Den fulde tekst

Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

(Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 2, nr. 3, litra b, ændres »Natur/teknik« til: »Natur/teknologi«.

2. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) uddannelse og job.«

3. I § 7, stk. 2, ændres »uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering« til: »uddannelse og job«.

4. § 9, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:

1) Tysk.

2) Fransk.

3) Spansk.

4) Billedkunst.

5) Medier.

6) Filmkundskab.

7) Drama.

8) Musik.

9) Håndværk og design.

10) Madkundskab.

11) Almindelige indvandrersprog.

12) Arbejdskendskab.

Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som forløb på op til tre år.«

5. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i« til: »i folkeskolens«.

6. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »mål« til: »kompetencemål«, »(trinmål)« ændres til: »samt færdigheds- og vidensmål«, og »bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år« ændres til: »herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik«.

7. § 10, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

8. § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.«

9. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »opgavesæt,«: »eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål,«.

10. I § 11 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:

1) Sprog.

2) Matematisk opmærksomhed.

3) Naturfaglige fænomener.

4) Kreative og musiske udtryksformer.

5) Krop og bevægelse.

6) Engagement og fællesskab.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

11. I § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »målene« til: »formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter«.

12. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »trin- og slutmål« til: »kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter«.

13. § 13 b affattes således:

»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for elev-erne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.

Stk. 2. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin.

Stk. 3. En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:

1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.

3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.

4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.

5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.

6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.

7) Samfundsfag på 8. klassetrin.

8) Geografi på 8. klassetrin.

9) Biologi på 8. klassetrin.

10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.

12) Musik på 2. og 6. klassetrin.

13) Billedkunst på 5. klassetrin.

14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.

16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Stk. 4. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen til brug for afklaring af videre uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse mål.

Stk. 5. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst én gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger.«

14. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter« til: »pædagogisk læringscenter«, i 2. pkt., ændres »Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og« til: »Det pædagogiske læringscenter«, og i 3. pkt., ændres »Skolebiblioteket« til: »Det pædagogiske læringscenter«.

15. I § 19, stk. 3, ændres »skolebibliotekernes« til: »de pædagogiske læringscentres«.

16. I § 19 c, stk. 4, og § 26, stk. 1, ændres »lov om vejledning og uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«.

17. § 19 h, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

18. I § 40, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 3.« til: »§ 10, stk. 2.«.

19. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 40 a, stk. 3,«.

20. § 40 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

21. I § 40 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og til« til: », herunder«.

22. § 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.

23. I § 40 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »og handlingsplaner samt« til: »med eventuelle handlingsplaner og«.

24. I § 40 a, stk. 5, udgår »og handlingsplaner«.

25. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3,« til: »§ 40 a, stk. 2,«.

26. I § 50, stk. 3, indsættes efter »modtager«: »uddannelseshjælp eller«, efter »i henhold til« indsættes: »§§ 23-25 i«, og efter »betaling i den fremtidige« indsættes: »uddannelseshjælp eller«.

27. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen, og om hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

28. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.

29. I § 56, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1-4.«.

30. Efter § 56 indsættes i kapitel 10:

»§ 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.«

31. § 57 d affattes således:

»§ 57 d. Undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, samt eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.«

§ 2

I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 2 d, stk. 1, ændres »elev- og uddannelsesplan« til: »elevplan«, og », stk. 2« udgår.

§ 3

I lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 3, ændres »slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål)«.

§ 4

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 1 a, stk. 4, ændres »slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål)«.

§ 5

I lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, foretages følgende ændringer:

1. § 1, nr. 16, ophæves.

2. § 1, nr. 21, ophæves.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1-16, 18-25, 27-31, og §§ 2-5 træder i kraft den 1. august 2014.

Stk. 3. § 1, nr. 17, træder i kraft den 1. august 2015.

Stk. 4. § 1, nr. 1-12, og §§ 3-4 og § 5, nr. 2, har først virkning fra skoleåret 2015/16 for andre fag og klassetrin end engelsk på 1. og 2. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, tysk eller fransk på 5. og 6. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, håndværk og design samt madkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, tysk og fransk som valgfag på 7. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, medier, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, håndværk og design som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og madkundskab som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4. I skoleåret 2014/15 finder de hidtil gældende regler anvendelse for øvrige fag og klassetrin end de i 1. pkt. nævnte.

Stk. 5. Folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, har virkning for elevplaner, som udarbejdes for elever i børnehaveklassen fra skoleåret 2015/16. I skoleåret 2014/15 udarbejdes elevplaner for elever i børnehaveklassen med udgangspunkt i de seks obligatoriske temaer og målene herfor, jf. bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 om undervisning i børnehaveklassen.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter i henhold til § 1, nr. 20-24, i skoleårene 2014/15 og 2015/16, hvorefter kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

 
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets hovedpunkter
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forenkling af Fælles Mål
2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål
2.3. Udvikling af det resultatbaserede kvalitetstilsyn
2.4. Kvalitetsrapporter i ny version
2.5. Mål og opfølgning
2.6. Et bedre undervisningsmiljø
2.7. Skolebibliotek som pædagogisk læringscenter
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer
9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med dette lovforslag forenkles regelsættet Fælles Mål, som fastsætter de fælles mål for undervisningen i folkeskolen (herefter omtalt som Fælles Mål), kvalitetsrapporterne og elevplanerne. Undervisningsministeriets kvalitetstilsyn ændres, så det i højere grad fokuserer på kvalitetsudvikling. Undervisningsministeren får hjemmel til at bestemme, at kommunerne tilvejebringer oplysninger, som ministeren skønner nødvendige for opfølgningen på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt, herunder oplysninger om elevernes trivsel.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Vores folkeskole er blandt de bedste til at udvikle eleverne til aktive medborgere og til at give dem gode sociale kompetencer. Folkeskolen skal sammen med forældrene fremme elevernes alsidige udvikling og dannelse og give dem kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere.

Folkeskolen fremmer elevernes evne til at forstå og deltage i demokratiske processer. Eleverne er godt rustede til deres fremtidige liv som samfundsborgere i Danmark. Fagligt klarer de danske elever i indskolingen sig godt i både dansk og matematik. Derudover har de danske elever gode samarbejdsevner, og debat-kulturen og det sociale klima på skolen og i klasserummet er generelt godt.

Men den danske folkeskole står også over for store udfordringer. Det faglige niveau – særligt i læsning og matematik – er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de forlader folkeskolen. Samtidig udvikler vi ikke de fagligt svage eller de fagligt stærke elevers potentiale. Mellem 15 og 17 pct. af eleverne forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder, og mange elever henvises til specialundervisning. Derudover har Danmark relativt set få fagligt stærke elever. Skal elevernes faglige niveau og dermed det faglige niveau i folkeskolen forbedres, er det centralt, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud, så vi kan klare os i den stigende internationale konkurrence.

For at imødegå folkeskolens udfordringer fremlagde den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) i december 2012 sit folkeskoleudspil Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen. Med udspillet præsenterede regeringen sin vision om, at folkeskolen skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige, de kan.

Det fremgår af udspillet, at den daværende regering ønsker, at folkeskolen skal give børnene endnu bedre faglige kundskaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre. Regeringen ønsker endvidere, at folkeskolen skal udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer og uddanne dem til engagerede medborgere i et levende demokrati. Og det skal være spændende at gå i skole. Folkeskolen skal være en skole indrettet efter nutidens børn, så de trives og kan lide at gå i skole. Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse, så de har stærke kompetencer i deres fag, og de skal anvende de bedste undervisningsmetoder. Lærerne skal nyde respekt og tillid.

Udspillet er udfærdiget på baggrund af en lang række danske og internationale undersøgelser, og bygger derfor i vid udstrækning på den bedst tilgængelige viden om, hvorledes der opnås gode resultater i skolen samtidig med, at trivslen og den alsidige udvikling tilgodeses.

Med udgangspunkt i udspillet har den daværende regering forhandlet med partierne bag folkeskoleloven, som ud over de daværende regeringspartier (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) består af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.

Forligskredsen nåede den 13. juni 2013 til enighed om en reform af folkeskolen. Det følger af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at det faglige niveau i folkeskolen skal forbedres. Dette skal ske ved på den ene side at bygge videre på folkeskolens styrker og på den anden side at tage hånd om de udfordringer, skolen står overfor. Forligskredsen vil derfor fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre overordnede mål:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Målene skal bidrage til at sætte en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling og sikre klare rammer for en løbende og systematisk evaluering.

For at opfylde disse tre mål er partierne enige om at basere reformen af folkeskolen på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden, og som kan bidrage til at forbedre elevernes faglige niveau:

En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring

Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere

Få klare mål og regelforenklinger

Dette lovforslag fremsættes i forlængelse af det tidligere i indeværende folketingsår fremsatte lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag). Lov nr. 1640 af 26. december 2013 gennemfører reformens initiativer om en længere og mere varieret skoledag, bedre mulighed for at inddrage pædagoger og øvrigt pædagogisk personale i skoledagen, pligt for folkeskoler til at åbne sig over for lokalsamfundet, bedre mulighed for valgfag, en ny prøve i idræt, en fornyelse af afgangsprøverne, ændringer vedrørende afgangsbeviset fra folkeskolen m.v. samt en række afbureaukratiseringsforslag.

Ud over de initiativer, som er omfattet af ovennævnte lov nr. 1640 af 26. december 2013, omhandler folkeskolereformen initiativer vedrørende

1) fokus på udvikling af undervisningen ved

forenkling og præcisering af Fælles Mål, herunder hvorvidt indholdet af de eksisterende kanonlister skal ændres, og udvikling af fagene,

it i undervisningen, og

oprettelse af et nationalt videncenter for historie og kulturarv,

2) afdækning af, hvordan afgangsprøverne får øget betydning, herunder en vurdering af, om det kan ske ved indførelse af karakterniveau, optagelsessamtaler eller lignende,

3) bedre undervisningsmiljø,

4) ro og klasseledelse,

5) kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen,

6) skoleudvikling og basering af undervisningen på viden og forskningsresultater,

7) få klare mål for folkeskolen, og

8) styrket grundlag for opfølgning bl.a. ved udvikling af kvalitetsrapporter og elevplaner.

Der er igangsat et udviklingsarbejde vedrørende initiativerne om forenkling og præcisering af Fælles Mål, få klare mål for folkeskolen, bedre undervisningsmiljø og styrket grundlag for opfølgning ved udvikling af kvalitetstilsynet, kvalitetsrapporter og elevplaner. De foreløbige resultater af udviklingsarbejdet har rejst behov for en række ændringer af folkeskoleloven på de pågældende områder.

Med dette lovforslag gennemføres således de dele af reformen, der vedrører de nationale mål for folkeskolen og opfølgningen herpå, herunder i forhold til bedre undervisningsmiljø og øget trivsel for eleverne, samt styrket grundlag for kvalitetsudvikling og et øget fagligt niveau bl.a. via videreudvikling af kvalitetstilsynet, kvalitetsrapporter og elevplaner samt forenkling af Fælles Mål.

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Som anført fremgår det af den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen, at folkeskolens faglighed skal fastholdes og udvikles ved at fastlægge nationale mål. De foreslåede ændringer i lovforslaget skal styrke og understøtte opfølgningen på de nationale mål, herunder arbejdet med kvalitetsudvikling og øget faglighed og trivsel på skolerne.

Lovforslaget indeholder forslag om at forenkle de Fælles Mål for undervisningen. Det foreslås, at der ikke længere skal fastsættes slutmål for folkeskolens fag. Der fastsættes fortsat mål for bestemte klassetrin i de enkelte fag og emner, som efter de gældende regler. Disse mål kaldes fremover kompetencemål. For at styrke fokus på elevernes faglige progression og for at hjælpe lærerne med at konkretisere kompetencemålene til mål for de enkelte klassetrin fastsættes som noget nyt færdigheds- og vidensmål. Reglerne om mål for børnehavneklassen og 10. klasse konsekvensrettes, så der også for disse klassetrin vil blive fastsat kompetencemål samt underliggende færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter.

Lovforslaget indeholder forslag, hvorefter arbejdet med elevplaner skal være lettere og have større fokus på fremadrettede læringsmål.

Lovforslaget indeholder forslag til ændring af reglerne for det eksisterende kvalitetstilsyn, så det fremgår, at tilsynet primært har fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudvikling.

Lovforslaget indeholder desuden forslag om ændringer i reglerne om kvalitetsrapporter, der medfører, at kvalitetsrapporten fremover i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det foreslås i den forbindelse, at kvalitetsrapporten fremover skal udarbejdes hvert andet år i stedet for årligt.

Til brug for opfølgningen på målene foreslås det, at undervisningsministeren får hjemmel til at bestemme, at kommunerne skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgningen på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Det er hensigten, at oplysningerne skal indgå i et webbaseret ledelsesinformationssystem, som skal give skoler, kommuner og offentligheden en nem og samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer (ledelsesinformation). Det foreslås i øvrigt, at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at oplysninger om elevernes trivsel skal indberettes til Undervisningsministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Disse oplysninger vil i øvrigt fremover skulle indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger, som skal foretages hvert tredje år i henhold til undervisningsmiljøloven.

Endelig indeholder lovforslaget tekniske konsekvensændringer i lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forenkling af Fælles Mål

2.1.1. Gældende regler

Undervisningsministeren har i medfør af folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsat trin- og slutmål for folkeskolens fag, som kommunerne og skoler er forpligtede til at følge. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i det enkelte fag eller emne, henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin (Fælles Mål). Slutmålene er de langsigtede mål, som skal fungere som pejlemærker for undervisningen i hele forløbet. Trinmålene er de kortsigtede mål, som anvendes i forbindelse med planlægning og evaluering af undervisningen, som dialogredskab og i forbindelse med vurderingen af elevens udbytte af undervisningen. Trinmålene er fastsat på de klassetrin, hvor det er pædagogisk begrundet ud fra de enkelte fags opbygning og progression.

De Fælles Mål fremgår af bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). I tilknytning til Fælles Mål har Undervisningsministeriet udarbejdet en række faghæfter for de enkelte fag og obligatoriske emner samt valgfag.

De kommunale læseplaner angiver indholdet i undervisningen og indeholder en angivelse af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Undervisningsministeren har udsendt vejledende læseplaner. Læseplanen anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov. Læseplanen styrker derved lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling (undervisningsdifferentiering).

Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. folkeskolelovens § 44, stk. 8. Det er skolens leder, der som skolebestyrelsens sekretær har ansvaret for udarbejdelsen af oplæg til en ny læseplan. Læseplanen skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 40, stk. 3.

Når de lokale læseplaner er endeligt godkendt af kommunalbestyrelsen, bliver de bindende og dermed fælles for undervisningen af eleverne på de enkelte skoler.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der skal ske en forenkling og præcisering af Fælles Mål. Forenklingen og præciseringen skal understøtte, at elevernes faglige niveau løbende forbedres, og at eleverne dermed opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fælles Mål skal endvidere i højere grad understøtte arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning.

Omfanget og antallet af Fælles Mål skal desuden reduceres og forenkles væsentligt. Tydeligere mål for elevernes læring skal bidrage til at øge det faglige niveau for både fagligt stærke og svage elever.

Formidlingen af målene skal endvidere digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer f.eks. med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, og der skal sikres sammenhæng til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og ungdomsuddannelsernes faglige mål.

De forenklede Fælles Mål skal medføre, at målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen, og at det er tydeligt for lærere, pædagoger, ledere, forældre og elever, hvilke kompetencer, færdigheder og viden eleverne skal tilegne sig. Forenklingen skal endvidere understøtte, at ledere, forældre, herunder forældrerepræsentanter i skolebestyrelsen, og elever kan forstå målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring.

Folkeskolen har til formål at give eleverne kundskaber og færdigheder. Fælles Mål vil fortsat angive fælles mål for elevernes kundskaber og færdigheder.

Det foreslås, at der ikke længere skal fastsættes slutmål for folkeskolens fag. Der fastsættes fremover mål for bestemte klassetrin i de enkelte fag og obligatoriske emner samt valgfag, der angiver, hvad eleverne skal have tilegnet sig af kompetencer. Målene formuleres som kompetencemål for elevernes læring. Målene opstilles inden for de enkelte fags kompetenceområder.

For at styrke fokus på elevernes faglige progression og for at hjælpe lærerne med at konkretisere kompetencemålene til mål for de enkelte klassetrin fastsættes som noget nyt underliggende færdigheds- og vidensmål for faser svarende til antallet af klassetrin, som et kompetencemål dækker over. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. F.eks. opstilles der mål for tre faser under kompetencemålet for matematik i 1.-3. klasse.

Der vil samtidig blive opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik. Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og de færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin. I vejledende materiale fra Undervisningsministeriet vil indgå eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver for de dygtigste elever.

Det bemærkes, at der fortsat vil være kanonlister i dansk og historie. I forbindelse med arbejdet med de forenklede Fælles Mål vil der blive set på, om indholdet af de eksiste-rende kanonlister skal ændres.

Reglerne om mål for børnehavneklassen og 10. klasse konsekvensrettes, så der også for disse klassetrin vil blive fastsat kompetencemål samt underliggende færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter.

Bestemmelsen om ændrede mål for 10. klasse foreslås først at træde i kraft den 1. august 2015, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

I forbindelse med forenklingen af Fælles Mål foreslås det i øvrigt, at navnene på enkelte fag og emner justeres, så de i højere grad passer til fagenes og emnernes indhold, samt at børnehaveklassens kompetenceområder fastsættes i folkeskoleloven ligesom fagrækken for de øvrige klassetrin. Der sker med de forenklede Fælles Mål som udgangspunkt herudover ikke en ændring i forhold til indholdet af de enkelte fag og obligatoriske emner.

Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5-12, samt § 6, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil.

2.2. En samlet elevplan med fokus på læringsmål

2.2.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 1, skal eleverne og forældrene regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevens udbytte af skolegangen. Grundlaget for den regelmæssige underretning er den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen, der efter lovens § 13, stk. 2, skal foretages på hvert klassetrin som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Måtte det vise sig, at undervisningen ikke på alle punkter har ledt en eller flere elever frem til de kundskaber og færdigheder, der fremgår af trinmålene, skal skolens leder sikre, at lærerne som led i undervisningsdifferentieringen vurderer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i det videre forløb, samt at undervisningen tilpasses herefter, jf. også lovens § 18, stk. 2 og 4.

Det følger af folkeskolelovens § 18, stk. 4, at lærer og elev på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Som følge af ændringerne i § 18, stk. 4, jf. lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, som vedtaget ved lov nr. 1640 af 26. december 2013, vil det fremover være lærere henholdsvis pædagoger, i det omfang disse varetager afgrænsede undervisningsopgaver i henhold til folkeskolelovens § 29 a, og elever, der samarbejder om fastlæggelse af målene.

Elevplanen er et led i den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Efter folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, skal der til brug for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen efter lovens § 13, stk. 2, udarbejdes en elevplan for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin. Elevplanen skal indeholde en statusdel med resultater af den løbende evaluering af undervisningen i alle fag og en opfølgningsdel med oplysninger om den besluttede opfølgning på resultaterne, herunder på resultaterne af de i folkeskolelovens § 13, stk. 3, nævnte test i udvalgte fag og på bestemte klassetrin.

Det fremgår af folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, at der for hver elev på 8. og 9. klassetrin skal udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne, jf. § 13 b, stk. 2, nr. 1. Elev- og uddannelsesplanen skal herudover indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, nr. 2.

Elevplanen skal udleveres til forældrene mindst én gang om året. Det afgøres lokalt, hvornår og hvordan udleveringen skal ske.

De nærmere regler om elevplaner og elev- og uddannelsesplaner er fastsat i bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen.

2.2.2. Erfaringer med elevplaner, herunder forsøg

Siden december 2008 har kommuner og deres institutioner haft mulighed for at benytte udfordringsretten til at søge om fritagelse for eksisterende lovgivning i forbindelse med forsøg på forskellige sektorområder.

På folkeskoleområdet har der som led i udfordringsretten været gennemført en række forsøg med elevplaner. Forsøgene har hovedsageligt omhandlet en fravigelse af kravet om at medtage alle fag i elevplanen på vilkår af, at alle fag overvejes, og at forældrene inddrages i processen. På tilsvarende måde har der været igangsat forsøg med på anden måde at kvalificere eller forenkle udarbejdelsen af elevplaner, f.eks. i form af nye it-løsninger eller enkle skemaer til udfyldelse.

Det indgår i aftalerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2013, at udfordringsretten fastholdes og forlænges til udgangen af 2015. Der er på nuværende tidspunkt ikke modtaget evalueringer for alle tilladte forsøg under udfordringsretten. Der er dog modtaget en del evalueringer af forsøg med elevplaner på folkeskoleområdet, bl.a. evalueringer af forsøg med færre fag i elevplanen.

En sammenfatning af evalueringerne af forsøgene med elevplaner viser, at skoler og forældre generelt er tilfredse med forsøgene og tilkendegiver, at elevplanerne er blevet mere meningsfulde. Forsøgene har ifølge evalueringerne bl.a. givet mulighed for at prioritere opfølgningsindsatsen i bestemte fag, hvor elevens udvikling har givet anledning til et særligt fokus. Sammenfattende viser evalueringerne også, at skolerne oplever, at arbejdet med elevplaner er blevet administrativt lettet.

Evalueringerne giver ikke målbare resultater, der giver belæg for at udlede disse positive effekter af forsøgene. Evalueringerne understøtter dog, at en forenkling af folkeskolelovens krav til elevplaner er efterspurgt, bl.a. sådan at ikke alle fag nødvendigvis skal indgå i elevplanerne hver gang.

Skolerne har siden elevplanens indførelse i 2006 haft en længere periode til at udvikle og anvende elevplanen med udgangspunkt i den enkelte skoles behov. Skolerne har således et stort erfaringsgrundlag, der kan give viden om, hvordan elevplanen bedst virker i praksis.

Undervisningsministeriet har derfor gennemført en kvalitativ undersøgelse af forældres, læreres, lederes og elevers oplevelse af og erfaringer med elevplaner på 16 udvalgte skoler, der enten under udfordringsretten har fået godkendt forsøg med begrænsning af antallet af fag, der skal indgå i elevplanen, eller har fungeret under de almindelige regler i folkeskoleloven, hvor alle fag indgår i elevplanen.

Den kvalitative undersøgelse er gennemført af konsulentfirmaet Muusmann, der afgav en rapport til Undervisningsministeriet den 30. september 2013 under titlen ”Erfaringer med elevplaner”.

Det fremgår af konklusionerne fra undersøgelsen, at lærere, ledere, forældre og elever generelt er tilfredse med elevplanen og ønsker den bevaret. Der er et tydeligt ønske fra alle parter om, at elevplanen videreudvikles på en række punkter, bl.a. ved at formålet med elevplanen tydeliggøres. Elevplanen anses i dag hovedsageligt for at være et arbejdsredskab for læreren i forbindelse med skole-hjem-samarbejdet. Det er lærernes ønske, at elevplanen fremover i højere grad også inddrages som et arbejdsredskab i den daglige undervisning. Samtidig udtrykker eleverne ønske om større indflydelse og inddragelse i forbindelse med udarbejdelsen af deres elevplaner, hvilket sker i et meget begrænset omfang i dag.

Det fremgår endvidere af undersøgelsen, at de elevplaner, der i dag udarbejdes, er meget forskellige i form, indhold samt omfang, og at de ikke lever op til intentionerne om, at elevplanen skal indgå som et led i den løbende evaluering af eleven. Det er et ønske fra både lærere, elever og forældre, at det fokus, der i dag er på statusdelen af en elevplan, skal flyttes til konkrete, fremadrettede mål. Målene skal kunne evalueres, og elevplanen skal indeholde forslag til handlinger, der kan støtte elevens udvikling frem mod målene.

Det anføres i undersøgelsen, at lærerne finder det udfordrende og ressourcekrævende at skulle omtale alle fag i elevplanen, særligt på de skoler, hvor elevplanen kun udarbejdes én gang om året. Lærere, der derimod anvender elevplanen løbende i deres undervisning og dermed arbejder med elevplanen flere gange på et år, oplever ikke, at elevplaner medfører et arbejdspres, idet elevplanerne indgår som en integreret del af deres hverdag. Både forældre og lærere oplever, at der utilsigtet sker en opdeling af fag i A- og B-fag, når ikke alle fag indgår i elevplanen.

Endelig fremgår det af undersøgelsen, at alle de deltagende skoler anvender digitale løsninger i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner, uanset at dette ikke i dag er et lovkrav. Lærerne efterspørger et mere dynamisk redskab, der kan understøttes digitalt, og som kan lette arbejdet omkring elevplaner. Det er et ønske i den sammenhæng, at redskabet samtidig giver mulighed for at arbejde kontinuerligt med elevplanerne, herunder i forbindelse med overgangen til ungdomsuddannelse.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at elevplanen skal videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår endvidere, at erfaringerne fra de igangværende forsøg med elevplaner i regi af udfordringsretten vil blive inddraget i arbejdet, herunder modeller, hvor der fortsat stilles krav om beskrivelse af f.eks. dansk, matematik, engelsk og andre kernefag, og hvor skolen vurderer, hvad der derudover er væsentligt at medtage i elevplanen ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev.

En fornyelse af elevplanen skal således bidrage til, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, ligesom den skal understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og forældre.

Det fremgår endvidere af aftalen, at det er hensigten, at den fremtidige elevplan skal være lettere at arbejde med og have større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende.

Det er ligeledes et element i aftalen, at Fælles Mål skal danne grundlag for lærernes arbejde med at fastlægge læringsmål for eleverne og dermed sikre sammenhæng mellem lærerens undervisning og de konkrete mål for den enkelte elevs læring.

Endelig fremgår det af aftalen, at elevplanen skal understøttes digitalt. En forbedret digital understøttelse vil indgå i arbejdet med en ny brugerportal for folkeskolen, som skal understøtte et tættere samarbejde mellem skole og hjem.

Det foreslås på den baggrund, at den nuværende elevplan, der er nævnt i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, samt elev- og uddannelsesplanen, der er nævnt i lovens § 13 b, stk. 2, og som anvendes på 8. og 9. klassetrin, fremover integreres i ét redskab, således at eleverne får ét samlet dokument fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Forenklingen indebærer, at elever, lærere, vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og forældre fremover kun skal forholde sig til ét dokument, som følger elevens udvikling fra børnehaveklassen til overgangen til ungdomsuddannelse.

De hidtidige betegnelser elevplan henholdsvis elev- og uddannelsesplan vil fremover blive erstattet af fællesbetegnelsen elevplan. I 10. klasse vil der fortsat alene være en uddannelsesplan, som er det samlede værktøj for dette skoleår. Ved udgangen af 9. klasse vil Ungdommens Uddannelsesvejledning fortsat arbejde med en uddannelsesplan efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Udover denne forenkling skal elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med regeringens ønsker om fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse, som indgår i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Der kan i forlængelse heraf evt. ske yderligere ændringer i reglerne om elevplaner som følge af udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen. Disse ændringer forventes at indgå i et forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

Der foreslås endvidere foretaget visse indholdsmæssige ændringer i elevplanen.

Efter forslaget skal elevplanen i børnehaveklassen og på 1.-8. klassetrin fremover indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring samt en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. Det foreslås endvidere, at elevplanen skal indeholde en opfølgningsdel, der beskriver, på hvilken måde henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskellige initiativer i opfølgningen forventes at skulle finde sted.

Eleverne skal inddrages aktivt i opstilling af læringsmål, vurdering af status og plan for opfølgning, således at det sikres, at elevplanen også er elevens værktøj og dermed elevens plan, jf. også folkeskolelovens § 18, stk. 4, 1. pkt., hvorefter der løbende skal samarbejdes med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Det fremgår således videre af lovens § 18, stk. 4, 2. og 3. pkt., at elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål, og at fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg i videst muligt omfang skal foregå i et samarbejde.

Opstilling af læringsmål og vurdering af status for elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål foreslås koblet tæt sammen med de nye forenklede Fælles Mål. Det skal være enkelt for lærerne at koble kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med den enkelte elevs elevplan. Lærernes arbejdsbyrde i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner forventes hermed at blive reduceret.

Koblingen af kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med elevplanen vil endvidere lette arbejdet for lærerne derved, at målene kan danne udgangspunkt for opstilling af nye læringsmål, der sigter mod de efterfølgende klassetrin.

Koblingen til de nye forenklede Fælles Mål må forventes at gøre det lettere for både lærere, elever og forældre at kunne evaluere elevens udbytte af undervisningen, herunder give forældre og elever et mere tydeligt billede af elevens status i forhold til det niveau, som eleven forventes at nå.

Elevplanen skal gøres tilgængelig for forældrene digitalt og opdateres mindst én gang hvert skoleår. Elevplanen er et væsentligt element i skole-hjem-samarbejdet, og det er en naturlig del af forældrenes ansvar heri, at de forholder sig til elevplanen.

For elever i børnehaveklassen foreslås det, at elevplansarbejdet skal omfatte kompetencemålet for børnehaveklassen.

For elever på 1.-8. klassetrin foreslås det, at elevplanen som minimum skal indeholde oplysninger om individuelle mål og status for samt opfølgning på elevens læring i følgende fag på følgende klassetrin:

1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.

3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.

4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.

5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.

6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.

7) Samfundsfag på 8. klassetrin.

8) Geografi på 8. klassetrin.

9) Biologi på 8. klassetrin.

10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

11) Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.

12) Musik på 2. og 6. klassetrin.

13) Billedkunst på 5. klassetrin.

14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.

16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Der er tale om en forenkling i forhold til den nuværende ordning, hvor der i dag stilles krav om, at alle fag skal indgå i elevplanen på alle klassetrin. Forslaget vil betyde, at der fremover kun er krav om omtale af de enkelte fag i elevplanen i de skoleår, som er angivet ovenfor. Med forslaget sikres forældre og elever fortsat en tilbagemelding i forhold til alle fag, om end dette ikke som nu nødvendigvis sker hvert år i alle fag.

Lovforslagets krav til indhold er minimumskrav, som ikke udelukker inddragelse af andre aspekter. Den enkelte skoleleder eller lærer kan – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og skolebestyrelsens principper – bestemme, at elevplanen kan indeholde andre oplysninger end de ovenfor nævnte. Det kan dreje sig om andre fag og klassetrin, når det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentligt, at faget medtages i elevplansarbejdet. Endvidere kan det dreje sig om andre dele af elevens udvikling, eksempelvis elevens alsidige, personlige eller sociale udvikling.

Alle de obligatoriske fag skal med forslaget indgå i elevplanen i 8. klasse. Derved sikres fokus på læringsmålene i de pågældende fag året forinden, fagene afsluttes med folkeskolens 9. -klasseprøver. Dette har sammenhæng med, at 9. klasse er det skoleår, hvor der i forvejen arbejdes fokuseret frem mod folkeskolens 9. -klasseprøver.

Med dette omfattende antal fag i elevplanen i 8. klasse sikres et stærkt fokus på læringsmålene for fagene og en konkret tilbagemelding til eleverne forud for, at eleverne i løbet af 9. klasse skal forberede sig til folkeskolens 9. -klasseprøver. Elevplanerne vil dermed også kunne give et stærkere grundlag for at øge fokus på uddannelsesparathed allerede i 8. klasse.

For elever i 9. klasse stilles der med forslaget fremover alene krav om, at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, kan en lærer med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse vælge, at elevplanen i 9. klasse omfatter individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå i et eller flere fag.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 2, skal der på hvert klassetrin foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Undervisningen skal lede eleverne frem til de kundskaber og færdigheder, der fremgår af de forenklede Fælles Mål. Det følger af lovens § 18, stk. 4, at lærer, pædagog og elev på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt.

På 9. klassetrin og på de andre klassetrin, hvor der ikke er krav om at inddrage de fag i elevplanen, som angivet i lovens § 13, b, stk. 2, kan lærerne og pædagogerne vælge at bruge elevplanen som værktøj til den løbende evaluering og samarbejde om fastlæggelse af mål, men der stilles ikke et krav herom.

Der ændres heller ikke på, at elevplanen også kan indeholde andre oplysningstyper end de foreskrevne. Det kunne f.eks. være aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.

Det foreslås endvidere, at elevplaner fremover skal være digitale. En digital elevplan vil sikre, at elevplanen bliver et sammenhængende værktøj, der løbende dokumenterer resultater, mål og processer omkring den enkelte elevs læring. Derved kan elevplanen indgå aktivt i den daglige undervisning, ligesom den vil medvirke til at lette lærernes arbejdsgange. Det vil være op til den enkelte kommune at vælge det it-redskab, der skal understøtte den digitale elevplan.

De dele af elevplanen, som vedrører forhold, der skal indgå i uddannelsesplanen og i arbejdet med elevens uddannelsesparathed, skal fortsat kunne videregives til Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Der vil blive fastsat en ny bekendtgørelse, der vil erstatte den eksisterende bekendtgørelse på området, jf. bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen. Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt, herunder om på hvilken måde de forenklede Fælles Mål skal inddrages i elevplanen.

Undervisningsministeriet vil i forlængelse af lovforslaget gennemføre en informationsindsats rettet mod lærere med henblik på at understøtte implementeringen af de nye elevplaner og forenklingen af lærernes arbejde med elevplanen, herunder med fokus på den digitale understøttelse af den nye elevplan. Erfaringerne fra praksis, herunder konklusionerne og anbefalingerne fra den kvalitative undersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået gennemført, vil blive inddraget i informationsindsatsen med henblik på at udbrede viden om, hvad der virker.

Pædagogerne i folkeskolen inddrages i relevant omfang i arbejdet med elevplanen.

Det følger af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at undervisningsministeren vil give Folketinget en redegørelse senest 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer. Virkningerne af de foreslåede ændringer vedrørende elevplaner vil indgå i denne redegørelse.

2.3. Udvikling af det resultatbaserede kvalitetstilsyn

2.3.1. Gældende ret

Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 57 d, at ministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Ministeren fastsætter i den forbindelse en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, at der ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet.

Hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, optages der en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau. Undervisningsministeren fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen, så kommunalbestyrelsen samt skolens leder og medarbejdere hurtigst muligt kan komme i gang med at gennemføre de nødvendige ændringer og nye initiativer.

Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre det faglige niveau, og om den rent faktisk bevirker de ønskede resultater. Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen (nu Rådet for Børns Læring) orienteres om pålæg og opfølgning herpå.

Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn – herunder efter omstændighederne spørgsmålet om en kommunalbestyrelses efterlevelse af et pålæg efter den gældende § 57 d – vil blive varetaget af det almindelige kommunaltilsyn ved statsamtmændene, nu Statsforvaltningen.

Det fremgår endelig af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, at undervisningsministeren efter § 56, stk. 1 og 2, har beføjelse til at forlange enhver nødvendig oplysning til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, og at der ikke vil være noget til hinder for, at der som led i tilsynet aflægges besøg som led i indhentelsen af oplysninger. Besøg kan aflægges efter aftale med vedkommende kommunalbestyrelse eller skoleleder.

2.3.2. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Undervisningsministeriets eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn med skolerne skal udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte måltal og kvalitetsindikatorer. Det fremgår desuden af aftalen, at tilsynet således primært skal have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes arbejde.

Det foreslås derfor, at det præciseres i selve loven, at undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Forslaget er en del af udviklingen af det eksisterende resultatbaserede kvalitetstilsyn i retning af større fokus på at understøtte den fremadrettede lokale kvalitetsudvikling i dialog med kommuner og skoler. Tilsynet vil således som hidtil tage udgangspunkt i tegn på dårlig kvalitet, primært i form af opnåede resultater. Formålet med tilsynet vil samtidig være at fremme kvalitetsudviklingen på skoler med dårlig kvalitet, hvorfor den videre proces i tilsynet vil fokusere på disse skolers arbejde med kvalitetsudvikling, og hvorledes skolerne kan forbedre kvaliteten fremadrettet.

Ministeren vil fortsat i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet have mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsnet eller på skolen. Som noget nyt får ministeren mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan. Vejledningen vil blive varetaget af læringskonsulenterne.

Læringskonsulentkorpset skal bestå af dygtige lærere, pædagoger og skoleledere m.v. Læringskonsulenterne skal medvirke til at understøtte den lokale kapacitetsopbygning gennem rådgivning til forvaltning og skoler om den decentrale udvikling af undervisningspraksis og elevernes faglige resultater. Det kan eksempelvis ske gennem sparring med ledelsen om god skoleledelse og skolekultur samt rådgivning om gode metoder, værktøjer og viden, der kan inspirere lærerne på skolerne til at udvikle kvaliteten af undervisningen, herunder rådgivning om indholdet og brugen af de forenklede Fælles Mål i fagene, og undervisningsdifferentiering.

2.4. Kvalitetsrapporter i ny version

2.4.1. Gældende ret

De gældende bestemmelser om kvalitetsrapporter fremgår af § 40 a i folkeskoleloven. Det fremgår heraf, at kommunalbestyrelsen årligt skal udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. Det fremgår af bestemmelsen, at oplysninger omfattet af tavshedspligt ikke må offentliggøres. Dette er bl.a. ensbetydende med, at testresultater på andet end landsplan ikke må indgå i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten, jf. § 55 b i folkeskoleloven.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen med senere ændring. Bekendtgørelsen supplerer folkeskolelovens § 40 a og indeholder bl.a. regler om, hvilke indikatorer og oplysninger der skal indgå i kvalitetsrapporterne, samt om tidsfrister for hvornår kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsrapporten og vedtage de nødvendige handlingsplaner. Bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen supplerer bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 for så vidt angår regler for skoleårene 2010/11 og 2011/12 om bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.

2.4.2. Erfaring med forsøg med kvalitetsrapporter

Som led i udfordringsretten har der været gennemført en række forsøg med kvalitetsrapporter. Der har været forsøg med at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år i stedet for årligt. Derudover har der været forsøg med inddragelse af færre indikatorer i kvalitetsrapporterne end de krævede i kvalitetsrapportbekendtgørelsen.

Evalueringerne af de afsluttede forsøg viser, at størstedelen af de omfattede kommuner har opfattet det som en forenkling kun at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år. En toårig kadence har desuden passet bedre med kommunernes øvrige styringsredskaber.

For så vidt angår forsøg under udfordringsretten med færre indikatorer i kvalitetsrapporten, er der kun meget begrænsede erfaringer med afsluttede forsøg. Der er ikke noget klart mønster for, hvilke indikatorer kommunerne har ansøgt om forsøgsdispensation fra. Ansøgningerne omfatter således ønsker om forsøgsdispensation fra oplysninger om den faglige helhedsvurdering, holddannelse, nøgletal vedrørende resultater, dokumentation om pædagogiske processer, specialpædagogisk bistand samt dansk som andetsprog.

2.4.3. Den foreslåede ordning

Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at der udformes en Kvalitetsrapport version 2.0, som i højere grad kan fungere som et mål- og resultatstyringsværktøj, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Det fremgår desuden af aftalen, at kvalitetsrapporten skal kunne danne grundlag for en dialog i kommunalbestyrelsen, herunder med den kommunale forvaltning, mellem den kommunale forvaltning og den enkelte skoleleder om skolens kvalitetsudvikling og mellem skoleledere og de enkelte lærere og pædagoger om elevernes faglige udvikling. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesinformation og som grundlag for f.eks. at udforme styringsredskaber i forhold til kommunalbestyrelsens (skoleforvaltningens) samarbejde og dialog med skolelederne for kommunens folkeskoler. Kvalitetsrapporten er også en del af grundlaget for skolebestyrelsens tilsyn med skolens virksomhed.

På baggrund heraf foreslås det, at kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå samt kommunalbestyrelsens opfølgning på den aktuelle kvalitetsrapport og eventuelt tidligere relevante kvalitetsrapporter f.eks. i tilfælde, hvor den forrige vedtagne kvalitetsrapport har identificeret væsentlige problemstillinger og lagt spor for det videre forløb herfor. Det foreslås således, at beskrivelsen af de opfølgende initiativer skal fremgå af selve kvalitetsrapporten. Dette er også tilfældet i forhold til handlingsplaner som opfølgning på et utilfredsstillende niveau på en skole eller i skolevæsnet. Sådanne handlingsplaner skal fremover udarbejdes som en del af kvalitetsrapporten.

Herudover foreslås det, at der fremover alene er krav om, at der skal udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år i stedet for årligt, jf. dog forslaget i § 6, stk. 6, om at der som en overgangsordning skal udarbejdes kvalitetsrapporter både i skoleårene 2014/2015 og 2015/16.

Der vil ikke være noget til hinder for, at en kommune efter lokale ønsker og behov kan beslutte at udarbejde kvalitetsrapporter hvert år. Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporter vil blive fastsat i en ny bekendtgørelse om kvalitetsrapporter. Det forventes, at fristen vil være 31. marts i lige kalenderår med en pligt til at anvende data, der er klar i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober året før. I skoleåret 2014/2015 forventes fristen at være 31. marts 2015 med en pligt til at anvende data, der er klart i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober 2014. I alle år stilles resultatoplysninger til rådighed for kommunerne til brug for kommunernes resultatopfølgning via det kommende ledelsesinformationssystem. Se nærmere herom i afsnit 2.5.

Endelig vil der i den nye kvalitetsrapportbekendtgørelse blive stillet færre krav til kvalitetsindikatorer i kvalitetsrapporterne fremover.

2.5. Mål og opfølgning

2.5.1. Gældende regler

Der er i dag ikke klare mål for folkeskolens udvikling på nationalt niveau eller på kommune- og skoleniveau.

Som følge heraf foretages der heller ikke en systematisk opfølgning på folkeskolens resultater og faglige niveau i form af f.eks. en årlig statusredegørelse.

Efter folkeskolelovens § 56 kan undervisningsministeren forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til varetagelsen af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.

Med hjemmel i denne bestemmelse kan Undervisningsministeriet bl.a. indhente statistisk materiale. Ministeriet offentliggør allerede i dag en række statistisk materiale om folkeskolen i databanken på uvm.dk. Fra UNI-C udsendes kommune- og skolefordelt statistisk materiale til brug for kommunernes udarbejdelse af de nuværende kvalitetsrapporter, i det omfang Undervisningsministeriet har disse data.

2.5.2. Den foreslåede ordning

Der skal sættes nye rammer for at følge folkeskolens udvikling på alle niveauer. Folkeskoleforligskredsen har aftalt at fastholde og udvikle folkeskolens faglighed ved at arbejde for følgende tre mål og fire underliggende operative resultatmål:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Elevernes trivsel skal øges.

Der skal være et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre. Det forudsætter en systematisk og kvalificeret dialog om folkeskolernes evaluering og kvalitetsudvikling på alle niveauer. Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at de fire ovennævnte nationale resultatmål skal være det centrale afsæt for regeringens dialog med kommunerne og folkeskolens øvrige parter om folkeskolens udvikling. Aftalens parter er enige om at regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år skal følge op på folkeskolens resultater, og om der er behov for en justering af indsatsen.

Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får hjemmel til at bestemme, at kommunerne skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgningen på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.

Opfølgningen på de nationale mål, herunder kommunernes og skolernes grundlag for styring og kvalitetsudvikling understøttes bl.a. ved, at der etableres et webbaseret ledelsesinformationssystem og ved en digital understøttelse af kvalitetsrapporten med data, tabeller og evt. grafiske fremstillinger.

Ledelsesinformationssystemet implementeres som en del af Undervisningsministeriets kommende datavarehus for grundskolen, som igen vil være en del af det samlede datavarehus for uddannelsessektoren. I ledelsesinformationssystemet samles relevante indikatorer baseret på tilgængelige data på folkeskoleområdet, hvor der allerede er opnået forståelse med KL (via et tidligere dokumentationsprojekt for folkeskolen) – suppleret med indikatorer for de nye måltal samt nyere indikatorer som f.eks. elevfravær og kompetencedækning (tidligere linjefagsdækning). Ledelsesinformationssystemet tænkes i første fase etableret som en webbaseret applikation på uvm.dk med de nævnte indikatorer vist på henholdsvis lands-, kommune- og skoleniveau som supplement til de nuværende visninger af statistik for grundskolen i Undervisningsministeriets databank. Hovedparten af disse indikatorer er i dag offentligt tilgængelige via uvm.dk, men ikke på en måde, hvor det er let at sammenstille tal for f.eks. alle skoler i en kommune, eller hvor flere indikatorer vises i samme opstilling, således at udviklingen på området let kan følges. Ledelsesinformationssystemet vil på forskellige niveauer give skoler, kommuner og offentligheden en nem, samlet adgang til data og målrettede resultatindikatorer.

Indikatorerne i ledelsesinformationssystemet skal understøtte de behov, der er i forhold til den årlige opfølgning på de nationale mål, samt hvad der er behov for i forhold til kvalitetsrapporterne, jf. bemærkningerne i afsnit 2.4. og til § 1, nr. 20.

Data til ledelsesinformationssystemet vil blive indhentet digitalt fra de it-systemer, der anvendes i kommunerne og koblet med data fra Danmarks Statistik. For at sikre ensartede opgørelsesmetoder og kvaliteten i data vil kommuner og andre interessenter blive inddraget i processen med fastlæggelse af kravene til data og de tekniske forhold omkring indhentning og deling af data mellem ledelsesinformationssystemet og kommunale it-systemer.

2.6. Et bedre undervisningsmiljø

2.6.1. Gældende regler

Efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (lov nr. 166 af 14. marts 2001) skal skolerne mindst hvert tredje år udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, som offentliggøres på skolernes hjemmeside. Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde 1) en kortlægning af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø, 2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer, 3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og 4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Der findes ikke nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indgå i en undervisningsmiljøvurdering.

Efter folkeskolelovens § 44, stk. 4, skal alle skolebestyrelser udarbejde et værdiregelsæt for skolen, som skal indeholde retningslinjer for god adfærd på skolen samt pejlemærker for, hvordan der på skolen sikres god trivsel og et godt undervisningsmiljø, herunder en overordnet antimobbestrategi. Skolebestyrelserne fastsætter i øvrigt ordensregler for skolen.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Et af resultatmålene i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er, at elevernes trivsel skal øges. Som led i opfølgningen på de nationale mål foreslås det, at undervisningsministeren får hjemmel til bl.a. at indhente oplysninger om elevernes trivsel. Det fremgår af aftalen, at der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for elevers trivsel i folkeskolen. Det er hensigten, at indikatorerne skal genereres på baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger via et elektronisk måleredskab.

Det foreslås derfor, at undervisningsministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at oplysninger om elevers trivsel skal leveres via et digitalt måleredskab efter nærmere angivne kriterier.

Der vil blive udviklet et digitalt måleredskab med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs eksisterende Termometer, men kommunerne får frihed til at anvende andre måleredskaber efter eget valg, dog inden for nogle nærmere angivne kriterier.

Det foreslås endvidere, at det udtrykkeligt fastsættes, at oplysninger i ledelsesinformationssystemet om elevernes trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger i henhold til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

2.7. Skolebibliotek som pædagogisk læringscenter

2.7.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal der ved hver skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf. Undervisningsmidler forstås bredt som lærermidler og læringsressourcer.

2.7.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at betegnelsen for skolebibliotekerne ændres til pædagogisk læringscenter.

Ændringen af betegnelsen afspejler et bredt ønske blandt interessenterne om at gøre beskrivelsen af skolebiblioteket mere tidssvarende. Funktionen som pædagogisk læringscenter betyder overordnet, at det pædagogiske læringscenter skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Det pædagogiske læringscenter skal fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

De økonomiske konsekvenser af lovforslaget indgår i de økonomiske bemærkninger til det tidligere i indeværende folketingsår fremsatte lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag). Der henvises til dette lovforslags afsnit 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Det tilføjes, at forslagene i nærværende lovforslag om forenkling af Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter indgår i det i ovennævnte lovforslags nævnte afbureaukratiseringsinitiativer, der i alt kan frigøre godt 100 mio. kr. i kommunerne. Heraf skønnes forslagene om forenkling af Fælles Mål, elevplaner og kvalitetsrapporter i alt at kunne frigøre ca. 30 mio. kr. årligt. Til de nævnte statsligt finansierede initiativer til øget fokus på styring efter få, klare mål og udvikling af målbare nationale måltal og af værktøjer til bedre ledelsesinformation m.m., er i alt afsat 16 mio. kr. i 2013 faldende til et varigt niveau på knap 6 mio. kr. årligt.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslaget har i perioden 18. december 2013 til 24. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Danske Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslutning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musikpædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professionshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleelever, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde (FOA), Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærerforening, Husholdnings- og Håndarbejdsskolerne, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for Specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark, De private sociale tilbud (LOS), Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamråd for PPR-chefer, Lilleskolerne – en sammenslutning af frie grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund, Team Danmark, Uddannelsesforbundet, Ungdommens Uddannelsesvejledning (Lederforsamlingen for Ungdommens Uddannelsesvejledning), Ungdomsringen og Ungdomsskoleforeningen.

9 . S ammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ja, som følge af afbureaukratisering, jf. nærmere afsnit 3 ovenfor.
Der er afsat en statslig bevilling på 16 mio. kr. i 2013 faldende til et varigt niveau på 6 mio. kr., jf. nærmere i afsnit 3 ovenfor.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ja, som følge af afbureaukratisering, jf. nærmere afsnit 3 ovenfor.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen.
Ingen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
   

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at navnet på faget ”Natur/teknik” ændres til ”Natur/teknologi”, da fagets nuværende indhold er teknologi og ikke teknik. Navnet ”Natur/teknologi” afspejler således i højere grad fagets nuværende indhold.

Til nr. 2

Det foreslås, at folkeskolelovens § 7, stk. 1, nr. 3, nyaffattes, hvorved betegnelsen ”uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering” ændres til ”uddannelse og job”. ”Uddannelse og job” er et mere nutidigt begreb, der understreger sammenhængen til uddannelses- og erhvervsvejledningen, som er en central del af emnet. Undervisningen i emnet skal ikke kun orientere de unge, men skal også udfordre dem på deres uddannelses- og jobvalg.

Til nr. 3

Det foreslås, at betegnelsen ”uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering” ændres til ”uddannelse og job”, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås, at folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 2, nyaffattes. Bestemmelserne fastsættes med samme indhold, som de er fastsat i lov nr. 1640 af 26. december 2013 § 1, nr. 16, dog med den ændring, at valgfagene medier og fotolærer slås sammen til faget medier. Den digitale udvikling har betydet, at eleverne skal lære de samme kompetencer i fotolære og medier. Fotolære har udviklet sig fra at omhandle mørkekammer m.v. til at være et fag, der tager udgangspunkt i digitale billeder. Der er således sket en sammensmeltning af fagenes indhold, da de begge arbejder med digitale billeder, sociale medier samt levende billeder. Derfor foreslås det, at fagene slås sammen.

Med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 1, moderniseres valgfagsrækken for 7.-9. klassetrin.

Med tilføjelsen af tysk i rækken af valgfag nævnt i folkeskolelovens § 9, stk. 1, fjernes den særskilte regulering af kommunernes udbud af tysk som valgfag, således at kommunerne er stillet frit i valget af, i hvilket omfang de ønsker at tilbyde tysk og fransk som valgfag ud over den obligatoriske undervisning i tysk eller fransk som 2. fremmedsprog. Det bemærkes, at elever, der har tysk som 2. fremmedsprog ikke også kan vælge tysk som valgfag, da målene for fagene er de samme. Tilsvarende for så vidt angår fransk. Samtidig ophæves den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 9, stk. 2, om kommunernes adgang til at tilbyde tysk til elever, der har modtaget tilbud om undervisning i fransk som tilbudsfag.

Tilføjelsen af spansk og almindelige indvandrersprog har baggrund i, at bemyndigelsen i folkeskolelovens § 9, stk. 5, til undervisningsministeren til at fastsætte regler om yderligere valgfag, ophæves ved § 1, nr. 17, i lov nr. 1640 af 26. december 2013. Bemyndigelsen er udmøntet i en bekendtgørelse nr. 716 af 2. juli 2008 om valgfag i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, der giver mulighed for at oprette valgfagene spansk, hverdagsfransk, hverdagstysk, almindelige indvandrersprog og edb. Hverdagsfransk og hverdagstysk oprettes i dag kun i meget begrænset omfang og foreslås derfor ikke videreført i lighed med valgfaget edb, der fremstår forældet i en nutidig kontekst. De to resterende fag, spansk og almindelige indvandrersprog, foreslås indskrevet i § 9, stk. 1.

Ændringerne af de eksisterende valgfag sløjd, håndarbejde og hjemkundskab er konsekvensændringer i forhold til § 1, nr. 9, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, hvorefter fagene sløjd og håndarbejde erstattes af et nyt fag, der benævnes håndværk og design, ligesom faget hjemkundskab ændrer indhold og samtidig ændrer navn til madkundskab.

Efter den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 2, udbydes valgfag som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb, som forløb på op til tre år.

I dag er langt de fleste valgfag som udgangspunkt 1-årige, hvilket vil sige at eleverne vælger faget for et år ad gangen, og de faglige mål er sat med udgangspunkt i et års undervisning med det vejledende timetal. Undtagelsen herfor er tysk og fransk som valgfag, der løber over begge de klassetrin, på hvilke der i dag tilbydes undervisning i valgfag, og således vælges af eleverne på 8. klassetrin og planlægges med faglige mål og progression baseret på to års undervisning.

Med den foreslåede § 9, stk. 2, udtrykkeliggøres det 1-årige udgangspunkt for undervisningen i alle valgfag med undtagelse af håndværk og design, madkundskab, tysk og fransk, der vil være flerårige. Tysk og fransk vil også fremover skulle tilrettelægges som forløb, der strækker sig over alle de år, der tilbydes valgfag i. Med fremrykningen af valgfagsundervisningen til at begynde på 7. klassetrin betyder dette, at tysk og fransk som valgfag fremover tilrettelægges over tre år. For så vidt angår håndværk og design samt madkundskab vurderes det af hensyn til fagenes status som prøvefag mest hensigtsmæssigt, at valgfagsundervisning i disse fag tilrettelægges over to år. Fælles Mål for valgfagsundervisningen for de flerårige fag vil blive tilpasset hertil.

Forløbenes længde har bl.a. sammenhæng med, at de gældende Fælles Mål for fagene er og de nye Fælles Mål for fagene vil blive udfærdiget ud fra en forudsætning om, at fagene udbydes over forløb af en bestemt varighed og i et bestemt antal timer.

Særligt for så vidt angår valgfagene tysk og fransk (3. fremmedsprog) bemærkes, at Fælles Mål for disse valgfag som hidtil udarbejdes under den forudsætning, at der gives undervisning i fagene i tre år i ca. 120 timer om året, svarende til ca. fire ugentlige lektioner i 40 uger om året. Det hænger sammen med, at eleverne kan indstille sig til en (til gymnasiet) adgangsgivende prøve i disse valgfag. Denne prøve er den samme som prøven i de obligatoriske fag tysk og fransk som 2. fremmedsprog, hvorfor målene for valgfagene også er de samme som for de obligatoriske fag. Der henvises til de specielle bemærkninger til § 13 i lovforslag nr. L 270 af 22. april 1993, jf. Folketingstidende, Tillæg A sp. 8905 ff., som vedtaget ved lov nr. 509 af 30. april 1993.

Kommunerne vil have mulighed for at udbyde valgfag over længere forløb end udgangspunktet, således at undervisning i håndværk og design samt madkundskab tilrettelægges som 3-årigt forløb og valgfag, der normalt er 1-årige, udbydes over to eller tre år. Dette kan f.eks. være relevant i forbindelse med tilrettelæggelse af udskolingslinjer, hvor en del af den indholdsmæssige toning kan ske gennem valgfag tilknyttet linjen gennem hele udskolingen, således at eleverne ved valg af en bestemt linje binder sig til et bestemt valgfag for tre år.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 10, stk. 1, 1. pkt., fastsætter undervisningsministeren regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner, som kommunerne er forpligtede til at følge. Med den foreslåede ændring i § 10, stk. 1, 1. pkt., skal der ikke længere fastsættes slutmål for folkeskolens fag.

Undervisningsministeren vil fremover efter stk. 1, 1. pkt., fastsætte regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner. De gældende formål for undervisningen ændres som udgangspunkt ikke indholdsmæssigt. Formålene tænkes dog revideret, i det omfang det er nødvendigt henset til, at Fælles Mål fremover i højere grad skal have fokus på elevernes læring og progression igennem skoleforløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. samt til lovforslagets § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 6

Undervisningsministeren fastsætter efter den gældende § 10, stk. 1, 2. pkt., bindende mål på bestemte klassetrin (trinmål).

Med de foreslåede ændringer i § 10, stk. 1, 2. pkt. erstattes de gældende trinmål af kompetencemål. Kompetencemålene fastsættes som de nuværende trinmål som mål for bestemte klassetrin i de enkelte fag og emner. Kompetencemålene vil angive fælles nationale mål for, hvad eleverne skal have tilegnet sig af kompetencer i faget/emnet ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kompetencemålene vil i højere grad end de nuværende trinmål blive formuleret som mål for elevernes læring. Målene opstilles inden for de enkelte fags kompetenceområder.

Der skal efter den gældende bestemmelse ikke fastsættes trinmål for fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år. For disse fag er der i dag alene fastsat slutmål. Det foreslås, at undtagelsen fra trinmål for disse fag ophæves. Der vil dermed fremover skulle fastsættes kompetencemål for fag, hvor tilrettelæggelsen kan være 1- eller 2-årig. Det medfører, at der vil blive fastsat kompetencemål for fagene håndværk og design samt madkundskab.

Det foreslås, at undervisningsministeren som noget nyt får hjemmel til at fastsætte færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag og emner. Færdigheds- og vidensmål fastsættes for faser svarende til antallet af klassetrin, som et kompetencemål dækker over. Faserne er ikke knyttet til bestemte klassetrin. F.eks. opstilles der færdigheds- og vidensmål for tre faser under kompetencemålet for matematik i 1.-3. klasse.

Der vil samtidig blive opstillet opmærksomhedspunkter i udvalgte kerneområder i dansk og matematik. Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af de efterfølgende klassetrin.

Ved udmøntning af bemyndigelserne vil undervisningsministeren tage udgangspunkt i følgende:

Fælles Mål vil fortsat generelt angive fælles mål for elevernes kundskaber og færdigheder i overensstemmelse med folkeskolens formål.

Kompetencemål: Kompetencemål vil angive fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Kompetencemålene vil således ligesom de tidligere trinmål være knyttet til de klassetrin, der er udvalgt ud fra en pædagogisk begrundelse ud fra det enkelte fags opbygning og faglige progression, almindeligvis dækkende 2-3-årige forløb. Kompetencemålene vil blive udarbejdet som mål for elevernes læring.

Færdigheds- og vidensmål: Færdigheds- og vidensmål vil angive fælles mål for, hvilke færdigheder samt hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin. Færdigheds- og vidensmål vil blive udarbejdet som underliggende mål til kompetencemålene. De vil angive fælles nationale mål for den progression i elevernes færdigheder og viden, der leder frem mod kompetencemålene med henblik på at styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling. Færdigheds- og vidensmål vil blive fastsat for faser svarende til det antal klassetrin, som et kompetencemål dækker.

Opmærksomhedspunkter: Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte mål), som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning. Opmærksomhedspunkterne skal medvirke til, at de fagligt svage elever identificeres tidligt med henblik på, at der kan igangsættes den nødvendige indsats, for at eleverne kan få et tilstrækkeligt læringsudbytte af undervisningen. Opmærksomhedspunkterne skal danne et naturligt grundlag for den løbende dialog mellem lærere og skoleleder om, hvordan skolens samlede beredskab kan støtte op om elevernes læring fremadrettet med henblik på, at eleven opnår grundlæggende viden og færdigheder. Opmærksomhedspunkter skal ses i relation til kommunalbestyrelsens ansvar for, at eleverne på den enkelte folkeskole får et fyldestgørende undervisningstilbud, som lever op til Fælles Mål.

Samlet set skal de forenklede Fælles Mål bidrage til målsætningen om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Forenklingen og præciseringen af Fælles Mål med kompetencemål og færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter har til hensigt at forbedre mulighederne for at følge udviklingen i elevernes læringsudbytte. Forenklede Fælles Mål skal således understøtte arbejdet med undervisningsdifferentiering, så både de fagligt svage elever og de dygtigste elever udfordres. I det vejledende materiale fra Undervisningsministeriet vil indgå eksempler på udfordringsmål og kompetenceopgaver for de dygtigste elever.

Kompetencemål og færdigheds- og vidensmål forventes at give skolens leder og skolens undervisende personale et bedre redskab til deres årsplanlægning og dermed sikre en bedre sammenhæng mellem de mål, som undervisningen skal lede frem imod, og den konkrete undervisning på de enkelte klassetrin. Målene skal således indgå i et samspil med den differentiering af undervisningen, der skal finde sted, jf. § 13, stk. 2, og § 18, stk. 4, således at der i den daglige undervisning arbejdes med individuelle mål på vejen frem mod de Fælles Mål.

De forenklede Fælles Mål vil endelig give eleverne og forældrene et bedre overblik over, hvilken viden og hvilke færdigheder eleverne skal opnå på de enkelte klassetrin. Det giver forældrene en bedre mulighed for at følge med i børnenes skolegang og et bedre grundlag for den løbende dialog mellem skole og hjem om børnenes læring.

Den ny bekendtgørelse om Fælles Mål vil blive udstedt efter høring af forligskredsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. samt til lovforslagets § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 10, stk. 2, ophæves som følge af de ændringer, der foreslås til § 10, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Folkeskolelovens § 10, stk. 2, indeholder en nærmere definition af de mål, som er nævnt i folkeskolelovens § 10, stk. 1. De i § 10, stk. 1, nævnte mål defineres nærmere i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 5 og 6. Det er derfor ikke nødvendigt, at definere målene i selve lovteksten.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1., til bemærkningerne til § 1, nr. 5 og 6 samt til lovforslagets § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 8

Kommunerne udarbejder efter den gældende folkeskolelovs § 10, stk. 3, læseplaner til brug for planlægningen af undervisningen. Læseplanerne anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb frem mod trinmål og frem mod slutmål for de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov.

Fælles Mål vil fremover i højere grad fokusere på læringsmål. Den hidtil gældende bestemmelse i § 10, stk. 3, 1. pkt., om, at undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, udgår derfor. Det foreslås, at det i stedet fastsættes i § 10, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., at skolernes læseplaner skal beskrive den udvikling i undervisningens indhold, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålene. Det betyder, at læseplanen skal beskrive den progression i undervisningens indhold, der leder frem mod kompetencemålene.

I § 10, stk. 3, 2. pkt., det bliver stk. 2, 2. pkt., fastsættes det, at læseplanerne herunder skal beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmålene. Læseplanen skal således fortsat anvendes som et redskab i lærersamarbejdet om fag og tværfaglige forløb frem mod kompetencemålene for de enkelte fag med henblik på at understøtte den enkelte elevs udvikling og behov og skal derved styrke lærerens muligheder for at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs udvikling (undervisningsdifferentiering).

I § 10, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 2, 3. pkt., fastsættes det, at læseplanerne som hidtil skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen, godkender efter forslag fra skolebestyrelsen skolens læseplaner, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 3, og § 44, stk. 8.

Den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 10, stk. 3, 3. pkt., der bliver stk. 2, 4. pkt., om, at undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner, bevares uændret. Der vil således blive udsendt vejledende læseplaner, der lever op til de foreslåede ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. samt til lovforslagets § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 9

Det foreslås, at det fastsættes i loven, at undervisningsministeren kan udsende vejledende kompetenceopgaver og udfordringsmål.

Som supplement til de bindende forenklede Fælles Mål udarbejdes vejledende materiale, der skal konkretisere og give eksempler på bl.a. kompetenceopgaver og udfordringsmål for de dygtigste elever. Materialet skal understøtte lærernes arbejde med differentiering af undervisningen og bidrage til, at alle elever udfordres på baggrund af deres forudsætninger.

Kompetenceopgaver er opgaver, som vil kunne hjælpe lærerne i en afklaring af elevernes niveau. Udfordringsmål er mål, som vil kunne hjælpe lærerne til at sætte nogle mål for de dygtigste elever, så de ikke bliver umotiverede og skoletrætte, fordi de ikke får tilstrækkelige udfordringer.

Til nr. 10

Forslaget til et nyt § 11, stk. 2, fastsætter børnehaveklassens kompetenceområder.

Undervisningen i børnehaveklassen er ikke fagopdelt. Undervisningen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. De nærmere regler om indholdet af undervisningen i børnehaveklassen er fastsat i bekendtgørelse nr. 499 af 13. juni 2003 om undervisning i børnehaveklassen. Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsens § 2, stk. 5, at undervisningen mindst skal omfatte følgende seks specifikke temaer:

1) Sprog og udtryksformer.

2) Natur og naturfaglige fænomener.

3) Det praktiske/musiske.

4) Bevægelse og motorik.

5) Sociale færdigheder.

6) Samvær og samarbejde.

For hvert af disse seks indholdstemaer er i bekendtgørelsen fastsat en indholdsbeskrivelse med tilhørende mål for, hvad undervisningen for hvert af temaernes vedkommende skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig af viden og færdigheder. De seks indholdstemaer er at betragte som indholdsmæssige omdrejningspunkter, der samlet set skal tilgodeses i undervisningen. Temaerne er således ikke tillagt en strukturerende funktion, der kan sidestilles med den senere fagopdelte undervisning.

Det foreslås, at de seks temaer for børnehaveklassens undervisning fastsættes i lovens § 11, stk. 2. De seks temaer benævnes fremover kompetenceområder og får følgende nye betegnelser:

1) Sprog.

2) Matematisk opmærksomhed.

3) Naturfaglige fænomener.

4) Kreative og musiske udtryksformer.

5) Krop og bevægelse.

6) Engagement og fællesskab.

De foreslåede betegnelser for kompetenceområderne i § 11, stk. 2, nr. 1 og 2, har baggrund i, at ønsket om øget fokus på dansk og matematik, også afspejles i børnehaveklassen. Det er derfor hensigten, at fokus på leg med læsning og skrivning styrkes i kompetenceområdet ”Sprog”, og ”Matematisk opmærksomhed” foreslås som et særskilt kompetenceområde i modsætning til i dag, hvor det er et delelement af det obligatoriske tema Naturfag og naturfaglige fænomener.

I § 11, stk. 2, nr. 3, foreslås det, at ”Naturfaglige fænomener”, dvs. f.eks. viden om årstider og vejr, planter og dyr samt naturnysgerrighed, fastholdes som kompetenceområde. Begrebet naturfaglige fænomener er et overbegreb for natur. Det foreslås derfor, at kompetenceområdets navn fremover bliver ”Naturfaglige fænomener” i stedet for "Natur og naturfaglige fænomener".

I § 11, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at det tidligere tema ”Det praktiske/musiske” fremover kaldes ”Kreative og musiske udtryksformer”, så det bedre kan forstås uden for uddannelseskredse. Inden for dette kompetenceområde er det hensigten, at der bl.a. vil være fokus på, at fortolke kunstneriske oplevelser, eksperimentere med musik, drama og billedkunst samt anvende digitale medier i kreative udtryk.

I § 11, stk. 2, nr. 5, forslås et kompetenceområde for kroppen med betegnelsen ”Krop og bevægelse”. Det er hensigten, at der skal være et mere helhedsorienteret fokus på krop, kost og fysisk aktivitet.

I § 11, stk. 2, nr. 6, foreslås kompetenceområdet ”Engagement og fællesskab”. Dette kompetenceområde er en sammenlægning af de to tidligere temaer ”Sociale færdigheder” og ”Samvær og samarbejde”. ”Engagement og fællesskab” skal fremadrettet have fokus på at give det enkelte barn en god begyndelse på skolegangen og sikre et godt klassefællesskab, hvor der er fokus på klassens regler og normer.

Den nærmere beskrivelse af de seks kompetenceområder vil som hidtil ske i en bekendtgørelse. Børnehaveklassens pædagogiske profil berøres ikke af, at de obligatoriske temaer skrives ind i loven som kompetenceområder.

Til nr. 11

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 11, stk. 2, fastsætter undervisningsministeren nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen. Det er ikke nærmere præciseret i lovteksten, hvad det er for nogle mål, der fastsættes for børnehaveklassen. Af lovbemærkningerne til L 82 fremsat den 27. februar 2008, jf. Folketingstidende Tillæg A, side 3170 ff., som vedtaget ved lov nr. 369 af 26. maj 2008, fremgår det, at der skal fastsættes en ny beskrivelse af indholdet i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. I bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 er der fastsat regler om børnehaveklassens overordnede mål, børnehaveklassens indhold og trinmål samt om obligatorisk sprogvurdering.

Som konsekvens af, at der skal ske en forenkling og præcisering af Fælles Mål, hvorved der indføres kompetencemål, videns- og færdighedsmål samt opmærksomhedspunkter, foreslås det, at det fastsættes i § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter. Målene for børnehaveklassen vil tilsvarende blive forenklet efter de principper, som er beskrevet ovenfor i bemærkningerne til den ved lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1. Formålet vil angive børnehaveklassens overordnede mål. Kompetencemålene vil angive fælles mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af børnehaveklassen. Færdigheds- og vidensmål vil angive fælles mål for, hvilke færdigheder og hvilken viden eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af børnehaveklassen. Opmærksomhedspunkterne vil beskrive det forventede beherskelsesniveau af den grundlæggende viden og færdigheder (udvalgte mål), som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning.

Der vil således blive fastsat mål, som i højere grad fokuserer på elevernes læring og progression end på undervisningens indhold. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, samt § 6, stk. 4, og bemærkningerne hertil.

Den nye bekendtgørelse om undervisningen i børnehaveklassen vil blive udstedt efter høring af forligskredsen.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter der fremover skal fastsættes kompetencemål og færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter.

Det følger af folkeskolelovens § 13, stk. 2, at der skal foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Kravet om løbende evaluering fastholdes.

Viser det sig, at undervisningen ikke på alle punkter har ledt en eller flere elever frem til de kundskaber og færdigheder og den viden, der fremgår af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter, skal skolens leder sikre, at det undervisende personale som led i undervisningsdifferentieringen vurderer, hvordan undervisningen skal tilrettelægges i det videre undervisningsforløb, samt at undervisningen tilpasses herefter. På dette punkt er der heller ingen ændringer i forhold til gældende ret, jf. også folkeskolelovens § 18, stk. 2 og 4.

Til nr. 13

Som led i forenklingen af arbejdet med elevplaner på den enkelte skole foreslås § 13 b om elevplaner nyaffattet.

Med forslaget integreres den gældende elevplan og elev- og uddannelsesplan, således at eleverne får en samlet elevplan fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Dermed skal lærere, forældre, elever og vejledere i Ungdommens Uddannelsesvejledning fremover alene forholde sig til et enkelt dokument, der følger eleven fra børnehaveklassen og frem til overgangen til en ungdomsuddannelse.

Elevplanen skal understøtte fokus på elevernes kundskaber og færdigheder gennem hele skoleforløbet med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse. Elevens faglige, personlige og sociale udvikling skaber de nødvendige forudsætninger for, at eleven kan vælge den rette ungdomsuddannelse, ligesom en samlet elevplan vil øge det professionelle samarbejde mellem skole, forældre og vejleder med henblik på at understøtte elevens faglige udvikling og uddannelsesvalg.

Efter forslaget vil elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad kunne danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det foreslås i § 13 b, stk. 1, 1. pkt., at der som led i den løbende evaluering skal udarbejdes en elevplan for alle elever fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin.

I § 13 b, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at elevplanen for elever fra børnehaveklassen til og med 8. klassetrin skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op på disse. Inddragelse af eleven i det løbende arbejde med elevplanen sikrer, at eleven tager aktivt del i sin egen læring. Herved sikres det, at målene er relevante og kendte for eleven og kan indgå i og motivere elevens arbejde. I forbindelse med vurdering af status og opfølgning på målene reflekterer eleven over egen viden og egne færdigheder.

De individuelle mål for den enkelte elevs læring tager udgangspunkt i de kompetencemål, der er fastsat for hvert fag i Fælles Mål, herunder færdigheds- og vidensmål, jf. forslaget til folkeskolelovens § 10 i lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, og styrker således sammenhængen mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i de forenklede Fælles Mål og den del af den løbende evaluering, der skal finde sted med udgangspunkt i elevplanen.

Med koblingen af kompetencemål, færdighedsmål og vidensmål til elevplanen forenkles lærernes arbejde med at udforme individuelle læringsmål for den enkelte elev og vurdere elevens status i forhold hertil.

Tydelige og skriftlige mål støtter elevens opmærksomhed på, hvad eleven skal arbejde hen imod, og styrker desuden forældrenes mulighed for at indgå aktivt i dialog mellem skole og hjem om barnets læring. I lyset af dette foreslås det, at det skal fremgå af elevplanen, hvordan lærere, elev og eventuelt forældre skal følge op på målene, herunder hvornår de opfølgende initiativer forventes at skulle finde sted.

I § 13 b, stk. 2, fastsættes det, at elevplanen for elever i børnehaveklassen skal omfatte kompetencemålet for børnehaveklassen. En kobling til de forenklede Fælles Mål allerede fra børnehaveklassen danner grundlaget for en løbende evaluering med afsæt i konkrete mål.

I den foreslåede § 13 b, stk. 3, fastsættes det, i hvilke fag og på hvilke klassetrin en elevplan skal indeholde oplysninger om elevens individuelle mål, status og opfølgning.

For elever på 1.-8. klassetrin foreslås det, at oplysninger om individuelle mål og status samt opfølgning skal indgå i elevplanen i følgende fag på følgende klassetrin:

1) Dansk på 1.-8. klassetrin.

2) Matematik på 1.-8. klassetrin.

3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.

4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.

5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.

6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.

7) Samfundsfag på 8. klassetrin.

8) Geografi på 8. klassetrin.

9) Biologi på 8. klassetrin.

10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.

12) Musik på 2. og 6. klassetrin.

13) Billedkunst på 5. klassetrin.

14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.

16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

De obligatoriske fag i udskolingen vil med forslaget alene indgå i elevplanen i 8. klasse. Derved prioriteres fokus på læringsmålene i de pågældende fag i året forud for afslutningen af fagene. Fokus på læringsmålene i de pågældende fag fremrykkes således fra det afsluttende år i folkeskolen til 8. klasse. Dette har sammenhæng med, at 9. klasse er det skoleår, hvor der i forvejen arbejdes fokuseret frem mod folkeskolens 9. -klasseprøver.

Med dette omfattende antal fag i elevplanen i 8. klasse sikres et stærkt fokus på læringsmålene for fagene og en konkret tilbagemelding til eleverne forud for, at eleverne i 9. klasse skal forberede sig til folkeskolens 9. -klasseprøver. Elevplanen vil dermed også kunne give et stærkere grundlag for at øge fokus på uddannelsesparathed allerede i 8. klasse.

For elever i 9. klasse stilles der med forslaget således alene krav om, at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg, jf. forslaget til § 13 b, stk. 4. Efter denne bestemmelse skal elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videre uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse.

De krav, der stilles til elevplanen i § 13 b, er minimumskrav. Det betyder, at der ikke er noget til hinder for, at der kan indgå andre og flere oplysninger end de i loven nævnte. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, kan en lærer f.eks. med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse vælge, at elevplanen i 9. klasse tillige omfatter individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op i et eller flere fag.

Efter folkeskolelovens § 13, stk. 2, skal der på hvert klassetrin foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Undervisningen skal lede eleverne frem til de kundskaber og færdigheder, der fremgår af de forenklede Fælles Mål. Det følger af lovens § 18, stk. 4, at det undervisende personale og eleven på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt.

På 9. klassetrin og på de andre klassetrin, hvor der ikke er krav om at inddrage de fag i elevplanen, som angivet i lovens § 13 b, stk. 3, kan lærerne vælge at bruge elevplanen som værktøj til den løbende evaluering og samarbejde om fastlæggelse af mål, men der stilles ikke et krav herom.

Da lovens krav til elevplaner er minimumskrav, har den enkelte skoleleder eller lærer – inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrelsens principper – mulighed for at bestemme, at elevplanen i det enkelte år tillige skal indeholde oplysninger i forhold til andre fag, der ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev anses for væsentlige at medtage i elevplanen. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor en skoleleder eller lærer finder, at der er behov for en særlig indsats inden for et bestemt fag, der ikke ligger inden for rækken af obligatoriske fag, der skal indgå i elevplanen i det pågældende år.

Da lovens krav til elevplaner er minimumskrav, vil der heller ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der i elevplanen for alle elever i kommunen – ud over de i bestemmelsen nævnte fag, der obligatorisk skal indgå i en elevplan – skal indgå oplysninger om et eller flere af kommunalbestyrelsen udvalgte fag, f.eks. som led i et lokalt indsatsområde eller i forbindelse med et fagligt fokus. Hvis en kommune f.eks. igangsætter et naturvidenskabeligt projekt på alle skoler, giver bestemmelsen mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at f.eks. fagene biologi og geografi skal indgå i alle skolers elevplaner i de år, hvor projektet løber.

I § 13 b, stk. 4, fastsættes det, at elevplanen for elever på 8. og 9. klassetrin til brug for afklaring af videre uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse. Der vil ikke være noget til hinder for, at en lærer vælger at udarbejde elevplan for en elev i et eller flere fag i 9. klasse, hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt. Bestemmelsen viderefører med redaktionelle og sproglige ændringer i lyset af den foreslåede bestemmelse i § 13 b, stk. 1, den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.

De dele af den gældende elev- og uddannelsesplan, som skal bruges i vejledningen af eleven om uddannelse og erhvervsvalg skal fortsat indgå – nu i elevplanen. Det gælder bl.a. oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klasse. Oplysningerne skal danne grundlag for udarbejdelse af en uddannelsesplan.

Den del af elevplanen, der vedrører vejledning og afklaring af uddannelsesønsker, og som bl.a. skal danne grundlaget for en uddannelsesplan i overensstemmelse med § 2 c i vejledningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010 om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., skal som hidtil fortsat kunne udskilles fra den resterende del af elevplanen og videregives til den udbyder af 10. klasse eller den ungdomsuddannelsesinstitution, som eleven søger optagelse på i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Det foreslås fastsat i § 13 b, stk. 5, 1. pkt., at elevplaner skal være digitale. Det vil være op til den enkelte kommune at vælge det it-redskab, der skal understøtte den digitale elevplan. Den valgte løsning skal dog ligge inden for de rammer, som fastsættes i en ny bekendtgørelse, jf. nærmere herom nedenfor. Forældre, som ønsker en udskrift af den digitale elevplan, har som hidtil krav på det.

Det foreslås fastsat i § 13 b, stk. 5, 2. pkt., at elevplanen skal gøres tilgængelig for forældrene digitalt og opdateres mindst én gang hvert skoleår. Det fremgår af den gældende bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, at elevplanen regelmæssigt skal udleveres til elevens forældre. I skrivelse nr. 10094 af 23. juni 2006 om udstedelse af bekendtgørelse om elevplaner i folkeskolen er det uddybet, at reglerne skal forstås således, at elevplanen skal udleveres til forældrene mindst én gang om året, og at det må afgøres lokalt hvornår. Det foreslås, at den gældende praksis, hvorefter elevplanen skal udleveres til forældrene mindst en gang hvert skoleår, fastsættes i lovteksten, dog således, at det præciseres, at elevplanen skal gøres tilgængelig for forældrene digitalt. Den enkelte skoleleder eller lærer kan – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og skolebestyrelsens principper – bestemme, at elevplanen flere gange årligt gøres tilgængelig for forældrene digitalt.

I § 13 b, stk. 5, 3. pkt., foreslås det fastsat, at forældre endvidere efter anmodning skal modtage en udskrift af den digitale elevplan. Derved videreføres forældrenes nuværende mulighed for at få udleveret en udskrift af elevplanen uændret.

Forslaget til § 13 b, stk. 6, er en videreførelse af folkeskolelovens § 13 b, stk. 3, idet bemyndigelsen dog er udvidet, således at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan elevplaner set i lyset af de foreslåede ændringer skal udformes og understøttes digitalt. Det vil i bekendtgørelsen blive fastsat, hvordan de enkelte fag kobles til de forenklede Fælles Mål.

Den kommende bekendtgørelse vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt med henblik på at forenkle arbejdet med elevplanen. Undervisningsministeren vil fastsætte nærmere rammer for de digitale løsninger i forbindelse med udarbejdelse af elevplaner med henblik på at sikre, at de lokale løsninger rummer mulighed for at importere de forenklede Fælles Mål direkte ind i elevplanen. Undervisningsministeren vil endvidere udsende retningslinjer og standarder for lagring og udveksling af elevplaner mellem skole og hjem samt for forældrenes adgang til de digitale elevplaner. Den digitale elevplan vil dermed understøtte sammenhængen mellem Fælles Mål og målene for den enkelte elev.

Formålet med bestemmelserne er at sikre en større mulighed for skolerne til at dokumentere elevernes læring og overdrage denne viden til de personer, der skal arbejde med elevplanen, f.eks. den enkelte skoleleder, lærere, vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), eleven og forældrene.

Det er hensigten, at elevplanen skal være et enkelt og dynamisk redskab, der giver mulighed for at følge en elevs udvikling fra børnehaveklassen og frem til 9. klassetrin, således at lærere, elev og forældre kan se udviklingen i mål, status og opfølgning gennem hele skoleforløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 14 og 15

Skolebibliotekerne fungerer i dag som pædagogisk servicecenter ved at stille undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder bøger til elevernes fritidslæsning og ved at yde vejledning i brugen heraf.

Det foreslås, at betegnelsen for skolebibliotekerne ændres til pædagogisk læringscenter. Funktionen som pædagogisk læringscenter betyder overordnet, at det pædagogiske læringscenter skal understøtte lærernes, pædagogernes og elevernes arbejde med at leve op til Fælles Mål. Det pædagogiske læringscenter skal fremover varetage en række funktioner, som er nye i forhold til de hidtidige funktioner, herunder bl.a. medvirke til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning inden for udvalgte områder.

Endvidere foreslås det, at den udtrykkelige angivelse af, at skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed, udgår af § 19, stk. 2, 2. pkt. Der er tale om en ordensmæssig ændring, idet det er overflødigt at fastsætte dette udtrykkeligt i loven.

De nærmere regler om skolebibliotekernes formål, funktion, styrelse og samarbejde med folkebibliotekerne m.v. er fastsat i bekendtgørelse nr. 174 af 13. marts 1995. Som opfølgning på den forslåede ændring af § 19, stk. 3, vil bekendtgørelsen blive revideret. I bekendtgørelsen vil der bl.a. blive fastsat mere tidssvarende regler om, hvilke funktioner der skal varetages af det pædagogiske læringscenter, samt hvilke opgaver der kan varetages af læringscentret eller alternativt kan løses andre steder på skolen. Det er hensigten, at der bl.a. vil blive fastsat regler om, at skolens leder skal sikre, at det pædagogiske læringscenter skaber overblik over og formidler tilgængelige læringsressourcer, samt understøtter planlægning, gennemførelse og evaluering af den fagopdelte undervisning, den understøttende undervisning og andre pædagogiske aktiviteter i skole og skolefritidsordning. Det er ligeledes hensigten, at reglerne skal give skolens leder mulighed for inden for rammerne af lovgivningen og hhv. kommunalbestyrelsens beslutninger og skolebestyrelsens principper at træffe beslutning om, at læringscentret skal understøtte organisering og tilrettelæggelse af en længere og mere varieret skoledag, samt understøtte samarbejdet med idræts-, kultur- og foreningslivet.

Til nr. 16

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at titlen på lov om vejledning om uddannelse og erhverv blev ændret til lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. ved lov nr. 641 af 14. juni 2010.

Til nr. 17

Det foreslås, at § 19 h, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

I folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, 1. pkt., er det fastsat, at folkeskolelovens § 10 om Fælles Mål gælder tilsvarende for fagene i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4, i 10. klasse.

I folkeskolelovens § 19 h, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at der for 10. klasse dog ikke fastsættes trinmål, og at læseplanerne for 10. klasse ikke skal indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål. Forslaget om at ophæve § 19 h, stk. 1, 2. pkt., medfører, at § 10 om Fælles Mål gælder fuldt ud for de i 1. pkt. nævnte fag i 10. klasse.

I 10. klasse er der i dag alene fastsat slutmål og udsendt vejledende læseplaner for fagene. Slutmålene har i indhold svaret til trinmål. Ved lov nr. 50 af 28. januar 2009 blev de dagældende trinmål omdannet til slutmål.

Som følge af den ændrede målstruktur for Fælles Mål, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1 nr. 5 og 6, konsekvensrettes målene for 10. klasse, så målene får samme betegnelser og rammer for indhold, som tilfældet er for folkeskolens øvrige klassetrin.

Fremover vil der for fagene i 10. klasse blive fastsat kompetencemål samt færdigheds- og vidensmål og opmærksomhedspunkter. Endvidere skal skolens læseplaner beskrive den udvikling i elevernes viden og færdigheder, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål.

Målene for 10. klasse foreslås først ændret med virkning fra skolestart 2015, jf. lovforslagets § 6, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at § 10, stk. 3, bliver § 10, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 40 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 20

Det foreslås, at den gældende § 40 a, stk. 1, ophæves, og at der i stedet indsættes nye bestemmelser i § 40 a, stk. 1 og 2.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, skal kommunalbestyrelsen årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.

Evalueringerne af de afsluttede forsøg som led i udfordringsretten viser, at en toårig kadence for de fleste kommuner har passet bedre med kommunernes øvrige styringsmodeller på folkeskoleområdet. Det foreslås derfor i § 40 a, stk. 1, 1. pkt., at der fremover kun er pligt til at udarbejde kvalitetsrapporter hvert andet år i stedet for årligt.

I § 40 a, stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, samt kommunalbestyrelsens opfølgning på den aktuelle kvalitetsrapport og eventuelt tidligere relevante kvalitetsrapporter, f.eks. i tilfælde, hvor den forrige vedtagne kvalitetsrapport har identificeret væsentlige problemstillinger og lagt spor for det videre forløb herfor. Dermed tydeliggøres det, at kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj for kommunalbestyrelsen, der viser, hvorledes kommunen, herunder dens skoler, lever op til de udmeldte politiske mål.

Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til de nationale mål og dertilhørende fire resultatmål, som forligskredsen har aftalt, skal danne grundlag for en vurdering af folkeskolens resultater og faglige niveau. Disse mål og resultatmål er følgende:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

- Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

- Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

- Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

- Elevernes trivsel skal øges.

De nationale mål med underliggende resultatmål vil således blive retningsgivende for en kommunalbestyrelses arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. De nationale mål og resultatmål kan suppleres af lokalt fastsatte mål og resultatmål på kommune- og skoleniveau. Ministerens mulighed for at fastsatte særlige fokuspunkter for kvalitetsrapporterne, som fremgår af § 10 i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen, vil desuden blive bevaret.

Det foreslås herudover i § 40 a, stk. 1, 2. pkt., at opfølgning på vurderingerne af skolevæsenets niveau i forhold til de politisk udmeldte mål, nationale som lokalt fastsatte, skal fremgå af kvalitetsrapporten. Formålet med, at opfølgningen på den indeværende kvalitetsrapport kommer til at fremgå af rapporten, er at sikre, at kvalitetsrapporternes primære fokus er kvalitetsudvikling og de fremadrettede initiativer. Dette skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling.

I kvalitetsrapport version 2.0 skal kommunalbestyrelsen vurdere og konkludere på resultatopfyldelsen og udviklingen i kommunen for ovennævnte mål. Vurderinger og konklusioner skal som udgangspunkt vedrøre hver af kommunens folkeskoler og det samlede skolevæsen i kommunen. Det foreslås dog, at det i § 40 a, stk. 1, 3. pkt., fastsættes, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten. Bestemmelsen tager navnlig sigte på kommuner med mange skoler. Disse kommuner vil således kunne vælge at fremhæve områder med behov for forbedringer og derudover nævne skoler med særlige styrker. Disse kommuner vil også kunne vælge at gruppere skolerne, hvorefter vurderinger og konklusioner vedrører skolegrupperne. Kommuner med mange skoler kan således undgå, at kvalitetsrapporten bliver uoverskueligt stor.

Kommunalbestyrelsen skal på baggrund af konklusionerne i forhold til mål og resultatmål udarbejde en sammenfattende konklusion. Kvalitetsrapporterne skal udformes, så kommunerne kan anvende dem som ledelsesinformation og som grundlag for f.eks. at udforme styringsredskaber i forhold til kommunalbestyrelsens (skoleforvaltningens) samarbejde og dialog med skolelederne for kommunens folkeskoler.

Kravene til indholdet i kvalitetsrapporter er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 162 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen med senere ændring (bekendtgørelse nr. 876 af 2. september 2008). Bekendtgørelsen indeholder regler om kvalitetsrapporternes formål, indhold og udformning, samt om tidsfrister for hvornår kommunalbestyrelsen skal tage stilling til kvalitetsrapporten og vedtage de nødvendige handlingsplaner. Bekendtgørelsen suppleres af bekendtgørelse nr. 846 af 30. juni 2010 om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen for så vidt angår regler for skoleårene 2010/11 og 2011/12 om bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter.

Undervisningsministerens hjemmel i § 40 a, stk. 5, til at fastsætte nærmere regler om kvalitetsrapporternes indhold bevares. Ministeren vil således fortsat kunne fastsætte regler om, hvilke oplysninger og indikatorer kvalitetsrapporterne skal indeholde. For at sikre sammenlignelighed på tværs af skoler og kommuner vil der ske en nærmere præcisering af, hvilke data der skal indgå i kvalitetsrapporten.

Et af målene med reformen er at forbedre det faglige niveau i folkeskolen og give alle elever færdigheder og kompetencer, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Som følge heraf vil det blive fastsat i en ny kvalitetsrapportbekendtgørelse, at kvalitetsrapporterne også skal indeholde obligatoriske oplysninger, der f.eks. kan belyse overgangene til ungdomsuddannelse og fuldførelse.

Undervisningsministeren vil ligeledes fortsat have mulighed for at fastsætte regler om, at kvalitetsrapporter skal indeholde bestemte oplysninger med henblik på belysning af særlige fokuspunkter, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter. Sådanne særlige fokuspunkter kan f.eks. være inklusion, fuld kompetencedækning (tidligere linjefagsdækning) og uddannelsesparathed. I så fald vil ministeren kunne fastsætte, at yderligere oplysninger herom skal indgå i kvalitetsrapporten.

Det er muligt for de enkelte skoleforvaltninger at tilføje yderligere oplysninger til kvalitetsrapporten efter lokale ønsker og behov, herunder til belysning af eventuelt særlige kommunalt besluttede indsatsområder.

Sådanne oplysninger kan enten være supplerende oplysninger stillet til rådighed af ministeriet f.eks. via det kommende ledelsesinformationssystem eller oplysninger, som den enkelte kommune selv fremskaffer, herunder evt. resultater af andre typer af evalueringer, der anvendes i det kommunale skolevæsen, f.eks. til belysning af elevernes kundskaber og færdigheder inden for bestemte områder (kompetencemål).

Som en konsekvens af, at opfølgende initiativer bliver en del af kvalitetsrapporten, vil der i en ny kvalitetsrapportbekendtgørelse fremover alene blive fastsat én frist for, hvornår kommunalbestyrelserne skal have drøftet og taget stilling til kvalitetsrapporten inklusiv de opfølgende initiativer. Tidsfristen skal fastsættes, så kvalitetsrapporter og øvrige styringsredskaber i kommunerne kan spille sammen. Dette vil ikke være til hinder for, at kommunalbestyrelsen drøfter dele af kvalitetsrapporten på forskellige møder, f.eks. således at kommunalbestyrelsen først drøfter det faglige niveau i kommunen og vurderingen heraf, hvorefter kommunalbestyrelsen på et senere møde drøfter opfølgning på kvalitetsrapporten.

Fristen for vedtagelse af kvalitetsrapporter forventes at være 31. marts i lige kalenderår med en pligt til at anvende data, der er klar i det nye ledelsesinformationssystem medio oktober året før, jf. dog forslaget i § 6, stk. 6, om, at der som en overgangsordning skal udarbejdes kvalitetsrapporter både i skoleåret 2014/15 og 2015/16.

Forslaget om, at der skal udarbejdes en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15, skyldes, at kvalitetsrapporterne skal bidrage til implementering af folkeskolereformen. Implementeringen kræver et stærkt kommunalt fokus på implementeringsarbejdet og offentlighed omkring arbejdet, hvilket sikres ved et krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter i reformens første to år. Denne ekstraordinære kvalitetsrapport skal også udarbejdes i overensstemmelse med de nye krav hertil. Rapporten skal således tage udgangspunkt i nationale og lokalt fastsatte mål for skolevæsenet. Skolevæsenets og skolernes niveau i forhold til disse mål og kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, herunder evt. handlingsplaner, skal indgå i rapporterne. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Derefter udarbejdes kvalitetsrapport hvert andet år.

Den første kvalitetsrapport efter den foreslåede kadence skal således udarbejdes i skoleåret 2015/16 med en frist for kommunalbestyrelsens endelige behandling af kvalitetsrapporten inden 31. marts 2016, jf. dog den foreslåede overgangsordning i § 6, stk. 6. Denne kvalitetsrapport skal følge op på de tilgængelige resultatoplysninger i overensstemmelse med de nye regler herfor.

Kvalitetsrapporter vedtaget umiddelbart efter et kommunalvalg skal vedtages af den nye kommunalbestyrelse, dvs. i perioden 1. januar til 31. marts. Det betyder, at der skal vedtages kvalitetsrapporter henholdsvis umiddelbart efter et kommunalvalg og mellem to kommunalvalg, hvilket skal fremme, at Kvalitetsrapport version 2.0 primært får et fremadrettet fokus. Der stilles resultatoplysninger til rådighed for kommunerne hvert skoleår.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afsnit 2.4. samt bemærkningerne til lovforslagets § 6, stk. 6.

Den foreslåede § 40 a, stk. 2, erstatter den gældende § 40 a, stk. 3. Det fremgår af den gældende § 40 a, stk. 3, at hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede § 40 a, stk. 2, at hvis niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen. Handlingsplanen bliver således fremover en del af kvalitetsrapporten. Ved vurderingen af niveauet kan samtlige obligatoriske resultatoplysninger i kvalitetsrapporten være relevante. Herudover kan kommunalbestyrelsen inddrage andre oplysninger, som kommunalbestyrelsen finder relevante i vurderingen. Der kan både være tale om et utilfredsstillende niveau vurderet ud fra én indikator og vurderet ud fra en helhedsvurdering, der inddrager flere indikatorer.

Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at foretage en vurdering af, hvad der udgør et utilfredsstillende fagligt niveau, bl.a. i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål. En uddybende beskrivelse af opfølgningen må forventes at indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal iværksættes for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for forbedringerne, jf. også forventningerne til handlingsplaner i bemærkningerne til lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A, side 5794 ff., som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at en kommune arbejder med handlingsplaner for at hæve niveauet, uden at der er tale om et utilfredsstillende niveau.

Af hensyn til overskueligheden kan kommunerne f.eks. vælge, at handlingsplanen skal vedlægges kvalitetsrapporten som et bilag.

Det præciseres i øvrigt, at der både skal følges op på et utilfredsstillende niveau i skolevæsenet generelt i kommunen og et utilfredsstillende niveau på en skole.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 2, at kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten.

Det foreslås, at det i § 40 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., præciseres, at opfølgningen på kvalitetsrapporter fremover er en del af rapporterne.

Da de opfølgende initiativer fremover er en del af kvalitetsrapporterne, vil de således være en del af drøftelsen af kvalitetsrapporten og kommunalbestyrelsens stillingtagen hertil. Dette gælder både handlingsplaner og øvrige opfølgende initiativer. Det betyder, at også skolebestyrelsens udtalelse vil omfatte den samlede kvalitetsrapport inklusiv en eventuel handlingsplan. Øvrige opfølgende initiativer kan f.eks. være opfølgning, der skal hæve niveauet, uden at der er tale om et utilfredsstillende niveau.

Til nr. 22

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at den gældende folkeskolelovs § 40 a, stk. 3, med forslaget i § 1, nr. 20, erstattes af et nyt stk. 2. § 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves derfor.

Til nr. 23 og 24

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til et nyt § 40 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, hvorefter handlingsplaner fremover skal være en del af kvalitetsrapporten.

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer til § 40 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.

Til nr. 26

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse med kontanthjælpsreformen, jf. lov nr. 894 af 4. juli 2013, ikke længere skal have kontanthjælp. De modtager i stedet uddannelseshjælp.

Til nr. 27

Der foreslås indsat nye bestemmelser i § 56, stk. 2 og 3, der giver undervisningsministeren hjemmel til at indhente oplysninger til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt, herunder oplysninger om elevernes trivsel.

Efter den gældende bestemmelse i folkeskolelovens § 56, stk. 1, kan undervisningsministeren forlange enhver oplysning, som ministeren skønner nødvendig til varetagelsen af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet. Med hjemmel i denne bestemmelse kan undervisningsministeriet bl.a. indhente statistisk materiale. Ministeriet offentliggør i dag en række statistisk materiale og øvrige oplysninger i Databanken.

Partierne bag reformen er enige om, at regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år skal følge op på folkeskolens resultater, og om der er behov for en justering af indsatsen.

Det er aftalt, at opfølgningen skal tage udgangspunkt i følgende tre mål og fire underliggende operative resultatmål:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

–Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

–Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

–Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

–Elevernes trivsel skal øges.

Som følge heraf foreslås det, at det fastsættes i § 56, stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendig til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt. Med forhold i øvrigt tænkes der bl.a. på forhold, som har betydning for skolernes opfyldelse af de nationale mål, men som ikke nødvendigvis vedrører skolens resultater samt på oplysninger, der er behov for i forhold til kvalitetsrapporterne. Der kan f.eks. være tale om oplysninger, som relaterer sig til elevernes trivsel, til elevernes overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse eller til målsætningen om fuld kompetencedækning (tidligere linjefagsdækning).

Det er hensigten, at de relevante oplysninger og indikatorer til brug for opfølgningen på de nationale mål skal samles i et webbaseret ledelsesinformationssystem, der kan understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på nationalt niveau, kommunalt niveau og skoleniveau. Indsamlingen af oplysninger vil således have til formål at gøre det lettere for kommuner og skoler at få adgang til og overblik over nødvendige data, som de skal bruge i forbindelse med kvalitetsudvikling og styrkelse af det faglige niveau på skolerne. På nationalt niveau kan oplysningerne i ledelsesinformationssystemet danne grundlag for regeringens opfølgning på, om de nationale mål er nået, herunder drøftelsen med kommunerne og folkeskolens øvrige parter herom. Som led i opfølgningen på de nationale mål vil det i øvrigt være naturligt, at oplysningerne inddrages i ministeriets tilsyn med folkeskolerne, jf. § 57 d, hvorefter undervisningsministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan.

Via oplysningerne i ledelsesinformationssystemet kan der stilles en række resultat- og styringsdata til rådighed for kommunerne, som de kan bruge i deres kvalitetsrapporter.

Det er således ikke hensigten med forslaget, at der fremover skal indhentes en bred mængde af ny dokumentation fra alle landets kommuner og skoler.

Ud over de oplysninger, som allerede i dag er tilgængelige i databanken, kan der i ledelsesinformationssystemet f.eks. blive tale om indikatorer om overgang til og gennemførelse af en ungdomsuddannelse.

De nationale mål og opfølgningen herpå vil ikke føre til yderligere offentliggørelse af testresultater, jf. § 55 b, da adgangen til data vil være målrettet de enkelte brugergrupper. Endvidere vil adgangen til data være begrænset til de indikatorer, som er nødvendige for at understøtte kvalitetsudviklingen på det givne niveau.

Data til ledelsesinformationssystemet vil blive indhentet digitalt fra de it-systemer, der anvendes i kommunerne. Kommuner og andre interessenter vil blive inddraget i processen med fastlæggelse af rammerne for indhentning og deling af data, både de tekniske og metodiske forhold.

Et af resultatmålene er, at elevernes trivsel skal øges. Der skal udvikles klare og obligatoriske indikatorer for elevernes undervisningsmiljø, trivsel, ro og orden som grundlag for, at kommuner og skoler kan arbejde systematisk og målrettet med at styrke elevernes trivsel i sammenhæng med den faglige udvikling. Indikatorerne skal danne grundlag for det nye måltal for elevers trivsel i folkeskolen.

Det foreslås derfor i § 56, stk. 3, 1. pkt., at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Det er hensigten, at indikatorerne for elevernes trivsel skal genereres på baggrund af digitale spørgeskemabaserede målinger med udgangspunkt i Dansk Center for Undervisningsmiljøs eksisterende Termometer, men at kommunerne får frihed til at anvende andre trivselsmålingsredskaber.

Undervisningsministeren gives i § 56, stk. 3, 2. pkt., hjemmel til at fastsætte regler om spørgerammen, og om hvordan og hvornår kommunerne tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel. Foruden regler om konkrete spørgsmålsformuleringer kan der f.eks. blive tale om fastsættelse af regler om, i hvilken periode data skal indsamles og indberettes af kommunerne, på hvilke klassetrin der skal indhentes data, og hvordan data skal indsamles, herunder rammer for kommunens eget datasystem, f.eks. at det skal kunne håndtere højtlæsning af skemaer til de små klasser og andet.

Skolerne skal fortsat opfylde kravet om offentliggørelse af en række nærmere bestemte oplysninger på deres hjemmeside i henhold til lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v.

Til nr. 28 og 29

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslaget § 1, nr. 27, hvorefter § 56, stk. 2 og 3, bliver stk. 4 og 5.

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 2, at undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, som ministeren skal bruge til udførelsen af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner, skal leveres i elektronisk form og herunder kan fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Det fremgår videre, at undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Det fremgår af den gældende § 56, stk. 3, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.

Oplysninger til brug for opfølgningen på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt, herunder oplysninger om elevernes trivsel, jf. § 56, stk. 2 og 3, som affattes i lovforslaget § 1, nr. 27, bliver fremover også omfattet af § 56, stk. 2 og 3, der bliver stk. 4 og 5.

Til nr. 30

Efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, jf. lov nr. 166 af 14. marts 2001, skal skolerne udarbejde en undervisningsmiljøvurdering. Undervisningsmiljøvurderingen skal efter loven bl.a. indeholde en kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø. Det foreslås, at det i § 56 a, udtrykkeligt fastsættes, at oplysninger i ledelsesinformationssystemet om elevernes trivsel skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurderinger i henhold til lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø. Oplysningerne vil således være en del af kortlægningen af skolernes undervisningsmiljø.

Til nr. 31

Det foreslås, at § 57 d, nyaffattes.

Det foreslås, at det fastsættes i § 57 d, stk. 1, at undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.

Det fremgår af den gældende folkeskolelovs § 57 d, at ministeren i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole med henblik på at forbedre det faglige niveau kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Ministeren fastsætter i den forbindelse en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, jf. Folketingstidende, Tillæg A side 5794 ff., som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006, at hvis det vurderes, at der på en eller flere af kommunens skoler er tale om vedvarende dårlig kvalitet, må der optages en dialog med kommunalbestyrelsen herom og eventuelt fremsættes forslag om mulige veje til forbedringer. I de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke fører til, at nødvendige initiativer til kvalitetsforbedring iværksættes, kan undervisningsministeren pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til at forbedre det faglige niveau.

Med den foreslåede § 57 d, stk. 1, præciseres det i selve loven, at undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling. Herudover kan ministeren som en del af det overordnede sektoransvar udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler m.v. og påtale eventuelle manglende overholdelse heraf samt pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsnet eller på skolen i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet. Som noget nyt får ministeren mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at modtage vejledning fra Undervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan.

Det fremtidige kvalitetstilsyn med folkeskolen vil fokusere på folkeskoler med de største og mest alvorlige udfordringer. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til § 57 d i lovforslag nr. L 170, at ved vedvarende dårlig kvalitet på en skole forstås, at det faglige niveau ud fra en helhedsvurdering, herunder som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, i flere på hinanden følgende år ikke på tilfredsstillende måde svarer til det niveau, der må kræves i folkeskolen. I vurderingen af, om en skole udviser dårlig kvalitet, vil indgå flere forhold. Centralt vil være, om elevernes præstationer lever op til de faglige mål, som er opstillet for undervisningen på de forskellige klassetrin. Hvis skolen afviger i forhold til, hvad der burde forventes ud fra landsgennemsnit og skolens elevsammensætning, vil det også kunne være et tegn på dårlig kvalitet. Tilsynet vil tage udgangspunkt i tegn på dårlig kvalitet, primært i form af opnåede resultater. Kvalitetsudviklingen på skoler med dårlig kvalitet skal fremmes, hvorfor den videre proces i tilsynet vil fokusere på disse skolers arbejde med kvalitetsudvikling, og hvorledes skolerne kan forbedre kvaliteten fremadrettet.

Tilsynet vil være dialogbaseret og lægge vægt på en åben og fremadrettet dialog med fokus på lokal kvalitetsudvikling, hvor de enkelte skoler og kommuner vil få mulighed for at drøfte de konkrete udfordringer, de står overfor, med Undervisningsministeriet og selv komme med bud på løsninger på disse problemer. Udgangspunktet for tilsynet er, at en forbedring af kvaliteten først og fremmest skal løftes af de enkelte kommuner og skoler selv, hvorfor tilsynet tidligt adviserer kommuner og skoler om tegn på dårlig kvalitet, så de kan iværksætte relevante tiltag. Tilsynet følger op med dialog om udfordringer og mulige løsninger og vil som noget nyt understøtte skolens og kommunens udvikling hen imod bedre kvalitet ved at indgå en målfokuseret samarbejdsaftale, når det efter en konkret vurdering skønnes nødvendigt.

Undervisningsministeren har efter folkeskolelovens § 56, stk. 1, beføjelse til at forlange enhver nødvendig oplysning meddelt til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner. Der vil desuden som hidtil ikke være noget til hinder for, at der som led i tilsynet aflægges besøg som led i indhentelsen af oplysninger.

Det følger af den gældende folkeskolelovs § 57 d, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre det faglige niveau pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

Det foreslås, at det fastsætte i § 57 d, stk. 2, at i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, samt eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter fortsat en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.

I forhold til den gældende § 57 d, kan undervisningsministeren som noget nyt i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsnet i kommunen fremover pålægge en kommunalbestyrelse at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet som et delelement i en handlingsplan. Vejledningen vil blive varetaget af læringskonsulenterne i Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps.

Formålet med at kommunalbestyrelsen fremover skal kunne pålægges vejledning fra Undervisningsministeriet, er, at tilsynet fremover i højere grad skal have fokus på at skabe grundlag for kvalitetsudviklingen på skolerne og i kommunen mere generelt og skal ses i sammenhæng med læringskonsulenternes øvrige arbejde med at styrke det faglige niveau på skolerne.

I forhold til den gældende § 57 d, præciseres det i den nyaffattede § 57 d, stk. 2, at ministerens mulighed for at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan både gælder i tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet i kommunens skolevæsen mere generelt og på en specifik folkeskole.

I forhold til den gældende folkeskolelovs § 57 d, foreslås det også præciseret, at der kan være tale om vedvarende dårlig kvalitet ud fra en vurdering af andet end det faglige niveau, f.eks. elevernes trivsel. Dette er i overensstemmelse med ændringerne for de fremtidige kvalitetsrapporter, hvorefter kommunalbestyrelsen skal vurdere og konkludere på resultatopfyldelsen og udviklingen i kommunen på baggrund af de fastsatte mål, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.

Det følger endelig af forslaget i § 1, nr. 20, at den gældende § 40 a, stk. 3, med visse ændringer indsættes som nyt stk. 2 i § 40 a. Som en konsekvens heraf foreslås det derfor, at henvisningen til § 40 a, stk. 3, ændres til en henvisning til § 40 a, stk. 2.

Undervisningsministeren vil således fortsat have mulighed for at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i de formentlig meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor dialogen ikke har ført til iværksættelse af initiativer til kvalitetsforbedring, herunder at det ikke har været muligt at indgå en målfokuseret samarbejdsaftale, eller hvis kommunen ikke har levet op til denne aftale. En handlingsplan må forventes at indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre niveauet, hvem der er ansvarlig for tiltagene, og en tidsplan for forbedringerne, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 20, om kravene til handlingsplaner som opfølgning på kvalitetsrapporterne. Ministeren følger op på, om handlingsplanen er egnet til at forbedre niveauet, og om den rent faktisk bevirker de ønskede resultater. Ministeren kan i den forbindelse bl.a. stille krav om, at kommunalbestyrelsen som en del af handlingsplanen skal deltage i vejledning fra læringskonsulentkorpset for dermed at understøtte den fremadrettede kvalitetsudvikling.

Rådet for Børns Læring (før Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen) skal fortsat orienteres om pålæg og opfølgning herpå.

Ud over adgangen til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan har undervisningsministeren ingen beføjelser til at sanktionere dårlig kvalitet eller manglende overholdelse af uddannelsesregler m.v. Ministeren kan alene komme med henstillinger om indsatser samt udtale sig vejledende om forståelsen af gældende uddannelsesregler. Det egentlige legalitetstilsyn – herunder spørgsmålet om en kommunalbestyrelses efterlevelse af et pålæg efter den foreslåede bestemmelse – vil som i dag blive varetaget af det almindelige kommunaltilsyn ved Statsforvaltningen. Hvis et pålæg om at udarbejde en handlingsplan ikke efterleves af den pågældende kommunalbestyrelse inden for den af ministeriets angivne frist, vil dette i sig selv udgøre en ulovlighed, som Statsforvaltningen som led i den såkaldte fogedfunktion har kompetence og efter omstændighederne pligt til at skride ind overfor. Statsforvaltningen har efter omstændighederne mulighed for at træffe afgørelse om tvangsbøder til de medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at et pålæg ikke bliver fulgt, og indtil et pålæg bliver fulgt.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de nuværende elev- og uddannelsesplaner fremover benævnes elevplaner, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til § 3

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de nuværende slutmål og trinmål afløses af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til § 4

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de nuværende slutmål og trinmål afløses af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til § 5

Til nr. 1

I § 1, nr. 16, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, nyaffattes folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 2. Som følge af, at valgfagene Medier og Fotolærer lægges sammen med nærværende lovforslag, er det nødvendigt at nyaffatte § 9, stk. 1 og 2, på ny, jf. lovforslagets § 1, nr. 4. Som en konsekvens heraf ophæves § 1, nr. 16, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

Til nr. 2

I § 1, nr. 21, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, er det fastsat, at »og stk. 2,« skal udgå af folkeskolelovens § 10, stk. 3, 2. pkt. Folkeskolelovens § 10, stk. 3, 2. pkt., som bliver § 10, stk. 2, 2. pkt., ophæves og nyaffattes med dette lovforslags § 1, nr. 8. Som en konsekvens heraf ophæves § 1, nr. 21, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

Til § 6

Det foreslås i lovforslagets § 6, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. maj 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Efter den foreslåede § 6, stk. 2, træder lovforslaget for så vidt angår § 1, nr.1-16, 18-25, 27-31, og §§ 2-5, i kraft den 1. august 2014. Det betyder, at det alene er § 1, nr. 26, som vedrører kommunens mulighed for at tilbageholde fremtidige månedlige betalinger for skolefritidsordning i den fremtidige uddannelseshjælp for personer, der har undladt at betale for skolefritidsordning, der træder i kraft den 1. maj 2014. Der er tale om en ordensmæssig konsekvensændring som følge af, at der i aktivloven er indført mulighed for at udbetale uddannelseshjælp. Konsekvensændringen bør træde i kraft snarest muligt.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 3, træder lovforslagets § 1, nr. 17, i kraft den 1. august 2015. § 1, nr. 17, vedrører de forenklede Fælles Mål for 10. klasse. Det betyder, at de nye Fælles Mål for 10. klasse først træder i kraft den 1. august 2015. De gældende Fælles Mål for 10. klasse finder anvendelse indtil den 1. august 2015.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 6, stk. 4, 1. pkt., har lovens § 1, nr. 1-12, og §§ 3-4 og § 5, nr. 2, først virkning fra skoleåret 2015/16 for andre fag og klassetrin end engelsk på 1. og 2. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, tysk eller fransk på 5. og 6. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, håndværk og design samt madkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, tysk og fransk som valgfag på 7. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, medier, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, håndværk og design som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og madkundskab som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.

Som følge heraf finder de foreslåede navneændringer på enkelte fag og obligatoriske emner, jf. § 1, nr. 1-2, samt konsekvensændringerne vedr. Fælles Mål for børnehaveklassen, jf. § 1, nr. 10-11, samt for efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. § 3, og friskoler og private grundskoler, jf. § 4, ligeledes først anvendelse fra skoleåret 2015/16.

Med lov nr. 1640 af 26. december 2013 fremrykkes faget engelsk fra 3. klasse til 1. klasse. Tilbudsfagene tysk og fransk fremrykkes fra 7. klasse til 5. klasse, og valgfagene tysk og fransk udvides fra 8.-9. klasse til også at omfatte 7. klasse. For de fremrykkede fag er det nødvendigt, at de forenklede Fælles Mål finder anvendelse allerede i skoleåret 2014/15 for de klassetrin, som der ikke tidligere er fastsat mål for.

Fagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab erstattes med lov nr. 1640 af 26. december 2013 af håndværk og design og madkundskab både som almindelige fag i den almindelige fagrække og som valgfag. Det er nødvendigt, at de forenklede Fælles Mål træder i kraft i skoleåret 2014/15 for disse nye fag, som der ikke tidligere er fastsat mål for. Det bemærkes, at der først fra skoleåret 2016/17 er pligt til at udbyde fagene håndværk og design. Skolerne kan dog udbyde faget fra skoleåret 2014/15, jf. § 8, stk. 4, i lov nr. 1640 af 26. december 2013.

Valgfagene håndværk og design og madkundskab bliver med lov nr. 1640 af 26. december 2013 toårige i modsætning til de tidligere valgfag sløjd, håndarbejde og hjemkundskab, som var etårige.

Det følger af § 8, stk. 3 og 4, i lov nr. 1640 og forarbejderne hertil, jf. lovforslag nr. L 51 af 31. oktober 2013, at valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab fortsat kan vælges af elever i 9. klasse i skoleåret 2014/15, samt at de hidtil gældende regler finder anvendelse for elever, der begynder i 9. klasse i skoleåret 2014/15 i forhold til disse fag. Det betyder, at de hidtil gældende Fælles Mål for valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab fortsat finder anvendelse for de elever, som vælger faget i 9. klasse i skoleåret 2014/15.

Det foreslås fastsat i § 6, stk. 4, 2. pkt., at i skoleåret 2014/15 finder de hidtil gældende regler anvendelse for øvrige fag og klassetrin end de i 1. pkt. nævnte. Det betyder, at de gældende Fælles Mål finder anvendelse for de fag og klassetrin, som ikke er nævnt i 1. pkt.

Samlet set medfører overgangsbestemmelsen i nærværende lovforslags § 6, stk. 4, at de forenklede Fælles Mål finder anvendelse pr. 1. august 2014 for engelsk på 1. og 2. klassetrin, tysk og fransk på 5. og 6. klassetrin, håndværk og design, madkundskab, tysk og fransk som valgfag på 7. klassetrin, valgfaget medier, håndværk og design som valgfag, og madkundskab som valgfag. Bekendtgørelse nr. 748 af 13. juli 2009 om formål, trin- og slutmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål), skal indtil den 1. august 2015 anvendes for andre fag og klassetrin, herunder for elever, der i skoleåret 2014/15 har valgfagene sløjd, håndarbejde og hjemkundskab i 9. klasse samt for elever i 10. klasse.

Skolerne kan udover de i § 6, stk. 4, nævnte tilfælde frivilligt anvende de forenklede Fælles Mål i skoleåret 2014/15, såfremt undervisningen fortsat leder frem mod de eksisterende Fælles Mål.

Skoler, der ønsker fuldt ud at anvende de nye Fælles Mål fra skoleåret 2014/15 uden at være bundet af de eksisterende Fælles Mål, kan søge Undervisningsministeriet om at fravige de gældende Fælles Mål som led i forsøg og pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1. Sådanne skoler kan indgå i et tæt samarbejde med Undervisningsministeriet, professionshøjskoler og øvrige vidensmiljøer om udviklingen af undervisningen med udgangspunkt i de nye Fælles Mål med henblik på, at skolernes erfaringer kan kvalificere implementeringsindsatsen for skoleåret 2015/16. Skolerne vil i øvrigt blive prioriteret i forhold til at modtage rådgivning fra Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps.

Som en konsekvens af, at de forenklede Fælles Mål og dermed kompetencemålet for børnehaveklassen først finder anvendelse fra skoleåret 2015/16, fastsættes det i § 6, stk. 5, 1. pkt., at § 13 b stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, først har virkning for elevplaner, som udarbejdes for elever i børnehaveklassen fra skoleåret 2015/16. I § 6, stk. 5, 2. pkt., fastsættes det, at elevplaner for elever i børnehaveklassen i skoleåret 2014/15 udarbejdes med udgangspunkt i de seks obligatoriske temaer og målene herfor, jf. bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 om undervisning i børnehaveklassen.

Det fremgår af forslaget til § 13 b, stk. 1, 2. pkt., at elevplanen for elever i børnehaveklassen skal indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå. Det fremgår af forslaget til § 13 b, stk. 2, at en elevplan for elever i børnehaveklassen skal indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for børnehaveklassen. Som følge af forslaget til § 6, stk. 5, vil der som led i elevplansarbejdet for børnehaveklassen i skoleåret 2014/15 skulle arbejdes med individuelle mål og status for elevernes læring med udgangspunkt i de gældende obligatoriske temaer og målene herfor.

Det foreslås i § 6, stk. 6, at der udarbejdes kvalitetsrapporter i skoleårene 2014/15 og 2015/16, hvorefter kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år. Kvalitetsrapporterne udarbejdes herudover i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i § 1, nr. 20-24, og regler udstedt i medfør heraf.

Forslaget om udarbejdelse af en ekstraordinær kvalitetsrapport i skoleåret 2014/15 skyldes, at kvalitetsrapporterne skal bidrage til implementering af folkeskolereformen. Implementeringen kræver et stærkt kommunalt fokus på implementeringsarbejdet og offentlighed omkring arbejdet, hvilket sikres ved et krav om udarbejdelse af kvalitetsrapporter i reformens første to år.

Kvalitetsrapporterne skal udarbejdes i overensstemmelse med de nye krav hertil. Rapporterne skal således tage udgangspunkt i nationale og lokalt fastsatte mål for skolevæsenet. Skolevæsenets og skolernes niveau i forhold til disse mål og kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, herunder evt. handlingsplaner, skal indgå i rapporterne. Kommunalbestyrelsen kan desuden vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.

Undervisningsministeriet vil følge arbejdet med de nye kvalitetsrapporter i skoleåret 2014/15 og 2015/16 og samle op på erfaringerne heraf i samarbejde med parterne, så erfaringerne herfra kan inddrages i udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne fremadrettet.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 1640 af 26. december 2013 og lov nr. 1641 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
     
§ 5. (. . .)
Stk. 2. Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:
1)-2) (. . .)
3) Naturfag:
a) (. . .)
b) Natur/teknik på 1.-6. klassetrin
 
1. I § 5, stk. 2, nr. 3, litra b, ændres »Natur/teknik« til: »Natur/teknologi«.
     
§ 7. I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:
1)-2) (. . .)
3) uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering
 
2. § 7, stk. 1, nr. 3, affattes således:
»3) uddannelse og job.«
     
§ 7. (. . .)
Stk. 2. Undervisningen i uddannelses-, erhvervs-, og arbejdsmarkedsorientering skal tilrettelægges i samarbejde med Ungdommens uddannelsesvejledning.
 
3. I § 7, stk. 2, ændres »uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering« til: »uddannelse og job«.
     
§ 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 8. og 9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner (valgfag):
1) Fransk,
2) tekstbehandling,
3) teknologi,
4) medier,
5) billedkunst,
6) fotolære,
7) filmkundskab,
8) drama,
9) musik,
10) håndarbejde,
11) sløjd,
12) hjemkundskab,
13) motorlære,
14) andre værkstedsfag og
15) arbejdskendskab.
Stk. 2. Til elever, der har modtaget tilbud om franskundervisning i henhold til § 5, stk. 4, kan skolen tilbyde undervisning i tysk på 8. og 9. klassetrin.
 
4. § 9, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1)Tysk.
2)Fransk.
3)Spansk.
4)Billedkunst.
5)Medier.
6)Filmkundskab.
7)Drama.
8)Musik.
9)Håndværk og design.
10)Madkundskab.
11)Almindelige indvandrersprog.
12)Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som forløb på op til tre år.«
     
§ 10. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.
 
5. I § 10, stk. 1, 1. pkt., ændres »og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i« til: »i folkeskolens«.
     
§ 10. Børne- og Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1, 2 og 5. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år.
 
6. I § 10, stk. 1, 2. pkt., ændres »mål« til: »kompetencemål«, »(trinmål)« ændres til: »samt færdigheds- og vidensmål«, og »bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år« ændres til: »herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik«.
     
§ 10. (. . .)
Stk. 2. Slutmål og trinmål angiver fælles nationale mål for, hvad undervisningen skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig af kundskaber og færdigheder i faget/emnet henholdsvis ved afslutningen af undervisningen og ved afslutningen af bestemte klassetrin.
 
7. § 10, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
     
§ 10. (. . .)
Stk. 3. Undervisningens indhold skal fremgå af skolernes læseplaner, som godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. For fagene i § 5 og § 9, stk. 1, nr. 1, skal udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål fremgå af læseplanerne. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
 
8. § 10, stk. 3, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
»Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive forløb, der understøtter arbejdet med færdigheds- og vidensmål. Læseplanerne skal godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3.«
     
§ 10. (. . .)
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på timeplaner m.v.
 
9. I § 10, stk. 5, der bliver stk. 4, indsættes efter »opgavesæt,«: »eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål,«.
     
   
10. I § 11 indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
»Stk. 2. Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
1)Sprog
2)Matematisk opmærksomhed
3)Naturfaglige fænomener
4)Kreative og musiske udtryksformer
5)Krop og bevægelse
6)Engagement og fællesskab«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
     
§ 11. (. . .)
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.
 
11. I § 11, stk. 2, der bliver stk. 3, ændres »målene« til: »formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter«.
     
§ 13. (. . .)
Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. § 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.
 
12. I § 13, stk. 2, 1. pkt., ændres »trin- og slutmål« til: »kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt opmærksomhedspunkter«.
     
§ 13 b. Til brug for den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 7. klassetrin udarbejdes en elevplan, der skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne.
Stk. 2. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal der udarbejdes en elev- og uddannelsesplan, der
1) til brug for den løbende evaluering skal indeholde resultater af evalueringen og den besluttede opfølgning på denne og
2) til brug for afklaring af fremtidig uddannelse skal indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin.
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de planer, der er nævnt i stk. 1 og 2.
 
13. § 13 b affattes således:
»§ 13 b. Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin udarbejdes en elevplan. Elevplanen skal for eleverne i børnehaveklassen til og med 8. klassetrin indeholde individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå.
Stk. 2. En elevplan skal for elever i børnehaveklassen indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i forhold til kompetencemålet for dette klassetrin.
Stk. 3. En elevplan skal på 1.-8. klassetrin indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i følgende fag på følgende klassetrin:
1) Dansk på 1.-8. klassetrin.
2) Matematik på 1.-8. klassetrin.
3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.
4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
6) Natur/teknologi på 4. og 6. klassetrin.
7) Samfundsfag på 8. klassetrin.
8) Geografi på 8. klassetrin.
9) Biologi på 8. klassetrin.
10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
11) Idræt på 2., 5. og 8. klassetrin.
12) Musik på 2. og 6. klassetrin.
13) Billedkunst på 5. klassetrin.
14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
15) Tysk eller fransk på 6. og 8. klassetrin.
16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
Stk. 4. For hver elev på 8. og 9. klassetrin skal elevplanen til brug for afklaring af videre uddannelse indeholde oplysninger om, hvilke mål eleven har for sin uddannelse efter grundskolen eller efter 10. klassetrin samt om den besluttede opfølgning på disse mål.
Stk. 5. Elevplaner skal være digitale. Elevplanen skal gøres tilgængelig for forældrene digitalt og opdateres mindst én gang hvert skoleår. Forældre skal endvidere efter anmodning modtage en udskrift af den digitale elevplan.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevplaner, herunder om anvendelse af digitale løsninger.«
     
§ 19. (. . .)
Stk. 2. Ved hver skole oprettes et skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter. Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og samarbejder med folkebiblioteket. Skolebiblioteket stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.
 
14. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »skolebibliotek som et pædagogisk servicecenter« til: »pædagogisk læringscenter«, i 2. pkt., ændres »Skolebiblioteket er en del af skolens virksomhed og« til: »Det pædagogiske læringscenter«, og i 3. pkt., ændres »Skolebiblioteket« til: »Det pædagogiske læringscenter«.
     
§ 19. (. . .)
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolebibliotekernes formål og funktion.
 
15. I § 19, stk. 3, ændres »skolebibliotekernes« til: »de pædagogiske læringscentres«.
     
§ 19 c. (. . .)
Stk. 4. Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om vejledning om uddannelse og erhverv.
§ 26. Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2 a i lov om vejledning om uddannelse og erhverv, og hjemmet eller dettes nærhed af
1) (. . .)
 
16. I § 19 c, stk. 4, og § 26, stk. 1, ændres »lov om vejledning og uddannelse og erhverv« til: »lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.«.
     
§ 19 h. § 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4. Der fastsættes dog ikke trinmål, og læseplanerne skal ikke indeholde beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål.
 
17. § 19 h, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
     
§ 40 (. . .)
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en læseplan for undervisning efter § 5, stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
 
18. I § 40, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 10, stk. 3.« til: »§ 10, stk. 2.«.
     
§ 40 (. . .)
Stk. 5. Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 7, § 34, stk. 3, og § 40 a, stk. 2 og 3, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til skolebestyrelserne. (. . .)
 
19. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 40 a, stk. 3,«.
     
§ 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport.
 
20. § 40 a, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til nationale og lokalt fastsatte mål, kommunalbestyrelsens vurdering af niveauet og opfølgning herpå, samt kommunalbestyrelsens opfølgning på tidligere relevante kvalitetsrapporter. Kommunalbestyrelsen kan vælge at beskrive skolerne i grupper eller kun at fremhæve visse skoler i kvalitetsrapporten.
Stk. 2. Er niveauet i skolevæsenet eller på en skole ikke tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen som en del af kvalitetsrapporten udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter til stk. 3 og 4.
     
§ 40 a (. . .)
Stk. 2. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. (. . .)
 
21. I § 40 a, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »og til« til: », herunder«.
     
§ 40 a (. . .)
Stk. 3. Hvis kvalitetsrapporten viser, at det faglige niveau på en skole ud fra en helhedsvurdering, som det bl.a. kommer til udtryk i testresultater og prøveresultater, ikke er tilfredsstillende, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i kommunalbestyrelsen. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen.
 
22. § 40 a, stk. 3, der bliver stk. 4, ophæves.
     
§ 40 a (. . .)
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre kvalitetsrapporter og handlingsplaner samt skolebestyrelsers udtalelser herom på internettet. (. . .)
 
23. I § 40 a, stk. 4, 1. pkt., ændres »og handlingsplaner samt« til: »med eventuelle handlingsplaner og«.
     
§ 40 a (. . .)
Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsrapporter, herunder om indhold og udformning, og om tidsfrister for vedtagelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner.
 
24. I § 40 a, stk. 5, udgår »og handlingsplaner«.
     
§ 44. Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager. (. . .)
 
25. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3,« til: »§ 40 a, stk. 2,«.
     
§ 50 (. . .)
Stk. 3. Har en person, der modtager kontanthjælp i henhold til lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige kontanthjælp.
 
26. I § 50, stk. 3, indsættes efter »modtager«: »uddannelseshjælp eller«, efter »i henhold til« indsættes: »§§ 23-25 i«, og efter »betaling i den fremtidige« indsættes: »uddannelseshjælp eller«.
     
   
27. I § 56 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen, og om hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.
     
§ 56 (. . .)
Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
 
28. I § 56, stk. 2, der bliver stk. 4 ændres »stk. 1,« til: »stk. 1 og 2,«.
     
§ 56 (. . .)
Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
 
29. I § 56, stk. 3, der bliver stk. 5 ændres »stk. 1 og 2.« til: »stk. 1-4.«.
     
   
30. Efter § 56 indsættes i kapitel 10:
»§ 56 a. Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.«
     
   
31. § 57 d affattes således:
»§ 57 d. Undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling.
Stk. 2. I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan undervisningsministeren med henblik på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. § 40 a, stk. 2, samt eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen.«
     
   
§ 2
I lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 671 af 21. juni 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 326 af 11. april 2012, § 21 i lov nr. 493 af 21. maj 2013 og § 42 i lov nr. 1605 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
     
§ 2 d. For elever i folkeskolen udarbejdes uddannelsesplanen efter § 2 c med udgangspunkt i elevens elev- og uddannelsesplan, jf. folkeskolelovens § 13 b, stk. 2.
 
1. § 2 d, stk. 1, ændres »elev- og uddannelsesplan« til: »elevplan«, og », stk. 2« udgår.
     
   
§ 3
I lov om efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 22. juni 2011, som senest ændret § 6 i lov nr. 1640 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
     
§ 2. (. . .)
Stk. 3. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
 
1. I § 2, stk. 3, ændres »slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål)«.
     
   
§ 4
I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 166 af 25. februar 2013, som ændret ved § 6 i lov nr. 274 af 19. marts 2013, foretages følgende ændring:
     
§ 1 a. (. . .)
Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
 
1. I § 1 a, stk. 4, ændres »slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål)« til: »kompetencemål henholdsvis færdigheds- og vidensmål (Fælles Mål)«.
     
   
§ 5
I lov nr. 1640 af 26. december 2013 om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love, foretages følgende ændringer:
     
§ 1 (. . .)
16. § 9, stk. 1 og 2, affattes således:
»Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
1) Tysk.
2) Fransk.
3) Spansk.
4) Medier.
5) Billedkunst.
6) Fotolære.
7) Filmkundskab.
8) Drama.
9) Musik.
10) Håndværk og design.
11) Madkundskab.
12) Almindelige indvandrersprog.
13) Arbejdskendskab.
Stk. 2. Valgfag udbydes som 1-årige forløb, bortset fra håndværk og design samt madkundskab, der udbydes som 2-årige forløb, og tysk og fransk, der udbydes som 3-årige forløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1. pkt. udbydes som 1- eller 2-årige forløb som forløb på op til 3 år.«
 
1. § 1, nr. 16, ophæves.
     
§ 1 (. . .)
21. I § 10, stk. 3, 2. pkt., udgår »og stk. 2,«.
 
2. § 1, nr. 21, ophæves.
     
   
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1-16, 18-25, 27-31, og §§ 2-5 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3. § 1, nr. 17, træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 4. § 1, nr. 1-12, og §§ 3-4 og § 5, nr. 2, har først virkning fra skoleåret 2015/16 for andre fag og klassetrin end engelsk på 1. og 2. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, tysk eller fransk på 5. og 6. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, håndværk og design samt madkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, tysk og fransk som valgfag på 7. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, medier, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, håndværk og design som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og madkundskab som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4. I skoleåret 2014/15 finder de hidtil gældende regler anvendelse for øvrige fag og klassetrin end de i 1. pkt. nævnte.
Stk. 5. Folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, har virkning for elevplaner, som udarbejdes for elever i børnehaveklassen fra skoleåret 2015/16. I skoleåret 2014/15 udarbejdes elevplaner for elever i børnehaveklassen med udgangspunkt i de seks obligatoriske temaer og målene herfor, jf. bekendtgørelse nr. 260 af 31. marts 2009 om undervisning i børnehaveklassen.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter i henhold til § 1, nr. 20-24, i skoleårene 2014/15 og 2015/16, hvorefter kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år.