Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 227-09 om revalidering - personkreds - faglært - bredere vurdering

Resume:

En 24-årig frisør med eksem, som havde arbejdet 2 år inden for sit fag, var ikke omfattet af den personkreds, der havde krav på revalidering. Revalidering var ikke nødvendig for, at ansøger kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ansøger havde via sin uddannelse og erhvervsmæssige erfaring opnået kompetencer og ressourcer, der kunne bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet uden revalidering.

Højesterets dom i sagen

Højesteret fandt ligesom landsretten, at kvinden ikke havde krav på revalidering, da hun via sin uddannelse som frisør og erhvervserfaring, både efter uddannelsens afslutning og før uddannelsen, havde opnået kompetencer og ressourcer, der kunne bringe hende tilbage på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende.

Det forhold, at Ankestyrelsen tidligere havde haft en mere lempelig praksis, var ikke til hinder for indførelsen af en mere restriktiv praksis.

Højesteret bemærkede, at hjælp til revalidering er subsidiær i forhold til almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger, herunder f.eks. Statens Uddannelsesstøtte.

Note: Højesterets dom blev afsagt 15. april 2013

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 946 af 1. oktober 2009 - § 46

Sagsfremstilling:

Kommunen gav afslag på revalidering og henviste til, at ansøgers arbejdsevne ikke var nedsat, så hun ikke kunne forsørge sig selv, herunder i ufaglærte job. Hun havde kompetencer på andre områder end frisørfaget, idet hun havde haft forskellige fritidsjobs. Hun ville kunne søge arbejde som for eksempel receptionist, i butiksfag og telemarketing, som billetsælger eller lignende. Kommunen henviste tilPrincipafgørelse A-11-08.

Beskæftigelsesankenævnet ændrede kommunens afgørelse og fandt hende omfattet af personkredsen for revalidering.

Nævnet lagde vægt på, at hun var uddannet som frisør og havde arbejdet i 2 år som sådan, samt at hun på grund af eksem ikke længere kunne fortsætte som frisør. Nævnet fandt ikke, at hun var kompenseret ved henvisning til at søge ufaglært arbejde eller uddannelse gennem forsørgelse på SU, da behovet for revalidering skulle vurderes i forhold til hendes arbejde som frisør. Nævnet henviste til Principafgørele O-24-99.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagentil Ankestyrelsenvar det anført, at hun havde mange kompetencer fra sin ansættelse som frisør, der med de nødvendige skånehensyn om at undgå fugtigt og beskidt arbejdsmiljø, kunne bruges i andre jobsammenhænge, f.eks. bestille varer, arrangere møder, undervisning/formidling af viden. Herudover kunne der ikke ses bort fra hendes kompetencer fra fritidsjobs.

Kommunen anførte desuden, at kompensation i forhold til det konkrete uddannelsesniveau var i strid med gældende praksis, da der var tale om en arbejdsevnevurdering, der pegede på ressourcer, udviklingsmuligheder, barrierer og muligheder for at blive selvforsørgende med henvisning til konkret specificerede arbejdsopgaver.

Kommunen påpegede endeligt, at hun ikke var forsørger, og at hun fortsat var i den almindelige uddannelsessøgende alder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken personkreds, der kunne få hjælp efter reglerne om revalidering og som supplement til Principafgørelse A-11-08.

Afgørelse:

Ansøger havde ikke ret til revalidering. Hun var ikke omfattet af den personkreds, der havde krav på revalidering.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vurderede, at hun ikke havde begrænsninger i arbejdsevnen, der hindrede, at hun kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Revalidering var derfor ikke nødvendig.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at ansøger via hendes uddannelse som frisør og hendes erhvervsmæssige erfaring, både efter uddannelsens afslutning og før uddannelsen, havde opnået kompetencer og ressourcer, der kunne bringe hende tilbage til arbejdsmarkedet uden revalidering. Det fremgik således blandt andet af ressourceprofilen, at hun havde mange kompetencer fra sin ansættelse som frisør. Med de nødvendige skånehensyn om at undgå fugtigt og beskidt arbejdsmiljø på grund af håndeksem kunne disse kompetencer bruges i andre jobsammenhænge, for eksempel indenfor butiks- og serviceområdet. Herudover kunne der ikke ses bort fra hendes kompetencer fra fritidsjobs.

Beskæftigelsesudvalget bemærkede i den forbindelse, at der også skulle søges arbejde, som hun ikke var uddannet til, men som hun ville kunne varetage, eventuelt via en kort oplæring.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede således beskæftigelsesankenævnets afgørelse.