikke være tale om bidrag til noget fælles, som kan have betydning for dine ydelser.

Din betaling af (A)’s benzin

Vi finder, at (A) har opnået fordele ved, at du somme tider har betalt benzin for hende. Dette skaber en formodning om, at der er tale om bidrag til jeres fælles husførelse eller til forsørgelse af (A) og hendes børn.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du har forklaret, at du over en periode på 10 måneder har købt benzin for ca. 3.400 kr., hvor noget er gået til plæneklipperbenzin og noget er gået til (A)’s bil. Du har forklaret, at du ca. har fået halvdelen kontant af (A), således at du har betalt benzin for (A) for måske 1.500-2.000 kr. fordelt på 10 måneder, altså i gennemsnit 150-200 kr. om måneden.

Ferie og helligdage

Vi finder, at I hver især har opnået fordele ved at afholde ferie og helligdage sammen umiddelbart op til omhandlede periode og i omhandlede periode. Vi finder, at omfanget heraf har været begrænset set i forhold til gifte og samlevendes forhold.

Oplysningerne indgår i den samlede vurdering af, om de fordele I har opnået svarer til de fordele, som gifte og samlevende har.

Det fremgår af sagen, at du og (A) begge har foretaget køb på (…) og i (…) i slutningen af juli og starten af august 2009.

Du har forklaret, at du lejede et sommerhus i sommerferien 2009, og at (A) og (A)’s børn var inviteret med. Du har forklaret, at du betalte for huset, og at I ellers delte udgifterne som et vennepar nu deler udgifter.

Du har forklaret, at du var to dage i (…) med (A) i efterårsferien 2009, og at du har set (A) et par gange i vinterferien 2010.

Bemærkninger til klagen

Ombudsmanden har i sin henvendelse anført 5 forhold på s. 16-17, som din klage til ombudsmanden navnlig giver Ankestyrelsen anledning til at tage stilling til.

1. Betydningen af nye afgørelser fra Ankestyrelsen

Vi bemærker hertil, at Ankestyrelsens nye afgørelser ikke er et udtryk for ændring af praksis, men præcisering af praksis. Vi mener, at kommunens vurdering af de konkrete beviser i din sag enten har været forkert eller utilstrækkelig. Vi mener derfor ikke, at de nye afgørelser som sådan har betydning for din afgørelse.

2. Betydningen af oplysninger der taler til gunst for dig

Vi formoder, at du herved f.eks. mener oplysningen om at du og (A) ikke havde nøgler til hinandens huse og oplysninger om betalinger af jeres faste udgifter hver især bl.a. til jeres huse.

Alle relevante oplysninger, som indhentes i en sag, skal indgå i den samlede vurdering af sagen. Dette gælder både oplysninger, der taler til gunst og til ugunst.

Når en myndighed skal foretage et skøn, som det har været tilfældet i din sag, skal myndigheden angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønnet.

Du har bl.a. angivet, at ovennævnte oplysninger var væsentlige for kommunens skøn.

Vi bemærker, at kommunen burde have givet en begrundelse for, hvorfor kommunen ikke lagde vægt på oplysningerne eller tillagde oplysningerne den vægt, som du gav udtryk for at oplysningerne burde have.

3. Betydningen af kommunens bevisvurdering af dit og (A)’s vandforbrug

Du har anført, at kommunen har anvendt ’arbitrært fastsatte og selektivt udvalgte differentierede regne metoder afhængig af hvilket formål kommunen ønsker at opnå i den enkelte sag. ’

Vi går ud fra, at du henviser til, at kommunen i din sag har tilkendegivet, at du havde et meget lavt vandforbrug, og brugt dette som argument for at du måtte bo hos (A).

I (A)’s sag har kommunen – selvom (A) havde et lavt vandforbrug – tilkendegivet, at hendes vandforbrug ikke var faldet nok efter hendes tidligere ægtefælle flyttede, og efter hendes tre børn ikke var i hjemmet i omkring 5 ud af 14 dage.

Vi er uenige i den måde, kommunen vurderede oplysningerne i (A)’s sag på. Vi mener dog, at det var korrekt af kommunen at vurdere dit vandforbrug som værende lavt. Vi mener derfor ikke, at kommunens forkerte vurdering i (A)’s sag, har betydning for din sag.

4. Betydningen af (A)’s indsigelser i sin sag

Vi har ikke taget stilling til de indsigelser, (A) har haft i sin sag under behandlingen af din sag. Vi har ikke fundet det nødvendigt, allerede fordi oplysningsgrundlaget i din sag ikke var tilstrækkeligt til at træffe afgørelse om, at du ikke var enlig.

5. Betydningen af tvangsindgrebslovens § 10 om selvinkriminering

Følgende fremgår af s. 11 i kommunens afgørelse af 7. februar 2011:

’Hvis du ved grov uagtsomhed eller bevidst afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan du idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12 b eller tiltales efter straffelovens § 279. ’

Vi bemærker, at såfremt kommunen havde en konkret mistanke om, at du havde overtrådt ovennævnte straffebestemmelser, burde kommunen i overensstemmelse med tvangsindgrebslovens § 10 have oplyst dig om, at du ikke havde pligt til at udtale dig i sagen.

Vi kan ikke ud fra sagens oplysninger vurdere, om kommunen havde mistanke om, at du ved grov uagtsomhed eller bevidst havde afgivet urigtige eller vildledende oplysninger.

Vi bemærker hertil, at det ikke kræver grov uagtsomhed eller bevidste handlinger at nå frem til, at en borger har modtaget ydelser mod bedre vidende. Der kan træffes afgørelse om tilbagebetaling, når der er tale om at borgeren som følge af simpel uagtsomhed ikke har opfyldt sin oplysningspligt.

Det er ud fra sagens oplysninger ikke muligt for os at tage stilling til, om kommunen har forholdt sig i overensstemmelse med tvangsindgrebslovens § 10.

Oplysninger i sagen

Retsregler

Vi har behandlet sagen efter forvaltningsretlige regler om genoptagelse på ulovbestemt grundlag.

…”

Ombudsmandens afslutning af sagerne

I breve af 21. november 2013 meddelte jeg Ankestyrelsen, at jeg ikke foretog mig mere i sagerne.