Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Afgørelse i sag 06.2013 af 4. marts 2014 fra Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

De har ved brev af 22. august 2013 klaget over en afgørelse truffet den 1. august 2013 af Det Faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser, hvori A (virksomheden) ikke kan blive godkendt som praktiksted for en elev til ”Butiksmedhjælper”, som er første trin i uddannelsen til specialet ”Salgsassistent, Salgsassistent med profil”.

Ankenævnet har behandlet klagen på skriftligt grundlag.

Sagsfremstilling

A er en pølsevogn på 36 kvm. i alt med sortiment til burgere, pølser, sandwich, pommes frites, menuer mv. og sodavand.

Det fremgår af sagen, at A den 31. juli 2013 ansøgte om godkendelse af praktiksted for en elev til butiksmedhjælper.

Ved brev af 1. august 2013 meddeler Det faglige Udvalg for Detailuddannelser Dem, at udvalget ikke kan godkende A som uddannelsessted. Udvalget begrunder den manglende godkendelse med, at branchen har anbefalet følgende vejledende minimumskriterier opfyldt, hvilket ikke er tilstede hos A: Årsomsætningen ekskl. moms bør udgøre minimum 2 mill. kr., varesortimentet bør være bredt, antallet af ekspeditioner bør udgøre mindst 250 pr. uge, og den oplæringsansvarlige bør være en faglært salgsassistent eller anden ansat med mindst 4 års anciennitet inden for detailhandel, og bør være til rådighed i elevens arbejdstid. Under henvisning til den manglende opfyldelse af kriterierne, finder udvalget, at der ikke vil kunne ske en faglig forsvarlig oplæring af eleven.

I Deres klage i brev af 22. august 2013 og suppleret med e-mail af 29. august 2013 anføres det bl.a., at A’s omsætning i 2013 er steget ca. 1.000 kr. pr. dag i forhold til 2012, hvor omsætningen oplyses til 960.000 kr., A har skiftet leverandør og dermed er varekøbet blevet nedsat væsentligt, lønudgifterne er uændrede, da eleven allerede arbejder i virksomheden og i tilknytning hertil kan der søges om uddannelsesstøtte, oplæringen vil blive bedre i forhold til en stor virksomhed, da A er en lille familievirksomhed, og eleven er datter af ejeren.

Endelig henviser De til muligheden for et samarbejde med X (Erhvervsskole), hvis A’s kompetencer ikke er tilstrækkelige. De oplyser, at De dels selv er uddannet kontorassistent med speciale i administration og 8 års ansættelse i A, og desuden er der ansat en uddannet butiksassistent.

Ved brev af 29. august 2013 har Ankenævnet indhentet en udtalelse fra det faglige udvalg.

Det fremgår af udvalgets udtalelse af 20. september 2013 til Ankenævnet, at udvalget besøgte A den 11. september 2013 og har aflagt en rapport inkl. fotos fra besøget. I rapporten anføres det bl.a., at den økonomiske oplæring skal foregå i indehaverens hjem pga. af manglende plads i A, at den oplæringsansvarlige for eleven er flexansat på deltid, at eleven formentlig vil være alene et vist antal timer om ugen, at det er tvivlsomt, om A har forholdt sig til indholdet i alle oplæringsfunktionerne, og om eleven ved oplæringen vil nå det valgte oplæringsniveau, at der mangler dokumentation for 120 varenumre, og at det er problematisk med et for begrænset varesortiment i bredde og dybde.

Udvalgets besøg gav ikke anledning til at ændre dets afslag på ansøgningen om godkendelse, og udvalget har derfor fastholdt sin afgørelse af 1. august 2013.

De har ved e-mail af 26. september 2013 sendt bemærkninger til udvalgets udtalelse. De redegør bl.a. for de ansattes kvalifikationer, som skal forestå oplæringen af eleven, antallet af varenumre, og at der søges kun om godkendelse af praktiksted til butiksmedhjælper (1 års varighed) og ikke butiksassistent (3 års varighed). Samlet finder De, at udvalget stiller meget høje krav til godkendelse af en praktikplads til butiksmedhjælper.

Ankenævnet har truffet følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet har ikke fundet grundlag for at ændre Det Faglige Udvalg for Detailuddannelsers afgørelse.

Ankenævnet har i sin afgørelse lagt vægt på, at den oplæringsansvarlige for eleven er flextidsansat på deltid (25 timer pr. uge) og dermed ikke til rådighed for eleven i hele elevens arbejdstid. Ankenævnet finder ikke, at den anden flextidsansatte medarbejder på deltid kan forestå oplæring i den resterende tid. Endvidere er det usikkert, om eleven har en oplæringsansvarlig ved fravær ved fx ferie og sygdom.

Ankenævnet har endvidere lagt vægt på, at det er tvivlsomt om eleven er fuldtidsansat og bliver oplært i samtlige til uddannelsen krævede funktioner, der bl.a. fremgår af udvalgets uddybende vejledning/ordbog. Det er ikke blevet dokumenteret over for udvalget, at virksomheden har de oplyste 120 varenumre. Varesortimentets bredde og dybde ses ikke at være til stede, således at oplæringen til butiksmedhjælper kan finde sted.

Endelig lægger ankenævnet vægt på, at oplæringen i de økonomiske funktioner skal foregå i hjemmet og ikke i selve virksomheden pga pladsmangel. Denne opdeling mellem to steder ses umiddelbart kun at kunne lade sig gøre, fordi eleven er datter af virksomhedens ejer.

Denne afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Som retsgrundlag for ankenævnets afgørelse henvises til:

§ 47 i lov om erhvervsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 439 af 29. april 2013

§ 1 og § 5 i bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 1991, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1256 af 29. december 2003, om de faglige udvalgs behandling af sager om godkendelse af virksomheder som praktiksteder for elever i erhvervsuddannelser

Bekendtgørelse nr. 345 af 27. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil

§ 1 i bekendtgørelse nr. 1517 af 13. december 2007 om Ankenævnet for Praktikvirksomheder