Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Standardvilkår
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevirksomhed

I medfør af § 35, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter standardvilkår ved godkendelse efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed for listevirksomheder omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Godkendelsesmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved godkendelse af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. dog § 31, stk. 3, i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Stk. 3. Tilsynsmyndigheden skal anvende standardvilkårene ved revurdering af en listevirksomhed omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, jf. bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2014.

Miljøministeriet, den 18. juni 2014

Kirsten Brosbøl

/ Michel Schilling


Bilag 1

Standardvilkår

Indledning
   
     
Afsnit 1.
A 203
 
Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet overstiger 10.000 normal m3 pr. time.
Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
1.1.
Anvendelsesområde
 
1.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
1.3.
Oplysningskrav
 
1.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 2.
A 205
 
Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.
 
2.1.
Anvendelsesområde
 
2.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
2.3.
Oplysningskrav
 
2.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 3.
B 202
 
Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.
 
3.1.
Anvendelsesområde
 
3.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
3.3.
Oplysningskrav
 
3.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 4.
C 202
 
Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.
 
4.1.
Anvendelsesområde
 
4.2.
Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
 
4.3.
Oplysningskrav
 
4.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 5.
D 207
 
Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.
 
5.1.
Anvendelsesområde
 
5.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
5.3.
Oplysningskrav
 
5.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 6.
D 208
 
Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering, herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.
Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.
 
6.1.
Anvendelsesområde
 
6.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
6.3.
Oplysningskrav
 
6.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 7.
E 202
 
Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m³/dag.
 
7.1.
Anvendelsesområde
 
7.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
7.3.
Oplysningskrav
 
7.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 8.
E 207
 
Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hindanden følgende dage.
Grønttørring, grøntpilleproduktion, trætørring eller brændselspilleproduktion med en kapacitet til produktion af færdige produkter mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.
 
8.1.
Anvendelsesområde
 
8.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
8.3.
Oplysningskrav
 
8.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 9.
E 215
 
Virksomheder, der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
9.1.
Anvendelsesområde
 
9.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
9.3.
Oplysningskrav
 
9.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 10.
F 207
 
Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr, bortset fra anlæg under listepunkt 6.4 b) i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
10.1.
Anvendelsesområde
 
10.2.
Beskrivelse af væsentligste miljøforhold
 
10.3.
Oplysningskrav
 
10.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 11.
G 201
 
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 5 og 50 MW.
 
11.1.
Anvendelsesområde
 
11.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
11.3.
Oplysningskrav
 
11.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 12.
G 202
 
Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og motoranlæg, der er baseret på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 1 MW og 5 MW.
 
12.1.
Anvendelsesområde
 
12.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
12.3.
Oplysningskrav
 
12.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 13.
H 201
 
Udendørs motorsportsbaner og knallertbaner samt køretekniske anlæg, der anvendes 5 dage om året eller mere. Dog undtaget lukkede øvelsespladser på køretekniske anlæg, der udelukkende benyttes til den indledende praktiske køreundervisning.
 
13.1.
Anvendelsesområde
 
13.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
13.3.
Oplysningskrav
 
13.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 14.
J 202
 
Krematorier.
 
14.1.
Anvendelsesområde
 
14.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
14.3.
Oplysningskrav
 
14.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 15.
J 203
 
Udendørs skydebaner.
 
15.1.
Anvendelsesområde
 
15.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
15.3.
Oplysningskrav
 
15.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 16.
J 205
 
Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3.b i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
16.1.
Anvendelsesområde
 
16.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
16.3.
Oplysningskrav
 
16.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 17.
K 203
 
Anlæg for midlertidig oplagring af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på mindre end eller lig med 50 tons, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt K 209, K 210, K 211 eller K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af farligt affald forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet på 10 tons/dag eller derunder, bortset fra de under listepunkt K 209, K 210, K 211 og K 212 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed nævnte anlæg.
 
17.1.
Anvendelsesområde
 
17.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
17.3.
Oplysningskrav
 
17.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 18.
K 206
 
Anlæg der nyttiggør ikke-farligt affald, bortset fra anlæg under listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, autoophugning, skibsophugning, biogasfremstilling, kompostering og forbrænding.
 
18.1.
Anvendelsesområde
 
18.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
18.3.
Oplysningskrav
 
18.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 19.
K 209
 
Autoophugning (autogenbrug).
 
19.1.
Anvendelsesområde
 
19.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
19.3.
Oplysningskrav
 
19.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 20.
K 211
 
Genbrugspladser, der modtager affald fra private og lignende affald fra erhvervsvirksomheder med en kapacitet for tilførsel af 30 tons affald om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3.
 
20.1.
Anvendelsesområde
 
20.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
20.3.
Oplysningskrav
 
20.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 21.
K 212
 
Anlæg for midlertidig oplagring af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.5 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Rekonditionering, herunder omlastning, omemballering eller sortering af ikke-farligt affald eller affald af elektrisk og elektronisk udstyr forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse med en kapacitet for tilførsel af affald på 30 tons om dagen eller med mere end 4 containere med et samlet volumen på mindst 30 m3, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.1 d i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed eller listepunkt K 211 i bilag 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
21.1.
Anvendelsesområde
 
21.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
21.3.
Oplysningskrav
 
21.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 22.
K 214
 
Anlæg til kompostering af affald og evt. andre materialer, bortset fra aktiviteter etableret i forbindelse med et husdyrbrug, med en kapacitet for tilførsel af affald på mere end 100 tons pr. år, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 5.3 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
 
22.1.
Anvendelsesområde
 
22.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
22.3.
Oplysningskrav
 
22.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 23.
5.1 d
 
Bortskaffelse eller nyttiggørelse af farligt affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag, og hvorunder der foregår en eller flere af følgende aktiviteter:
d) Rekonditionering forud for en af de i listepunkt 5.1 og 5.2 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed opførte aktiviteter.
 
23.1.
Anvendelsesområde
 
23.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
23.3.
Oplysningskrav
 
23.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 24.
5.3 b
 
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
iii) behandling af slagger og aske
 
24.1.
Anvendelsesområde
 
24.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
24.3.
Oplysningskrav
 
24.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 25.
Biogasanlæg omfattet af 5.3 b
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) Biologisk behandling
 
25.1.
Anvendelsesområde
 
25.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
25.3.
Oplysningskrav
 
25.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 26.
Komposteringsanlæg omfattet af 5.3 b
Nyttiggørelse eller en blanding af nyttiggørelse og bortskaffelse af ikke-farligt affald, hvor kapaciteten er større end 75 tons/dag, og hvorunder en eller flere af følgende aktiviteter finder sted, dog undtaget aktiviteter omfattet af direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand:
i) biologisk behandling
 
26.1.
Anvendelsesområde
 
26.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
26.3.
Oplysningskrav
 
26.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 27.
5.5
 
Midlertidig opbevaring af farligt affald, der ikke er omfattet af listepunkt 5.4 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, i afventning af en af de i listepunkt 5.1, 5.2, 5.4 og 5.6 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed anførte aktiviteter, hvor den samlede kapacitet er større end 50 tons, bortset fra midlertidig opbevaring i afventning af indsamling på det anlæg, hvor affaldet produceres.
     
 
Se afsnit 23
     
Afsnit 28.
6.4 b) ii) -9 Foderstofvirksomheder
Behandling og forarbejdning, medmindre den kun består i emballering, af følgende råvarer, uanset om de har været forarbejdet før eller er uforarbejdede, med henblik på fremstilling af foder fra:
ii) vegetabilske råstoffer alene med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons/dag eller 600 tons/dag, hvor anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage i et år.
 
28.1.
Anvendelsesområde
 
28.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
28.3.
Oplysningskrav
 
28.4.
Standardvilkår
     
Afsnit 29.
Biogasanlæg omfattet af 6.5
Bortskaffelse eller genanvendelse af dyrekroppe eller animalsk affald, hvor kapaciteten er større end 10 tons/dag.
     
 
Se afsnit 25
     
Afsnit 30.
6.10
 
Beskyttelse af træ og træprodukter med kemikalier, hvor produktionskapaciteten er større end 75 m³/dag, bortset fra behandling udelukkende mod blåsplint.
 
30.1.
Anvendelsesområde
 
30.2.
Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
 
30.3.
Oplysningskrav
 
30.4.
Standardvilkår
     

Indledning

Denne bekendtgørelse angiver oplysningskrav ved ansøgning samt standardvilkår for virksomheder, der er omfattet af et eller flere punkter på listerne i bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, og hvis virksomhedens aktiviteter svarer til beskrivelsen under »Anvendelsesområde« i det eller de relevante afsnit i denne bekendtgørelse om standardvilkår.

Hvis det i teksten under »Anvendelsesområde« er anført, at standardvilkårene ikke omfatter visse nærmere angivne processer eller aktiviteter, skal godkendelsen udover standardvilkårene suppleres med de nødvendige krav til disse processer eller aktiviteter, jf. § 31 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Enkelte vilkår er sat i kantede parenteser. Det betyder, at godkendelsesmyndigheden fastsætter det specifikke vilkår på baggrund af en konkret vurdering. I nogle tilfælde er der indsat nærmere instrukser til godkendelsesmyndigheden i de kantede parenteser.

Afsnit 1

A 203: Anlæg, der foretager støvfrembringende overfladebehandling, herunder slibning, sandblæsning og pulverlakering, af emner af jern, stål eller andre metaller, når den samlede udsugningskapacitet fra anlægget overstiger 10.000 normal m3 pr. time.

Anlæg, der foretager overfladebehandling af emner af jern, stål og andre metaller, herunder undervognsbehandling, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time, bortset fra anlæg, der er omfattet af listepunkt 6.7 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

1.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter, uanset om aktiviteten er hovedaktiviteten eller en biaktivitet på en listevirksomhed omfattet af A 203:

1) Metalliseringsanlæg placeret indendørs i en kabine, hvor der anvendes zink, zink-aluminiumlegeringer og aluminium som belægningsmateriale og følgende termiske sprøjtemetoder (manuel eller automatisk):

Flammesprøjtning (ilt-gas metoden),

lysbuesprøjtning og

plasmasprøjtning.

2) Pulvermaleanlæg, dvs. stationære pulversprøjtebokse (pulverkabiner) med tilhørende hærdeovn, hvor der påføres termohærdende pulvermalinger, især epoxypulver, polyesterpulver, blandinger af epoxy- og polyesterpulver samt polyurethanpulver - alle uden indhold af tungmetaller, opløsningsmidler og vand - på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller ved hjælp af følgende metoder: Elektrostatisk sprøjtning og triboelektrisk sprøjtning (friktionsopladning) med automatisk (robotstyret) sprøjtepistol og manuelt betjent sprøjtepistol.

3) Anlæg for tør fristråleblæsning placeret indendørs i hal og kabine og lukkede, stationære slyngrenseanlæg, hvor der anvendes:

metalliske blæsemidler som stålshot/-grit og spong-jet (jerngrit omgivet af støbt nylonskum),

ikke-metalliske blæsemidler, så som de naturlige eller syntetiske mineraler kvartssand, olivinsand, garnet, korund, kulslagge (jernaluminiumsilikat) og kobberslagge m.m., eller

blæsemidler, der anvendes i specielle sammenhænge som glaskugler, talkum, natriumbikarbonat (»bagepulver«) m.m.

4) Vådmaleanlæg, dvs. stationære maleanlæg, der anvendes i hal / kabine samt i våd eller tør sprøjteboks med eventuel tilhørende flash-off zone og tørre-/hærdeovn, hvor der påføres organiske belægninger på en overflade af emner af jern, stål eller andre metaller, dog ikke anlæg for undervognsbehandling og autolakering, og hvor der anvendes følgende former for såvel manuel malingspåføring som automatiseret malingspåføring (malerobotter):

Hydraulisk sprøjtning, også kaldet luftløs, højtryks- og airless sprøjtning.

Pneumatisk sprøjtning, også kaldet lavtrykssprøjtning og sprøjtning med luftforstøvning.

Hybridsprøjtning, også kaldet air mix, air assist og luftunderstøttet airless sprøjtning.

Elektrostatisk sprøjtning i kombination med førnævnte sprøjtemetoder.

Rotationssprøjtning (skiveforstøvning, klokkeforstøvning).

Dypning uden anvendelse af strøm.

Katodisk elektrodyppemaling (KED).

Anodisk elektrodyppemaling (AED).

  Standardvilkårene i afsnit 1.4.4 omfatter alle former for vådmalinger og lak (uden indhold af pigmenter), dvs. malinger / lak indeholdende organiske opløsningsmidler og eventuelt vand, der er fysisk tørrende, oxidationshærdende eller reaktionshærdende, som f.eks.:

Enkomponent, opløsningsholdige malinger som alkyder, akryler og epoxyester.

Enkomponent, vandige malinger som alkyder, akryler og epoxyester. (Vandige malinger indeholder normalt 5 - 10 % organisk opløsningsmiddel).

Tokomponent, opløsningsholdige malinger som epoxy og polyurethan.

Tokomponent, vandige malinger som epoxy og polyurethan.

Zinkholdige malinger i en- og tokomponent udgaver.

Specialmalinger.

  Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen), fastsætter emissionsgrænseværdier m.m. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra vådmaleanlæg, hvor forbruget af organiske opløsningsmidler er større end 5 tons / år. Disse krav skal fastsættes i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.4.

5) Affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, hvor affedtningen sker ved nedsænkning af emner i et kar indeholdende tetrachlorethylen eller trichlorethylen.

VOC-bekendtgørelsen fastsætter krav om substitution og emissionsgrænseværdier for luftformige emissioner af tetrachlorethylen og trichlorethylen fra affedtningsanlæg, hvor forbruget af disse stoffer er større end 1 tons / år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder udover standardvilkårene i afsnit 1.4.5.

1.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

1.2.1 Metalliseringsanlæg

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Forbisprøjt af forstøvet belægningsmetal.
 
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
 
Diffust støv fra åbentstående porte og døre.
Erhvervsaffald
Brugte filterposer.
Farligt affald
Filterstøv.
 
Grov spildfraktion, herunder gulvopfej.
 
Slam o.lign. fra vådskrubber.

1.2.2 Pulvermaleanlæg

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Uhærdet støv fra afkast fra pulverkabine.
 
Triglycidylisocyanurat (TGIC) fra afkast fra pulverkabine ved anvendelse af TGIC-holdig pulvermaling.
Støj
Trykluftskylning af udendørs placeret filter.
Erhvervsaffald
Kasserede kroge mv. belagt med udhærdet pulvermaling.
 
Emballage med udhærdede rester af pulvermaling.
 
Brugte filterposer.
Farligt affald
Filterstøv.
 
Rester af uhærdet pulvermaling.

1.2.3 Blæserensningsanlæg

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Nedbrudt blæsemiddel med rester af afrenset materiale.
 
Utæt filteranlæg, som f.eks. sprængte poser, med forøget emission af støv til følge.
 
Diffust støv i form af:
   
Åbenstående porte og døre
   
Utætte porte og døre
   
Utæt blæsekabine
   
Utilstrækkeligt rengjorte emner.
 
Belægninger på køretøjer, der transporterer emner ind og ud af sandblæsekabinen.
Støj
Afkast, ventilatorer, kompressorer og mundingsstøj fra sandblæsepistol samt anslag af blæsemiddel mod overflade.
Erhvervsaffald
Brugt blæsemiddel indeholdende rester af afrenset materiale.
 
Brugte filterposer.

1.2.4 Vådmaleanlæg

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Emission af opløsningsmidler og malingstøv fra afkast fra malerhal og –kabine (påføring og tørring) samt fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærdeovn.
 
Fordampning af opløsningsmidler i forbindelse med påføring, tørring og hærdning af malingsfilm.
 
Malingstøv, som ikke opfanges i filtermåtte eller i »vandvæggen« m.m.
 
NOX fra røggasser fra gas- eller oliebrændere.
 
Diffus emission af opløsningsmidler og malingstøv fra åbentstående porte og døre, utætte porte og døre samt utæt malerkabine/malerhal.
Støj
Afkast, ventilatorer, kompressorer, godshåndtering, truckkørsel, udendørs håndtering af gods samt transport af gods til og fra virksomheden.
Erhvervsaffald
Emballage.
 
Emballage, der indeholder en tynd hinde af udhærdet maling.
 
Afdækningsmateriale.
 
Forbrugsmaterialer: pensler, ruller m.m.
 
Personligt beskyttelsesudstyr.
 
Indblæsningsfiltre.
 
Udsugningsfiltre.
 
Kasseret udstyr, slanger etc.
 
Malingstøv fra gulve.
Farligt affald
Malingsrester med opløsningsmidler fordelt på en- og to komponent malinger.
 
Malingsrester vandige, fordelt på en- og to komponent malinger.
 
Brugt opløsningsmiddelholdig pistolrensevæske o. lign.
 
Brugt vandig pistolrensevæske o. lign.
 
Vand og slam fra sprøjtebokse (som udgangspunkt farligt affald).

1.2.5 Affedtningsanlæg

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Procesafsugning fra affedtningsanlægget.
 
Forøget emission af kloreret opløsningsmiddel fra kulfilter med utilstrækkelig adsorptionskapacitet, herunder mættet kulfilter.
 
Diffus emission af kloreret opløsningsmiddel fra utilstrækkelig udsugning af dampe fra affedtningsanlægget.
Farligt affald
Farligt affald fra udskiftning af affedtningsbade.
 
Farligt affald fra udskiftning af kulfiltre indeholdende kloreret opløsningsmiddel.

1.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 1, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Ved udformningen af ansøgningen skal der tages udgangspunkt i de processer, der findes på virksomheden, jf. afsnit 1.4.1 – 1.4.5.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og –tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

16) Hvis virksomheden anvender pulvermaleanlæg, jf. afsnit 1.4.2, skal det oplyses, om det ved automatisk påføring af pulvermaling dels er muligt at styre påføringen på grundlag af emnernes udformning, dels er muligt at genvinde forbisprøjt af pulvermaling med henblik på at opnå ca. 95 % udnyttelse af pulver.

17) Hvis virksomheden anvender blæserensningsanlæg, jf. afsnit 1.4.3, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel.

18) Hvis virksomheden anvender vådmaleanlæg, skal det oplyses, om og i hvilket omfang det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt. Endvidere skal der oplyses om den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer.

19) Hvis virksomheden har et affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler, skal den maksimale timeemission til luft oplyses.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

20) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkårene i afsnit 1.4.

Spildevand

21) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

22) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører et spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

23) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

24) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, samt udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

25) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

26) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

27) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand.

I. Andet

28) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

30) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

1.4 Standardvilkår

1.4.1 Standardvilkår for metalliseringsanlæg

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved metallisering skal døre, vinduer og porte til metalliseringskabinen være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der i metalliseringskabinen kan opretholdes et konstant undertryk under drift.

5. Der skal i procesafkast fra metalliseringsanlægget, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens Vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

6. Metalliseringsstøv, der er aflejret på gulvet i metalliseringskabinen (grovfraktion af forbisprøjt m.m.), skal fjernes ved støvsugning mindst én gang dagligt. Alternativt, eller i kombination med daglig støvsugning, skal metalliseringskabinen indrettes således, at den grove spildfraktion opsamles i silo/rum under gulvrist.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg/normal m3 ved anvendelse af Al og Zn til metallisering. [Anvendes andre metaller til metallisering end AL og Zn, fastsættes emissionsgrænseværdierne for de aktuelle stoffer ifølge Luftvejledningen og B-værdivejledningen. ] Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra metalliseringsanlægget.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

       
 
Parameter
B-værdier
 
 
Zink
0,06 mg / m3
 
 
Aluminium
0,01 mg / m3
 

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 og den maximale luftmængde, der udsuges fra kabinen. Hvis der udsendes zink eller aluminium fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne for zink og aluminium være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

10. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold.

11. Filterstøv og grov spildfraktion (gulvopfej, belægninger, trådrester) skal genanvendes internt på virksomheden eller eksternt.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

13. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Eftersyn skal dog ske mindst 1 gang om året. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at målingerne er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.2 Standardvilkår for pulvermaleanlæg

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Pulverkabinen skal holdes under konstant undertryk under påføring af pulvermaling.

4. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt ved automatisk påføring af maling dels at styre påføringen af pulver afhængig af emnernes udformning, dels at genvinde forbisprøjt af pulver, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

5. I procesafkast fra pulverkabine, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

6. Afkast fra hærdeovn skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

7. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for pulvermalestøv, målt som total støv på 5 mg/normal m³ i hvert afkast fra pulvermaleanlægget.

  Hvis der anvendes pulvermaling der indeholder hovedgruppe 1 stoffer, f.eks. triglycidylisocyanurat (TGIC), skal alle afkast fra pulvermaleanlægget være forsynet med absolutfilter (HEPA-filter) af minimum klasse H13 efter DS/EN 1822.

8. Virksomhedens afkast skal være dimensioneret, så B-værdien i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

       
 
Parameter
B-værdier
mg/m 3
 
 
Epoxystøv, polyesterstøv mv.
0,01
 

  Hvis afkastet fra pulverkabinen er forsynet med absolutfilter, anses B-værdierne for overholdt, hvis afkastet er opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

9. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 7 samt den maksimale luftmængde, der udsuges fra pulverkabinen. Hvis der udsendes pulverstøv fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 8 være overholdt for hele virksomheden. ]

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

10. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

11. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om måneden for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

12. [Kun hvis der anvendes absolutfiltre, indsættes dette vilkår]

  Absolutfiltre skal kontrolleres for lækage senest 10 dage efter ibrugtagning, og efter at filteret har været afmonteret eller på anden måde justeret eller repareret, dog mindst én gang om året.

  Lækagetesten skal udføres med en totallækagetest efter afsnit B. 6.4 i ISO 14644-3 med et acceptkriterium på 0,05 %, samt Miljøstyrelsens anbefalede tilføjelser og præcisiseringer til metoden, som er angivet i 5. supplement til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Filtre, som ikke overholder acceptkriteriet, skal udskiftes senest 2 uger efter, at lækagetesten er udført.

13. Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af HEPA-filtre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid.

14. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

15. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af tidspunkt for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den månedlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. [Dokumentation for kontrol af filtersystemet, herunder test af absolutfilre/hepafiltre (typeafprøvning, individuel afprøvning og lækagetest), skal forevises eller fremsendes på tilsynsmyndighedens forlangende. Dokumentationen skal være tilgængelig i hele filterets levetid. ]

1.4.3 Standardvilkår for blæserensningsanlæg

Vilkårene 3-9 omfatter ikke slyngrenseanlæg.

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved tør fristråleblæsning skal døre, vinduer og porte til blæserensningskabinen (-hallen) være lukkede.

4. Døre og porte fra blæserensningskabinen (-hallen) til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der kan opretholdes et konstant undertryk i kabinen (hallen) under drift.

5. Afrensede emner skal være rengjorte for brugt blæserensningsmateriale, før emnerne køres eller transporteres ud af blæserensningskabinen (-hallen).

6. Emnerne må ikke køres ud af blæserensningskabinen (-hallen), før støvet fra blæserensning og rengøring har lagt sig.

7. Brugt blæsemiddel, der er aflejret på gulvet i blæserensningskabinen (-hallen), skal fjernes mindst én gang dagligt. Alternativt skal blæserensningskabinen (-hallen) være indrettet således, at brugt blæsemiddel ikke aflejres på gulvet, men f.eks. opsamles i silo under gulvrist.

8. Rengøring af blæserensningskabine (-hallen) skal ske for lukkede porte, døre og vinduer.

9. Arealer foran blæserensningskabinen (-hallen) skal regelmæssigt rengøres. [Tilsynsmyndigheden kan fastsætte hyppigheden heraf. ]

10. I procesafkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

11. Virksomheden skal overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 5 mg / normal m3 fra blæserensningsanlæg.

  Emissionsgrænseværdien gælder i hvert afkast fra blæserensningsanlægget.

12. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 1 er overholdt.

Tabel 1

       
 
Blæsemiddeltype
B-værdi
mg / m 3
 
 
Kvartssand
0,005
 
 
Korund
0,03
 
 
Stålgrit, stålshot o. lign.
0,08
 
 
Kulslagge (aluminiumsilikat)
0,06
 
 
Kobberslagge
0,02
 
 
Glaskugler
0,08
 

  [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for kvartssand ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald skal godkendelsesmyndigheden fastsætte en maximal driftstid for sandblæsningsanlægget. ]

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 11 og den maksimale luftmængde, der udsuges fra blæserensningskabinen (-hallen). Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 12 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 12 være overholdt for hele virksomheden. ]

Affald

14. Kasseret blæsemiddel skal opsamles direkte i - og opbevares i - tætte, lukkede eller overdækkede containere eller i lukkede big-bags el. lign., som er mærket med indhold.

15. [Hvis virksomheden har oplyst, at det er muligt at genanvende kasseret blæsemiddel, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Egenkontrol

16. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden af posefilter o. lign. skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

17. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 11 er overholdt. For anlæg, hvor der anvendes andre blæsemidler end kvartssand, skal der dog kun foretages præstationskontrol, hvis den samlede udsugede luftmængde fra anlægget overstiger 10.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3/time.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Daglig registrering af driftstiden af blæserensningsanlægget ved intermitterende drift, hvis der anvendes kvartssand som blæsemiddel, og B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 12.

Tidspunktet for og karakteren af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer og fejl i filtre, der har udløst alarmfunktion. Resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign., eller hvis der har været alarmer, skal noteres i journalen.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.4 Standardvilkår for vådmaleanlæg

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved malingspåføring skal døre, vinduer og porte til produktionslokalet være lukkede.

4. Døre og porte til det fri skal være tætsluttende. Forholdet mellem udsuget luft og indblæst erstatningsluft skal tilpasses således, at der ved maling i haller er undertryk under drift.

  Der skal være installeret overvågning af udsugningskapaciteten ved hjælp af udsugningsalarmer, der automatisk går i gang med et lys- eller lydsignal, når udsugningskapaciteten falder.

  Ved ventilationssvigt skal malingspåføring straks indstilles og må først genoptages, når ventilationsanlægget fungerer korrekt.

5. [Hvis virksomheden har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

6. I procesafkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

7. Virksomheden skal overholde emissionsgrænseværdierne i tabel 1.

Tabel 1

       
 
Parameter
Emissionsgrænseværdi
mg/normal m 3
 
 
Total støv fra malingspåføring
10
 
 
Zinkstøv
5
 
 
Epoxystøv
5
 

  Emissionsgrænseværdien for total støv anses for overholdt, hvis der er installeret et filter i udsugningen fra malerhallen, -kabinen eller sprøjteboksen, der kan tilbageholde mindst 90 % af malingstøvet.

8. Virksomheden må maksimalt udlede [ ] kg flygtige organiske stoffer pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af organiske opløsningsmidler er mindre end eller lig med 5 t/år. ]

9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i tabel 2 er overholdt.

Tabel 2

       
 
Parameter
B-værdi
mg/m 3
 
 
Malingstøv generelt
0,08
 
 
Epoxystøv
0,01
 
 
Polyurethanstøv
0,04
 
 
Zinkstøv
0,06
 
 
Blandingsfortyndere
0,15*
 

* dog 0,3 mg/m 3 for bestående maleanlæg, hvor afkast er dimensioneret på grundlag af en B-værdi på 0,3 mg/m 3 .

  Ved et bestående maleanlæg forstås i dette afsnit et anlæg, der er etableret før den 1. oktober 2001. Et maleanlæg omfatter alle processer på en virksomhed, hvor der udføres vådmaling.

10. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjde skal anvendes henholdsvis a) den maksimale timeemission af flygtige organiske stoffer på gasform og b) emissionsgrænseværdierne for støv i vilkår 7 kombineret med den maksimale luftmængde, der udsendes fra sprøjteboksen. Hvis der udsendes stoffer nævnt i vilkår 9 fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 9 være overholdt for hele virksomheden.

  Hvis et bestående maleanlæg udvides, og afkastet fra det bestående anlæg er dimensioneret på grundlag af en B-værdi for blandingsfortyndere på 0,3 mg/m3, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes, hvis udvidelsen er større end eller lig med 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission. Ved flere udvidelser efter hinanden, der hver især er mindre end 50 % bestemt på grundlag af den maksimale timeemission, skal en B-værdi på 0,15 mg/m3 overholdes ved den udvidelse af maleanlægget, hvor den samlede maksimale timeemission fra alle udvidelserne udgør mere end eller lig med 50 % af den oprindelige maksimale timeemission fra maleanlægget. ]

Affald

11. Opfejet malingstøv, der ikke er klassificeret som farligt affald, skal opbevares i lukket container el.lign., som er mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

13. Fortynder og opløsningsmiddelholdig maling, der ved spild o. lign. kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 12.

Egenkontrol

14. Filtre skal drives, serviceres og vedligeholdes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende. Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden af filtre og bagsiden af paint stop filtre o. lign. skal efterses visuelt mindst en gang om måneden for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

15. Senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 7 er overholdt. For anlæg, hvor der ikke anvendes vådmalinger indeholdende zink eller epoxyforbindelser, dog kun hvis den samlede udsugede luftmængde fra vådmaleanlægget overstiger 25.000 normal m3/time. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, dog højst 1 gang årligt, at der foretages yderligere præstationskontrol. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år. Dette gælder også for anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 25.000 normal m3/time.

16. Senest 6 måneder efter, at vådmaleanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for flygtige organiske forbindelser på gasform i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time i afkast fra sprøjtekabine, flash-off zone og tørre-/hærdeovn, med henblik på at dokumentere, at den maksimale timeemission i vilkår 8 overholdes. Tilsynsmyndigheden kan herefter kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af den maksimale tilladte timeemissionsværdi, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

17. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

Driftsjournal

18. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Tidspunkt for og karakter af vedligehold af filter, herunder udskiftning af filterposer, samt resultatet af den ugentlige kontrol af renluftsiden af posefilter o. lign, eller hvis der har været alarmer.

Årlig opgørelse af forbruget af maling og opløsningsmidler (herunder fortynder).

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

1.4.5 Standardvilkår for affedtningsanlæg baseret på klorerede opløsningsmidler

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Affedtningsanlægget skal være indkapslet og udformet med afsugning, således at diffus emission af klorerede opløsningsmidler ikke kan forekomme.

4. På afkast, hvorfra der udsendes klorerede opløsningsmidler, skal der være indrettet målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

5. Virksomheden må maximalt udlede [ ] kg klorerede opløsningsmidler pr. time. [Dette vilkår anvendes kun, hvis forbruget af klorerede opløsningsmidler er mindre end eller lig med 1 t/år. Ved forbrug over denne grænse gælder VOC-bekendtgørelsen]

6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne i B-værdivejledningen for tetrachlorethylen og trichlorethylen er overholdt.

  [Godkendelsesmyndigheden kan hæve B-værdien for trichlorethylen ved intermitterende drift, jf. kapitel 3.1.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. I så fald fastsætter godkendelsesmyndigheden en maximal driftstid for affedtningsanlægget. ]

7. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes den maksimale timeemission. Hvis der udsendes tetrachlorethylen eller trichlorethylen fra andre processer på virksomheden, skal B-værdierne i vilkår 6 overholdes for hele virksomheden. ]

8. Et eventuelt kulfilter til rensning af procesudsugningsluften skal være dimensioneret, så filteret har tilstrækkelig kapacitet til adsorption af klorerede opløsningsmidler mellem hver regenerering eller udskiftning af de aktive kul. Der skal forefindes dokumentation og driftsvejledning for filtret.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

9. Farligt affald i form af kasserede affedterbade og brugte kul indeholdende klorerede opløsningsmidler skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder. Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning uden afløb og skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

10. Råvarer i form af klorerede opløsningsmidler skal opbevares på samme måde som farligt affald.

Egenkontrol

11. Eventuelle filtre skal udskiftes eller regenereres, inden de er mættet med klorerede opløsningsmidler.

12. Senest 6 måneder efter, at affedtningsanlægget er sat i drift, skal der foretages præstationskontrol for tetrachlorethylen/trichlorethylen i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time i afkast fra affedtningsanlægget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). De skal udføres kort tid før skift af de aktive kul og ikke umiddelbart efter udskiftning, og de skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget, sammen med oplysninger om dato for sidste skift af de aktive kul samt antallet af drifttimer med de aktuelle kul.

Driftsjournal

13. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Daglig registrering af driftstiden af affedtningsanlægget, hvis der anvendes trichlorethylen som affedtningsmiddel, og hvis B-værdien er fastsat for intermitterende drift, jf. vilkår 7.

Tidspunktet for udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

Antal driftstimer mellem hver udskiftning eller regenerering af eventuelt kulfilter.

Årligt forbrug af affedtningsmiddel.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 2

A 205: Virksomheder i øvrigt, der foretager forarbejdning af jern, stål eller andre metaller med et hertil indrettet produktionsareal på 1.000 m2 eller derover.

2.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

Stansning, prægning og klipning af plader af jern, stål og metal.

Massebevarende kold bearbejdning af plader af jern, stål og metal som bukning, dybtræk m.m. samt trådtrækning, flowforming (trykvalsning) og pladevalsning.

Afkortning af stangmaterialer af jern, stål og metal ved klipning og savning.

Drejning, boring, fræsning, høvling og slibning af jern, stål og metal.

Mekanisk rensning ved tromling af jern, stål og metal i lukket beholder.

Svejsning ved metoderne MMA- (elektrodesvejsning), MIG/MAG- (CO2-svejsning), FCA- (svejsning med rørtråd), TIG- (svejsning med ikke-afsmeltende Wolfram-elektrode), plasma- og lasersvejsning i ulegeret stål og rustfrit stål. Standardvilkårene fastsætter dog ikke krav til reparations- og vedligeholdelsessvejsning, udendørssvejsning, montagesvejsning, modstandssvejsning og pulversvejsning.

Laser-, plasma- og flammeskæring i ulegeret stål og rustfrit stål.

Ved »reparations- og vedligeholdelsessvejsning« forstås svejsning på bestående, faste produktionsanlæg in situ og indendørs reparation af bygningskonstruktioner samt på værksteder, hvor der f.eks. af og til modtages større maskiner eller maskindele til reparation og vedligeholdelse.

Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere af de aktiviteter, der er beskrevet under punkt 1.1 i afsnit 1, eller anvendes anlæg, der er beskrevet under punkt 11.1 i afsnit II eller under punkt 12.1 i afsnit 12, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 1.3, 11.3 og 12.3, og godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 1.4, 11.4 og 12.4 i godkendelsen.

2.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

 
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Støv fra slibemaskiner eventuelt indeholdende nikkel og krom.
Olietågeaerosol fra anvendelse af køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling og slibning.
 
Svejse- og skærerøg.
Støj og vibrationer
Støj og vibrationer fra stansning, prægning og klipning af emner, specielt i store pladetykkelser, og særligt fra gammeldags mekaniske slagsakse eller excenterpresser.
 
Støj fra klipning af stangmaterialer med mekaniske slagsakse.
 
Støj fra håndtering af store emner udendørs (impulsagtig støj).
 
Støj fra roterende tromle ved mekanisk rensning af emner ved tromling.
Affald
Fraskær, herunder stål- og metalskrot. Pladeaffaldet kan indeholde små mængder af mineralsk olie fra korrosionsbeskyttelse, og spåner kan indeholde køle-smøremiddel.
 
Kasseret køle-smøremiddel fra kold bearbejdning af plader og fra klipning og savning af stangmaterialer samt fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning i jern, stål eller andre metaller.
 
Rester fra klipning og savning af stangmaterialer fraktioneret efter metaltype.
 
Afrenset materiale som oxidlag, korrosionsprodukter, grater mv. fra mekanisk rensning af emner ved tromling.
 
Filterstøv og brugt filtermateriale fra slibning, svejsning og skæring.
 
Spildolie, f.eks. fra smøre- og hydraulikolie til maskiner, trucks mv.
 
Absorptionsmateriale fra opsamling af spild af olieprodukter og køle-smøremiddel.
 
Gulvopfej fra slibning, som evt. indeholder nikkel og krom.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
Udsivning af mineralsk olie fra korrosionsbeskyttede plader.
Spild af olieprodukter og køle-smøremiddel.
Spild af afrenset materiale som oxidlag, korrosionsprodukter, grater mv. fra mekanisk rensning ved tromling.

2.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 2, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 7, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Hvis virksomheden anvender anlæg, der er omfattet af afsnit 11 eller 12, og/eller en eller flere af de overfladebehandlingsprocesser af jern-, stål- eller andre metalemner, som er omfattet af afsnit 1, skal ansøgningen tillige indeholde de oplysninger, der er relevante for disse anlæg og/eller processer, jf. afsnit 11.3, 12.3 og 1.3.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok og format (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysning om nedgravede rørforbindelser, tanke og beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske olie- og spildolietanke.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om art, forbrug og oplag af råvarer og væsentlige hjælpestoffer, herunder køle-smøremidler. Hvis virksomheden genanvender metalaffald fra bearbejdning af pladematerialer og afkortning af stangmaterialer på virksomheden, skal det oplyses i hvilket omfang.

16) Oplysning om processer, hvor der anvendes køle-smøremidler, f.eks. drejning, boring, fræsning, høvling og slibning m.m. samt oplysninger om eksterne afkast fra processerne.

17) Oplysninger om støvfrembringende processer som slibning og tromling, herunder angivelse af om tromling foregår indendørs eller udendørs samt oplysninger om eksterne afkast og eventuelle oplag af brugte støvfiltre.

18) Oplysning om eventuelle olietanke, herunder til motorbrændstof.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Oplysninger om emissioner fra eksterne afkast fra processer, hvor der dannes olietågeaerosol, f.eks. drejning, boring, fræsning, høvling og slibning m.m. Oplysninger om filtertyper eller kombinationer af filtertyper, f.eks. cyklon, pose-, lamel- stål- og/eller absolutfilter, jf. vilkår 17 og 4.

20) Oplysninger om emissioner fra afkast fra støvfrembringende slibeprocesser samt oplysninger om driftsinstrukser for eventuelle filtre, jf. vilkår 17 og 5.

21) Oplysning om omfang af svejsning ved metoderne MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIG-, og plasmasvejsning (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 8, tabel 1. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra svejseprocesserne kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 17.

22) Oplysning om emission ved lasersvejsning, jf. vilkår 8, tabel 2. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra svejseprocesserne kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filtrene, jf. vilkår 17.

23) Oplysning om type af plasmaskæring, herunder skæremateriale, pladetykkelse og intermittens ved tør -, halvtør - og vandneddykket skæring, jf. vilkår 8, tabel 3a-3c. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra plasmaskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 17.

24) Oplysning om type af laserskæring, herunder skæremateriale og intermittens ved O2 (ilt) og N2 (nitrogen) laserskæring, jf. vilkår 8, tabel 4. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra laserskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 17.

25) Oplysning om type af flammeskæring, herunder skæremateriale og intermittens, jf. vilkår 8, tabel 5. Leverandørens dokumentation for at filtre til afkast fra flammeskæring kan tilbageholde 99 % af skærerøgen, jf. vilkår 3. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene, herunder forventet levetid for filterne, jf. vilkår 17.

26) Hvis der anvendes flere af processerne svejsning og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæring samtidig, hvor de enkelte processer hver især ikke udløser krav om rensning eller krav om 3 meter høje afkast, jf. vilkår 8, tabel 1-5, oplyses det samlede bidrag fra alle processerne, jf. vilkår 9.

27) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkår 6 og eventuelt vilkår 9. For slibeprocesser skal det undersøges, om det er total støv, slibestøv-rustfrit stål, slibestøv i øvrigt (andre metaller end rustfri stål), nikkel eller krom, der er dimensionsgivende for afkasthøjden. For processer, der giver anledning til dannelse af olietågeaerosol, skal det undersøges, om mineralsk olietågeaerosol eller vegetabilsk olietågeaerosol er dimensionsgivende for afkasthøjden, jf. vilkår 4. Hvis køle-smøremidlet indeholder en væsentlig koncentration af et additiv med en lavere B-værdi end B-værdien for henholdsvis mineralsk eller vegetabilsk olietågeaerosol, må det vurderes særskilt, om additivet er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Spildevand

28) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

29) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

30) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

32) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

33) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

34) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

Oplag af køle-smøremidler og eventuelle øvrige flydende kemikalier.

Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof, samt for påfyldnings- og tappesteder.

Oplag af farligt affald, herunder filterstøv og filtermateriale.

Oplag af fraskær, herunder stål og metalskrot, der kan indeholde mineralsk olie fra fedt og/eller køle-smøremidler.

I. Andet

35) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

36) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

2.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Luftforurening

3. Før nye filtre på afkast fra svejse- og/eller skæreprocesser tages i brug, skal virksomheden fremskaffe nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation fra producenten af filtermaterialet om, at filtret er velegnet til den konkrete proces, samt at filtret kan tilbageholde mindst 99 % af svejse- og/eller skærerøgen ved at være testet til at overholde klasse W3 i standarden EN/ISO 15012-1:2004, Health and safety in welding and allied processes – Requirements testing and marking of equipment for air filtration – Part 1: Testing of the separation efficiency for welding fume – eller tilsvarende metode.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.

4. [Fra ethvert afkast, hvor der anvendes køle-smøremidler ved drejning, boring, fræsning, høvling og slibning, som giver anledning til udledning af olietågeaerosol, fastsætter godkendelsesmyndigheden relevante emissionsgrænseværdier for olietågeaerosol på henholdsvis 5 mg/normal m3 for vegetabilsk olie og 1 mg/normal m3 for mineralsk olie. ]

  Emissionsgrænseværdierne anses for overholdt på afkast, hvor den udsugede luft renses i flertrins olietågefilter med et afsluttende HEPA filter (mindst klasse 10).

5. I ethvert afkast fra slibeprocesser skal emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m3 for slibestøv målt som total støv overholdes.

6. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, som sikrer overholdelse af B-værdierne for:

slibestøv – rustfrit stål

slibestøv – i øvrigt

mineralsk olietåge

vegetabilsk olietåge.

  Ved beregning af afkasthøjder skal der anvendes emissionsgrænseværdierne for olietåge og støv i vilkår 4 og 5 samt de maksimale luftmængder, der udsuges fra processerne. ]

7. I procesafkast fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning ved anvendelse af køle-smøremidler, der giver anledning til udledning af olietågeaerosol, når den samlede udsugede luftmængde overstiger 10.000 m3/time, og fra støvfrembringende slibning, når den samlede udsugede luftmængde overstiger 2.500 m3/time, skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår for svejse- og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæringsafkast efter tabel 1-5, uanset om svejse- eller skærerøgen udledes gennem et eller flere afkast. Afkast skal være opadrettet over det sted på tagfladen, hvor det er placeret.

Tabel 1 angiver vilkår for MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIC- og plasmasvejsning. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af typen af svejsning, antallet af svejsesteder, og om der svejses i ulegeret stål eller rustfrit stål, jf. punkt 21 i afsnit 2.3.

Tabel 2 angiver vilkår for lasersvejsning. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af svejserøgsemissionen, jf. punkt 22 i afsnit 2.3.

Tabel 3a-3c angiver vilkår for tør -, halvtør - og vandneddykket plasmaskæring. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 23 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 4 angiver vilkår for laserskæring med O2 (ilt) og N2 (nitrogen). Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 24 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 5 angiver vilkår for flammeskæring. Indsæt de respektive vilkår for eventuel rensning og afkasthøjde afhængig af type af materiale og tykkelse af materiale, der skæres i, samt intermittensen for skæremaskinen, jf. punkt 25 i afsnit 2.3. Intermittensen kan overstige 100 %, hvis der anvendes flere skærehoveder.

Tabel 1. Vilkår til rensning og afkasthøjde ved MMA-, MIG/MAG-, FCA-, TIC- og plasmasvejsning. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

   
Svejsemetode
Vilkår for
 
1 svejsested
2 – 4 svejsesteder
5 – 8 svejsesteder eller mere end 8 svejsesteder, men ≤ 2000 svejsetimer a) i alt pr. år
Mere end 8 svejsesteder og > 2000 svejsetimer a) i alt pr. år
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 3 meter. Dog kun på mindst 1 meter, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig
Afkast på mindst 3 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
TIG- og plasmasvejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
TIG- og plasmasvejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 1 meter
a) Til svejsetimer medgår både lysbuetiden og den tid, der medgår til at forberede selve svejsningen, herunder udskiftning af elektroder.
b) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Tabel 2. Vilkår til rensning og afkasthøjde ved lasersvejsning. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Svejsemetode
Vilkår for emission a)
 
0 - 1,7 mg/s
1,8 - 4 mg/s
4,1 - 7,5 mg/s
> 7,5 mg/s
Lasersvejsning i ulegeret stål
Afkast på mindst 1 meter
Afkast på mindst 3 meter, dog på mindst 1 meter, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig
Afkast på mindst 3 meter
Filter b) og afkast på mindst 1 meter
Lasersvejsning i rustfrit stål
Afkast på mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
Filter b) og afkast mindst 1 meter
a) Tabel 2 og 3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 13/1997 om begrænsning af luftforurening fra virksomheder, der udsender svejserøg, kan anvendes til at vurdere, hvor stor den aktuelle emissionen fra lasersvejsning er.
b) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen.

Tabel 3a. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved tør skæring. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens a) < 3 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens a) ≥ 3 %
Filter b)
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) < 15 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) ≥ 15 %
Filter b)
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved alle intermittenser a)
Filter b)
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) < 7 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved intermittens a) ≥ 7 %
Filter b)
a) Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 3b. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved halvtør skæring a). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Materiale, pladetykkelse og intermittens b)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) < 15 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) ≥ 15 %
Filter c)
Ulegeret stål i pladetykkelse ≥ 30 mm og ved intermittens b) < 200 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse ≥ 30 mm og ved intermittens b) ≥ 200 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) < 4 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens b) ≥ 4 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse ≥ 30 mm og ved intermittens b) < 7 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse ≥ 30 mm og ved intermittens b) ≥ 7 %
Filter c)
a) Halvtør skæring betyder, at der skæres over et vandbad, eller hvor skæringen omgives af et vandgardin.
b) Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
c) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 3c. Krav til rensning og afkasthøjde ved plasmaskæring ved vandneddykket skæring a). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Materiale, pladetykkelse og intermittens b)
Vilkår
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens < 110 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens ≥ 110 %
Filter c)
Ulegeret stål i pladetykkelse > 30 mm og ved alle intermittenser
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens < 35 %
Afkast på mindst 3 meter
Rustfrit stål i pladetykkelse < 30 mm og ved intermittens ≥ 35 %
Filter c)
Rustfrit stål i pladetykkelse > 30 mm og ved alle intermittenser
Afkast på mindst 3 meter
a) En vandneddykket skæring er hvor skærehovedet er neddykket i et vandbad.
b) Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
c) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 4. Krav til rensning og afkasthøjde ved laserskæring med O2 (ilt) og N2 (nitrogen). Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Gas, materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
O2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 55 %
Afkast på mindst 3 meter
O2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens ≥ 55 %
Filter b)
N2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 550 %
Afkast på mindst 3 meter
N2 i ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens ≥ 550 %
Filter b)
O2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 2 %
Afkast på mindst 3 meter
O2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens ≥ 2 %
Filter b)
N2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 45 %
Afkast på mindst 3 meter
N2 i rustfrit stål i alle pladetykkelser og ved intermittens ≥ 45 %
Filter b)
a) Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af skærerøgen.

Tabel 5. Krav til rensning og afkasthøjde ved flammeskæring. Den angivne afkasthøjde er i meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret

 
Materiale, pladetykkelse og intermittens a)
Vilkår
Ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens < 22 %
Afkast på mindst 3 meter
Ulegeret stål i alle pladetykkelser og ved intermittens ≥ 22 %
Filter b)
a) Til intermittens medgår den andel af virksomhedens normale arbejdstid, hvor der skæres. Skæres der med flere skærehoveder i samme maskine, eller er der flere skæremaskiner til rådighed, skal hvert skærehoved medregnes i skæretiden.
b) Filteret skal være i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejse- eller skærerøgen.
 

9. [Hvis der samtidigt forekommer bidrag fra flere af processerne svejsning og/eller laser-, plasma- og/eller flammeskæring i ulegeret stål eller rustfrit stål, udledt i samme eller forskellige afkast, som hver især ikke stilles over for vilkår om rensning eller en afkasthøjde på 3 meter, jf. vilkår 8, tabel 1-5, skal godkendelsesmyndigheden vurdere, om det samlede bidrag stiller krav om vilkår til rensning og/eller afkasthøjder. Det kan ske efter de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, eller ud fra en samlet beregning af bidrag fra alle afkastene på baggrund af følgende oplysninger:

Svejsninger i ulegeret stål omfattet af tabel 1 og 2

Forekommer flere af svejseprocesserne angivet i tabel 1 og 2 samtidigt, og som hver især ikke giver anledning til vilkår med krav om enten rensning i filtre eller 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filtre eller vilkår med krav om 3 meter høje afkast eller vilkår med krav om 1 meter høje afkast ved en beregning efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 12 % til filterkravet, og lasersvejsning bidrager med X∙13,3 % hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede bidrag for svejsning i ulegeret stål beregnes til ≥ 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden et vilkår om, at alt svejserøg ved svejsning i ulegeret stål skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er ≥ 100 % for svejsning i ulegeret stål, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der kan stilles vilkår med krav om 3 meter høje afkast efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 25 % til kravet om 3 meter høje afkast, og lasersvejs-ning bidrager med X∙55,6 % til kravet om 3 meter høje afkast, hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede beregnede bidrag er ≥ 100 % for svejsning i ulegeret stål, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 1 meter høje afkast.

Svejsninger i rustfrit stål omfattet af tabel 1 og 2

Hvis flere af svejseprocesserne angivet i tabel 1 og 2 forekommer samtidigt, og de hver især ikke giver anledning til vilkår med krav om rensning i filtre, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filtre eller vilkår med krav om 1 meter høje afkast ved en beregning efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i rustfrit stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning hver især med 25 % til kravet om filter, og lasersvejsning bidrager med X∙55,6 % til kravet om filter, hvor X er emissionen i mg/s.

Hvis det samlede bidrag for svejsning i rustfrit stål beregnes til ≥ 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at alt svejserøg ved svejsning i rustfrit stål skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag for svejsning i rustfrit stål er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 1 meter høje afkast.

Skæreprocesser i ulegeret stål omfattet af tabel 3-5

For laser-, plasma- og flammeskæring i ulegeret stål er der altid krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der mere end én af skæreprocesserne laser-, plasma- og flammeskæring ved intermittenser, der hver især giver anledning til 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

De enkelte maskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuelt anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for alle skæreprocesserne i ulegeret stål beregnes til ≥ 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at alt skærerøg skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Skæreprocesser i rustfrit stål omfattet af tabel 3-5

For laser-, plasma- og flammeskæring i henholdsvis ulegeret stål eller rustfrit stål er der altid krav om vilkår med enten 3 meter høje afkast eller vilkår med krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der mere end én af skæreprocesserne laser-, plasma- og flammeskæring ved intermittenser, der hver især giver anledning til 3 meter høje afkast, kan godkendelsesmyndigheden beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

De enkelte maskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuelt anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for alle skæreprocesserne rustfrit stål beregnes til ≥ 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at alt skærerøg skal udledes gennem filter.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast.

Svejse- og skæreprocesser i ulegeret stål

For laser-, plasma- og flammeskæring er der altid krav om vilkår med enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der én eller flere svejseprocesser sammen med én eller flere af processerne laser-, plasma- og flammeskæring, kan godkendelsesmyndigheden som minimum stille vilkår med krav om etablering af 3 meter høje afkast fra alle processer. Godkendelsesmyndigheden kan beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i ulegeret stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA, MIG/MAG og FCA hver især med 12 % til filterkravet, og lasersvejsning bidrager med X∙13,3 %, hvor X er emissionen i mg/s.

De enkelte skæremaskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuel anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for svejsning og skæring i ulegeret stål beregnes til ≥ 100 %, stiller godkendelsesmyndighedenvilkår med krav om filter for både skære- og svejseprocesser.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast for både skære- og svejseprocesser.

Svejse- og skæreprocesser i rustfrit stål

For laser-, plasma- og flammeskæring er der altid vilkår med krav om enten 3 meter høje afkast eller krav om rensning i et filter, jf. vilkår 8, tabel 3-5. Forekommer der én eller flere svejseprocesser sammen med én eller flere af processerne laser-, plasma- og flammeskæring, kan godkendelsesmyndigheden som minimum stille vilkår med krav om etablering af 3 meter høje afkast fra alle processer. Godkendelsesmyndigheden kan beregne, om der eventuelt kan stilles vilkår med krav om rensning i filter efter følgende oplysninger:

Ved svejsning i rustfrit stål bidrager ét svejsested ved metoderne MMA, MIG/MAG og FCA hver især med 25 % til kravet om filter, og lasersvejsning bidrager med X∙55,6 % til kravet om filter, hvor X er emissionen i mg/s.

De enkelte skæremaskiners intermittenser divideres med de intermittenser, der er angivet for de relevante skæreprocesser afhængig af materialetype, tykkelse og intermittens samt eventuel anvendt gas i tabel 3-5. Forholdene regnes i procent.

Hvis det samlede bidrag for svejsning og skæring i rustfrit stål beregnes til ≥ 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om filter for både skære- og svejseprocesser.

Hvis det samlede beregnede bidrag er < 100 %, stiller godkendelsesmyndigheden vilkår med krav om 3 meter høje afkast for både skære- og svejseprocesser. ]

Affald

10. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, brugte køle-smøremidler og andet farligt affald samt afpresset materiale fra tromling, herunder hjælpematerialer, der er tilset i tromlen (f.eks. gamle aviser), skal opbevares i egnede lukkede beholdere, der er tætte og markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

11. Filterstøv skal opsamles og opbevares i egnede lukkede beholdere, containere, big-bags eller lignende, som er tætte og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

12. Produktion på maskiner, hvorfra der kan ske spild af køle-smøremiddel, skal foregå på en tæt belægning med mulighed for opsamling af spild.

13. Ved udendørs opbevaring af fræsespåner, affald fra klipning af plademateriale og andet metalaffald, der indeholder rustbeskyttende olie og/eller køle-smøremidler, skal affaldet opbevares i lukket, regntæt container eller på tilsvarende måde være beskyttet mod påvirkning af regn. Afdryppet olie eller køle-smøremiddel skal kunne opsamles i egnet spildbakke eller lignende.

14. Rensetromle skal placeres under tag på et befæstet areal og være forsynet med opsamlingsbakke til afrenset materiale. Der må ikke være afløb fra det befæstede areal.

15. Køle-smøremiddel og olieprodukter, såvel nyt som brugt, skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, Beholderne skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovenstående gælder ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

16. [Hvis der på virksomheden er påfyldningsstudse for olieprodukter, herunder motorbrændstof, fastsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. ]

Egenkontrol

17. Partikelfiltre skal drives, serviceres og vedligeholdes eller udskiftes efter filterleverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er opretholdt løbende.

  Renluftsiden af partikelfiltre skal efterses visuelt mindst 1 gang om måneden for kontrol af utætheder.

  For olietågefiltre skal der på baggrund af leverandørens anvisninger og de aktuelle driftsforhold, udarbejdes en driftsinstruktion for hyppigheden af tilsyn og kontrol, herunder rengøring og skift af filterelementer. Instruktionen skal indeholde en kontrol mindst 1 gang månedligt af olietågefilterets rengasside for olieaflejringer.

  Driftsinstruks for filtre skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af filtrene. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres af hensyn til kommende inspektioner.

18. Arealer med tæt belægning skal være i god vedligeholdelsesstand. Kontrol skal foretages mindst 1 gang årligt. Utætheder skal udbedres, så hurtigt som muligt efter at de er konstateret.

19. Hvis den samlede udsugede luftmængde fra drejning, boring, fræsning, høvling og slibning ved anvendelse af køle-smøremidler overstiger 10.000 normal m3/time, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, foretages præstationskontrol i ethvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at de relevante emissionsgrænseværdier i vilkår 4 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  For anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 10.000 normal m3/time, kan tilsynsmyndigheden stille krav om præstationskontrol til bestemmelse af den maksimale timeemission, hvis den ikke kan bestemmes ved beregning med henblik på at dokumentere, at emissionen for den dimensionsgivende afkasthøjde er overholdt, jf. vilkår 6, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

20. Hvis den samlede udsugede luftmængde fra slibeprocesser uden anvendelse af køle-smøremidler overstiger 2.500 normal m3/time, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, foretages præstationskontrol i ethvert afkast fra slibeprocesser i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdien i vilkår 5 er overholdt. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højst 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

  For anlæg, hvor den udsugede luftmængde er mindre end eller lig med 2.500 normal m3/time, kan tilsynsmyndigheden stille krav om præstationskontrol til bestemmelse af den maksimale timeemission, hvis den ikke kan bestemmes ved beregning med henblik på at dokumentere, at emissionen for den dimensionsgivende afkasthøjde er overholdt, jf. vilkår 6, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

21. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

22. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 6 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 6. Prøvetagnings- og analysemetoder.

 
Navn
Parameter
Metodeblad nr. a)
Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olietåge og oliedampe) i strømmende gas
Mineralsk - og vegetabilsk b) olietågeaerosol
MEL-14
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Total støv, slibestøv-rustfrit stål og slibestøv i øvrigt
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling på filter og vaskeflasker)
Nikkel og krom i slibestøv
MEL-08a
a) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk
b) For vegetabilsk olietåge anvendes principperne for måling i MEL-14.

Driftsjournal

23. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

tidspunkt for henholdsvis vedligeholdelse af filtre, herunder udskiftning af filtermateriale, og for opdagelse af fejl i filtre med angivelse af korrigerende handling, jf. vilkår 17,

resultatet af den månedlige kontrol af renluftssiden af posefilter og lignende, jf. vilkår 17,

årlig opgørelse af bortskaffede mængder af spildolie, forurenet absorptionsmateriale, brugte køle-smøremidler og andet farligt affald, f.eks. i form af filterstøv og brugt filtermateriale.

Tidspunkt for eftersyn af belægninger og evt. udbedringer, jf. vilkår 18.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 3

B 202: Cementstøberier, betonstøberier (herunder betonelementfabrikker og betonvarefabrikker) samt betonblanderier med en produktion på mere end eller lig med 20.000 tons pr. år.

3.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fremstiller fabriksbeton, betonelementer og betonvarer.

Følgende aktiviteter, der indgår ved eller ofte er knyttet til produktion af beton, betonelementer og betonvarer, er omfattet:

Svejsning af armeringsnet mv. med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma.

Efterbehandling af betonvarer og betonelementer.

Indsmøring af betonkanon med slipmidler på en indsmøringsplads.

Vask af forme og andet procesudstyr samt af betonkanoner.

Intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv.

Nedknusning af hærdnet betonaffald.

Fremstilling af våd- eller tørmørtler.

Tilvirkning af forme, beslag mv. i metal.

Fremstilling og lakering af støbeforme på snedkerværksted.

Standardvilkårene omfatter ikke støbning af formdele i hærdeplast.

3.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

Væsentligste miljøforhold

Kilder til forurening eller gene

Luftforurening
Udslip af støv ved indblæsning af pulvermaterialer til silo i tilfælde af brud på filtre, slanger, rør eller koblinger eller overfyldning af silo.
 
Diffuse udslip af støv fra håndtering af tilslagsmaterialer og andre løsvarer.
 
Diffuse udslip af støv ved intern transport.
 
Støv fra produktion af beton, betonelementer og betonvarer.
 
Diffuse udslip af støv fra nedknusning af hærdnet beton.
 
Støv fra forarbejdning af træ.
 
Svejserøg.
 
Støv fra tørreanlæg og sold til sand til produktion af tørmørtel.
 
Røggas fra energianlæg.
Spildevand
Basisk spildevand fra efterbehandling af produkter samt rengøring af betonblander, støbeforme og andet procesudstyr indeholdende suspenderet stof, additiver, mineralske slipmidler og vandopløselige chromater fra cement.
 
Spildevand fra rengøring af betonkanoner og andet rullende materiel.
 
Overfladevand indeholdende rester af olie eller kemikalier.
Støj
Indblæsning af pulvermaterialer i silo.
 
Læsning og losning af råvarer og færdigprodukter.
 
Øvrig håndtering og intern transport af råvarer, hjælpestoffer og færdigprodukter.
 
Blander, vibrationsanlæg, efterbehandling af produkter og automatiske transportsystemer til råvarer, hjælpestoffer og betonvarer.
 
Ventilatorer, automatisk rensning af filtre og luftafkast.
 
Vask af køretøjer.
 
Knusning af hærdnet beton.
Forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild ved indsmøring af forme og/eller betonkanoner med slipmidler.
Spild ved rengøring af betonblander, støbeforme og andet produktionsudstyr samt af betonkanoner og andet rullende materiel.
Spild eller lækage ved opbevaring af tilsætnings- og hjælpestoffer såsom slipmidler, smøreolier, hydraulikolier, syre mv.
Spild eller lækage fra oplag af fyringsolie og motorbrændstof.
Udsivning af forurenende stoffer fra lækager i emballager eller tanke samt fra håndterings- og opbevaringsarealer, sumpe og bassiner.
Lækage fra olieudskiller og kloaksystem.
Affald
Hærdnet beton, betonslam.
 
Farligt affald.

3.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 3, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysninger om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser og ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidshorisont for gennemførelsen af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering i forhold til omgivelserne. Planen forsynes med nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Produktions- og lagerlokalers indretning, herunder placering af produktionsanlæg samt eventuelt laboratorium og værksteder.

Placering af vaskeplads for rullende materiel.

Placering af plads for indsmøring af betonkanoner.

Placering af plads til nedknusning af hærdnet betonaffald.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af støj- og vibrationskilder.

Placering af recyclinganlæg for beton og vand.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder siloanlæg, tanke, udendørs materialestakke, oplagspladser til hærdnet betonaffald samt bassiner til betonslam og procesvand.

  Tegningerne forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om virksomhedens maksimale årlige produktion fordelt på produkttyper (fabriksbeton, mørtel, betonelementer og betonvarer) samt om art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

16) Oplysning om forbruget af henholdsvis vegetabilske og mineralske slipmidler, om indholdsstoffer i disse, samt om til hvilke former for indsmøring det er muligt at undgå brugen af mineralske slipmidler.

17) Oplysning om, hvorvidt der foregår efterbehandling af betonelementer og betonvarer, samt om hvad behandlingen omfatter (skæring, boring, slibning, rumbling, afvaskning med syre eller vand, maling, overfladebehandling eller reparation).

18) Oplysning om, i hvilket omfang og i hvilke interne processer det er muligt at genanvende procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, jf. vilkår 18. En beskrivelse af et eventuelt recyclinganlæg og hvilke fraktioner der tilføres og fraføres anlægget.

19) Oplysning om, hvilke typer af værkstedsaktiviteter der forekommer på virksomheden.

20) Hvis virksomheden støber formdele i hærdeplast, skal det oplyses, hvilke plasttyper, der anvendes, samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

21) Oplysning om omfang af svejsning i produktionen (et svejsested svarer til, at en person er beskæftiget fuldtids med svejsearbejdet inkl. tilhørende operationer), anvendte svejsemetoder og svejsemateriale, jf. vilkår 14.

22) Oplysning om energianlæg (brændselstype og maksimal indfyret effekt).

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

23) Leverandørens dokumentation for, at filtre til pulversiloer samt til afkast fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning), samt filtre til afkast fra bearbejdning af træ og fra maskinel slibning og skæring i jern og metal ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

24) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast fra støvende procesanlæg samt afkast fra bearbejdning af træ på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra blandere og vægte samt evt. andre procesanlæg omfattet af vilkår 10, hvor der håndteres pulverformige råvarer, anvendes en B-værdi på 0,005 mg/m3.

25) Leverandørens dokumentation for, at filtre til afkast fra svejsesteder kan tilbageholde 99 % af svejserøgen, jf. vilkår 14. Endvidere oplysning om leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtrene.

26) Leverandørens dokumentation for, at energianlæg kan overholde de emissionsgrænseværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Afkasthøjder beregnes som anført i vejledningen.

27) Oplysninger om diffuse kilder til støvudvikling og beskrivelse af procedurer for begrænsning af støvdannelse herfra.

Spildevand

28) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og/eller husspildevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

29) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

30) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

31) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

32) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder af hærdnet beton, betonslam og farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

33) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald der indgår i virksomhedens produktion), om mængden af affald og restprodukter, der oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

34) Oplysning, jf. vilkår 20-25, om arten af belægning (materialer og udførelse) samt indretning med sump, opsamlingskar eller afløb for:

oplagspladser samt områder for påfyldning og aftapning for tanke med fyringsolie og motorbrændstof,

oplagspladser for tilsætnings- og hjælpestoffer samt øvrige kemikalier,

pladser til oplag af farligt affald,

arealer, hvor der håndteres hjælpe- og tilsætningsstoffer,

arealer, hvor der foregår rengøring af støbeforme, maskindele, betonkanoner mv. samt

bassiner til betonslam samt proces-, vaske- og spildevand.

35) Oplysning om størrelsen af overjordiske tanke til oplag af fyringsolie og motorbrændstoffer.

I. Andet

36) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

38) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

3.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Cement, flyveaske, mikrosilika og pulverkalk samt øvrige pulverformige råvarer, der anvendes løbende i produktionen, skal håndteres i lukkede systemer.

  Pulversiloer til opbevaring af ovennævnte råvarer skal være forsynet med sikkerhedsventil samt en overfyldningsdetektor, som ved aktivering giver både akustisk og visuel alarm. Siloerne skal være tilsluttet silofiltre til rensning af fortrængningsluft. Filtrene skal være placeret på toppen af siloen.

4. Pulverformige råvarer i sække, big-bags og lignende, der anvendes til forsøg eller reparationer, skal opbevares indendørs.

5. Tankbil og pulversilo skal overvåges under opblæsning af råvarer i siloen. Opblæsningen skal standses øjeblikkeligt ved brud på silofilteret, ved overfyldning af silo eller ved udslip af støv fra påfyldningsslange, koblinger, opblæserrør eller silo.

  Slanger og opblæserrør skal tømmes med efterluft, når opblæsning af pulverformige råvarer er afsluttet. Restluft i tankbilen må ikke udledes gennem virksomhedens silo.

  En eventuel prop i aflæsserslange eller rørstop skal forsøges fjernet, uden at aflæsserslangen tages af, og uden at tankbilens topdæksel åbnes.

6. Virksomheden skal have nedskrevne driftsinstrukser til tankbilchaufførerne om påfyldning af pulversiloer, jf. vilkår 5. Virksomheden skal fremsende instrukserne til tilsynsmyndighedens orientering senest 1 måned efter modtagelsen af godkendelsen eller idriftsættelsen af virksomheden.

7. Virksomheden må ikke give anledning til støvgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens opfattelse er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om andre oplag end omfattet af vilkår 3 og 4, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener].

8. Rumbling af betonvarer skal foregå indendørs.

Luftforurening

9. Filtre på pulversiloer skal kunne begrænse emissionen af total støv til mindre end 10 mg/normal m3.

10. Afkast fra punktudsug fra støvende procesanlæg (blandere, vægte, tørreanlæg, sold, maskiner til produktion og efterbehandling af betonvarer og betonelementer, transportanlæg, fyldning af sække og støvsugning) skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m3.

11. Afkast fra bearbejdning af træ i forbindelse produktionen skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m3.

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder for afkast omfattet af vilkår 10 og 11].

13. Maskinel slibning og skæring i jern og metal må kun foregå indendørs. Afkast herfra skal forsynes med filter, der kan overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 20 mg/normal m3. Dog ved installering af nye filtre eller udskiftning af gamle filtre skal de kunne overholde en emissionsgrænseværdi for total støv på 10 mg/normal m³.

  Afkastet skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om et højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

14. Afkast fra svejsning med metoderne MMA, MIG/MAG, FCA, TIG og plasma skal udføres som angivet i tabel 1. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkåret i overensstemmelse med tabel 1. Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte vilkår med krav om, at afkast skal være højere end 1 meter, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Tabel 1. Udformning af afkast fra svejsning

     
 
Ulegeret stål
Rustfrit stål
For virksomheder med:
MMA -, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
MMA-, MIG/MAG- og FCA-svejsning
TIG- og plasma-svejsning
Et svejsested
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
2 – 4 svejsesteder
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret Dog kan afkastet føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, hvis der er mere end 40 meter til nærmeste bolig.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
5 – 8 svejsesteder eller
mere end 8 svejsesteder, men under 2000 svejsetimer i alt pr. år
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 3 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Mere end 8 svejsesteder og mere end 2000 svejsetimer i alt pr. år
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Der skal ske rensning med et filter, der er i stand til at tilbageholde mindst 99 % af svejserøgen. Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
Afkast skal være opadrettet og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.
         

15. Afkast fra rumudsug, procesanlæg og fra udsugning fra særlige arbejdssteder, der ikke er omfattet af vilkår 10, 11, 13 eller 14, skal være opadrettede og føres mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. [Godkendelsesmyndigheden kan fastsætte krav om højere afkast, hvis det vurderes at være nødvendigt for at sikre fri fortynding. ]

Affald

16. Spild af pulverformige råvarer, brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

  Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

  Opsamlingsområder som gruber, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største beholder i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 20.

17. Støvende affald skal opbevares i tætte, lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt.

  Farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

18. [Hvis virksomheden har oplyst om muligheder for intern genanvendelse af procesvand, uhærdnet beton og filterstøv, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Jord, grundvand og overfladevand

19. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tilsætnings- og hjælpestoffer samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

  Syrer kan dog opbevares i det fri i lukkede palletanke eller lignende på tæt belægning, såfremt oplagsplads og kloaksystem er indrettet således, at spild af syre ikke vil kunne løbe til jord, grundvand, overfladevand eller kloak.

21. Indsmøring af betonkanoner må kun ske på en tæt belægning med fald mod sump eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

22. Spuling af støbeforme og maskindele samt betonkanoner og andet rullende materiel skal ske på tæt belægning med fald mod grube eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning.

23. Bassiner til procesvand og betonslam skal være tætte.

24. Tætte belægninger, gruber og bassiner samt opsamlingskar skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret.

Egenkontrol

25. Før nye filtre til pulversiloer og afkast fra henholdsvis støvende procesanlæg, bearbejdning af træ, maskinel slibning og skæring i jern og metal tages i brug, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation for, at filtret ved den pågældende anvendelse kan overholde den relevante emissionsgrænseværdi, jf. vilkår 9, 10, 11 og 13.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filteret.

  Filtre skal kontrolleres, vedligeholdes og udskiftes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog som minimum foregå hver 3. måned og ved synlig støvemission fra filtrene, og kontrollen skal tillige omfatte en visuel inspektion af renluftsiden af posefiltre o.lign. for check af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

26. Før nye filtre på afkast fra svejse- og/eller skæreprocesser tages i brug, jf. vilkår 14, skal virksomheden fremskaffe og opbevare nedenstående oplysninger fra leverandøren:

Dokumentation fra producenten af filtermaterialet om, at filtret er velegnet til den konkrete proces, samt at filtret kan tilbageholde mindst 99 % af svejse- og/eller skærerøgen ved at være testet til at overholde klasse W3 i standarden EN/ISO 15012-1:2004, Health and safety in welding and allied processes – Requirements testing and marking of equipment for air filtration – Part 1: Testing of the separation efficiency for welding fume – eller tilsvarende metode.

Leverandørens anvisninger om kontrol og vedligeholdelse af filtret.

  Virksomheden skal kontrollere, vedligeholde og udskifte filtre i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol af filtre skal dog altid som minimum omfatte en månedlig visuel kontrol af filtrenes korrekte funktion.

27. Virksomheden skal efter leverandørens forskrifter, dog mindst 1 gang årligt, foretage eftersyn og funktionsafprøvning af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer på pulversiloer, jf. vilkår 3, f.eks. ved kortslutning af systemernes følere.

28. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af gruber, opsamlingskar og tætte belægninger.

Driftsjournal

29. Der skal løbende føres driftsjournal med angivelse af:

Virksomhedens årlige produktion.

Dato for og resultatet af løbende kontrol, vedligeholdelse samt udskiftning af filtre, jf. vilkår 25 og 26.

Dato for og årsag til hændelser med utilsigtet udslip af pulverformige råvarer samt angivelse af foretagne udbedringer eller korrigerende handlinger.

Dato for og resultatet af kontrol af sikkerhedsventiler og overfyldningsdetektorer, jf. vilkår 27.

Dato for og resultatet af det årlige eftersyn af gruber, opsamlingskar og af tætte belægninger, jf. vilkår 28.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 4

C 202: Asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer med en produktionskapacitet på 10 tons pr. time eller derover, bortset fra kold forarbejdning af rene stenmaterialer.

4.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter asfaltfabrikker og anlæg til fremstilling af vejmaterialer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand, filler fra støberisand, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder. Både batch og kontinuert produktion af asfalt er omfattet, herunder anvendelse af kold og varm genbrugsasfalt.

Følgende tilknyttede aktiviteter til asfaltproduktionen er omfattet:

Sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbil eller trailer inden pålæsning af asfalt.

Plads for påfyldning af brændstof på køretøjer.

Vaskeplads til vask af udlægningsmateriel.

Værksted til reparation og service af udlægningsmateriel.

Laboratorium for kontrolundersøgelser på asfaltproduktionerne.

Knuseanlæg til genbrugsasfalt, beton, tegl og mursten samt stålslagge.

4.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

   
Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas eller LPG.
 
Støv, CO og NOx fra tørretromler og tromleblandere fyret med gasolie.
 
Støv, CO, NOx, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie.
 
PAH fra anvendelse af varm genbrugsasfalt.
 
Støv fra varmeelevator og blandetårn, påfyldning af fillersiloer, håndtering af sten- og grusmaterialer, kørearealer og fra eventuel knuseanlæg.
 
Lugt fra tanke med bitumen, herunder fra fortrængningsluft ved påfyldning, lugt fra tørretromle, især fra tørring af genbrugsasfalt og fra ufuldstændig forbrænding, lugt fra blandetårn, diffus lugt fra læsning og transport af asfalt på ophalervogn, fra færdigvaresiloer samt fra udlæsning på lastbiler og trailere.
 
Dichlormethan, trichlorethylen og toluen ved anvendelse heraf i laboratorier samt PAH og lugt fra forbrændingsovn til asfaltanalyser på laboratorier.
Støj og vibrationer
Støj fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn, doseringskasser, transportbånd og ventilationsanlæg, afkast og rensning af filteranlæg samt fra kørselsaktiviteter (læssemaskiner, lastbiler mv.).
 
Støj og eventuelt vibrationer fra eventuelle knuseanlæg.
Affald
Spildolie fra værksted.
 
Slam fra olieudskiller og sandfang.
 
Kemikalierester.
 
Forurenet absorptionsmateriale.
Spildevand
Udledning af overfladevand og sanitært spildevand.
 
Eventuel udledning af spildevand fra vaskeplads, som kan indeholde olie, phenol, PAH, rense- og slipmidler.
 
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, som kan indeholde olie, phenol og PAH.
 
Perkolat fra oplag af stålslagge, som kan indeholde tungmetallerne Cd, Cr, Cu, Ni, Pb og Hg.
 
Perkolat fra oplag af ballast(skærver) fra jernbanespor, som kan indeholde olie og PAH.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild eller overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af bitumenemulsion, bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer), motorbrændstof, øvrige olieprodukter samt slipmiddel i form af vegetabilsk olie.
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemer.
Spild eller lækage fra beholdere med dichlormethan, trichlorethylen og andre flydende kemikalier på laboratorier og værksteder.
Perkolat fra oplag af genbrugsasfalt, stålslagger samt fra ballast (skærver) fra jernbanespor.
 
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.

4.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 4, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse samt matrikel-, CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:400) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid angives. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af tørretromler (jomfrutromler og genbrugstromler), tromleblandere, blandeanlæg, knuseanlæg, siloer, tanke, eventuelt værksted og laboratorium samt andre bygninger på ejendommen.

Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, herunder oplag af opbrudt og nedknust asfalt, nedknust beton, tegl og mursten, stålslagge (elektroovnsslagge), fejesand og restsand fra jernstøberi, flyveaske, stålsand og blæsemiddel samt ballast(skærver).

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om produktionskapacitet.

16) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af stenmaterialer, genbrugsasfalt, fillertyper, øvrige tilsætningsstoffer til asfalten, fedtaminer (klæbeforbedrer), bitumen og øvrige olieprodukter samt vegetabilsk olie, eventuelle rensemidler og laboratoriekemikalier. Oplysninger om genbrugsasfalt anvendes koldt eller varmt, herunder om varm genbrugsasfalt opvarmes ved direkte eller indirekte fyring. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

17) Oplysninger om energiforbrug.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

18) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For tørretromler og tromleblandere fyret med fuelolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx, PAH, lugt eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb, der er dimensionerende for afkasthøjden. For tørretromler og tromleblandere fyret med naturgas, LPG eller gasolie skal det oplyses, om det er støv, CO, NOx eller lugt, der er dimensionerende for afkasthøjden. Hvis der anvendes varm genbrugsasfalt i produktionen på anlæg fyret med naturgas, LPG eller gasolie, skal det også oplyses, om PAH-emissionen er dimensionsgivende for afkasthøjden.

19) Oplysninger om emissionen af dichlormethan, trichloretylen og toluen anvendt til kontrolanalyser af asfaltproduktioner samt oplysninger om emissionen af PAH og lugt fra forbrændingsovne til asfaltanalyser, herunder resultater af beregninger af spredningsfaktoren for stofferne udført som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Hvis den beregnede spredningsfaktor er større end 250 m3/s, skal der desuden foretages beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder. Det skal oplyses hvilket stof, der er dimensionerende for afkasthøjden på hvert enkelt afkast.

20) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, herunder dokumentation for at silofiltre kan overholde emissionsgrænsen for støv i vilkår 10.

21) Oplysninger om bortledning af fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke.

Spildevand

22) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og sanitært spildevand.

For hver spildevandstype oplyses om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, som virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om koncentrationer af forurenende stoffer.

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysninger om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysninger om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller minimere udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

23) Oplysninger om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører et spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer, havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

24) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

25) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport, udendørs arbejde og materialehåndtering samt knusning af genbrugsasfalt og andre restprodukter med mobilt eller stationært knuseanlæg, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

26) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder.

27) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden.

28) Maksimalt oplag af affald, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

29) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

sprøjteplads for påføring af slipmiddel på lastbiler eller trailere,

vaskeplads til vask af udlægningsmateriel,

påfyldnings- og tappesteder for bitumen, bitumenemulsion og bitumenopløsning,

påfyldning af brændstof på køretøjer,

oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsning og øvrige olieprodukter, motorbrændstof og flydende kemikalier,

oplag af farligt affald og

eventuelle oplag af genbrugsasfalt, stålslagge og ballast(skærver) fra jernbanespor.

I. Andet

30) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

31) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

32) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

4.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Rengøring og service af materiel og køretøjer samt påsprøjtning af slipmiddel på lad af lastbiler, trailere og ophalervogne skal ske på en belægning, der er tæt over for olieprodukter, og som har afskærmning, således at vaskevand, aerosoler, olie mv. ikke spredes uden for området. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om pladsen, såfremt der anvendes olier eller sæber. ]

4. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener udenfor virksomhedens område, der efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, at udendørs oplag skal placeres f.eks. med afskærmning, hvis de lokale forhold kræver det for at forebygge støvgener. ]

5. Røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn skal renses i filtre.

6. Røggas fra genbrugstromle skal recirkuleres til jomfrutromles brænder.

7. Egenfiller, cement, kalk, flyveaske, filler fra støberisand, stålsand og blæsemiddel skal opbevares i lukkede siloer. Siloerne skal tilsluttes filter til rensning af fortrængningsluft ved påfyldning. Siloerne skal være forsynet med en sikkerhedsventil samt en akustisk og visuel alarm, der aktiveres ved overfyldning.

8. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på filter, påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og -rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet. Når påfyldningen af siloen er afsluttet, må overtryk i tankbilerne ikke søges udlignet ved hurtigt udledning af overskudsluften gennem siloen.

9. Fortrængningsluft fra påfyldning af bitumentanke skal renses i filter eller andet udstyr inden udledning. [Godkendelsesmyndigheden kan, afhængig af lokale forhold, tillade at fortrængningsluften fra påfyldning af bitumentanke udledes på anden vis. ]

Luftforurening

10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m3.

11. Emissionen fra tørretromler og tromleblandere samt afsug fra varmeelevator og blandetårn skal overholde emissionsgrænseværdierne anført i tabel 1.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier

   
Brændsel
Emissionsgrænseværdi mg/normal * m 3 ved 17 % O 2
 
Støv
CO
NOx**
Hg
Cd
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu og Pb
PAH****
Naturgas, LPG og gasolie
10
350
400
-
-
-
0,002***
Fuelolie *****
10
500
400
0,1
0,1
2
0,002
*
normal = referencetilstanden (O C, 101,3 kPa, tør røggas).
**
NOx regnet som NO2.
***
Relevant ved anvendelse af varm genbrugsasfalt, hvor der fyres direkte ind i tromlen, dvs. hvor der er kontakt mellem røggassen og de materialer, der skal tørres.
****
PAH beregnes som benz[a]pyren-ækvivalenter/normal m³ som angivet i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, afsnit 3.2.3.8.
*****
For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.
   

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder, herunder også afkasthøjder på afkast fra laboratorier. ]

13. I afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, skal der etableres et målested med indretning og placering som anført under afsnit 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

Affald

14. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er markeret, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Håndtering og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter

15. [Hvis tanke til bitumenemulsion ikke er opstillet i tankgård, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 2. år. ]

16. [Hvis tanke til bitumenemulsion er opstillet i en tankgård, der kan indeholde tankens volumen, indsætter godkendelsesmyndigheden følgende vilkår: Tanken skal tømmes og inspiceres for korrosion mindst hvert 5. år. ]

17. Udendørs oplag af bitumenemulsion i tromler eller andre beholdere, bortset fra tanke, skal placeres på arealer, som er dækkede med sand.

18. Oplag af bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal placeres under tag og være beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed. Ovenstående gælder dog ikke for:

bitumen og bitumenemulsion,

oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines, samt

oplag i entreprenørtanke godkendt i henhold til bestemmelserne i den europæiske konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR).

19. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) på tanke med bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

20. Tappesteder for bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter, herunder også vegetabilske slipmidler, skal være indrettet med fast installeret spildbakke eller tilsvarende mulighed for opsamling af spild.

21. Spild af bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal opsamles straks. På virksomheden skal der forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

22. Udendørs tanke og oplag af bitumen, bitumenemulsion, bitumenopløsninger og andre olieprodukter skal sikres mod påkørsel.

Håndtering og oplag af fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier samt farligt affald

23. Råvarer i form af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

24. Spild af fedtaminer og andre flydende kemikalier samt spild af farligt affald skal opsamles straks. Der skal forefindes absorptionsmateriale til opsamling af sådant spild.

Oplag af genbrugsasfalt, stålslagge samt ballast(skærver)

25. Oplag af genbrugsasfalt skal placeres på befæstede arealer med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

26. Oplag af stålslagge (elektroovnsslagge) og ballast (skærver) fra jernbanespor fra strækninger uden for stationer og rangerområder må kun placeres på tætte belægninger med fald mod afløb og med kontrolleret afledning af afløbsvandet.

Egenkontrol

27. Der skal mindst hver 3. måned og efter leverandørens anvisninger foretages eftersyn og funktionsafprøvning samt nødvendig vedligeholdelse af kontrolforanstaltningerne til sikring mod overfyldning af siloer og af sikkerhedsventilen, herunder af ventilens åbningstryk. Sikkerhedsventiler bestående af en klokke på en rørstuds skal dog ikke kontrolleres for åbningstryk.

28. Silofiltre skal hver 3. måned kontrolleres for utætheder. Hvis kontrollen viser utætheder, eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem kontrollerne, skal disse udbedres inden næste silopåfyldning.

  Øvrige filteranlæg skal efterses efter leverandørens anvisninger, dog mindst 1 gang årligt, og renluftsiden af posefiltre og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

29. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, jf. vilkår 18, 19, 23, 25 og 26. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Støvmålere

30. I afkast fra tørretromler og tromleblandere, varmeelevator og blandetårn skal der være installeret en støvmåler med kontinuert måling og registrering af støvkoncentrationen i mg/m3 ved driftstilstanden. Måleresultaterne skal kunne følges fra kontrolrummet, og der skal kunne sættes en alarmgrænse. Da der ved opstart af produktionen kan forekomme kondensvand, som måles med som støv, skal der være mulighed for, at alarmen først udløses efter overskridelse af alarmgrænsen i en periode, der er længere end den periode, hvor der kan forekomme kondensering af vand. Forsinkelsesperioden for udløsning af alarmen skal indstilles, så falske alarmer på grund af kondensvand undgås, men sådan at alarmen stadig kan nå at blive udløst ved normale batchproduktioner. Måleren skal installeres, kalibreres, serviceres og vedligeholdes i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.

31. Støvmåleren skal umiddelbart efter installering gennemgå en grundlæggende kalibrering med parallelmålinger til fastlæggelse af kalibreringskurven efter principperne i EN13284-2 med mindst 5 målinger. Støvmåleren skal herefter kontrolleres ved en parallelmåling hvert tredje år.

32. Støvmåleren skal ved målte støvkoncentrationer på 10 mg/m3 og derover målt ved den aktuelle driftsstilstand give alarm til driftspersonalet. Produktionen af asfalt skal herefter standses senest ved afslutningen af den igangværende batch eller produktion. Inden genoptagelsen af produktionen skal støvfiltret kontrolleres for utætheder, og fejl skal udbedres.

Præstationskontrol

33. Senest 6 måneder efter et nyt asfaltanlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne. Målingerne for støv kan kombineres med kalibreringsmålinger af støvmåleren. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift med maksimalt indhold af genbrugsasfalt). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog højest 1 gang årligt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkelte målinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kan der dog kun kræves kontrol hvert andet år.

34. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af alle enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.

35. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

     
Navn
Parameter
Metodeblad nr.*
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas
PAH
MEL-10
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
MEL-13
* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

36. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

Registrering af støvmålerens signal som 5 minutters middelværdier samt dato og tidspunkt for udløste alarmer. Tid fra alarmen til produktionsstoppet angives tillige. Der skal gøres rede for årsagen til alarmen, og hvad der gøres for at undgå alarmer fremover. Eventuelt konstaterede utætheder eller andre fejl på støvfiltre noteres, herunder foretagne foranstaltninger til udbedring heraf.

Dato for eftersyn af filtre til rensning af røggas fra tørretromler og tromleblandere, afsug fra varmeelevator og blandetårn, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

Dato for eftersyn af støvfiltre på filter/filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer, herunder oplysninger om fejl eller om udskiftning af filtre og dato for eftersyn og funktionsafprøvning af kontrolforanstaltninger til sikring mod overfyldning og overtryk under fyldning af siloer, herunder oplysninger om udført vedligeholdelse på disse kontrolforanstaltninger.

Dato for kalibrering af støvmåler, service og vedligeholdelse (inkl. rengøring), herunder oplysninger om eventuelt observerede korrektioner og fejl.

Dato for serviceeftersyn og eventuel indregulering af brændere på tørretromler og tromleblandere. Service- og indreguleringsrapporter på brændere på tørretromler og tromleblandere skal opbevares sammen med driftsjournalen.

Dato for inspektion af tanke med bitumenemulsion samt registrering af resultatet af inspektionen, herunder eventuelle foretagne foranstaltninger.

Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, hvor der opbevares bitumenopløsning, fedtaminer (klæbeforbedrer) og andre flydende kemikalier, farligt affald samt øvrige olieprodukter, bortset fra bitumen og bitumenemulsion samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

Registrering af alle væsentlige spild af kemikalier, olieprodukter og farligt affald samt anslået mængde og oprydningsmåde.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelige for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 5

D 207: Virksomheder, der fremstiller produkter ved sintring af fluorplast, pressestøbning eller fiberarmering af hærdeplast med et forbrug af plastmateriale på mere end 100 kg pr. dag.

5.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der fiberarmerer hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på umættet polyester, herunder vinylester og umættet polyester, med et indhold af andre opløsningsmidler end styren på under 5 % samt resiner baseret på epoxy, phenolplast eller 2-komponent polyurethan (PUR).

Følgende aktiviteter er omfattet:

Formklargøring.

Klargøring af råvarer.

Prepregfremstilling, gelcoating, topcoating og støbning.

Efterbearbejdning af emner, herunder finish, montage, reparationer, limning, renskæring, boring og slibning.

Rengøring af forme og værktøjer i tilknytning til de processer, der er omfattet af dette afsnit.

Fremstilling og vedligeholdelse af støbeforme i hærdeplast, træ eller metal i tilknytning til virksomhedens fiberarmeringsproces.

Standardvilkårene omfatter ikke:

Fiberarmering af hærdeplast ved anvendelse af resiner baseret på 1-komponent polyurethan (PUR) eller acrylater, herunder metacrylater og methamethylacrylat (MMA).

Fremstilling af fiberbeton og kunstmarmor.

Overfladebehandling af emner, herunder i form af vådmaling.

Rengøring ved brug af dichlormethan.

Fremstilling af produkter ved sintring af fluorplast eller ved pressestøbning.

   
5.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold
   
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Klargøring af forme og støbeværktøjer:
 
Emission af organiske opløsningsmidler fra visse formklargøringsmidler.
   
 
Klargøring af råvarer:
 
Emission af styren ved tilskæring af polyesterimprægneret prepreg og blanding af polyesterresin.
 
Støv fra glasskæring.
   
 
Prepregfremstilling, gelcoating og støbning:
 
Polyesterbaserede resiner og gelcoats:
 
Emission af styren.
 
Lugt af styren fra diffuse kilder.
 
Epoxybaserede resiner og gelcoats:
 
Mindre emission af flygtige organiske forbindelse, herunder C9-aromater.
 
Phenolbaserede resiner og gelcoats
 
Emission af phenol.
 
Emission af formaldehyd.
   
 
Efterbearbejdning af emner:
 
Støv fra slibning, skæring, boring og anden støvende efterbearbejdning.
   
 
Rengøring af forme og værktøjer:
 
Emission af organiske opløsningsmidler som acetone og lignende.
   
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand (herunder spildevand)
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende råvarer og hjælpestoffer.
Affald
Farligt affald i form af:
 
Kasserede flydende råvarer og hjælpestoffer, som f.eks. ubrugt og uhærdet resinmateriale, hærder mv.
 
Brugt rengøringsvæske.
   
 
Andet affald i form af:
 
Filterstøv.
Støj
Støj fra påfyldning af råvarer i tankanlæg.
 
Støj fra udendørs efterbearbejdning i form af slibning, skæring, boring mv.
 
Ventilationsanlæg, herunder filteranlæg.
 
Kompressorer til trykluft.
 
Intern transport med trucks mv., herunder intern kørsel.

5.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 5, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg og/eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder væsentlige støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placering af produktions- og lagerlokaler, herunder produktionsanlæg. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af væsentlige støjkilder.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Placering af overjordiske tanke og beholdere.

Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

Virksomhedens afløbsforhold.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.

16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af resin og andre væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.

18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og indfyret effekt).

19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

20) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast, herunder om der er tale om åbne eller lukkede processer.

21) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger (posefilter, elektrofilter, scrubber eller andet) ved støvfrembringende bearbejdninger og ved fremstilling af prepreg, gelcoating/topcoating, støbning samt ved rensning med acetone.

22) For virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin:

Oplysninger om forbrug af polyesterbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af styren. Hvis massestrømmen af styren er større end 2 kg/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 100 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 5.

Oplysning om massestrømmen af organiske stoffer. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol, jf. afsnit 5.4, vilkår 24.

Oplysninger om massestrømmen og emissionskoncentrationen af styren skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 25.

  Til orientering kan det oplyses, at emissionen af styren ved følgende processer maksimalt forventes at være:

Støbning og prepregfremstilling i åbne processer: 4 % af forbruget af polyester.

Støbning og prepregfremstilling i lukkede processer: 0,5 % af forbruget af polyester.

Påføring af gelcoat eller topcoat: 10 % af forbruget af gelcoat/topcoat.

23) For virksomheder, der anvender resin baseret på phenolplast:

  Oplysninger om forbrug af phenolbaseret resin, massestrøm og emissionskoncentration af phenol og formaldehyd. Hvis massestrømmen af phenol er større end 100 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8. Hvis massestrømmen af formaldehyd er større end 25 g/time midlet over 7 timer, skal der foretages emissionsbegrænsning på de afkast, hvor emissionen overstiger 5 mg/normal m3, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.

  Massestrømmen og emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd skal dokumenteres og efterfølgende verificeres ved målinger, jf. afsnit 5.4, vilkår 8.

24) Hvis virksomheden anvender formklargøringsmidler, skal det oplyses, hvilke organiske opløsningsmidler der anvendes.

25) Hvis virksomheden rengør værktøjer og forme med acetone med andre metoder end rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af acetone, jf. afsnit 5.4, vilkår 10.

26) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast skal foretages på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om begrænsning af luftforurening fra virksomheder.

Spildevand

27) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysning om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Oplysning om størrelse og dimensionering af eventuelle sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

28) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører et spildevandsforsyningsselskab, eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

29) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

30) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder støj fra intern kørsel og transport samt fra udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

31) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

32) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden, og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

33) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af flydende råvarer og hjælpestoffer.

34) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for virksomhedens befæstede arealer.

I. Andet

35) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

36) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

37) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

5.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om, hvilke støbeprocesser der skal foregå i lukkede processer. Ved »en lukket proces« forstås en proces, som foregår i en tæt indeslutning, hvis volumen er fyldt op med processens ingredienser (materialer og kemikalier), således at der ikke forekommer et frit luftvolumen, hvortil der kan afgives gasser. ]

  Ved fremstilling af prepreg, støbning eller gelcoating/topcoating, som foregår i åbne processer, skal vinduer, døre og porte til det fri holdes lukkede.

4. I følgende afkast skal der indrettes målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 / 2001 Luftvejledningen:

Afkast fra støbning og prepregfremstilling samt fra påføring af gelcoat/topcoat ved anvendelse af polyesterbaseret resin.

Afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Afkast fra formklargøring, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

  Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, som f.eks. uforurenet rumluft og afkastluft fra andre processer.

Luftforurening

Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin

5. I afkast fra processer, hvor der anvendes polyesterbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af styren ikke overstige 100 mg/normal m3 i hvert afkast. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af styren for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 2 kg/time (midlet over 7 timer).

6. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for styren på 0,2 mg/ m3 overholdes.

Specielt for virksomheder, der anvender epoxybaseret resin

7. Afkast fra processer, hvor der anvendes epoxybaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, så der kan ske fri fortynding af afkast. Dette gælder for såvel åbne som lukkede processer.

Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin

8. I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af phenol ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af phenol for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 100 g/time (midlet over 7 timer).

  I afkast fra processer, hvor der anvendes phenolbaseret resin (til prepregfremstilling, gelcoating og støbning), må emissionskoncentrationen af formaldehyd ikke overstige 5 mg/normal m3. Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af formaldehyd for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 25 g/time (midlet over 7 timer).

9. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdierne for phenol og formaldehyd i tabel 1 overholdes.

Tabel 1

       
 
Parameter
B-værdi mg / m 3
 
 
Phenol
0,02
 
 
Formaldehyd
0,01
 

Specielt for rengøring af forme og værktøjer med acetone

10. I afkast fra rengøring af forme og værktøjer med acetone, hvor der ikke anvendes rensning af gelcoatapplicator eller lignende lukkede processer, må emissionskoncentrationen af acetone ikke overstige 300 mg/normal m3. Dette gælder, uanset hvilken type resin der benyttes.

  Dette vilkår gælder kun, hvis massestrømmen af acetone for hele virksomheden, før eventuelt luftrenseanlæg, overstiger 6,25 kg/time (midlet over 7 timer).

11. Virksomhedens afkast skal være dimensionerede, så B-værdien for acetone på 0,4 mg/ m3 overholdes.

Specielt for støvfrembringende bearbejdning

12. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m3 er overholdt.

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

14. Afkast fra rumventilation og arbejdssteder, der ikke er omfattet af konkrete vilkår om afkasthøjde, skal være opadrettet og ført mindst 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

15. Virksomheden må ikke give anledning til lugtgener uden for virksomhedens område, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

Affald

16. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

17. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte lukkede beholdere, container, big-bags el. lign.

Beskyttelse af jord og grundvand og overfladevand

18. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal være placeret inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

19. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 16 og 21.

20. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles.

  Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

21. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Egenkontrol

22. Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, så normal renseeffekt er løbende opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

23. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage visuel kontrol af alle befæstede arealer og belægninger. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Specielt for virksomheder, der anvender polyesterbaseret resin

24. Hvis massestrømmen af organiske stoffer i et afkast er større end 25 kg TOC/time, skal der foretages AMS-kontrol (automatisk målesystem) med henblik på måling af emissionsgrænseværdien for styren målt som TOC.

  AMS-måleren skal:

gennemgå en årlig kontrol og et årligt serviceeftersyn af et sagkyndigt firma,

efterses og kalibreres med kalibreringsgasser efter leverandørens anvisninger, samt

kontrolleres ved en parallelmåling hvert 3. år.

  Emissionsgrænseværdien, der måles for ved AMS-kontrol, anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige 1-timesmålinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. Kontrolperioden er en kalendermåned, dog regnes perioder uden emission af det pågældende stof ikke med til kontrolperioden. Overskrider en enkelt 1-timesmåling emissionsgrænseværdien med en faktor 3, skal tilsynsmyndigheden underrettes herom. Der skal gøres rede for årsagen til overskridelsen og for hvilke foranstaltninger, der er eller vil blive iværksat for at undgå fremtidige overskridelser.

25. Senest 6 måneder efter at virksomheden er sat i drift / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af styren. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af styren ønskes bestemt.

  Herefter skal der én gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 5, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

  Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for styren i afkastene, jf. vilkår 6, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres.

Specielt for virksomheder, der anvender phenolbaseret resin

26. Senest 6 måneder efter, at virksomheden er sat i drift/ senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der foretages præstationskontrol i hvert afkast i form af 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time med henblik på at verificere massestrømmen før eventuel rensning, emissionen samt emissionskoncentrationen af phenol og formaldehyd. Præstationskontrollen skal udføres som beskrevet i vilkår 27 og 28 ved den eller de processer, hvorfra emissionen af phenol og formaldehyd ønskes bestemt.

  Herefter skal der 1 gang årligt foretages præstationskontrol i afkast, hvor der foretages emissionsbegrænsning med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 8, 10 og 12 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

  Senest 9 måneder efter at virksomheden er sat i drift, skal virksomheden dokumentere, at de dimensionsgivende koncentrationer for phenol og formaldehyd i afkastene, jf. vilkår 9, er overholdt. Alle kilder skal dokumenteres.

27. Alle målinger skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at de er foretaget.

28. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 2 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 2. Prøvetagnings- og analysemetoder

     
Navn
Parameter
Metodeblad nr.*
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationen af formaldehyd i strømmende gasser
Formaldehyd
MEL-12
Bestemmelse af koncentrationen af phenol
Phenol
MEL-17 og AMI metode L8 eller NIOSH 2546
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
TOC
MEL-7
* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.

Driftsjournal

29. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af:

Resin og gelcoat.

Formklargøringsmidler.

Rensevæsker, der er baseret på organiske opløsningsmidler.

Dato for og resultatet af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer, jf. vilkår 22.

Dato for og resultatet af eftersyn og kalibrering af evt. AMS-måler, jf. vilkår 24.

Dato for og resultatet af kontrollen af befæstede arealer og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 23.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 6

D 208: Virksomheder, der fremstiller plastprodukter ved sprøjtestøbning, ekstrudering herunder kalandrering, eller ved termoformning med et forbrug af plastmaterialer på mere end 5 tons pr. dag.

Virksomheder, der fremstiller produkter i ekspanderet polystyren med et forbrug af polystyren på mere end 5 tons pr. dag.

6.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der forarbejder termoplastiske materialer ved følgende processer:

Sprøjtestøbning (enkelt- og flerkomponent).

Ekstrudering og co-ekstrudering, herunder kalandrering og laminering af folier, rør, profiler, plader, kabler eller monofilamenter.

Termoformning og vakuumformning.

Blæsestøbning, herunder sprøjteblæsning.

Pressestøbning.

Rotationsstøbning.

Formklargøring.

Klargøring af råvarer, herunder compoundering.

Rengøring af forme og værktøjer.

Genanvendelse af internt produktionsaffald.

Coronabehandling.

Tampontryk.

Spåntagende bearbejdning.

Dette afsnit omfatter ikke:

Ekspandering af plastråvarer, herunder EPS.

Coating aktiviteter.

Fremstilling af masterbatch.

Regenerering af plast.

Trykkeprocesser bortset fra tampontryk.

 
6.2 Beskrivelse af væsentlige miljøforhold
   
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Produktion af varer:
 
Emission af termiske nedbrydningsprodukter.
 
Emission af støv.
     
 
Efterbearbejding:
 
Ozon-dannelse ved corona-behandling af overflader.
     
 
Energiproducerende anlæg:
 
Udledning af røggasser.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand, herunder spildevand
Uheld eller spild ved oplag og håndtering af flydende hjælpestoffer.
Affald
Filterstøv.
 
Farligt affald i form af:
 
Hydraulikolie og proceshjælpemidler.
 
Filterstøv klassificeret som farligt affald.
Støj
Støj fra:
 
Påfyldning af råvarer i siloer.
 
Bortkørsel af færdigvarer.
 
Ventilationsanlæg.
 
Kompressorer til trykluft.
 
Intern transport.

6.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 6, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikel-nummer/numre og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige om den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder væsentlige støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placering af produktions- og lagerlokaler, herunder produktionsanlæg. Hvis der foretages arbejde udendørs, angives placeringen af dette.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af væsentlige støjkilder.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

Placering af overjordiske tanke og beholdere.

Placering af nedgravede rør, tanke og beholdere.

Virksomhedens afløbsforhold.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden.

16) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af væsentlige råvarer og hjælpestoffer.

17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.

18) Oplysning om energianlæg (brændselstype og indfyret effekt).

19) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

20) Oplysning om, hvilke arbejdsprocesser mv. med punktudsugning, der knytter sig til hvert luftafkast jf. afsnit. 6.2 om væsentlige miljøforhold.

21) Oplysning om luftrensningsforanstaltninger, f.eks. i form af posefilter, ved støvfrembringende bearbejdninger og ved siloer mv.

22) Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1. Et råvareforbrug er inden for grænseværdierne i tabel 1, hvis virksomheden anvender plasttyper angivet i tabellen under den angivne kvantitetsgrænseværdi, og hvis der ved produktionsprocessen anvendes temperaturer, der ikke overstiger de i tabellen angivne temperaturer med mere end 10 °C.

  Oplysning om virksomhedens anvendelse af plasttyper, der ikke er angivet i tabel 1. Disse plasttyper kaldes herefter »tekniske plasttyper«.

  Oplysning om, hvorvidt virksomhedens råvareforbrug af hver enkelt tekniske plasttype er på under 1 ton pr. døgn.

Tabel 1. Grænseværdier for mængde af plastråvarer, hvor der for produktioner med forbrug under grænseværdien ikke skal foretages emissionsbegrænsning på virksomhedens afkast

     
Plast type
Temperatur °C
Grænseværdi
pr. 7 timers skift i tons.
LDPE (Low density polyethylen)
260
350
LDPE (Low density polyethylen)
171
415
LLDPE (Linear low density polyethylen)
260
70
LLDPE (Linear low density polyethylen)
232
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
202
175
LLDPE (Linear low density polyethylen)
179
175
HDPE (High density polyethylen)
221
175
HDPE (High density polyethylen)
193
175
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (18 % VA)
171
180
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (28 % VA)
171
225
EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) (9 % VA)
224
115
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
171
160
EMA (ethylen-methylacrylat copolymer) (20 % MA)
296
150
PA6 (polyamid 6)
280
25
PA6. 6 (polyamid 6.6)
271
25
PA6/PA6. 6 Co-polymer
246
25
PA6. 6 EPDM-Forstærket
288
55
PA6 Forstærket
288
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med melamin
246
10
PA6 eller PA6. 6 Flammehæmmet med chlorforbindelser
249
5
ABS (acrylonitril-butadien-styren, bilindustri)
232
30
ABS (acrylonitril-butadien-styren, sprøjtestøbning)
232
20
ABS (acrylonitril-butadien-styren, rør)
232
10
ABS (acrylonitril-butadien-styren, køleskabe)
232
15
PC (polycarbonat (Slagfast))
304
9
PC/ABS (polycarbonat/acryonitril-butadien-styren)
304
5
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
204
235
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer))
266
70
PP (Polypropylen (Controlled rheology copolymer med anti-statikum))
254
25
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
254
350
PP (Polypropylen (Reactor grade homopolymer))
299
25
PP (Polypropylen (Reactor grade copolymer))
263
350
PP (Polypropylen (Random copolymer))
266
350
PS (polystyren, ekstrudering)
255
31
PET (polyethylenterephthalat)
290
76
PVC blød (polyvinylklorid)
120
43
PVC hård (polyvinylklorid)
172
11.666
     

23) Virksomheder, der har et råvareforbrug inden for grænseværdierne i tabel 1, skal oplyse om det årlige forbrug af plastråvarer. Virksomheder, der har et råvareforbrug af tekniske plasttyper på under 1 ton pr. døgn, skal oplyse om det årlige råvareforbrug af hver enkelt teknisk plasttype.

24) Virksomheder, der har et råvareforbrug, der overstiger grænseværdierne i tabel 1 og/eller et råvareforbrug af tekniske plasttyper på over 1 ton pr. døgn, skal indsende oplysninger om forbrug af plastråvarer, massestrøm og emissionskoncentration fra produktionen, hvori disse råvarer indgår.

  Oplysningerne skal baseres på emissioner fra tilsvarende produktion eller på tabellerne 2-11. Såfremt dette ikke er muligt, skal det begrundes.

  Tabellerne 2-11 anvendes på den måde, at man finder den kombination af plasttype, forarbejdningsproces og forarbejdningstemperatur, der minder mest om virksomhedens forhold. I den pågældende kolonne aflæses, hvor store emissioner (udtrykt i gram per ton anvendte plastråvarer) af de enkelte stoffer der kan forventes. Hvis produktionstemperaturen overstiger de i tabellerne 2-11 angivne temperaturer med 10 °C, kan tabellerne ikke anvendes.

  Hvert tal i kolonnen ganges med den mængde plast, der forarbejdes per time. Resultatet sammenholdes med massestrømsgrænsen for det enkelte stof, der er anført i kolonnen yderst til højre. Hvis produktionen er jævnt fordelt over et skift, kan emissionen umiddelbart udregnes pr. time. Er der derimod tale om, at produktionen varierer, skal der tages hensyn til dette, jævnfør reglerne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen.

  Hvis der tilsættes store mængder (30 - 50%) organiske tilsætningsstoffer (f.eks. blødgørere) til plastråvarerne skal virksomheden inden anvendelsen af tabellerne 2-11 foretage en konkret vurdering af, hvad tilsætningsstofferne betyder for emissionskoncentrationen. Virksomheden skal begrunde sin vurdering.

Tabel 2. Forarbejdning af PC (polycarbonat) og PC/ABS (copolymer med PC og acrylonitril-butadien-styren)

 
Anvendelse
PC
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
PC/ABS
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse g/h
Temperatur ºC
304
 
Total VOC
116
119
6250
Methylmethacrylat
75,27
0,01
2000
Monochlorbenzen
38,53
0,01
2000
Carbontetrachlorid
0,01
0,01
25
Methylenchlorid
0,01
0,01
25
p,m-xylen
0,03
68,7
2000
o-xylen
0,01
0,43
2000
Styren
0,01
67
2000
Toluen
0,03
1,74
6250
Diphenylcarbonat
6,36
0,35
6250
Bisphenol A
0,38
0,65
0,5
Phenol
2,04
1,28
25
       

Tabel 3. Forarbejdning af ABS (acrylonitril-butadien-styren)

 
Anvendelse
Bilindustri
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
Sprøjtestøbning
Generelt
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
Rør
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
Køleskabe
og frysere
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
Massestrømsgrænse
g/h
Temperatur (ºC)
232
 
Total VOC (GC/FID)
190
185
653
231
6250*
Acrylonitril
5,74
7,79
9,75
10,4
25
Ethylbenzen
27,6
8,02
69,2
13,9
6250
Styren
130
126
402
156
2000
Isopropylbenzen
3,29
2,68
22,2
2,55
6250
Methylstyren
1,29
13,43
62,41
4,16
2000
Acetophenon
2,78
9,29
72,1
4,25
100
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
 

Tabel 4. Forarbejdning af PP (polypropylen)

 
Resintype
Controlled rheology copolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor grade homoplymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Reactor Impact coplolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Random copolymer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrøms
grænse g/h
Specielle forhold
   
Med
antistat
         
Temperatur (ºC)
204
266
254
254
299
263
266
 
Kulbrinter (C3-C14)
79,1
175
104
24,6
127
65,1
27,9
6250*
Formaldehyd
0,74
1,38
1,3
0,17
7,05
0,18
0,09
25
Acrolein
0,01
0,05
0,14
0,01
0,1
0,01
0,01
0,5
Acetaldehyd
0,46
0,54
0,53
0,09
5,63
0,2
0,08
25
Acetone
9,66
12,6
9,36
0,15
2,82
0,31
0,18
6250
Methyl ethyl keton
0,19
0,24
0,26
0,07
5,23
0,04
0,04
6250
Myresyre
0,69
1,43
5,98
0,2
1,19
0,2
0,31
100
Eddikesyre
1,1
1,25
4,9
0,2
2,64
0,25
0,52
100
Acrylsyre
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
0,08
100
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
 

Tabel 5. Forarbejdning af PA (polyamid)

 
Resintype
PA6
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6/
PA6. 6 Copoly-mer
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6 EPDM-forstærket
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 forstærket
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6 eller PA6. 6 flammehæmmet med melamin
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
PA6. 6/
PA6 flammehæmmet med chlor-forbindelse
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
Masse-strøms-grænse
g/h
Temperatur
288ºC
271ºC
246ºC
288ºC
288ºC
246ºC
249ºC
 
Total VOC
53
101
123
133
202
91
165
6250*
Ammoniak
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
4,7
5000
Hydrogencyanid
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
0,15
2000
Carbonmonooxid
6,1
1
1
36,7
13,8
1
1
5000
Nitrogen oxider
0,03
0,06
0,01
0,04
0,01
0,05
0,03
5000
Caprolactam
 
30,9
25,6
 
92,4
59,1
150
100
Maleinanhydrid
0,05
   
0,05
0,05
0,05
0,05
100
Styren
0,01
0,01
0,01
0,31
3,56
0,03
0,01
2000
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
 

Tabel 6. Forarbejdning af PE (polyethylen)

 
Resintype
LDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer
LLDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af råvarer
HDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer
Massestrøms-
grænse (g/h)
Proces
Ekstruderings-
coating
Filmblæsning
Blæsestøbning
 
Temperatur (ºC)
260
179
202
232
260
193
221
 
Kulbrinter (C4-C16)
17
13,9
15,3
15,4
21,3
25
38,5
6250*
Formaldehyd
0,1
0,09
0,04
0,14
0,2
0,06
0,06
25
Acrolein
0,01
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
0,5
Acetaldehyd
0,12
0,03
0,03
0,09
0,16
0,04
0,05
25
Propionaldehyd
0,07
0,02
0,02
0,02
0,05
0,02
0,02
100
Acetone
0,02
0,08
0,07
0,08
0,08
0,02
0,03
6250
Methyl ethyl keton
0,1
0,02
0,02
0,02
0,04
0,05
0,02
6250
Myresyre
0,34
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Eddikesyre
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
0,17
100
Acrylsyre
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
100
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
 

Tabel 7. Forarbejdning af LDPE (linear low density polyethylen), EVA (ethylen-vinylacetat copolymer) og EMA (ethylen-methylacrylat copolymer)

 
Resintype
LDPE
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
EVA
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
   
EMA
Emissioner i gram pr. ton forbrug af
råvarer.
 
Massestrømsgrænse g/h
Co-polymer
 
18 % VA
28%
VA
9%
VA
20% MA
   
Temperatur ºC
171ºC
171ºC
171ºC
224ºC
171ºC
296ºC
 
Kulbrinter uden CH4
106,7
128,2
123,4
99,7
45,7
117,2
6250*
Tunge hydrocarboner
86
108,3
109,9
86,4
44,2
90
6250*
Vinylacetat
0,01
0,01
6,22
0,01
0,01
0,01
2000
Methylacrylat
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
100
Formaldehyd
0,42
0,08
0,08
0,13
0,09
1,07
25
Propionaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,02
0,01
0,31
2000
Butylaldehyd
0,02
0,01
0,01
0,04
0,02
0,49
100
Acetone
0,15
0,1
0,1
0,13
0,1
0,34
6250
Methyl ethyl keton
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
0,01
6250
Myresyre
0,27
3,85
3,11
6,05
4,4
4,66
100
Acrylsyre
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
0,02
100
* For kulbrinter anvendes grænseværdierne for alkaner C2-C8
 

Tabel 8. Forarbejdning af PS (polystyren)

     
Resintype
PS
Emissioner i gram pr. ton
forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
255
 
Formaldehyd
1,2
25
Acetaldehyd
5,6
25
Styren
16
2000
Ethylbenzen
0,7
6250
     

Tabel 9. Forarbejdning af PET (polyethylenterephthalat)

     
Resintype
PET
Emissioner i gram pr. ton
forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
290
 
Acetaldehyd
2,3
25
     

Tabel 10. Forarbejdning PVC hård (polyvinylklorid)

     
Resintype
PVC hård
Emissioner i gram pr. ton
forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
172
 
Acetaldehyd
0,015
25
     

Tabel 11. Forarbejdning af PVC blød (polyvinylklorid)

     
Resintype
PVC blød
Emissioner i gram
pr. ton forbrug af råvarer.
Massestrømsgrænse (g/h)
Proces
Ekstrudering
 
Temperatur ºC
120
 
Formaldehyd
0,26
25
Acetaldehyd
4
25
Di(2 –Ethylhexyl)phtatalat
1,5
25
     

25) Beregninger af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledning om luftforurening.

Spildevand

26) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og kølevand ud over det sanitære spildevand.

For hver spildevandstype oplysning om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssted.

Oplysning om størrelse og dimensionering af eventuelle sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at begrænse eller undgå afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet.

27) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

28) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

29) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder støj fra intern kørsel og transport samt fra udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

30) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald opgives tilhørende EAK-koder.

31) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres og opbevares på virksomheden, og om mængder af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden. Beskrivelse af affaldsstrømme, muligheder for at optimere forbrug af råvarer og genbruge affald. Såfremt internt genbrug ikke er muligt skal eksterne muligheder beskrives.

Jord og grundvand

32) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af flydende råvarer og hjælpestoffer.

33) Oplysning om arten af belægning (materialer og udførelse) for virksomhedens befæstede arealer.

I. Andet

34) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

35) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

36) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

6.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Ved nyindretning skal følgende afkast være indrettet med målesteder med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen:

Afkast fra klargøring og rengøring af forme og værktøjer, hvor der anvendes organiske opløsningsmidler, og hvor der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Afkast fra støvfrembringende bearbejdning, hvis der er fastsat en afkasthøjde højere end 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret.

Afkast, hvor der ifølge vilkår 6 er indsat emissionsgrænseværdier.

Afkast, hvor der skal udføres præstationskontrol ifølge vilkår 20 og/eller 21.

  Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme som f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer.

4. [Godkendelsesmyndigheden stiller vilkår om indretning af kølesystemer. ]

Luftforurening

5. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

6. For virksomheder, der foretager coronabehandling, skal virksomhedens afkast være dimensioneret, så B-værdien for ozon på 0,01mg/ m3 overholdes.

7. [Godkendelsesmyndigheden indsætter emissionsgrænseværdier for de aktuelle luftforurenende stoffer, hvor massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11, er overskredet, og emissionskoncentrationen overskrider emissionsgrænseværdien, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]

8. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter efterfølgende emissionsgrænseværdier for de aktuelle luftforurenende stoffer, hvor præstationskontrol, udført ifølge vilkår 20 og 21, viser, at massestrømsgrænsen, jf. tabel 2-11 eller Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, og emissionskoncentrationen overskrider emissionsgrænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Emissionsgrænseværdierne fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. ]

9. Afkast fra støvfrembringende processer skal være forsynet med filter, der sikrer, at en emissionsgrænseværdi for totalt støv på 10 mg/normal m3 er overholdt. Den aktuelle B-værdi for støv skal overholdes.

10. Driften af virksomheden må ikke give anledning til lugtgener, som efter tilsynsmyndighedens vurdering er væsentlige for omgivelserne.

Affald

11. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderen indeholder.

12. Støvende affald skal opbevares i tætte lukkede emballager eller på anden måde sikres mod støvflugt. Filterstøv skal tilsvarende opsamles og opbevares på virksomheden i tætte, lukkede beholdere, container, big-bags el. lign og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning og være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares.

14. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal spild fra påfyldning eller aftapning kunne opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

15. Flydende råvarer og hjælpestoffer, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord og grundvand, skal opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 11 og 13.

16. Spild af brændstof, olie eller kemikalier skal straks opsamles sammen med eventuelt forurenet jord og opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden.

Egenkontrol

17. Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger eller tilsvarende procedurer, dog mindst 1 gang om året, så normal renseeffekt løbende er opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig i umiddelbar nærhed af anlæggene og skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. Renluftsiden af posefilter og lignende skal efterses visuelt mindst 1 gang pr. måned for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

18. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage visuel kontrol af alle tætte arealer og belægninger. Resultatet af kontrollen og eventuelle udbedringer skal noteres i driftsjournalen.

19. Hvis der i vilkår 7 og/eller 8 er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der udføres præstationskontrol første gang senest 6 måneder efter, at et nyt anlæg er sat i drift, eller senest 6 måneder fra datoen for afgørelse om revurdering og herefter 1 gang årligt. Præstationskontrollen skal vise, at de grænseværdier, der er fastsat i vilkår 7 og/eller 8 overholdes i hvert afkast omfattet af et vilkår.

  Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år.

  Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdien.

20. [Såfremt virksomheden har en produktion, hvor det ikke er muligt at oplyse om massestrøm og emissionskoncentration, som beskrevet i punkt 24, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at der inden 6 måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de pågældende plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For plastråvarer, der er beskrevet i tabel 2-11, skal der måles for de deri angivne stoffer. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på en time. ]

21. [Såfremt virksomheden producerer en eller flere af de tekniske plasttyper med forbrug af den enkelte råvare på mere end 1 ton per dag, indsætter godkendelsesmyndigheden vilkår om, at der inden 6 måneder udføres en præstationskontrol på de afkast, hvor der er emissioner fra de pågældende plastråvarer, med henblik på at oplyse om massestrømme og emissionskoncentrationer. For de tekniske plasttyper, der er beskrevet i tabel 12, skal der måles for de konkrete stoffer, der er angivet i tabellen. Præstationskontrollen skal omfatte mindst 3 enkeltmålinger hver af en varighed på 1 time. ]

Tabel 12. Tekniske plasttyper og stoffer der skal måles for i afkast ved produktion af forskellige tekniske plasttyper

 
FEP
(polytetrafluoroethylen-perfluorpropylen)
PAA
(polyarylamid (aramid) (Kevlar)
Phenylendiamin
PAN
(polyacrylonitril)
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluor-acetylfluorid
PAH (specielt ved laserskæring af Kevlar)
Benzonitril
Benzen
Cyanogen
Hydrogencyanid
Acrylonitril
PBT
(polybutylenterephthalat)
PEEK
(polyetheretherketon)
PEI
(polyetherimid)
Butadien
Terephthalsyre
 
Phthalsyreanhydrid
Toluen
4-isopropenylphenol
PES
(polyethersulfon)
PMMA
(polymethylmethacrylat)
PI
(polyimid)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Acrolein
Methylmethacrylat
Hydrogencyanid
Benzen
Phenol
POM
(polyoxymethylen, polyacetal)
PSU
(polysulfon)
PPO
(polyphenylenoxid)
Formaldehyd
Bisphenol A
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Triphenylfosfat
Styren
2,6-ditertbutyl-p-cresol
PPS
(polyphenylensulfid)
PVAL
(polyvinylalkohol)
PTFE
(polytetrafluoroethylen)
Svovldioxid
Hydrogensulfid
Eddikesyre
Acrolein
Carbonylfluorid
Hydrogenfluorid
Tetrafluorethylen
Perfluor-isobutylen
Hexafluorpropen
Trifluoracetylfluorid
Silicumtetrafluorid
PVAC
(polyvinylacetat)
   
Eddikesyre
Acrolein
Formaldehyd
   
     

22. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at de er foretaget.

23. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 13 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 13. Prøvetagnings- og analysemetode

 
Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
Organiske opløsningsmidler
MEL-07
* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.

Driftsjournal

24. Der skal føres en driftsjournal over:

Dato for og art af eftersyn af filtre, herunder reparationer og udskiftning af filterposer jf. vilkår 18.

Dato for og resultatet af kontrollen af tætte arealer og eventuelle foretagne udbedringer jf. vilkår 22.

Affaldsmængder og genbrugsprocent

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 7

E 202: Virksomheder, der foretager trykimprægnering af træ, hvor produktionskapaciteten er mindre end eller lig med 75 m³/dag.

7.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

Trykimprægnering af træ baseret på vandige imprægneringsmidler.

Teknisk forbundne aktiviteter:

Fiksering af nyimprægneret træ.

Internt opsamlingssystem til opsamling af spildt imprægneringsvæske og regnvand.

Hvis der på samme virksomhed foretages en eller flere biaktiviteter, der er beskrevet under punkt 9.1 i afsnit 9, indsender virksomheden de relevante oplysninger fra afsnit 9.3, og godkendelsesmyndigheden indsætter de relevante vilkår fra afsnit 9.4 i godkendelsen.

7.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

   
Væsentligste miljøforhold
Kilde til forurening eller gene
Luftforurening
Vanddampe med fungicider fra trykimprægneringsanlæg, fikseringsplads og tørreanlæg.
Støj
Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
 
Kørsel til og fra virksomheden.
 
Støj fra afkast og ventilatorer.
 
Støj fra pumper, kompressorer o.lign.
Affald
Slam fra trykimprægneringsanlæg.
 
Imprægneret træaffald.
 
Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der indeholder en tynd hinde af imprægneringsvæske.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
Spild af imprægneringsvæske og slam fra trykimprægnerings-anlæg.
Spild fra olietanke og tanke for benzin/diesel til trucks.
Spild eller udsivning fra lækager i emballage, rør, sumpe m.m.
Overløb fra befæstede arealer med forurenet overflade- eller slukningsvand.

7.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 7, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placeringen af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen, herunder placering af trykimprægneringsanlæg.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde og tilslutningssteder til offentlig kloak.

Befæstede arealer.

Fikseringsplads med internt opsamlingssystem for spildt trykimprægneringsvæske blandet med regnvand eller anden metode til opsamling af afdryppede imprægneringsvæsker under fikseringsprocessen.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald, herunder overjordiske såvel som nedgravede tanke og beholdere samt rørføringer (eksempelvis olietanke, herunder tanke til motorbrændstof samt oplag af imprægneringsvæsker).

Interne transportveje.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om produktionskapacitet samt art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer.

16) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder processer for trykimprægnering, fiksering og tørring, opsamling og genbrug af trykimprægneringsvæske.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

17) Oplysninger om luftafkast, der knytter sig til trykimprægneringsanlæg og tørrestuer.

Spildevand

18) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand og sanitært spildevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal spildevandsmængde udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

19) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

20) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

21) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport til/fra virksomheden samt udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

22) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

23) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens eller andre virksomheders produktion som f.eks. rent træaffald) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

24) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af råvarer og hjælpestoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstelse. Oplysningerne gives for arealer til:

Trykimprægneringsanlæg.

Køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads samt fikseringsplads.

Oplag af råvarer og hjælpestoffer, herunder påfyldnings- og aftapningssteder for olieprodukter.

Oplag af farligt affald, herunder slam fra imprægneringsanlæg.

I. Andet

25) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

26) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

27) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

7.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Trykimprægneringsanlæg bestående af tryktank og lagertank skal være placeret under tag og over et tæt bassin uden afløb, hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles. Bassinet skal kunne inspiceres visuelt for utætheder. Ved et »tæt bassin« forstås et bassin, der er uigennemtrængeligt for de forurenende stoffer, som håndteres på arealet. Tanke skal være forsynet med en overfyldningsalarm.

4. Fikseringsplads og køreveje mellem trykimprægneringsanlæg og fikseringsplads skal være befæstet med en tæt belægning, hvorfra der ikke kan ske overløb til omgivelserne, og hvor der ikke er afløb til ekstern kloak. Den tætte belægning skal være udført med fald, der effektivt kan aflede regnvand og spildt imprægneringsvæske til internt opsamlingssystem.

5. Det interne opsamlingssystem for opsamling af regnvand og spildt imprægneringsvæske skal kontinuerligt pumpes fri for opsamlet væske.

6. Nyimprægneret træ skal henstå på fikseringspladsen, indtil fikseringen er tilendebragt.

Luftforurening

7. Afkast fra trykimprægnering skal føres tilbage til trykimprægneringsanlægget eller føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.

8. Når lugen til imprægneringstanken åbnes efter endt trykimprægnering, skal vakuumpumpen sættes i gang for at minimere diffust udslip gennem lugen. På nye anlæg skal start af pumpe ske automatisk.

9. Afkast fra tørrestue skal føres 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret, og være opadrettede.

10. Trykimprægneret træ må først tørres i tørrestue efter endt fiksering.

11. Hvis tilsynsmyndigheden konstaterer, at der er væsentlige lugtgener for omgivelserne, kan der stilles krav om afhjælpning.

Affald

12. Slam fra trykimprægneringsanlæg og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der skal være lukkede og mærkede, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

13. Farligt affald skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig enten på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb eller i egnede, tætte opsamlingskar. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild af farligt affald kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

14. Imprægneringsprodukter og andre flydende råvarer og hjælpestoffer skal opbevares i tætte, lukkede beholdere og opbevares på samme måde som farligt affald, jf. vilkår 13.

15. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse eller aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal evt. spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

Egenkontrol

16. Virksomheden skal hvert kvartal gennemføre en kontrol for revner, lunker og andre skader af tætte belægninger og kar. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen, dog højst 1 gang hvert tredje år.

17. Inden ibrugtagning af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal rørsystemet inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt firma. Ved nyanlæg skal der redegøres for, om systemet kan etableres overjordisk eller med anden sikring. Metode for tæthedskontrol skal aftales inden udførelse.

18. Rørsystemet i et internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæske skal hvert femte år inspiceres for utætheder ved en tæthedskontrol eller ved hjælp af TV-inspektion af et sagkyndigt firma.

19. Ved konstatering af utætheder i det interne opsamlingssystem skal utætheden udbedres af et sagkyndigt firma.

Driftsjournal

20. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af:

Årligt forbrug af trykimprægneringsvæsker.

Dato for og resultat af den udførte kontrol af tætte belægninger og kar.

Dato for og resultat af inspektioner af internt opsamlingssystem for regnvand og imprægneringsvæsker.

Dato for og beskrivelse af eventuelle udbedringer af utætheder i internt opsamlingssystem og andre tætte belægninger og kar.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 8

E 207: Foderstofvirksomheder med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindst 6 tons pr. time, men mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift højst 90 på hinanden følgende dage.

Grønttørring, grøntpilleproduktion, trætørring eller brændselspilleproduktion med en kapacitet til produktion af færdige produkter mindre end eller lig med 300 tons pr. dag i gennemsnit eller mindre end eller lig med 600 tons pr. dag, hvis anlægget er i drift i højst 90 på hinanden følgende dage.

8.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter korn- og foderstofvirksomhed med foderstofproduktion.

Følgende tilknyttede sæsonaktiviteter til foderstofproduktionen er omfattet:

Aflæsning, rensning, udendørs transportomladning inkl. midlertidigt udendørs oplag, tørring og oplag eller udlevering af korn og andre planteavlsafgrøder (løsvarer).

Oplag og udlevering af såsæd.

Oplagring og udlevering af planteværnsmidler samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.

Oplagring og udlevering af gødning.

Standardvilkårene omfatter ikke:

Grønttørring og grøntpilleproduktion.

Trætørring og træpilleproduktion.

Produktion af medicineret foder på foderstofvirksomhed.

Bejdsning af såsæd.

8.2 Beskrivelse af væsentligste miljøforhold

   
Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Støv, CO og NOx fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med naturgas, LPG og gasolie.
 
Støv, CO, NOx, SO2, PAH samt tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb fra indirekte fyret tørreri og dampkedel, der fyres med fuelolie.
 
Støv fra korn og andre planteavlsafgrøder i tørreluften fra tørreri fyret indirekte og i tørreluften fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri.
 
Støv fra aflæsning, rensning og tørring af løsvarer og fra valse, knuser, slaglemølle, pillekøler og aspirationsanlæg *) i foderstofproduktion.
 
Støv fra transportomladning og fra pålæsning af afgrøder og foderstoffer samt fra udendørs oplag og håndtering af afgrøder.
 
Lugt fra foderstofproduktion (slaglemølle, aspirationsanlæg og især pillekøler).
Støj
Støj fra afkast, ventilatorer, kompressorer, åbenstående porte og døre til produktionsbygninger samt kørselsaktiviteter, herunder tomgangskørsel.
Affald
Spildolie.
 
Slam fra olieudskiller og sandfang.
 
Kemikalierester.
 
Forurenet absorptionsmateriale.
Spildevand
Udledning af sanitært spildevand og overfladevand, herunder vaskevand fra bilvaskeplads.
 
Udledning af vand fra bundblæsning af dampkedel.
 
Opsamling af vand fra vaskeplads til vask af gødningsspredere.
 
Opsamling af vand fra rengøring af gødningslagre, hvis der anvendes vand ved rengøring.
Risiko for forurening af jord, grundvand eller overfladevand
Spild og overløb ved påfyldning, aftapning og udsivning fra opbevaring af motorbrændstof og øvrige olieprodukter, herunder flydende råvarer til foderproduktionen.
Udsivning fra utætte olieudskillere og kloaksystemet.
Spild eller lækage fra beholdere med gødning under oplag og fra andre flydende kemikalier på værksteder.
Spild eller lækage fra olie- eller kemikalieaffald.
Spild eller lækage fra oplag af forurenet absorptionsmateriale.
*) Aspirationsanlæg anvendes til at fjerne støv fra varerne og til at opretholde et undertryk i siloer og transportelementer, så diffus støvudslip undgås.

8.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 8, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Litreringen følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse samt matrikel-, CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid angives. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der viser følgende:

Placering af alle bygninger mv. på ejendommen.

Placeringen af skorstene og andre luftafkast.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak, befæstede og ubefæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke/beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, herunder flydende råvarer som fedt og melasse.

Placering af færdigprodukter, herunder gødning, planteværnsmidler, såsæd samt tilskudsprodukter som mineraler, vitaminer og mælkeerstatninger.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om produktionskapacitet.

16) Oplysninger om art, forbrug, oplag og oplagsform af korn, raps, ærter og lignende afgrøder samt flydende råvarer, vitaminer og mineraler. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

17) Oplysninger om oplag af gødning og såsæd mv. For hvert oplag angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

18) Oplysninger om energiforbrug, art og eventuel oplagsform samt oplagsmængde af brændstoffer.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

19) Oplysninger om typen af støvrensning samt om udstyr til emissions- og driftskontrol, jf. vilkår 7, 8 og 11 (tabel 2), herunder dokumentation for at silofiltre, hvis der anvendes silofiltre i stedet for aspirationsanlæg, kan overholde emissionsgrænseværdien for støv i vilkår 10.

20) Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder, jf. vilkår 12. Fra dampkedler eller fra energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med fuelolie skal det oplyses, om støv, CO, NOx, PAH, eller tungmetallerne Hg, Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb er dimensionerende for afkasthøjden. Fra dampkedler eller energianlæg til varmeproduktion i tørreri fyret indirekte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For tørreri fyret direkte med naturgas, LPG, gasolie eller vegetabilsk olie skal det oplyses, om støv, CO eller NOx er dimensionerende for afkasthøjden. For procesafkast, herunder tørreluften fra tørringen ved indirekte fyret tørreri, skal det oplyses, om lugt eller støv er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Spildevand

21) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysninger om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om produktionsspildevand, overfladevand og sanitært spildevand.

For hver spildevandstype oplyses om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, som virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om koncentrationer af forurenende stoffer.

Oplysninger om maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysninger om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysninger om afløbsbrønde er monteret med brøndposer eller lignende foranstaltninger, som tilbageholder løsvarer ved udendørs oplag eller ved spild, herunder hvilke partikelstørrelser brøndposerne opsamler.

Oplysninger om, hvorvidt virksomheden anvender bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller minimere afledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

22) Oplysninger om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

23) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

24) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs arbejde og materialehåndtering og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

25) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. Farligt affald angives med EAK-koder. For hver affaldstype angives de maksimalt forekommende oplagsmængder.

26) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden.

Jord og grundvand

27) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering, oplagring og transport af forurenende stoffer, herunder oplysninger om, hvorvidt nedenstående arealer er befæstede eller ej, samt om arten af befæstning. Oplysningerne gives for arealer til:

påfyldning af brændstof på køretøjer,

oplag af olieprodukter, flydende råvarer (f.eks. fedt og melasse), motorbrændstof og flydende kemikalier, herunder planteværnsmidler, og

oplag af farligt affald.

I. Andet

28) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

29) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

30) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

8.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. Virksomheden må ikke give anledning til lugt- og støvgener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering.

4. Modtagelse og udlevering af støvende varer må kun ske fra og til overdækkede lastbiler. Ved udendørs udlevering til tankbiler skal der anvendes bælge, fleksible slanger, som kan justeres til minimal faldhøjde, eller poser. Aftipning af støvende råvarer skal ske indendørs med lukket port eller som bagtip ned i et påslag med bændler. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis afstanden til naboer er tilstrækkelig, tillade, at aftipning sker med åben port. ]

  [Godkendelsesmyndigheden kan stille krav til udstyr ved materialetransport fra skibe, jernbaner mv.]

5. Kridt og fodersalt, der opbevares i lukkede siloer, skal tilsluttes aspirationsanlægget eller have monteret silofiltre, således at fortrængningsluft renses ved påfyldning. Påfyldning af siloer skal standses øjeblikkeligt ved brud på påfyldningsslanger, koblinger, rør eller silo. Påfyldningsslanger og –rør skal tømmes op i siloen med luft, når påfyldningen er afsluttet.

6. Der skal være prøveudtagningsstuds i afkast, hvor der er fastsat en emissionsgrænse, med indretning og placering som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen, jf. vilkår 11.

7. Afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal renses i filtre.

8. Afsug fra pillekøler og tørreluft fra tørrerier skal renses i cyklon eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner, ventikloner eller filtre skal enten være forsynet med stuvemelder eller have kontinuert fungerende overvågningsudstyr med on-off alarmer i afkast efter rensningsforanstaltningerne.

  [Hvis der bruges kontinuert overvågningsudstyr, indsætter tilsynsmyndigheden: Alarmer skal kalibreres/indstilles efter leverandørens anvisning. ]

9. Udendørs oplag af afgrøder kan etableres i høstsæsonen i forbindelse med transportomladning. Oplaget skal placeres så langt væk fra omboende som praktisk muligt. Oplaget skal være afskærmet af 2-3 meter høje betonelementer på minimum 3 sider. [Godkendelsesmyndigheden kan, hvis særlige hensyn taler herfor, tillade, at oplaget indrettes på anden vis. ]

Luftforurening

10. Filtre til rensning af fortrængningsluft fra siloer skal overholde en emissionsgrænse for støv på 10 mg/m3.

11. De enkelte anlæg skal overholde de respektive emissionsgrænseværdier, der er anført nedenfor i tabel 1 og 2.

Tabel 1. Emissionsgrænseværdier for indirekte fyret tørreri og dampkedel

     
Indirekte fyret tørreri b) eller dampkedel fyret med:
Samlet indfyret effekt
Emissionsgrænseværdi
mg/normal a) m3 ved 10 % O2
Støv
CO
NOx c)
Hg
Cd
Summen af emissionen af tungmetallerne Ni, V, Cr, Cu, og Pb
LPG, naturgas, gasolie og vegetabilsk olie
< 120 kW
-
-
-
-
-
-
LPG
120 kW
– 50 MW
-
80
140
-
-
-
Naturgas
120 kW
– 50 MW
-
75
65
-
-
-
Gasolie og vegetabilsk olie
120 kW
– 5 MW
-
100
110
-
-
-
Gasolie og vegetabilsk olie
5 MW
– 50 MW
30
100
110
-
-
-
Fuelolie
2 MW
– 50 MW
100
100
300
0,1
0,1
5
a) normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
b) Gælder alene for afkastet fra varmeproduktion.
c) NOx regnet vægtmæssigt som NO2.

Tabel 2. Emissionsgrænseværdier for procesanlæg, herunder tørreluft fra indirekte fyret tørreri og afkast for tørreluft fra direkte fyret tørreri

       
 
Afsug fra/af:
Emissionsgrænseværdi
mg/normal a) m3
Støv b)
 
 
Sugelosser
10
 
 
Påslag
10
 
 
Renseri
10
 
 
Silofiltre
10
 
 
Valse
10
 
 
Knuser
10
 
 
Pillekøler
40
 
 
Slaglemølle
10
 
 
Aspirationsanlæg
10
 
 
Tørreluft fra indirekte fyret tørreri
40
 
 
Afkast fra direkte fyret tørreri, herunder tromletørreri
40
 
 
a) normal = referencetilstanden (OºC, 101,3 kPa, tør røggas).
 
 
b) Total støv.
 
     

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter vilkår om afkasthøjder. ]

Affald

13. Spildolie, forurenet absorptionsmateriale, kemikalierester fra laboratorier og andet farligt affald skal opbevares i egnede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

Oplag af flydende råvarer til foderstofproduktionen

14. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende råvarer skal kunne opsamles i en tæt tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil. Volumenet af den største tank i tankgården, grube eller lignende må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.

15. Udendørs oplag af flydende råvarer skal sikres mod påkørsel.

Oplag af løs gødning

16. Af- og pålæsning samt opbevaring og håndtering af løs gødningsstof skal ske under tag på tæt belægning, der har afløb til egnet opsamlingstank, eller i et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.

17. Spildevand fra rengøring efter oplag af løs gødning og fra vask af gødningsspredere skal opsamles i en egnet opsamlingstank eller et tæt opsamlingsbassin eller lignende for gødningsvand uden afløb.

Oplag af flydende gødning og planteværnsmidler samt flydende farligt affald

18. Spild i forbindelse med påfyldning af flydende gødning og planteværnsmidler skal kunne opsamles i en tankgård, grube eller lignende uden afløb eller med afspærringsventil, og som er tæt over for den flydende gødning. Volumenet af den største tank i tankgården må maksimalt udgøre 90 % af tankgårdens opsamlingskapacitet. Udendørs tankgårde, gruber eller lignende skal tømmes for regnvand, således at regnvand i bunden af tankgården, gruben eller lignende maksimalt udgør 10 % af tankgårdens volumen.

19. Udendørs oplag af flydende gødning skal sikres mod påkørsel.

20. Flydende farligt affald skal opbevares under tag og være beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord og grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

Oplag af olieprodukter, herunder motorbrændstof

21. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturerne af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Eventuelt spild skal kunne opsamles i en tæt spildbakke eller en grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen.

Egenkontrol

Driftskontrol

22. [Hvis siloer har monteret silofiltre i stedet for tilslutning til aspirationsanlægget, indsætter godkendelsesmyndighederne følgende vilkår: Silofiltre skal hver tredje måned inspiceres for utætheder. Hvis inspektionen viser utætheder, eller hvis der i øvrigt konstateres synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne, skal utæthederne udbedres inden næste silopåfyldning. ]

23. Filtre på afsug fra påslag, renseri, valse, knuser, slaglemølle og aspirationsanlæg skal hver tredje måned inspiceres på filtrets renluftside for støvaflejringer som indikation for utætheder, og eventuelle observerede utætheder skal udbedres inden opstart af ny produktion. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner.

24. Cykloner eller andre mekaniske støvudskillere som f.eks. cyklofaner eller ventikloner skal renses og eventuelt justeres med intervaller som foreskrevet af leverandøren, dog mindst 1 gang årligt og altid umiddelbart inden høstsæsonen.

25. Filterindsatse skal efterses hvert halve år, dog mindst for hver 3.000 driftstimer. Filterindsatse skal skiftes ved synlig slitage eller i tilfælde af synlig støvemission i perioden mellem inspektionerne.

26. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, jf. vilkår 16, 17, 18 og 20. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt.

Præstationskontrol

27. Senest 6 måneder efter et nyt anlæg er taget i brug / senest 6 måneder fra [Tilsynsmyndigheden indsætter datoen for afgørelse om revurdering], skal der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 er overholdt.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift). Alle målinger skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, herunder også for lugt, dog normalt højest hvert andet år. For anlæg fyret med fuelolie skal der ikke måles for tungmetaller, hvis leverandøren på grundlag af fueloliens sammensætning garanterer for overholdelse af emissionsgrænseværdierne.

28. Emissionsgrænseværdierne i vilkår 11 anses for overholdt, når gennemsnittet af de tre enkeltmålinger udført ved præstationskontrollen er mindre end eller lig med emissionsgrænseværdierne.

29. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 3 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 3. Prøvetagnings- og analysemetoder

     
Navn
Parameter
Metodeblad nr. a)
Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas
Støv
MEL-02
Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas
NOx
MEL-03
Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas
CO
MEL-06
Bestemmelse af koncentrationer af metaller i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Cd, Ni, V, Cr, Cu og Pb
MEL-08a
Bestemmelse af koncentrationer af kviksølv i strømmende gas (manuel opsamling ved hjælp af filter og vaskeflasker)
Hg
MEL-08b
Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas
Lugt
MEL-13
a) Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk

Driftsjournal

30. Der skal føres driftsjournal med angivelse af:

Dato for eftersyn af alle filtre, herunder oplysninger om filterbrud og udskiftning af filtermateriale.

Dato for eftersyn af mekaniske støvudskillere i form af cykloner, cyklofaner og ventikloner.

Dato for serviceeftersyn og indregulering af brændere på tørreri og dampkedler. Service- og indreguleringsrapport på brændere på tørreri og dampkedler skal opbevares sammen med driftsjournalen.

Dato for visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af tætte belægninger, hvor der håndteres flydende kemikalier, farligt affald og øvrige olieprodukter samt dato for eventuelle udbedringer af revner eller andre skader.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 9

E 215: Virksomheder der foretager vacuum- og/eller dypimprægnering af træ eller overfladebehandling af træ, når kapaciteten til forbrug af organiske opløsningsmidler overstiger 6 kg pr. time. Bortset fra virksomheder, der er omfattet af listepunkt 6.7 og/eller 6.10 i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

9.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter følgende aktiviteter:

Imprægneringsanlæg:

Vakuumimprægnering.

Dypimprægnering inkl. tørreproces.

Male- og lakeringsanlæg inkl. tørreproces.

Kombinerede imprægnering og male- og lakeringsanlæg, f.eks. flow-coate.

Bejdseanlæg.

Anlæg til maling og lakering med UV hærdende produkter.

Teknisk forbundne aktiviteter:

Træforarbejdning, herunder udskæring af træ, spånudsugning, træ- og lakmellemslibning mv.

Fugeprocesser og limning.

Standardvilkårene omfatter ikke produktion af limtræ.

Bekendtgørelse om anlæg og aktiviteter, hvor der bruges organiske opløsningsmidler (VOC-bekendtgørelsen) fastsætter emissionsgrænseværdier mm. for luftformige emissioner af flygtige organiske forbindelser fra træimprægnering ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større end 25 tons pr. år og fra overfladebehandling af træ ved et forbrug af organiske opløsningsmidler større end 15 tons pr. år. Disse krav skal fastsættes som vilkår i godkendelsen, jf. nævnte bekendtgørelse, og gælder ud over standardvilkårene i afsnit 9.4.

9.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

   
Væsentligste miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Træstøv fra træforarbejdnings- og spånudsugningsanlæg.
 
Malingsstøv fra male- og lakeringsanlæg, f.eks. fra sprøjteboks, flash-off-zone og hærderovn.
 
Støv fra mellemslibning i male- og lakerings-, bejdse-, UV- og forarbejdningsanlæg.
 
Opløsningsmidler fra bejdse-, vakuum- eller dypimprægneringsanlæg med tilhørende tørreanlæg, male- og lakeringsanlæg.
 
Afgasning fra lime- og fugeprocesser.
Støj
Intern transport fra f.eks. truckkørsel.
 
Kørsel til og fra virksomheden.
 
Støj fra afkast og ventilatorer.
 
Støj fra de enkelte bearbejdningsenheder.
 
Støj fra f.eks. spånudsugningsanlæg og filterhus og flishugning.
 
Støj fra øvrige hjælpeanlæg, kompressorer o.lign.
Affald
Brugt imprægneringsvæske, malingsrester, rensevæsker fra UV-anlæg og bejdserester.
 
Slam fra overfladebehandlingsanlæg.
 
Brugte pistolrensevæsker og andre overfladeafrensende midler.
 
Imprægneret træaffald.
 
Uren emballage, f.eks. plastspande eller andre emballager, der indeholder rester.
 
Filtre og filterposer.
 
Støvaffald fra f.eks. maling og mellemslibninger.
Risiko for jord, grundvand eller overfladevand
Spild af imprægneringsvæske.
Spild af rensevæsker fra pistoler, UV-anlæg mv.
Spild af slam fra vakuum-, dypimprægnerings-, male- og lakeringsanlæg eller bejdseanlæg.
Spild af malingsrester.
Spild fra påfyldning af benzin eller diesel til trucks.

9.3 Oplysningskrav

Hvis ansøgningen om godkendelse vedrører en virksomhed, der er omfattet af dette afsnit 9, skal ansøgningen indeholde nedennævnte oplysninger, jf. dog § 6, stk. 6 og 8 i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

Hvis virksomheden anvender energianlæg omfattet af afsnit 11 eller 12, skal oplysninger vedr. pkt. D, F og H i de relevante afsnit om disse anlæg beskrives i denne ansøgning.

Litreringen nedenfor følger inddelingen i bilag 4 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

A. Ansøger og ejerforhold

1) Ansøgerens navn, adresse og telefonnummer.

2) Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer.

3) Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvor virksomheden er beliggende eller ønskes opført, hvis ejeren ikke er identisk med ansøgeren.

4) Virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer.

B. Oplysninger om virksomhedens art

5) Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter.

6) Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af, om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser og/eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen.

7) Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses.

C. Oplysninger om etablering

8) Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser og/eller ændringer.

9) Forventede tidspunkter for start og afslutning af bygge- og anlægsarbejder og for start af virksomhedens drift. Hvis ansøgningen omfatter planlagte udvidelser eller ændringer, jf. miljøbeskyttelseslovens § 36, oplyses tillige den forventede tidsmæssige horisont for gennemførelse af disse.

D. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid

10) Oversigtsplan i passende målestok og format (f.eks. 1:4.000) med angivelse af virksomhedens placering. Planen forsynes med en nordpil.

11) Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser.

12) Virksomhedens daglige driftstid. Der angives desuden driftstid og -tidspunkter for de enkelte forurenende anlæg, herunder støjkilder, hvis de afviger fra den samlede virksomheds driftstid. Hvis virksomheden er i drift på lørdage eller søn- og helligdage, skal dette oplyses.

13) Oplysninger om til- og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed.

E. Tegninger over virksomhedens indretning

14) Ansøgningen skal ledsages af tegninger, der i relevant omfang viser følgende:

Placering af alle bygninger og andre dele af virksomheden på ejendommen.

Placering af skorstene og andre luftafkast.

Placering af produktionsanlæg og eventuelle udendørs aktiviteter.

Placeringen af støj- og vibrationskilder.

Virksomhedens afløbsforhold, herunder kloakker, sandfang, olieudskillere, brønde, tilslutningssteder til offentlig kloak og befæstede arealer, samt oplysninger om nedgravede rørforbindelser og tanke og beholdere.

Interne transportveje.

Placering af oplag af råvarer, hjælpestoffer og affald.

  Tegningerne skal forsynes med målestok og nordpil.

F. Beskrivelse af virksomhedens produktion

15) Oplysninger om hvilke typer af aktiviteter, der forekommer på virksomheden, herunder hvilke der er åbne henholdsvis lukkede processer.

16) Oplysninger om produktionskapacitet, art og forbrug af råvarer og væsentlige hjælpestoffer, herunder årligt forbrug af opløsningsmidler, f.eks. mineralsk terpentin, blandingsfortynder mv. Virksomheden skal redegøre for, om den er omfattet af VOC-bekendtgørelsen.

17) Systematisk beskrivelse af virksomhedens procesforløb, herunder materialestrømme, emissioner og affaldsproduktion.

18) Hvis virksomheden har opløsningsmiddelforbrugende anlæg, skal det oplyses om - og i hvilket omfang - det er muligt at regenerere spildfortynder internt på virksomheden eller eksternt.

19) Oplysning om energianlæg (brændselstype og indfyret effekt).

20) Oplysning om eventuelle olietanke, f.eks. til motorbrændstof, og tankoplag til råvarer, f.eks. til imprægneringsvæsker og flydende kemikalieaffald.

21) Oplysninger om mulige driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift samt beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at imødegå sådanne driftsforstyrrelser og uheld.

H. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger

Luftforurening

22) Oplysninger om hvilke arbejdsprocesser mv., der knytter sig til virksomhedens luftafkast.

23) Oplysning om eventuelle luftrensningsforanstaltninger ved støvfrembringende bearbejdninger, f.eks. cyklon, posefilter, lamelfilter, »vandvæg«, samt renseforanstaltninger ved brug af opløsningsmidler.

24) Hvis virksomheden har anlæg til vakuum- og/eller dypimprægnering og tørreanlæg skal det oplyses, hvilke imprægneringsvæsker i form af f.eks. flygtige organiske stoffer i klasse 1, 2 og 3, de har, stoffernes massestrøm, og emissionskoncentration - både gennem afkast og diffust (enten beregning eller måling).

25) Hvis virksomheden anvender spånudsugningsanlæg eller foretager træforarbejdning, skal der oplyses om massestrøm og emissionskoncentration af træstøv mv., der udsendes til luften.

26) Beregning af afkasthøjder og fastsættelse af evt. emissionsbegrænsning for hvert enkelt afkast skal foretages på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. Det skal undersøges og oplyses, hvad der er dimensionsgivende for afkasthøjden.

Spildevand

27) Hvis der søges om tilladelse til udledning af spildevand, skal virksomheden udarbejde en spildevandsteknisk beskrivelse. Beskrivelsen skal indeholde:

Oplysning om spildevandets oprindelse, herunder om der er tale om processpildevand, overfladevand, husspildevand og kølevand.

For hver spildevandstype oplysninger om spildevandsmængde, sammensætning og afløbssteder for det spildevand, virksomheden ønsker at udlede, herunder oplysninger om temperatur, pH og koncentrationer af forurenende stoffer.

Maksimal mængde af spildevand udledt pr. døgn og pr. år samt variationen i udledningen over døgn, uge, måned eller år.

Oplysning om størrelse og dimensionering af sandfang og olieudskillere.

Oplysning om, hvorvidt virksomheden anvender den bedste tilgængelige teknologi med henblik på at undgå eller begrænse udledningen af stoffer, som er uønskede i spildevandet, herunder en beskrivelse af de valgte rensningsmetoder og rensningsgraden for de enkelte tilførte stoffer.

28) Oplysning om, hvorvidt spildevandet skal udledes til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskab eller udledes direkte til vandløb, søer eller havet eller andet. Ansøgning om tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold indsendes særskilt til kommunen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 28.

29) Hvis der søges om tilladelse til direkte udledning til vandløb, søer eller havet, skal der indsendes oplysning om opblandingsforhold i det modtagende vandområde.

Støj

30) Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport samt udendørs aktiviteter, og af planlagte støj- og vibrationsdæmpende foranstaltninger.

Affald

31) Oplysninger om sammensætning og årlig mængde af virksomhedens affald, herunder farligt affald. For farligt affald angives EAK-koderne.

32) Oplysninger om, hvordan affaldet håndteres på virksomheden (herunder affald, der indgår i virksomhedens produktion, og affald, som anvendes af andre, som f.eks. spildfortynder, brugte engangspaller samt rent træaffald) og om mængden af affald og restprodukter, som oplagres på virksomheden.

Jord og grundvand

33) Beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet til beskyttelse af jord og grundvand i forbindelse med håndtering og oplagring af råvarer, hjælpestoffer og farligt affald indeholdende forurenende stoffer, herunder oplysninger om hvorvidt nedennævnte arealer er befæstede eller ej, om arten af befæstelse samt rutiner for vedligehold af disse foranstaltninger. Oplysningerne gives for arealer til:

Oplag af olieprodukter (overjordisk eller nedgravet), herunder motorbrændstof, samt påfyldnings- og tappesteder.

Oplag af farligt affald, herunder filterstøv, filtermateriale, imprægnerede trærester og rensevæsker.

Oplag af nyimprægneret træ og køreveje.

Oplag af råvarer og hjælpestoffer (overjordisk eller nedgravet) som f.eks. imprægneringsvæsker, opløsningsmidler, rensevæsker. Her gives også oplysninger om fysisk form (flydende, fast eller støvende).

I. Andet

34) Hvis der er standardvilkår, som vurderes at være irrelevante for virksomheden, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

35) Hvis der er standardvilkår, som virksomheden ikke mener at kunne overholde, skal dette oplyses, idet der samtidig gives en begrundelse herfor.

36) Øvrige oplysninger af miljømæssig betydning, som ikke er belyst via standardvilkårene.

9.4 Standardvilkår

Generelt

1. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører.

2. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »befæstet areal« menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen »tæt belægning« menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet.

Indretning og drift

3. I procesafkast, hvor massestrømsgrænsen er overskredet, og der er fastsat emissionsgrænseværdi(er) ifølge vilkår 10, 11 og 12, skal der indrettes målesteder i alle afkast, der bidrager med mere end 10 % af massestrømsgrænsen. Målestederne skal indrettes og placeres, som anført under punkterne 8.2.3.3 – 8.2.3.8 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen. Målestederne skal være placeret, inden procesluften blandes med andre luftstrømme, f.eks. rumluft og afkastluft fra andre processer jf. pkt. 3.1.2 i Luftvejledningen.

Særligt for vakuumimprægnering, dypimprægnering og tørreanlæg

4. Nyimprægneret træ skal henstå under tag, indtil det ikke drypper mere, med henblik på forebyggelse af jord- og grundvandsforurening.

5. Belægning under vakuumimprægnerings-, dypimprægnerings- og tørreanlæg, udendørs tørreplads for nyimprægneret træ samt køreveje for trucks mellem ovn og tørreplads skal være tæt over for imprægneringsvæsker.

6. Vakuum- og dypimprægneringsanlæg skal være placeret under tag i en betongrube uden afløb, der er tæt over for de forurenende stoffer, der opbevares i gruben, og hvor mindst den samlede imprægneringsvæske kan opsamles.

7. Kar til dypimprægnering skal være overdækket, når de ikke er i brug.

8. Træ skal dryppe af over karret før det løftes væk.

Særligt for male-, lakerings- og bejdseanlæg

9. Døre, vinduer og porte til produktionshallen skal holdes lukkede ved malingspåføring, undtagen i forbindelse med nødvendig ind- og udtransport, for at undgå diffus luftforurening.

10. [Hvis en virksomhed har oplyst, at spildfortynder vil blive regenereret internt på virksomheden eller eksternt, fastsætter godkendelsesmyndigheden vilkår herom. ]

Særligt for spånudsugningsanlæg

11. Hele spånudsugningssystemet, og specielt luger og lemme i filteret, skal være tætte og vedligeholdes, så de forbliver tætte.

Luftforurening

12. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens gældende Luftvejledning og B-værdivejledning, relevante emissionsgrænseværdier for imprægneringsmidlerne, såfremt massestrømsgrænse og emissionsgrænseværdi for de pågældende stoffer er overskredet. ]

13. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter, med udgangspunkt i Miljøstyrelsens gældende Luftvejledning og B-værdivejledning, relevante emissionsgrænseværdier for overfladebehandlingsmidlerne, såfremt massestrømsgrænse og emissionsgrænseværdi for de pågældende stoffer er overskredet. ]

14. Hvis virksomheden har aktiviteter i form af træbearbejdning, og massestrømsgrænsen på 100 g/h og emissionsgrænseværdien på 5 mg/normal m³ for træstøv er overskredet, fastsættes en emissionsgrænseværdi for træstøv på 5 mg/normal m³.

15. Hvis der udføres træbearbejdning, fastsættes en B-værdi for træstøv på 0,025 mg/normal m³.

16. [Godkendelsesmyndigheden fastsætter B-værdier ud fra de anvendte imprægnerings- og overfladebehandlingsmidler og fastsætter afkasthøjder, så den fastsatte B-værdi i vilkår 15 samt eventuelt andre B-værdier for anvendte stoffer i henhold til Miljøstyrelsen B-værdivejledning er overholdt. ]

Affald

17. Farligt affald, der ved spild kan medføre risiko for forurening af jord- og grundvand, skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, lukket container el. lign. Beholderne skal mærkes, så det tydeligt fremgår, hvad de indeholder.

18. Støvaffald som f.eks. malingsstøv, filterstøv og filterposer skal opsamles og opbevares i tætte, lukkede beholdere, lukkede container, big-bags el. lign. og mærket med indhold.

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand

19. Farligt affald skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares.

20. Flydende råvarer og hjælpestoffer skal opbevares under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, grundvand, overfladevand eller kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder, der opbevares. Ovennævnte gælder ikke for oplag i tanke omfattet af bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, rørsystemer og pipelines.

21. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier inkl. brugt opsugningsmateriale skal opbevares og bortskaffes som farligt affald.

22. [Hvis der på virksomheden er påfyldningsstudse eller aftapningshaner (aftapningsanordninger) for olieprodukter, herunder motorbrændstof, fastsætter godkendelsesmyndigheden, at de skal placeres inden for konturen af en tæt belægning indrettet med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. ]

Egenkontrol

23. I de tilfælde, hvor der er fastsat en emissionsgrænseværdi, skal der senest 6 måneder efter, at anlægget er sat i drift, eller senest 6 måneder fra datoen om afgørelse om revurdering og herefter én gang årligt foretages præstationskontrol i de relevante afkast fra processerne vakuum- og dypimprægnering, tørreanlæg, malingspåføring, flash-off zone, tørre-hærderovn, bejdseanlæg samt spånudsugning. Præstationskontrollen gennemføres i form af 3 enkeltmålinger, hver af en varighed på 1 time, med henblik på at dokumentere, at emissionsgrænseværdierne i vilkårene 12, 13 og 14 er overholdt. Hvis resultatet af en præstationskontrol (det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger) er under 60 % af emissionsgrænseværdien, kræves dog kun kontrol hvert andet år. Emissionsgrænseværdien anses for overholdt, hvis det aritmetiske gennemsnit af samtlige enkeltmålinger ved præstationskontrollen er mindre eller lig med emissionsgrænseværdien.

  Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold (maksimal normaldrift) og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA´s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget.

24. Prøvetagning og analyse skal ske efter de i tabel 1 nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau.

Tabel 1. Prøvetagnings- og analysemetoder

 
Navn
Parameter
Metodeblad nr. *
Bestemmelse af koncentrationer af specifikke opløsningsmidler i strømmende gas (adsorptionsrørmetoden) 2003
Organiske opløsningsmidler
MEL-17
Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion)
Organiske opløsningsmidler
MEL-07
* Se hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: www.ref-lab.dk.
 

25. Filteranlæg skal drives og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger, så normal renseeffektivitet er løbende opretholdt. Driftsinstruks for anlæggene samt anvisningerne for vedligeholdelsen af disse skal være tilgængelig og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.

26. Renluftsiden af pose-, lamel- og lignende filtre skal efterses visuelt mindst 1 gang om [ugen/måneden eller anden frekvens fastsat af godkendelsesmyndigheden] for kontrol af utætheder. Renluftsiden skal efterfølgende rengøres for støvaflejringer af hensyn til kommende inspektioner

27. Virksomheden skal mindst 1 gang hvert kvartal foretage visuel kontrol af tætheden af tætte belægninger. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at virksomheden lader en uvildig sagkyndig foretage kontrollen, dog højst 1 gang hvert 3. år.

Driftsjournal

28. Der skal føres en driftsjournal med angivelse af:

Dato for og resultat af eftersyn af filter, herunder udskiftning af filtermateriale og reparation af filtre, jf. vilkår 25 og 26.

Dato for kontrol af renluftsiden af posefilter og lignende, jf. vilkår 26.

Årligt forbrug af råvarer opdelt på typer af: maling, lak, bejdse, imprægneringsmidler og opløsningsmidler (herunder fortynder). Datablade/leverandørbrugsanvisninger for de anvendte produkter skal kunne forevises for tilsynsmyndigheden.

Dato for og resultat af kontrol af spildbakker, tætte belægninger, opkanter, (nedgravede beholdere med flydende råvarer/kemikalier, olier, flydende affald) og eventuelle foretagne udbedringer, jf. vilkår 27.

  Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden.

Afsnit 10

F 207: Anlæg til fremstilling af foder eller mellemprodukter af foder til fisk, hunde, katte eller pelsdyr, bortset fra anlæg under listepunkt 6.4 b i) i bilag 1 til bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.

10.1 Anvendelsesområde

Dette afsnit omfatter virksomheder, der producerer foder til minkfarme.

Standardvilkårene omfatter ikke:

Produktion af foder eller mellemprodukter til fisk, hunde og katte.

Fremstilling af mellemprodukter, der indgår i fremstilling af foder til minkfarme.

10.2 Beskrivelse af de væsentligste miljøforhold

   
Væsentligste
miljøforhold
Kilder til forurening eller gene
Luftforurening
Støv fra aflæsning af tørre produkter som korn og protein samt fra aspirationsanlæg* mm.
 
Støv fra slaglemølle ved formaling af tørre råvarer.
 
Lugt fra våde råvarer til foderproduktionen, herunder fra anlæg til forbehandling af spildevand.
Støj
Støj fra afkast, kondensatorer, hal med åbenstående porte samt kørselsaktiviteter, herunder truckkørsel.
Affald
Spildolie.
 
Slam fra olieudskiller og sandfang.