Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00613

Resumé

Videnskab.dk har tidligere fået kritik for ikke at afvente klagers kommentarer inden offentliggørelsen af en artikel. Klager har bedt Pressenævnet vurdere sagen igen, da nævnet ikke har kommenteret alle klagepunkter. Han kommer ikke med nye oplysninger og kan heller ikke pege på fejl i sagsbehandlingen, derfor afviser Pressenævnet hans anmodning.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. En part har som udgangspunkt ikke krav på genoptagelse alene med henblik på at anfægte begrundelsen for Pressenævnets afgørelse.

Pressenævnet bemærker, at det fremgår af punkt ”2.1 [Klager]s synspunkter” i kendelsen af 30. januar 2014, at nævnet har begrænset gengivelsen til dele af klagers synspunkter. Når nævnet skriver, at ”klager navnlig har anført”, er det et udtryk herfor.

Da [Klager] hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse. Det forhold, at nævnet i sin begrundelse (kendelsens punkt 3) blandt andet undlod at kommentere, at [Klager] ikke fik forelagt Klaus Bønnelykkes udtalelser, kan ikke føre til et andet resultat.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 13-70-00519, som nævnet traf afgørelse i den 30. januar 2014. Afgørelsen vedrørte en klage fra [Klager], der klagede over en artikel på videnskab.dk.

1 Sagsfremstilling

Til brug for behandlingen af Pressenævnets sag nr. 13-70-00519 indsendte [Klager] ved e-mail af 16. september 2013 blandt andet følgende:

”Videnskab.dks forklaring med, at artiklen kun har været offentliggjort i få timer før ”artiklen er opdateret med [Klager]s kommentar” er ren manipulation. Vist har Videnskab.dk pyntet en lille smule, men at give Pressenævnet den opfattelse, at de har opdateret artiklen med ”min kommentar” er en stærk overdrivelse. Videnskab.dk har endda manipuleret, så det ser ud som om, at jeg svarer på noget jeg aldrig har set. Det med grønt blev rettet torsdag formiddag på udgivelsesdagen, og det med orange er blevet tilføjet uden at jeg på nogen måde er blevet bedt om at kommentere dette (tilføjet bilag 7 i forhold til bilag 1, som jeg tidligere har fremsendt):

[nedenstående citat står med orange i e-mailen:]

”For eksempel er det sandsynligt, at forældrene til de børn, der fik akupunktur, i højere grad syntes, der var en bedring i symptomerne, fordi de vidste, at barnet havde fået akupunktur,« forklarer Klaus Bønnelykke.

Studiets resultater er baseret på spørgeskemaer, som forældrene skulle svare på, og derfor mener Klaus Bønnelykke, at det er vigtigt, at de to grupper forældre har haft lige vilkår at bedømme ud fra.

»Man kan også forestille sig, at de forældre, der svarede på spørgeskemaet, især var de forældre, der oplevede en effekt af behandlingen og derfor synes, det var vigtigt at svare. Sådanne fejlkilder er set i mange tidligere undersøgelser uden placebo-behandling,« tilføjer han.”

I Pressenævnets kendelse af 30. januar 2014 hed det:

”[…]

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har navnlig anført [...]

[…] Alligevel bringes den kritiske artikel i klagers ferie, hvor han ikke har mulighed for at svare på kritikken før offentliggørelsen den 8. august 2013. Klagers modsvar er til dels blevet indføjet efterfølgende i artiklen.

[…]

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse: […]

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for artiklens kilder. Det fremgår tydeligt af artiklen, at Klaus Bønnelykke og Hans Bisgaard udtaler sig som henholdsvis seniorforsker og medarbejder hos Dansk BørneAstma Center og leder af Dansk BørneAstma Center. Indholdet af deres udtalelser viser også, at de har en konventionel lægefaglig tilgang til projektet. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk ikke har udvist den fornødne kildekritik.

Nævnet finder heller ikke, at videnskab.dk har tilsidesat sin redigeringsret ved at sætte klagers forskning i sammenhæng med udtalelserne fra de to personer fra Dansk BørneAstma Center.

Både Hans Bisgaard og Klaus Bønnelykke må på baggrund af deres tilknytning til Dansk BørneAstma Center antages at have en stor viden om astma hos børn, og nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere videnskab.dk for at anvende ordet ’eksperter’. Nævnet finder ikke, at brugen af ordet fejlagtigt indikerer, at kilderne skulle være eksperter i netop akupunktur. Det fremgår tydeligt af artiklen, at kilderne er eksperter i den videnskabelige metode samt medicinsk behandling af børn med astma. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heroverfor.

Pressenævnet finder derimod, at videnskab.dk burde have givet [Klager] rimelig tid til at svare ogafventet hans kommentarer til artiklen. Videnskab.dk var både adviseret og bekendt med, at klager var på ferie til og med 7. august 2013, og mediet gav da også klager svarfrist den 8. august 2013. [Klager] svarede videnskab.dk ved e-mail af 8. august 2013 kl. 01.59. Alligevel blev artiklen – ved en fejl – gjort tilgængelig på videnskab.dk kl. 03.55 og frem til 09.25 uden klagers kommentarer.

Pressenævnet finder – som erkendt af videnskab.dk – at klagers bemærkninger burde have fremgået allerede af første version af artiklen, og nævnet udtaler kritik af videnskab.dk for ikke at afvente udløbet af sin egen deadline over for klager.

Klagers bemærkninger blev indsat så snart videnskab.dk blev opmærksomme på fejlen.

[…]”

2 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse bl.a. anført, at videnskab.dk kun har bragt otte procent af hans rettelser til artiklen efter, at den havde været til gennemsyn hos ham. Det er derfor ikke korrekt, når videnskab.dk udtaler, at man hurtigst muligt bragte klagers kommentarer. Når Pressenævnet i sin kendelse formulerer sig som om, videnskab.dk efterfølgende har rettet artiklen til med ”klagers kommentarer”, er det en sandhed med modifikationer.

[Klager] har videre anført, at til trods for, at videnskab.dk har fastholdt, at der ikke er ændret i teksten (ud over [Klager]s kommentarer), var artiklen blevet tilføjet udtalelserne fra Klaus Bønnelykke (den tekst, der var fremhævet med orange skrift i e-mailen af 16. september 2013). De kommentarer havde han ikke fået tilsendt og havde derfor ikke haft mulighed for at kommentere på dem. Det har Pressenævnet ikke kommenteret eller udtalt kritik af.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. En part har krav på genoptagelse af en sag, såfremt der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. En part har som udgangspunkt ikke krav på genoptagelse alene med henblik på at anfægte begrundelsen for Pressenævnets afgørelse.

Pressenævnet bemærker, at det fremgår af punkt ”2.1 [Klager]s synspunkter” i kendelsen af 30. januar 2014, at nævnet har begrænset gengivelsen til dele af klagers synspunkter. Når nævnet skriver, at ”klager navnlig har anført”, er det et udtryk herfor.

Da [Klager] hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse. Det forhold, at nævnet i sin begrundelse (kendelsens punkt 3) blandt andet undlod at kommentere, at [Klager] ikke fik forelagt Klaus Bønnelykkes udtalelser, kan ikke føre til et andet resultat.

Afgjort den 7. marts 2014