Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. marts 2014 i sag 44.2013

A og B

v/forbundskonsulent Birger Pedersen, Fødevareforbundet NNF

mod

C

nu under konkurs ved kurator, advokat Casper Nørgaard

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Tine Benedikte Skyum (DA) og advokat Pernille Leidersdorff-Ernst (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Malene Næsby Bendixen, Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og forbundssekretær Flemming Mogensen, Fødevareforbundet NNF.

Mellem klageren, A, født den 23. august 1990, og indklagede, C, blev den 12. juni 2010 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som bager med uddannelsesperiode fra den 15. juni 2010 til den 14. juli 2013.

Mellem klageren, B, født den 3. juni 1992, og indklagede, C, blev den 1. august 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter B skulle uddannes som bager og konditor med uddannelsesperiode fra den 1. august 2011 til den 2. april 2014.

Denne sag drejer sig om berettigelsen af virksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalerne.

A og B har ved deres organisation, Fødevareforbundet NNF, ved klageskrifter modtaget den 14. oktober 2013 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede, C, skal betale 36.000 kr. til A og 30.000 kr. til B med procesrenter af 30.000 kr. fra den 13. maj 2013, og af 6.000 kr. fra de enkelte ydelsers forfaldsdato, til betaling sker.

Påstanden udgør godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen og for A's vedkommende tillige 6.000 kr. i svendeprøvegebyr.

C har i svarskrift af 25. november 2013 påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Klagerne har over for afvisningspåstanden nedlagt påstand om, at sagen fremmes for Tvistighedsnævnet.

Den indklagede virksomhed blev den 12. december 2013 erklæret konkurs ved skifteretten i Aalborg, og kurator, advokat Casper Nørgaard, har ved brev af 22. december 2013 oplyst, at man ikke ønsker at udnytte sine partsbeføjelser i de to sager.

Sagen er på den baggrund behandlet på skriftligt grundlag i medfør af § 23 i bekendtgørelse nr. 729 af 29. juni 2012 om Tvistighedsnævnet.

Sagsfremstilling

Ophævelsen af uddannelsesaftalerne var begrundet i, at eleverne ikke mødte på arbejde i forretningen i weekenden den 11. og 12. maj 2013.

Indklagede har i svarskriftet vedrørende A om den nærmere baggrund for ophævelsen anført bl.a.:

”Den indklagede virksomhed havde udover klageren yderligere en elev, en svend og en arbejdsdreng i virksomheden.

I forbindelse med weekenden den 11. og 12. maj 2013, hvor det var Mors dag, havde behov for ekstra hjælp. Den i virksomheden ansatte arbejdsdreng havde anmodet om fri den pågældende weekend, idet denne skulle på tur med sin familie.

På den baggrund anmodede indklagede klageren og den anden elev om at møde på arbejde søndag den 12. maj 2013. Overarbejdet blev varslet ved brev af 6. maj 2013. . . Klageren oplyste over for indklagede, at denne ikke ville møde på arbejde. På den baggrund pålagde indklagede på ny klageren at møde på arbejde søndag den 12. maj 2013. . .

Klageren nægtede fortsat at give møde, men oplyste ikke baggrunden herfor. På den baggrund udleverede indklagede til klageren den 10. maj 2013 … nyt pålæg om at møde på arbejde, ligesom det blev anført, at udeblivelse ville blive anset som ulovlig udeblivelse med bortvisning til følge…

Indklagede er på intet tidspunkt af klageren blevet oplyst om baggrunden for, at denne ikke kunne give møde under det varslede overarbejde. Begrundelsen herfor er først fremkommet med indgivelse af klageskrift og er således på intet tidspunkt forud herfor blevet oplyst over for indklagede. ”

Indklagedes svarskrift i sagen mod B er i relation til de ovenfor citerede passager identisk hermed.

I brev af 10. november 2013 har indklagede yderligere anført bl.a.:

”Begrundelsen for pålægget er:

travlhed i produktionen grundet mors dag, hvorfor ekstra personale på job viste sig nødvendigt – der er ikke tale om at de skulle erstatte en medarbejder der havde fået fri.

eftersom de begge havde givet udtryk for, at det passede dem dårligt at arbejde i weekenden, blev beslutningen derfor, at opdele weekenden med en arbejdsdag til hver – for at imødegå mindst muligt besvær for dem begge

de blev begge adspurgt om hvilken dag der passede dem bedst at møde – de ønskede ikke dialog om dette, hvorfor ut. traf beslutning om fordelingen

arbejdstiden blev reduceret mest muligt – til max 5 timer – også for at imødegå mindst mulig besvær for dem begge”

Af en produktionsliste for bagerforretningen fremgår det, at der lørdag den 11. maj 2013 blev omsat 59 produkter, søndag den 12. maj 2013 blev omsat 159 produkter og søndag den 19. maj blev omsat 45 produkter.

Klagerne har i skriftvekslingen under sagen i Tvistighedsnævnet anført, at det var deres indtryk, at en af de ansatte, N1, ønskede at ombytte sin arbejdsweekend med dem, der begge havde friweekend den pågældende weekend. De meddelte ham begge, at de ikke kunne arbejde den pågældende weekend, idet de havde disponeret deres fritid til anden side. Der er af A fremlagt en udskrift af en sms til N1 af 22. april, hvoraf fremgår følgende:

”Hej bette. :S Er ked af det. Men havde altså lavet planer den weekend. Har du spurgt B? ”

Klagerne har endvidere anført, at de efter at have fået en henvendelse fra virksomheden om, hvorvidt de kunne hjælpe N1, hver især svarede, at de skulle noget andet, som de ikke kunne aflyse. A har til belysning heraf fremlagt udskrift af en sms til C af 7. maj, hvoraf fremgår bl.a.:

”Hej C. Nu har jeg fået læst din mail. Jeg ville gerne arbejde i N1's arbejdsweekend, hvis jeg kunne. Jeg har ærligt og oprigtigt lavet aftaler i min fri-weekend og er ikke i stand til at flytte på dem. ”

Klagernes uddannelsesaftaler blev efter det oplyste ophævet den 13. maj 2013.

Til dokumentation af kravet på betaling af 6.000 kr. er der under sagen fremlagt en faktura af 19. september 2013 fra Det Faglige Fællesudvalg til indklagede på betaling af 6.000 kr. i anledning af A's svendeprøve den 13. juni 2013.

Parternes anbringender

Klagerne har til støtte for deres påstande under skriftvekslingen gjort gældende, at eleverne har opfyldt deres arbejdsforpligtelser over for indklagede, herunder at der ikke i samme omfang som almindelige lønmodtagere påhviler dem en forpligtelse til at påtage sig overarbejde. Der tilkommer dem derfor en godtgørelse for den uberettigede bortvisning.

Indklagede har under skriftvekslingen til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vedrører fortolkning af en overenskomst, som Tvistighedsnævnet ikke har kompetence til at afgøre. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede gjort gældende, at klagerne havde pligt til at påtage sig det varslede overarbejde, som var varslet med rimeligt varsel af hensyn til virksomhedens drift. Ophævelsen af uddannelsesaftalerne var derfor berettiget.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad afvisningspåstanden

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen af uddannelsesaftalerne var berettiget. En stillingtagen hertil findes ikke at indebære en fortolkning af den for uddannelsesområdet gældende overenskomst. Tvistighedsnævnet er derfor kompetent til at afgøre sagen, hvorfor afvisningspåstanden ikke tages til følge.

Ad ophævelsen af uddannelsesaftalerne

Tre voterende udtaler:

Vi lægger efter det af klagerne og af indklagede i svarskriftet oplyste til grund, at virksomhedens behov for at pålægge eleverne at arbejde i deres planlagte friweekend i første række var begrundet i, at N1, som skulle have været på arbejde i den pågældende weekend, havde fået fri, hvilket underbygges af indholdet af den sms, som A skrev til N1 den 22. april 2013.

Herefter og efter det i sagen øvrigt oplyste finder vi, at klagerne ved at nægte at arbejde i den pågældende weekend ikke misligholdt deres uddannelsesaftaler på en måde, der berettigede indklagede til at ophæve uddannelsesaftalerne.

Som følge af den uberettigede ophævelse stemmer vi for at tilkende klagerne en godtgørelse, der efter nævnets faste praksis passende kan fastsættes til 30.000 kr. til dem hver.

Der findes ikke grundlag for at tilkende renter af kravet fra et tidspunkt, der ligger forud for kravets indbringelse for Tvistighedsnævnet.

To voterende udtaler:

På baggrund af virksomhedens skriftlige pålæg til A og B af 6. maj, 7. maj og 10. maj 2013, jf. bilag 1 til 3 til indklagedes svarskrifter, lægger vi til grund, at der var et reelt behov hos indklagede for, at de to elever mødte på arbejde i weekenden den 11. og 12. maj 2013, hvor det i øvrigt var Mors Dag om søndagen. Dette underbygges efter vores opfattelse yderligere af de fremlagte produktionslister for henholdsvis lørdag den 11. maj, søndag den 12. maj og søndag den 19. maj 2013, jf. bilag 7 til 9. Da de to elever trods behørigt varslet overarbejde og advarsler om konsekvenserne ved ikke at møde på arbejde i den pågældende weekend alligevel valgte at udeblive, var ophævelsen af uddannelsesaftalerne efter vores opfattelse berettiget. Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for de rejste krav.

Ad betaling for svendeprøve

Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 33, stk. 4, at udgifterne til svendeprøve afholdes af det faglige udvalg, dog således, at udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller delvis refunderer udvalget udgifterne. Kravet om refusion er i overensstemmelse hermed rejst af det faglige udvalg mod virksomheden og ikke mod eleven.

På denne baggrund findes der ikke grundlag for at tilkende A et beløb til dækning af udgiften til svendeprøve, hvorfor indklagede frifindes for hendes krav om betaling af 6.000 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, C, skal inden 14 dage betale 30.000 kr. til A og 30.000 kr. til B, med procesrente fra den 14. oktober 2013, til betaling sker.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.