Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Resumé
Klagerne - Esbjerg Kommune, A og B – klagede over bladets omtale af kommunens manglende tilsynspligt og kommunens kendskab til manglende indbetaling af moms og indbetaling af b-indkomst for musikere ved koncertafholdelse over en årrække.
Pressenævnet bemærkede indledningsvis, at nævnet på baggrund af parternes modstridende forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt ikke havde mulighed for at efterprøve, om der havde været belæg for udsagnene om, at der over en otte-årig periode på Tobakken havde været afviklet 80 til 120 koncerter, hvor der ikke var betalt moms eller indberettet b-indkomst for musikerne. Nævnet fandt derfor ikke på dette punkt grundlag for at udtale kritik af bladet.
Med hensyn til udsagnene om, at kulturchef B og direktør A efter afgørelsen af tre sager blev gjort bekendt med, at afgørelsen ville medføre en lang række efterfølgende sager fra de tidligere år, fandt nævnet, at det på baggrund af parternes modstridende oplysninger – særligt om mødet den 28. marts 2000 – ikke havde mulighed for at efterprøve, om der havde været belæg for at fremkomme med disse udsagn. Nævnet fandt således heller ikke grundlag for at udtale kritik af bladets brug af udtrykkene ”prøvesager” og ”toppen af isbjerget” om de tre sager, der blev undersøgt.
Nævnet havde, som sagen forelå oplyst, ikke mulighed for at vurdere bladets dokumentation i forhold til udsagnet i artiklen den 21. januar 2003 om, at ”avisen har fået bekræftet andetsteds, at tallet af sorte billetter var flere hundrede”. Med hensyn til artiklen den 23. januar 2003 fandt nævnet ud fra de forelagte oplysninger ikke at kunne fastslå, at der ikke var den for underoverskriftens anvendelse fornødne sammenhæng i hændelsesforløbet. I relation til artiklen den 28. januar 2003 om, at A aldrig havde set eller læst afgørelsen fra Told og Skat eller Kommunernes Revisionsselskab om de tre sager, havde nævnet ud fra parternes modstridende forklaringer ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af udsagnet. På disse punkter fandt nævnet derfor heller ikke grundlag for at udtale kritik af bladet.
Om artiklen den 2. februar 2003 bemærkede nævnet, at det var korrekt som af bladet anført, at mødet den 28. marts 2000 mellem B, A og repræsentanter for bestyrelsen for Tobakken ikke var nævnt i A’s redegørelse om det kommunale tilsyn med Tobakken. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt. Nævnet gjorde dog opmærksom på, at bladet havde anledning til i artiklen at bemærke, at mødet var nævnt i en anden redegørelse om Esbjerg Kommunes midlertidige overtagelse af styringen af Tobakken, udarbejdet af A på samme tidspunkt som den første redegørelse.
Nævnet fandt ikke i øvrigt, at bladet havde handlet i strid med god presseskik.
Den fulde tekst

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 28/2003

 

Esbjerg Kommune har på egne vegne og på vegne af direktør [A] og kultur- og fritidschef [B]   klaget til Pressenævnet over en artikelserie i JydskeVestkysten , idet man   mener, at god presseskik er tilsidesat.

I en artikel den 19. januar 2003 med overskriften ” Kommune i sag om moms- og skattesvig ” hed det i en underoverskrift: ”SORTE PENGE: Ledende embedsmænd valgte at lukke øjnene for, at der gennem otte år ikke var betalt moms for omkring 100 koncerter på Multihus Tobaksfabrikken i Esbjerg”.

I artiklen hed det:

”Det kommunale spillested Multihus Tobaksfabrikken i Esbjerg holdt gennem otte år en del af sine billetindtægter uden for ToldSkats rækkevidde. Dermed er staten blevet snydt for moms af billetindtægter fra omkring 100 koncerter.

Stedets daglige leder, Jørgen Johansen, foranledigede i efteråret 1999 en uanmeldt revision, og det var den, der gjorde Tobakkens bestyrelse opmærksom på, at noget var ravruskende galt. Revisorerne opdagede nemlig, at der var afviklet en stribe koncerter, som der ikke lå kontrakter på, ligesom der i en del tilfælde ikke var afregnet med musikere og orkestre på traditionel vis.

Koncerterne blev godt nok gennemført på samme måde som alle andre med personale fra Tobakken og et kontrollørkorps, som husets ledelse havde bestilt. Men i stedet for at betale musikerne et på forhånd aftalt honorar, lod man dem gå hjem med hele indtægten fra de billetter, som var solgt i forsalg og ved døren.

Arrangør med ansvar

Den daværende bestyrelse for Multihus Tobaksfabrikken krævede at få undersøgt sagen til bunds, og hverken Kommunernes Revisionsselskab eller ToldSkat var i tvivl om, at spillestedet stadig stod med et ansvar som arrangør og derfor ikke bare skulle betale moms af entreindtægten, men også indberette den som b-indtægt for de enkelte musikere til det lokale skattevæsen.

Som følge af prøvesagen blev der krævet efterbetaling af i alt 14.305 kroner for de tre koncerter, som var blevet tjekket.

Men ingen gik til bekendelse og orienterede toldvæsen og skattemyndigheder om, at de tre koncerter blot var toppen af isbjerget, og at der lå en stor ubetalt momsregning og bunkevis af musikerhonorarer, der formentlig ikke var betalt b-skat af.

Den daværende kunstneriske leder, Arne Emil Gejsing, oplyser, at der hvert år blev holdt 10-15 koncerter efter samme økonomiske konstruktion. Det svarer over en otteårig periode til mellem 80 og 120 sorte koncerter.

Stank af momssvig

- Alle vidste, at dette her stank langt væk af momssvig og sorte penge. Og vi var alle klar over, at en gennemgribende undersøgelse af de mange års praksis ville udløse et momskrav, som i værste fald kunne være en tikkende bombe under Tobakkens økonomi, husker et af de daværende bestyrelsesmedlemmer Kis Laufsen.

Flere af hendes daværende bestyrelseskolleger har også stanken siddende i næseborene endnu, men de ønsker ikke at stå offentlig frem.

Da prøvesagen var afgjort, var ledelsen af spillestedet overtaget af en kommunal udpeget styregruppe, bestående af to socialdemokratiske byrådsmedlemmer samt to ledende embedsmænd. JydskeVestkysten har dokumentation for, at i hvert fald byrådsmedlem Holger Schrøder og kulturchef [B] var vidende om, hvad der var foregået.

Men heller ikke herfra blev der givet underretning til moms- og skattemyndighederne, og få måneder senere blev sagen syltet og erklæret for afsluttet.”

I en anden artikel samme dag med overskriften ” Tidligere Multihusleder afviser momspligt ” hed det blandt andet:

” .

JydskeVestkysten er i besiddelse af et notat, der redegør for moms- og skattesagen. Det er lavet af spillestedets daglige leder, Jørgen Johansen, i august 2000 til den styregruppe, Esbjerg Byråd havde indsat som midlertidig ledelse.

Af notatet fremgår det, at kulturchef [B] blev orienteret umiddelbart efter ToldSkats endelige afgørelse:

”14. [B] beslutter, at der ikke skal bruges flere kræfter på sagen i forhold til hvem, der har arrangøransvaret. Multihus Tobaksfabrikken har indbetalt det skyldige momsbeløb og dermed er sagen uden af verden.”, står der i notatet, der i dag er pist forsvundet fra rådhusets arkiv.

Vi vidste ikke noget

[B] må ikke længere udtale sig om Multihus Tobaksfabrikken, og hans chef, direktør for Børn og Kultur, [A], mener ikke, notatet i sig selv dokumenterer, at man på rådhuset var klar over, at prøvesagerne blot var toppen af isbjerget.”

I en tredie artikel samme dag med overskriften ” Alle kunne lugte de sorte penge ” hed det blandt andet:

Ingen kontrakter

Nu sad de så her igen med en dårlig smag i munden og en revisionsrapport, som ikke bare rummede en sønderlemmende kritik af manglende styring af koncertkontrakter, men som også pegede på andre kritisable forhold, blandt andet at der var udbetalt forskud, som ikke kontraktligt var aftalt med de pågældende bands.

Og som sagt var der i bestyrelsen en klar fornemmelse af, at der var noget, som var ravruskende galt.

Tre koncerter blev pillet ud til grundigt tjek hos Kommunernes Revisionsselskab.

Holst vidste besked

Den endelige afgørelse faldt, efter at Esbjerg Kommune havde besluttet at suspendere bestyrelsen og erstatte den af en styregruppe bestående af daværende formand for børne- og kulturudvalget, Ralph V. Jørgensen (S), parti- og byrådsfælle Holger Schrøder, kulturchef [B] og direktør for Børn og Kultur, [A]. Dermed var det lige pludselig to ledende embedsmænd og to byrådsmedlemmer, som sad med aben.

Avisen er i besiddelse af det notat fra den 11. august 2000, hvor Tobakkens daglige leder, Jørgen Johansen, ridser hele sagsforløbet op for firkløveret. Her fremgår det, at han umiddelbart efter ToldSkats endelige afgørelse orienterede kulturchef [B] om moms- og skatteproblemet. Efter suspensionen af bestyrelsen var [B] nu Jørgen Johansens nærmeste chef.

[B] beslutter, at der ikke skal bruges flere kræfter på sagen i forhold til hvem, der har arrangøransvaret. Multihus Tobaksfabrikken har indbetalt det skyldige momsbeløb og dermed er sagen ude af verden.

Ingen kan sige, hvor store momsbeløb staten er blevet snydt for under Tobakkens mangeårige, særegne og kontraktsløse praksis, for ingen har haft lyst til at undersøge det. Heller ikke styregruppen, som den 16. august 2000 havde moms- og skattesagen på dagsordenen og som valgte at sylte den for evigt med følgende passus: Hit med 80´erne – sagen er afsluttet.”

I en artikel den 20. januar 2003 med overskriften ” ToldSkat ind i sag om svig på kulturhus ” hed det blandt andet:

” .

Told- og Skatteregion Vestjyllands interesse kommer som følge af artikler i JydskeVestkysten i går. Her kunne avisen afsløre, at Tobakken over en periode på otte år har afviklet mellem 80 og 120 koncerter, som spillestedet ikke har betalt moms af. Samtidig er der heller ikke foretaget indberetninger om musikernes b-indtægter til skattevæsnet.

Men ingen fortalte ToldSkat, at prøvesagerne blot var toppen af isbjerget. At Tobakken i de foregående otte år hvert år havde haft mellem ti og 15 koncerter, hvor musikerne i lighed med prøvesagerne var blevet aflønnet med billetindtægten. I prøvesagerne vurderede ToldSkat imidlertid, at Tobakken stadig havde arrangøransvaret og derfor ikke bare skulle betale moms af billetindtægten, men også indberette musikernes b-indtægt.”

I en artikel den 21. januar 2003 med overskriften ” Sorte billetter forsvandt i tobakstågerne ” hed det blandt andet:

” ., siger et af de daværende bestyrelsesmedlemmer, Kis Laufsen.

Hun husker, der til sidst blev strammet op på det brandsikkerhedsmæssige, men der var en ting, der aldrig blev afklaret:

- Vi fik aldrig nogen sinde en forklaring på, hvor merindtægten var blevet af. For noget af det, der blandt andet gjorde denne sag bøvlet at arbejde med, var, at der aldrig blev bogført et større antal solgte billetter end det, man måtte sælge.

Hvor mange for mange blev der lukket ind?

- Jeg kan ikke huske, om der blev nævnt et konkret antal. Men jeg mener, at der blev snakket om, at Tobakken i et enkelt tilfælde havde solgt flere hundrede billetter, end man måtte.

Avisen har andetsteds fået bekræftet dette tal.”

.”

I en artikel samme dag med overskriften ” Sagen om Tobakken kræves kulegravet ” hed det i en underoverskrift: ”SORTE PENGE: Politikere flove over, at Esbjerg er involveret i momssnyd”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Tre af Esbjerg Byråds fem partier kræver ikke bare at få kulegravet de økonomiske forhold omkring Multihus Tobaksfabrikken i Esbjerg, men også årsagen til, at moms- og skattesagen siden hen blev syltet af rådhusets embedsmænd.

Kravet kommer som følge af de senere dages afsløringer i JydskeVestkysten om det kommunale spillested.

Gennem otte år undlod man at betale moms af entreindtægten på mellem 80 og 120 koncerter, ligesom der efter de pågældende koncerter heller ikke er indberettet b-indtægter for musikerne til skattevæsnet.

.”

I en artikel den 23. januar 2003 med overskriften ” 104 sider bilag kom frem i lyset ” hed det i en underoverskrift: ”TOBAKKEN: Borgmesters krav om redegørelser for Tobaks-skandalen betyder, at embedsmænd pludselig fandt de bilag og notater, man ellers hævdede var forsvundet”.

I artiklen hed det blandt andet:

”Esbjerg Kommunes arkiv er alligevel ikke så mangelfuldt, som embedsmændene hævdede for bare en uge siden. Blandt andet er et af de væsentlige dokumenter i Tobaks-skandalen pludselig kommet frem i lyset.

Det drejer sig om det notat, som Multihus Tobaksfabrikkens daglige leder, Jørgen Johansen, lavede den 11. august 2000 til den kommunalt udpegede styregruppe.

Af notatet fremgår det, at kulturchef [B] allerede i april var orienteret om ToldSkats afgørelse i en prøvesag om arrangøransvar, som Tobakkens bestyrelse har anlagt. En prøvesag som betød, at Tobakken skulle efterbetale 14.305 kroner i moms, men også en bekræftelse på, at der lå en væsentlig større momsregning og lurede i regnskaberne for mange år tilbage.

JydskeVestkysten kunne ikke få hverken dette eller en stribe andre bilag til et styregruppemøde den 16. august 2000 udleveret, da avisen bad om aktindsigt i sagen. Bilagene var simpelt hen væk, lød forklaringen fra embedsmænd i kultur- og fritidsafdelingen, der samtidig tvivlede på, at der nogen siden havde eksisteret sådanne bilag.

Frem fra gemmerne

Avisen var imidlertid i besiddelse af papirerne, og det er Esbjerg Kommune også nu. Tirsdag dukkede der pludselig yderligere 104 sider dokumenter op af arkivet.

Overassistent Birta Schmidt oplyser, at det er en fejl, at de mange sider ikke tidligere blev lagt frem.

- Som du kan se, står der på dem, at de skal gemmes cirka ét år fra den 22/12-2000, og jeg troede, de var kasseret, siger hun.

Opdagelsen i det kommunale arkiv skete blot få timer efter, at borgmester Johnny Søtrup (V) havde afkrævet hele tre redegørelser fra direktøren for Børn- og Kultur, [A]. To af dem skal belyse kommunens rolle i Tobaks-skandalen.

..”

I en faktaboks knyttet til en artikel den 24. januar 2003 hed det:

”TOBAKS-SKANDALEN

JydskeVestkysten har gennem flere dage afsløret, hvordan Tobakken gennem otte år afviklede mellem 80 og 120 koncerter, hvor der ikke er betalt moms af billetindtægter eller indberettet b-indkomst for musikerne. Samtidig har avisen afdækket, hvordan blandt andre kulturchef [B] trods kendskab til sagen valgte at sylte den uden at gøre rent bord med ToldSkat.”

Samme faktaboks blev den 25. og 26. januar 2003 bragt i tilknytning til to andre artikler. Her var ordet ”sylte” erstattet af ordet ”henlægge”.

I en artikel den 28. januar 2003 med overskriften ” Kulturdirektør rejser tvivl om moms-afgørelse ” hed det blandt andet:

” .

Kendte kun prøvesag

Men så vil kulturdirektøren heller ikke lægge navn til mere i sin redegørelse. Her hævder han nemlig, at forvaltningen og dermed også kulturchef [B] kun vidste besked om en prøvesag om arrangøransvar hos ToldSkat. En sag der var endt med, at Tobakken efterfølgende afregnede moms på de tre koncerter, som var omfattet af den omtalte prøvesag. ToldSkat fik aldrig besked på, at der er en bunke tilsvarende u-momsede koncerter i Tobakkens arkiv. Desuden henlagde styregruppen et andet hængeparti, der handlede om et påstået ulovligt salg ved døren af cirka 20 fribilletter.

- Begge sager ønskedes af såvel forvaltningen som styregruppen afsluttet, så man i stedet kunne bruge kræfterne på at se fremad, skriver [A], der dermed afviser ethvert kendskab til den stribe uregelmæssigheder om momssvig og manglende indberetning om musikernes b-indkomster, som JydskeVestkysten har afsløret i den sidste uges tid.

Kun lille interesse

Ligeledes har hverken han eller kulturchef [B] interesseret sig synderligt for det principielle i ToldSkats prøvesag om arrangøransvar og dermed momspligt under de koncerter, hvor musikerne spillede for entreindtægten, fremgår det af redegørelsen.

Faktisk hævder [A], at afgørelsen fra ToldSkat ikke var entydig, men han har aldrig set eller læst afgørelsen fra hverken ToldSkat eller Kommunernes Revisionsselskab, men bygger sin redegørelse på det, han mener at huske, Tobakkens leder fortalte ham for tre år siden.

.”

I en artikel samme sag med overskriften ” Kulturforvaltning afviser kendskab til svig ” hed det blandt andet:

” .

Direktøren for Esbjerg Kommunes børne- og kulturforvaltning, [A], siger i en redegørelse til byrådet, at han selv og kulturchef [B] kun havde kendskab til prøvesagerne og ikke alle de andre koncerter, som der ikke var betalt skat af.

I redegørelsen skriver [A] således, at den daglige leder, Jørgen Johansen, aldrig gav besked om, at der var et hængeparti tilbage i tiden, ligesom Jørgen Johansen havde oplyst, at afgørelsen hos Told Skat ikke havde givet et entydigt billede af, hvem der havde arrangøransvaret.

.”

I en artikel den 2. februar 2003 med overskriften ” Schrøder rejser tvivl om chef-redegørelse ” hed det blandt andet:

” .

Men redegørelsen nævner ikke med et eneste ord et møde den 28. marts 2000 mellem [A] og kulturchef [B] på den ene side og tre Tobaks-repræsentanter, formand Jørgen Grønne, byrådsmedlem Holger Schrøder og daglig leder Jørgen Johansen, på den anden.

.

Der findes ikke et fyldestgørende referat fra det pågældende møde. Et referat der ellers klart ville dokumentere, at forvaltningen her blev gjort bekendt med, at de tre koncerter, der var forelagt ToldSkat som prøvesager, ikke var enestående sager, men blot eksempler på års praksis.

[A] hævder, at forvaltningen ikke vidste, at prøvesagerne kun var toppen af isbjerget. Hvis det er sandt, må du, Holger Schøder, have svigtet dit ansvar som byrådets repræsentant på Tobakken?

Jeg har ikke svigtet mit ansvar og husker godt, at jeg deltog i et møde sammen med de to jørgen´er. Det er tre år siden, og jeg ligger ikke længere inde med materialet fra Tobakken, men jeg husker, at der blev talt om prøvesagen, fordi vores advokat ikke var enig med revisionen om arrangøransvaret. På det tidspunkt var det vigtigste for os at få afklaret, hvem der havde momspligt, og hvis den lå hos os, ville den naturlige procedure være at gå tilbage i tiden og se, hvad der lå der af tilsvarende sager. Jeg plejer at rydde op efter mig, siger Holger Schrøder.

Blev forvaltningen gjort bekendt med, at der lå en stribe tilsvarende koncerter tilbage i tiden?

- Nu skal jeg ikke kunne se, hvad de måtte have opfattet. Men jeg er helt overbevist om, at vi har fortalt dem det om den sag, der skulle fortælles, siger Holger Schrøder.

Bekræfter udtalelser

Jørgen Grønne ønsker fortsat ikke at kommentere sagen, men på direkte forespørgsel fra JydskeVestkysten bekræfter den daværende leder, Jørgen Johansen, Holger Schrøders udtalelser. Derudover har han ingen kommentarer.

Klagerne har anført, at der ikke er belæg for bladets artikelserie, hvori det gøres gældende, at klagerne dels har misligeholdt deres tilsynsforpligtelse over for den selvejende institution Tobakken, dels har kendskab til, at der i otte år er afviklet 80 til 120 koncerter, hvor der ikke er betalt moms af billetindtægter eller indberettet b-indkomst for musikerne.

Klagerne har nærmere anført, at der ikke i forhold til artiklerne den 19., 20. og 21. januar 2003 er fremlagt dokumentation for, at der var afviklet mellem 80 og 120 koncerter, hvor der ikke var betalt moms, at der var tale om prøvesager, og at de blot var toppen af isbjerget. Der er intet i notatet af 11. august 2000, som bladet har henvist til, der antyder ”toppen af isbjerget” eller ”prøvesager”. Klagerne har samtidig bestridt, at Jørgen Johansens redegørelse af 28. februar 2003 tilfører sagen den af bladet hævdede dokumentation. Klagernes hidtidige fremstilling af sagen understøttes til fulde af blandt andet Told og Skats uvildige kontrolrapport, som artikelserien har givet anledning til. Det skal præciseres, at rapporten alene bekræfter allerede foreliggende alment tilgængelige oplysninger omkring Tobakken, herunder diverse revisionsrapporter, og udgør således ikke i sig selv nye faktiske oplysninger i forhold til dem, der var tilgængelige for journalisten ved artikelseriens udarbejdelse.

Klagerne har videre anført, at journalisten i en anden artikel den 19. januar 2003 får givet læserne det indtryk, at der ”er pillet sager ud”, og at [B] vidste besked om en række tilsvarende koncerter tilbage i tiden, hvor der ikke var betalt moms, og han får pludselig den daglige leders notat af 11. januar 2000 til at være styregruppens. Synspunktet vedrørende [B] gentages i artikler den 24., 25. og 26, idet det anføres, at [B] trods kendskab til sagen valgte at henlægge den. Bladet har ikke fremlagt dokumentation for disse påstande.

Klagerne har desuden anført, at der ikke er fremlagt dokumentation i forhold til påstanden i artiklen den 21. januar 2003 om, at ”avisen har fået bekræftet andetsteds, at tallet af sorte billetter var flere hundrede”.

Klagerne har yderligere anført, at bladets underoverskrift den 23. januar 2003 intet har med sandheden at gøre. Det er alene journalistens måde at få sagen fremstillet på. I artiklens tekst er den korrekte forklaring gengivet af overassistent Birtha Schmidt.

Klagerne har videre henvist til, at det er direkte usandt, når bladet den 28. januar 2003 anfører, at ”Faktisk hævder [A, at afgørelsen fra ToldSkat ikke var entydig, men han har aldrig set eller læst afgørelsen fra hverken ToldSkat eller Kommunernes Revisionsselskab, men bygger sin redegørelse på det, han mener at huske, Tobakkens leder fortalte ham for tre år siden”. I [A]’s redegørelse til byrådet er ovennævnte dokumenter omtalt, og han redegjorde mundtligt over for byrådet om Kommunernes Revisions brev af 8. november 1999, adv. Thuesen & Bødkers brev af 18. januar 2000, Told og Skats brev af 29. januar 2000 samt den daglige leders brev af 4. maj 2000 til Told og Skat om, at der var afregnet for de forhold, der var mellem Tobakken og Told og Skat.

Klagerne har i forhold til udsagnet den 2. februar 2003 ”Men redegørelsen nævnet ikke med et eneste ord et møde den 28. marts 2000 mellem [A] og kulturchef [B] på den ene side og tre Tobaks-repræsentanter, formand Jørgen Grønne, byrådsmedlem Holger Schrøder og daglig leder Jørgen Johansen, på den anden”, anført, at dette er usandt. Mødet er nævnt i [A]’s redegørelse til byrådet.

Klagerne har endelig oplyst, at Esbjerg Kommune under hele forløbet har stået til rådighed for journalisten for oplysninger i sagen. Journalisten har således haft adgang til løbende at indhente informationer hos bl.a. direktør [A] – både inden og uden for normal kontortid. Han har imidlertid valgt i stedet i altovervejende grad at basere sine i artiklerne fremførte særdeles alvorlige beskyldninger på udtalelser fra den afskedigede kunstneriske leder, Arne Emil Gjesing, det suspenderede bestyrelsesmedlem Kis Laustsen, der er part i en ikke afsluttet tilsynsrådssag, og fra Jørgen Johansen, hvis åremålsansættelse ikke blev forlænget.

Bladet har indledningsvis oplyst, at man har baseret artikelserien om momssvindel og kommunens manglende reaktion på samme på et omfattende skriftligt materiale samt på oplysninger fra kilder, hvoraf nogle har ønsket at stå frem til citat, andre ikke. Bladet har, uanset om kilden ville citeres eller ej, stillet som krav, at oplysningerne skulle bekræftes af mindst én person, før de blev bragt.

Bladet har anført, at oplysningen om antallet af koncerter – mellem 80 og 100 – stammer fra den daværende kunstneriske leder, Arne Emil Gejsing, der i lighed med samtlige andre, der er citeret i artikelserien har fået sine citater læst op, inden de blev bragt. Det var et valg, bladet gjorde meget tidligt i forløbet for netop at sikre sig, at ingen blev misforstået og bagefter kunne påstå sig fejlciteret.

Med hensyn til kommunens kendskab til, at der var en stribe uafregnede koncerter tilbage i tiden, har bladet henvist til artiklen den 2. februar 2003, hvor tidligere byrådsmedlem Holger Schrøder står frem og beretter om et møde den 28. marts 2000. Bladet har endvidere henvist til redegørelse af 1. marts 2003 fra Jørgen Johansen, hvoraf det fremgår, at både kulturchef [B] og direktør for Børn og Kultur, [A], blev fuldt orienteret om momssagen og dens konsekvenser på et møde den 28. marts 2000. På mødet blev de gjort bekendt med, at de tre sager var prøvesager, og at der kunne forventes ”en lang række efterfølgende sager”. Dette dokumenterer yderligere de påstande, bladet har fremsat i sine artikler. Tidligere bestyrelsesmedlem på Tobakken, Kis Laustsen, bekræfter i øvrigt i alt væsentlig de centrale punkter i bladets artikelserie.

Bladet har videre anført, at man på intet tidspunkt har antydet, at forvaltningen har pillet sager ud. Bladet har derimod skrevet, at den tidligere bestyrelse på spillestedet ”pillede tre koncerter ud” som prøvesager for at få afklaret moms- og skattespørgsmålet ved den slags arrangementer. Jørgen Johansens notat af 11. august 2000 var et notat, som forvaltningen havde bedt om, fordi sagen om ”Hit med 80´erne” var på styregruppens møde fem dage senere.

Om de 104 bilag, der er nævnt i artiklen den 23. januar 2003, har bladet anført, at det var de bilag, som bladet direkte havde efterlyst under en gennemgang af akterne på Esbjerg Rådhus den 17. januar 2003, men som bladet først fik udleveret, da borgmester Johnny Søtrup bad [A] om at lave to redegørelser om henholdsvis momssagen og en klagesag til Tilsynsrådet.

Bladet har yderligere gjort gældende, at der er intet i [A]’s redegørelse af 27. januar 2003, der dokumenterer, at han på det tidspunkt havde sat sig ind i korrespondancen fra Told og Skat eller Kommunernes Revisionsselskab. Esbjerg Kommune har i flere tilfælde, herunder i et brev til bladets chefredaktør, gjort gældende, at man trods rådgivning fra en advokat valgte at indbetale moms for de tre koncerter. Det er imidlertid Kommunernes Revisionsselskab, som i den slags spørgsmål er kommunens sædvanlige rådgiver, mens Told og Skat er den myndighed, som i første omgang afgør, hvornår der skal betales moms eller ej. Ingen af de to instanser var i tvivl om, at Tobakken var momspligtig, når der blev spillet ”på døren”. Det fremgår heller ikke klart af [A]’s redegørelse af momssagen. Indholdet af dennes mundtlige redegørelse over for Esbjerg Byråd kan bladet af gode grunde ikke vide noget om, da mødet blev holdt for lukkede døre. Borgmesteren oplyste under en samtale med journalisten umiddelbart efter mødet, at der her var fremkommet supplerende oplysninger fra [A].

Bladet har videre anført, at det er korrekt, når bladet i artiklen den 2. februar 2003 oplyser, at [A]’s redegørelse om momssagen ikke med et ord nævnte et i hele sagen væsentligt møde den 28. marts 2000. Det pågældende møde er imidlertid sporadisk nævnt i en anden redegørelse, hvor [A] orienterer om en verserende klagesag ved Tilsynsrådet. Om mødet hedder det: ”På mødet var der enighed om at undersøge mulighederne for forlængelse af den daværende bestyrelses funktionsperiode i yderligere 6 måneder, før der fandt nyvalg sted, og at denne periode blev anvendt til at færdiggøre forhandlingerne med Statens Musikråd samt få kigget på vedtægter, arbejdsgange og stillingsbeskrivelse for daglig leder med henblik på at få helt klare kompetencer og referencer”.

Bladet har i forhold til Told og Skats kontrolrapport af 7. marts 2003 og klagers efterfølgende pressemeddelelse anført, at Told og Skats revision kun omfatter to af de i alt otte år, som bladet har beskæftiget sig med, og en nærlæsning af rapporten afslører, at der kun var udført revision af fire-fem store koncerter hvert af årene. Tobakken afviklede i disse år 120 koncerter årligt, og kontrolrapporten beskæftiger sig overhovedet ikke med de små koncerter med få tilskuere, altså netop de koncerter der blev afviklet efter den momsfrie model. Klagernes påstand om, at kontrolrapporten bekræfter allerede foreliggende alment tilgængelige oplysninger om Tobakken, underforstået at der aldrig har været signaler om uregelmæssigheder af større omfang på spillestedet, står i misforhold til den kendsgerning, at Kommunernes Revisionsafdeling efter et kontrolbesøg i 1999 hæftede sig ved, at der over en otte måneders periode var afviklet 26 koncerter, hvor kontrakterne enten var mangelfulde eller slet ikke var til stede.

Bladet har endelig oplyst, at Esbjerg Kommunes holdning i sagen har været, at kun én embedsmand, [A], har måttet udtale sig. Han hævdede fra første færd, at han ikke kunne huske møder, der lå tre år tilbage, men genfandt sin hukommelse i takt med, at der blev trykt nye artikler i sagen. Kulturchef [B], som i andre sammenhænge har udvist en væsentlig bedre hukommelse, måtte ikke udtale sig om Multihus Tobaksfabrikken.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet på baggrund af parternes modstridende forklaringer og sagens oplysninger i øvrigt ikke har mulighed for at efterprøve, om der har været belæg for udsagnene om, at der over en otte-årig periode på Tobakken har været afviklet 80 til 120 koncerter, hvor der ikke var betalt moms eller indberettet b-indkomst for musikerne. Nævnet finder derfor ikke på dette punkt grundlag for at udtale kritik af bladet.

Også med hensyn til udsagnene om, at kulturchef [B] og direktør [A] efter afgørelsen af de tre sager blev gjort bekendt med, at afgørelsen ville medføre en lang række efterfølgende sager fra de tidligere år, finder nævnet, at det på baggrund af parternes modstridende oplysninger – særligt om mødet den 28. marts 2000 – ikke har mulighed for at efterprøve, om der har været belæg for at fremkomme med disse udsagn. Nævnet finder således ej heller grundlag for at udtale kritik af bladets brug af udtrykkene ”prøvesager” og ”toppen af isbjerget” om de tre sager, der blev undersøgt.

Nævnet har, som sagen foreligger oplyst, ikke mulighed for at vurdere bladets dokumentation i forhold til udsagnet i artiklen den 21. januar 2003 om, at ”avisen har fået bekræftet andetsteds, at tallet af sorte billetter var flere hundrede”. Med hensyn til artiklen den 23. januar 2003 finder nævnet ud fra de forelagte oplysninger ikke at kunne fastslå, at der ikke er den for underoverskriftens anvendelse fornødne sammenhæng i hændelsesforløbet. I relation til artiklen den 28. januar 2003 om, at [A] aldrig har set eller læst afgørelsen fra Told og Skat eller Kommunernes Revisionsselskab om de tre sager, har nævnet ud fra parternes modstridende forklaringer ikke mulighed for at efterprøve rigtigheden af udsagnet. På disse punkter finder nævnet derfor ej heller grundlag for at udtale kritik af bladet.

Om artiklen den 2. februar 2003 bemærker nævnet, at det er korrekt som af bladet anført, at mødet den 28. marts 2000 mellem [B], [A] og repræsentanter for bestyrelsen for Tobakken ikke er nævnt i [A]’s redegørelse om det kommunale tilsyn med Tobakken. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt. Nævnet gør dog opmærksom på, at bladet havde anledning til i artiklen at bemærke, at mødet var nævnt i en anden redegørelse om Esbjerg Kommunes midlertidige overtagelse af styringen af Tobakken, udarbejdet af [A] på samme tidspunkt som den første redegørelse.

Nævnet finder ikke i øvrigt, at bladet har handlet i strid med god presseskik.

Afsagt den 13. august 2003.