Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål
Kapitel 2 Vejnavne
Kapitel 3 Adresser
Kapitel 4 Etagebetegnelse
Kapitel 5 Udvendige trapper og altangange
Kapitel 6 Erhvervsejendomme med mere end en virksomhed
Kapitel 7 Registrering af vejnavne m.v. i det centrale personregisters (CPR) vejregister
Kapitel 8 Ejers oplysningspligt m.v.
Kapitel 9 Ikrafttræden
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om vejnavne og adresser

I medfør af § 3 c, stk. 3, § 3 f og § 4, stk. 1 i lov om bygnings- og boligregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 5. september 2013, og efter forhandling med Forsvarsministeren og Justitsministeren samt efter aftale med de dataansvarlige myndigheder, fastsættes:

Kapitel 1

Formål

§ 1. Adressemyndigheden fastsætter og registrerer vejnavne og adresser efter §§ 3a-3e i lov om bygnings- og boligregistrering.

Stk. 2. Vejnavne og adresser fastsættes under hensyntagen til, at borgere, myndigheder, forsyningsvirksomheder, ulykkesberedskab og andre, på lettest mulige måde, herunder ved brug af navigationssystemer kan orientere sig og finde frem til den pågældende vej, ejendom, bygning, indgangsdør, bolig- eller erhvervsenhed m.v.

Stk. 3. Registreringen af de fastsatte vejnavne og adresser har som formål at sikre, at de korrekte oplysninger herom kan stilles til rådighed på en ensartet måde for borgere, erhvervsliv og den offentlige administration.

Stk. 4. Fastsættelse og registrering af vejnavne og adresser er en praktisk foranstaltning, som ikke medfører ændringer i rettigheder.

Stk. 5. Med fastsætte forstås i denne bekendtgørelse såvel den handling, hvorved en ny adressebetegnelse sættes i kraft (eksempelvis et nyt vejnavn), som den handling, hvorved en eksisterende betegnelse ændres eller slettes.

Myndighedsforhold

§ 2. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter sikrer, på baggrund af informationer fra Post Danmark, at oplysninger om postnumrene og deres geografiske afgrænsning er til rådighed på digital form for adressemyndigheden såvel som for andre brugere af adressesystemet.

§ 3. Kommunalbestyrelsen er adressemyndighed og har ansvaret for kommunens samlede bestand af vejnavne og adresser.

Stk. 2. Vejnavne fastsættes af adressemyndigheden efter reglerne i kapitel 2, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 3. Adresser fastsættes af adressemyndigheden efter reglerne i kapitel 3 til 6, jf. dog stk. 4-7.

Stk. 4. For hovedlandeveje fastsættes vejnavne af adressemyndigheden efter forhandling med Vejdirektoratet. Adressemyndigheden kan kun fastsætte adresser for hovedlandeveje efter samtykke fra Vejdirektoratet.

Stk. 5. Fastsætter adressemyndigheden, jf. § 4, stk. 2 og 3, vejnavne for interne, private veje og andre færdselsarealer end de i § 4, stk. 1 nævnte, herunder offentlige stier eller fastsætter adressemyndigheden adresser til sådanne vejnavne, skal dette ske efter samråd med grundejeren. Adressemyndigheden har dog ikke pligt til at opnå enighed med grundejeren.

Stk. 6. Når der for adressemyndigheden foreligger oplysninger om, at en ejendom, bygning eller et teknisk anlæg m.v. anvendes af Forsvarsministeriet eller Justitsministeriet, fastsættes vejnavne og adresser herfor af adressemyndigheden efter forhandling med det pågældende ministerium.

Stk. 7. Der fastsættes ikke adresser til bygninger eller anlæg m.v., som er beliggende på ejendomme, som anvendes af de i stk. 6 nævnte ministerier, og som, ud fra et hensyn til offentlige beskyttelsesinteresser, ikke kan registreres i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Kapitel 2

Vejnavne

§ 4. Vejnavne skal fastsættes for alle offentlige veje og private fællesveje, uanset om det pågældende vejnavn skal indgå i adresser.

Stk. 2. Såfremt adressemyndigheden finder det hensigtsmæssigt, jf. § 1, stk. 2, kan der efter samråd med den enkelte grundejer fastsættes vejnavne for andre færdselsarealer end de i stk. 1 nævnte, herunder offentlige stier samt interne, private veje.

Stk. 3. Vejnavne kan endvidere fastsættes til særligt, geografisk afgrænsede områder, som ikke har et egentligt vejnet, så som kolonihaveområder, feriecentre, mindre øer og lignende.

§ 5. Vejnavne skal fastsættes således, at de under hensyn til § 1, stk. 2, betegner et nærmere bestemt, sammenhængende færdselsareal.

Stk. 2. Når et vej- eller stinet består af eller planlægges udformet med en eller flere forgreninger eller lignende, skal vejnavnene fastsættes under hensyntagen til § 1, stk. 2, herunder således, at der på en hensigtsmæssig måde kan fastsættes adresser med tilhørende husnumre i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 2 og 3.

Stk. 3. Såfremt en navngiven vej opdeles af en permanent og fysisk foranstaltning, hvorved færdselsarealet for den kørende trafik opdeles i flere adskilte dele, skal adressemyndigheden træffe beslutning om, hvorvidt den hidtidige navngivning af vejen stadig opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, eller om der skal fastsættes nye vejnavne til de adskilte dele af vejen.

§ 6. Et vejnavn kan sammensættes af indtil 40 tegn.

Stk. 2. Vejnavnet fastsættes i overensstemmelse med Dansk Sprognævns Vejledning i retskrivning af vejnavne.

Stk. 3. Til ethvert vejnavn fastsættes tillige et forkortet vejnavn, kaldet et vejadresseringsnavn, på indtil 20 tegn. For vejnavne på 20 tegn eller derunder, er vejnavnet også vejadresseringsnavn.

Stk. 4. For vejnavne over 20 tegn fastsættes vejadresseringsnavnet ved forkortelse af vejnavnet. Ved forkortelsen skal flest mulige af de 20 tegn anvendes, og alle ord i vejnavnet bør være repræsenteret. Forkortelser i vejnavnets begyndelse skal undgås af hensyn til maskinel, alfabetisk sortering.

Vejnavnes entydighed

§ 7. Der må ikke fastsættes et nyt vejnavn, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn allerede er fastsat for en anden navngiven vej inden for det pågældende postnummer.

Stk. 2. Et nyt vejnavn må ikke fastsættes, når det samme eller et næsten enslydende vejnavn allerede er fastsat for en anden navngiven vej inden for en radius af 10 km.

Stk. 3. To vejnavne regnes som værende de samme, hvis de kun adskiller sig fra hinanden ved

1) staveforskelle, som ikke svarer til forskelle i udtalen,

2) tilstedeværelse eller fravær af ejefalds-s,

3) bestemt eller ubestemt bøjning,

4) sammenskrivning eller særskrivning af de samme ord,

5) forkortelse eller fuld udskrivning af det samme ord,

6) alternative skrivemåder af det samme ord eller

7) nærliggende varianter eller afledninger af samme ord.

Stk. 4. Vejnavne betragtes som næsten enslydende, når der er en nærliggende risiko for, at de ved normal, hurtig udtale kan forveksles.

Stk. 5. Når en del af et vejnet krydser grænsen mellem to kommuner regnes det som én navngiven vej, såfremt vejnavnet er det samme, og såfremt de fastsatte husnumre er i stigende orden i én retning. Stavemåden skal for både vejnavn og vejadresseringsnavn være ens i de to kommuner.

Stk. 6. Adressemyndigheden kan, alene eller i samarbejde med andre kommuner inden for et større byområde, opland eller lignende, fastsætte yderligere regler eller aftale andre foranstaltninger, ud over de i stk. 1-5 nævnte, til sikring af vejnavnenes entydighed.

Vejkoder

§ 8. For hver navngiven vej i kommunen fastsættes en vejkode. Vejkoden skal altid have fire cifre, og disse skal være i intervallet 0001-9899.

Stk. 2. Vejkoden udgør sammen med Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunekode, som består af et nul og tre cifre, en entydig identifikation af den navngivne vej med tilhørende vejnavn. Der må kun findes én vejkode til hver navngiven vej i kommunen, og hver vejkode må kun være knyttet til én navngiven vej.

Stk. 3. En fastsat vejkode må ikke ændres. Hvis der fastsættes et nyt eller ændret vejnavn til den navngivne vej i sin helhed, skal den oprindeligt fastsatte vejkode bevares. Ændres vejnavnet for en del af den navngivne vej, skal der alene fastsættes en ny vejkode for det nye vejnavn.

Stk. 4. Sammenlægges to navngivne veje til en, således kun det ene vejnavn er tilbage, opretholdes vejkoden for dette vejnavn. Sammenlægges to navngivne veje til en, således at begge vejnavne udgår og erstattes af et nyt, opretholdes den vejkode, hvortil der er knyttet flest adresser,

Supplerende bynavne

§ 9. Adressemyndigheden kan for hver navngiven vej fastsætte et eller flere supplerende bynavne, som tydeliggør beliggenheden af vejen og de tilhørende adresser. Et supplerende bynavn kan fastsættes for hele vejnavnets udstrækning eller for dele af vejnavnet (intervaller af husnumre).

Stk. 2. Et supplerende bynavn kan sammensættes af indtil 34 tegn. Som bynavn kan anvendes et egentligt bynavn eller et andet lokalt stednavn, der er egnet til at præcisere adressebetegnelsen. Et supplerende bynavn skal fastsættes således, at det kan skelnes fra navnet på det pågældende postnummer (postdistrikt).

Stk. 3. Supplerende bynavne skal fastsættes i overensstemmelse med den almindelige retskrivning og Stednavneudvalgets fortegnelse over danske stednavne, såfremt stednavnet er optaget heri.

Stk. 4. Når et eksisterende vejnavn forekommer mere end en gang inden for det pågældende postnummer, skal adressemyndigheden til hvert af disse fastsætte et supplerende bynavn, med henblik på at reducere risikoen for forvekslinger.

Tidspunkt for fastsættelse af vejnavn m.v.

§ 10. Vejnavne og vejkoder skal fastsættes så tidligt som muligt. For en ny vej kan vejkoden fastsættes før vejnavnet, således at vejkoden kan anvendes som identifikation, i perioden indtil vejens navn er endelig fastsat.

Stk. 2. I forbindelse med fastsættelsen af et vejnavn skal der fastsættes en bestemt ikrafttrædelsesdato for den nye betegnelse.

Kapitel 3

Adresser

§ 11. Der skal fastsættes særskilte adresser for alle bolig-, erhvervs- eller brugsenheder, når disse er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Stk. 2. Der kan fastsættes særskilte adresser for andre bygninger eller dele af bygninger, uanset at disse ikke rummer en BBR-enhed, jf. dog §§ 23-29.

Stk. 3. Der kan endvidere fastsættes særskilte adresser til andre dele af bebyggede arealer eller anlæg, til arealer, som ifølge planlægning vil blive udstykket eller bebygget, samt til andre ubebyggede arealer eller anlæg, jf. dog §§ 30-31.

Stk. 4. For hvert bebygget jordstykke og for hvert jordstykke, som er udstykket med henblik på bebyggelse, skal der fastsættes mindst én særskilt adresse efter en bestemmelse i stk. 1-3, jf. dog § 3, stk. 6-7.

Adressebetegnelsen

§ 12. Ved fastsættelsen af adressen bestemmer adressemyndigheden, hvilket vejnavn og husnummer samt eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse, som skal indgå i adressebetegnelsen for at angive adgangsvejen frem til den bygning eller del af en bygning, jordstykke med videre, som adressen hører til. For hver adresse skal den samlede adressebetegnelse være entydig.

Stk. 2. Adressens vejnavn angiver den navngivne vej, som giver adgang til adressen. Er der flere muligheder, afgør adressemyndigheden under hensyn til vejretten samt øvrige faktiske forhold, hvilken vej, der skal betragtes som adgangsgivende.

Stk. 3. Adressens husnummer angiver den udefra kommende adgang, dvs. indgangsdør eller lignende, til den bygning, som adressen ligger i. Giver indgangsdøren adgang til flere adresser, er husnummeret fælles for disse.

Stk. 4. Hører adressen til et teknisk anlæg eller lignende, angiver husnummeret adgangsvejen hertil, som om anlægget var en bygning. Hører adressen til et ubebygget areal angiver husnummeret adgangsvejen ind på dette, dvs. indkørslen, lågen eller lignende.

Stk. 5. Hvis den udefra kommende adgang sker ad en udvendig trappekonstruktion, som er en del af bygningen, regnes trappens startpunkt i terræn som indgangsdør, hvortil husnummeret fastsættes. Hvis flere indgangsdøre, udvendige trapper eller lignende giver adgang til de samme adresser, fastsættes husnummeret, således at det angiver den vigtigste adgangsvej.

Stk. 6. Adressens etagebetegnelse og dørbetegnelse præciserer adgangsvejen frem til adressen inde i bygningen, dvs. hvilken etage adressen er beliggende på, og eventuelt hvilken dør adressen hører til på den pågældende etage.

Stk. 7. Hvis der kun er én adresse på den pågældende etage, kan dørbetegnelsen udelades. For enfamiliehuse, rækkehuse og lignende, hvortil der kun er fastsat én adresse, fastsættes der ikke etagebetegnelse eller dørbetegnelse.

Stk. 8. Ved adressens fastsættelse undersøger adressemyndigheden, hvilket postnummer adressen er beliggende i, og om der jf. § 9, er knyttet et supplerende bynavn til adressen, således at disse kan indgå i den samlede adressebetegnelse.

Stk. 9. Såfremt der opstår forhold, eller såfremt adressemyndigheden bliver opmærksom på forhold, som ændrer forudsætningerne for de betegnelser, der, jf. stk. 1-8, er knyttet til adressen, skal adressemyndigheden foretage de nødvendige ændringer.

Adgangspunkt

§ 13. For hver adresse placerer adressemyndigheden et adgangspunkt, der repræsenterer beliggenheden af den udefra kommende adgangsvej, dvs. indgangsdør, indkørsel, låge eller lignende, som husnummeret, jf. § 12 stk. 3, hører til. Er husnummeret fælles for flere adresser, placeres kun ét adgangspunkt.

Stk. 2. Adgangspunktet placeres ca. 3 meter inden for omridset af den bygning eller det jordstykke, som adressen hører til. Hvis der til bygningen eller jordstykket hører mere end ét adgangspunkt, bør disse placeres således, at de bedst muligt svarer til beliggenheden af de pågældende indgangsdøre eller lignende.

Stk. 3. Hører adressen til et fritstående teknisk anlæg, jf. § 30, placeres adgangspunktet bedst mulig, som om anlægget var en bygning.

Tidspunkt for fastsættelse af adresse

§ 14. I forbindelse med nybyggeri, ombygning eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse eller anlæg skal adresser og adgangspunkter fastsættes så tidligt som muligt efter, at den færdige udformning, disponering eller anvendelse er kendt.

Stk. 2. I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af en udstykning af et jordstykke med henblik på bebyggelse, udstedelse af byggetilladelse eller igangsættelse af byggemodning, anlægsarbejder eller lignende, skal der være fastsat mindst én adresse, jf. § 11, stk. 4.

Stk. 3. I forbindelse med fastsættelsen eller ændringen af en adresse skal der af hensyn til de berørte borgere, virksomheder og myndigheder, fastsættes en bestemt ikrafttrædelsesdato for den nye betegnelse.

Husnumre

§ 15. Et husnummer består af indtil fire tegn. Et husnummer består altid af et tal i intervallet fra 1 til 999 som eventuelt kan være suppleret af ét stort bogstav fra A til Z. På grund af risikoen for forveksling må bogstaverne I, J, O og Q dog ikke benyttes for et nyt husnummer, eller når et husnummer ændres.

Stk. 2. Et eventuelt bogstav er en del af husnummeret. Husnumre med og uden bogstav er ligestillede. I stigende rækkefølge regnes et husnummer uden bogstav lavere end den samme betegnelse med bogstav, hvorefter den alfabetiske rækkefølge anvendes.

Stk. 3. Adressemyndigheden fastsætter husnummeret og kan, jf. § 12, stk. 3, beslutte at ændre et eksisterende husnummer, herunder således, at der til husnummeret indføjes et bogstav.

§ 16. Husnumre fastsættes således, at hvert husnummer kun forekommer en gang for den pågældende navngivne vej.

Stk. 2. Husnumre fastsættes i stigende rækkefølge langs vejen, idet ulige husnumre anvendes i venstre vejside set fra husnumrenes start, mens lige husnumre anvendes i højre vejside, jf. dog § 17. Såfremt husnummereringen i det pågældende område allerede er foretaget efter det omvendte princip, bør dette dog fortsat følges.

Stk. 3. Når en navngiven vej er udformet med en eller flere forgreninger, anvendes bestemmelsen i stk. 2 således, at der med udgangspunkt i det primære vejstykke fastlægges en tænkt midterakse eller delelinje, ud fra hvilken de ulige og lige husnumre fordeles.

Stk. 4. For blinde veje og lignende fastsættes husnumrenes start i den ende af vejen, der er tilsluttet det øvrige vejnet. For øvrige veje bør husnumrenes start fastsættes i den ende af vejen, der ligger tættest ved den pågældende bys midte eller i den ende af vejen, der er tilsluttet den mest betydende del af det øvrige vejnet.

Stk. 5. Fastsættelsen af husnumre kan foretages med spring i rækkefølgen, således at der ved fremtidig bebyggelse, fortætning og lignende, langs den navngivne vej, kan indpasses yderligere adresser uden at ændre allerede fastsatte husnumre.

§ 17. Såfremt en samlet udstykning eller bebyggelse er udformet således, at reglerne i § 16, stk. 2 og 3 efter adressemyndighedens skøn ikke er egnede til at opnå en systematisk og logisk husnummerering, kan husnumrene i det samlede område undtagelsesvis fastsættes i almindelig, stigende rækkefølge, uden hensyn til lige eller ulige numre.

Stk. 2. Stk. 1 finder endvidere anvendelse for eksisterende bebyggelse, hvor husnumrene er fastsat i almindelig stigende rækkefølge, uden hensyn til lige eller ulige numre, såfremt adressemyndigheden skønner, at der med de eksisterende husnumre i tilstrækkelig grad er opnået en systematisk og logisk husnummerering.

Stk. 3. Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1 og 2, at den almindelige, stigende husnummerering omfatter samtlige adresser på den navngivne vej, og at der træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser, eksempelvis ved hjælp af oversigts- eller henvisningsskilte, som angiver de anvendte husnummerintervaller og lignende.

Stk. 4. Såfremt adressemyndigheden finder, at særlige forhold taler for det, kan reglerne i § 15, stk. 2, sidste pkt., fraviges, når de pågældende husnumre hører til samme bygning eller til tæt samhørende bygninger. Det er en forudsætning herfor, at der ved tydelig skiltning eller lignende træffes foranstaltninger for at minimere risikoen for misforståelser.

Kapitel 4

Etagebetegnelse

§ 18. Som etagebetegnelse anvendes følgende betegnelser:

1) kl for kælderetagen,

2) st for stueetagen,

3) 1 for 1. sal eller 1. etage,

4) 2 for 2. sal eller 2. etage, og

5) 3 for 3. sal eller 3. etage og så videre.

Stk. 2. Stueetagen er den etage, hvor gulvet ligger i eller umiddelbart over terræn.

Stk. 3. I bygninger med flere kælderetager anvendes følgende betegnelser:

1) kl for den kælderetage, der ligger umiddelbart under stueetagen,

2) k2 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under kl, og

3) k3 for den kælderetage, der ligger umiddelbart under k2 og så videre.

Stk. 4. For butikscentre, universiteter, sygehuse og andre større bygningskomplekser kan der på skiltning og i anden kommunikation anvendes begreberne plan eller niveau som ligestillede med sal eller etage.

Stk. 5. For butikscentre, universiteter, sygehuse og andre større bygningskomplekser, som anvendes til erhvervsformål eller institutioner, kan adressemyndigheden, uanset stk. 1-3 bestemme, at der alene anvendes etagebetegnelserne 1, 2, 3 og så videre, idet betegnelsen 1 anvendes for den nederste etage, uanset dennes placering i forhold til terræn. Betegnelserne 0 og 1, 2, 3 og så videre kan ikke anvendes som etagebetegnelse for adresser.

Dørbetegnelse

§ 19. Medmindre adressemyndigheden, jf. § 20, bestemmer andet, fastsættes dørbetegnelsen med udgangspunkt i det fælles adgangsareal på den pågældende etage, dvs. det fælles indgangsparti, etageafsatsen, altangangen, korridoren eller lignende, som døren er placeret i.

Stk. 2. Er der kun én adresse på det fælles adgangsareal på etagen, kan dørbetegnelsen udelades, jf. dog § 20.

Stk. 3. Er der 2 eller 3 døre på det fælles adgangsareal på etagen, anvendes sidebetegnelserne tv, th eller mf, som angiver dørens relative beliggenhed set fra ankomstretningen. I en trappeopgang anvendes retningen som set fra trappens øverste trin før etageafsatsen.

1) tv fastsættes for døren på venstre hånd,

2) th fastsættes for døren på højre hånd og

3) mf fastsættes for en eventuel tredje dør, mellem de to andre.

Stk. 4. Er der 4 eller flere indgangsdøre på det fælles adgangsareal på etagen, anvendes i stedet for sidebetegnelser dørnumre, som kan bestå af indtil 4 cifre. Startende med 1 tildeles dørene numre i stigende rækkefølge fra venstre mod højre side af etagen.

Stk. 5. Sker der ændringer i antallet af døre, eksempelvis som følge af lejlighedssammenlægning eller lejlighedsopdeling, skal adressemyndigheden sikre, at alle døre på det fælles adgangsareal er tildelt sidebetegnelse eller dørnummer, jf. stk. 1- 4.

§ 20. Efter forslag fra ejeren kan adressemyndigheden godkende en systematisk betegnelse af alle døre i bygningen eller en del heraf, i stedet for de i § 19, stk. 3 og 4 nævnte sidebetegnelser eller dørnumre.

Stk. 2. Adressemyndigheden kan uanset stk. 1 fastsætte en systematisk betegnelse af alle døre, såfremt det skønnes, at sidebetegnelser eller dørnumre ikke er egnet til tydeligt at angive beliggenheden af de pågældende døre.

Stk. 3. En systematisk dørbetegnelse kan bestå af i alt højest 4 tegn. For at undgå, at dørbetegnelsen forveksles med husnumre, bør bogstaver så vidt muligt optræde før tal.

§ 21. Når adressemyndigheden, jf. § 20, har fastsat en systematisk betegnelse af alle døre i en bygning, skal ejeren på eller ved hver dør anbringe og vedligeholde et skilt eller lignende, som på en let synlig måde viser den fastsatte betegnelse.

Stk. 2. Såfremt adressemyndigheden skønner, at de fælles adgangsarealer i en bygning er udformet således, at det, eksempelvis for et redningsmandskab, vil være vanskeligt at lokalisere de pågældende døre alene ved hjælp af sidebetegnelse eller dørnummer, kan adressemyndigheden kræve en skiltning af disse efter reglerne i stk. 1.

Kapitel 5

Udvendige trapper og altangange

§ 22. Når en bygning er udformet således, at en altangang, korridor eller lignende giver adgang til bolig- eller erhvervsenhederne på de øvre etager, medens der er direkte adgang fra terræn til de tilsvarende enheder i stueetagen, fastsættes adresserne i stueetagen med særskilt husnummer for hver indgang. For de øvre etager fastsættes særskilt husnummer til de døre, opgange eller udvendige trapper, som giver adgang til de øvre etager, hvorefter etage- og dørbetegnelse fastsættes for hver enkelt enhed.

Kolonihaveområder

§ 23. I kolonihaveområder, som er omfattet af lov om kolonihaver, og hvor det er tilladt at opføre egentlig bebyggelse på den enkelte havelod, skal adressemyndigheden fastsætte særskilte adresser for hver havelod, samt for fællesfunktioner så som marketenderi, kiosk, fælleshus eller lignende. De fastsatte husnumre skal skiltes tydeligt ud for hver havelod og på fællesfunktioner.

Stk. 2. I kolonihaver, som er omfattet af lov om kolonihaver, og hvor det ikke er tilladt at opføre bebyggelse, bortset fra redskabsskur eller lignende, skal adressemyndigheden fastsætte mindst én adresse, der angiver hovedadgangen til området.

Stk. 3. I kolonihaveområder kan adressemyndigheden fastsætte vejnavn på en af følgende måder:

1) for hver enkelt intern vej eller sti i området fastsættes et vejnavn,

2) områdets navn fastsættes som vejnavn for det samlede område eller

3) adresserne anvender vejnavnet for den vej, som giver adgang til området.

Stk. 4. Når vejnavn er fastsat efter stk. 3, nummer 1 eller 2, kan de enkelte husnumre fastsættes i almindelig, stigende rækkefølge uden hensyn til lige eller ulige numre, jf. § 17.

Feriecentre m.v.

§ 24. For ejendomme, der anvendes til kollektive ferieformål, feriecentre eller lignende og som består af flere bygninger fordelt over et område med et eget, internt vej- eller stinet, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en feriebolig, til en selvstændig produktionsenhed, jf. CVR-loven, eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Vejnavne kan fastsættes på en af følgende måder:

1) for hver enkelt interne vej eller sti i området fastsættes et vejnavn

2) der fastsættes et enkelt vejnavn for det samlede område eller

3) adresserne anvender vejnavnet for den vej, som giver adgang til området.

Stk. 4. Når vejnavn er fastsat efter stk. 3, nummer 1 eller 2, kan de enkelte husnumre fastsættes i almindelig, stigende rækkefølge uden hensyn til lige eller ulige numre, jf. § 17.

Kapitel 6

Erhvervsejendomme med mere end en virksomhed

§ 25. For ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til flere produktionsenheder med hver sin ejer, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2-6.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en selvstændig produktionsenhed eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Såfremt den pågældende indgangsdør, jf. stk. 2, giver adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Såfremt der kun fastsættes én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for liberale erhverv, herunder frisør, dagpleje eller lignende, der udøves fra en bolig registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og som har en sådan form, at de sædvanligvis kan udøves i forbindelse med en bolig.

Stk. 5. Uanset stk. 2 kan adressemyndigheden bestemme, at der ikke skal fastsættes særskilt adresse for indgangsdøre som fra bygningens facade mod vej giver adgang til en enkelt butiksenhed eller lignende, såfremt der i facaden i forvejen findes en anden indgangs- eller opgangsdør, hvortil der er fastsat husnummer samt en eller flere adresser.

Stk. 6. Såfremt adressemyndigheden anvender reglen i stk. 5, skal der til den husnummererede indgangs- eller opgangsdør, fastsættes en adresse som alene består af vejnavn og husnummer, således at de pågældende butiksenheder kan anvende denne.

Butikscentre

§ 26. For ejendomme, der anvendes erhvervsmæssigt til butikscenter eller lignende, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2-4.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver af de indgangsdøre, der udgør hovedadgangsvejene til centeret eller til andre funktioner, hvortil offentligheden har adgang, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. For hver butiksenhed eller lignende, der er beliggende i butikscenteret, fastsættes der mindst én særskilt adresse.

Stk. 4. Adressemyndigheden kan bestemme, at adresserne i det samlede butikscenter fastsættes med etagebetegnelser efter de særlige regler i § 18, stk. 5. Adressemyndigheden kan endvidere bestemme, at en eksisterende, systematisk betegnelse for de enkelte butiksenheder eller lignende i butikscenteret anvendes som dørbetegnelse for adresserne, jf. bestemmelserne i §§ 20 og 21.

Hospitaler, sygehuse, universiteter

§ 27. For hospitaler, sygehuse og universiteter gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2-3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, der udgør hovedadgangsvej til en selvstændig produktionsenhed, til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, til en anden primær funktion, eller funktion som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Såfremt den pågældende indgangsdør giver adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Såfremt der kun fastsættes én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Øvrige institutioner m.v.

§ 28. For ejendomme, der anvendes af mere end én offentlig eller privat institution, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2-3.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, når denne udgør hovedadgangsvejen til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller som udgør en selvstændig produktionsenhed, eller som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Der skal fastsættes særskilt adresse til udendørs anlæg på ejendommen som eksempelvis legepladser og idrætsanlæg, når disse ikke er placeret i umiddelbar tilknytning til en bygning, hvortil der er fastsat en adresse.

Havneområder

§ 29. For havneområder, uanset om disse er i privat eller offentlig eje, gælder, udover de generelle regler for fastsættelse af adresser i § 11, følgende særlige regler i stk. 2-5.

Stk. 2. Der skal fastsættes mindst én adresse for hver udefra kommende indgangsdør, som udgør hovedadgangsvej til en selvstændig produktionsenhed eller til en funktion, hvortil offentligheden har adgang, eller en funktion, som kan være genstand for offentligt tilsyn.

Stk. 3. Såfremt den pågældende indgangsdør, jf. stk. 2 giver adgang til flere etager, fastsættes mindst én adresse pr. etage. Såfremt der kun fastsættes én adresse på en etage, skal der ikke fastsættes dørbetegnelse.

Stk. 4. Såfremt bestemte områder på havneområdet faktisk eller i medfør af planlægning eller anden regulering kan anvendes til husbåde, der anvendes til bolig- eller erhvervsformål, skal der fastsættes adresser i et antal, som sikrer, at der til hver husbåd hører en særskilt adresse.

Stk. 5. Adresserne, jf. stk. 4, fastsættes således, at adgangspunktet med tilhørende husnummer er placeret på den faste kajkant, bolværk, anløbsbro eller lignende, hvorfra der er adgang til husbåden.

Stk. 6. For dele af havneområder, som er præget af flere mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk karakter, og som faktisk anvendes til bopæl kan adressemyndigheden som en praktisk foranstaltning, og under hensyn til § 1, stk. 2, fastsætte særskilte adresser.

Tekniske anlæg

§ 30. Udover de generelle regler i § 11 skal der fastsættes særskilte adresser til større, fritstående tekniske anlæg, som eksempelvis vindmøller, antennemaster og offentligt ejede toiletanlæg.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for hovedindgange til en togstation, busstation eller trinbræt og til indkørsler og publikumsadgange til parkeringsanlæg med offentlig adgang, som er en del af en bygning eller af en underjordisk konstruktion.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når det pågældende anlæg er beliggende i umiddelbar nærhed af og deler adgangsvej med en bygning, til hvilken der i forvejen er fastsat en adresse.

Ubebyggede områder, interimistisk bebyggelse m.v.

§ 31. Adressemyndigheden kan fastsætte særskilte adresser til andre ubebyggede arealer eller anlæg som eksempelvis parker, grønne områder, legepladser, idrætsbaner, rastepladser, kirkegårde uden bygninger, seværdigheder, hvortil der er offentlig adgang, herunder parkeringsanlæg i tilknytning hertil.

Stk. 2. I områder som er præget af flere mindre bygninger, skure, telte og lignende af interimistisk karakter, og som faktisk anvendes til bopæl, kan adressemyndigheden som en praktisk foranstaltning, og under hensyn til § 1, stk. 2, fastsætte særskilte adresser.

Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte områder kan adresserne, i stedet for til den enkelte bygning og lignende, fastsættes til et antal pæle, som opstilles langs områdets adgangsveje.

Kapitel 7

Registrering af vejnavne m.v. i det centrale personregisters (CPR) vejregister

§ 32. Adressemyndigheden registrerer de fastsatte vejnavne, vejadresseringsnavne og vejkoder i CPRs vejregister efter bestemmelserne i Økonomi- og Indenrigsministeriets cirkulære om ajourføring og drift af CPR’s vej- og boligregister.

Stk. 2. Efter bestemmelserne i samme cirkulære registreres i CPRs vejregister tillige oplysninger om alle vejnavnes og adressers beliggenhed i et bestemt postnummer samt oplysninger om eventuelt fastsatte supplerende bynavne.

Stk. 3. Registreringen i CPRs vejregister skal af hensyn til de parter, som, jf. § 1, stk. 2 og 3, er afhængig heraf, foretages senest to uger efter, at det pågældende vejnavn er fastsat, dog senest samtidig med at vejnavnet, jf. § 10, stk. 2, træder i kraft. I en periode, indtil et nyt vejnavn er fastsat, kan den tilhørende vejkode registreres med ”Unavngiven vej” eller lignende som foreløbigt vejnavn.

Stk. 4. Adressemyndigheden skal senest samtidig med, at et nyt vejnavn eller en ændret udstrækning af et eksisterende vejnavn træder i kraft, give information om den navngivne vejs geografiske beliggenhed til en fælles, elektronisk opslagstavle eller lignende, som stilles til rådighed af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Stk. 5. Vejnavne, vejadresseringsnavne, vejkoder, postnumre og bynavne i CPRs vejregister skal ved maskinel overførsel eller lignende være til rådighed for kommunens registrering af adresser i Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Registrering af adresser i Bygnings- og Boligregistret (BBR)

§ 33. Adressemyndigheden registrerer samtlige fastsatte adresser i Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Registreringen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at den pågældende adressebetegnelse er fastsat, og i takt med, at de øvrige oplysninger, jf. stk. 2-6, er til rådighed.

Stk. 2. For hver registrering knyttes information om ikrafttrædelsesdatoen for den pågældende oprettelse, ændring eller nedlæggelse.

Stk. 3. For hver adresse registreres det postnummer, som adressen er beliggende i, hvilken navngiven vej adressen hører til, det fastsatte husnummer samt eventuel etagebetegnelse og dørbetegnelse. I en periode indtil en foreløbig adresse er gældende, kan en adresse registreres foreløbigt uden disse oplysninger.

Stk. 4. Hvis adressemyndigheden i et større bygningskompleks har anvendt reglen i § 18, stk. 5 om etagebetegnelser fra 1 og opefter, skal det desuden registreres hvilke af etagerne, der efter § 18, stk. 3 udgør en kælderetage.

Stk. 5. For hver adresse registreres det adgangspunkt, der er knyttet til adressen.

Stk. 6. For hver adresse registreres, hvilket jordstykke adressen er beliggende på. Hvis adressen er fastsat til en bygning eller til et teknisk anlæg, som er registreret i Bygnings- og Boligregistret (BBR), registreres dette ligeledes, såfremt den nødvendige oplysning foreligger for adressemyndigheden.

Stk. 7. Der skal for hver adresse registreres en landsdækkende, entydig og maskinelt dannet kode (stabil primær nøgle), som er uafhængig af de øvrige fastsatte betegnelser.

Kapitel 8

Ejers oplysningspligt m.v.

§ 34. Ejere af ejendomme, bygninger, bolig- eller erhvervsenheder og tekniske anlæg m.v. skal, når adressemyndigheden anmoder herom, meddele enhver oplysning om adgangsforhold og adgangsveje skiltning m.v., som er af betydning for fastsættelse af vejnavne og adresser.

Stk. 2. Ejere af ejendomme, bygninger, bolig- eller erhvervsenheder og tekniske anlæg m.v. skal, hvis der gennemføres bygningsændringer eller lignende, som vil have indvirkning på de fastsatte adresser, eller hvis ejeren konstaterer fejl ved registreringen af de i Bygnings- og Boligregistret (BBR) optagne adresser, meddele dette til adressemyndigheden i den kommune, hvor ejendommen m.v. er beliggende.

Stk. 3. Ejeren skal i det omfang, adressemyndigheden kræver det, og i det omfang det i øvrigt er muligt, dokumentere rigtigheden af de oplysninger, som meddeles adressemyndigheden.

§ 35. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter stiller, via internettet, digitale oplysninger til rådighed for offentligheden om alle fastsatte og registrerede vejnavne og adresser og disses geografiske placering.

Stk. 2. Adressemyndigheden kan stille en digital indberetningsmulighed til rådighed for afgivelse af de i § 34 nævnte oplysninger.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2014, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Adressemyndigheden skal inden den 1. februar 2016 sikre, at adresserne i eksisterende bebyggelser og ubebyggede arealer m.v. er fastsat i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.

Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1398 af 12. december 2006 om vejnavne og adresser og bekendtgørelse nr. 1323 af 30. november 2007 om vejnavnes entydighed m.v.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, den 2. maj 2014

Carsten Hansen

/ Søren Rude