Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Orienteringsskrivelse om ressourceforløb

I forbindelse med opfølgningen på kommunernes implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering konstateret, at kommunerne efterspørger yderligere vejledning i forhold til centrale elementer i reformen. Derfor udsendes nærværende orienteringsskrivelse om målgruppen for ressourceforløb. Orienteringsskrivelsen vil løbende blive opdateret.

Målgruppen for et ressourceforløb

1. Hvem er i målgruppen?

Målgruppen for ressourceforløb vil typisk være personer, der kommer fra kontanthjælp eller sygedagpenge, og hvis arbejdsevne er så begrænset, at de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tværfaglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse.

Målgruppen kan også være personer, der ikke nødvendigvis har en varig begrænsning i deres arbejdsevne. De er derimod aktuelt udfordret af komplekse problemer i form af fx helbredsproblemer, misbrug, sociale forhold m.v. og vurderes derfor ikke at kunne komme i job eller uddannelse på kort eller mellemlangt sigt.

Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurdering af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at borgeren har sammensatte, komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats i forhold til 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og/eller 3) sundhedsområdet.

Herudover gælder, at en eller flere af følgende betingelser skal være opfyldt:

Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og fx har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.

Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en UU-plan, en jobplan, revalidering eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.

Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.

2. Hvad betyder det, at mulighederne i den ordinære indsats skal være udtømt?

Der er i beskæftigelsesindsatsen m.v. en række muligheder for at iværksætte en indsats over for personer, der har andre problemer end ledighed, og det er forudsat, at kommunen i første omgang må vurdere, om disse muligheder er relevante i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse. Det kunne være en kombination af beskæftigelsesrettede m.v. tilbud om fx opkvalificeringskurser og løntilskudsjob, revalidering eller fleksjob.

Det er ikke en betingelse, at kommunen rent faktisk har afprøvet den pågældende indsats forud for visitation til ressourceforløb. Kommunen kan således vurdere, at et ressourceforløb er relevant, hvis personen har så komplekse problemer, at det vil kræve en langvarig og tværfaglig indsats.

I disse tilfælde skal det fremgå af personsagen, at kommunen har konstateret dette, og kommunen skal i forelæggelsen for rehabiliteringsteamet dokumentere, hvilke indsatser kommunen har foretaget henholdsvis overvejet, og hvorfor kommunen i givet fald har anset disse som formålsløse i forhold til at få personen tættere på job eller uddannelse.

Det er heller ikke en betingelse, at personen har været meget længe på offentlig forsørgelse. Det kan være en indikator for et ressourceforløb, at personen fx har været på kontanthjælp i flere år uden nogen betydelig beskæftigelsesrettet indsats. Men det kan også meget tidligt i forløbet stå klart, at personen har så komplekse problemer, der vil kræve en længerevarende, tværfaglig indsats, at ressourceforløb vurderes at være det bedst egnede redskab til at få personen nærmere målet på job eller i uddannelse.

3. Hvordan er sammenhængen mellem ressourceforløb og fleksjob?

Fleksjob er relevant i forhold til personer, der har en væsentlig og varig begrænsning i deres arbejdsevne. Det må således forudsættes, at der foreligger en forholdsvis høj grad af afklaring af den pågældendes arbejdsevne og et konkret beskæftigelsesmål. Det betyder dog ikke, at arbejdsevnen ikke fortsat kan udvikles, fx i takt med, at personens helbredsproblemer forbedres.

I forhold til målgruppen for ressourceforløb er der således en forskel i forhold til graden af afklaring ved visitationen til de enkelte ordninger og forventningen til udviklingen af arbejdsevnen.

Men der er samtidig også et vist overlap mellem fleksjob på få timer og ressourceforløb, hvor der vil kunne argumenteres sagligt for, at begge ordninger vil kunne være egnede for den enkelte. Det bliver således i sidste ende en helt konkret vurdering i rehabiliteringsteamet og kommunen, hvad der er det rigtigste for personen i forhold til at komme i job eller uddannelse.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 7. april 2014

Jens Erik Zebis

/ Mette Frandsen