Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 24. marts 2014 i sag 47.2013

A

v/sekretær Erik Rasmussen, Dansk Metalarbejderforbund

mod

B

v/konsulent Erik Maglegaard Sørensen, Dansk Industri

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Nina Lykke Kjeldsen, Dansk Industri, og faglig sekretær Kasper Palm, Dansk Metal.

Mellem klageren, A, født den 15. august 1991, og B, blev den 25. august 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som ædelmetalsmed med uddannelsesperiode fra den 16. august 2011 til den 15. februar 2014. Ved tillæg til uddannelsesaftalen af 1. december 2012 indtrådte indklagede, B, som part i uddannelsesaftalen i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Denne sag drejer sig om virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 11. november 2013, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klager 88.406,97 kr. med procesrente fra forfaldsdatoen, frem til beløbet afregnes.

Beløbet udgør 30.000 kr. i erstatning for virksomhedens grove misligholdelse af uddannelsesaftalen, 51.894,97 kr. i løn, feriepenge mv. i en 3 måneders opsigelsesperiode samt 6.512 kr. i løn under to ugers afholdt ferie uden løn.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 17. marts 2014.

Sagsfremstilling

Indklagede skrev den 30. august 2013 et brev til eleven, hvoraf fremgår bl.a.:

”Det er med beklagelse at B, grundet dit intime forhold til din arbejdsgivers mand samt din misligholdelse af ansættelseskontrakten ved forrige skoleophold, ser sig nødsaget til at opsige din elevplads med virkning fra den 31. august 2013.

Det er blevet B gjort bekendt, at du ved dit forrige skoleophold reelt var sygemeldt i 14 dage, men at du derimod til din arbejdsgiver kun informerede om den ene uge.

B, skal bede dig om, at aflevere samtlige nøgler mv. til virksomheden inden 3 hverdage fra dato.

Det skal ligeledes informeres om, at du således ikke kan færdiggøre din uddannelse hos B og ej heller kan møde op til svendeprøven i løbet af efteråret. ”

Det blev på et møde den 20. september 2013 forgæves forsøgt at forlige parterne. Af et brev af 23. september 2013 fra Dansk Metal til Industriens Uddannelser fremgår bl.a., at eleven og Dansk Metal på forligsmødet foreslog følgende forlig:

”…

At lærlingen afholder ferie fra ophævelsen fra datoen for virksomhedens ensidige ophævelse dateret den 30. august til d. 20. september 2013

At lærlingen går på et 4 ugers afklaringsforløb på Københavns Tekniske Skole i perioden 23. september til 25. oktober 2013

At lærlingen gennemfører svendeprøveforløbet i perioden 28. oktober til 29. november 2013

At Dansk Metal ansøger Industriens Uddannelser om en afkortning af uddannelsestiden, således at udlæredatoen bliver d. 29. november 2013.

…”

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun inden denne uddannelsesaftale havde gennemført en uddannelse i virksomheden som butiksguldsmed fra den 4. juni 2010 til den 15. august 2011. Uddannelsen som ædelmetalsmed var en håndværksmæssig uddannelse, men hun fik også lov til at stå i butikken og indkøbe materiealer mv. Hun var således med til at starte et kontor og en butik op i Århus sammen med blandt andre N1, hvilket indebar to rejser til Århus. Hun var også på rejse med virksomheden til Thailand, hvor man bl.a. besigtigede perler. Hun modtog jævnligt større gaver fra virksomheden, herunder en pels. I marts 2013 ønskede hun en uges ferie under skoleophold, og hun indgik aftale med B om, at hun skulle sygemelde sig på skolen, således at virksomheden kunne opnå elevrefusion under hendes ferie. Hun var i denne uge i Thailand sammen med en veninde. N1 var på det tidspunkt også i Thailand, men de havde på dette tidspunkt ikke noget forhold. I februar/marts 2013 blev B og N1 separeret og N1 flyttede i eget hus. I august 2013 talte hun og N1 om, at de gerne ville indlede et forhold. Hun stillede som betingelse, at B var indforstået hermed. N1 talte med B om det, og der blev fundet en løsning mellem dem, således at hun kunne gå til svendeprøve i oktober 2013 som planlagt og søge uddannelsestiden afkortet, så hun ikke skulle møde på virksomheden herefter. Hun overhørte dagen efter B tale i telefon med N1 om deres aftale, og hun forstod på denne samtale, at B fortsat var indforstået med denne løsning, når blot B ikke skulle møde hende i forretningen. Få dage efter denne samtale modtog hun ophævelsen af uddannelsesaftalen. Hun havde ikke noget intimt forhold til N1 før august 2013.

B har forklaret bl.a., at hun i 2012 optog sin daværende mand, N1, som kompagnon i virksomheden. De havde kontor og butik i Århus fra 2011 til 2013. I februar 2013 talte de om at blive skilt, men af praktiske årsager effektuerede de først skilsmissen i juli 2013, hvor de flyttede fra hinanden. I slutningen af august 2013 opdagede hun i forbindelse med aflevering af deres fælles børn hos N1, at A nærmest var flyttet ind hos ham, idet hendes sko stod i entreen. N1 indrømmede over for hende, at han og A havde haft et forhold siden februar 2013. Hun erfarede fra andre lærlinge i forretningen, at de nok havde haft et forhold igennem flere år, og hun havde også selv set tegn herpå uden dog at gøre sig klart, at de havde et forhold. A havde f.eks. på virksomhedens regning modtaget dyre gaver fra hendes mand, herunder en I-phone og en pels, ligesom hun havde besøgt N1 under hans forretningsrejser i Thailand, herunder i marts 2013 hvor A over for skolen havde meldt sig syg. Der var ikke indgået nogen aftale mellem hende og A om sygemelding i stedet for ferie. Hun blev chokeret over at opdage deres forhold, og det var umuligt for hende at forsætte deres samarbejde. Hun så derfor ikke anden mulighed end at afbryde uddannelsesforholdet. Hun drøftede ikke en fortsættelse af uddannelsesaftalen med N1 og indgik ingen aftaler med hverken ham eller A herom inden ophævelsen.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var uberettiget. Det er virksomhedens risiko, at samarbejdet er umuliggjort ved, at den ene af indehaverne indleder et forhold til eleven. Der blev skitseret en forligsmæssig løsning, hvorved eleven kunne fuldføre sin uddannelse uden at komme på virksomheden mere, men B ønskede ikke at medvirke hertil. Der er tale om en lille branche, og på grund af B’s udtalelser om hende i branchen er det meget svært for eleven at finde en læreplads til færdiggørelse af uddannelsen. Derfor bør der tilkendes hende en godtgørelse for tab af uddannelsesgode og løn i en 3 måneders opsigelsesperiode som påstået, ligesom hun har afholdt to ugers ferie uden løn, selvom hun var berettiget til løn under ferien.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at eleven handlede i strid med sin loyalitetsforpligtelse over for B, der var hendes reelle arbejdsgiver, ved at indlede et forhold til arbejdsgiverens mand, hvorved ethvert samarbejde blev umuliggjort. Det må efter B’s forklaring lægges til grund, at forholdet havde varet i flere år, inden det blev opdaget, og det er ikke nogen formildende omstændighed, at N1 efterfølgende blev kompagnon i virksomheden, og at han og B blev skilt. Ophævelsen var derfor med rette begrundet i elevens grove misligholdelse af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad ophævelsen af uddannelsesaftalen

2 voterende udtaler:

Vi lægger efter elevens forklaring til grund, at der ikke før august 2013 bestod et intimt forhold mellem hende og B’s tidligere ægtefælle.

Det er ikke godtgjort, at forholdet blev indledt på grundlag af en aftale med B.

Vi finder imidlertid ikke, at eleven ved at indlede et forhold til den mandlige indehaver af virksomheden groft har misligholdt sin uddannelsesaftale med virksomheden, selvom det fortsatte samarbejde mellem hende og B derved blev umuliggjort.

Vi finder heller ikke, at eleven i hvert fald i denne situation, hvor der er tale om et forhold til en medindehaver af virksomheden, er nærmest til at bære risikoen for, at en forudsætning for uddannelsesaftalen brister. Det bemærkes herved, at der i hvert fald på mæglingsmødet den 20. september 2013 af eleven foreslået en løsning, hvorefter hun kunne gå til svendeprøve og fuldføre praktikperioden uden at skulle give møde i virksomheden i den resterende del af uddannelsesperioden. Vi har ikke herved taget stilling til retstilstanden, hvis ægtefællen ikke havde været medindehaver.

Herefter, og da det heller ikke er dokumenteret, at elevens forhold i relation til ferie under skoleophold i marts måned 2013 i sig selv kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen, stemmer vi for at tage elevens påstand om løn og godtgørelse til følge, idet vi finder, at hendes stilling under uddannelsen efter hendes forklaring om arbejdets art må antages at henhøre under funktionærlovens regler.

1 voterende udtaler:

Jeg er enig i, at ophævelsen af uddannelsesaftalen ikke var berettiget.

Under hensyn til, at elevens uddannelse var af håndværksmæssig karakter, finder jeg ikke grundlag for at anse uddannelsesforholdet for omfattet af funktionærlovens regler. Jeg finder heller ikke, at der er dokumenteret andre forhold, der kan begrunde en forhøjelse af godtgørelsen for tab af uddannelsesgode, og jeg stemmer derfor i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets sædvanlige praksis for at tage hendes krav i anledning af ophævelsen til følge med 30.000 kr.

2 voterende udtaler:

Vi lægger efter B’s forklaring til grund, at hun i slutningen af august 2013 opdagede, at eleven og hendes eks-mand formentlig i flere år havde haft et intimt forhold til hinanden. Vi finder, at der herved var bristet en væsentlig forudsætning for uddannelsesaftalen, og at eleven er nærmest til at bære risikoen herfor.

På den baggrund anser vi indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen for berettiget i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 61, hvorfor vi stemmer for at frifinde indklagede for elevens krav i anledning heraf.

Ad løn under ferie

Det findes efter de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, at eleven har afholdt to ugers ferie uden løn, selvom hun var berettiget til løn under ferien. Indklagede frifindes derfor for kravet herom.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i betaling af 30.000 kr. med renter som påstået.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til A med procesrente fra forfaldsdatoen, til betaling sker.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.