Den fulde tekst

Fremsat den 7. maj 2014 af Beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love

(Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb, arbejdsløshedsdagpenge under sygdom mv.)

§ 1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og lov nr. 1611 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »1. fraværsdag« til: »første fraværsdag«.

2. I § 7, stk. 5, 3. pkt., og § 27, stk. 1, ændres »varighedsbegrænsningen« til: »revurderingstidspunktet«.

3. Efter kapitel 5 a indsættes:

»Kapitel 5 b

Anmodning om tidlig opfølgning

§ 7 d. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 c, stk. 2.

Stk. 2. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.

Stk. 3. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet i forbindelse med, at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

§ 7 e. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 d, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.

Stk. 2. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 d. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 c, stk. 3.

Stk. 3. Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 d, stk. 2.

§ 7 f. En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.«

4. I § 8, stk. 3, ændres »m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 11-16« til: »og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17«.

5. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

6. I § 10, stk. 2, indsættes efter »opfølgningen«: », herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning, samt om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d og 7 f«.

7. I § 11, stk. 2, indsættes efter »om«: »sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og«.

8. I § 11, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »sager«:», med mindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 d og 7 e.«

9. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 c, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for skånehensyn.

Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 d, stk. 2, og § 40, stk. 4.

Stk. 3. Den praktiserendes læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest og om at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.

§ 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 c.«

10. § 12 affattes således:

»§ 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11 og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:

1) Kategori 1: Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 e.

Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 c, stk. 1.

Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 b, stk. 1, og § 13 c, stk. 1.«

11. § 13 affattes således:

»§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 b-13 e. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.«

12. § 13 a ophæves.

13. Efter § 13 a indsættes:

»§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 c-13 e.

Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.

Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

§ 13 c. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d eller 7 f, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget sygedagpenge.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 d, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.

Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

2) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) sygdommen er til hinder for en individuel samtale.

Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

§ 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.

Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.

Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Virksomhedspraktik.

4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden former for støtte.

Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:

1) Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Virksomhedspraktik.

3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4, gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.

Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholde et arbejde.

§ 13 e. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Indsatsen, som er nævnt i stk. 1, kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning.

Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen, som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.

Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, samt bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

14. I § 14 ændres »om de tre kategorier, jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13« til: »om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12«.

15. § 15, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

»Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 b, stk. 1, eller § 13 c, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.

Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 d. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 e.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

16. § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 d- 13 e.«

17. § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.

18. §§ 15 a og 16 ophæves.

19. I § 21, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kapitel 6«: »med undtagelse af § 11 b«.

20. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lægebehandling«: », jf. dog § 21 a,«.

21. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.«

22. Overskriften til kapitel 8 affattes således:

»Kapitel 8

Revurderingstidspunkt«.

23. § 24, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.

Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

24. I § 25, stk. 3, ændres »§ 24, stk. 2 og 3,« til: »§ 24, stk. 3 og 4,«.

25. § 26 ophæves.

26. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »39 uger,« til: »69 uger,«.

27. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »2 gange 52 uger« til: »134 uger«, og »varighedsbegrænsningens indtræden« ændres til: »revurderingstidspunktet«.

28. § 27, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:

»4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,

5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,«.

29. I § 27, stk. 1, nr. 7, ændres »påbegyndt en sag om førtidspension« til: »modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension«.

30. I § 27 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1 ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

31. § 28 ophæves.

32. I § 31, stk. 2, ændres »del af denne periode.« til: »del af denne periode, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«.

33. I § 32, stk. 1, nr. 1, ændres »har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer« til: »er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned«.

34. I § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«: »eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,«.

35. I § 32, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«: »eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,«.

36. I § 32, stk. 2, ændres »I opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,« til: »Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer,«.

37. I § 32, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »feriegodtgørelse,«: »eller«.

38. I § 32, stk. 2, nr. 7, ændres »Garantifond eller« til: »Garantifond.«

39. § 32, stk. 2, nr. 8, ophæves.

40. § 32, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.«

41. I § 32 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

42. I § 32 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning mv. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32 stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.«

43. I § 33, nr. 2, ændres »arbejdsgiveren er ophørt, eller« til: »arbejdsgiveren er ophørt,«.

44. I § 33 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 62, stk. 3, eller § 52 h, jf. § 62, stk. 3, er ophørt, eller«.

Nr. 3 bliver herefter nr. 4.

45. I § 35, stk. 3 og 4, ændres »1. sygefraværsdag« til: »første sygefraværsdag«.

46. I § 36, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. fraværsdag« til: »anden fraværsdag«.

47. I § 36, stk. 3, ændres »2. arbejdsdag« til: »anden arbejdsdag«.

48. § 38, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne, eller arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær er ophørt.«

49. I § 40, stk. 4, indsættes som 2. pkt.:

»I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.«

50. I § 40 a, stk. 1, ændres »1 uge« til: »3 uger«, og efter »stk. 3 eller 4« indsættes:», jf. dog stk. 2«.

51. I § 40 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3 eller 4, har oplyst at være delvist ledig.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

52. I §§ 41 og 43, stk. 1, ændres »1. eller 3. fraværsdag« til: »første eller tredje fraværsdag«.

53. I § 45, stk. 2 og 4, ændres »3. fraværsdag« til: »tredje fraværsdag«.

54. § 47 affattes således:

»§ 47. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, hos den pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst mv.

2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten.

3) Opgørelse af timetal samt anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig eller hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid.

4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været ansat i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte.

5) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.

6) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.«

55. I § 53 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 62, stk. 3, jf. § 52 h.«

56. § 55, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«

57. § 56, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«

58. I § 62, stk. 3, ændres »1. sygedag« til: »første sygedag«.

59. § 80 affattes således:

»§ 80. Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7 a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.«

§ 2

I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, og senest ved § 1 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, nr. 11, indsættes efter »socialpolitik,«: »bortset fra personer, der er omfattet af nr. 14,«.

2. I § 2, nr. 12, ændres »uddannelsesparate, og« til: »uddannelsesparate,«.

3. I § 2, nr. 13, ændres »aktivitetsparate.« til: »aktivitetsparate, og«.

4. I § 2 indsættes som nr. 14:

»14) personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.«

5. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-4 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-4, 11 og 14,«.

6. I § 16 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, samt om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den rehabiliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, samt på at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. Samtalen afholdes ved personlig fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.«

Stk. 8 bliver herefter stk. 9.

7. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 11,« til: »§ 2, nr. 11 og 14,«, og »§ 16, stk. 5,« ændres til: »§ 16, stk. 5 og 8,«.

8. I § 18, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, og af § 68 e, stk. 3, skal de individuelle samtaler afholdes løbende og mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder.«

9. I § 18, stk. 6, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 3, 4 og 13,« til: »§ 2, nr. 3, 4, 13 og 14,«.

10. I § 22, stk. 4 og 5, ændres »§ 2, nr. 1-3 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-3, 11 og 14,«.

11. I § 22, stk. 6, indsættes efter »§ 2, nr. 5«: »og 14«.

12. I § 24, stk. 6, indsættes efter »§ 2, nr. 11«: »og 14«, og efter »kapitel 6 a« indsættes: »eller 6 b«.

13. I § 30 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a« til: »et ressourceforløb, jf. kapitel 12 a, et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b og for sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge«.

14. I § 30 a, stk. 4, ændres »§ 68 c« til: »og §§ 68 c og 68 g«.

15. I § 31, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »rehabiliteringsplanen«: »i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension«.

16. I § 31, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Desuden kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.«

17. I § 32, stk. 1, § 52, stk. 1, nr. 1, § 66 og § 82, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-5 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-5 og 11-14,«.

18. I § 38, stk. 2, og § 45, stk. 2, ændres »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 2-5, 7 og 11-14,«.

19. I § 39, stk. 1, og § 46, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11-13,«: til »§ 2, nr. 1-5, 7 og 11-14,«.

20. I § 39, stk. 2, § 46, stk. 2, § 55, stk. 4, og § 83, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 2, nr. 2, 3 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 2, 3 og 11-14,«.

21. I § 42, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 11,« til: »§ 2, nr. 1-5, 11 og 14,«.

22. I § 44, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 2, nr. 3-7, 11 og 13.« til: »§ 2, nr. 3-7, 11, 13 og 14.«

23. I § 51, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-6, 8 og 11-14,«, og »§ 2, nr. 5,« ændres til: »§ 2, nr. 5 og 14,«.

24. I § 51, stk. 2, nr. 2, ændres »dog stk. 3, og« til: »dog stk. 3,«.

25. I § 51, stk. 2, nr. 3, ændres »dog stk. 3.« til: »dog stk. 3, og«.

26. I § 51, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) der er omfattet af § 2, nr. 14, i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder have modtaget ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge, jf. dog stk. 3.«

27. I § 54, stk. 1, 1. pkt., § 55, stk. 1, og § 61, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11-13,« til: »§ 2, nr. 1-3, 5 og 11-14,«.

28. I § 64, stk. 3, og § 76, stk. 3, 1. pkt. og stk. 4, ændres »§ 2, nr. 4 og 11« til: »§ 2, nr. 4, 11 og 14«.

29. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 5,« til: »§ 25 a, stk. 6,«.

30. I § 68 a, stk. 3, 2. pkt., ændres »§ 25 a, stk. 5,« til: »§ 25, a, stk. 7,«.

31. Efter kapitel 12 a indsættes:

»Kapitel 12 b

Jobafklaringsforløb

§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf.

§ 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.

Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kap. 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Stk. 4. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

§ 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen vurderes

1) at kunne vende tilbage i arbejde,

2) at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller

3) at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes

1) en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen, og

2) et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.

Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 samt en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

§ 68 g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.

Stk. 2. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«

32. I § 70 a indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal jobcenteret, hvis personen i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 3. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 4. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, kan jobcenteret træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. stk. 1 og § 70.«

33. I § 70 f, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »syge- eller barseldagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og § 34 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel«: »eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j, i lov om aktiv socialpolitik«, og i 4. pkt. indsættes efter »Syge- eller barseldagpengene«: » eller ressourceforløbsydelsen«, og efter »syge- eller barseldagpenge« indsættes: »eller ressourceforløbsydelse«.

34. To steder i § 70 f, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »sygedagpenge«: »eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik«, og i 4. pkt. indsættes efter »udbetalt løn«: »sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse«.

35. I § 71, stk. 4, 1. pkt., ændres »og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel« til: », lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel og lov om aktiv socialpolitik«.

36. I § 73 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis en person har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b inden overgang til ledighedsydelse, kan personen fortsætte de aktiviteter, som er påbegyndt som led i et jobafklaringsforløb, under fortsat sygdom.«

37. I § 82, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11-13« til: »§ 2, nr. 1-4, 7 og 11-14«.

38. I § 98 c, stk. 4, ændres »nr. 1998/2006« til: »nr. 1407/2013«.

39. I § 115 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 70 f, stk. 5, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

40. I § 118, stk. 1, ændres »§ 2, nr. 1-5 og 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv social politik, samt nr. 10, 12 og 13,« til: » § 2, nr. 1-3, 10, 12 og 13,«.

41. § 118, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, herunder personer der deltager i tilbud efter kapitel 12 eller 6 ugers selvvalgt uddannelse efter kapitel 8 a, jf. stk. 5, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 1-3, 12 og 13, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

42. Efter § 118 indsættes:

»§ 118 a. Inden for et rådighedsbeløb, som er nævnt i stk. 2, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis personen er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik, når udgiften angår

1) tilbud efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling,

2) 6 ugers selvvalgt uddannelse, deltagerbetaling samt kost og logi efter § 73 b,

3) undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77,

4) udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a,

5) godtgørelse efter § 83, og

6) opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Stk. 2. Rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 5, herunder personer, der deltager i tilbud efter kapitel 12, og personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse efter § 74 i lov om aktiv socialpolitik eller deltager i 6 ugers selvvalgt uddannelse efter § 73 b, jf. stk. 3, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes endeligt på årets finanslov. Beskæftigelsesministeren offentliggør senest 1. juli et foreløbigt driftsloft for det kommende finansår.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner omfattet af § 2, nr. 4, 5 og 7, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.«

43. I § 119 ændres »§ 2, nr. 6, 8, 9 og 11,« til: »§ 2, nr. 6, 8, 9, 11 og 14,«.

44. I § 120, stk. 2, indsættes efter »nr. 11«: »og 14«.

45. I § 127, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »§ 70 f, stk. 2,«: »og«.

46. I § 127, stk. 1, nr. 4, ændres »efter § 98 a og« til: »efter § 98 a.«

47. § 127, stk. 1, nr. 5, ophæves.

§ 3

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret ved bl.a. § 3 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, og senest ved § 2 i lov nr. 400 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 4, ændres »og 69 b-f« til: », 69 b-f og 69 l-q«.

2. Efter kapitel 6 a indsættes:

»Kapitel 6 b

Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb

§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og formueforhold.

Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb, svarende til

1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt overfor et barn, jf. dog stk. 4,

2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, jf. dog stk. 4,

3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, jf. dog stk. 4, eller

4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattede af bilaterale overenskomster.

Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til

1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12.

Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.

Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.

Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Stk. 11. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 12. § 33 finder anvendelse i forhold til fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Stk. 13. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom og barsel samt ved flytning til en anden kommune.

Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb

§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvist, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Stk. 3. § 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 11 og 12. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.

§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.

Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.

Stk. 3. § 35, stk. 2, 3 og 7, finder anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 k.

Stk. 4. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i, nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.

§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder anvendelse, når en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter stk. 1.

§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.

Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.

§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person

1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,

2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,

3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen, eller

4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.

Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:

1) 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.

2) 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.

§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.

§ 69 q. § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.

Stk. 2. § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 3. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.

§ 69 r. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

§ 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn, og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.

Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.

§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.«

3. § 74 f, stk. 4, 2. pkt., affattes således:

»Under sygdom sker opfølgningen efter § 16, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

4. I § 79, stk. 1 og 3, 1. pkt., ændres »§ 68 og § 74 a, stk. 2 og 3« til: »§§ 68, 69 j og 74 a, stk. 2 og 3«.

5. Efter § 80 indsættes i kapitel 9:

»§ 80 a. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 j, dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, fra kommunen.

Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 12. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt arbejdsgiveren, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 13. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.«

6. Efter § 103 a indsættes:

»§ 103 b. Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter § 69 j og § 69 k, stk. 4, til personer i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb for de personer, der deltager i tilbud efter § 32, stk. 1, nr. 1, og kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 3. Der ydes refusion efter stk. 1 og 2 til og med 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær. Kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb efter 52. uge regnet fra den første sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold, jf. § 62 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2, herunder om hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.«

7. Efter § 110 indsættes i kapitel 15:

»§ 110 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til med den 30. juni 2016, skal kommunen, hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at personen afviser at modtage lægebehandling som nævnt i stk. 1, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker personen ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse i sagen om ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.«

§ 4

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og senest ved § 4 i lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere i sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcentret eller ydelsescentret.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter til stk. 5 og 6.

2. § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.«

3. § 15, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb og i jobafklaringsforløb, jf. §§ 68 c og 68 e, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt sygemeldte borgere, jf. § 13 e i lov om sygedagpenge, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.«

4. I § 25 a, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

5. I § 25 a, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »gives«: »jobafklaringsforløb«, og efter »førtidspension« indsættes: »jf. dog. stk. 4,«.

6. I § 25 a, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »ressourceforløbet«: »eller jobafklaringsforløbet«.

7. I § 25 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Stk. 3, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb jf. § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

8. § 25 a, stk. 7, der bliver stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold af og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.«

9. § 25 a affattes således:

»§ 25 a. Kommunalbestyrelsen skal oprette et rehabiliteringsteam. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i alle sager, inden beslutning om og tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension træffes. Indstillingen skal indeholde rehabiliteringsteamets vurderinger i forhold til borgerens muligheder for at opnå beskæftigelse eller uddanne sig. Herudover afgiver rehabiliteringsteamet indstilling i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. jf. dog stk. 2, og i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for sager om jobafklaringsforløb, når borgeren har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i lov om sygedagpenge, og borgeren overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3. Formålet med rehabiliteringsteamet er med udgangspunkt i den enkelte borgers samlede situation at sikre en tværfaglig koordinering og en helhedsorienteret indsats på tværs af forvaltninger og myndigheder og med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Stk. 4. Rehabiliteringsteamet skal drøfte og give indstilling om,

1) hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension, jf. dog stk. 5,

2) hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, og

3) hvordan opfølgning på ressourceforløbet, jobafklaringsforløbet eller indsatsen i sygedagpenge sager, som nævnt i stk. 1, tilrettelægges, så personen støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Stk. 5. Stk. 4, nr. 1, finder ikke anvendelse i de sager, hvor en borger ved ophør af sygedagpenge får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb efter § 68 d i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelsen finder endvidere ikke anvendelse i sygedagpengesager, som er nævnt i stk. 1.

Stk. 6. Rehabiliteringsteamet skal have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder

1) beskæftigelsesområdet,

2) sundhedsområdet,

3) socialområdet,

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 c, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Stk. 7. Borgeren og borgerens sagsbehandler deltager i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles. Sagen kan dog behandles uden borgerens deltagelse, hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne.

Stk. 8. Kommunen træffer afgørelse i sagen på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling. Hvis kommunen ikke følger rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen, træffer kommunen afgørelse.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om indhold og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.«

10. I § 25 c, stk. 1, ændres »§ 25 a, stk. 4, nr. 4,« til: »§ 25 a, stk. 5, nr. 4,«.

11. I § 25 c, stk. 1, ændres »§ 25 a, stk. 4, nr. 4,« til: »§ 25 a, stk. 6, nr. 4,«.

12. I § 25 c, stk. 2, ændres »sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende« til: »sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende«.

13. § 25 c, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kommunen kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt i sager om sygedagpenge, der er visiteret til kategori 3 efter lov om sygedagpenge § 12, stk. 1, nr. 3, alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion.«

14. I § 25 c indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når:

1) en person, der modtager sygedagpenge, afviser at modtage lægebehandling,

2) en person i forbindelse med en afgørelse om fleksjob afviser at modtage lægebehandling, som nævnt i § 70 a, stk. 2-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller

3) en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b i lov om aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

15. I § 25 e, stk. 2, udgår efter »rehabiliteringsteamet,«: »og«, og efter »fleksjob« indsættes: », og i sager om sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og fleksjob, hvor regionens kliniske funktion skal vurdere, om der kan anbefales anden behandling«.

16. I § 63 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Til brug for orientering af medlemmer af forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om muligheder og rettigheder efter den enkelte pensionsordning kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkøre oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om, hvilke personer der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. Resultatet af samkøringen anvendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orientering af medlemmerne af det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensionsordning.«

§ 5

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 52 o indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunen skal dog ikke bidrage til finansieringen af udgifter til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der udbetales under de første 14 dages sygdom, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3.«

2. I § 52 p, stk. 3, indsættes efter »når kommunen«: »ikke bidrager til finansieringen, jf. § 52 o, stk. 2, eller«.

3. I § 55, stk. 3, nr. 4, og stk. 4, nr. 1, indsættes efter »lov om sygedagpenge«: »eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3«.

4. I § 57, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »indtræder«: », jf. dog § 62, stk. 3«.

5. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »arbejdsmarkedet«: », jf. dog stk. 3«.

6. I § 62, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »sygt«: », jf. dog stk. 3,«.

7. I § 62 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk. 4. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk. 1. Ydelsen udbetales for hele dage.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

8. I § 62, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

9. I § 62, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: » stk. 1-3«.

10. I § 62, stk. 6, nr. 2, der bliver stk. 7, nr. 2, udgår »samt«.

11. I § 62, stk. 6, nr. 3, der bliver stk. 7, nr. 3, ændres »generhvervelse af dagpengeret.« til: »generhvervelse af dagpengeret, samt«.

12. I § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes som nr. 4:

»4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3 og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid.«

13. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, ændres »jf. dog stk. 8-10« til: »jf. dog stk. 8-11 og 14«.

14. I § 74 a indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14. Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 4. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.«

Stk. 14 bliver herefter stk. 15.

15. I § 74 b, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 62, stk. 2, nr. 1 og 3«: », og stk. 3«.

16. I § 74 m, stk. 13, indsættes efter 1. pkt.:

»Timer med dagpenge, som medlemmet modtager, jf. § 62, stk. 3, fradrages ikke i de 5.772 timer som nævnt i 1. pkt.«

17. I § 82 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Det gælder dog ikke udgifter til dagpenge, der udbetales under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3.«

18. I § 84, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »sygedagpenge«: »eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,«.

19. I § 85 c, stk. 3, nr. 3, ændres »§ 82 a, stk. 4« til: »§ 82 a, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4«.

§ 6

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 942 af 2. oktober 2009, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 429 af 28. april 2010, § 5 i lov nr. 573 af 31. maj 2010, § 27 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 3 i lov nr. 152 af 28. februar 2012, § 8 i lov nr. 1380 af23. december 2012, § 2 i lov nr. 894 af 4. juli 2013, § 4 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, og senest ved § 15 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 5, ændres »§§ 23, 25, 52, 68 og 74 a i lov om aktiv socialpolitik« til: »§§ 23, 25, 52, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv socialpolitik«.

§ 7

I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 43 c, stk. 1, indsættes efter »FerieKonto kan«: »til brug for administration og kontrol«.

2. § 43 c, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks samt kommunale og statslige myndigheders betaling for:

1) FerieKontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger efter stk. 1.

2) Adgang til oplysninger fra FerieKonto efter stk. 1, herunder drifts- og vedligeholdelsesomkostninger til it-systemer.«

§ 8

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1116 af 23. september 2013, som ændret ved § 9 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, indsættes efter »deltagelse i«: »jobafklaringsforløb,«, og efter »§ 17, stk. 2 og 3« indsættes: »og § 18 a«.

2. Efter § 18 indsættes:

»§ 18 a. I en forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til og med 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når en borger afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning ved vurderingen af personens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker den pågældende ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 18.«

3. I § 19, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »deltagelse i«: »jobafklaringsforløb eller«.

4. I § 29, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »kontanthjælp,«: »ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp,«, og », overgangsydelse« udgår.

5. I § 32 a, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »ledighedsydelse«: », ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp«.

6. I § 43 a, stk. 2, indsættes efter »væsentligt«: », jf. dog §§ 43 b og 43 c«.

7. Efter § 43 a indsættes:

»§ 43 b. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunalbestyrelsen, når pensionisten afviser at deltage i lægebehandling, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering må antages at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats af, om en anden behandling kan anbefales.

Stk. 2. Har regionens kliniske funktion har vurderet, om der kan anbefales en anden behandling, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for pensionistens ret til førtidspension, at den pågældende afviser at deltage i lægebehandling, herunder en lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.

Stk. 3. Ønsker pensionisten ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse i sagen efter § 43 a.

§ 43 c. En pensionist, der har fået behandlet en sag om førtidspension efter § 18 a, kan ikke efter forsøgsperiodens udløb få førtidspensionen inddraget efter § 43 a, stk. 2, medmindre forholdene, der har ligget til grund for tilkendelsen, er ændrede.«

§ 9

I lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1030 af 23. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, nr. 5-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»5) § 2, nr. 11-14, eller«.

Nr. 8 bliver herefter nr. 6.

2. I § 7 b, stk. 1, indsættes efter »nr. 1-3,«: »5 og 6,«.

§ 10

I lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, § 3 i lov nr. 521 af 12. juni 2009, § 2 i lov nr. 702 af 25. juni 2010, § 6 i lov nr. 599 af 14. juni 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 593 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 ændres »§ 3, stk. 1, nr. 1-9« til: »§ 3, stk. 1, nr. 1-10«.

2. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 10:

»10) Oplysninger om timer for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i det omfang der i medfør af § 32, stk. 4, i lov om sygedagpenge er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregistret.«

§ 11

I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013, som ændret ved § 4 i lov nr. 790 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 895 af 4. juli 2013 og § 8 i lov nr. 1610 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »ressourceforløbsydelse«: »(som led i et ressourceforløb eller jobafklaringsforløb)« og efter »driftsudgifter til aktivering af sygedagpengemodtagere« indsættes: », som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge,«.

§ 12

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 2, nr. 40-42, træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 3. § 1, nr. 1, 3-19, 32-40 og 42-59, § 2, nr. 30, § 4, nr. 1, 3, 9, 11 og 13, §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.

§ 13

Stk. 1. § 1, nr. 23-30, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere. Bestemmelserne finder ligeledes anvendelse på sygedagpengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående kalendermåneder.

Stk. 2. For sygedagpengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, finder reglerne i § 1, nr. 23-30, anvendelse, dog med den varighedsbegrænsning, der følger af den gældende § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Udbetalingen af sygedagpenge ophører således i disse tilfælde efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge fra kommunen, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. I disse tilfælde vil udbetalingen af sygedagpenge ved en forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 2, når det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, kun kunne ske i op til 39 uger, og en forlængelse efter lovens § 27, stk. 1, nr. 3, når den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for denne periode, kun kunne ske i op til 104 uger.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren offentliggør den 1. juli 2014 et foreløbigt driftsloft for 2015 for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp og et foreløbigt driftsloft for 2015 for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse, jf. § 118, stk. 4, og § 118 a, stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 40 og 42.

Stk. 4. Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter § 1, nr. 10-18, finder anvendelse første gang, at der den 5. januar 2015 eller senere, skal følges op.

Stk. 5. § 5 finder anvendelse på sygdomsforløb, der påbegyndes den 5. januar 2015 eller senere.

§ 14

Stk. 1. Uanset § 14, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, indgår de kommunale merudgifter for kommunerne som arbejdsgivere, der følger af § 3, nr. 2, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til kommunerne.

Stk. 2. Uanset § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om regionernes finansiering, indgår de regionale merudgifter for regionerne som arbejdsgivere, der følger af § 3, nr. 2, ikke i fastsættelsen af statens årlige tilskud til regionerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 
 
Indholdsfortegnelse
 
1.
Indledning
 
1.1.
Principper for reformen
2.
Lovforslagets indhold
 
2.1.
Ny sygedagpengemodel
   
2.1.1.
Ydelsesperiode
     
2.1.1.1.
Gældende regler
     
2.1.1.2.
Den foreslåede ordning
 
2.2.
Jobafklaringsforløb
   
2.2.1.
Gældende regler
   
2.2.2.
Den foreslåede ordning
   
2.2.3.
Betaling til ATP af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
     
2.2.3.1.
Gældende regler
     
2.2.3.2.
Den foreslåede ordning
 
2.3.
Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere
   
2.3.1.
Tidlig indsats og mulighed for fast-track
     
2.3.1.1.
Gældende regler
     
2.3.1.2.
Den foreslåede ordning
   
2.3.2.
Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet
     
2.3.2.1.
Gældende regler
     
2.3.2.2.
Den foreslåede ordning
   
2.3.3.
Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser
     
2.3.3.1.
Gældende regler
     
2.3.3.2.
Den foreslåede ordning
   
2.3.4.
Orientering til sygemeldte m.fl. om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.
 
2.4.
Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere
   
2.4.1.
Baggrunden for forslaget
   
2.4.2.
Indkomstregistret og oplysninger om feriegodtgørelse
   
2.4.3
Beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen
     
2.4.3.1
Gældende ret
     
2.4.3.2.
Den foreslåede ordning
       
2.4.3.2.1.
Nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere i aktuel beskæftigelse
       
2.4.3.2.2.
Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af ret til arbejdsløshedsdagpenge
       
2.4.3.2.3.
Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af uddannelse, lønnet praktik eller ansættelse i fleksjob
       
2.4.3.2.4.
Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af en arbejdsskade
   
2.4.4.
Beregning af sygedagpengesatsen for lønmodtagere med ret til sygedagpenge fra kommunen
     
2.4.4.1.
Gældende regler
     
2.4.4.2
Den foreslåede ordning
   
2.4.5.
Udvidet adgang til videregivelse af oplysninger om feriegodtgørelse
     
2.4.5.1.
Gældende regler
     
2.4.5.2.
Den foreslåede ordning
 
2.5.
Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom
   
2.5.1.
Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom
     
2.5.1.1.
Gældende regler
     
2.5.1.2.
Den foreslåede ordning
       
2.5.1.2.1.
Ydelsen
         
2.5.1.2.1.1.
Forbrug
         
2.5.1.2.1.2.
Kommunal medfinansiering
         
2.5.1.2.1.3.
G-dage
         
2.5.1.2.1.4.
ATP-bidrag
       
2.5.1.2.2.
Fradrag
       
2.5.1.2.3.
Dagpenge på søgnehelligdage
       
2.5.1.2.4.
Afvikling af karantæne
       
2.5.1.2.5.
Registrering af og procedure for sygemelding herunder i forholdet til sygedagpengereglerne
       
2.5.1.2.6.
Forholdet til lov om sygedagpenge
   
2.5.2.
Forholdet til efterlønsordningen
     
2.5.2.1.
Ret til efterløn i forbindelse med sygdom
       
2.5.2.1.1.
Gældende regler
       
2.5.2.1.2.
Den foreslåede ordning
     
2.5.2.2.
Fradrag for arbejdsløshedsdagpenge i optjent skattefri præmie
       
2.5.2.2.1.
Gældende regler
       
2.5.2.2.2.
Den foreslåede ordning
 
2.6.
Opdeling af rådighedsbeløbet i to og fastsættelse af driftslofter
   
2.6.1.
Gældende regler
   
2.6.2.
Den foreslåede ordning
 
2.7.
Øvrige ændringer af lov om sygedagpenge
 
2.8.
Klage mv.
 
2.9.
Evaluering og opfølgning
 
2.10.
Forholdet til frikommuneforsøgene
3.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats, som den daværende regering (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) den 18. december 2013 indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Ændring af ydelsesperiode - fremrykning af revurderingstidspunkt til der er modtaget sygedagpenge i 22 uger (5 måneder.)

Jobafklaringsforløb til sygemeldte, der ikke kan få forlænget perioden med sygedagpenge.

Tidlig indsats og mulighed for at borgere og arbejdsgivere kan anmode om et fast-track-forløb, hvor opfølgningen iværksættes ekstraordinært tidligt.

Ny visitationsmodel med 3 kategorier på grundlag af den konkrete udsigt til raskmelding og til at vende tilbage i arbejde.

Indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser.

Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere.

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Lovforslaget indeholder den lovgivningsmæssige udmøntning af forliget i forhold til sygedagpengeloven, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om social pension.

1.1. Principper for reformen

400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge. Langt de fleste er hurtigt ude af sygedagpengesystemet igen. Men ca. 8.000 personer falder for varighedsbegrænsningen på 52 uger, og mister derfor deres sygedagpenge, selvom de fortsat er syge og endnu ikke kan arbejde. Af disse ender 1.400 personer med at stå helt uden forsørgelse. Derfor skaber varighedsbegrænsningen økonomisk utryghed hos rigtig mange sygemeldte og deres familier.

Samtidig er det en udfordring, at afklaringen af den sygemeldte og den virksomhedsrettede indsats ofte kommer for sent i gang. Ofte sker afklaringen af den sygemeldtes muligheder for at arbejde først efter, at den sygemeldte har været til den første opfølgning hos kommunen. På dette tidspunkt kan den sygemeldte være i risiko for at miste sit arbejde.

Reformen bygger på følgende principper:

Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Den offentlige forsørgelse skal ikke stoppe ved en bestemt dato, men når den sygemeldte er kommet på fode igen. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet bruge deres kræfter på at komme på benene og tilbage til arbejdsmarkedet.

Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygeforløbet. Den relevante indsats, der skal hjælpe den sygemeldte tilbage på arbejdsmarkedet skal igangsættes så tidligt i sygeforløbet som muligt. Derfor er det afgørende, at kommunen så tidligt som muligt får de relevante oplysninger til at iværksætte en sådan indsats.

Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De sygemeldte, der har intakt tilknytning til arbejdsmarkedet, skal have en minimal indsats. I stedet skal ressourcerne fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Disse skal have en støtte, der tager højde for alle aspekter af deres situation.

Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Den enkelte sygemeldte skal bidrage til egen helbredelse, så den sygemeldte hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde. Men samtidig er der ingen sygemeldte, der skal tvinges til at deltage i en behandling, som de ikke ønsker.

Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt – med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herunder skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effektivt sygedagpengesystem. Udbetalingen af sygedagpenge skal derfor i højere grad ske automatisk og digitalt.

Sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb er midlertidige ydelser. Målet er altid tilbagevenden til arbejdsmarkedet.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Ny sygedagpengemodel

2.1.1. Ydelsesperiode

2.1.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler i § 24 i lov om sygedagpenge ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

De første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen regnes ikke med i de 52 uger, og udbetalingen bliver desuden først standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Sygedagpengene standses dog kun, hvis ikke en af følgende gældende 7 forlængelsesmuligheder i sygedagpengelovens § 27 er opfyldt:

1) Det er overvejende sandsynligt, at den sygemeldte vil blive revalideret – hermed forstås revalideret til det ordinære arbejdsmarked og altså ikke til støttet beskæftigelse. Sygedagpengene kan forlænges, indtil den egentlige revalidering iværksættes.

2) Det er nødvendigt med en virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning for at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne. Sygedagpengene kan forlænges i op til 39 uger.

3) Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og forventes at kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for to gange 52 uger. Det er en betingelse, at der efter en lægelig vurdering er en sikker forventning om, at den pågældende kan være arbejdsdygtig inden for denne periode. Sygedagpengene kan forlænges i op til to år. Hvis en person derudover i perioden venter på behandling på et offentligt sygehus, ses der bort fra venteperioden.

4) Den sygemeldte kan ikke opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og kan dermed ikke vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samtidig er det endnu ikke endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension. Sygedagpengene kan forlænges i op til 26 uger.

5) Den sygemeldte lider af en livstruende sygdom, og de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte. Sygedagpengene kan forlænges uden tidsbegrænsning. Bestemmelsen fortolkes indskrænkende og finder således kun anvendelse på sygdomstilfælde hvor den sygemeldte er i terminalfasen.

6) Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om sikring mod følger af en arbejdsskade. Sygedagpengene kan forlænges, indtil Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne.

7) Der er påbegyndt en sag om førtidspension efter lov om social pension. Sygedagpengene forlænges indtil det tidspunkt, hvor der tilkendes pension, eller der gives afslag på pension.

2.1.1.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne mener ikke, at udbetaling af ydelse under sygdom skal stoppe på et bestemt tidspunkt, så sygemeldte kan risikere at stå uden forsørgelse. Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed.

Der foreslås derfor en ny sygedagpengemodel, hvor der indføres en bestemmelse for alle - med undtagelse af personer omfattet af sygedagpengelovens § 25 (det særlige beskæftigelseskrav for pensionister) - hvorefter der efter 22 uger (5 måneder) med sygedagpenge sker en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge. Opgørelsen af de 22 uger sker ud fra samme regler, som de gældende i forhold til opgørelsen af 52 ugers perioden. Det betyder bl.a., at de første 30 dages udbetaling til lønmodtagere fra arbejdsgiver (arbejdsgiverperioden) eller fra kommunen ikke regnes med i de 22 uger, og at udbetalingen først bliver standset fra udgangen af en påbegyndt måned.

Kommunen skal således – som efter de gældende regler - vurdere, om den sygemeldte er berettiget til fortsatte sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27. Personer, der opfylder betingelserne for forlængelse, vil fortsætte med uændret sygedagpengeydelse efter 22 uger.

Samtidig udvides de tidsbegrænsede forlængelsesregler i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2 og 3 med 30 uger fra hhv. 39 uger til 69 uger og fra 2 gange 52 uger til 134 uger. De sygedagpengemodtagere, der opfylder betingelserne for en forlængelse, vil således kunne få udbetalt sygedagpenge i en periode svarende til efter de gældende regler.

Den gældende forlængelsesregel i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge i tilfælde, hvor der er tale om livstruende sygdom, udvides samtidig, således at den kommer til at gælde for alle tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, og hvor der er begrundet tvivl om overlevelse og ikke som i dag kun i tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen af en livstruende lidelse. Hermed sikres det, at sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom ikke skal bekymre sig om deres forsørgelse.

Desuden ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, om, at udbetalingen af sygedagpenge kan forlænges i de tilfælde, hvor den sygemeldte ikke kan vende tilbage på det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke endeligt er afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger. Ændringen er en konsekvens af Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob (førtidspensions- og fleksjobreformen). Som følge af denne ændring er også § 27, stk. 1, nr. 7, konsekvensrettet, så den kun omfatter tilfælde, hvor sygemeldte har søgt om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Personer, der ikke kan forlænges efter en af disse forlængelsesregler, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, vil overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse (svarende til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold) efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Hermed sikres sygemeldte økonomisk tryghed under hele sygeforløbet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22-31, og bemærkningerne hertil.

2.2. Jobafklaringsforløb

2.2.1. Gældende regler

De gældende regler sikrer ikke alle sygemeldte ret til forsørgelse og ret til indsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27.

Efter de gældende regler er der mulighed for hjælp til forsørgelse og til igen at opnå beskæftigelse efter kontanthjælpsreglerne. Det er dog en forudsætning, at personen ikke har formue eller kan forsørges af ægtefælle eller samlever. Herudover er der for personer med komplekse problemstillinger mulighed for at få et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse. Under ressourceforløbet gives en tværfaglig indsats med henblik på at udvikle personers arbejdsevne i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Der er endvidere for personer med væsentligt, og varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at få et fleksjob.

Efter gældende regler i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Som udgangspunkt er det således en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter for beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats personen skal have. Til brug for teamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del. Behandlingen sker på et møde, hvor personen og sagsbehandleren også deltager. Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, afgiver rehabiliteringsteamet også indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen.

Personer, der får et ressourceforløb, får en koordinerende og gennemgående sagsbehandler, som er gennemgående igennem forløbet, og som sammen med personen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Det foreslås derfor, at sygedagpengemodtagere, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, får ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie.

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt med afsæt i personens situation. Det foreslås, at jobafklaringsforløb maksimalt kan løbe i op til to år ad gangen, hvor et ressourceforløb som minimum skal være på 1 år og højest op til 5 år. Begge forløb kan forlænges. Baggrunden er, at målgruppen for jobafklaringsforløb typisk vil være personer med kortere forløb på offentlig forsørgelse og større tilknytning til arbejdsmarkedet end målgruppen for ressourceforløb.

Det foreslås, at jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen. Det er således som ved ressourceforløb rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have.

Endvidere foreslås det, at et jobafklaringsforløb skal være kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand. Sigtet med jobafklaringsforløbet er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats skal bringe personen i arbejde eller i gang med en uddannelse, f.eks. hvis der er tale om unge uden uddannelse. Det foreslås, at jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås jobafklaringsforløbet tilrettelagt med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Det foreslås desuden, at sagen senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet, og at indsatsen herefter iværksættes. Har en sygedagpengemodtager fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden revurderingspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet.

Til brug for rehabiliteringsteamets første og evt. efterfølgende behandling af sagen foreslås det, at den koordinerende sagsbehandler og personen skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om beskæftigelsesmål, personens ressourcer og udfordringer og de lægelige oplysninger. Der indhentes som udgangspunkt ikke nye lægelige oplysninger, hvis der ikke er sket ændringer i personens helbredstilstand. Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Det foreslås, at personen og den koordinerende sagsbehandler skal deltage i rehabiliteringsteamets møde om personens sag.

Ved ophør af et jobafklaringsforløb foreslås det, at kommunen skal sikre en systematisk vurdering af den enkelte syge persons arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde. Vurderer kommunen, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet. Teamet skal herefter afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb eller anden hjælp. Sagen foreslås behandlet på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med personen, som begge deltager i mødet, hvor rehabiliteringsteamet behandler sagen. Ved anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet kan rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ved, at der sker opdatering af den forberedende del, som tidligere har dannet grundlag for teamets behandling af sagen.

Herudover foreslås det, at der i jobafklaringsforløbet skal ske en løbende opfølgning med 6 samtaler om året. Samtalerne holdes med henblik på at vurdere personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, og om personen skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom. Herudover skal der følges op på, om personen følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. I opfølgningen skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

For den mindre gruppe af personer, der vurderes at være i risiko for fortsat at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpengene, foreslås det, at der et halvt år, inden der er gået 4 år fra første sygefraværsdag, skal ske en styrkelse af indsatsen for at få borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bestå i en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen samt et intensiveret kontaktforløb med i alt mindst 6 samtaler.

Det foreslås, at personen under jobafklaringsforløbet får en koordinerende sagsbehandler, der er gennemgående igennem hele forløbet. Den koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal desuden sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat. Det medfører ikke skift af koordinerende sagsbehandler, når en tværfaglig indsats fra et sygedagpengeforløb videreføres under et jobafklaringsforløb.

Ressourceforløbsydelsen, som personen modtager under jobafklaringsforløbet, svarer til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold. Ydelsen svarer til den ydelse, som gives til personer, der deltager i ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at der også gælder samme regler for bl.a. fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen, som der gælder for personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a. Det betyder, at ressourceforløbsydelsen f.eks. ved lønindtægter nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusiv pension op til en løn på 13.446 (2014) kr. før skat, og derefter med 55 pct. af lønnen. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Herudover gælder der bl.a. samme regler om sanktion ved manglende deltagelse i forløb m.v.

Dette gælder dog ikke for personer, der er i et ansættelsesforhold med løn, når jobafklaringsforløbet påbegyndes. I denne situation sker der fradrag i ressourceforløbsydelsen for den fulde løn og - for personer ansat i fleksjob - for løn og fleksløntilskud. For en person ansat i fleksjob, hvor der ikke modtages løn under sygdom, foreslås det, at den pågældende modtager ressourceforløbsydelse, der suppleres med fleksløntilskud, således at den samlede ydelse svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb (17.312 kr. i 2014).

Er personen i et ansættelsesforhold med løn, når jobafklaringsforløbet påbegyndes, foreslås det, at arbejdsgiveren kan modtage refusion af ressourceforløbsydelsen ud fra en teknisk beregning i forhold til den ugentlige arbejdstid.

Forslaget indebærer en merudgift for arbejdsgiverne, som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Det foreslås, at staten i den første del af et jobafklaringsforløb yder refusion til kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse på samme måde som til ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a. Det foreslås endvidere, at kommunen efter 52. uge regnet fra den 1. sygedag afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb. Finansiering og refusion sker i øvrigt efter de gældende regler i lighed med reglerne om ressourceforløb.

Det foreslås, at kommunen ikke kan anvende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafklaringsforløb, men alene kan søge en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne. Kommunen kan fortsat søge lægefaglig rådgivning hos den sygemeldtes praktiserende læge.

Der henvises til lovforslagets § 1 nr. 23, og § 2, nr. 1-31 og nr. 33-37 og 43-44, og til § 4, stk. 1-15, samt til bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser. Herudover henvises til § 3, nr. 2, samt bemærkningerne hertil, om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Indholdet i jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der blev etableret i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. Nogle borgere vil efter et gennemført jobafklaringsforløb være så udredte i forhold til deres arbejdsevne og muligheden for at udvikle denne, at det ikke er hensigtsmæssigt at opretholde kravet om særskilt deltagelse i et ressourceforløb som betingelse for tilkendelse af førtidspension.

Det fremgår af aftalen af 18. december 2013 om Forlig om en reform af sygedagpengesystemet – Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats (sygedagpengereformen), at ”Personer, der har deltaget i et jobafklaringsforløb, anses for at have deltaget i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension. ”

Hvis mulighederne for at udvikle borgerens arbejdsevne ikke er udtømt ved afslutningen på et jobafklaringsforløb, kan det være relevant at vurdere, om borgeren skal tilbydes et ressourceforløb.

Der henvises til lovforslagets § 8, nr. 1 og 3, samt bemærkningerne hertil.

Bemyndigelser i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder bemyndigelser i §§ 10 a-10 c og 109 a til at fastsætte regler om digital kommunikation, finder tilsvarende anvendelse for jobafklaringsforløb.

2.2.3. Betaling til ATP af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

2.2.3.1. Gældende regler

Efter de gældende regler indbetales der ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb med et beløb, der svarer til ATP-bidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bidraget indbetales som et fast beløb på 270 kr. pr. måned (2014-niveau). Det er en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse, at den månedlige ydelse, som bidraget beregnes af, mindst er på 14.203 kr. om måneden (forsørgere, 2014-niveau) eller 10.689 kr. om måneden (ikke-forsørgere, 2014-niveau). Hvis personen i en måned får fradrag i ydelsen, f.eks. som følge af arbejde, så personen får udbetalt mindre end grænsebeløbene, bortfalder ATP-bidraget for den måned.

ATP-bidraget finansieres ved, at ydelsesmodtager betaler 1/3 af bidraget og staten betaler de resterende 2/3 af bidraget.

Til modtagere af sygedagpenge fra kommunen indbetales der et ATP-bidrag af sygedagpenge fra kommunen på 3,84 kr. for hver time (2014-niveau), der udbetales sygedagpenge for. Personen skal selv betale 1/3 af bidraget, og det resterende beløb (2,56 kr. pr. time) finansieres af private arbejdsgivere.

Efter de gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. pkt. 2.1.1.1.

2.2.3.2. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på samme måde som der betales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter kapitel 12 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fremrykningen af revurderingstidspunktet til det tidspunkt, hvor der er modtaget sygedagpenge i 22 uger, jf. forslagets § 1, nr. 23, betyder umiddelbart, at finansiering af ATP-bidrag til personen vil påhvile staten, hvor udgiften efter gældende regler påhviler arbejdsgiverne.

Det har med forslaget om udbetaling af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ikke været hensigten, at der i relation til finansiering af ATP-bidrag under sygdom skulle ske fordelingsmæssige ændringer i forhold til arbejdsgiverne.

Det foreslås derfor, at kommunens indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring til personer i beskæftigelse dækkes af arbejdsgiverne efter de samme principper, som gælder for finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge.

Der henvises i øvrigt til forslagets § 3, nr. 4 og 5, og § 6 og bemærkningerne hertil.

2.3. Tidligere og bedre indsats for sygedagpengemodtagere

2.3.1. Tidlig indsats og mulighed for fast-track

2.3.1.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal kommunen i alle sygedagpengesager afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge. Kommunen forbereder samtalen på baggrund af oplysninger fra den sygemeldte om blandt andet sygdommens karakter, og der er ikke krav om, at den sygemeldte skal have været hos lægen, inden den første opfølgningssamtale hos kommunen.

2.3.1.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enig om, at indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Hvis den sygemeldte ikke har været hos lægen for at få en lægeattest med oplysninger om den sygemeldtes muligheder for at arbejde inden den første opfølgningssamtale, mangler kommunen relevante lægefaglige oplysninger ved det første møde med den sygemeldte, hvilket kan betyde, at den beskæftigelsesrettede indsats kommer for sent i gang.

For at der hurtigst muligt kan iværksættes en relevant indsats for de sygemeldte, der ikke forventes at blive raskmeldte inden 8 uger, er det således afgørende, at der tidligt i et sygeforløb foreligger de nødvendige oplysninger, herunder om sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle skånebehov.

Derfor foreslås det, at der indføres en ny opfølgningsmodel i sygedagpengeforløb, der forventes at vare over 8 uger. Efter den nye model skal den sygemeldte have været hos lægen, inden den første opfølgningssamtale i kommunen. Den sygemeldte skal også have besvaret en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. Lægen skal blandt andet på baggrund af den sygemeldtes oplysninger vurdere, hvilken betydning sygdommen har i forhold til den sygemeldtes muligheder for at arbejde, herunder om der eventuelt er behov for skånehensyn. Den sygemeldte skal desuden som hidtil indsende oplysningsskemaet til kommunen forud for den første samtale.

Forslaget skal sikre, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale har de relevante oplysninger til at igangsætte en indsats. På baggrund af opfølgningssamtalen visiterer kommunen sagen til en af to kategorier efter den nye visitationsmodel og planlægger den tidlige indsats sammen med den sygemeldte og så vidt muligt sammen med virksomheden, jf. pkt. 2.3.2. Indsatsen skal være tilpasset den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand på samme måde som efter de gældende regler.

Desuden foreslås det at indføre en ny fast-track-løsning, hvor borgere og virksomheder får mulighed for at anmode kommunen om at igangsætte opfølgningen ekstraordinært tidligt i sager, hvor arbejdsgiveren og den sygemeldte forventer, at sygemeldingen vil vare længere end 8 uger.

Når kommunerne modtager en anmodning fra en sygemeldt eller en virksomhed om at iværksætte opfølgningen ekstraordinært tidligt, skal kommunen som udgangspunkt indkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale senest 2 uger efter anmodningen.

Når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal lønmodtageren ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning og de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås, at lønmodtageren kan afvise, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, f.eks. hvis den sygemeldte ikke forventer at være syg i mere end 8 uger.

Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, foreslås det, at den sygemeldte skal oplyse kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren har givet oplysninger herom, og den sygemeldte er enig i disse oplysninger.

Den sygemeldte skal have været hos lægen inden den første opfølgningssamtale, således at kommunen har de relevante oplysninger til at iværksætte en tidlig indsats. Derudover skal den sygemeldte også ved den tidlige opfølgning indsende oplysningsskemaet til kommunen inden den første opfølgningssamtale.

Forslaget om, at der skal foreligge en lægeattest allerede ved første opfølgning inden udgangen af 8. fraværsuge, fordrer en effektiv tilrettelæggelse af sagsgangen. En stor del af de 8 uger går som følge af, at arbejdsgiveren tidligst kan anmelde fraværet den 23. fraværsdag og senest den 35. fraværsdag. Det skyldes hensynet til, at der ikke bliver brugt ressourcer på at oprette sager i kommunen, hvor den sygemeldte ikke skal have sygedagpenge, fordi der er tale om kortvarig sygdom af mindre end 30 dages varighed, hvor arbejdsgiveren udbetaler ydelsen uden at have krav på refusion.

Herefter skal den sygemeldte besvare oplysningsskemaet senest efter 8 dage. Kommunen skal herefter anmode den sygemeldte om at gå til lægen og anmode lægen om at udarbejde en lægeattest. Endvidere skal kommunen indkalde den sygemeldte til den første opfølgningssamtale.

Fra 1. januar 2016 forventes sagsgange og kommunikation i forbindelse med opstart af en sygedagpengesag at være understøttet af digitale løsninger. Den digitale understøttelse vil bidrage til at sikre, at de lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale inden udgangen af 8. fraværsuge. Der vil både før og efter digitaliseringen være behov for at sikre, at sagsgangen mellem kommune, borger og læge tilrettelægges på en måde, så den tid, der er til at indhente oplysninger, fordeles hensigtsmæssigt mellem borger, kommune og læge.

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opfølgningen. Det foreslås, at denne bemyndigelse også kommer til at fastsætte nærmere regler om sagsgange og frister. Bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler om sagsgange og frister for både kommunens sagsbehandlingsskridt og for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet.

Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om indhentelse af den sygemeldtes tilsagn om at deltage i tidlig opfølgning, og om, at oplysningsskemaet kan sendes til den sygemeldte på baggrund af en anmodning om tidlig indsats.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler om, hvordan opfølgningen nærmere skal tilrettelægges både i sager med og uden anmodning om iværksættelse af en tidlig indsats. Bemyndigelsen vil således blive brugt til at fastsætte regler om sagsgange og frister for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge, og hvornår kommunen skal modtage lægens oplysninger i forbindelse med indhentning af lægeattesten til brug for den første opfølgningssamtale. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet. De nærmere regler vil blive fastsat efter dialog med KL og Lægeforeningen.

For både at undgå, at den sygemeldte kommer i klemme og mister sygedagpengene og undgå, at bestemmelsen medfører en unødig administration i kommunerne, foreslås det, at der ikke er nogen sanktion for den sygemeldte, hvis lægeattesten ikke leveres inden for den frist som kommunen har fastsat.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-9, og § 13 c, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

2.3.2. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

2.3.2.1. Gældende regler

Efter de gældende regler skal kommunen foretage en visitation til en af 3 kategorier i alle sygedagpengesager på bagrund af bl.a. en vurdering af risikoen i forhold til arbejdsevnen. Kommunen fastlægger ved visitationen proceduren for opfølgningsforløb. Kommunen skal i alle sager afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. fraværsuge. I sager visiteret til kategori 1 og 3, skal der anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag og herefter senest hver 3. måned. I kategori 2 (risikosager) skal der efterfølgende følges op mindst hver 4. uge.

Opfølgningen sker ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud, forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Desuden kan opfølgningen ske telefonisk digitalt eller ved brev, hvis sygemeldte inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby-ordningen).

Herudover gælder, at kommunen i alle sager ved hver samtale eller opfølgning på baggrund af samtalen og sagens oplysninger i øvrigt, herunder evt. lægelige oplysninger, skal foretage en revisitation og en samlet vurdering af den sygemeldtes behov samt iværksætte den nødvendige indsats. Der vil som udgangspunkt være tale om tilbud efter kapitel 10-12 efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke iværksættes tilbud til sygemeldte, der gradvis kan vende tilbage til arbejde, og til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet og til sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel.

Kommunen skal som udgangspunkt i forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen.

Kommunen skal senest i umiddelbar forlængelse af anden opfølgning udarbejde en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag. Planen justeres løbende.

Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.

Efter gældende regler er det jobcentret, der indkalder sygedagpengemodtagere til opfølgningssamtaler m.v. i jobcentret.

I enkelte kommuner anvendes i dag et om- og selvbooking-system - som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har stillet til rådighed - hvor jobcentret kan vælge, om de enkelte målgrupper for beskæftigelsesindsatsen skal have mulighed for - fra borgerens »Min Side« på Jobnet - at ombooke til et andet mødetidspunkt end det, som jobcentret har indkaldt til.

2.3.2.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at indsatsen for sygemeldte i højere grad skal afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan bruges målrettet på de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at vende tilbage til arbejdet, og at den virksomhedsrettede indsats skal styrkes.

Kommunens opfølgning og indsats i sygedagpengesager skal i højere grad understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov og har et klart fokus på tilbagevenden i arbejde.

Derfor foreslås det at indføre en ny visitationsmodel med visitation til en af 3 kategorier, hvor visitationen foretages på baggrund af den konkrete udsigt til raskmelding, samt den sygemeldtes behov for indsats for at kunne vende tilbage i arbejde, herunder behov for tværfaglig indsats. Visitation til kategori 1 sker, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. Visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale og revisitation ved den løbende opfølgning.

Derudover foreslås den efterfølgende opfølgning og indsats tilrettelagt således, at i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger (kategori 1-sager), er der ingen centrale krav til opfølgningen ud over at kommunen skal følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. Dog skal sygemeldte, som er ledige og medlem af en arbejdsløshedskasse, og som modtager sygedagpenge, under hensyntagen til deres helbredstilstand fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som forsikrede ledige.

I sager, hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag og hvor den sygemeldte udfordringer er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, men uden at der ikke er tale om en kompleks sag (kategori 2-sager), foreslås det, at den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes sit job. I modellen er der fokus på, at der iværksættes gradvis tilbagevenden som det højst prioriterede redskab for sygemeldte i ansættelse evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. For sygemeldte uden ansættelse er det højst prioriterede redskab påbegyndelse af arbejde på nedsat tid eller i løntilskud. Herudover kan der som udgangspunkt som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats gives tilbud om vejledning og opkvalificering. Indsatsen i trappemodellen består i gradvis tilbagevenden til arbejde efter sygedagpengeloven og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 9 b-12.

I komplekse sager (kategori 3 - sager), hvor en fuld raskmelding forventes at ske senere end 8 uger, og hvor der ud over de helbredsmæssige og beskæftigelsesmæssige udfordringer er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, foreslås det, at den sygemeldte skal have sin sag forelagt kommunens rehabiliteringsteam, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås endvidere, at rehabiliteringsteamet skal afgive indstilling om en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på, at den sygemeldte bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, om hvordan disse indsatser koordineres, samt om hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås, at den tværfaglige indsats i lighed med i sager om ressourceforløb og som foreslået i sager om jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12 samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås forløbet desuden tilrettelagt med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet evt. efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.

Det foreslås, at sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen til kategori 3. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del med fokus på sygemeldtes beskæftigelsesmål, ressourcer mv., jf. § 30 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover foreslås, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler, når den sygemeldte er visiteret til kategori 3. Denne sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov, samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Herudover foreslås, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler på samme måde som i ressourceforløb og som foreslået i jobafklaringsforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. En sagsbehandler fra en anden forvaltning kan dog ikke træffe afgørelser efter beskæftigelseslovgivningen.

Det foreslås i lov om sygedagpenge, at den første opfølgning sker inden udgangen af 8. fraværsuge, medmindre der iværksættes en tidligere opfølgning som følge af en anmodning om en tidlig opfølgning efter §§ 7 d og 7 f. Herudover foreslås som noget nyt en efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. Opfølgningen foreslås at ske ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Standby-ordningen foreslås videreført.

Det foreslås, at kommunen som hidtil ved hver samtale eller opfølgning foretager en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats som led i sygedagpengeopfølgningen, herunder foretager (re)visitation i sagen, og iværksætter indsatsen. Kommunen skal i den forbindelse som hidtil vurdere, om der evt. er behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension og påbegynde sag herom, hvis det er tilfældet. Det er som hidtil en forudsætning, at den sygemeldte vurderes at have behov for en anden indsats end den, der kan gives som led i sygedagpengeopfølgningen.

Det foreslås endvidere, at der i sager visiteret til kategori 2 som noget nyt ved første samtale indgås en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats, der iværksættes. Desuden skal aftalen indeholde den sygemeldtes konkrete beskæftigelsesmål. Aftalen skal løbende justeres i tilknytning til den løbende opfølgning.

I sager visiteret til kategori 3 er det som ovenfor nævnt foreslået, at der som i andre sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, udarbejdes rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Det forudsættes som hidtil, at opfølgningen sker i samarbejde med den sygemeldte og med hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. Indsatsen må ikke modvirke eller forringe den sygemeldtes helbredstilstand, men skal fremme, at sygemeldte fastholder job og tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor heller ikke alle sygemeldte, der skal have en beskæftigelsesrettet indsats.

Kommunen skal som hidtil i forbindelse med første samtale med den sygemeldte tage kontakt til arbejdspladsen og indgå i en dialog med arbejdspladsen om mulighederne for, at den sygemeldte kan vende tilbage i arbejde. Sigtet med dialogen, er at kommunen får afklaret, hvornår og hvordan den sygemeldte kan vende tilbage, herunder om det kan ske på som fuld tilbagevenden, som gradvis tilbagevenden eller i virksomhedspraktik i en opstartsperiode. Hvis tilbagevenden ikke kan ske på fuld tid, afklares det, hvornår der kan ske en fuld tilbagevenden til arbejdet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10-19 samt bemærkningerne hertil.

Det er aftalt i sygedagpengereformen, at sygemeldte på sigt skal have adgang til digitale selvbetjeningsmuligheder.

Sygemeldte skal således have bedre muligheder for at søge information og vejledning, følge egen sag og tage medansvar for kontakt med kommunen. Det vil derfor blive muligt for sygedagpengemodtagere på Jobnet at:

indhente information om ret og pligt ved modtagelse af sygedagpenge, information om jobcentertilknytning m.v.

få adgang til at udfylde oplysningsskema digitalt

booke og ombooke opfølgningssamtaler og individuelle samtaler i jobcenteret

se aftaler indgået i forbindelse med opfølgningen i jobcenteret

tilmelde sig huskeservice (sms eller mail)

få adgang til at raskmelde sig.

Det foreslås, at borgerne får ret til at booke og ombooke dag og tidspunkt og eventuelt sagsbehandler m.v. i forbindelse med samtaler m.v. via det landsdækkende system som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed for jobcentrene. Jobcentrene får pligt til at anvende det landsdækkende system.

Den konkrete udmøntning om etablering og drift af den landsdækkende selvbetjeningsløsning og om jobcentrenes pligt til at anvende systemet i forhold til jobcentrets forskellige målgrupper kan ske i bekendtgørelsesform med hjemmel i de gældende bemyndigelser i §§ 61, 65 og 66 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Borgerens ret til at booke og ombooke samtaler vil blive udmøntet i bekendtgørelsesform med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 10 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som forslaget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover vil leve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondataloven med tilhørende bestemmelser. Ligesom anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles datagrundlag, vil f.eks. kommunikationslinjerne være krypterede. Der jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats etableret et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Borgerne vil alene kunne tilgå egne oplysninger med anvendelse af NemId eller med anden sikker login-løsning. Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgængelig for autentificerede brugere.

Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserne udmøntes i bekendtgørelsesform, jf. persondatalovens § 57.

2.3.3. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

2.3.3.1 Gældende regler

Efter gældende regler i lov om sygedagpenge kan kommunen stoppe udbetalingen af sygedagpenge, hvis en sygemeldt ikke deltager i lægebehandling.

Efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan kommunen anmode personer, der ansøger om eller får hjælp efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om aktiv socialpolitik, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende ønsker.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Efter gældende regler i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen ikke tilkende førtidspension, før det er dokumenteret, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb, eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger, herunder deltagelse i lægeligt anbefalet behandling. Hvis en person afviser at tage imod lægeligt anbefalet behandling, kan det derfor betyde, at der ikke kan tilkendes førtidspension

2.3.3.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde, men samtidig skal den enkelte borger sikres mulighed for at afvise lægebehandling, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Derfor foreslås det, at den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling efter de gældende regler fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressourceforløbsydelsen eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

Efter den foreslåede ordning skal sagerne forelægges klinisk funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion efter forsøgsbestemmelsen, træffes der afgørelse i sagen efter de almindeligt gældende regler på området.

Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har fortsat pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).

Forsøget omfatter alene lægebehandling i snæver forstand, det vil eksempelvis sige behandlinger foretaget af en læge, operationer og behandling med lægeordineret medicin.

Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand.

Hvis klinisk funktion anbefaler en behandling, der ikke er lægelig behandling i snæver forstand, eksempelvis behandling hos en fysioterapeut, får det betydning for borgerens ret til sygedagpenge m.v., hvis borgeren afviser at deltage i den tilbudte behandling.

Den sundhedsfaglige behandling af borgeren sker som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Hvis der er tilkendt førtidspension i forsøgsperioden og tilkendelsen er omfattet af den foreslåede § 8, nr. 2 (§ 18 a), er det med forslaget forudsat, at retten til den tilkendte førtidspension bevares efter forsøgsperiodens ophør, hvis pensionistens forhold i øvrigt er uændrede. Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse, som borgeren har fået tilkendt ved en begunstigende forvaltningsakt. Borgeren har dermed en berettiget forventning om at kunne indrette sig i tillid hertil.

Ordningen indføres som et to-årigt forsøg og evalueres med henblik på en vurdering af, om den bør permanentgøres.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20 og 21, § 2, nr. 32, § 3, nr. 7, og § 8, nr. 2 og 7, og bemærkningerne hertil.

2.3.4. Orientering til sygemeldte m. fl. om rettigheder i henhold til pensionsaftale m.v.

Der fremgår af sygedagpengereformen, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion skal indarbejdes en ”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har, f.eks. en sundhedsforsikring. Det fremgår, at der tilsvarende skal indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god idé at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Disse to elementer er udmøntet administrativt og indgår fra januar 2014 i Nemrefusion og i underretningsbrevet.

I tilknytning hertil foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal kunne samkøre nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag med oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. om hvilke personer, der er medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., med henblik på at kunne informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt i forsikrings- og pensionsselskabets tilbud om f.eks. adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sundhedsordning.

Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller førtidspension. Det kan f.eks. være adgang til hurtig diagnose, behandling eller genoptræning. Det forventes, at dette kan bidrage at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde.

Det foreslås, at det skal frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil stå som afsender af informationsbreve til forsikrings- og pensionsselskabets medlemmer og kunder, hvori personen gøres opmærksom på mulighederne for at kontakte sit forsikrings- og pensionsselskab m.v. for at få nærmere information og vejledning. Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. vil således ikke modtage oplysninger om, hvilke personer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.

Den nærmere udmøntning foreslås fastsat i bekendtgørelsesform. Udkast til bekendtgørelse vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Forsikrings- og pensionsselskaber m.v., der ønsker at gøre brug af ordningen, afholder udgifterne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udvikling, vedligeholdelse, drift og administration af ordningen.

Der henvises til lovforslaget § 4, nr. 16, og bemærkningerne hertil.

2.4. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere

2.4.1. Baggrunden for forslaget

Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås derfor indført et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere, som begge kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

I dag anvender kommunerne indkomstregistret til at foretage kontrol af, hvorvidt det anses for sandsynligt, at beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge for en lønmodtager er opfyldt, og til kontrol af, hvorvidt de indkomstoplysninger, som arbejdsgiveren angiver i forbindelse med anmeldelse af sygefraværet til kommunen, forekommer korrekte. Der er således ikke med det gældende beskæftigelseskrav og de gældende beregningsregler for lønmodtagere i sygedagpengeloven mulighed for direkte at anvende indkomstregistret til at afgøre, om beskæftigelseskravet er opfyldt eller til at foretage beregning af sygedagpengetimesatsen.

Tilpasninger af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og reglerne om beregning af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagere betyder, at reglerne kan administreres med udgangspunkt i data fra indkomstregistret. De foreslåede tilpasninger af reglerne vil således betyde, at der ved kommunernes administration skal anvendes oplysninger om data, der er indberettet i henhold til reglerne i lov om et indkomstregister og oplysninger om feriegodtgørelse, som kan hentes via Feriekonto.

Det er målsætningen med digitaliseringen, at de samme persongrupper så vidt muligt vil opnå ret til sygedagpenge som efter gældende regler og med den samme udbetaling. I tråd hermed vurderes tilpasningen af reglerne om opgørelse af beskæftigelseskravet og beregningen af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagere at have ubetydelige økonomiske konsekvenser, hvor alene få lønmodtagere kunne blive stillet anderledes end i dag. Ved at justere reglerne i forhold til indkomstregistret vil kommunernes administration blive forenklet og arbejdsgivernes administrative byrde i forbindelse med anmeldelsen af sygefraværet blive reduceret. Desuden vil muligheden for at kontrollere for snyd og fejl blive forbedret.

I visse særlige tilfælde kan der være behov for at indhente supplerende oplysninger direkte hos lønmodtagerne. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det er nødvendigt at indhente oplysninger, som ikke er indberettet til indkomstregistret eller fremgår af Feriekonto. Det kan f.eks. være oplysninger om arbejdsskade, selvstændig virksomhed, udenlandsk lønindkomst eller lønindkomst eller andet, der ikke er korrekt indberettet til indkomstregistret.

Beregninger på den foreslåede digitaliseringsmodel viser, at ca. 98 pct. af sygedagpengeforløbene for lønmodtagere både efter de nuværende og efter de foreslåede regler ville opfylde beskæftigelseskravet. De sidste ca. 2 pct. er forløb, hvor f.eks. indkomster og arbejdstimer fra et andet EU-land kan medregnes, hvilket ikke kan registerunderstøttes.

Forslaget er i overensstemmelse med Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi, fokusområde 6, om en digital, effektiv og forenklet beskæftigelsesindsats, initiativ 6.3, om at indkomstbegreber, periodiseringsbestemmelser mv. så vidt muligt skal tilpasses i faglovene, så indkomstregistret i væsentlig større omfang kan anvendes direkte i den løbende administration og til efterfølgende kontrol.

Med forslaget ændres ikke på, hvem der skal anses for lønmodtagere, på de eksisterende sygedagpengesatser eller på hvor mange timer den enkelte sygemeldte kan få udbetalt sygedagpenge under sygdom.

2.4.2. Indkomstregistret og oplysninger om feriegodtgørelse

Indkomstregistret er etableret med hjemmel i lov nr. 403 af 8. maj 2006 om et indkomstregister. Indkomstregisterloven fastsætter bl.a., hvem der er indberetningspligtig til registret, hvilke oplysninger der skal indberettes, samt fristerne for disse indberetninger.

Indkomstregisterloven pålægger private og offentlige virksomheder, myndigheder arbejdsløshedskasser, pensionsselskaber mv., som udbetaler løn, lønerstattende ydelser, offentlige ydelser eller private pensioner, en pligt til mindst én gang om måneden at indberette en lang række oplysninger for den enkelte løn- eller ydelsesmodtager. Derudover skal også borgernes bruttoløn og eventuelle feriepenge før skat indberettes. Formålet med registret er at opnå en langt mere systematisk indsamling af oplysninger.

Samtidig med vedtagelsen af lov om et indkomstregister blev der ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 om konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister fastsat regler om, at oplysningerne i indkomstregistret om løn, arbejdstid mv. i videst muligt omfang skal anvendes ved administrationen af bl.a. lov om sygedagpenge.

Det fremgår af § 11 a, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i bestemmelsen stk. 1 og 2 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregistret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4.

Det fremgår endvidere af § 11 a, stk. 4, i retssikkerhedsloven, at adgang til oplysninger efter bestemmelsen i stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed.

Det fremgår endvidere af § 68 a, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats (styringsloven), at oplysninger om indkomst- og beskæftigelsesforhold til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen i videst muligt omfang skal indhentes fra indkomstregistret. Det fremgår af styringslovens § 68 a, stk. 2, at blandt andet statslige og kommunale myndigheder med ansvar for beskæftigelsesindsatsen, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret til brug for varetagelsen af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov om et indkomstregister § 7, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af den, oplysningerne vedrører.

Det fremgår af styringslovens § 68 b, stk. 1, at kommunen ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhedsloven og § 50 i integrationsloven, kan kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

I styringslovens § 68 b, stk. 2, fremgår, at hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kan kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Det fremgår endvidere, at oplysningerne indhentes med henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

I styringslovens § 68 b, stk. 5, fremgår, at myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2 og 3 i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Det fremgår endvidere, at kommunen - i det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregistret - skal indhente oplysningerne herfra.

Der er efter gældende regler således hjemmel dels til at kommunerne får terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret, og dels til at oplysninger i indkomstregistret kan anvendes til samkøring i kontroløjemed.

Kommunerne kan alene få adgang til forud definerede data i indkomstregistret, jf. § 15, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1256 af 9. november 2010 om et indkomstregister. Der skal indgås en aftale med SKAT om hvilke oplysninger og felter i indkomstregistret, der skal være adgang til. Herved er persondatalovens bestemmelser, om at der alene må behandles relevante og tilstrækkelige oplysninger til udtrykkeligt angivne og klare formål, opfyldt.

Ved at benytte oplysninger i indkomstregistret opnås en enkel og ubureaukratisk administration, hvor kommunerne uden at skulle bede virksomhederne og borgerne om oplysninger og dokumentation som myndighederne i forvejen har, som hovedregel kan fastslå om borgeren har haft løntimer eller indtægter, der er tilstrækkelige til at opfylde lovens beskæftigelseskrav. Oplysningerne vil endvidere kunne anvendes til at beregne den sygedagpengetimesats som den sygemeldte eller virksomheden kan modtage i sygedagpengerefusion pr. refusionsberettiget time.

Det vurderes derfor at være nødvendigt og sagligt, at kommunerne til brug for administration og kontrol af sygedagpenge anvender nødvendige oplysninger i indkomstregistret.

2.4.3. Beskæftigelseskrav for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen

2.4.3.1. Gældende regler

Ifølge gældende § 32, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan en lønmodtager opnå ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder et af følgende seks kriterier:

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer,

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

4) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,

5) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

6) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ifølge lovens § 34 vil en person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, have ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32.

Det fremgår af lovens § 32, stk. 2, at ved opgørelsen af 26 ugers perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har

1) arbejdet som lønmodtager,

2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter lovens § 42,

3) modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

6) afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,

7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond, eller

8) været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har lønmodtageren eksempelvis haft en periode på arbejdsløshedsdagpenge eller modtaget sygedagpenge, tæller perioden med i de 26 uger, dvs. at forløbet tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det fremgår endvidere af lovens § 32, stk. 3, at ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på op til 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven. Det betyder, at perioder, hvor man f.eks. passer et sygt barn, ikke hindrer retten til sygedagpenge, selvom der er tale om et brud på tilknytningen til arbejdsmarkedet. Har man eksempelvis i fire uger af de seneste 26 uger passet sit alvorligt syge barn, opgøres tilknytningskravet ikke over de seneste 26 uger, men i stedet over de seneste 30 uger.

Ved opgørelse af, om de 240 timer er opfyldt, medregnes de timer i 26 ugers perioden, hvor der faktisk er udført arbejde. Både ordinære og ekstraordinære overarbejdstimer medregnes. Deltagelse i kurser i arbejdstiden og med løn, og spisepauser, der efter overenskomsten indgår i arbejdstiden, ligestilles med arbejde.

I forhold til kravet om beskæftigelse i mindst 240 timer inden for de 26 uger er der ligeledes supplerende regler. Hvis lønmodtageren i 26 ugers perioden ikke har arbejdet i 240 timer på grund af forhold hos lønmodtageren, der ikke skyldes pligtforsømmelse, ses der bort fra sådanne dage uden beskæftigelse. Disse betragtes som døde perioder, hvilket betyder, at 26 ugers perioden forlænges bagud med lige så mange dage, som den døde periode har varet. Eksempel på fravær, der ikke anses for at være pligtforsømmelse, er fravær på grund af ferie eller fridage, søgnehelligdage og sygdom, barsel og adoption. Har en lønmodtager eksempelvis haft ferie med feriegodtgørelse i en måned inden for de seneste 26 uger, kan arbejdstimer for den måned, der ligger umiddelbart før de 26 uger, medregnes ved opgørelse af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

2.4.3.2. Den foreslåede ordning

Det eksisterende regelsæt om tilknytning til arbejdsmarkedet kan ikke registerunderstøttes og automatiseres, idet mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet ikke fremgår. Derfor må hver eneste sag udarbejdes via en manuel kontrol med opslag i registre og en vurdering af, om det forekommer sandsynligt, at tilknytningen til arbejdsmarkedet har været uafbrudt. Hertil kommer de komplicerede forlængelsesmuligheder, der betyder, at opgørelsen af både perioden på 26 uger og den periode hvor beskæftigelseskravet på 240 timer skal være opfyldt, i praksis kan variere fra sag til sag.

Kommunens sagsbehandling i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet er først og fremmest baseret på oplysning fra arbejdsgiveren i forbindelse med dennes anmeldelse af sygefraværet via den digitale løsning Nemrefusion. Arbejdsgiveren oplyser, hvorvidt lønmodtageren har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 26 uger. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal arbejdsgiveren angive perioden hvori lønmodtageren har været ansat samt antallet af løntimer i perioden.

Som følge af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet modtager lønmodtageren et underretningsbrev, hvori arbejdsgiverens oplysninger fremgår. Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hos arbejdsgiveren i de seneste 26 uger, anmodes lønmodtageren om at indsende dokumentation for tidligere ansættelser samt oplysninger om evt. medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til kommunen ændres, således at det bliver muligt at automatisere opgørelse af beskæftigelseskravet for størsteparten af lønmodtagerne.

2.4.3.2.1. Nyt beskæftigelseskrav for lønmodtager i aktuel beskæftigelse

Det foreslås, at kravet om at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 240 timer, erstattes af et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse, og skal have 240 timers beskæftigelse indberettet i indkomstregistret inden for de seneste 6 afsluttede måneder forud for første fraværsdag. Beskæftigelsen skal være fordelt sådan, at der i mindst 5 af de 6 måneder er mindst 40 timers beskæftigelse. På denne måde sikres, at der fortsat er krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af en vis varighed og omfang for at opnå ret til sygedagpenge for lønmodtagere.

I en række situationer tæller indkomster fra arbejdslignende forhold ikke som beskæftigelse, men alene som tilknytning til arbejdsmarkedet efter de gældende regler. Det drejer sig om ferie med udbetaling af feriegodtgørelse, udbetalinger af løn fra Lønmodtagernes Garantifond samt lønudbetalinger i forbindelse med suspension eller fritstilling. Disse tre indkomsttyper bevirker, at optjeningsperioden for arbejdskrav kan forlænges ud over 26 uger.

Det foreslås, at disse tre typer indkomst tæller på samme måde som beskæftigelse. Der vurderes at være tale om en marginal lempelse, da det i praksis ofte vil have samme effekt som den eksisterende mulighed for at forlænge optjeningsperioden for arbejdskravet. Eksisterer der i indkomstregistret alene et indberettet beløb på disse indberetninger uden et timeantal, vil der ske omregning til timer, ligesom for almindelige lønregistreringer uden timer.

Det foreslås endvidere, at ud over løntimer kan der fremover medregnes timer, som er indberettet til indkomstregistret, hvor lønmodtageren har modtaget sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til gengæld afskaffes de nuværende muligheder for at forlængeperioden med disse forhold i forhold til optjening. Eksisterer der i indkomstregistret alene et indberettet beløb på disse indberetninger uden et timetal vil der ske omregning til timer.

I dag er der ikke krav om, at kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne indberetter antallet af timer, som en udbetaling af sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker, når der sker indberetning af ydelsen til indkomstregistret. Indberetningerne omfatter efter skattekontrollovens § 7 og lov om et indkomstregister § 3 udover de nødvendige oplysninger om udbetalerens og modtagerens identitet oplysninger om ydelsens størrelse, størrelsen af den indeholdte skat og den periode, udbetalingen vedrører. Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af timer for hvilke kommunerne har udbetalt sygedagpenge, Udbetaling Danmark har udbetalt barselsdagpenge og arbejdsløshedskasserne har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. lovforslagets § 1, nr. 41.

Idet både sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales i forhold til antal timer, er der med forslaget alene tale om, at der fremover skal ske indberetning af disse allerede kendte timetal fra kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Indberetningen af timer for hvilke der er udbetalt de nævnte ydelser, vil ikke kræve udvikling af nye felter i indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, at der i lov om et indkomstregister indsættes en angivelse af, at der skal ske indberetning til indkomstregistret af oplysninger, som beskæftigelsesministeren bestemmer i henhold til sygedagpengelovens § 32, stk. 4, jf. lovforslagets § 10. Ud over at forslaget medfører, at kommunerne i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskravet kan få adgang til oplysninger om timetallet for udbetalte sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, vil også andre myndigheder kunne få terminaladgang til oplysningerne. Det forudsætter dog dels, at de har lovhjemmel til en sådan adgang, og at oplysningerne er relevante og nødvendige for den pågældende myndighed.

Baggrunden for at lade disse indkomster tælle som beskæftigelse og timer er, at det i vidt omfang har samme effekt som de nuværende regler om perioder, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet, og at det vil være langt enklere at digitalisere end gældende regler.

At de nuværende regler om perioder, der tæller som tilknytning til arbejdsmarkedet i vidt omfang svarer til, at de nævnte ydelser tæller på samme måde som beskæftigelse, er særligt tydeligt i forhold til sygedagpenge. Hvis borgeren f.eks. modtager sygedagpenge, har vedkommende således en gang levet op til optjeningskravet, hvorfor en forlængelse af optjeningsperioden i praksis blot svarer til, at det endnu en gang konstateres, at optjeningskravet er opfyldt.

De foreslåede regler vil i langt hovedparten af alle sager kunne understøttes af eksisterende data i indkomstregistret og fra Feriekonto, hvorfor det som udgangspunkt ikke vil kræve manuel sagsbehandling. Samtidig vil reglerne være enklere at forstå for borgerne og sagsbehandlerne end de nuværende, og retten kan uden yderligere administration opgøres ved påbegyndelse af ethvert nyt sygedagpengeforløb.

Det betyder således, at beskæftigelseskravet for en lønmodtager i aktuel beskæftigelse fremover som hovedregel opgøres på grundlag af oplysninger om antal løntimer m.v., som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder før sygefraværet.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er selve arbejdets udførelse, der tæller med ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, uanset hvornår arbejdet honoreres, vil det efter forslaget være de indberettede timer/indkomster i indkomstregistret i de relevante kalendermåneder, der tæller med.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre lempelse i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel vil kunne være mindre afbrydelser af tilknytningen til arbejdsmarkedet i seks måneders perioden. Det skal i den forbindelse nævnes, at der – efter det oplyste fra kommuner – i dag ikke føres en konsekvent kontrol med den uafbrudte tilknytning til arbejdsmarkedet i de gældende 26 uger, da registrene ikke giver grundlag herfor.

I enkelte tilfælde vil den nye hovedregel være en mindre stramning i forhold til gældende regler om tilknytning til arbejdsmarkedet og beskæftigelse. Forklaringen er, at der med den foreslåede hovedregel fastsættes regler om, at der skal være en mere jævn fordeling af de 240 timer, end der kræves efter de gældende regler. Efter de gældende regler skal der være uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de 26 uger, men der er ikke krav om en jævn fordeling af de 240 timer. Det betyder, at en person, som i de første 20 uger alene har arbejdet 5 timer om ugen, og som derefter er overgået til at arbejde 37 timer om ugen, vil kunne opnå ret til sygedagpenge efter de gældende regler, mens det ikke vil være tilfældet efter den nye hovedregel, hvis der ikke er øvrige indkomster, som kan medregnes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af, om beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1 er opfyldt, herunder opgørelse og placering af timer, omregning mv. af indkomster i lovens § 32 stk. 2. Endvidere foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregistret, kan indgå ved opgørelsen af timer.

Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil endvidere blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af timekravet først medregnes løntimer som er indberettet til indkomstregistret. Såfremt der ikke kan opgøres 240 timer på denne baggrund, og med den krævede fordeling om mindst 40 timer i mindst 5 af de 6 kalendermåneder, medregnes endvidere timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt syge- og barselsdagpenge som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke det krævede timetal, fortsættes med timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke opnået det krævede timetal, kan medregnes timer med feriegodtgørelse. Oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse findes ikke i indkomstregistret, men fremgår fra 1. maj 2015 af FerieKonto.

Da oplysninger i indkomstregistret ikke nødvendigvis er knyttet til kalendermåneder, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Såfremt beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes på baggrund af oplysninger i indkomstregistret og Feriekonto, skal kommunen, inden der træffes afgørelse om, at der ikke er ret til sygedagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet, rette henvendelse til lønmodtageren for at få oplyst, om lønmodtageren er enig eller har supplerende oplysninger om arbejde som selvstændig erhvervsdrivende i perioden, udenlandsk indkomst mv.

Dette svarer til den gældende administration i kommunerne i dag, hvor der, som følge af arbejdsgiverens anmeldelse af sygefraværet i Nemrefusion, sendes et underretningsbrev til lønmodtageren, hvori det fremgår, at hvis arbejdsgiveren ikke har angivet at lønmodtageren har været ansat i de seneste 26 uger, skal lønmodtageren selv fremsende oplysninger om ansættelsesforhold eller oplysninger om medlemskab af en arbejdsløshedskasse.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 33-42 og bemærkningerne hertil.

2.4.3.2.2. Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af ret til arbejdsløshedsdagpenge

Det fremgår af gældende § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge at en lønmodtager, som ikke er i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag, vil kunne opnå ret til sygedagpenge, hvis pågældende er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. En lønmodtager, der først efter sygdommens indtræden bliver berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, har ret til sygedagpenge fra denne dato, jf. lovens § 33, nr. 3.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæftigelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde bestemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.

Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.

2.4.3.2.3 Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af uddannelse, lønnet praktik eller ansættelse i fleksjob

Det nuværende beskæftigelseskrav i § 32, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge om, at en person kan få sygedagpenge som nyuddannet, hvis personen inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, fastholdes uændret.

Tilsvarende vil det nuværende beskæftigelseskrav, hvorefter personer i lønnet praktik (f.eks. pædagogstuderende) har ret til sygedagpenge, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 5, blive fastholdt som i dag. Det samme gælder det nugældende beskæftigelseskrav for ansatte i fleksjob, jf. lovens § 32, stk. 1, nr. 6.

2.4.3.2.4 Beskæftigelseskravet er opfyldt på grundlag af en arbejdsskade

Der foreslås ikke ændringer i beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen for en lønmodtager, som rammes af en arbejdsskade, jf. § 34 i lov om sygedagpenge. Det skyldes, at det er relativt sjældent forekommende, at en arbejdsskade alene er grundlaget for retten til sygedagpenge. Som regel er det almindelige beskæftigelseskrav eller kravet om ret til dagpenge opfyldt for personer, der får en arbejdsskade. Det er i praksis kun ved arbejdsskader, der rammer nyansatte eller personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet, at reglen kommer i anvendelse. Da der er tale om et meget begrænset antal sager, foreslås der ingen ændringer i administrationen og opgørelsen af disse sager.

2.4.4. Beregning af sygedagpengesatsen for lønmodtagere med ret til sygedagpenge fra kommunen

2.4.4.1. Gældende regler

Sygedagpenge til lønmodtagere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes efter § 47 i lov om sygedagpenge på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet i perioden med sygefravær og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til.

Beregningen af sygedagpenge til en lønmodtager er således sammensat af to elementer. Først skal der opgøres en sygedagpengetimesats, det vil sige det timebeløb, som den sygemeldte er berettiget til under fravær. Dernæst skal opgøres antallet af timer, der skal udbetales sygedagpenge for. For at opgøre dette, skal kendes det antal timer som den sygemeldte skulle have arbejdet i perioden med sygefraværet.

I forbindelse med anmeldelse af sygefraværet indberetter arbejdsgiveren den ugentlige arbejdstid fordelt på dage. Endvidere skal arbejdsgiveren i forbindelse med ansøgningen om refusion, på tro og love angive antallet af timer som lønmodtageren har genoptaget arbejdet under fraværet.

Til brug for opgørelse af timesatsen skal arbejdsgiveren i dag i forbindelse med anmeldelse af lønmodtagerens sygefravær afgive oplysninger om lønnens størrelse, hvorvidt lønnen er varierende og om arbejdsgiveren udbetaler lønnen under sygefraværet.

Hovedreglen er således, at sygedagpenge er beregnet på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiver om det arbejde, der ville være præsteret under sygefraværet, og den løn, der ville være oppebåret, i fravær af sygdom. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før sygdommens indtræden – altså en bagudrettet opgørelse.

I §§ 6-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om:

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af sygedagpenge,

2) i hvilke tilfælde, der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger,

3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m.,

4) fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid

5) beregning af sygedagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, men som ikke forud for det var fuldt beskæftiget, eller som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes efter et skøn den indtægt, som sygedagpengene beregnes på grundlag af.

2.4.4.2. Den foreslåede ordning

Aftalepartierne er enige om, at udbetalingen af sygedagpenge i højere grad skal ske automatisk og digitalt. Der foreslås derfor bl.a. indført et nyt beregningsgrundlag for lønmodtagere, som kan opgøres på baggrund af data, som findes i indkomstregistret.

Det foreslås at ændre grundlaget for beregningen af sygedagpengesatsen til lønmodtagere fra kommunen således, at satsen fremover beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået de seneste tre afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for første fraværsdag.

Opgørelsen af timefortjenesten ved beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, skal således fremover som hovedregel ske på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, i modsætning til i dag, hvor beregningen sker ud fra arbejdsgivernes tro og love erklæring om lønnens størrelse fremadrettet ved anmeldelse af sygefraværet. Derved opnås en lettelse af arbejdsgivernes administrative byrder i forbindelse med anmeldelse af sygefravær – og en bedre mulighed for at undgå snyd og fejl. Arbejdsgiveren vil fortsat ved anmodning om refusion oplyse, om der udbetales fuld løn under sygefraværet. Hvis dette ikke er tilfældet, fordi der alene udbetales nedsat løn under sygefraværet, skal arbejdsgiveren angive sygelønnen.

Det foreslås således, at sygedagpengesatsen for en lønmodtagers sygedagpenge fra kommunen, og dermed refusionen pr. time til en arbejdsgiver (eller flere arbejdsgivere), der udbetaler løn under sygefraværet, som hovedregel beregnes på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder, før sygdom indtræffer.

Det vil ikke være muligt via indkomstregistret at opgøre antallet af lønmodtagerens timer med fravær på grund af sygdom, idet der ikke i registret er angivelse af arbejdstid på enkelte dage. Endvidere fremgår det ikke af registret i hvilket omfang der, i de løntimer som arbejdsgiveren har indberettet, har været fravær på grund af sygdom. Det er derfor fortsat det timetal, arbejdsgiver skal oplyse ved anmeldelsen af sygefraværet, der lægges til grund ved beregningen sammen med timesatsen.

Den beregnede timefortjeneste anvendes som hovedregel under hele sygefraværsperioden. Det betyder, at arbejdsgiveren og borgeren fremover ikke løbende under sygefraværet skal give besked til kommunen om ændringer i lønnens størrelse. Der vil således som udgangspunkt kun ske omberegning i forbindelse med satsregulering af sygedagpengene ved årsskiftet efter reglerne i § 64 i lov om sygedagpenge.

Forslaget betyder, at hvor det efter de gældende regler er oplysninger om den fremtidige løn under sygefraværet, som lægges til grund for beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen, vil det efter forslaget være den indberettede løn i de seneste kalendermåneder, der lægges til grund for beregningen. Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for sygedagpengesatsen.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

Da oplysninger i indkomstregistret ikke nødvendigvis er knyttet til kalendermåneder, foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer, der er indberettet for en periode, medregnes. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af lønindkomst, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer, omregnes til timer.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opgørelse af timetal og om, i hvilke tilfælde, der kan benyttes andre beregningsperioder end de seneste 3 kalendermåneder som fastsat i forslaget til § 47, stk. 1. Bestemmelsen vil som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, hvor den almindelige hovedregel om opgørelse af timetal og beregningsperiode ikke er egnet, fordi lønmodtageren har skiftende eller ukendt arbejdstid. Det gælder f.eks. lønmodtagere med en ikke på forhånd fastsat arbejdstid og lønmodtagere i turnusansættelse, holddrift, weekendarbejde og arbejdsfordeling.

Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om beregning af sygedagpenge for nyuddannede og nyansatte m.fl., hvor der ikke er oplysninger i indkomstregistret for 3 afsluttede kalendermåneder, der kan lægges til grund for beregningen af sygedagpengene. Udover som i dag at fastsætte regler om beregningen for f.eks. nyuddannede, vil bestemmelsen blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, hvor der er indberetninger for en kortere periode end 3 måneder, og for en helt nyansat, hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder regler om, at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af sygefraværet.

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte regler om, at § 50, stk. 1, kan fraviges. § 50, stk. 1, fastslår, at sygedagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte regler om, at der for lønmodtagere, der arbejder i turnus, kan udbetales mere end fastslået i § 50, stk. 1.

Der henvises til forslagets § 1, nr. 54 og bemærkningerne hertil.

2.4.5. Udvidet adgang til videregivelse af oplysninger om feriegodtgørelse

2.4.5.1. Gældende regler

FerieKonto kan efter gældende regler elektronisk videregive oplysninger til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

FerieKonto stiller også oplysninger om ferie til rådighed for statslige myndigheder, der har behov for disse oplysninger til at varetage sine opgaver, herunder Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings varetagelse af tilsyn med de anerkendte arbejdsløshedskasser.

I dag videregiver FerieKonto oplysninger om ferie til anerkendte arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark og kommunale og statslige myndigheder til brug for kontrol mod dobbeltforsørgelse. Videregivelsen sker via en batchløsning, der giver adgang til oplysninger om ferie for en større personkreds med henblik på registersamkøring. Batchløsningen blev udviklet som et led i en afvikling af fysiske feriebeviser i FerieKonto.

I ferieloven er der hjemmel til, at direktøren for Arbejdsmarked og Rekruttering kan fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for de oplysninger, som modtages, behandles og leveres af FerieKonto. Betalingen skal ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP.

Efter den gældende § 68 b, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats kan kommunen uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige myndigheder, ATP, Nemkonto-registeret og fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders, ATP’s, Nemkonto-registerets og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af ydelser.

2.4.5.2. Den foreslåede ordning

Som et led i digitaliseringen af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og reglerne om beregning af sygedagpengetimesatsen for lønmodtagerne, skal kommunerne have mulighed for at foretage konkrete opslag vedrørende oplysninger om ferie i FerieKonto til brug for administration af sygedagpengeloven.

Den eksisterende hjemmel i § 43 c, stk. 1, for FerieKonto til at videregive oplysninger om ferie kan ifølge bemærkningerne til ferieloven kun anvendes i kontroløjemed. Det er derfor nødvendigt at bestemmelsen udvides til også at omfatte videregivelse af oplysningerne til brug for administration.

På den baggrund foreslås det, at FerieKonto kan videregive oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til brug for arbejdsløshedskassers, Udbetaling Danmarks samt kommunale og statslige myndigheders administration. Videregivelse af oplysninger skal som hidtil ske i overensstemmelse med persondatalovens regler om videregivelse af oplysninger.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at FerieKonto kan videregive oplysninger til brug for f.eks. kommunernes administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.

For at kommunale og statslige myndigheder kan foretage konkrete opslag vedrørende ferieoplysninger, er der brug for en adgang til FerieKontos oplysninger via en webservice. Der er ikke hjemmel i ferieloven til at finansiere udviklingen af en webservice, samt drift og vedligeholdelse af denne, til brug for kommunale og statslige myndigheders administration af regler.

Det foreslås derfor, at den hjemmel, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i § 43 c, stk. 3, til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto, udvides til også at omfatte FerieKontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger om feriegodtgørelse. Betalingen vil ske på et omkostningsdækket grundlag, det vil sige uden avance for FerieKonto og ATP.

Det forventes, at der i forlængelse af digitaliseringen af for eksempel sygedagpengeloven vil blive fastsat regler om, at kommunale og/eller statslige myndigheder skal betale for udgifterne til udvikling, drift og vedligeholdelse af et it-system til videregivelse af FerieKontos oplysninger om feriegodtgørelse til kommunerne til brug for administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav.

2.5. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom

2.5.1. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom

2.5.1.1. Gældende regler

Efter gældende regler kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er derfor en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der bliver sygt, skal efter gældende regler have sygedagpenge fra kommunen under sin sygdom. For at have ret til sygedagpenge skal man opfylde et beskæftigelseskrav som lønmodtager. Det kan man som lønmodtager gøre ved at have været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 240 timer. Beskæftigelseskravet kan f.eks. også opfyldes ved, at personen, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Overgangen fra arbejdsløshedsdagpenge til sygedagpenge gælder uanset, om der er tale om kortvarigt eller langvarigt sygefravær. Et medlem, der bliver sygt, skal således altid overgå til at modtage ydelse hos en anden myndighed (kommunen) og skal også skifte ydelse.

Ved efterfølgende raskmelding skal pågældende igen have udbetalt arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen, forudsat at pågældende er ledig, og at betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt er opfyldt.

Tilsvarende gælder ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

I 2012 blev der påbegyndt knap 107.000 sygedagpengesager, hvor den sygemeldte var forsikret ledig. Sagerne fordelte sig på knap 72.000 personer. Godt 66.000 af sygedagpengesagerne havde en varighed på 2 uger eller derunder, svarende til ca. 62 pct. Heraf vurderes ca. 3.200 sager at vedrøre supplerende arbejdsløshedsdagpenge.

For det enkelte medlem kan de gældende regler ved kortvarig sygdom opleves som besværlige og bureaukratiske, og det kan være svært at forstå nødvendigheden af et ydelsesskifte, da ydelserne er på samme niveau.

For arbejdsløshedskasserne og kommunerne gælder tilsvarende, at reglerne er besværlige og bureaukratiske.

2.5.1.2. Den foreslåede ordning

2.5.1.2.1. Ydelsen

Det foreslås, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge under de første 14 dages sygdom, kan fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes en dagpengemodtager således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Ydelsen udbetales for hele dage, og der vil derfor ikke kunne udbetales ydelse i forbindelse med delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Ved sygdom ud over 14 dage overgår medlemmet til at modtage sygedagpenge fra kommunen efter reglerne i lov om sygedagpenge.

Konkret foreslås ordningen gennemført ved, at der i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indføres en undtagelse til reglen om, at et ledigt medlem ikke kan modtage arbejdsløshedsdagpenge under sygdom. I perioden med sygdom skal pågældende ikke være tilmeldt jobcenteret som jobsøgende, være aktivt jobsøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Der er således tale om en undtagelse fra rådighedsreglerne.

Tilsvarende vil gælde ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende har meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås endvidere, at det er en betingelse, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis medlemmet ikke var sygt – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås videre, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, som bliver stk. 7, samt forslaget til § 62, stk. 7, nr. 4, vil der blive fastsat nærmere administrative regler om arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, herunder om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid, herunder særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere.

Reglerne vil gælde tilsvarende ved udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes regler om, at det grundlæggende krav om, at et medlem skal have bopæl og ophold i Danmark for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i særlige tilfælde kan fraviges i perioden med sygdom. Det gælder de tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er til en ansættelsessamtale i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindrer hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det gælder endvidere tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere. Dette er i overensstemmelse med de gældende regler i lov om sygedagpenge om anmeldelse af sygefraværet på første sygedag og konsekvenser af manglende overholdelse heraf.

Med hjemmel i gældende lovs § 65, stk. 6, vil der endvidere blive fastsat administrative regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede medlemmet om pligten til at melde sygdom til arbejdsløshedskassen på første sygedag samt om konsekvenserne af manglende sygemelding.

Forslaget betyder, at det ledige medlem under de første 14 dages sygdom undgår et myndigheds- og ydelsesskift og forbliver i arbejdsløshedskassen og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i overensstemmelse med de herom gældende regler. Der henvises til forslagets § 5, nr. 5-12.

Udgangspunktet er således, at arbejdsløshedsdagpengereglerne i øvrigt finder anvendelse. Dermed sikres en nem og simpel administration af udbetaling af ydelse under sygdom til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

2.5.1.2.1.1. Forbrug

Dagpengeperioden er 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode).

Efter lovens § 55, stk. 3, nr. 4, forbruger sammenhængende perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge, af ydelsesperioden. Det er en forudsætning, at pågældende er indplaceret i en dagpengeperiode. Perioder med sygedagpenge udover 6 uger forbruger ikke af ydelsesperioden.

Efter lovens § 55, stk. 4, nr. 1, forlænger sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 6 uger referenceperioden for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at perioder med dagpenge under de første 14 dages sygdom indgår i opgørelsen af de 6 uger efter begge bestemmelser. Dermed sikres, at perioder med sygdom i 6 ugers perioden – uanset om der udbetales ydelse i arbejdsløshedskassen eller via kommunen – behandles ens.

Det bemærkes, at forlængelsen af optjeningsperioden for ret til arbejdsløshedsdagpenge i lovens § 53, stk. 6, nr. 1, ikke berøres af nærværende forslag, da det er perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, der er afgørende, uafhængigt af modtagelse af sygedagpenge.

2.5.1.2.1.2. Kommunal medfinansiering

Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne, da kommunerne efter de gældende regler medfinansierer udgifter til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter de sammenlagte første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode.

Det foreslås derfor, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden. Der henvises til forslagets § 5, nr. 1 og 17.

2.5.1.2.1.3. G-dage

Det foreslås endvidere, at arbejdsgiverne fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage), hvis den afskedigede er syg på disse dage. Dermed opretholdes retstilstanden for arbejdsgivernes fritagelse for betaling af G-dage ved modtagelse af sygedagpenge. Der henvises til forslagets § 5, nr. 18.

2.5.1.2.1.4. ATP-bidrag

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse, der ikke deltager i et aktivt tilbud. Det betyder, at udgifterne deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen. Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3. Der henvises til forslagets § 5, nr. 2 og 19.

Ud over de ovennævnte ændringer vil arbejdsløshedsdagpengereglerne i øvrigt finde anvendelse. Det kan betyde, at den sygemeldte ledige stilles anderledes, end hvis pågældende modtog sygedagpenge. Det vurderes imidlertid, at det er en meget begrænset gruppe, der vil blive berørt. De personer, der berøres, berøres da i de 14 dage, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen.

Nedenfor beskrives konsekvenserne på en række konkrete områder.

2.5.1.2.2. Fradrag

Der er med hjemmel i lovens § 58, stk. 1, nr. 3, fastsat administrative regler om, at der ved udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse foretages fradrag for:

Lønnet og ulønnet arbejde

pensioner

Aktiviteterne ved selv- og medbyg

Borgerligt ombud

Ophavsrettigheder

Legater

Sygedagpengeloven indeholder ikke fradragsregler for andre ydelser end egen indtægt ved arbejde, idet det dog bemærkes, at sygedagpenge til et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse som udgangspunkt udgør samme beløb, som vedkommende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. sygedagpengeloven § 51.

Forslaget betyder, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under de første 14 dages sygdom vil kunne blive stillet ydelsesmæssigt anderledes end i dag.

2.5.1.2.3. Dagpenge på søgnehelligdage

Der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse for søgnehelligdage. Der udbetales ikke sygedagpenge for søgnehelligdage.

Forslaget betyder, at et ledigt medlem, der bliver syg, i forhold til retten til ydelse på en søgnehelligdag vil blive stillet bedre end efter gældende regler, hvor der ikke gives ret til sygedagpenge for søgnehelligdage.

2.5.1.2.4. Afvikling af karantæne

Efter gældende regler kan der ikke afvikles karantæne fra dagpenge i perioder, hvor der udbetales sygedagpenge.

Karantæne afvikles efter gældende regler i perioder, hvor der i øvrigt er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Karantænen bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 3 måneder (selvforskyldt ledighed) eller 2 år (bl.a. uberettiget modtagelse af ydelse på grund af svig eller uagtsomhed).

Forslaget betyder, at karantænetimer kan afvikles i perioder, hvor der er ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

2.5.1.2.5. Registrering af og procedure for sygemelding herunder i forholdet til sygedagpengereglerne

I overensstemmelse med de gældende regler i lov om sygedagpenge vil medlemmet også fremover skulle melde sig syg til arbejdsløshedskassen efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygemeldingen kan fortsat ske til arbejdsløshedskassen ved, at medlemmet enten foretager registrering af sygdom på ”Min Side” på Jobnet eller kontakter jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. Sygemeldingen vil herefter – på samme måde som i dag – blive registreret i det fælles datagrundlag.

Da fuldt ledige medlemmer efter lovforslaget skal modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, skal arbejdsløshedskassen fremover kun anmelde de sager, hvor sygefraværet for et fuldt ledigt medlem overstiger 14 dage. Fristen for at anmelde disse sager til kommunen vil være senest 3 uger efter, at arbejdsløshedskassen har modtaget besked om medlemmets sygefravær. Der er i øvrigt ingen ændring i, hvilke oplysninger arbejdsløshedskassen har pligt til at afgive til kommunen. For medlemmets ansøgning om sygedagpenge følges den gældende procedure i lov om sygedagpenge.

2.5.1.2.6. Forholdet til lov om sygedagpenge

Forslaget betyder, at en sygemeldt dagpengemodtager fremover som udgangspunkt først kan modtage sygedagpenge fra første sygedag efter de 14 dage, hvor der er modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom. Det er en forudsætning, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet ved at være ledig med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Da der efter forslaget kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til fuldt ledige medlemmer, vil en sygemeldt person, der forud for sygemeldingen har modtaget supplerende arbejdsløshedsdagpenge, i stedet som efter gældende regler have ret til sygedagpenge fra kommunen. Personen har således både ret til løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren eller kommunen på grundlag af sin indtægt og har ret til sygedagpenge fra kommunen for bortfaldet af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge. Den del af sygedagpengene, der udbetales på grundlag af de supplerende arbejdsløshedsdagpenge, udgør samme beløb, som den pågældende kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis vedkommende ikke havde været syg, jf. sygedagpengelovens § 51.

Efter § 38, stk. 7, kan kommunen udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldelige forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Det vurderes, at f.eks. delvist sygemeldte lønmodtagere, der ved deres sygemelding til arbejdsløshedskassen fejlagtigt oplyser, at de er fuldt ledige, og derved for sent anmoder kommunen om udbetaling af sygedagpenge, efter omstændighederne med hjemmel heri kan få udbetalt sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen.

Lønmodtagere kan efter gældende regler få udbetalt nedsatte sygedagpenge, hvis de på grund af sygdom er delvist arbejdsdygtige, og det vurderes, at de kun kan udføre arbejdet delvist. Forsikrede ledige, der har ret til sygedagpenge på grund af en delvis sygemelding, får beregnet deres sygedagpenge med det beløb, de ville have fået ved en fuld sygemelding, jf. sygedagpengelovens § 53, stk. 2, nr. 2. Forslaget ændrer ikke på dette.

Sygedagpengelovens bestemmelser om opfølgning mv., herunder f.eks. fristen for første opfølgning, berøres ikke af den foreslåede ændring. Fristerne regnes således fortsat fra første fraværsdag, uanset om der i de første 2 uger er udbetalt sygedagpenge fra kommunen eller arbejdsløshedsdagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen.

Dage/perioder med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom indgår ved opgørelsen af beskæftigelseskravet i sygedagpengelovens § 32.

Personer, som fra sygdommens start modtager arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse og derved opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen, men hvis dagpengeret eller ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører i løbet af de første 14 dages sygdom, kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, ophører udbetalingen som udgangspunkt, jf. lovforslagets pkt. 2.1.1. De første 30 kalenderdage af fraværsperioden, hvor der er udbetalt løn eller sygedagpenge fra arbejdsgiver eller kommune, medregnes ikke ved beregningen af revurderingstidspunktet. Forslaget ændrer ikke herpå, idet de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ikke rykkes på grund af en evt. udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Uanset om en sygemeldt udelukkende modtager sygedagpenge, eller både modtager udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge/ midlertidig arbejdsmarkedsydelse og sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden, vil dage med udbetalte sygedagpenge skulle tælle med som hele dage. De 30 kalenderdage vil således udløbe på den samme dato, og de 22 uger til revurderingstidspunktet vil tælle fra den samme dato.

2.5.2. Forholdet til efterlønsordningen

2.5.2.1. Ret til efterløn i forbindelse med sygdom

2.5.2.1.1. Gældende regler

Efter de gældende bestemmelser i § 74 a, stk. 1, nr. 4, og § 74 b, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for at kunne overgå til efterløn - eller at få udstedt et efterlønsbevis - at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed. Et medlem, der har ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses også for at opfylde betingelsen.

En af betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge er, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet efter lovens § 62.

Der kan efter de gældende regler ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, der er sygemeldt, fordi medlemmet ikke anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet i sygdomsperioden. Konsekvensen af dette er, at det ikke er muligt at overgå til efterløn under sygdom eller at få udstedt et efterlønsbevis i en sygdomsperiode.

Medlemmet vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet raskmelder sig, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

A-kassen skal således udstede et efterlønsbevis med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne, medmindre medlemmet overgår til efterløn. Når medlemmet har fået et efterlønsbevis, sikrer det, at medlemmet på et senere tidspunkt kan overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet er sygt og dermed ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet ved overgangen.

2.5.2.1.2. Den foreslåede ordning

Forslaget i § 5, nr. 7, om, at et ledigt medlem, der sygemelder sig hos jobcentret eller arbejdsløshedskassen på første sygedag, fortsætter med at modtage arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, betyder umiddelbart, at medlemmet vil kunne opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om ret til dagpenge ved ledighed. Det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det har den konsekvens, at medlemmet vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, når medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom. Det har imidlertid ikke været hensigten, at der med forslaget i § 5, nr. 7, skulle ændres i betingelserne for ret til efterløn.

Det foreslås derfor, at udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge til et ledigt medlem under de første 14 dages sygdom efter den foreslåede § 62, stk. 3, betyder, at et medlem ikke kan overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen efter den foreslåede § 62, stk. 3.

Da retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i relation til muligheden for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn sidestilles med ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det også, at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, ikke kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, jf. lovens § 52 h og den foreslåede § 62, stk. 3.

2.5.2.2. Fradrag for arbejdsløshedsdagpenge i optjent skattefri præmie

2.5.2.2.1. Gældende regler

Efter den gældende bestemmelse i § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem skattefri præmie ved arbejde efter opfyldelsen af betingelserne i § 74 m, stk. 1-6. For at få ret til at optjene timer til skattefri præmie ved arbejde skal medlemmet have fået et efterlønsbevis og undlade at overgå til efterløn eller opfylde en udskydelsesregel efter datoen for efterlønsbeviset. Det er medlemmets fødselsdato, der er afgørende for, hvilke nærmere betingelser, der skal være opfyldte. Ved udskydelsesreglen forstås, at medlemmet efter udstedelse af efterlønsbeviset udskyder overgangen til efterløn i en bestemt periode og i denne periode får indberettet et bestemt antal timer til indkomstregistret. Periodens længde og antallet af timer, der skal være indberettet, afhænger af medlemmets fødselsdato.

Når betingelserne for at kunne optjene ret til skattefri præmie er opfyldt, optjener et medlem en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen). Tilsvarende optjener et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger, ret til en skattefri præmieportion. Når et medlem optjener ret til færre end 12 skattefri præmieportioner i optjeningsperioden, kan det skyldes, at medlemmet har været deltidsbeskæftiget, har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller at medlemmet først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen.

Der kan højst medregnes 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie, svarende til 12 præmieportioner (fuld skattefri præmie). Timer, hvor medlemmet har fået udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge, fradrages i de 5.772 timer, som medlemmet højst kan medregne til skattefri præmie. Et medlem kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Timer med sygedagpenge under ledighed fradrages ikke i timerne til optjening af skattefri præmie.

2.5.2.2.2. Den foreslåede ordning

Hvis perioden med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, jf. den foreslåede § 62, stk. 3, fradrages i det samlede antal løntimer til den skattefri præmie, kan det betyde, at der kan være medlemmer, som mister retten til en skattefri præmie, som de efter de gældende regler ellers ville være berettiget til. Det vil f.eks. være tilfældet, hvor et medlem lige har løntimer nok til en (yderligere) skattefri præmieportion, men hvor fradrag for udbetalte arbejdsløshedsdagpenge under sygdom medfører, at det samlede antal timer til skattefri præmie bliver færre.

Med forslaget om, at et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, har det imidlertid ikke været hensigten, at der skal ændres i betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 74 m, stk. 13, om, at perioder, hvor et ledigt medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, jf. den foreslåede § 62, stk. 3, ikke medfører fradrag i antallet af løntimer til den skattefri præmie.

Et ledigt medlem, der får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, vil således ikke få fradraget timerne med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom i de op til 5.772 timer, som højst kan medregnes til skattefri præmie.

2.6. Opdeling af rådighedsbeløbet i to og fastsættelse af driftslofter

2.6.1. Gældende regler

Efter gældende regler er statens refusion af kommunernes driftsudgifter til aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt for deltagere i selvvalgt uddannelse, revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse, omfattet af et rådighedsbeløb, der er fastsat i § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Heraf fremgår, at rådighedsbeløbet opgøres som 13.970 kr. pr. år fra 2017 (2014-niveau) gange antallet af personer, der er omfattet. Personkredsen afgrænses nærmere i stk. 1 ved henvisning til blandt andet målgruppebestemmelserne i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kronebeløbet pr. person i målgruppen benævnes ”driftsloftet”. Af § 127, stk. 1, nr. 5, fremgår, at driftsloftet satsreguleres årligt.

Som led i Aftale af april 2013 mellem den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job om reform af kontanthjælpssystemet er driftsloftet midlertidig reduceret i årene 2014-2017. Den midlertidige reduktion er udmøntet i § 10, stk. 5, i lov nr. 895 af 4. juli 2013 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor det fremgår, at driftsloftet for 2014 er fastsat til 13.927 kr., for 2015 til 13.675 kr. og for 2016 til 13.954 kr. Alle beløb er i 2014-niveau.

Bevillingen til driftsudgifter ved aktivering skal deles i to som følge af budgetlovens bestemmelser om, hvilke udgifter der er henholdsvis indenfor og udenfor statens udgiftsloft for indkomstoverførsler. Derfor er der på finansloven for 2014 opført to tekstanmærkninger nr. 140 og 141, hvori der for 2014 afviges fra § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fra § 2, stk. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I tekstanmærkning nr. 140 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.970 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, og i tekstanmærkning nr. 141 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.429 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af revalidender samt sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.

2.6.2. Den foreslåede ordning

Sygedagpengereformen forventes at påvirke de udgifts- og antalsmæssige forudsætninger for fastlæggelsen af driftsloftet for både de ledighedsrelaterede målgrupper, der er omfattet af driftsloftet i tekstanmærkning nr. 140, og de øvrige målgrupper omfattet af driftsloftet i tekstanmærkning nr. 141. Således forventes tilgangen til jobafklaringsforløb på ressourceforløbsydelse at betyde, at der bliver færre sygedagpengemodtagere, herunder færre aktiverede sygedagpengemodtagere. Blandt andet som følge af fremrykningen af tidspunktet for revurdering af borgernes ret til sygedagpenge forventes en mertilgang og dermed en forøgelse af driftsudgifterne til aktivering af modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp. Det er endvidere aftalt i forbindelse med reformen, at alene driftsudgifterne til aktivering af sygemeldte i kategori 2 og 3, jf. sygedagpengelovens § 12, skal kunne refunderes, hvilket også påvirker fastlæggelsen af driftslofterne.

Med udgangspunkt i udgiftsskønnene for BO-årene (2015-17) på finansloven for 2014 vil de forventede konsekvenser af sygedagpengeaftalen give anledning til følgende justeringer af de to driftslofter. Driftsloftet for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp forhøjes med 116 kr. fra 11.833 kr. til 11.949 kr. for 2015, med 111 kr. fra 12.180 kr. til 12.291 kr. for 2016, med 105 kr. fra 12.758 kr. til 12.863 kr. for 2017 og med 101 kr. fra 14.090 kr. til 14.191 kr. for 2018. Driftsloftet for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse reduceres med 592 kr. årligt fra 11.455 kr. til 10.863 kr. Der er tale om tekniske beregninger, og der tages forbehold for, at den endelige fastsættelse af driftslofterne vil ske på finansloven for 2015.

I forlængelse heraf og for at formalisere den opdeling af driftsloftet, som for 2014 er indarbejdet i tekstanmærkning 140 og 141 på finansloven, foreslås, at den gældende § 118 med virkning fra 1. januar 2015 deles op i to, der permanentgør etableringen to separate rådighedsbeløb. Ét for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, hvortil udgifter vil være udenfor budgetlovens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og ét for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse, hvortil udgifter vil være omfattet af udgiftsloftet for indkomstoverførsler. Herudover indarbejdes, at alene driftsudgifter ved aktivering af de sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 og 3, refunderes.

For det andet foreslås gældende lovs fastsættelse af driftsloftet ændret til en bestemmelse om, at de årlige driftslofter, der indgår i beregningen af de to rådighedsbeløb, fastsættes på finansloven. Driftslofternes størrelse vil dermed fremover fremgå af anmærkningsteksterne til § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere og § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.

Der etableres ikke en overgangsordning som følge af sygedagpengeaftalen; der skal således, jf. sædvanlig praksis, anmodes om refusion af driftsudgifter indenfor årets rådighedsbeløb. Evt. afløbsudgifter (f.eks. udgifter vedrørende aktivitet i 2014, som ikke når at blive afregnet, så det kan indgå i endelig restafregning for 2014) skal derfor indgå i efterfølgende års rådighedsbeløb (2015 i dette eksempel).

For at understøtte kommunernes budgetlægningsproces bedst muligt foreslås det endvidere, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør de foreløbige driftslofter for det kommende år for at give kommunerne den bedst mulige planlægningshorisont. De endelige driftslofter vil blive offentliggjort af beskæftigelsesministeren efter vedtagelsen af kommende års finanslov inden finansårets start.

Endelig foreslås det i overensstemmelse med formuleringen herom i tekstanmærkning nr. 140 og 141, at det fremover er Beskæftigelsesministeriets opgørelser af helårspersoner i målgrupperne, der skal lægges til grund for kommunernes beregning af rådighedsbeløbene i forbindelse med den foreløbige og den endelige restafregning af det foregående regnskabsår.

Da driftslofterne, der indgår i beregningen af rådighedsbeløbene, vil blive fastsat hvert år, vil de blive opgjort i forslagsårets pris- og lønniveau. I det omfang, der i fastsættelsen indgår opregning af udgifter, herunder enhedsomkostninger, til forslagsårets pris- og lønniveau, vil der i lighed med nuværende praksis blive reguleret med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Der vil derfor ikke længere være behov for en bestemmelse om årlig regulering. Det foreslås derfor at ophæve den nugældende reguleringsbestemmelse i § 127, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at denne del af lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2015 – altså med virkning fra finansåret 2015 – og at driftslofterne i 2014 således vil være fastlagt i tekstanmærkning 140 og 141. Af lovforslagets overgangsbestemmelser fremgår, at beskæftigelsesministeren senest den 1. juli 2014 vil udmelde de to foreløbige driftslofter for 2015, således at den foreslåede procedure for offentliggørelse af de årlige driftslofter vil kunne følges allerede i forbindelse med forslag til finanslov for 2015.

2.7. Øvrige ændringer af lov om sygedagpenge

I lov om sygedagpenge er anvendelsen af talord ikke konsekvent. For eksempel angives henvisningen til første fraværsdag oftest som »1. fraværsdag« men er også angivet som »første fraværsdag«.

Det foreslås, at anvendelsen af talord bringes i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende, således at henvisningen til første fraværsdag angives som »første fraværsdag«, anden fraværsdag angives som »anden fraværsdag« osv.

2.8. Klage mv.

Kommunen træffer ikke afgørelse om forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet.

Kommunens forelæggelse af sager for rehabiliteringsteamet, herunder i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges for teamet, eller at sagen ikke forelægges for teamet.

Rehabiliteringsteamets indstilling til kommunens afgørelse i sager, herunder i sager om jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, er en del af sagsbehandlingen, og der kan derfor ikke klages over rehabiliteringsteamets indstilling.

Der kan klages over den afgørelse, som kommunen træffer på baggrund rehabiliteringsteamets indstilling i overensstemmelse med de gældende regler om klageadgang. Der kan således ikke klages over rehabiliteringsplanens indsatsdel.

En person, der uden rimelig grund undlader at medvirke i forberedelsen af sagen for rehabiliteringsteamet eller at deltage i teamets møde om sagen, vil miste retten til den ydelse, de modtager, på grund af manglende medvirken i kommunens opfølgning og indsats.

Kommunens visitation i sygedagpengesager er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over visitationen. Der kan klages over kommunens afgørelse om den konkrete indsats efter kapitel 9 b- 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan derimod ikke klages over den aftale, der indgås i sager, der er visiteret til kategori 2.

2.9. Evaluering og opfølgning

Der følges op på de økonomiske forudsætninger bag reformen. Såfremt de økonomiske forudsætninger bag reformen viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at finde løsninger herpå. Løsningerne skal findes på sygedagpengeområdet og understøtte reformens intention om, at sygemeldte skal have en tidlig og aktiv indsats, og at ingen sygemeldte skal ende uden offentlig forsørgelse.

Regeringen vil udarbejde årlige statusredegørelser til forligskredsen fra 2016 og frem med særligt fokus på:

Antallet af borgere på hhv. sygedagpenge og jobafklaringsforløb, herunder varighed og effekt.

Kommunernes brug af forlængelsesregler, herunder brug af den nye forlængelsesregel ved livstruende, alvorlig sygdom.

Udviklingen i den aktive indsats på hhv. sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, herunder den tidlige og tværfaglige indsats.

Udviklingen i brugen af fast-track-ordningen.

Det foreslås, at der efter to år gennemføres en grundig evaluering af, om revurderingstidspunktet er hensigtsmæssigt i forhold til samspillet med sundhedsvæsenet, herunder udredningstider.

Desuden foreslås, at der afsættes en vidensudviklingspulje til udvikling af indsatsen for sygemeldte. Fokus i udviklingen skal være på forsøg med en tidlig og tværfaglig indsats, hvor der bl.a. kan ske en samtidig beskæftigelses- og sundhedsindsats.

2.10. Forholdet til frikommuneforsøgene

Med hjemmel i § 80 i lov om sygedagpenge har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om frikommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet bl.a. givet tilladelse til følgende forsøg på sygedagpengeområdet:

Vesthimmerland og Viborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne er undtaget fra reglerne om udarbejdelse opfølgningsplaner.

Odense Kommune gennemfører forsøg, hvorefter frikommunen selv fastlægger rammerne for tilrettelæggelse af opfølgningsforløb for sygedagpengemodtagere.

Vejle, Viborg og Fredensborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen samt den beskæftigelsesrettede indsats for sygedagpengemodtagere.

Fredensborg og Vesthimmerland Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder visitation, opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen for sygedagpengemodtagere.

Gladsaxe og Gentofte Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne selv fastlægger rammerne for opfølgningsforløbet, herunder opfølgningsformen og hyppighed af opfølgningen for sygedagpengemodtagere.

Gladsaxe, Gentofte og Viborg Kommuner gennemfører forsøg, hvorefter frikommunerne er undtaget fra reglen om udarbejdelse af opfølgningsplan i sygedagpengesager.

Forsøgsperioden løber til den 31. december 2015.

Med dette lovforslag sker der en række ændringer i sygedagpengelovens regler om opfølgning og indsats, som har betydning for frikommuneforsøgene:

For at understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag i højere grad matcher den sygemeldtes behov, foreslås det at indføre en ny visitationsmodel, hvor visitationen foretages på baggrund af den konkrete udsigt til raskmelding, samt den sygemeldtes behov for tværfaglig indsats.

Derudover foreslås den efterfølgende opfølgning og indsats at tilrettelægges således, at i sager, hvor sygefraværet ikke forventes at overstige 8 uger, er der ingen centrale krav til opfølgningen, ud over at kommunen skal følge op på, om raskmeldingen sker som forventet. Dog skal sygemeldte, som er ledige og medlem af en arbejdsløshedskasse, under hensyntagen til deres helbredstilstand fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som forsikrede ledige.

I sager med længevarende, men forudsigelige forløb, skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus tilbagevenden til arbejde. Kommunens indsats skal tage udgangspunkt i en trappemodel som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes i job.

I diffuse og komplekse sager skal den sygemeldte have sin sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam, som skal tilrettelægge en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at den første opfølgning sker inden udgangen af 8. fraværsuge, og som noget nyt sker den efterfølgende opfølgning mindst hver 4. uge i alle sager. Opfølgningen foreslås at ske ved en individuel samtale eller telefonisk, digitalt eller skriftligt, hvis den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist, er i tilbud eller sygdommen forhindrer individuel samtale. Standby-ordningen foreslås videreført.

Det foreslås også, at arbejdsgivere og borgere som noget nyt kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig indsats i sager, hvor det forventes, at sygemeldingen vil vare over 8 uger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til bemærkningerne til § 1, nr. 3, og nr. 9-18.

I lovforslagets § 1, nr. 59, forslås det, at nyaffatte hjemmelsbestemmelsen til at gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter vedrørende visitation og opfølgning i sygedagpengesager. Forslaget betyder, at der skabes en fleksibel adgang til forsøg med opfølgning, indsats og administrative procedurer, herunder yderligere digitalisering. Initiativet til et forsøg kan tages af kommuner, virksomheder eller af beskæftigelsesministeren.

Der vil blive iværksat en proces, der i videst muligt omfang skal sikre, at de ovennævnte frikommuneforsøg kan videreføres under hensyn til de rammer, der fastsættes i nærværende lovforslag.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset i 2033 inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt, men ekskl. skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt, men ekskl. skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter

Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Fuldt indfaset
Lovforslaget i alt
33
-56
-155
-172
-368
Stat
-52
-115
-135
-140
-204
Kommune
86
58
-20
-32
-163
Heraf beskæftigelsestilskud
91
235
235
235
235
Heraf budgetgaranti
557
1.378
1.298
1.284
1.094
Heraf DUT
-562
-1.555
-1.553
-1.551
-1.494
Der er foretaget afrundinger.
         

3.1. Overgangsordning

Forslaget indebærer, at der efter reformens ikrafttræden den 1. juli 2014 ikke længere er sygemeldte, der kan falde for varighedsbegrænsningen. Sygemeldte, der 1. juli 2014 har en sygedagpengeanciennitet på 22 uger eller derover, vil bliver omfattet af den opsamlende forlængelsesregel med jobafklaringsforløb, såfremt de ved revurderingstidspunktet efter 52 uger ikke kan forlænges efter de gældende forlængelsesregler. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1.2.

Mertilgangen til jobafklaringsforløb som følge af forslaget vurderes at have en opkvalificerende effekt, der vil gøre flere personer i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse eller bestride et fleksjob.

Samlet set skønnes overgangsordningen at indebære offentlige merudgifter på 66 mio. kr. i 2014 og 74 mio. kr. i 2015 samt offentlige mindreudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til 2033, hvor den skønnede opkvalificeringseffekt af at deltage i et jobafklaringsforløb forventes udfaset. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 6 mio. kr. i årligt 2014 og 2015 (der forventes ikke merudgifter fra 2016), mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 60 mio. kr. i 2014 og 67 mio. kr. i 2015, hvorefter forslaget skønnes at medføre kommunale mindreudgifter på 2 mio. kr. årligt fra 2016 og frem. De kommunale driftsudgifter ved aktivering og udgifter til ydelse, med undtagelse af fleksjob, er omfattet af budgetgarantien.

Tabel 2. Overgangsordning

Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
6
6
0
0
Førtidspension
0
0
-1
-1
Fleksjob
0
1
1
1
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
0
0
0
0
Kontanthjælp
0
0
0
0
Driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
5
6
0
0
Mentor
1
1
0
0
Kommune
60
67
-2
-2
Førtidspension
0
-1
-1
-1
Fleksjob (DUT)
0
0
1
1
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
54
60
-1
-1
Kontanthjælp
0
0
-1
-1
Driftsudgifter ved aktivering af modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
5
6
0
0
Mentor
1
1
0
0
Samtaler (DUT)
1
1
0
0
I alt
66
74
-2
-2
Der er foretaget afrundinger.
       

3.2. Ny forlængelsesregel for personer med livstruende, alvorlig sygdom

Forslaget indebærer, at der laves en ny forlængelsesregel i sygedagpengesystemet, som sikrer, at personer med livstruende, alvorlig sygdom, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter en af de gældende forlængelsesregler, kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning, hvis der foreligger en konkret lægelig vurdering af, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1.1.2.

Samlet set skønnes den ny forlængelsesregel for personer med livstruende, alvorlig sygdom at indebære offentlige merudgifter på 42 mio. kr. i 2014 og 107 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 14 mio. kr. i 2014 og 36 mio. kr. fra 2015 og frem, mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 28 mio. kr. i 2014 og 71 mio. kr. fra 2015 og frem.

Tabel 3. Ny forlængelsesregel for personer med livstruende, alvorlig sygdom

Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
14
36
36
36
Sygedagpenge
14
36
36
36
Mentor
0
0
0
0
Kommune
28
71
71
71
Sygedagpenge (DUT)
27
69
69
69
Mentor (DUT)
0
0
0
0
Samtaler (DUT)
1
2
2
2
I alt
42
107
107
107
Der er foretaget afrundinger.
       

3.3. Jobafklaringsforløb

Forslaget indebærer, at der indføres en opsamlende forlængelsesregel til personer, der har modtaget sygedagpenge i en periode på 5 måneder, og som derefter ikke kan forlænges efter en af de gældende forlængelsesregler. Disse personer vil overgå til jobafklaringsforløb med tilhørende ydelse og aktiv indsats. Dermed vil der senest efter 22 uger ske en revurdering af borgerens ret til sygedagpenge frem for efter 52 uger efter gældende regler. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.2.

Det er antaget, at overgangen til anden offentlig forsørgelse (arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, førtidspension og fleksjob) efter revurdering af borgerens ret til sygedagpenge er uændret, men allerede sker efter 22 uger frem for efter 52 uger, hvilket giver anledning til en reduktion i de samlede udgifter til sygedagpenge og en stigning i udgifterne til de øvrige ydelser.

Som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb, vil forslaget indebære tab af sygedagpengerefusion for arbejdsgivere, herunder de kommunale og regionale arbejdsgivere. Staten, regionerne og kommunerne kompenseres ikke for disse merudgifter ved nærværende ændring af sygedagpengeloven, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Endelig vurderes muligheden for at komme i jobafklaringsforløb efter 22 uger på sygedagpenge at have en opkvalificerende effekt, der vil gøre flere personer i stand til at vende tilbage til ordinær beskæftigelse eller bestride et fleksjob. Opkvalificeringseffekten indfases over en længere periode og forventes fuldt indfaset i 2031.

Samlet set skønnes en afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb, hvor revurderingen sker efter 22 uger, at indebære årlige offentlige mindreudgifter fra 2014 og frem, svarende til 78 mio. kr. i 2014, 242 mio. kr. i 2015, 254 mio. kr. i 2016 og 269 mio. kr. i 2017. Heraf skønnes de statslige mindreudgifter at udgøre 74 mio. kr. i 2014, 207 mio. kr. i 2015, 211 mio. kr. i 2016 og 216 mio. kr. i 2017, mens der forventes kommunale mindreudgifter for 4 mio. kr. i 2014, 35 mio. kr. i 2015, 43 mio. kr. i 2016 og 53 mio. kr. i 2017. De kommunale driftsudgifter ved aktivering og udgifter til ydelse, med undtagelse af sygedagpenge og fleksjob, er omfattet af budgetgarantien eller det særlige beskæftigelsestilskud. Fuldt indfaset skønnes forslaget at indebære offentlige mindreudgifter på 469 mio. kr. i 2031. Dette er opgjort ekskl. skatte- og afgiftsvirkninger.

Tabel 4. Jobafklaringsforløb

Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
-74
-207
-211
-216
Sygedagpenge
-311
-831
-831
-831
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
85
228
226
224
Kontanthjælp
18
48
46
45
Arbejdsløshedsdagpenge
51
138
138
138
Revalideringsydelse
14
34
34
34
Førtidspension
14
28
20
13
Ledighedsydelse
11
29
29
29
Fleksjob
9
30
37
45
Driftsudgifter under rådighedsbeløb
-10
-27
-28
-28
Driftsudgifter ved aktivering af modtagere af jobafklaringsforløb
40
106
105
104
Mentor
4
12
12
11
Kommune
-4
-35
-43
-53
Sygedagpenge (DUT)
-590
-1.579
-1.579
-1.579
Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb (BG)
339
903
898
893
Kontanthjælp (BG)
42
112
111
107
Arbejdsløshedsdagpenge (BT)
91
235
235
235
Revalideringsydelse (BG)
13
33
33
33
Førtidspension (BG)
26
64
60
56
Ledighedsydelse (BG)
45
117
117
117
Fleksjob (DUT)
5
16
20
24
Driftsudgifter under rådighedsbeløb
-13
-37
-37
-37
Driftsudgifter ved aktivering af modtagere af jobafklaringsforløb
40
106
105
104
Mentor*
4
12
12
11
Samtaler (DUT)
-6
-16
-16
-16
I alt
-78
-242
-254
-269
*DUT for så vidt angår mentor til sygedagpengemodtagere, mens mentor til ressourceforløbsydelsesmodtagere under jobafklaringsforløb er omfattet af budgetgarantien. Der er foretaget afrundinger.

3.4. Tidlig indsats og mulighed for fast-track

Forslaget indebærer, at der som led i den nye opfølgningsmodel skal udarbejdes en lægeerklæring i forbindelse med alle sygedagpengeforløb med en varighed på mindst 8 uger. Endvidere indføres en fast-track-ordning for virksomheder og borgere. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.1.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til ny opfølgningsmodel med mulighed for fast-track på 24 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Forslaget skønnes endvidere at indebære statslige merudgifter på 8 mio. kr. i 2015 og 4 mio. kr. årligt i 2016 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

Tabel 5. Tidlig indsats og mulighed for fast-track

Mio. kr. 2014-priser
2014
2015
2016
2017
Stat
0
8
4
4
Administration (IT)
0
8
4
4
Kommune
0
24
24
24
Ny opfølgningsmodel med mulighed for fast-track (DUT)
0
24
24
24
I alt
0
32
27
27
Der er foretaget afrundinger.
       

3.5. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Forslaget indebærer, at de nuværende visitationskategorier afskaffes til fordel for en mere handlingsunderstøttende visitation, som sikrer, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov for støtte til at blive i job.

Forslaget indebærer endvidere, at jobcentrets indsats for de snart raskmeldte (visitationskategori 1) skal være minimal, men tilstrækkelig. Forslaget indebærer desuden, at sygemeldte med længerevarende, men forudsigelige sygeforløb, hvor sygdommen er udredt, og der er igangsat behandling (visitationskategori 2), skal tilbydes en indsats med et klart, arbejdspladsbaseret fokus, der kan støtte dem i at fastholde deres job. Endelig indebærer forslaget, at de tværfaglige rehabiliteringsteam fremadrettet også skal behandle og give anbefalinger i komplekse sygedagpengesager (visitationskategori 3). Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.2.2.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til samtaler på 14 mio. kr. årligt i 2015 og frem.

Derudover afsættes 15 mio. kr. årligt i 2015 og frem til en vidensudviklingspulje til udvikling af indsatsen for sygemeldte.

Endvidere skønnes forslaget af indebærer statslige merudgifter på 7 mio. kr. i 2015 og 3 mio. kr. årligt i 2016 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

Tabel 6. Ny visitationsmodel og indsats med udgangspunkt i den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Stat
0
22
18
18
Videreudviklingspulje
0
15
15
15
Administration
0
7
3
3
Kommune
0
14
14
14
Samtaler (DUT)
0
14
14
14
I alt
0
36
32
32
Der er foretaget afrundinger.
     

3.6. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Forslaget indebærer, at den enkelte borger i en toårig forsøgsperiode får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene eller beslutte ikke at tilkende fleksjob eller førtidspension. Kommunen må ikke færdigbehandle sager, herunder stoppe sygedagpenge, før klinisk funktion har udtalt sig. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.3.2.

Forslaget skønnes samlet set at indebære kommunale merudgifter til speciallægeerklæringer mv. på 1 mio. kr. i 2015.

Forslaget skønnes endvidere at indebærer offentlige merudgifter til sygedagpenge på 2 mio. kr. i 2014, 4 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016. Heraf skønnes de statslige merudgifter at udgøre 1 mio. kr. årligt i 2014-2016, mens de kommunale merudgifter skønnes at udgøre 1 mio. kr. i 2014, 3 mio. kr. i 2015 og 1 mio. kr. i 2016.

Tabel 7. Ret til at sige nej til lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Stat
1
1
1
0
Sygedagpenge
1
1
1
0
Kommune
2
4
2
0
Sygedagpenge (DUT)
1
3
1
0
Speciallægeerklæringer mv. (DUT)
0
1
0
0
I alt
2
5
2
0
Der er foretaget afrundinger.
       

3.7. Øget opmærksomhed om mulig sundhedsforsikring hos pensionsselskab

Forslaget indebærer, at der i det digitale indberetningssystem Nemrefusion indarbejdes en ”husker” til arbejdsgiveren om, at medarbejderens sygefravær kan være dækket af en forsikring, som arbejdsgiveren har. Tilsvarende indsættes en ”husker” i det underretningsbrev, der sendes til den sygemeldte om, at det kan være en god ide at tjekke, om personen har en forsikring, som kan komme i anvendelse. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.4. Disse elementer er udmøntet administrativt og indgår fra januar 2014 i Nemrefusion og i underretningsbrevet.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget om øget opmærksomhed om mulig forsikring hos pensionsselskab.

Der skønnes tilsvarende ikke at være økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal kunne samkøre nødvendige oplysninger med oplysninger om forsikrings- og pensionsselskabers kunder og medlemmer med henblik på målrettet information om mulig forsikringsdækning m.v.

3.8. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere

Forslaget indebærer, at der indføres et nyt beregningsgrundlag og et nyt beskæftigelseskrav for lønmodtagere, som begge kan opgøres via e-indkomst. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.4.

Forslaget skønnes at indebære kommunale mindreudgifter til administration på 80 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Tabel 8. Digitalisering af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsregler for lønmodtagere

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Stat
0
0
0
0
Kommune
0
-80
-80
-80
Administration (DUT)
0
-80
-80
-80
I alt
0
-80
-80
-80
Der er foretaget afrundinger.
     

3.9. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom

Forslaget indebærer, at sygemeldte dagpengemodtagere forbliver i a-kassen i de første 14 dage under sygdom og får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

I modsætning til sygedagpenge kan arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales på søgne- og helligdage. Det skønnes, at denne forskel i reglerne vil give anledning til en årlig statslig merudgift til ydelse på 14 mio. kr. fra 2015 og frem. Idet kommunerne ikke skal medfinansiere udgifterne til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og da kommunerne kan hjemtage 100 procent refusion af deres udgifter til sygedagpenge i de første fire uger af sygdomsforløbet, vil denne del af forslaget ikke have kommunaløkonomiske konsekvenser. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.5.

Forslaget skønnes dog at indebære kommunale mindreudgifter til administration på 6 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Forslaget skønnes endvidere at indebære statslige merudgifter på 1 mio. kr. årligt fra 2015 og frem til udvikling, drift og vedligeholdelse af IT.

Tabel 9. Arbejdsløshedsdagpenge under sygdom

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Stat
0
14
14
14
Sygedagpenge
0
-153
-156
-157
Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
0
11
4
0
Arbejdsløshedsdagpenge
0
156
166
171
Administration
0
1
1
1
Kommune
0
-6
-6
-6
Administration (DUT)
0
-6
-6
-6
I alt
0
8
8
8
Der er foretaget afrundinger.
       

3.10. ATP

Som følge af de forudsatte forskydninger mellem de forskellige målgrupper, som led i afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb, ændres finansieringen af ATP. Der henvises til bl.a. lovforslagets afsnit 2.2.3.

Forslaget skønnes at indebære årlige offentlige merudgifter til ATP-bidrag fra 2014 og frem, svarende til 2 mio. kr. i 2014 og 4 mio. kr. årligt fra 2015 og frem.

Tabel 10. ATP

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Stat
2
4
4
4
ATP-bidrag
2
4
4
4
Kommune
0
0
0
0
I alt
2
4
4
4
Der er foretaget afrundinger.
     

3.11. Harmonisering af genoptjeningsreglerne

Forslaget indebærer, at særreglen i § 26 i sygedagpengeloven for genoptjening af sygedagpenge ophæves. Der henvises til lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 25.

Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af betydning forbundet med forslaget om harmonisering af genoptjeningsreglerne.

3.12. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt samt efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter

I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget i 2014-2017 og fuldt indfaset inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt samt efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter.

Tabel 11. Samlede økonomiske konsekvenser inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt samt efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter

Mio. kr. 2014 PL
2014
2015
2016
2017
Fuldt indfaset
Økonomiske konsekvenser i alt inkl. adfærd og opkvalificeringseffekt
33
-56
-155
-172
-368
Efter skat, tilbageløb og beskæftigelseseffekter
81
93
-11
-45
-406
Der er foretaget afrundinger.
         

Finansieringen af de forventede merudgifter vil blive tilvejebragt via omprioritering af Beskæftigelsesministeriets puljer til særlige indsatser og til beskæftigelsesrettede aktiviteter, via bidrag fra satspuljen i 2014 samt ved effektiviseringer på asylområdet.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsen Team Effektiv Regulering har vurderet, at forslaget vil medføre administrative lettelser på over 10.000 timer årligt på samfundsniveau. Det betyder, at der skal foretages en måling for at kvantificere lettelserne nærmere.

Forslaget indebærer, en merudgift for arbejdsgiverne på ca. 15 mio. kr. i 2014 og ca. 50 mio. kr. årligt fra 2015 og frem, som følge af, at arbejdsgivere, der udbetaler løn under sygdom til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, vil modtage lønrefusion svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb. Det forudsættes, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer, jf. lovforslagets § 14, stk. 1 og 2.

Derudover indebærer forslaget, en årlig mindreudgift for private arbejdsgivere til finansiering af ATP-bidrag, svarende til 14 mio. kr. i 2014, 42 mio. kr. i 2015, 43 mio. kr. i 2016 og 42 mio. kr. i 2017, som følge af de forudsatte forskydninger mellem de forskellige målgrupper, som led i afskaffelse af varighedsbegrænsningen og indførelse af jobafklaringsforløb.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom for dagpengemodtagere vil medføre en administrativ lettelse for ydelsesmodtagerne, da de ikke vil få et ydelsesskifte i perioden, og dermed bliver der ikke et skift af udbetalende myndighed.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der blev etableret i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen. Personer i jobafklaringsforløb får således en individuelt tilpasset tværfaglig og helhedsorienteret indsats. Det er det tværfaglige rehabiliteringsteam, der skal afgive indstilling til kommunen om indholdet af indsatsen i jobafklaringsforløbet. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte persons behov og forudsætninger, herunder personens helbredstilstand og ressourcer. Jobafklaringsforløbet skal fastholde og udvikle personens arbejdsevne gennem en indsats, hvor det er den enkelte persons mål i forhold til beskæftigelse og uddannelse, der skal være styrende for indholdet i jobafklaringsforløbet.

Indsatsen kan bestå af tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og indsatser efter serviceloven og sundhedsloven eller andre indsatser, der kan understøtte, at personen udvikler sin arbejdsevne under forløbet.

Under jobafklaringsforløbet skal der også tilrettelægges et individuelt kontaktforløb, hvor der blandt andet skal følges op på personens deltagelse i jobafklaringsforløbet. Indsatsen skal løbende justeres efter den enkelte persons aktuelle situation og behov.

Jobafklaringsforløbet er med den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og tværfaglige indsats en særlig social foranstaltning. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, at personen deltager aktivt i forløbet for herved at komme tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse.

Arbejdstagere fra andre EU-lande har efter forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse må anses for en sådan social fordel. Der vil, som betingelse for at modtage af ressourceforløbsydelsen, blive stillet krav om bopæl/sædvanligt ophold i Danmark. Det vurderes at være sagligt og proportionalt, da det ellers vil være vanskeligt eller helt umuligt praktisk at gennemføre den individuelt tilpassede, helhedsorienterede og tværfaglige indsats.

I relation til forordning 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger kan der drages en parallel til reglerne om revalidering. Revalideringsforløbet og den tilknyttede ydelse opfattes i relation til forordningen samlet set som en naturalydelse, der ikke kan eksporteres. Det vurderes på den baggrund, at ressourceforløbsydelsen – ligesom ydelsen udbetalt under revalidering – må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse.

Personer, der får ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, vil være omfattet af de gældende regler i lov om en aktiv socialpolitik, hvorefter korvarige ophold i udlandet i visse nærmere angivne tilfælde kan tillades, hvis opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. marts 2014 til og med den 24. marts 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, AK-Samvirke, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Kooperative Arbejdsgiver og Interesseorganisation i Danmark, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, FerieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forsikring & Pension, Fredensborg Kommune, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere – LAFS, Landsforeningen for førtidspensionister, Lægeforeningen, Odense Kommune, Pension Danmark, Producentforeningen, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Sundhedskartellet, Vejle Kommune, Vesthimmerland Kommune, Viborg Kommune, Danske Seniorer (Ældremobiliseringen), Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
Negative konsekvenser /
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2014: -74 mio. kr.
2015: -207 mio. kr.
2016: -211 mio. kr.
2017: -216 mio. kr.
Kommuner:
2014: -4 mio. kr.
2015: -35 mio. kr.
2016: -44 mio. kr.
2017: -54 mio. kr.
Stat:
2014: 22 mio. kr.
2015: 76 mio. kr.
2016: 69 mio. kr.
2017: 69 mio. kr.
Kommuner:
2014: 88 mio. kr.
2015: 137 mio. kr.
2016: 70 mio. kr.
2017: 69 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Stat:
2014: 0 mio. kr.
2015: 0 mio. kr.
2016: 0 mio. kr.
2017: 0 mio. kr.
Kommuner:
2014: 0 mio. kr.
2015: -86 mio. kr.
2016: -86 mio. kr.
2017: -86 mio. kr.
Stat:
2014: 0 mio. kr.
2015: 16 mio. kr.
2016: 7 mio. kr.
2017: 7 mio. kr.
Kommuner:
2014: 2 mio. kr.
2015: 42 mio. kr.
2016: 41 mio. kr.
2017: 40 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Arbejdsgivere:
2014: -14 mio. kr.
2015: -42 mio. kr.
2016: -43 mio. kr.
2017: -42 mio. kr.
Arbejdsgivere:
2014: 15 mio. kr.
2015: 50 mio. kr.
2016: 50 mio. kr.
2017: 50 mio. kr.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom for dagpengemodtagere vil medføre en administrativ lettelse for ydelsesmodtagerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Det vurderes, at ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb må anses for en ikke-eksportabel naturalydelse

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås at ændre udtrykket ”varighedsbegrænsningen” til ”revurderingstidspunktet”. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Til nr. 3

Til § 7 d

Efter de gældende regler er alle sygedagpengesager omfattet af samme frist for, hvornår kommunen senest skal foretage første opfølgning. En arbejdsgiver har ikke mulighed for at anmode kommunen om, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås derfor som noget nyt, at når en arbejdsgiver forventer, at en lønmodtager vil være sygemeldt i mere end 8 uger, kan arbejdsgiveren inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Dermed indføres der mulighed for, at en arbejdsgiver kan tage initiativ til, at kommunen iværksætter opfølgningen tidligere end sædvanligt, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det vil kunne understøtte, at medarbejderen kan fastholde sit arbejde. Kommunen skal afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter anmodningen om tidlig indsats, jf. forslaget til § 13 c, stk. 2. Kommunen skal endvidere umiddelbart efter at have modtaget anmodningen anmode den sygemeldte om at udfylde og indsende oplysningsskemaet, jf. den foreslåede ændring til § 11, stk. 3. Den sygemeldte skal have været hos lægen inden opfølgningssamtalen, således at kommunen har de relevante oplysninger til at iværksætte en tidlig indsats, jf. de foreslåede §§ 11 a og b.

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion, og at arbejdsgiveren i den forbindelse kan vælge at oplyse kommunen om, hvad sygdommen betyder i forhold til lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Det betyder, at kommunen vil få et mere kvalificeret grundlag at tilrettelægge opfølgningen og indsatsen ud fra. I forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at svare på spørgsmål om, hvilke arbejdsfunktioner, der er påvirket af sygdommen, hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet og hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand.

Forslaget ændrer ikke ved gældende ansættelsesretlig regulering. Eksempelvis vil overenskomstbestemmelser om sygemelding, arbejdsgivers adgang til at kræve lægeerklæring mv. samt helbredsoplysningslovens bestemmelser om, hvad en arbejdsgiver kan anmode om af oplysninger om sygdom og symptomer herpå, således fortsat være gældende. Forslaget ændrer heller ikke på reglerne i persondataloven, herunder § 6 om behandling og videregivelse af ikke-følsomme oplysninger, § 7 om videregivelse af helbredsoplysninger eller på reglerne i persondatalovens § 8 om videregivelse af oplysninger om væsentlige sociale problemer. Der er alene tale om, at arbejdsgiveren kan vælge at videregive oplysninger om, hvilke arbejdsfunktioner, lønmodtageren ikke længere kan varetage på grund af sygdommen. Der er således som udgangspunkt alene tale om videregivelse af ikke-følsomme oplysninger, jf. persondatalovens § 6. Der kan efter omstændighederne være tale om videregivelse af oplysninger omfattet af §§ 7 og 8.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder i dennes nr. 1-7 en række bestemmelser, der skal være opfyldt for at behandling af oplysninger kan finde sted. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at behandling af oplysninger om

hvilke arbejdsfunktioner der er påvirket af sygdommen

hvor længe sygdommen har påvirket arbejdet

hvorvidt arbejdsgiveren har forsøgt at tilpasse arbejdet til den sygemeldtes tilstand

forudsættes at kunne finde sted i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6, hvorefter behandling af oplysninger kan finde sted, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave, der henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige eller en tredjemand, til hvem oplysningerne videregives, har fået pålagt. Kommunen er således pålagt at behandle arbejdsgiveres anmeldelse af sygefravær, herunder også arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning.

I det omfang arbejdsgiveren afgiver oplysninger omfattet af §§ 7 og 8, i persondataloven, vil der skulle findes en behandlingsregel i §§ 7 og 8. Det vurderes, at kommunen efter omstændighederne vil kunne behandle de modtagne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, og 8, stk. 1.

Det vurderes også, at behandlingen af oplysninger kan ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. persondatalovens § 5, stk. 1, og at behandlingen er saglig begrundet og relevant, jf. persondatalovens § 5, stk. 2 og 3.

En digital løsning kan imidlertid ikke validere tekstindholdet af de svar en arbejdsgiver angiver på de tre spørgsmål. Arbejdsgiverne bør derfor i Nemrefusion vejledes om, hvilke oplysninger det efter gældende regler er tilladt at afgive.

I stk. 3 foreslås, at når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal arbejdsgiveren fortsat anmelde sygefraværet efter reglerne i § 40. En arbejdsgiver får som noget nyt mulighed for at vælge, om anmeldelsen af fraværet skal ske i umiddelbar forlængelse af anmodningen om tidlig opfølgning, eller om arbejdsgiveren vil vente med at anmelde fraværet til senest 5 uger efter første fraværsdag.

Til § 7 e

I stk. 1 foreslås det, at når arbejdsgiver anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, skal lønmodtageren ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning og om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet.

Det foreslås i stk. 2, at lønmodtageren kan afvise, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning.

I stk. 3 foreslås det, at hvis den sygemeldte er indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, skal den sygemeldte oplyse kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren har givet oplysninger herom, og den sygemeldte er enig i disse oplysninger.

Til § 7 f

Efter de gældende regler er alle sygedagpengesager omfattet af samme frist for, hvornår kommunen senest skal foretage første opfølgning, og en sygemeldt har ikke mulighed for at anmode kommunen om, at der iværksættes en tidlig opfølgning.

Det foreslås derfor som noget nyt, at når en sygemeldt forventer at være sygemeldt i mere end 8 uger, kan den sygemeldte anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Dermed indføres der mulighed for, at når en sygemeldt ønsker det, kan den sygemeldte anmode kommunen om, at der tidligere end sædvanligt iværksættes opfølgning. Kommunen skal holde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter anmodningen, jf. forslaget til § 13 c, stk. 2.

Til nr. 4

Forslaget er en følge af, at de gældende regler vedrørende opfølgningsplanen ophæves, jf. § 1, nr. 18.

Til nr. 5

Efter de gældende regler skal kommunen indhente lægelige oplysninger efter behov. Det foreslås, at bestemmelsen ophæves.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 11 a om, at kommunen skal indhente en lægeattest, når den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt senest 8 uger fra første fraværsdag.

Til nr. 6

Efter de gældende regler kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opfølgningen.

Det foreslås, at bemyndigelsen skal bruges til at fastsætte regler om sagsgange og frister for både kommunens sagsbehandlingsskridt og for, hvornår den sygemeldte skal gå til læge. Reglerne skal understøtte og muliggøre, at de relevante lægelige oplysninger foreligger til brug for den første opfølgningssamtale både før og efter, at sagsgangene er fuldt digitalt understøttet.

Der vil også kunne fastsættes nærmere regler om indhentelse af den sygemeldtes tilsagn om at deltage i tidlig opfølgning, og om, at oplysningsskemaet kan sendes til den sygemeldte på baggrund af en anmodning om tidlig indsats.

Bemyndigelsen foreslås anvendt til at fastsætte regler om, hvordan opfølgningen nærmere skal tilrettelægges både i sager med og uden anmodning om iværksættelse af en tidlig indsats.

Til nr. 7

Med forslaget sikres, at oplysningsskemaet fremover skal indeholde oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Der er med forslaget i øvrigt ikke tiltænkt ændringer.

Til nr. 8

Med forslaget præciseres, at kommunen skal sende oplysningsskema ud til sygemeldte i forbindelse med, at kommunen modtager en anmodning om tidlig opfølgning. Kommunen skal sende oplysningsskemaet straks efter, at anmodningen er modtaget.

Til nr. 9

Efter de gældende regler, er der ikke krav om, at en sygemeldt har været hos den praktiserende læge forud for den første opfølgningssamtale i kommunen. Det kan indebære, at afklaringen af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og indsatsen i opfølgningen kommer for sent i gang.

Til § 11 a

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås derfor som noget nyt, at i sager, hvor den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt raskmeldt inden 8 uger fra første fraværsdag, skal kommunen til brug for den første opfølgning anmode om, at den sygemeldte får udarbejdet en lægeattest af sin praktiserende læge. Lægeattesten skal blandt andet indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for skånehensyn. På den måde får kommunen adgang til den praktiserende læges vurdering af, hvordan sygemeldtes arbejdsevne er påvirket af sygdommen, og hvordan tilbagevenden i arbejde bedst understøttes.

I stk. 2 foreslås, at lægen til brug for vurderingen efter stk. 1 skal have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis arbejdsgiveren har afgivet oplysninger om sygdommens betydning for at arbejde, jf. den foreslåede § 7 d, stk. 2, eller § 40, stk. 4, 2. pkt., skal lægen også have disse oplysninger. Dermed sikres lægen at kunne foretage sin vurdering på baggrund af kendskab til den sygemeldtes arbejdsforhold. Kommunen sikrer, at lægen får de relevante oplysninger.

I det omfang arbejdsgiveren eller den sygemeldte alene har angivet ikke-følsomme oplysninger, jf. persondatalovens § 6, forudsættes kommunens videregivelse af oplysningerne til lægen at kunne ske uden forudgående samtykke, jf. persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 og 6.

Hvis den sygemeldte eller arbejdsgiveren har angivet helbredsmæssige oplysninger eller oplysninger om væsentlige sociale problemer kan kommunens videregivelse af oplysninger til lægen alene ske efter forudgående samtykke fra den sygemeldte person, jf. persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1, henholdsvis § 8, stk. 2, nr. 1.

I stk. 3 foreslås det, at den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Sagsgangene med at indhente lægeerklæringen skal digitaliseres.

Med henblik på at understøtte en tidlig indsats foreslås det, at kommunerne digitalt skal anmode de praktiserende læger om en lægeattest, samt at kommunen digitalt skal modtage den udfyldte lægeattest.

Der er på markedet eksisterende løsninger, hvor kommunen digitalt kan anmode den praktiserende læge om en lægeattest. Lægerne har allerede i dag systemer, hvor de kan udfylde og returnere lægeattester digitalt. Der eksisterer også løsninger, hvor lægeattester, der ikke er udfyldt digitalt, kan sendes til et indscanningsbureau, der herefter sender den indscannede lægeattest til kommunen.

Der er med forslaget således tale om, at kommunerne kan pålægges at anvende digitale løsninger i anmodningen om lægeattester samt i forbindelsen med modtagelsen af udfyldte lægeattester. De praktiserende læger pålægges med forslaget ikke at anvende bestemte digitale løsninger.

Da ikke alle kommuner i dag har en digital løsning, der understøtter bestilling af lægeattester foreslås det i stk. 4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kommunens anmodning om en lægeattest skal ske digitalt og at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt. Det forventes, at reglerne herom tidligst kan træde i kraft medio 2015.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 2.3.1.2.

Til § 11 b

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås, at den sygemeldte efter anmodning fra kommunen skal gå til den praktiserende læge og medvirke til, at den praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen. Lægeattesten udarbejdes på baggrund af en konsultation. Med forslaget sikres, at kommunen allerede ved den første opfølgningssamtale har de relevante lægelige oplysninger, der skal indgå i kommunens vurdering af, hvilken indsats, der kan igangsættes, jf. de foreslåede §§ 13 d og 13 e.

Til nr. 10

Efter de gældende regler skal kommunen visitere alle sygedagpengesager i en af tre kategorier bl.a. ud fra en vurdering af risiko i forhold til den sygemeldtes muligheder for at kunne genvinde arbejdsevnen og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Med bestemmelsen i stk. 1 indføres en ny visitationsmodel, hvor visitationen foretages ud fra tidpunktet for forventet fuld raskmelding samt den sygemeldtes behov for tværfaglig indsats. Sigtet er, at visitationen skal understøtte, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag i højere grad kommer til at matche den sygemeldtes behov.

I bestemmelsen foreslås, at kommunen på bagrund af oplysningsskemaet efter § 11 og andre oplysninger i sagen skal foretage en visitation til en af følgende kategorier:

Kategori 1: Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 e.

Kommunen skal foretage visitation ud fra, i hvilken grad der foreligger et konkret tidspunkt for forventet raskmelding, om raskmeldingen i givet fald forventes at ske inden for 8 uger fra første fraværsdag, og i hvilken udtrækning der er tale om sygdom med et klart og forudsigeligt forløb eller sygdom med et komplekst forløb. Sager, hvor raskmelding forventes at ske senere end 8 uger fra første fraværsdag, men hvor der er et klart og forudsigeligt forløb, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig og beskæftigelsesmæssig karakter, og hvor der som udgangspunkt kun er behov for en sundhedsmæssig og en beskæftigelsesmæssig indsats, skal visiteres til kategori 2. Komplekse sager, hvor der ikke forventes at ske raskmelding inden for de første 8 uger, hvor udfordringerne er af helbredsmæssig, beskæftigelsesmæssig og social karakter, hvor der er behov for en tværfaglig indsats i form af en sundhedsmæssig, en beskæftigelsesmæssig og en social indsats, skal visiteres til kategori 3.

Det foreslås i stk. 2, at visitation til kategori 1 skal ske, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. Det fremgår klart af oplysningsskemaet, hvis der forventes fuld raskmelding inden for 8 uger. For de resterende sager med en forventet varighed på mere end 8 uger foreslås det endvidere, at visitation til kategori 2 og 3 sker i forbindelse med den første opfølgningssamtale. Den længere og/eller mere usikre tidhorisont for forventet raskmelding i kategori 2 og 3 sager nødvendiggør, at visitationen foretages i forbindelse med samtale med den sygemeldte.

I stk. 3 foreslås, at kommunen skal foretage revisitation ved anden og efterfølgende opfølgninger. Ved revisitationen skal der tages stilling til, om der er grundlag for at overflytte sagen til en anden kategori. Der kan ikke ved revisitationen visiteres til kategori 1, da kategori 1 sager alene er sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.

Til nr. 11

I de gældende regler fastlægges form og hyppighed for sygedagpengeopfølgningen, herunder standby-ordningen. Herudover indeholder de gældende regler bestemmelser om revisitation.

Forslaget til bestemmelsen er en konsekvensændring af den tidligere bestemmelse i § 13, stk. 1. Der henvises til forslaget til §§ 13 b og 13 c om forslag til opfølgningsform og hyppighed.

Til nr. 12

Efter gældende regler skal sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler eller deltage i tilbud. Kommunen kan dog ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud, hvis jobcenteret vurderer, at der er tale om misbrug mv., eller hvis det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning.

Som konsekvens af den foreslåede visitation og opfølgning ophæves bestemmelsen.

Til nr. 13

Efter de gældende regler skal kommunen løbende følge op i alle sygedagpengesager. I sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko hvad angår arbejdsevnen, skal den løbende opfølgning foregå mindst hver 4. uge. I øvrige sager skal der løbende følges op senest hver 3. måned. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis den sygemeldte er i tilbud, har genoptaget arbejdet delvist eller forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, eller hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale. Ved alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen dog uden kontakt til den sygemeldte (standby).

Herudover gælder, at kommunen i alle sager skal foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov samt iværksætte den nødvendige indsats. Der er brug for, at reglerne for kommunens opfølgning og indsats i sygedagpengesager i højere grad understøtter, at indsatsen i den enkelte sygedagpengesag matcher den sygemeldtes behov og har et klart fokus på tilbagevenden i arbejde. Kommunens ressourcer skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for støtte til at blive fastholdt i arbejde, og indsatsen skal så vidt muligt være arbejdspladsbaseret.

Derfor foreslås, at sygemeldte, som snart er raskmeldte, skal have en minimal indsats, og sygemeldte, som har udsigt til et længerevarende sygdomsforløb, skal have effektiv støtte til hurtigst mulig tilbagevenden i job. Sygemeldte, der har behov for en tværfaglig indsats, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, og kommunen skal iværksætte en helhedsorienteret indsats med fokus på arbejdsfastholdelse.

Til § 13 b

Sygemeldte, som kun forventer at være syge i kort tid, skal have en minimal indsats.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der forventes fuld raskmelding inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal kommunen iværksætte opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation, såfremt sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. Endvidere foreslås, at den efterfølgende opfølgning sker ud fra en konkret vurdering og i overensstemmelse med revisitationen. Med forslaget får kommunen pligt til at følge op på, om der sker raskmelding inden 8 uger regnet fra første fraværsdag for sygemeldte visiteret til kategori 1. Hvis tidspunktet for forventet raskmelding rykker sig til efter 8 uger fra første fraværsdag, skal sagen visiteres til kategori 2 eller 3.

I stk. 2 foreslås, at den enkelte kommune fastlægger, hvornår og hvordan, der skal følges op i kategori 1 sager, samt hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4

I stk. 3 foreslås, at det i kategori 1 sager er frivilligt for den sygemeldte at deltage, hvis kommunen tilbyder aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I stk. 4 foreslås, at hvis en sygemeldt er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse og forventer at være fuldt raskmeldt inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter samme regler som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Bestemmelsen fastslår desuden, at der skal tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.

Til § 13 c

Kommunens opfølgning skal fokusere på de længerevarende sager, og de sager hvor der er risiko for langvarige forløb.

I stk. 1 foreslås, at opfølgningen i sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal ske første gang inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2, og herefter mindst hver 4. uge. Alle sager, hvor der ikke er forventet fuld raskmelding inden for 8 uger fra første fraværsdag, skal således følges tæt og med samme kadence. Det foreslås endvidere, at opfølgningen sker ved en individuel samtale. Forslaget indebærer, at alle opfølgninger som udgangspunkt skal foretages ved en individuel samtale, hvorved forstås møde i jobcentret mellem sagsbehandler og den sygemeldte. Det foreslås dog i stk. 4 og 5, at opfølgningen i visse tilfælde kan ske på anden måde, herunder uden kontakt i standby-ordningen.

I stk. 2 foreslås, at hvis en arbejdsgiver eller en sygemeldt har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig indsats, jf. forslaget til §§ 7 d og 7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest 2 uger efter tidspunktet for anmodningen, jf. dog stk. 3. Sigtet med bestemmelsen er, at samtalen som udgangspunkt skal holdes senest efter 2 uger. Der er således mulighed for, at kommunen ud fra en konkret vurdering kan afholde samtalen senere end 2 uger efter anmodningen om tidlig opfølgning, eksempelvis hvis lægeattesten ikke foreligger inden for de 2 uger. Kommunen skal på den måde sikre en tidlig opfølgning i de tilfælde, hvor arbejdsgiver eller den sygemeldte ønsker en tidlig indsats.

Efter de gældende regler i lovens § 8 skal kommunen tilrette opfølgningsforløb i løbende sygedagpengesager. Med forslaget om, at kommunen skal iværksætte en tidlig opfølgning på baggrund af en anmodning herom fra enten en arbejdsgiver eller en sygemeldt, vil der være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte har ret til sygedagpenge, inden den første opfølgningssamtale.

Derfor foreslås det også, at det præciseres i stk. 2, at kommunen skal afholde den tidlige opfølgningssamtale, selv om det forud for samtalen ikke har været muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.

Hvis det efterfølgende viser sig, at den sygemeldte ikke er berettiget til sygedagpenge, har kommunen ikke pligt til at fortsætte opfølgningen, men kommunen kan vælge at fortsætte opfølgningen som en service over for arbejdsgiveren og den sygemeldte

I stk. 3 foreslås, at hvis en arbejdsgiver har anmodet om, at der iværksættes en tidlig indsats, og den sygemeldte ikke ønsker det, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag. Forslaget betyder, at hvis en sygemeldt ikke er enig i sin arbejdsgivers vurdering af behovet for en tidlig indsats, skal den sygemeldtes egen vurdering have forrang, og kommunen skal se bort fra anmodningen fra arbejdsgiver og følge op på den måde, som gælder i sager, hvor der ikke er anmodet om tidlig indsats.

Forslaget ændrer ikke på, at kommunen som hidtil selv kan tage initiativ til at iværksætte en tidlig opfølgning.

I stk. 4 foreslås, at opfølgning i kategori 2 og 3 sager sker telefonisk, digitalt eller skriftligt, når

1) sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,

2) sygemeldte deltager i tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, eller

3) sygdommen forhindrer en individuel samtale.

Hvis den sygemeldte er delvist raskmeldt, deltager i beskæftigelsesrettet tilbud, eller pga. sin sygdom er forhindret i at møde op i jobcentret, kan kravet om opfølgning ved personlig samtale fraviges, og opfølgningen foretages i stedet telefonisk, digitalt eller pr. brev.

I stk. 5 foreslås en videreførelse af den nugældende § 13 stk. 7, om standby-ordningen.

Til § 13 d

I sager med længevarende, men forudsigelige forløb, skal den sygemeldte tilbydes en indsats med et klart fokus på tilbagevenden til arbejde.

I stk. 1 foreslås, at i sager, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger senere end 8 uger fra første fraværsdag, skal den sygemeldte have en arbejdspladsbaseret indsats, dvs. en indsats med gradvis tilbagevenden eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kapitel 11 og 12. Bestemmelsen fastslår desuden, at det er en forudsætning, at indsatsen er tilpasset den enkeltes forudsætning, behov og helbredstilstand. Indsatsen må ikke forværre sygdommen. Bestemmelsen indebærer, at kommunens indsats i kategori 2 sager skal være arbejdspladsbaseret. På den måde sikres, at sygemeldte, som har en klar dato for forventet raskmelding, men udsigt til et længerevarende sygedagpengeforløb, får den rette støtte til at blive fastholdt i arbejde.

I stk. 2 foreslås, at kommunen ved første opfølgning skal indgå en aftale med den sygemeldte om den konkrete indsats. Aftalen skal indeholde beskæftigelsesmål og – indsats, og den justeres løbende.

I stk. 3 foreslås, at der for sygemeldte i et ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser og prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejdet.

2) Aftale om gradvis tilbagevenden til arbejde efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

3) Aftale om virksomhedspraktik.

4) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Forlaget betyder, at der indføres en trappemodel for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i kategori 2 sager. Med trappemodellen sikres, at kommunens indsats tilrettelægges med systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte sygemeldte i at bevare kontakten til sin arbejdsplads og fastholdes i job.

I stk. 4 foreslås, at der for sygemeldte uden ansættelsesforhold så vidt muligt indgås en aftale om en af følgende indsatser prioriteret i den nævnte rækkefølge:

1) Aftale om påbegyndelse af arbejde/job med løntilskud efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.

2) Aftale om virksomhedspraktik.

3) Aftale om, at en af ovenstående indsatser iværksættes med mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.

Med forslaget indføres en trappemodel for indsatsen for ledige i kategori 2, som sikrer systematisk brug af relevante redskaber til at understøtte den enkelte i at bevare og forbedre tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 5 foreslås, at der som supplement til den arbejdspladsbaserede indsats kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Endvidere foreslås, at der kan gives tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats. Forslaget indebærer, at kommunen kan supplere den arbejdspladsbaserede indsats med anden type indsats samt i særlige tilfælde se bort fra kravet om, at indsatsen skal være arbejdspladsbaseret.

I stk. 6 foreslås, at alle sygemeldte visiteret til kategori 2 har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholdes i arbejde. Den sygemeldte oplyses om denne ret og om indholdet i tilbuddet. Kurserne kan f.eks. være ”lær at tackle” o.l., som bygger på en bredt anerkendt viden. Den enkelte kommune kan f.eks. henvise den sygemeldte til allerede eksisterende tilbud for personer med kroniske lidelser.

Til § 13 e

I diffuse og komplekse sager skal den sygemeldte have sin sag forelagt det tværfaglige rehabiliteringsteam, som skal give indstilling om en helheldsorienteret indsats på tværs af beskæftigelses-/uddannelses-/sundheds- og socialområdet med fokus på at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.

I stk. 1 foreslås, at sygemeldte, som har risiko for et langvarigt forløb, og som har behov for en tværfaglig indsats, skal have en helhedsorienteret indsats, som er individuelt tilrettelagt ud fra den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand og med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.

I stk. 2 foreslås, at indsatsen kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Kommunen skal dermed sørge for at tilrettelægge en indsats, der tager hånd om den sygemeldtes samlede udfordringer i forhold til at vende tilbage i arbejde.

I stk. 3 foreslås, at den sygemeldte senest 4 uger efter visitationen til kategori 3 skal have sin sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte og med fokus på beskæftigelsesmål og ressourcer. Kommunen kan udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del uden at indhente en ny lægefaglig vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde forudsat, at der ikke er sket afgørende ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand, siden den lægelige vurdering er udarbejdet.

I stk. 4 forslås, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3.

I stk. 5 foreslås det, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler sammen med den sygemeldte udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Herudover skal sagsbehandleren sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.

I stk. 6 foreslås det, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 15, stk. 4.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at personen når målet.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle nødvendige oplysninger om personer, der er visiteret i kategori 3, jf. forslaget til § 12, stk. 1, nr. 3. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændringen om visitation i § 12 i lov om sygedagpenge.

Til nr. 15

Efter gældende regler i § 15, stk. 1, skal kommunen på baggrund af opfølgningssamtalen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering som led i at fremme arbejdsfastholdelse og hurtig tilbagevenden til arbejde.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslaget om ny visitation og opfølgning. Med forslaget præciseres det, at kommunen for sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer beslutning om indsats efter forslaget til lovens § 13 d, og for sygemeldte visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3 forberedes sagen til behandling i rehabiliteringsteamet efter forsalget til lovens § 13 e.

Til nr. 16

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ny visitation og opfølgning.

Til nr. 17

Det fremgår i forslag til § 13 d, stk. 1, og i § 13 e, stk. 1, at indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Dette svarer til indholdet i den gældende lovs § 15 stk. 6, der bliver stk. 7.

Som konsekvens heraf, foreslås § 15, stk. 6, som bliver stk. 7, ophævet.

Til nr. 18

Forslaget skal ses i sammenhæng med de nye bestemmelser i §§ 13 b-13 e og som en konsekvensændring som følge af ny visitation og opfølgning. Med forslaget ophæves den gældende bestemmelse om, at der ikke kan iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til sygemeldte i et ansættelsesforhold, som har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger. Endvidere ophæves kravet om, at kommunen skal udarbejde en opfølgningsplan. I stedet indgår kommunen en aftale om opfølgningsindsatsen med sygemeldte i kategori 2, og sygemeldte i kategori 3 får rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Til nr. 19

Forslaget indebærer en justering af bestemmelsen om, hvornår retten til sygedagpenge bortfalder.

Med den første justering undtages sygemeldte, der har overskredet fristen for at gå til lægen inden den første opfølgningssamtale efter kommunens anmodning, jf. forslaget til § 11 b, undtaget fra sanktionsreglerne i § 21.

Til nr. 20 og 21

Efter de gældende regler i § 21, stk. 1, nr. 2, kan en sygemeldt miste retten til sygedagpenge, hvis den sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling. Det kan betyde, at sygemeldte føler sig tvunget til at deltage i en behandling, de ikke ønsker, for at undgå at miste retten til sygedagpenge. I forslaget til § 21 a foreslås det, at kommunen i en to-årig forsøgsperiode skal indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion om en anden behandling kan anbefales i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling efter de gældende regler fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til sygedagpenge.

Derfor forslås det i § 21, stk. 1, nr. 2, at der henvises til § 21 a. I § 21 a, stk. 1, foreslås det, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i lægebehandling. Kommunen skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. den foreslåede § 25 c, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Kommunen skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om klinisk funktion kan anbefale en anden behandling af borgeren, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling, og kommunen efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for borgerens ret til sygedagpenge. Med forslaget får borgeren ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I § 21 a, stk. 2, foreslås det, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Når sagen har været forelagt klinisk funktion, kan kommunen i forsøgsperioden ikke træffe afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder som følge af, at den sygemeldte afviser at deltage i lægebehandling, hverken efter § 21, stk. 1, nr. 2, eller med henvisning til, at den sygemeldte ved denne adfærd forhaler helbredelsen, jf. § 21, stk. 1, nr. 3.

I stk. 3 foreslås det, at kommunen kan træffe afgørelse i sagen efter § 21, stk. 1, nr. 2, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, og den sygemeldte ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 14.

Til nr. 22

Det foreslås at ændre overskriften til kapitel 8 fra ”Varighedsbegrænsning” til ”Revurderingstidspunkt”, da der overordnet set ikke længere kan siges at være tale om en begrænsning i form af et ophør af forsørgelse, hvis den sygemeldte ikke opfylder en af forlængelsesreglerne. Efter forslaget vil den sygemeldte, der har modtaget sygedagpenge i det omhandlede tidsrum, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og som ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne, blive berettiget til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.

Til nr. 23

Ændringen i § 24 i lov om sygedagpenge skal ses i sammenhæng med forslagene til lovens § 27 og indførelsen af et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik i forslagets § 3 og kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forslagets § 2.

Efter de gældende regler i lovens § 24 ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Sygedagpengene standses dog kun, hvis ikke en af de 7 forlængelsesbestemmelser i lovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Hvis dette ikke er tilfældet, og den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom uden at være berettiget til revalidering, fleksjob eller førtidspension, forudsætter udbetalingen af en offentlig ydelse i form af kontanthjælp, at den sygemeldte ikke har formue eller en ægtefælleindtægt af tilstrækkelig størrelse.

Det foreslås, at udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder. Det foreslås ligeledes, at kommunen forinden skal have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, for at få udredt om forlængelsesreglerne i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, er opfyldt. Samtidig ændres flere af forlængelsesreglerne, Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 26 – 30.

Personer, der opfylder forlængelsesreglerne, vil således fortsat modtage sygedagpenge indtil udløbet af en eller flere af forlængelsesreglerne. Personer, der efter revurderingen, før den sygemeldte har modtaget sygedagpenge i 22 uger i de 9 forudgående måneder, eller efter udløbet af en eller flere forlængelser af sygedagpengene, ikke opfylder en af forlængelsesbetingelserne, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Til nr. 24

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 23.

Til nr. 25

Det er en grundlæggende forudsætning for genoptjening af sygedagpenge fra kommunen, at den sygemeldte er ”fri” af varighedsbegrænsningen – og således ikke har modtaget sygedagpenge i mere end 52 uger i de 18 forudgående måneder, jf. sygedagpengelovens § 24, stk. 1 og for pensionisters vedkommende ikke har modtaget sygedagpenge i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, jf. lovens § 25, stk. 1. Derudover skal et beskæftigelseskrav i forhold til kommunen være opfyldt.

Efter de gældende regler skal en lønmodtager, der sygemeldes på ny efter en tidligere sygdomsperiode, for at være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgiveren opfylde beskæftigelseskravet i forhold til arbejdsgiveren, jf. lovens § 30. Det vil sige ansættelse i de seneste 8 uger og beskæftigelse i denne periode på mindst 74 timer. I den forbindelse skal det bemærkes, at bl.a. perioder med sygefravær indgår i opgørelsen af 8-uger-perioden.

For at være berettiget til sygedagpenge fra kommunen på ny efter en tidligere sygdomsperiode skal den sygemeldte opfylde beskæftigelseskravet i lovens § 32 for lønmodtagere og § 42 for selvstændigt erhvervsdrivende.

Hvis en sygedagpengemodtager har nået varighedsbegrænsningen ved den tidligere sygdom (før det aktuelle sygefravær) efter at have modtaget sygedagpenge i en sammenhængende periode, er der i lovens § 26 et særligt beskæftigelseskrav for igen at kunne være berettiget til sygedagpenge. Efter lovens § 26, stk. 1, skal en person i dette tilfælde have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger. Der er dog i lovens § 26, stk. 1, 2. pkt., for alle andre end pensionister en undtagelsesbestemmelse, der muliggør udbetaling af sygedagpenge ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger. Denne personkreds kan således alligevel være berettiget til sygedagpenge på ny fra kommunen, hvis det almindelige beskæftigelseskrav i lovens §§ 32 eller 42 og en af forlængelsesreglerne i lovens § 27 er opfyldt.

Hensigten med denne særregel var at gøre det vanskeligere at genoptjene sygedagpenge i de tilfælde, hvor varighedsbegrænsningen var nået i en samlet periode. Særreglen har imidlertid ikke i alle tilfælde denne effekt længere, efter at det almindelige beskæftigelseskrav er udvidet fra 13 uger til 26 uger. Tværtimod skal f.eks. en person, der igen bliver syg efter tidligere at have nået varighedsbegrænsningen efter at have modtaget sygedagpenge i flere sygdomsperioder, og som ikke er dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, have været arbejdsdygtig i 26 uger. Dette i modsætning til særreglens 13 uger.

Som bl.a. Ankestyrelsen har bemærket, er den nuværende bestemmelse svær at forstå og har voldt problemer i praksis.

Efter forslagets § 1, nr. 33-42, digitaliseres det almindelige beskæftigelseskrav. Da det særlige beskæftigelseskrav i § 26 ikke er digitaliserbart, og da denne bestemmelse er vanskelig at forstå og dermed at administrere efter, foreslås det at ophæve bestemmelsen.

Udbetalingen af sygedagpenge vil således i sin helhed i højere grad ske automatisk og digitalt. En udnyttelse af de digitale muligheder vil medføre en afbureaukratisering og enklere regler vil i sidste ende betyde en større retssikkerhed for borgerne.

Det betyder, at alle sygemeldte for at være berettiget til sygedagpenge skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i lovens § 32 for lønmodtagere og § 42 for selvstændige, hvad enten de tidligere har nået revurderingstidspunktet efter en sammenhængende sygedagpengeperiode eller efter flere sygedagpengeperioder, og hvad enten der er tale om pensionister eller andre. Derudover er det efter lovforslaget – som hidtil - en grundlæggende forudsætning for på ny at være berettiget til sygedagpenge, at den sygemeldte ikke længere er omfattet af lovens § 24, stk. 1. Det betyder efter forslaget, at den sygemeldte ikke ved fornyet sygdom vil være berettiget til sygedagpenge, hvis der er udbetalt sygedagpenge i mere end 22 uger i de 9 forudgående måneder.

Til nr. 26 og 27

Det foreslås, at forlængelsesperioden i § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge udvides med 30 uger. Det betyder, at den samlede periode for personer, der har ret til at få forlænget udbetalingen af sygedagpenge efter disse bestemmelser, er uændret set i forhold til den nuværende begrænsning på 52 uger i lovens § 24.

Således forlænges fristen i lovens § 27, stk. 1, nr. 2 fra op til 39 til op til 69 uger, og fristen i lovens § 27, stk. 1, nr. 3 fra op til 2 gange 52 uger til op til 134 uger.

For så vidt angår ændringen af udtrykket varighedsbegrænsning henvises til bemærkningerne til nr. 23.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Til nr. 28

Som en konsekvens af førtidspensions- og fleksjobreformen ændres bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge således, at det præciseres, at bestemmelsen finder anvendelse, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Inden den sygemeldte når revurderingstidspunktet efter 22 uger på sygedagpenge, jf. lovens § 24, skal kommunen træffe afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af forlængelsesreglerne i lovens § 27, jf. retssikkerhedslovens § 7 a.

Kommunen skal i denne forbindelse tage stilling til, om den sygemeldtes sag skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om borgeren skal have ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Hvis kommunen i denne forbindelse vurderer, at borgerens sag skal forelægges rehabiliteringsteamet, skal kommunen træffe afgørelse om, at borgeren har ret til forlængelse af sygedagpengeperioden efter lovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløbsydelse, fleksjob eller førtidspension. Det er i denne sammenhæng forudsat, at sagen kan behandles i rehabiliteringsteamet indenfor en periode på 4 uger. Denne forudsætning baserer sig på at der fremover ikke vil skulle indhentes nye lægelige oplysninger til brug for teamets behandling i de tilfælde, hvor der allerede i forbindelse med den første opfølgningssamtale er indhentet en lægeattest, forudsat at der ikke er sket væsentlige ændringer i den sygemeldtes helbredstilstand.

Efter sagens behandling i teamet skal kommunen hurtigst muligt træffe afgørelse i sagen. I eksempelvis sager om førtidspension, skal kommunen efter pensionslovens § 21 som udgangspunkt træffe afgørelse seneste 3 måneder efter tidspunktet for sagens overgang til behandling efter reglerne om førtidspension.

Ændringen af § 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge betyder, at en sygedagpengemodtager, når kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i revalideringsteamet, modtager sygedagpenge frem til det tidspunkt, hvor personen overgår til ressourceforløb med ressourceforløbsydelse, til fleksjob/ledighedsydelse eller til førtidspension.

For de sygemeldte, hvor behandlingen af sagen ikke fører til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, betyder forslaget til lovens § 24, stk. 2, at de får ret til at få et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, hvis de forsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, når sygedagpengene ophører. Det gælder dog ikke, hvis de kan forlænges efter en af de øvrige forlængelsesregler i lovens § 27, stk. 1.

Det fremgår af sygedagpengereformen, at der bl.a. vil være fokus på anvendelsen af forlængelsesreglerne, herunder anvendelsen af denne forlængelsesregel

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Efter den gældende praksis fortolkes forlængelsesbestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 5, i lov om sygedagpenge hvorefter sygedagpengene kan forlænges, når den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte, indskrænkende. Bestemmelsen fortolkes således, at det kun er ved sygdom i terminalfasen, der kan ske forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til at omfatte tilfælde, hvor en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom. Bestemmelsen er således ikke som i dag begrænset til tilfælde, hvor den sygemeldte er i terminalfasen.

Kommunens afgørelse om forlængelse af sygedagpengeydelsen som følge af en livstruende, alvorlig sygdom, skal efter forslaget ske på baggrund af en konkret, individuel lægelig vurdering, sædvanligvis i form af en statusattest fra den praktiserende læge eller anden behandlende læge. En kommunalt ansat lægekonsulent vil ikke kunne foretage denne vurdering.

Ved at forlængelsen sker på baggrund af en konkret lægelig vurdering, sikres det, at vurderingen ikke udelukkende baserer sig på en diagnose. I vurderingen af, om der er tale om livstruende, alvorlig sygdom, lægges vægt på, at der er begrundet tvivl om overlevelse.

Eksempler på diagnoser og sygdomme med livstruende og alvorligt forløb kan f.eks. nævnes sygdomstilfælde som kræft, Amyotrofisk lateralsklerose (ALS) og sværere psykoser.

Der henvises til bemærkningerne under 2.1.1.2.

Til nr. 29

Efter § 18, stk. 2, i lov om social pension er efter det en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at sagen har været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Da det imidlertid efter § 17, stk. 2, i lov om social pension er muligt at få en ansøgning om førtidspension forlagt på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og da sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, uanset hvilken indstilling rehabiliteringsteamet kommer med, foreslås det at præcisere i bestemmelsen, at der kan forlænges efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 7, når der er søgt om sygedagpenge på det foreliggende grundlag, jf. § 17, stk. 2, i lov om social pension, uanset at en pensionssag efter denne lov først anses for påbegyndt efter at den er forelagt for rehabiliteringsteamet. Dette er i overensstemmelse med Ankestyrelsens sygedagpengepraksis, idet Ankestyrelsen har oplyst, at Principafgørelse D-29-04 fortsat finder anvendelse efter førtidspensions- og fleksjobreformen. Det fremgår af denne afgørelse, at den sygemeldtes ansøgning om førtidspension måtte anses for omfattet af ordlyden i den gældende sygedagpengelovs § 27, stk. 1, nr. 7.

Til nr. 30

Efter de gældende regler i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, skal en kommune ikke kun ved varighedsbegrænsningens ophør, men også ved ophør af udbetalingen af sygedagpenge efter en af forlængelsesreglerne - tage stilling til, om betingelserne for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge efter en af de øvrige ikke anvendte forlængelsesregler er opfyldt.

Det samme er tilfældet efter forslaget til ny § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Der er således ikke tilsigtet en ændring af den nuværende retstilstand på dette område.

Det fremgår desuden af forslaget til ny § 27, stk. 3, at en person, der har fået udbetalingen af sygedagpenge forlænget efter en eller flere forlængelsesregler, men som ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengene yderligere, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 31

Efter gældende regler skal kommunen, før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27 i lov om sygedagpenge, foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det foreslås at ophæve bestemmelsen, idet det følger af § 7 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning ophører skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages. Der skal således foretages en helhedsvurdering af borgerens situation for bl.a. at undgå afbrydelser i indsatsen over for borgere, som har behov for hjælp.

Til nr. 32

Efter de gældende regler i § 31, stk. 1, i lov om sygedagpenge ophører arbejdsgiverens pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. I den situation udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 31, stk. 2.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen foreslås det, at der i lovens § 31, stk. 2, tilføjes en henvisning til lovens § 47, stk. 1, 1. pkt., som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag. Med henvisningen sikres, at det klart fremgår, at sygedagpenge for den resterende del af arbejdsgiverperioden beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1.

Til nr. 33

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge har en lønmodtager ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger forud for sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold.

Som følge af forslaget om at digitalisere beskæftigelseskravet, foreslås det i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, at kravet ændres til et krav om, at lønmodtageren skal være i aktuel beskæftigelse på første fraværsdag og skal have været beskæftiget i mindst 240 timer inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for sygefraværet og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned. Derved sikres, at der fortsat vil være krav om en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet af et vist omfang for ret til sygedagpenge for en lønmodtager.

En lønmodtager, der f.eks. melder sig syg til arbejdsgiveren den 15. april 2015, vil fremover skulle have opgjort beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge fra kommunen ud fra kalendermånederne oktober, november, december 2014 og januar, februar og marts 2015. I disse 6 måneder skal der være mindst 240 indberettede timer i indkomstregistret, og de skal være fordelt således, at der i 5 af månederne er mindst 40 timer i hver måned.

En lønmodtager anses for at være i aktuel beskæftigelse på første sygedag, når lønmodtageren er i et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand denne dag. Dette svarer til de gældende regler i sygedagpengeloven. Det betyder, at en person som bliver syg dagen efter, at ansættelsen hos arbejdsgiveren er ophørt, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 2, foreslås ændret således, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter § 32, stk. 1, nr. 1, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 34-35

Efter de gældende regler i § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om sygedagpenge opfylder en lønmodtager beskæftigelseskravet overfor kommunen og har derved ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende, hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ankestyrelsen har truffet nogle principafgørelser, der nærmere fastslår, hvad det vil sige, at en person ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis pågældende ikke var blevet syg.

Bl.a. har Ankestyrelsen fastslået, at en person, der var fuldtidsforsikret medlem af en arbejdsløshedskasse, men som arbejdede på deltid, og som ikke havde tilmeldt sig jobcentret for at få supplerende arbejdsløshedsdagpenge måtte vurderes at have frasagt sig retten til supplerende arbejdsløshedsdagpenge og derfor ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2. I den forbindelse lagde Ankestyrelsen vægt på, at anvendelsen af bestemmelsen kræver, at arbejdstageren står til rådighed for arbejdsmarkedet og er aktivt arbejdssøgende. Ankestyrelsen har i en anden konkret sag fastslået, at en person, der blev syg på anden ledighedsdag og ikke forinden havde meldt sig ledig i jobcentret, ikke opfyldte beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Spørgsmålet om et fuldtidsforsikret medlem, der bliver syg i umiddelbar forlængelse af et arbejdsforhold og ikke har nået at melde sig ledig i jobcentret på første sygedag, fordi sygdommen indtræder aftenen før/samme morgen eller på første ledighedsdag, er der endnu ikke taget stilling til i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har heller ikke taget stilling til, i hvilket omfang en lønmodtager, som på første fraværsdag ikke opfylder kravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, om uafbrudt tilknytning til arbejdsmarkedet i de seneste 26 uger og 240 timers beskæftigelse, men som ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, hvis ikke pågældende var blevet syg, opfylder beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2.

Det forudsættes dog, at beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 2, vil være opfyldt i disse to situationer. Dette stemmer overens med den måde bestemmelsen er anvendt i kommunerne siden sygedagpengeloven fra 1990.

Disse regler og denne praksis ændrer lovforslaget ikke.

I nærværende lovforslags § 5 foreslås, at ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som forud for sygdommen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret, og som bliver syge under de første 14 dages sygdom, skal fortsætte med at modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen.

Som en konsekvens heraf foreslås, at der i lovens § 32, stk. 1, nr. 2 og 3, tilføjes, at beskæftigelseskravet overfor kommunen ligeledes er opfyldt, hvis den pågældende på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, men hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, inden udløbet af de 14 dage.

Med forslaget sikres, at personer, der under de første 14 dages sygdom får ydelse fra arbejdsløshedskassen, men hvis ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløber i løbet af de første 14 dages sygdom, ikke står uden forsørgelsesgrundlag, mens de stadig er syge, men kan overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 36-39

Efter de gældende regler i § 32, stk. 2, i lov om sygedagpenge indgår der ved opgørelsen af 26 ugers perioden i sygedagpengelovens § 32, stk. 1, nr. 1, perioder, hvor lønmodtageren har arbejdet som lønmodtager, har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende umiddelbart før arbejdet som lønmodtager, har modtaget sygedagpenge, dagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., samt perioder, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller været omfattet af en arbejdskonflikt.

Det foreslås, at opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lovens § 32, stk. 1, nr. 1, som foreslået ændret ved nærværende lovforslag, skal ske på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har haft lønarbejde, drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang forud for arbejdet som lønmodtager, modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere kan medregnes timer, hvor lønmodtageren har afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller har modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.

Timer, for hvilke der er udbetalt løn, og som er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister, kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet, hvis den beskæftigelse, hvortil løntimerne er knyttet, kan betragtes som lønarbejde. Der vil således kunne medregnes timer hvor lønmodtageren ikke har været i faktisk beskæftigelse, men hvor arbejdsgiveren har udbetalt løn, f.eks. under ferie, sygdom, barsel, barns 1. sygedag, jobafklaringsforløb mv.

Det er det timetal, der er indberettet til indkomstregistret, der skal medregnes. Det gælder ligeledes ved beskæftigelse, der i henhold til aftale anses som fuldtidsbeskæftigelse, selv om det udføres på kortere end normal arbejdstid, kan medregnes med 37 timer ugentligt.

Hvis det i forbindelse med kommunens sagsbehandling konstateres, at der er fejl i oplysningerne i indkomstregistret, f.eks. at der er opgivet et forkert antal løntimer, er kommunen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregistret (SKAT), jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang kommunen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan kommunen lægge disse oplysninger til grund for opgørelsen af beskæftigelseskravet. Kommunen skal ikke afvente, at oplysningerne i indkomstregistret er korrigeret i overensstemmelse med gældende regler herom.

Timer for hvilke lønmodtageren har modtaget sygedagpenge og dagpenge efter barselloven medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Tilsvarende gælder timer med udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Timer med G-dage vil ligeledes kunne medregnes, idet disse timer i denne sammenhæng anses for at træde i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, som kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Det bemærkes i øvrigt, at lovens § 32, stk. 3, foreslås ændret således, at der vil kunne ses bort fra dage med arbejdskonflikt ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

Til nr. 40

Efter de gældende regler i § 32, stk. 3, i lov om sygedagpenge ses der, ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet i lovens § 32, stk. 1, nr. 1, på 26 uger og 240 timer er opfyldt, bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven.

Da lov om børnepasningsorlov er ophævet med virkning fra 1. juni 2011, foreslås det, at denne del af bestemmelsen udgår.

Derudover foreslås, at perioder med dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselloven tages ud af bestemmelsen, idet disse timer med barselsdagpenge fremover vil kunne medregnes til opfyldelse af timekravet på 240 timer i den foreslåede ændring af lovens § 32, stk. 1, nr. 1.

Endelig foreslås, at der skal ses bort fra dage, hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt, ved vurderingen af om beskæftigelseskravet på 240 timer inden for de seneste 6 kalendermåneder er opfyldt.

Det vil således fremover kunne ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.

Har en lønmodtager f.eks. været omfattet af en arbejdskonflikt i det meste af en kalendermåned, og det dermed betyder, at beskæftigelseskravet om mindst 40 timer i kalendermåneden ikke kan opfyldes, vil der kunne ses bort fra denne måned, og måneden forud for de 6 afsluttede kalendermåneder kan indgå i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Til nr. 41

Som følge af forslaget om ændring af beskæftigelseskravet i § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, skal der udover løntimer medregnes timer, som er indberettet til indkomstregistret, hvor lønmodtageren har modtaget sygedagpenge efter sygedagpengeloven, barselsdagpenge efter barselloven, arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der er ikke i dag ikke krav om, at kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne skal indberette antallet af timer, som en udbetaling af sygedagpenge, barselsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker, når der sker indberetning af ydelsen til indkomstregistret.

Det foreslås derfor, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til, efter forhandling med skatteministeren, at fastsætte regler om indberetning af timer, for hvilke kommunerne har udbetalte sygedagpenge, Udbetaling Danmark har udbetalt barselsdagpenge og arbejdsløshedskasserne har udbetalt arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 42

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af om beskæftigelseskravet i den foreslåede ændring af § 32, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge er opfyldt, herunder timeopgørelse, placering, omregning mv. af indkomster i lovens § 32, stk. 2.

Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at der ved opgørelse af timekravet først medregnes løntimer som er indberettet til indkomstregistret. Såfremt der ikke kan opgøres 240 timer på denne baggrund, og med den krævede fordeling om mindst 40 timer i mindst 5 af de 6 kalendermåneder, medregnes endvidere timer med arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, samt syge- og barselsdagpenge som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke det krævede timetal, fortsættes med timer med udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond som indberettet i indkomstregistret. Er der fortsat ikke opnået det krævede timetal, kan medregnes timer med feriegodtgørelse. Oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse findes ikke i indkomstregistret, men fremgår fra 1. maj 2015 af FerieKonto.

Desuden vil hjemlen blive brugt til at fastsætte regler om, på hvilken måde timer og indkomster, der er indberettet for en periode, der f.eks. går hen over et månedsskifte, skal opgøres. Da der ikke i alle tilfælde er knyttet løntimer til indberetninger af indkomster i indkomstregistret, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om at indkomster, hvor der ikke er anført timer, omregnes til timer.

Bemyndigelsen vil endvidere blive brugt til at fastsætte regler om, at visse indkomster, der ikke fremgår af indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder oplysninger om udbetalt feriegodtgørelse og beskæftigelse i udlandet.

Bemyndigelsen vil blandt andet blive brugt til at fastsætte regler om opgørelse af timer som lønmodtageren har arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende i 6 måneders perioden, jf. lovens § 32, stk. 2, nr. 2, til brug for opgørelsen af kravet om 240 timers beskæftigelse. Antallet af timer der kan medregnes, er som udgangspunkt 18 ½ time pr. uge. Dog kan der medregnes yderligere timer, såfremt det konkrete omfang af timer i virksomheden er kendt.

Der henvises til pkt. 2.4.3.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 43 og 44

Efter gældende regler i § 33 i lov om sygedagpenge indtræder retten til sygedagpenge fra kommunen fra lønmodtagerens første fraværsdag, eller fra den første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, eller fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder beskæftigelseskravet overfor kommunen.

Som en konsekvens af, at der efter forslagets § 5 bliver ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, indarbejdes det i lovens § 33, at retten til sygedagpenge fra kommunen først indtræder, når retten til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen er ophørt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 45-47

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 48

Efter gældende regler i § 40 a i lov om sygedagpenge skal arbejdsløshedskassen anmelde et medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen. Anmeldelsen skal ske via den digitale løsning Nemrefusion.

Når arbejdsløshedskassen anmelder sygefraværet, sender Nemrefusion et underretningsbrev og en blanket til medlemmet. Blanketten skal medlemmet anvende ved anmodningen om sygedagpenge fra kommunen, jf. gældende regler i lovens § 38. Fristen for anmodning om sygedagpenge er 8 dage regnet fra afsendelsen af brevet fra Nemrefusion.

Hvis medlemmet har anmeldt sit sygefravær til arbejdsløshedskassen, men der alligevel ikke bliver sendt et underretningsbrev og en blanket til anmodning om sygedagpenge fra kommunen, har medlemmet efter de nuværende regler 3 uger til at søge om sygedagpenge. Fristen regnes fra første fraværsdag.

Som en konsekvens af, at de fuldt ledige efter forslaget til § 5, nr. 4-7, får ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at bestemmelsen i lovens § 38, stk. 3, ændres, så et medlem, der har fået udbetaling fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygefravær, og som ikke har fået underretningsbrevet fra Nemrefusion, fremover har en frist på 3 uger fra den sidste dag, hvor medlemmet havde ret til ydelse fra arbejdsløshedskassen, til at søge om sygedagpenge fra kommunen.

De delvist ledige skal ikke have udbetaling fra arbejdsløshedskassen. Deres 3-ugers frist regnes derfor fortsat fra første fraværsdag.

Til nr. 49

Efter forslaget til § 7 d kan en arbejdsgiver anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, hvis en lønmodtager ikke forventes at blive raskmeldt inden for 8 uger. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens muligheder for at arbejde.

På baggrund heraf foreslås det i § 40, stk. 4, at arbejdsgiveren også får mulighed for at vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens muligheder for at arbejde i den situation, hvor arbejdsgiveren anmelder fraværet efter de gældende regler i § 40, uden at anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 50-51

Efter gældende regler i § 40 a i lov om sygedagpenge skal arbejdsløshedskassen anmelde medlemmets sygefravær til medlemmets opholdskommune senest 1 uge efter, at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen.

Som en konsekvens af, at der for de fuldt ledige efter forslaget bliver ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, ændres anmeldelsesfristen for arbejdsløshedskassen til kommunen, så anmeldelse i disse sager først skal ske senest 3 uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet, og kun hvis medlemmet er syg udover den periode, hvor der er ret til ydelse fra arbejdsløshedskassen.

For de medlemmer, der ved anmeldelsen af sygefraværet til arbejdsløshedskassen oplyser at være delvist ledige opretholdes anmeldelsesfristen på senest 1 uge. Det vil sige, at arbejdsløshedskassen skal anmelde f.eks. et medlem, der arbejder deltid og får supplerende dagpenge efter senest 1 uge, så kommunen kan starte sygedagpengesagen.

Til nr. 52-53

Der er tale om sproglige ændringer, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 54

Sygedagpenge til lønmodtagere beregnes efter de gældende regler i § 47 i lov om sygedagpenge på grundlag af det timetal, vedkommende skulle have arbejdet i perioden med sygefravær og den indkomst, som vedkommende i givet fald ville have været berettiget til.

Begge dele skal indberettes af arbejdsgiveren ved anmeldelsen af sygefraværet. Hovedreglen er således, at sygedagpenge bliver beregnet i forhold til det arbejde, der skulle præsteres under sygefraværet, og den løn, den sygemeldte skulle have haft. Hvis en sådan opgørelse ikke er mulig, anvendes i stedet den gennemsnitlige indtjening inden for som hovedregel de seneste 4 uger før sygdommens indtræden.

I §§ 6-12 i bekendtgørelse om sygedagpenge er fastsat regler om:

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening og det gennemsnitlige timetal i inden for de seneste 4 uger kan anvendes ved beregningen af sygedagpenge,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregningsperioder end 4 uger,

3) at de generelle regler om satser og timetal kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, turnus m.m.,

4) fastsættelse af timetal ved ukendt arbejdstid, og

5) beregning af sygedagpenge for delvist arbejdsledige, nyuddannede m.fl.

Det foreslås, at den timesats, der skal ligge til grund for beregningen af sygedagpengene til lønmodtageren fra kommunen, fremover beregnes på grundlag af de seneste 3 afsluttede kalendermåneder i det/de aktuelle arbejdsforhold forud for første fraværsdag.

Det betyder, at som hovedregel, jf. forslaget til ny § 47, stk. 1, 1. pkt., skal beregningen i stedet for at ske ud fra arbejdsgivers oplysninger om lønnen under sygefraværet, ske på baggrund af arbejdsgiverens indberetninger til indkomstregistret om udbetalt løn og løntimer for de seneste tre afsluttede kalendermåneder. Har lønmodtageren f.eks. første sygefraværsdag den 15. april 2015, vil de relevante 3 afsluttede kalendermåneder være januar, februar og marts 2015.

Det er fortsat det timetal, arbejdsgiver skal oplyse ved anmeldelsen af sygefraværet, der lægges til grund ved beregningen sammen med timesatsen.

Der vil ud fra den samlede løn og de dertil anførte løntimer blive udregnet en gennemsnitlig timeløn for perioden, som vil blive lagt til grund for timesatsen.

Der ændres med forslaget ikke på beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra arbejdsgiveren.

Der ændres som udgangspunkt ikke på opgørelsen af timefortjenesten i forhold til gældende regler. I timefortjenesten indgår således grundlønnen og sædvanlige tillæg fratrukket feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag (arbejdsgiveradministrerede indbetalinger af pensionsbidrag) og ATP-bidrag. Arbejdsmarkedsbidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde indgår heller ikke i timefortjenesten.

I stk. 2 indføres en hjemmel for beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om opgørelsen af timefortjenesten, regler om medregning af indkomst, der ikke fremgår af indkomstregistret, regler om opgørelsen af timetallet og anvendelse af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om anvendelsen af andre beregningsperioder for visse lønmodtagere, regler om omberegning samt fravigelse af ugemaksimum i lovens § 50, stk. 1.

Hjemlen skal anvendes til at fastsætte regler om, på hvilken måde lønindkomst og løntimer indberettet for en periode medregnes og regler om omregningen af lønindkomster fra arbejdsgiveren, hvor der ikke er anført løntimer.

Desuden skal der fastsættes tilsvarende regler i forhold til de regler, som i dag er fastsat i medfør af bestemmelsen til beregning af sygedagpenge for særlige grupper af lønmodtagere, så der kan ske beregning af sygedagpenge også for grupper, hvor hovedreglen i stk. 1 ikke er egnet eller mulig – f.eks. lønmodtagere uden fast eller med skiftende arbejdstid, nyuddannede m. fl. Der skal også fastsættes regler om, hvilken beregningsperiode, der skal anvendes for en nyansat lønmodtager, herunder hvor der ikke forud for første fraværsdag er foretaget indberetninger til indkomstregistret fra arbejdsgiveren, herunder at arbejdsgiveren skal oplyse lønnen ved anmeldelsen af sygefraværet.

Videre foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til at fastsætte regler om omberegning af sygedagpengene i særlige tilfælde. Bemyndigelsen vil blandt andet blive anvendt til at fastsætte regler om, at der f.eks. når en ungarbejder fylder 18 år under en sygeperiode kan ske omberegning af sygedagpengene, så de bliver omberegnet ud fra den fremtidige løn. Ordinære årlige lønstigninger vil som altovervejende hovedregel ikke medføre omberegning.

Endelig foreslås det, at beskæftigelsesministeren, som i dag, får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, hvordan lovens § 50, stk. 1, jf. § 50, stk. 2, kan fraviges. Lovens § 50, stk. 1 fastslår, at sygedagpenge til lønmodtagere ikke kan udgøre mere end et maksimumsbeløb divideret med det normale overenskomstmæssige ugentlige timetal. Bemyndigelsen vil, som i dag, blive anvendt til at fastsætte nærmere regler om beregningen af sygedagpenge til lønmodtagere med turnusarbejde.

Der henvises til pkt. 2.4.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 55

Efter gældende regler i § 6, stk. 1, i lov om sygedagpenge udbetaler kommunen sygedagpenge under sygefravær, dog udbetaler arbejdsgiveren som udgangspunkt sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra 1. fraværsdag.

Som en konsekvens af, at der efter forslaget bliver ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom fra arbejdsløshedskassen, indsættes i § 53 a et nyt stk. 2, hvorefter der ikke er ret til sygedagpenge fra kommunen for de dage, der er ret til dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 56

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan en privat arbejdsgiver tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiver. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter lovens § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregningen af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, foreslås det, at der i lovens § 55, stk. 1, tilføjes, at beløbet som arbejdsgiveren fremover vil kunne få refunderet, beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1, som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag.

Forslaget medfører ikke andre ændringer i forhold til reglerne om sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere i lovens § 55.

Til nr. 57

Efter de gældende regler i § 56 i lov om sygedagpenge kan en arbejdsgiver ved en aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiver i de første 30 kalenderdage af sygefraværet. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter lovens § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.

Som en konsekvens af forslaget om at digitalisere beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen, foreslås det, at der i lovens § 56, stk. 1, tilføjes, at refusionen som arbejdsgiveren fremover vil kunne få, beregnes efter reglerne om beregning af sygedagpenge til lønmodtageren fra kommunen. Derved sikres, at kommunen også i denne situation kan beregne sygedagpenge digitalt efter reglerne i lovens § 47, stk. 1, nr. 1, som i øvrigt foreslås ændret i nærværende lovforslag.

Forslaget medfører ikke andre ændringer i forhold til reglerne om § 56-aftaler.

Til nr. 58

Der er tale om en sproglig ændring, som bringer anvendelsen af talord i overensstemmelse med retskrivningsvejledningen for Folketingstidende. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 59

Forsøgsbestemmelsen i sygedagpengepengeloven stammer tilbage fra 2001, hvor socialministeren fik hjemmel til at give kommunerne tilladelse til forsøgsordninger, der fraviger reglerne om opfølgning og anmeldelse. Bestemmelsen var begrundet i, at en forsøgsordning vil kunne medvirke til, at overvejelser om eventuelle ændringer i loven ville kunne ses fungere i praksis, før de blev indført i hele landet. Formålet var bl.a., at der kunne laves forsøgsordninger, der ville medføre administrative lettelser for erhvervslivet.

I 2003 skete der en udvidelse af forsøgsbestemmelsen, hvor ministeren fik hjemmel til at tillade, at en kommune efter ansøgning lavede forsøgsordninger, der fraviger bestemmelserne om anmeldelse og dokumentation af sygefravær, om refusion og om kommunens opfølgning i sygedagpengesager. Formålet var at udvide forsøgsbestemmelsen, så der åbnedes mulighed for, at der efter aftale med en kommune kunne gennemføres forsøg med digitalisering af arbejdsgange, sagsinformationer og administration i sager om udbetaling af sygedagpenge. Med den foreslåede udvidelse ville der også kunne etableres forsøg med reglerne om en arbejdsgivers krav på refusion. Der forventedes iværksat forsøgsprojekter, som kunne omfatte dele af den samlede digitaliseringsløsning, og at erfaringerne fra disse forsøg bl.a. skulle sikre en tilstrækkelig kontrol af udbetalingerne til arbejdsgiverne, og danne grundlag for en række vigtige beslutninger i digitaliseringsprocessen forud for gennemførelse af en lovgivning på området.

Forsøgsbestemmelsen fra 2003 er videreført ved moderniseringen af sygedagpengeloven i 2006. Efter de gældende bestemmelser kan beskæftigelsesministeren efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i §§ 8-17, 35-40 og 54-58. Det betyder, at beskæftigelsesministeren efter gældende regler kan give tilladelse til forsøg med kommunernes opfølgning i sygedagpengesager og med anmeldelse af sygefravær samt med refusion og finansiering af sygedagpenge.

Bestemmelsen har bl.a. været anvendt til udvikling af den digitale indberetningsløsning Nemrefusion, hvor virksomheder digitalt anmelder sygefravær og anmoder om refusion. Bestemmelsen har endvidere været anvendt til at give frikommuner tilladelse til at iværksætte forsøg med kommunernes sygedagpengeopfølgning, jf. afsnit om frikommuneforsøg i de almindelige bemærkninger. Desuden har bestemmelsen været anvendt til at give kommuner tilladelse til forsøg med opfølgningen som led i udfordringsretten.

En tilladelse til forsøg har forudsat en aftale med en eller flere kommuner om at deltage i forsøg. Beskæftigelsesministeren har ikke af egen drift kunnet give en forsøgstilladelse, som en eller flere kommuner kunne tilslutte sig. Eksempelvis er tilladelserne til frikommuner derfor givet til den enkelte kommune ud fra den enkelte kommune ansøgning og ikke som en generel tilladelse for frikommunerne til at fravige visse bestemmelser vedrørende kommunernes opfølgning.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover kan tillade, at der gennemføres forsøg- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7 a – 17 samt i §§ 36, 36 a og 39. Det betyder, at beskæftigelsesministeren fortsat kan give tilladelse til forsøg med kommunernes opfølgning i sygedagpengesager og med administrative procedurer som led i opfølgningen, herunder yderligere digitalisering. Det betyder endvidere, at beskæftigelsesministeren fortsat kan give tilladelse til forsøg med lægeattester dels til kommunen og dels til virksomheden.

Forslaget om, at ministeren kan give tilladelse til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, er begrundet i, at en forsøgsordning vil kunne medvirke til, at overvejelser om eventuelle ændringer i loven vil kunne ses fungere i praksis, før de bliver indført i hele landet.

Som noget nyt foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan give tilladelse vedrørende virksomhedernes opfølgning på sygefraværet i kapitel 5 a (sygefraværssamtale og fastholdelsesplan) og om virksomhedernes og sygemeldtes anmodning om tidlig opfølgning i kapitels 5 b.

Derimod foreslås det ikke, at der fremover skal gives tilladelse til forsøg med refusion og finansiering af sygedagpenge. Dette er en følge af, at der nu er gennemført lovgivning om Nemrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 440 af 1. maj 2013 om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v. (Nemrefusion).

Det foreslås, at initiativet til et forsøg som hidtil kan tages af kommuner. Herudover foreslås det, at initiativet ligeledes kan tages af virksomheder eller af beskæftigelsesministeren. Det betyder eksempelvis, at beskæftigelsesministeren kan iværksætte forsøg for alle kommuner, for en gruppe kommuner eller for en enkelt kommune.

Formålet med bestemmelsen er at give en fleksibel adgang for beskæftigelsesministeren til at kunne understøtte udviklingen af kommuners og virksomheders indsats og opfølgning med henblik på, at sygemeldte fastholdes i arbejde, og at sygefraværet nedbringes.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren skal bekendtgøre tilladelsen i overensstemmelse med den praksis, der eksisterer i dag.

Til § 2

Til nr. 1-3

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 4, hvorefter personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, indføres som en ny målgruppe i lovens § 2.

Til nr. 4

I den gældende § 2 fremgår de forskellige målgrupper for beskæftigelsesindsatsen med udgangspunkt primært i den enkeltes forsørgelsesgrundlag som f.eks. dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge og ressourceforløbsydelse.

Efter gældende § 2, nr. 11, er en af målgrupperne personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik. Denne målgruppe skal efter loven have et ressourceforløb.

Et af elementerne i sygedagpengereformen er, at en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, men som ikke opfylder betingelserne for at få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27 i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b med ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, når sygedagpengene ophører.

Der er således tale om en ny målgruppe i beskæftigelsesindsatsen, som bl.a. kan få tilbud om mentor, vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud efter kapitel 9 b – 12 samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Til nr. 5

Efter de gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb under hensyn til personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Såfremt opnåelse af ordinær beskæftigelse ikke umiddelbart er realistisk, tilrettelægges kontaktforløbet med henblik på, at personen bringes tættere på arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover omfattes af kontaktforløbet.

Til nr. 6

Efter de gældende regler skal der for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. under kontaktforløbet holdes individuelle samtaler med fokus på bl.a. jobsøgning og opfølgning på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter henholdsvis jobplanen og rehabiliteringsplanen. Samtalen holdes som udgangspunkt ved personligt fremmøde.

Det foreslås, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal holdes individuelle samtaler under kontaktforløbet, hvor der sker en vurdering af personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, samt om personen skal fortsætte på jobafklaringsforløbet. Herudover skal der følges op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen, jf. § 30 a.

Det foreslås herudover, at samtalen som udgangspunkt skal holdes ved personligt fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. Der skal i kontaktforløbet tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

Til nr. 7-8

Som det fremgår af forslaget til nr. 6 (§ 16, stk. 8), skal der fremover afholdes individuelle samtaler med personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6 (§ 16, stk. 8).

Efter de gældende regler skal den individuelle jobsamtale for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, afholdes løbende tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere.

Det foreslås, at der skal gælde de samme krav til afholdelse af individuelle samtaler for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Det betyder, at den individuelle jobsamtale skal afholdes løbende, tilpasset den enkeltes behov og mindst seks gange inden for 12 kalendermåneder. Hvis det skønnes nødvendigt for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, herunder for at sikre personens deltagelse i tilbud og andre indsatser i rehabiliteringsplanen, skal kontakten være hyppigere. Det foreslås dog, at der skal afholdes samtaler mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder i perioden fra 3½ år til 4 år efter ophøret af sygedagpengeperioden, hvis en person er i risiko for at få jobafklaringsforløbet forlænget ud over 4 år. Det intensiverede kontaktforløb indgår i en styrket indsats for, at personen fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Til nr. 9

Efter de gældende regler kan opfølgning foregå uden kontakt til sygemeldte aktivitetsparate kontanthjælps- eller uddannelseshjælpsmodtagere m.fl., hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Det foreslås, at opfølgning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, også kan foregå uden kontakt, hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby).

Til nr. 10-11

Efter de gældende regler skal tilbud så vidt muligt være rettet mod beskæftigelse inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse.

Efter de gældende regler kan tilbud til blandt andre kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, dog fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Endvidere kan tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 gives med henblik på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

Efter gældende regler kan tilbud til personer, der modtager sygedagpenge efter sygedagpengeloven, også gives med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det foreslås, at jobcenteret ligeledes kan give personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b tilbud under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og ud fra den enkeltes ønsker, forudsætninger og helbredstilstand med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis forsørgelse. Det foreslås desuden, at tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 og virksomhedspraktik efter kapitel 11 kan gives med henblik på at opnå samfundsmæssig forståelse samt med henblik på fastholdelse af tilknytning til arbejdsmarkedet.

Til nr. 12

Efter de gældende regler kan tilbud til personer, der modtager ressourceforløbsydelse, gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at samme regel fremover skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b. Det betyder, at tilbud til denne persongruppe gives, så længe personen er berettiget til ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Til nr. 13

Efter gældende regler skal personer, der skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet, have en rehabiliteringsplan. Rehabiliteringsplanen består dels af en forberedende del, som udarbejdes for alle, dels af en indsatsdel, som udarbejdes for personer, der er visiteret til et ressourceforløb.

Det foreslås, i §§ 68 d og 68 e, som affattet ved § 2, nr. 31, og § 13 e, som affattet ved § 1, nr. 13, at personer, der får ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og sygedagpengemodtagere, der er visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1, skal have deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Det foreslås herudover, at også personer i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 skal have udarbejdet rehabiliteringsplanens indsatsdel. Forslaget indebærer hermed, at personer i jobafklaringsforløb og sygedagpengemodtagere visiteret til kategori 3 skal have udarbejdet både rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Til nr. 14

Efter de gældende regler udarbejder den gennemgående og koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb, jf. § 68 c, indsatsdelen, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling.

Det foreslås, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler i sager om jobafklaringsforløb, jf. § 68 g, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. I sygedagpengesager visiteret til kategori 3 udarbejder sagsbehandleren indsatsdelen, jf. § 13 e i sygedagpengeloven, som affattet ved § 1, nr. 13. Rehabiliteringsplanen udarbejdes altid i samarbejde med personen.

Til nr. 15 og 16

Efter de gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler om jobplan og rehabiliteringsplan, herunder om indhold og udformning af jobplanen og rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne. Regler om rehabiliteringsplanen fastsættes efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Beskæftigelsesministeren kan herudover efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætte nærmere regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, og i sager, hvor borgeren søger om førtidspension.

Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om, hvordan beskrivelse af personens arbejdsevne og dokumentation for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og i kommunens vurdering af

1) personens arbejdsevne i forbindelse med bevilling af fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 13,

2) retten til revalidering efter kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik og

3) personens arbejdsevne i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren fremover også i sager om jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1, kan fastsætte nærmere regler om rehabiliteringsplanen, herunder om indhold og udformning af rehabiliteringsplanen samt procedurer for udarbejdelse af disse planer og om, hvordan planerne skal bidrage til at udvikle og afklare personens arbejdsevne.

Det foreslås herudover, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om muligheden for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 30 a, stk. 3, i sager om jobafklaring efter kapitel 12 b og i sygedagpengesager visiteret til kategori 3 efter sygedagpengelovens § 12, stk. 1.

Til nr. 17

Efter de gældende regler er der følgende to former for tilbud om vejledning og opkvalificering, som kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. kan få:

1) Uddannelser, der har hjemmel i lov, som udbydes generelt, og som umiddelbart er rettet mod beskæftigelse på arbejdsmarkedet, og

2) Uddannelser og kurser, der ikke er omfattet af nr. 1, samt særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet, danskundervisning og korte vejlednings- og afklaringsforløb.

Det har bl.a. betydning for, hvilken refusion kommunerne kan få af drifts- og forsørgelsesudgifter.

Det foreslås, at den samme opdeling kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler gives tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at tilbud om løntilskud til personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes gives med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.

Efter de gældende regler har blandt andre kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl., som deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet eller uddannelsen gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over 24 km. Personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, og som ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover ligeledes skal have ret til befordringsgodtgørelse, hvis de deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud, herunder også under ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver.

Til nr. 18

Efter de gældende regler modtager kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. under tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomhedspraktik den ydelse, som den pågældende er berettiget til efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om sygedagpenge.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regel.

Til nr. 19

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering modtage befordringsgodtgørelse efter reglerne i gældende lovs § 82.

Efter de gældende regler kan der ligeledes ydes befordringsgodtgørelse efter § 82, når disse personer deltager i virksomhedspraktik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 17 om de nærmere regler for befordringsgodtgørelse i § 82.

Til nr. 20

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering modtage godtgørelse efter reglerne i gældende lovs § 83.

Efter de gældende regler kan der ligeledes ydes godtgørelse efter § 83, når disse personer deltager i virksomhedspraktik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Efter gældende regler skal lønnen for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere, efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personenes samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Efter den gældende § 83 kan kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. efter jobcenterets vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbud om vejledning og opkvalificering eller tilbud om virksomhedspraktik. Godtgørelsen anvendes dog ikke til dækning af udgifter til befordring ud over de første 24 km.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, fremover ligeledes skal have mulighed for godtgørelse på op til 1.000 kr. efter de samme regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Til nr. 21

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl., som enten har behov for en afklaring af beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, kan få tilbud om virksomhedspraktik efter de samme regler.

Til nr. 22

Efter de gældende regler kan et tilbud om virksomhedspraktik have en varighed, der udgør op til 13 uger for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes kan få virksomhedspraktik i op til 13 uger.

Til nr. 23

Efter de gældende regler kan kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere. Det gælder dog ikke sygedagpengemodtagere som er i et ansættelsesforhold.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, ligeledes kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere, medmindre de er i et ansættelsesforhold.

Til nr. 24-25

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 2, nr. 26, hvorefter der indsættes et nyt nr. 4 i § 51, stk. 2.

Til nr. 26

Efter de gældende regler er det en betingelse for at blive ansat med løntilskud hos en privat arbejdsgiver, at sygedagpengemodtagere har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder. Kravet til forudgående ledighed gælder dog ikke, hvis personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik i en sammenlagt periode på mere end 6 måneder, medmindre personen ikke har en almen eller erhvervsrettet uddannelse på gymnasialt eller højere niveau, er over 50 år eller er enlig forsørger.

Til nr. 27

Efter de gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at det samme fremover skal være gældende for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl. Lønnen kan dog højst udgøre 115,38 kr. pr. time (jan. 2014) eksklusiv feriepenge m.v. Ved ansættelse af bl.a. personer, der er kontanthjælpsmodtagere, og personer, der modtager ressourceforløbsydelse skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Ved ansættelse af en sygedagpengemodtager fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem kommunen, arbejdsgiveren og personen.

Det foreslås, at der for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, skal gælde det sammen vedr. løn og ansættelsesvilkår ved ansættelse hos offentlige arbejdsgivere, som i dag gælder for modtagere af ressourceforløbsydelse.

Efter de gældende regler skal ansættelse med løntilskud af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør det regionale beskæftigelsesråd, jf. kapitel 6 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Det foreslås, at kravet til merbeskæftigelse ved ansættelse med løntilskud, også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Til nr. 28

Efter de gældende regler kan løntilskud til såvel private som offentlige arbejdsgivere højst udgøre 141,02 kr. (jan 2014) pr. time ved ansættelse af personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for løntilskuddet til private og offentlige arbejdsgivere ved ansættelse af personer, der modtager ressourceforløbsydelse som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Efter de gældende regler kan der til sygedagpengemodtagere og modtagere af ressourceforløb m.fl. gives støtte til særlige udgifter, der er en nødvendig følge af uddannelsen eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. For modtagere af ressourceforløbsydelse m.fl. kan der tillige gives tilskud til hjælpemidler samt tilskud til personlig assistance.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde ved tilskud til hjælpemidler, tilskud til personlig assistance samt støtte til særlige udgifter, der er en følge af uddannelsen eller af en nedsat funktionsevne til modtagere af ressourceforløbsydelses efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Til nr. 29 og 30

Der er tale om forslag til konsekvensændringer i paragrafhenvisningerne som følge af de foreslåede ændringer af § 25 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises til lovforslagets § 4 nr. 9.

Konsekvensændringen i nr. 29 er en følge af de ændringer i § 25 a, som træder i kraft den 1. juli og ændringen i nr. 30 er en følge af de ændringer, der træder i kraft den 5. januar 2015.

Til nr. 31

De gældende regler sikrer ikke alle sygemeldte ret til forsørgelse og ret til indsats til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, når de ikke kan få forlænget sygedagpengene efter sygedagpengelovens § 27.

Efter de gældende regler er der mulighed for hjælp til forsørgelse og til igen at opnå beskæftigelse efter kontanthjælpsreglerne. Det er dog en forudsætning, at personen ikke har formue eller kan forsørges af ægtefælle eller samlever. Herudover er der for personer med komplekse problemstillinger mulighed for at få et ressourceforløb med ressourceforløbsydelse. Under ressourceforløbet gives en tværfaglig indsats med henblik på at udvikle personers arbejdsevne i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Der er endvidere for personer med væsentligt, varigt nedsat arbejdsevne mulighed for at få et fleksjob.

Efter gældende regler i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at en sag overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger. Som udgangspunkt er det således en forudsætning for tilkendelse af førtidspension, at borgeren har deltaget i mindst et ressourceforløb, med henblik på at udvikle arbejdsevnen.

Sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension skal forelægges for kommunens rehabiliteringsteam, som består af repræsentanter for beskæftigelses-, sundheds-, social- og undervisningsområdet samt en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion. Rehabiliteringsteamet afgiver indstilling om, hvilken indsats personen skal have. Til brug for teamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del. Behandlingen sker på et møde, hvor personen og sagsbehandleren også deltager. Hvis rehabiliteringsteamet indstiller til ressourceforløb, afgiver rehabiliteringsteamet også indstilling om, hvilken tværfaglig indsats, personen skal have. Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse i sagen.

Personer, der får et ressourceforløb, får en koordinerende sagsbehandler, som er gennemgående igennem forløbet, og som sammen med personen udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel. Den koordinerende sagsbehandler skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejes i forhold til personens situation, og bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Ressourceforløb har en varighed på mindst 1 år og højst 5 år. En person kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

Til § 68 d

Med bestemmelsen i stk.1 foreslås som noget nyt, at en sygedagpengemodtager, som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i sygedagpengeloven, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, når sygedagpengene ophører. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, jf. den foreslåede § 68 f. Jobafklaringsforløbet ophører, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det vurderes ved hver opfølgningssamtale, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af egen sygdom, jf. § 16, stk. 8.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at en sag senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal behandles i rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet oplyses om, at der er tale om en sag om det første jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive indstilling om den tværfaglige indsats.

Det foreslås dog i stk. 3, at sagen ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet i 22. uge. Forslaget indebærer, at ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.

Hvis personen forsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom efter det første jobafklaringsforløb, foreslås det i stk. 4, at personen har ret til at få et nyt forløb, og at der herefter kan iværksættes flere jobafklaringsforløb efter hinanden, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Det foreslås i stk. 5, at et jobafklaringsforløb højest kan have en varighed på 2 år, når personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Det betyder, at et forløb kan tilpasses persons konkrete behov for varighed i et forløb. Et forløb kan således være helt ned til få måneders varighed eller op til 2 års varighed afhængig af den konkrete persons behov.

Til § 68 e

Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal foretage en individuel konkret vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, inden et jobafklaringsforløb ophører. I vurderingen skal kommunen tage stilling til om personen vurderes:

1) At kunne vende tilbage i arbejde. Personen er ikke længere uarbejdsdygtig på grund af sygdom, men kan varetage et arbejde.

2) At være uarbejdsdygtig og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller

3) At være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at hvis kommunen vurderer, at en person hører til en af grupperne i stk. 1, nr. 2 og 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats enten som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Vurderer kommunen, at en person er i risiko for 4 år efter sygedagpengene er ophørt og efter to eller flere jobafklaringsforløb at skulle have et nyt jobafklaringsforløb, foreslås det i stk. 3, at der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes dels en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen, dels et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og i alt mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.

Det foreslås herudover i stk. 4, at inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for klinisk funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

Til § 68 f

Det foreslås i stk. 1, at en person i et jobafklaringsforløb skal have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats, hvor der tages udgangspunkt i personens behov og forudsætninger, herunder helbredstilstand. Der skal i forløbet være fokus på at fastholde og udvikle personens arbejdsevne. Den enkelte persons mål i forhold til beskæftigelse eller uddannelse skal være styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Sigtet er, at indsatsen skal bringe personen i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.

Det foreslås i stk. 2, at jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 samt en indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, foreslås det i stk. 3, at jobafklaringsforløbet tilrettelægges med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Til § 68 g

Det foreslås i stk. 1, at kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der overgår til et jobafklaringsforløb. Sagsbehandleren er gennemgående igennem forløbet.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at sagsbehandleren skal udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel sammen med personen. Desuden foreslås det, at den koordinerende sagsbehandler sikrer, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til borgerens situation og mål, og at den koordinerende sagsbehandler bistår den enkelte med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk med henblik på at udvikle arbejdsevnen og fremme tilbagevenden til arbejde. Den koordinerende sagsbehandlers arbejde sker i samarbejde med personen.

Det foreslås i stk. 3, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.2.

Til nr. 32

Efter de gældende regler kan en person først blive visiteret til fleksjob, når der er dokumentation for, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat i forhold til ethvert erhverv. Fleksjob kan først tilbydes, når alle tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette følger af § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Grundlaget for en afgørelse om fleksjob består af rehabiliteringsplanens forberedende del, og der kan først træffes afgørelse om fleksjob, når et rehabiliteringsteam har afgivet en indstilling om, hvorvidt teamet vurderer, at der er grundlag for en visitation til fleksjob, jf. § 70 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I rehabiliteringsplanen skal følgende være dokumenteret for, at der kan træffes afgørelse om visitation til fleksjob:

1) dokumentation for, at personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse,

2) dokumentation for, at alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse,

3) dokumentation for, at den pågældendes arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og ikke kan anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår, og

4) dokumentation for, at den pågældende har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 70 b.

Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Jobcenteret skal i planen beskrive personens beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Jobcenteret udarbejder en systematisk beskrivelse af den enkelte persons ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i personens samlede situation indgår, f.eks. også personens sociale kompetencer, fritidsinteresser m.v.

I forbindelse med udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen skal der indhentes oplysninger om personens helbred i forhold til beskæftigelse og uddannelse fra den pågældendes praktiserende læge i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende har ønsket eller har søgt om.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række sociale ydelser f.eks. sygedagpenge, førtidspension og fleksjob. Den lægelige eller anden sundhedsmæssige undersøgelse er i disse tilfælde afgørende for, om hjælpen kan gives til den pågældende.

Behandling kan også være en betingelse for at få hjælp. Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed.

Da det er en forudsætning for at blive visiteret til fleksjob, at en persons arbejdsevne er varigt og væsentlig nedsat, kan der efter de gældende regler stilles krav om, at en person forud for visitation til fleksjob skal lade sig undersøge og eventuelt tage imod behandling for, at jobcenteret har kunnet vurdere, om personen opfyldte betingelserne for visitation til fleksjob.

Forud for en afgørelse om fleksjob skal det stadig være dokumenteret, at personen har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til ethvert erhverv, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der skal fortsat foreligge dokumentation efter lovens § 70 a, stk. 1.

Til stk. 2

I § 70 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foreslås det, at jobcenteret i en 2-årig forsøgsperiode skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob. Jobcenteret skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3, i lov om styringen af og ansvaret for den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3.

Jobcenteret skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling af personen, når den pågældende over for jobcenteret oplyser, at vedkommende ikke ønsker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, og jobcenteret efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for en afgørelse om, hvorvidt personen opfylder kravene til visitation til fleksjob.

Jobcenteret kan ikke træffe afgørelse om visitation til fleksjob, uden at sagen har været forelagt klinisk funktion, jf. dog stk. 4.

Med forslaget får personen ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Til stk. 3

I forsøgsperioden kan jobcenteret ikke længere tillægge det betydning i forhold til en afgørelse om fleksjob, at personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, herunder at personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion har anbefalet, i forbindelse med en afgørelse om visitation til fleksjob.

Derfor foreslås det i § 70 a, stk. 3, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i rehabiliteringsteamets vurdering af, at der skal indstilles til visitation til fleksjob og i jobcenterets afgørelse om, hvorvidt betingelserne for fleksjob er opfyldt.

Hvis sagen i forbindelse med udbetaling af sygedagpenge, ressourceforløbsydelse m.v. har været forelagt klinisk funktion for vurdering af, om der kan anbefales en alternativ behandling, skal sagen ikke i forbindelse med forelæggelsen for rehabiliteringsteamet forud for jobcenterets afgørelse om fleksjob på ny forelægges for klinisk funktion med henblik på at foreslå en alternativ behandling, når der er tale om samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af rehabiliteringsplanens forberedende del, om der har været foreslået en alternativ behandling og om personen har gennemgået denne eller ej.

Forud for en afgørelse om fleksjob, skal det fortsat være dokumenteret, at borgeren har en varig og væsentlig nedsat arbejdsevne i forhold til et hvert erhverv, jf. § 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der skal endvidere fortsat foreligge dokumentationen efter lovens § 70 a, stk. 1.

Til stk. 4

I § 70 a, stk. 4, foreslås det, at jobcenteret kan træffe afgørelse om, at en person ikke opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, jf. §§ 70 og 70 a, stk. 1, hvis personen afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion. Grundlaget for en afgørelse om fleksjob efter § 70 fremgår af § 70 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 4 nr. 14 (bemærkninger til i styringslovens § 25 c, stk. 3).

Til nr. 33

Efter de gældende regler modtager en person, der er ansat i fleksjob og som ikke får løn under sygdom, sygedagpenge suppleret med fleksløntilskud, så ydelserne tilsammen udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

I § 70 f, stk. 5, foreslås det, at en person, der ikke modtager løn under sygdom, og som overgår til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, og dermed bliver berettiget til ressourceforløbsydelse, får denne ydelse suppleret med fleksløntilskud, således at ydelserne tilsammen udgør 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, hvilket svarer til 17.312 kr. i 2014.

Ressourceforløbsydelsen udgør, jf. forslaget til § 69 j, et beløb, der udgør:

1) 14.203 kr. for forsørgere

2) 10.689 kr. til ikke-forsørgere

3) 3.324 kr. til hjemmeboende under 25 år uden forsørgerpligt

4) max 14.203 kr. til hjemmeboende under 25 år med bidragspligt

Disse beløb suppleres med fleksløntilskud, således at ydelserne tilsammen udgør 17.312 kr. om måneden i 2014.

Til nr. 34

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foretages der fradrag i fleksløntilskuddet for det beløb, en person ville have kunnet få i sygedagpenge, hvis den pågældende har mistet retten til sygedagpenge i en periode eller som følge af varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven. Det samme gør sig gældende, hvis en person har søgt for sent om sygedagpenge.

Det foreslås med ændringen til § 70 f, stk. 6, at det samme skal gøre sig gældende, hvis en person mister retten til ressourceforløbsydelse i en periode efter kapitel 6 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fordi kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende skal have en sanktion efter de foreslåede regler i §§ 69 l-69 q i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det samme vil gøre sig gældende, hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes som følge af en punktsanktion efter § 69 o, stk. 1, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det medfører, at fleksløntilskuddet reduceres med det beløb, som udgør den pågældende sanktion. Hvis personen f.eks. får en punktsanktion på 1.644 kr., jf. forslaget til § 69 o, stk. 2, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nedsættes fleksløntilskuddet med dette beløb. Fleksløntilskud og den resterende ressourceforløbsydelse udgør herefter 17.312 kr. – 1.644 kr., svarende til 15.668 kr.

Samtidig fremgår det af den gældende § 70 f, stk. 6, at jobcenteret skal følge op mindst hver tredje måned på, om den pågældende fortsat er ansat i et fleksjob, da det er afgørende for, om der kan udbetales fleksløntilskud. Opfølgningen skal ske, indtil den pågældende får udbetalt løn fra arbejdsgiveren i fleksjobbet igen.

Det foreslås, at der i § 70 f, stk. 6, 4. pkt., indsættes regler om, at denne opfølgning skal ske, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende igen får udbetalt sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det betyder, at kommunen skal følge op på, om den pågældende er ansat i et fleksjob, frem til det tidspunkt, hvor den pågældende igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Til nr. 35

Efter de gældende regler i § 71, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats nedsættes arbejdsgiverens tilskud til lønnen til den ansatte i fleksjob med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter sygedagpengeloven eller barselloven.

Da personer, der er ansat i et fleksjob før den 1. januar 2013, med forslaget til § 3, nr. 2, i jobafklaringsforløb modtager ressourceforløbsydelse og arbejdsgiveren får ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for, skal denne ydelse efter forslaget til § 74, stk. 4, også medføre en nedsættelse af det tilskud, der udbetales til lønnen til den ansatte i fleksjobbet.

Til nr. 36

Efter de gældende regler, skal jobcenteret afholde samtaler og hvis det skønnes nødvendigt, udarbejde en sygeopfølgningsplan, hvis en person, der modtager ledighedsydelse, er helt eller delvist syg og har behov for en særlig indsats. I sygeopfølgningsplanen kan indgå tilbud efter kapitel 9 b – 11 og der kan også indgå andre foranstaltninger, som kan bringe den pågældende tættere på eller tilbage til arbejdet. Dette følger af lovens § 73 a, stk. 3.

Det foreslås med § 73 a, stk. 3, 2. pkt., at en person, der modtager ledighedsydelse og har deltaget i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, kan fortsætte de aktiviteter, der har indgået i jobafklaringsforløbet inden overgang til ledighedsydelse, som et led i sygeopfølgningen efter § 73 a, stk. 3, under fortsat sygdom.

Til nr. 37

Efter gældende regler har kontanthjælpsmodtagere og personer, der modtager ressourceforløbsydelse, m.fl. ved tilbud efter kapitel 10-12 ret til den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne.

Det foreslås, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b, omfattes af samme regler.

Til nr. 38

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at de minimis-forordningen (kommissionens forordning nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på deminimis støtte) er udløbet den 31. december 2013. Kommissionen vedtog den 18. december 2013 den nye deminimis-forordning nr. 1407/2013 om anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte.

Til nr. 39

Efter de gældende regler indbetales der et ATP-bidrag af fleksløntilskud til personer, der er ansat i fleksjob. Der beregnes et ATP-bidrag, som den fleksjobansatte selv finansierer, jf. lovens § 114. Den ansattes eget bidrag er et beløb på 5 pct. af fleksløntilskuddet, dog højst 500 kr. om måneden.

Derudover beregnes der et ATP-bidrag, der indbetales af kommunen og som finansieres af staten, jf. lovens § 115. Kommunens bidrag er på 2/3 af et normalt ATP-bidrag, beregnet pr. time (1,12 kr. pr. time). Som følge af, at fleksløntilskuddet ikke ydes pr. time, men som et fast beløb med fradrag for lønindtægt, fastsættes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet ved at tage udgangspunkt i en ugentlig arbejdstid på 37 timer og fradraget antallet af løntimer i fleksjobbet.

Efter § 70 f, stk. 5, kan fleksjobansatte, som ikke er berettiget til løn under sygdom, få udbetalt sygedagpenge, og sygedagpengene suppleres med fleksløntilskud, således at sygedagpengene og fleksløntilskuddet tilsammen svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygedagpengene beregnes på grundlag af det timetal, som lønmodtageren har fravær fra ansættelsen gange den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet.

I lovforslagets § 2, nr. 31, forslås det, at der kan udbetales fleksløntilskud sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter samme regler som gælder ved udbetaling af sygedagpenge. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb ydes ikke for et bestemt timetal, men ydes med en fast sats.

Med henblik på dels at præcisere beregningen af ATP-bidrag af fleksløntilskud, som udbetales sammen med sygedagpenge, dels at fastsætte et beregningsgrundlag for ATP-bidrag af fleksløntilskud, som udbetales sammen med ressourceforløbsydelse foreslås det, at ATP-bidraget af fleksløntilskuddet i denne sammenhæng beregnes på grundlag af timetallet, som har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, som ligger forud for sygeperioden.

Hvis antallet af løntimer i fleksjobbet i den sidste hele indberetningsperiode inden sygemeldingen har været på 10 timer om ugen, er der således er beregnet ATP-bidrag af fleksløntilskuddet for 27 timer om ugen (37 minus 10 timer). Dette timetal skal efter forslaget også anvendes ved beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet, der udbetales sammen med sygedagpenge og evt. efterfølgende sammen med ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til nr. 40

Den gældende § 118, stk. 1, fastlægger et rådighedsbeløb for kommunernes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, uddannelseshjælp samt for deltagere i selvvalgt uddannelse, revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

På finansloven for 2014 er der opført to tekstanmærkninger nr. 140 og 141, hvori der for 2014 afviges fra § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fra § 2, stk. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I tekstanmærkning nr. 140 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.970 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere, og i tekstanmærkning nr. 141 fastsættes rådighedsbeløbet til 11.429 kr. i 2014-niveau ganget med antallet af revalidender samt sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.

Tekstanmærkningerne er foranlediget af, at bevillingen til driftsudgifter ved aktivering skal opdeles som følge af budgetlovens bestemmelser om, hvilke udgifter der er henholdsvis indenfor og udenfor statens udgiftsloft for indkomstoverførsler, og at der som følge af Aftale af april 2013 mellem den daværende regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om reform af kontanthjælpssystemet – flere i uddannelse og job er en midlertidig reduktion for 2014-2017.

Det foreslås, at den opdeling af driftsloftet som i 2014 er udmøntet i tekstanmærkning nr. 140 og 141, permanentgøres ved at bestemmelsen i § 118, stk. 1, om et rådighedsbeløb opdeles i to bestemmelser, der fastlægger ét rådighedsbeløb for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende henholdsvis ét rådighedsbeløb for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse.

Den foreslåede ændring af stk. 1 medfører, at staten inden for et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

Til nr. 41

Efter gældende regler opgøres rådighedsbeløbet for en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. til 13.970 fra år fra 2017 (2014-niveau) ganget med antallet af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse, uddannelseshjælp samt revalidender. Antallet af personer opgøres som antal helårspersoner i regnskabsåret

Det foreslås, at rådighedsbeløbet opgøres som antallet af personer, der modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, herunder personer der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud eller 6 ugers selvvalgt uddannelse efter gældende lovs kapitel 8 a, ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Driftsloftet vil dermed komme til at fremgå af anmærkningsteksten til § 17.46.03. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af dagpenge-, kontanthjælp- og uddannelsesmodtagere.

Det foreslås endvidere i stk. 4, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør et foreløbigt driftsloft, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbet for det kommende finansår for at give kommunerne den bedst mulige planlægningshorisont, og i stk. 5, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør en opgørelse over det antal bruttoledige helårspersoner, som modtager dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, og som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 42

Den gældende § 118, stk. 1, fastlægger et rådighedsbeløb for en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse og uddannelseshjælp samt for revalidender og selvforsørgende, som ikke er i beskæftigelse.

Det foreslås, at denne bestemmelse om et rådighedsbeløb opdeles i to bestemmelser, der fastlægger dels ét rådighedsbeløb for modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp samt selvforsørgende, dels ét rådighedsbeløb for revalidender, samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Den foreslåede bestemmelse omhandler det sidste rådighedsbeløb.

Det foreslås i stk. 1, at staten indenfor et rådighedsbeløb refunderer 50 pct. af en kommunes driftsudgifter ved aktivering m.v. af revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. Dog refunderes kun driftsudgifter ved aktivering af personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, hvis den sygemeldte er visiteret til kategori 2 og 3, jf. sygedagpengelovens § 12.

Det foreslås i stk. 2, at rådighedsbeløbet opgøres som antallet af revalidender, personer, der modtager sygedagpenge, herunder personer der deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud, og personer der modtager ledighedsydelse (herunder som er visiteret til fleksjob, og som deltager 6 ugers selvvalgt uddannelse), ganget med driftsloftet i form af et beløb i hele kr., som fastsættes på årets finanslov. Driftsloftet vil dermed komme til at fremgå af anmærkningsteksten til § 17.46.07. Refusion af driftsudgifter ved aktivering af revalidender og modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse. For at understøtte kommunernes budgetlægningsproces foreslås det endvidere, at beskæftigelsesministeren senest 1. juli offentliggør et foreløbigt driftsloft, som indgår i beregningen af rådighedsbeløbet for det kommende finansår.

Det foreslås i stk. 3, at Beskæftigelsesministeriet offentliggør antallet af personer, som kommunen skal lægge til grund for beregningen af rådighedsbeløbet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.6.

Til nr. 43

Efter de gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgifter for personer, der modtager ressourceforløbsydelse m.fl., når udgiften angår tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10, herunder deltagerbetaling, undervisningsmaterialer efter §§ 76 og 77, udgifter i forbindelse med partnerskabsaftaler efter § 81 a, godtgørelse efter § 83 og opkvalificering efter § 99 til personer, der ansættes uden løntilskud.

Det foreslås, at det samme fremover skal gælde for statens refusion til en kommune for disse udgifter vedrørende personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Til nr. 44

Efter gældende regler refunderer staten 50 pct. af en kommunens udgifter til mentorstøtte efter kapitel 9 b til personer, der modtager ressourceforløbsydelse.

Det foreslås at det samme fremover skal gælde for statens refusion til en kommunes udgifter til mentorstøtte vedrørende personer, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a i lov om aktiv socialpolitik som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b.

Til nr. 45-47

Efter gældende regler reguleres rådighedsbeløbet en gang årligt d. 1. januar med satsreguleringsprocent efter lov om en satsreguleringsprocent.

Denne reguleringsbestemmelse foreslås ophævet, da rådighedsbeløbene vil blive fastsat hvert år, jf. forslag til ændring af § 118 og ny § 118 a, og dermed i forslagsårets pris- og lønniveau. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 40-42.

Til § 3

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 34, stk. 5, kan personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som dermed ville have været berettiget til at modtage kontanthjælp, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde i forbindelse med udbetalingen af ressourceforløbsydelse få udbetalt en særlig støtte.

Dette vil også gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. § 34, stk. 5, og forslaget til § 69 j.

Det fremgår samtidig af de gældende regler i § 34, stk. 4, at hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse, får en sanktion efter §§ 69 b-69 f, og dermed får nedsat hjælpen, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis den pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.

Det foreslås med ændringen til § 34, stk. 4, at dette også kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som følge af en sanktion får nedsat hjælpen efter §§ 69 l-69 q.

Til nr. 2

Til § 69 j

Med lovforslaget foreslås det som noget nyt, at personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som ikke har mulighed for at få sygedagpengene forlænget, har ret til et jobafklaringsforløb efter forslaget til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det fremgår af sygedagpengereformen, at jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret ved førtidspensions- og fleksjobreformen. Jobafklaringsforløbet tager endvidere udgangspunkt i den samtalekadence og ydelse, som gælder for ressourceforløb.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.2.2. om jobafklaringsforløb.

Til stk. 1

Efter de gældende regler modtager personer, der deltager i et ressourceforløb, en ressourceforløbsydelse svarende til kontanthjælp uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold, jf. lovens § 68, stk. 1.

I stk. 1 foreslås det, at personen, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, også har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold.

Samtidig finder § 34, stk. 5, om særlig støtte også anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Til stk. 2

Efter de gældende regler i § 68, stk. 2, nr. 1, udgør ressourceforløbsydelsen et månedligt beløb på 14.203 kr. (2014) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. § 25, stk. 2, nr. 1. Det er en betingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster, jf. § 68, stk. 3, og § 25, stk. 3.

For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 10.689 kr. (2014), jf. lovens § 25, stk. 2, nr. 2, og § 68, stk. 2, nr. 2.

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt, udgør ressourceforløbs-ydelsen 3.324 kr. (2014), jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 10, og § 68, stk. 2, nr. 3.

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.324 kr. (2014) samt et månedligt tillæg, jf. lovens § 25, stk. 3, nr. 10 samt et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, og § 68, stk. 2, nr. 4.

Efter den gældende lovs § 25, stk. 4, får en person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre 14.203 kr. (2014).

I stk. 2 foreslås det, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb fastsættes efter samme regler i § 25, så de svarer til de regler, som gælder efter § 68, stk. 2, for personer, der er i ressourceforløb.

Til stk. 3

Efter de gældende regler om kontanthjælp, er det et krav, at kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, alene kan udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Dette følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet fraviges således for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at børnene bor i et EU/EØS land.

Det foreslås i stk. 3, at det er en betingelse for udbetaling af ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster.

Til stk. 4

Efter gældende regler kan en selvstændigt erhvervsdrivende få udbetalt nedsatte sygedagpenge på henholdsvis 75 pct. eller halvdelen af sygedagpengene pr. uge ved fuldt fravær, når den selvstændige efter kommunens vurdering kan udføre 25 pct. eller halvdelen af det normale arbejde i virksomheden, jf. § 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at ressourceforløbsydelsen til personer, som driver selvstændig virksomhed samtidig med deltagelsen i et jobafklaringsforløb, udbetales med henholdsvis 75 pct. eller 50 pct. efter samme principper som ved udbetaling af sygedagpenge til delvist uarbejdsdygtige selvstændige.

Da selvstændige, som arbejder mere end halvdelen af deres normale arbejdstid, ikke har ret til sygedagpenge, vil selvstændige i disse tilfælde heller ikke kunne modtage ressourceforløbsydelse.

Hvis den selvstændige får udbetalt lønindtægter fra virksomheden eller har andre indtægter, f.eks. i form af private pensionsordninger, medfører disse fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 5 og 9.

Til stk. 5

Efter reglerne i lovens § 30 skal indtægter som hovedregel fratrækkes krone for krone i den beregnede kontanthjælp. Baggrunden for dette er, at man ikke skal have en offentlig forsørgelsesydelse, hvis man kan forsørge sig selv og sin eventuelle familie.

Det foreslås i stk. 5, at dette som hovedregel også kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. dog forslaget til stk. 7-12 i forbindelse med overgang til jobafklaringsforløb fra henholdsvis et ordinært job og et fleksjob samt andre indtægter f.eks. lønindtægt. Det betyder bl.a., at hvis personen f.eks. modtager offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen.

Til stk. 6

I stk. 6 foreslås det, at forslaget til § 69 j, stk. 9, om, at der sker fradrag af indtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, fraviges, således at personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er i et ansættelsesforhold, herunder i et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, og som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe den pågældende er ansat i samme job. Personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er ansat i et fleksjob og modtager løn suppleret med fleksløntilskud, får ligeledes foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud, så længe den pågældende er ansat i samme job. Med forslaget til fradragsbestemmelsen, vil der i langt de fleste tilfælde ikke skulle udbetales ressourceforløbsydelse.

Til stk. 7

Efter de gældende regler i § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får en fleksjobansat, der ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge, der suppleres med fleksløntilskud, således at personen tilsammen modtager en ydelse, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb. Beløbet udgør 17.312 kr. i 2014.

Det foreslås derfor i stk. 7, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. forslaget til § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke skal have foretaget fradrag for fleksløntilskuddet i ressourceforløbsydelsen. Efter de gældende regler for fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. § 68 a, stk. 1, ville fleksløntilskuddet have medført fradrag for det fulde beløb i ressourceforløbsydelsen.

En person, der overgår til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, vil med forslaget bevare niveauet for de hidtidige sammenlagte ydelser.

Til stk. 8

Efter de gældende regler får selvstændigt erhvervsdrivende, som modtager tilskud til bevarelse af beskæftigelse i egen virksomhed efter kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnet sygedagpenge, som højst kan udgøre det beløb, som er nævnt i § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Tilskuddet, som den selvstændige erhvervsdrivende modtager, medfører ikke fradrag i de beregnede sygedagpenge.

Det foreslås derfor i stk. 8, at tilskuddet heller ikke skal medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Til stk. 9

Efter reglerne i den gældende lovs § 68 a, stk. 2, om fradrag i ressourceforløbsydelsen, har personer, der deltager i et ressourceforløb, mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end efter de regler, der gælder for kontanthjælp. Fradraget i ressourceforløbsydelsen følger reglerne for fleksjobordningen.

Det følger således af § 68 a, stk. 2, i den gældende lov, at ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og derefter med 55 pct. af løn. Den høje fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

I forslaget til § 68 j, stk. 9, foreslås det, at samme regler kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. dog stk. 6.

Til stk. 10

Efter § 68 a, stk. 3, i den gældende lov, gælder de samme fradragsregler for ressourceforløbsmodtagere i ressourceforløb som for kontanthjælpsmodtagere for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Af § 68 a, stk. 3, fremgår det endvidere, at der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter § 68 ses bort fra 15,23 kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

I forslaget til stk. 10, foreslås det, at de samme regler kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Til stk. 11

Det følger af den gældende lovs § 68 a, stk. 4, at feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, trækkes fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Det foreslås i stk. 11, at det samme kommer til at gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb.

Til stk. 12

Ifølge § 68 a, stk. 5, gælder lovens § 33 også for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, og der foretages derfor ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en to-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i den gældende lovs § 14, stk. 3 og 4, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for ressourceforløbsydelsesmodtagere i ressourceforløb, som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er f.eks. penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, f.eks. malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

I forslaget til stk. 12 foreslås det, at § 33 også finder anvendelse i forhold til personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 13

Efter de gældende regler om ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, bevarer en person retten til ressourceforløbsydelse ved sygdom, barsel og flytning til en anden kommune. Dette følger af § 68, stk. 7 og 8.

I stk. 13 foreslås det, at dette også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, også hvis en person bliver syg – af anden sygdom end den, der førte til, at personen skal deltage i jobafklaringsforløb - går på barsel eller flytter til en anden kommune.

Til stk. 14

Efter de gældende regler i § 7 i lov om sygedagpenge kan en person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke modtage sygedagpenge, når den pågældendes ansættelse i fleksjob ophører. Den pågældende modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik.

Det foreslås tilsvarende i stk. 14, at en person ikke kan modtage ressourceforløbsydelse, når den pågældende er ophørt i ansættelse i et fleksjob. Personen vil i stedet kunne modtage ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik i lighed med en person, som mister sit fleksjob, mens den pågældende modtager sygedagpenge.

Til § 69 k

Til stk. 1

Efter den gældende lovs § 69, stk. 1, skal personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed efter regler svarende til de regler, som gælder for kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Det vil sige, at de skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og deltage i opfølgningssamtaler o.l. i kommunen m.v. Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelle tilrettelagte ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, skal således stå til rådighed for forskellige tilbud og indsatser m.v., og manglende rådighed kan medføre en sanktion.

I stk. 1 foreslås det, at en person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb.

Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at den pågældende tager imod rimelige tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af forslaget til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang den pågældende kan dette, hvis den pågældende er i et ansættelsesforhold. Borgeren skal samtidig møde til individuelle samtaler, jf. forslaget til § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det omfang den pågældende er ledig under jobafklaringsforløbet, skal personens endvidere stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, som den pågældende kan klare, selv om personen fortsat er delvist uarbejdsdygtig. Hvis den pågældende fortsat er ansat på sin hidtidige arbejdsplads, skal personen genoptage arbejdet i det omfang det er muligt.

Til stk. 2

Efter de gældende regler i § 69, stk. 2, skal kommunen vurdere, om en person forsat opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, hvis personen ikke deltager i tilbud m.v. i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, eller hvis personen udebliver fra en samtale hos kommunen eller anden aktør, jf. § 69, stk. 2, nr. 1 og 3.

Det foreslås i stk. 2, at kommunen skal vurdere, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fortsat er opfyldt, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et rimeligt tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale med kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Dette svarer til de regler, som gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, skal således i lighed med hvad, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at personen under jobafklaringsforløbet kan arbejde på nedsat tid. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov, kompetencer og helbred og tage hensyn hertil f.eks. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelsen, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en individuel samtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v., jf. forslaget til stk. 2.

I nogle situationer behøver en ressourceforløbsydelsesmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at personens helbred forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, den pågældende er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller den pågældende har ret til ferie m.v., jf. lovens § 13, stk. 7.

Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en ressourceforløbsydelsesmodtager, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. lovens § 13, stk. 8.

Til stk. 3

Det følger af den gældende lovs § 69, stk. 3, at de rimelige grunde, der fremgår af lovens § 13, stk. 7, også finder anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. Hvis personen således har en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra en samtale i kommunen eller afslå et arbejde, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde eller afslag på arbejdet.

De rimelige grunde i lovens § 13, stk. 7, er følgende:

1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold,

2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes,

3) afstanden mellem bopæl og uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport,

4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption,

5) den pågældende er nødt til at passe sine børn og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed,

6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn,

7) den pågældende har ret til ferie efter lovens § 13, stk. 11 og 12,

8) den pågældende aftjener værnepligt,

9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller

10) arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel.

Det følger endvidere af § 69, stk. 3, i den gældende lov, at lovens § 13, stk. 8, hvorefter kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen f.eks. udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem, også finder anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. F.eks. kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion.

Det fremgår af den gældende vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

Det foreslås i stk. 3, at det samme skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 4

Ifølge § 69, stk. 4, i den gældende lov, har modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb ret til at holde ferie i det omfang, kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. lovens § 13, stk. 11. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de til enhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmodtageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Efter den gældende lovs § 69, stk. 4, er det som i lovens § 13, stk. 12, en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis personen i ressourceforløbet og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.

Det foreslås i stk. 4, at feriereglerne finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 l

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, jf. forslaget til §§ 69 m- 69 p.

Til stk. 1

Derfor foreslås det i stk. 1 og 2, at betingelserne i § 69 a, stk. 1 og 2, for at foretage fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen for personer i ressourceforløb, finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås således i stk. 1, at det er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i forslaget til §§ 69 m-69 p, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i jobafklaringsforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter den foreslåede § 69 n.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at der stilles der krav om, at kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, forud for fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen til en person i ressourceforløb. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støttekontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Dette svarer til de gældende regler for ressourceforløbsydelse efter § 69 a, stk. 2.

Til stk. 3

Ifølge den gældende lovs § 35, stk. 2, sker fradrag, nedsættelse eller ophør med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter forslaget til § 69 m kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Fradrag for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rådighedsvurdering m.v. sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet, jf. den gældende lovs § 35, stk. 3. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. gældende lovs § 35, stk. 7.

I stk. 3 foreslås det, at reglerne i § 35, stk. 2, 3 og 7, finder tilsvarende anvendelse, når en person i jobafklaringsforløb undlader at opfylde sine pligter om at deltage aktivt i jobafklaringsforløbet, møde til samtaler m.v. efter § 69 k-69 o.

Til stk. 4

Det foreslås, at kommunen på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge skal informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en person, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.

Til § 69 m

Efter de gældende regler i § 69 b kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og er en del af ressourceforløbet.

Det fremgår af § 69 b, stk. 2, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Det vil sige, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til stk. 1

Efter forslaget stk. 1 vil en person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører efter de gældende regler ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre deltagere, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når kommunen vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Kommen skal således træffe afgørelse om, at personer skal have foretaget fradrag i ydelsen, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at den gældende lovs § 36, stk. 2 og 3, også finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis den pågældende f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 x dagsatsen i ydelsen.

Eksempel 1

En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 n

Efter den gældende lovs § 69 c, kan en person, der modtager ressourceforløbsydelse, og som udebliver fra en samtale eller en rådighedsvurdering i kommunen, blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en individuel samtale eller en rådighedsvurdering. Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.

Efter § 69 c, stk. 2, finder § 69 c, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til stk. 1

I stk. 1 foreslås det, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2.

Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at pågældende møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Hvis personen er udeblevet fra en samtale tirsdag og kontakter jobcenteret fredag, foretages der fradrag for 3 dages ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen genoptages fra og med fredag, hvor personen har kontaktet jobcenteret.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 7 og 8, i gældende lov, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69 k.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Til stk. 2

Efter stk. 2 foreslås det, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen. Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 o

Efter den gældende lovs § 69 d, stk. 1, nedsættes ressourceforløbsydelsen for en person i ressourceforløb, hvis personen uden rimelig grund ophører med sit arbejde, afviser tilbud om arbejde, undlader at give meddelelse om sygdom, undlader at søge job m.v. Bestemmelsen omhandler de såkaldte punktsanktioner, der gives som en nedsættelse af ydelsen med et fast beløb i de tilfælde, hvor en forseelse ikke løber over tid, f.eks. hvis personen siger nej til et tilbud om arbejde.

Af § 69 d, stk. 2, følger det således, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter de gældende regler i § 69 d, stk. 2, nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.644 kr. (2014-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 255 kr. (2014 niveau). Beløbene reguleres en gang årligt.

Ifølge § 69 d, stk. 3, sker nedsættelsen på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for forseelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på forseelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Stk. 1

Det foreslås i stk. 1, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion.

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i lovens § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, jf. også bemærkningerne til forslaget til § 69 k og 69 m.

Der henvises desuden til bemærkningerne til forslaget til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Efter forslaget nedsættes ressourceforløbsydelsen med 1.644 kr. (2014-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 255 kr. (2014-niveau).

Beløbene reguleres en gang årligt.

Stk. 3

Efter forslaget til stk. 3, sker nedsættelsen på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for hændelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på hændelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Hvis personen på hændelsestidspunktet er under 25 år, foretages der nedsættelse i ydelsen med 225 kr., uanset personen på tidspunktet for nedsættelsen af hjælpen er fyldt 25 år.

Der kan alene ske nedsættelse af ressourceforløbsydelsen en gang i en kalendermåned. Hvis der er flere hændelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

Til § 69 p

Efter § 69 e i den gældende lov, kan kommunen beslutte, at personer, der gentagne gange er udeblevet fra tilbud, samtaler e.l., og som efter kommunens vurdering ikke aktuelt medvirker konstruktivt til, at ressourceforløbet gennemføres, ikke længere skal deltage i ressourceforløbet og modtage ressourceforløbsydelse.

Ophører forløbet, vil det som hovedregel betyde, at personen herefter vil være henvist til at søge om kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

I § 69 p foreslås det, at kommunen kan træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentage gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den pågældende har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til § 69 q

Til stk. 1 og 2

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i den gældende lovs § 42 og § 43 en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Efter de gældende regler i § 5 i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen som udgangspunkt ikke udbetale hjælp til personer, der opholder sig i udlandet, fordi hjælpen er bestemt til at opfylde behov her i landet.

Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at hjælpen bevares under kortvarige ophold i udlandet. Det gælder, hvis

1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering efter denne lov,

2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,

3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller

4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.

Det er en betingelse for at bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, at personen opfylder betingelserne for at modtage hjælp på udrejsetidspunktet, og at de almindelige betingelser for at modtage hjælpen ikke tilsidesættes.

En person kan endvidere bevare retten til hjælpen under ophold i udlandet, hvis pågældende har ret til ferie, jf. § 5.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Efter de gældende regler i § 42, får personer, der modtager uddannelses- og kontanthjælp på satsen for voksne forsørgere og ikke-forsørgere, og som mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser samtidig med, at personen har opholdt sig i udlandet, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp, en sanktion.

At en ydelse er modtaget mod bedre vidende forudsætter, at det kan tilregnes modtageren, at ydelsen er modtaget på urigtigt grundlag. Kravet om mod bedre vidende er det samme som ond tro. Det vil sige, at personen vidste eller burde vide, at pågældende f.eks. skulle have givet oplysninger til kommunen.

Den nedsatte hjælp gøres endvidere tilbagebetalingspligtig, hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget og mod bedre vidende har modtaget kontanthjælp samtidig med ophold i udlandet uden tilladelse fra kommunen. Se nærmere om sanktioner i gentagelsestilfælde nedenfor.

Kommunen skal, når oplysningspligten efter § 11, stk. 2, i retssikkerhedsloven er tilsidesat, og personen fortsat modtager hjælp, i øvrigt sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt.

Sanktionerne er udformet således:

1. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i tre uger (§ 42, stk. 1).

2. gang: nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger (§ 42, stk. 2).

3. og flere gang(e): nedsættelse af hjælpen med 1/3 i 20 uger og tilbagebetaling af hjælpen for de 20 uger med nedsættelse (§ 42, stk. 3).

Hjælpen anses for modtaget mod bedre vidende og uberettiget på det tidspunkt, hvor kommunen har truffet afgørelse herom. Hjælpen anses tilsvarende for modtaget uberettiget og mod bedre vidende to eller flere gange, når kommunen har truffet afgørelse herom to eller flere gange. Dette gælder uanset det tidsmæssige omfang af forseelsen, f.eks. uanset om kontant- eller uddannelseshjælpsmodtageren har opholdt sig i udlandet 1 eller 3 uger uden at have fået kommunens tilladelse til dette.

For at kommunen kan træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling i gentagelsestilfælde, skal modtageren af hjælp have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet, efter at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion for at have undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller have opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det er således en forudsætning for anvendelse af gentagelsesvirkning, at kommunen har nået at træffe en førstegangsafgørelse om nedsættelse af hjælpen, før modtageren af hjælp på ny har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet uden tilladelse. Det vil sige, at hvis kommunen ikke har truffet afgørelse om en sanktion for en førstegangsforseelse inden endnu en tilsidesættelse af oplysningspligten, kan den anden forseelse alene udløse en afgørelse om en førstegangssanktion. Det er uden betydning for gentagelsesvirkningen, om der er tale om samme type forseelse. Således kan en sanktion for ophold i udlandet uden tilladelse blive en andengangssanktion, hvis personen allerede har fået en førstegangssanktion for uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med uoplyst arbejde.

For personer, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp som er lavere end voksensatsen, og som uden kommunens tilladelse har opholdt sig i udlandet samtidig med, at de mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, eller der har tilsidesat deres pligt til at oplyse om arbejde samtidig med uberettiget modtagelse af hjælp, skal have en sanktion.

Hjælpen gøres første gang tilbagebetalingspligtig med 1/3 i 3 uger og anden gang inden for de seneste 5 år med 1/3 i 20 uger. Hvis personen tre eller flere gange inden for de seneste 5 år har undladt at oplyse om arbejde til kommunen eller har opholdt sig i udlandet og samtidig mod bedre vidende og uberettiget har modtaget hjælp, skal hele hjælpen tilbagebetales i 20 uger for hver gang dette sker.

Sanktionerne er udformet således:

1. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i tre uger (§ 43, stk. 1).

2. gang: tilbagebetaling af 1/3 af hjælpen i 20 uger (§ 43, stk. 2, 1. pkt.).

3. og flere gang(e): tilbagebetaling af den fulde hjælp i 20 uger (§ 43, stk. 2, 2. pkt.).

Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen.

Kommunen skal altid foretage en selvstændig, konkret og individuel prøvelse af, om betingelserne for at træffe afgørelse om en sanktion er opfyldt. Det afgørende er, om det på baggrund af de samlede oplysninger kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der foreligger en situation, hvor personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser under ophold i udlandet, som det allerede gælder, når en person har arbejde uden at oplyse dette til kommunen samtidig med modtagelse af ydelser. Det er i den forbindelse væsentligt, at den information, som kommunen skal give modtageren af hjælpen, skal være tilstrækkelig til, at borgeren kan eller bør kunne indse, at ophold i udlandet kan føre til, at pågældende ikke længere har ret til ydelsen, og at kommunen derfor skal give tilladelse til, at ydelsen opretholdes under ophold i udlandet.

Det afgørende for, hvilken sanktion en person er omfattet af ved gentagelsestilfælde, er, hvilken personkreds den pågældende tilhører på forseelsestidspunktet.

Nedsættelserne bortfalder, hvis de ikke er afviklet inden 5 år efter, at kommunen har konstateret, at personen har opholdt sig i udlandet uden kommunens tilladelse og har modtaget ydelser mod bedre vidende og uberettiget.

Et tilbagebetalingskrav kan fastsættes, uanset at pågældende efterfølgende har fået et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter de gældende regler kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra kommunen efter lovens § 45 ved formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet. Styrelsen kan ikke ændre i kommunens vurderinger og afgørelser i de enkelte sager.

Muligheden for at bede kommunen om en redegørelse i sager med formodning om uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med ophold i udlandet sker i de tilfælde, hvor styrelsen i forbindelse med kontrolaktioner i lufthavne og andre offentlige steder, får oplysninger om, at modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, kan være omfattet af sanktionsreglerne i §§ 42 og 43.

Reglerne i §§ 42 og 43 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, jf.§ 69 f, stk. 1 og 2.

I stk. 1 og 2 foreslås det, at reglerne i §§ 42 og 43 finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til stk. 3

Efter forslaget til stk. 3 kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indhente en redegørelse fra en kommune om kommunens opfølgning i konkrete sager f.eks. om en persons evt. tilsidesættelse af oplysningspligten. Dette kan være aktuelt, når der – f.eks. i forbindelse med kontrolarbejdet efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. – opnås viden om, at en modtager af ressourceforløbsydelse muligvis har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde, og hvor der er berettiget tvivl om, at kommunen har foretaget det fornødne i sagen.

Til § 69 r

Efter den gældende lovs § 69 h kan opholdskommunen uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter den gældende lovs §§ 69 b-69 f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at pågældende har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

I § 69 r foreslås det, at en tilsvarende regel for så vidt angår modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår oplysninger om sanktioner efter forslaget til §§ 69 m-69 q.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Lovforslaget vurderes at fravige persondatalovens § 8, stk. 3, på samme måde som den gældende lovs § 69 h, idet den tidligere opholdskommune med henvisning til den foreslåede bestemmelse vil skulle videregive oplysninger om eventuelle sanktioner uden at foretage en vurdering af, om betingelserne i persondatalovens § 8, stk. 3, er opfyldt.

§ 8, stk. 3, blev indsat i persondataloven med henblik på at yde en ekstra beskyttelse, når forvaltningsmyndigheder, der arbejder inden for det sociale område, skal videregive følsomme oplysninger om f.eks. væsentlige sociale problemer og andre rent personlige forhold.

Fravigelsen af persondatalovens § 8, stk. 3, skønnes at være nødvendig og proportional i samme omfang som § 69 h, fordi oplysningerne ikke kan indhentes på anden måde, hvis personen ikke giver samtykke til, at opholdskommunen kan indhente oplysningerne. I den forbindelse skal der gøres opmærksom på, at opholdskommunen skal anmode personen om samtykke til at indhente oplysninger om sanktioner efter de foreslåede §§ 69 m-69 q, før oplysningerne kan indhentes uden samtykke.

Persondataloven gennemfører direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Bestemmelsen i § 8, stk. 3, udspringer imidlertid ikke af direktivet, og en fravigelse vil således ikke være i strid med direktivet.

Til § 69 s

Efter den gældende lovs § 69 i finder kapitel 11 og 12 i loven tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse. Kapitel 11 og 12 omhandler henholdsvis, hvordan udbetaling af kontanthjælp sker, samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34.

Efter den gældende § 88, kan en person normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden personen har ansøgt kommunen om hjælp.

Det følger endvidere af den gældende § 89, at hjælp til forsørgelse udbetales som et månedligt beløb og udbetalingen sker bagud for 1 måned.

Kommunen kan efter § 90 undtagelsesvist udbetale hjælpen på anden måde, herunder for korterere perioder, hvis:

1) en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb,

2) en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen, eller

3) en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af betalingsmisligholdelse.

Efter § 91 i lov om aktiv socialpolitik skal en kommune i dag træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger, som krævet efter § 92, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter lov om aktiv socialpolitik.

Det følger endvidere af den gældende § 92, at den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed.

Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 2. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter stk. 3, regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.

Efter stk. 4. har en person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., pligt til at oplyse kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet, fraflytning eller lignende.

Efter den gældende § 93 kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,

1) fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,

2) fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven m.v.,

3) fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller

4) når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.

Kommunen skal efter den gældende stk. 2, senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.

Kommunen kan efter stk. 3, ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

Efter de gældende regler i § 94 kan kommunen træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.

Dette gælder dog ikke for den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.

Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling af hjælpen, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales som følge af personskade efter

1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,

2) lov om erstatningsansvar eller

3) lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 29.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter de gældende regler nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.

Efter lovens § 95 opkræver kommunen tilbagebetalingskravet efter de regler, som er fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Reglerne fremgår af bekendtgørelse nr. 1341 af 4. december 2007 om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. Der gælder en treårig forældelse for dette krav regnet fra hjælpens ophør uden, at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

Efter den gældende lovs § 96 kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6, hvis en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6, ikke har betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven eller lov om social service, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6.

Det følger af den gældende lovs § 96 a, at hvis kommunen foretager en forskudsvis udbetaling af børnebidrag efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager den bidragspligtige person hjælp efter § 23, stk. 2, nr. 5, § 25, stk. 1, nr. 1, eller § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark.

Fradrag i hjælpen kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag, som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen, kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.

Fradrag i hjælpen kan endvidere ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har fundet sted.

Efter den gældende § 97 indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt, hvis der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse er pålagt en person at betale underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse.

Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre det offentlige i at indtræde i retten.

Efter de gældende regler i § 97 a kan kommunen udbetale uddannelses- eller kontanthjælp til ansøgeren, hvis en samlever forsømmer at opfylde sin forsørgelsespligt efter §§ 2 a og 2 b. Kommunen kan opkræve et beløb hos samleveren svarende til den udbetalte uddannelses- eller kontanthjælp. Kommunen kan dog kun opkræve beløbet, hvis samleveren efterlades tilstrækkelige midler til at skaffe det nødvendige til sin egen og familiens forsørgelse.

I § 69 s foreslås det, at kapitel 11 og 12 også skal gælde for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 t

Efter de gældende regler om ressourceforløbsydelse til personer i ressourceforløb udbetales der ikke refusion til en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær på grund af sygdom, hvis den sygemeldte ikke har ret til sygedagpenge, men modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Til stk. 1

Der fremgår af sygedagpengereformen, at hvis en person er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til ydelsen under et jobafklaringsforløb, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

Derfor foreslås det i stk. 1, at en arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, skal kunne få refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Bestemmelsen finder således alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2, at arbejdsgiveren får refusion med et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelsessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j.

Forslaget betyder, at det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, afhænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourceforløbsydelse efter § 69 j uden eventuelt fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j, stk. 5-10. Det er således uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refusion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion efter forslaget til §§ 69 m-69 q, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen.

Størrelsen af refusionen findes ved at foretage en teknisk beregning af, hvad den månedlige ressourceforløbsydelse vil udgøre pr. time. Beregningen sker ved, at den månedlige ressourceforløbsydelse omregnes til et ugentligt beløb, som deles med 37 timer.

Det forudsættes med sygedagpengereformen, at staten, kommunerne og regionerne i kraft af deres rolle som arbejdsgivere, ikke kompenseres for merudgifter, der følger af de foreslåede ændringer i § 69 t, der medfører tab af sygedagpengerefusion. Der henvises til bemærkningerne til § 14, stk. 1 og 2.

Eksempel:

Den sygemeldte har ret til 14.000 kr. i ressourceforløbsydelse pr. måned. Hvis den sygemeldte er fuldt fraværende og ansat 37 timer om ugen hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, udgør refusionen til arbejdsgiveren 14.000 kr.

Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet med 15 timer om ugen, og arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn for de 22 timer, hvor den sygemeldte er fraværende, har arbejdsgiveren ret til refusion for de 22 timer efter følgende beregning:

Den månedlige ressourceforløbsydelse på 14.000 kr. pr. måned, svarer til ca. 3.255 kr. pr. uge og ca. 88 kr. pr. time.

Refusionen til arbejdsgiveren udgør herefter ca. 88 x 22 = ca. 1760 kr. pr. uge.

I stk. 2 foreslås det endvidere, at refusionen til arbejdsgiveren ikke kan overstige det beløb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og at der aldrig kan udbetales refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Det foreslås i stk. 3, at refusionen deles forholdsmæssigt mellem arbejdsgiverne, hvis den sygemeldte har ansættelse hos flere arbejdsgivere på tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb.

Til § 69 u

I § 69 u foreslås det, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Der vil således blandt andet blive fastsat nærmere regler om, inden for hvilken frist, arbejdsgiveren skal søge om refusion, og i hvilke tilfælde arbejdsgiveren skal tilbagebetale den refusion, arbejdsgiveren har fået udbetalt.

Svarende til de gældende regler i § 59, stk. 5, i lov om sygedagpenge vil fristen for at anmode om udbetaling af refusion for løn udbetalt i en periode, hvor den ansatte deltager i et jobafklaringsforløb og dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse, blive administrativt fastsat således, at der alene kan udbetales refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. F.eks. skal en arbejdsgiver senest den 1. april anmode om refusion for januar måned. Hvis anmodningen om refusion ikke er modtaget senest den 1. april, kan arbejdsgiveren ikke modtage refusion for den periode, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om tilskud.

Der fastsættes endvidere regler om, at kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverens manglende overholdelse af fristen for anmodning om refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.

Der vil også blive fastsat regler om, at en modtager af refusion i lighed med de gældende regler for modtagere af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil få pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til refusionen f.eks. hvis der sker ændringer i lønudbetaling m.v.

Endelig fastsættes der regler om, at kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til refusion i forbindelse med udbetaling af løn til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og som dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse eller for at bevare retten hertil, eller

2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Til nr. 3

Efter de gældende regler skal en person, der modtager ledighedsydelse efter at have været i ordinær beskæftigelse, og som dermed ikke længere er visiteret til fleksjob, ved sygdom eller barsel følges op efter reglerne i sygedagpengeloven eller barselloven.

Som en konsekvens af de foreslåede ændringer af reglerne om opfølgning i sygedagpengeloven, forslås det, at det kommer til af fremgå af § 74 f, stk. 2, at der i lighed med, hvad der i øvrigt gælder for personer, der modtager ledighedsydelse, følges op efter reglerne i § 16, stk. 2, ved sygdom. Det medfører, at opfølgningen sker som led i det individuelle kontaktforløb, og kommunen kan iværksætte en plan for sygeopfølgningen.

Til nr. 4

Efter § 79 i lov om aktiv socialpolitik indbetales der bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til, at der også skal indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter de samme regler for indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, revalideringsydelse og ledighedsydelse.

Det betyder, at den månedlige ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter fradrag for arbejde og pensioner mindst skal være på 14.203 kr. (2014-niveau) for forsørgere eller 10.689 kr.(2014-niveau) for ikke-forsørgere, før der indbetales ATP-bidrag af ydelsen.

Der betales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for hver måned der udbetales ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Bidraget udgør 270 kr. pr. måned. Udbetales ydelsen for mindre end en måned, beregnes ATP-bidraget forholdsmæssigt.

Til nr. 5

Efter de gældende regler indbetales der for modtagere af sygedagpenge fra kommunen et ATP-bidrag af sygedagpenge fra kommunen på 3,84 kr. for hver time (2014-niveau), der udbetales sygedagpenge for. Personen skal selv betale 1/3 af bidraget, og det resterende beløb (2,56 kr. pr. time) finansieres af private arbejdsgivere.

Efter de gældende regler ophører udbetalingen af sygedagpenge som udgangspunkt, når der er udbetalt sygedagpenge eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

I forslagets § 3, nr. 4, foreslås det, at der indbetales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb på samme måde som der betales ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb efter lovens kapitel 12 a.

Det foreslås i stk. 1, at kommunens indbetaling af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring dækkes af bidrag fra arbejdsgiverne. Bidraget, som er på 2/3 af udgiften til ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, betales efter de samme principper, som gælder for finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. § 66 i lov om sygedagpenge. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.2.3.

Det foreslås i stk. 2, at bidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtagere ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 2, i lov om sygedagpenge. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets stk. 8.

Det foreslås i stk. 3, at finansieringsbidraget betales af private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v. Udenlandske private arbejdsgivere og private arbejdsgivere i Grønland og på Færøerne, der indbetaler ATP-bidrag for de ansatte, er omfattet af arbejdsgiverkredsen, selv om registreringskravet ikke er opfyldt.

Offentlige arbejdsgivere er ikke omfattet af finansieringsbidragspligten. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 4, at Arbejdsmarkedets Tillægspension forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 4, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 5, at finansieringsbidraget af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra private arbejdsgivere. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 5, i lov om sygedagpenge.

I bekendtgørelse om fællesopkrævning af visse arbejdsgiverbidrag er der fastsat nærmere regler om opkrævning om finansieringsbidrag af bl.a. ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse m.v. Med hjemmel i forslagets stk. 13 vil bekendtgørelsen blive ændret til også at omfatte opkrævning af finansieringsbidrag af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Det foreslås i stk. 6, at finansieringsbidrag på under 100 kr. i en betalingsperiode bortfalder. Ved opkrævning af finansieringsbidraget sammen med andre finansieringsbidrag skal den samlede opkrævning være på under 100 kr., før bidraget bortfalder. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 6, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 7, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet ved, at beskæftigelsesministeren for et år ad gangen fastsætter et finansieringsbidrag til dækning af arbejdsgivernes andel af de samlede udgifter til ATP-bidrag for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbidraget fastsættes som et fast kronebeløb pr. fuldtidsansat lønmodtager.

På samme måde som for finansieringsbidrag af sygedagpenge vil den årsvise fastsættelse ske ved, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner finansieringsbidraget på grundlag af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings skøn over antallet af modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Finansieringsbidraget reguleres med et beløb, der svarer til det over- eller underskud, som det indbetalte bidrag i det senest afsluttede regnskabsår har givet i forhold til det samlede regulerede bidrag, som ifølge regnskabet for dette år skulle have været indbetalt. Disse regler vil blive fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag

Det foreslås i stk. 8, at finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører.

Med hjemmel i forslagets stk. 13 er fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag, at finansieringsbidraget beregnes hvert kvartal på grundlag af det samlede ATP-bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidraget vedrører. Arbejdsgiveren skal således betale et fuldt kvartals finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren betaler et beløb, der svarer til et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Den kvartalsmæssige beregning sker ved, at det samlede ATP-bidrag, der er modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders beregningsperiode divideres med satsen for et fuldt kvartals ATP-bidrag.

Efter forslagets stk. 8 udgør bidraget årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 9, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 9, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 10, at hvis indbetaling af finansieringsbidrag ikke sker rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 10, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 11, at Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 11, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 12, at afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 12, i lov om sygedagpenge.

Det foreslås i stk. 13, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension at fastsætte nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Bestemmelsen svarer til § 66, stk. 13, i lov om sygedagpenge

Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

Bemyndigelsen vil blive udmøntet således, at beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling vil være de samme, som gælder for finansieringsbidrag af sygedagpenge som fastsat i bekendtgørelse om beregning af finansieringsbidrag.

Til nr. 6

Det foreslås i stk. 1, at staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse til personer, der deltager i jobafklaringsforløb og personer, som får ressourceforløbsydelse under ferie, jf. dog stk. 2 og 3.

I stk. 2 foreslås det, at staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse, når en modtager af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb deltager i ordinær uddannelse eller i virksomhedspraktik efter kapitel 10 eller 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Herudover forslås det i stk. 3, at der alene kan ydes refusion til og med 52. uge regnet fra den første fraværsdag i det aktuelle sygefravær, og at kommunen afholder 100 pct. af udgifterne til ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb efter 52. uge.

Endelig forslås det i stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion af kommunens udgifter til ressourceforløbsydelse efter stk. 2. Bestemmelsen svarer til den bemyndigelsesbestemmelse, der findes i gældende lovs § 103, stk. 3, om refusion udgifter af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Til nr. 7

Efter § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), kan jobcenteret anmode personer, der ansøger om eller får hjælp, om at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen, hvis personens helbred har betydning for, om personen er berettiget til at modtage den hjælp, som den pågældende har søgt om.

Helbredsmæssige forhold har betydning for en række ydelser f.eks. ressourceforløbsydelse. Deltagelse i lægebehandling kan være afgørende for, om en person kan modtage ressourceforløbsydelse.

For personer, der modtager ressourceforløbsydelse vil det formodentlig hyppigst være i forbindelse med, at jobcenteret skal vurdere, om de er berettiget til en anden hjælp f.eks. fleksjob, at der vil blive stillet krav om lægelig undersøgelse eller behandling.

Det er et krav, at behandlingen efter al erfaring med rimelig sikkerhed vil kunne medføre en forbedring af helbredstilstanden og/eller arbejdsevnen, og den må aldrig efter al erfaring indeholde nogen væsentlig risiko for personens liv og førlighed. De behandlinger, som en person skal lade sig underkaste, kan således også være behandlinger, som generelt set er relativt lidt indgribende.

Det foreslås i stk. 1, at jobcenteret i den 2-årige forsøgsperiode skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven i forbindelse med en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Jobcenteret skal benytte klinisk funktion til vurderingen, jf. forslaget til § 25 c, stk. 3, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3

Jobcenteret skal anmode klinisk funktion om en vurdering af, om klinisk funktion kan anbefale en anden behandling af personen, når den pågældende over for jobcenteret oplyser, at personen ikke ønsker at modtage lægebehandling som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven, og jobcenteret efter de hidtil gældende regler ville have tillagt dette betydning for en afgørelse om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb. Jobcenteret kan ikke træffe afgørelse uden, at sagen har været forelagt klinisk funktion, jf. dog stk. 3.

Med forslaget får en person ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

I forsøgsperioden kan jobcenteret ikke længere tillægge det betydning i forhold til en afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, at personen afviser at modtage lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i retssikkerhedsloven. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion har anbefalet.

Jobcentret skal indhente personens samtykke inden, der indhentes en vurdering fra klinisk funktion. Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden således efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.

Derfor foreslås det i stk. 2, at det i forsøgsperioden ikke kan tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om ret til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb, at den pågældende afviser at modtage lægebehandling. Det gælder også, hvis personen ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, når sagen har været forelagt klinisk funktion.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens vurdering af, om den mener, at betingelserne er opfyldt for at modtage ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb er opfyldt.

Hvis sagen tidligere har været forelagt klinisk funktion for vurdering af, om der kan anbefales en alternativ behandling, skal sagen ikke i forbindelse med kommunens afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb på ny forelægges for klinisk funktion med henblik på at foreslå en alternativ behandling, hvis der er tale om samme lidelse og samme behandling. Det skal dog fremgå af sagen, om der har været foreslået en alternativ behandling og om personen har gennemgået denne eller ej. Forud for en afgørelse om ressourceforløbsydelse i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb skal det fortsat være dokumenteret, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen.

Hvis personen vælger at modtage den alternative behandling, som klinisk funktion anbefaler, indgår resultatet af denne behandling i kommunens afgørelse eller vurdering efter kapitel 6 a og 6 b.

I stk. 3 foreslås det, at jobcenteret træffer afgørelse i sagen efter de gældende regler, hvis personen afviser at modtage lægebehandling, og personen ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3, og bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 14.

Til § 4

Til nr. 1

Efter gældende regler skal beskæftigelsesindsatsen varetages i jobcentret, herunder visitationen i sager om sygedagpenge.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, om opfølgningen over for sygedagpengemodtagere, hvor der er en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, skal varetages af jobcentret eller ydelsescentret. Forslaget skal bidrage til, at den enkelte kommune kan tilrettelægge en hensigtsmæssig og fleksibel administration i de korterevarende sygedagpengesager.

Til nr. 2

Efter de gældende regler kan kommunalbestyrelsen beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i ressourceforløb kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ligeledes kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for borgere i jobafklaringsforløb, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 68 e, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Forslaget indebærer, at en sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan være gennemgående og koordinerende sagsbehandler og udføre opgaver på beskæftigelsesområdet, som vedrører faktisk forvaltningsudøvelse. Der kan f.eks. være tale om at udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, foretage opfølgning og understøtte, at borgeren følger rehabiliteringsplanens indsatsdel og når målet i planen. En sagsbehandler fra en anden enhed end jobcentret kan ikke træffe afgørelse efter beskæftigelseslovgivningen.

Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler vil få adgang til alle nødvendige oplysninger. Der vil i denne forbindelse kunne være tale om, at den gennemgående og koordinerende sagsbehandler får terminaladgang til oplysningerne.

Kommunen har – som dataansvarlig myndighed – ansvaret for at sikre datasikkerheden og for at have den nødvendige fokus på behandlingssikkerheden, jf. persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne.

Til nr. 3

Den foreslåede affattelse af lovens § 15, stk. 4, 1. pkt., svarer til affattelsen af § 15, stk. 4, 1. pkt., i lovforslagets § 4, nr. 2.

Det foreslås derudover, at kommunalbestyrelsen ligeledes kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler for sygemeldte borgere, jf. sygedagpengeloven § 13 e, kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

Til nr. 4

Efter gældende regler skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling i alle sager inden beslutning om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Det foreslås, at rehabiliteringsteamet desuden afgiver indstilling i sager om jobafklaringsforløb til borgere, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom. Formålet med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt for rehabiliteringsteamet. Behandlingen af sagen sker på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab.

Rehabiliteringsteamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Der kan heller ikke klages over teamets indstilling i en sag.

Der sker med bestemmelsen ikke en fravigelse af persondatalovens § 35, hvorefter den registrerede har adgang til at gøre indsigelse mod en behandling af oplysninger om vedkommende selv.

Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål (finalité-princippet), jf. persondatalovens § 5, stk. 2. Det vurderes, at behandlingen ikke vil være i strid med finalité-princippet.

Det vil kun være oplysninger, der er nødvendige, som de forskellige myndigheder kan få adgang til, og de oplysninger, der er adgang til, må ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, jf. persondatalovens § 5, stk. 3.

De dataansvarlige myndigheder - kommuner, regioner og staten - skal ved digital kommunikation sikre, at kommunikationen sker i overensstemmelse persondatalovens § 41, stk. 3, og sikkerhedsbekendtgørelsen, herunder behovet for styring af brugerrettigheder og interne kontroller og uddannelse og vejledning af medarbejderne samt kryptering ved transmission af følsomme eller fortrolige oplysninger over internettet.

§ 8, stk. 3, i persondataloven er – for sociale myndigheders videregivelse af oplysninger som er nødvendige for at gennemføre indsatsen efter beskæftigelseslovgivningen - fraveget i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Denne fravigelse opretholdes.

Efter persondatalovens § 7, stk. 1, må der som udgangspunkt ikke behandles følsomme oplysninger om blandt andet helbredsmæssige forhold. Behandling af oplysninger om helbredsmæssige forhold kan dog efter forudgående samtykke finde sted efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 1. Denne bestemmelse fraviges ikke i det foreliggende lovforslag.

Til nr. 5 og 6

Efter gældende regler i § 25, stk. 3, nr. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives ressourceforløb, fleksjob, anden beskæftigelsesindsats eller førtidspension. Efter gældende regler i § 25 a, stk. 3, nr. 3, skal rehabiliteringsteamet drøfte og afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i ressourceforløb tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det foreslås i § 4, nr. 5, at rehabiliteringsteamet i sager om jobafklaringsforløb også skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren skal gives jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, men at dette ikke skal gælde for det første jobafklaringsforløb, idet der henvises til den foreslåede § 25 a, stk. 4. Forslaget medfører, at rehabiliteringsteamet i sager om det første jobafklaringsforløb alene skal afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres. Herudover skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres, som foreslået i § 4, nr. 6.

Forslaget medfører endvidere, at rehabiliteringsteamet i sager om andet eller efterfølgende jobafklaringsforløb skal afgive indstilling om, hvorvidt borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom og dermed om borgeren skal have et nyt jobafklaringsforløb.

Når kommunen vurderer, at en borger er i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, jf. § 68 e i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, og rehabiliteringsteamet skal således både afgive indstilling om, hvorvidt borgeren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, og i givet fald hvilke indsatser, der skal indgå i jobafklaringsforløbet.

Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have en anden indsats end et nyt jobafklaringsforløb, herunder anden beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, afgiver rehabiliteringsteamet indstilling herom.

Til nr. 7

Med forslaget til § 25 a, stk. 5, foreslås det, at § 25, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse i sager, der vedrører det første jobafklaringsforløb.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 4, nr. 5 og 6.

Til nr. 8

Efter gældende regler bemyndiges beskæftigelsesministeren til efter forhandling med ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold at fastsætte nærmere regler om indhold og procedure for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension. Bemyndigelsen er givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter, om det er en indstilling i en sygedagpengesag eller en sag om jobafklaringsforløb, herunder om det er første jobafklaringsforløb eller et senere forløb.

Til nr. 9

Til stk. 1

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 1, skal der etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en indstilling i sager, der behandles i teamet. Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende og førtidspension.

Herudover fremgår det af forslaget til ændringen af § 25, a, stk. 1, som affattet i § 4, nr. 4, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sager om jobafklaringsforløb.

Som noget nyt foreslås det i forslaget til § 25 a, stk. 6, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge.

Derfor foreslås det i stk. 1, at der henvises til stk. 6.

Endvidere foreslås det som noget nyt i stk. 1, at rehabiliteringsteamet også skal afgive indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge. Formålet med forslaget er at sikre den samme tværfaglige vurdering i disse sager, som efter de gældende regler foretages i sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Herudover svarer forslaget til stk. 1, til den gældende § 25 a, stk. 1.

Forslaget medfører, at i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3, skal rehabiliteringsteamet afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og om, hvordan indsatserne koordineres, jf. forslaget til § 25 a, stk. 4, nr. 2.

Herudover skal teamet afgive indstilling om, hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres, jf. forslaget til § 25 a, stk. 4, nr. 3.

Kommunen er ansvarlig for at få sagen forelagt teamet. Behandlingen af sagen sker på grundlag af rehabiliteringsplanens forberedende del, som er udarbejdet af borgeren og sagsbehandleren i fællesskab og med bl.a. inddragelse af den praktiserende læge samt de øvrige forvaltninger, som deltager i teamet.

Teamets indstilling indgår i beslutningsgrundlaget, når den enkelte forvaltning efterfølgende træffer afgørelse i sagen. Det er således fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag. Teamets indstilling danner udgangspunkt for udarbejdelse af rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Kommunens forelæggelse af sager for teamet er en del af den faktiske forvaltningsudøvelse som led i sagsbehandlingen. Der kan derfor ikke klages over, at sagen forelægges, eller at sagen ikke forelægges for teamet. Der kan heller ikke klages over teamets indstilling i en sag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne herom til forslagets § 4, nr. 4.

Til stk. 2

Som noget nyt foreslås det i stk. 2, at en sag ikke behandles i rehabiliteringsteamet, når en sygedagpengemodtager, som har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i sygedagpengeloven, overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpenge efter § 24 i lov om sygedagpenge. Overgår en sygedagpengemodtager til jobafklaringsforløb efter ophør af en af forlængelsesreglerne, skal sagen altid behandles i rehabiliteringsteamet, uanset den indsats, sygedagpengemodtageren har fået under sygedagpengeforløbet.

Til stk. 3

Det fremgår af den gældende § 25 a, stk. 2, at formålet med rehabiliteringsteamet er at sikre den enkelte borger en helhedsorienteret, tværfaglig, koordineret indsats med fokus på beskæftigelse og uddannelse, så den enkelte borger så vidt muligt opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte borger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt og til gavn for den enkelte borger.

Den foreslåede stk. 3, svarer til den gældende § 25 a, stk. 2.

Til stk. 4

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 3, skal rehabiliteringsteamet altid afgive indstilling om følgende:

1) Hvorvidt borgeren skal gives et ressourceforløb, et fleksjob, tilbud til selvstændigt erhvervsdrivende, en anden beskæftigelsesrettet indsats eller førtidspension,

2) Hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger eller fra det regionale sundhedsvæsen, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres.

3) Hvordan opfølgningen på ressourceforløbet eller jobafklaringsforløbet tilrettelægges, så personer støttes i at fastholde uddannelses- og beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Herudover fremgår det af ændringerne i forslagets § 4, nr. 5, 6 og 7, at rehabiliteringsteamet i sager om det første jobafklaringsforløb alene skal afgive indstilling om, hvilke indsatser fra de repræsenterede forvaltninger, der er nødvendige for at bidrage til at bringe den enkelte borger til at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet, og hvordan disse indsatser koordineres, samt hvordan opfølgningen i sagen tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Det fremgår endvidere, at i sager om andet eller efterfølgende jobafklaringsforløb skal rehabiliteringsteamet også afgive indstilling om, hvorvidt borgeren vurderes fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom og dermed om borgeren skal have et nyt jobafklaringsforløb. Hvis rehabiliteringsteamet vurderer, at borgeren skal have en anden indsats end et jobafklaringsforløb, herunder anden beskæftigelsesindsats, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension afgiver rehabiliteringsteamet indstilling herom.

I stk. 4, nr. 3, foreslås det som noget nyt, at rehabiliteringsteamet også skal drøfte og give indstilling om, hvordan opfølgningen på indsatsen i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge tilrettelægges, så borgeren støttes i at fastholde beskæftigelsesmålet, herunder hvorvidt og i hvilket omfang der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen realiseres.

Til stk. 5

Det foreslås i stk. 5, at rehabiliteringsteamet ikke skal drøfte og give indstilling om, hvorvidt borgeren skal have et jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller selvstændigt erhvervsdrivende i sygedagpengesager visiteret til kategori 3, jf. § 12, stk. 1, nr. 3, og i sager om jobafklaringsforløb, hvor borgeren ved ophør af sygedagpengene, får ret til at overgår til et jobafklaringsforløb. Rehabiliteringsteamet skal i disse sager alene give indstilling om hvilke beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige indsatser, der er nødvendige for, at den enkelte borger opnår fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden skal rehabiliteringsteamet give indstilling om, hvordan opfølgningen på indsatsen tilrettelægges.

Til stk. 6

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 4, skal rehabiliteringsteamet have en tværfaglig sammensætning med repræsentanter fra relevante forvaltningsområder, herunder:

1) beskæftigelsesområdet

2) sundhedsområdet

3) socialområdet, herunder socialpsykiatriområdet

4) regionen ved en sundhedskoordinator, jf. § 25 b, og

5) undervisningsområdet i sager vedrørende borgere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse og i øvrige sager efter behov.

Den foreslåede stk. 6 svarer til den gældende § 25 a, stk. 4.

Til stk. 7

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 5, skal borgeren og sagsbehandleren deltage i rehabiliteringsteamets møder, når borgerens sag behandles.

På mødet deltager sagsbehandleren i rehabiliteringsteamets behandling af sagen og bidrager til teamets indstilling til kommunen.

Borgeren skal deltage i møderne både af hensyn til sagens afklaring og for at sikre, at borgeren inddrages i og får ejerskab til egen sag. Hvis der er tale om en sag, hvor det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne, skal sagsbehandlingen være hurtig, og sagen kan derfor behandles i teamet uden, at borgeren deltager.

Kommunen skal gøre opmærksom på, at borgeren har mulighed for at inddrage en bisidder i sagen, f.eks. en pårørende.

Den foreslåede stk. 7 svarer til den gældende § 25 a, stk. 5.

Til stk. 8

Det fremgår af de gældende regler i § 25 a, stk. 6, at hvis kommunen ikke kan følge rehabiliteringsteamets indstilling, skal sagen forelægges for rehabiliteringsteamet på ny, inden der træffes afgørelse i sagen. Når rehabiliteringsteamet har revurderet sagen på baggrund af kommunens oplysninger, sendes sagen retur til kommunen, der herefter træffer afgørelse i sagen.

Den foreslåede stk. 8 svarer til den gældende § 25 a, stk. 6.

Til stk. 9

Efter de gældende regler i § 25 a, stk. 7, har beskæftigelsesministeren bemyndigelse til efter forhandling med social- og integrationsministeren at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling. Der kan i den forbindelse fastsættes nærmere regler om krav til indholdet i rehabiliteringsteamets indstilling alt efter om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

Bemyndigelsen er givet med henblik på, at der kan fastsættes nærmere regler alt efter, om der indstilles til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1418 af 23. december 2012 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension.

I forslaget til § 4, nr. 8, er det endvidere foreslået, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sager om jobafklaringsforløb.

Det foreslås som noget nyt, at beskæftigelsesministeren på tilsvarende vis bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indhold og procedurer for rehabiliteringsteamets indstilling i sygedagpengesager, der er visiteret til kategori 3 efter § 12 i lov om sygedagpenge.

Herudover svarer den foreslåede stk. 9 til den gældende § 25 a, stk. 7.

Til nr. 10 og 11

Der er tale om forslag til konsekvensændring af paragrafhenvisningen som følge af de foreslåede ændringer af § 25 a. Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 7 og 9.

Konsekvensændringen i nr. 10 er en følge af de ændringer i § 25 a, som træder i kraft 1. juli og ændringen i nr. 11 er en følge af de ændringer, der træder i kraft 5. januar 2015.

Til nr. 12

Efter gældende regler kan kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Det foreslås, at der i sager om jobafklaringsforløb på tilsvarende vis alene kan benyttes sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge samt alene rekvireres lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion om borgerens muligheder for at arbejde. Klinisk funktion indhenter efter behov speciallægeattester eller andre lægelige oplysninger, herunder journaloplysninger, til brug for udarbejdelse af speciallægeattesten om borgerens muligheder for at arbejde.

Til nr. 13

Efter de gældende regler i § 25 c, stk. 2, kan kommunen i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene dels benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, dels rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Det foreslås som noget nyt, at de gældende rammer i § 25 c, stk. 2, om at kommunerne kan rekvirere almene lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion i sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende også finder anvendelse i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens § 12, stk. 1, nr. 3. Det foreslås endvidere, at de gældende rammer i § 25 c, stk. 2, om at kommunen alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og fra den praktiserende læge, ligeledes finder anvendelse i sager om sygedagpenge visiteret til kategori 3, jf. sygedagpengelovens § 12, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 14

Det er foreslået i lovforslagets § 1, nr. 21, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en sygemeldt, der modtager sygedagpenge, ikke ønsker at modtage lægebehandling. Herudover er det i lovforslagets § 2, nr. 32, § 3, nr. 7, og § 8, nr. 2 og 7, foreslået, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når en borger, der skal visiteres til fleksjob, i forbindelse med en afgørelse om førtidspension, eller i forbindelse med modtagelse af førtidspension eller ressourceforløbsydelse, ikke ønsker at deltage i lægebehandling.

Derfor foreslås det i § 25 c, stk. 3, nr. 1-3, at kommunen i en forsøgsperiode på to år skal anvende klinisk funktion til vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling af borgeren, når borgeren over for kommunen oplyser, at borgeren ikke ønsker at modtage lægebehandling.

Formålet med at indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, er give borgeren de bedste muligheder for at bidrage til egen helbredelse ved at gøre en indsats for at finde en anden behandlingsmulighed, når den sygemeldte ikke ønsker at deltage i den behandling, som borgeren er blevet tilbudt.

I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen, er der oprettet kliniske funktioner i alle regioner. Den faglige ekspertise i den kliniske funktion vil typisk være arbejds-, samfunds-, - eller socialmedicinsk, psykiatrisk/psykologisk, neurologisk eller reumatologisk.

Kommunen skal forelægge sagen for den kliniske funktion, som kommunen har indgået en samarbejdsaftale med, jf. § 25 b, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Anbefaler klinisk funktion en anden behandling, foregår den sundhedsfaglige behandling af borgeren som hidtil efter reglerne i sundhedslovgivningen. Det er således ikke klinisk funktion, der skal tilbyde borgeren den behandling, som klinisk funktion anbefaler.

Reglerne i § 25 e, stk. 1, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte regler om blandt andet pris for klinisk funktions ydelser og lægeattester, gælder også for sager, der skal forelægges klinisk funktion efter § 25 c, stk. 3.

Til nr. 15

Efter gældende regler fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold nærmere regler om krav til organiseringen og tilrettelæggelsen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning, som kommunen indhenter til brug for sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, og i sager om ressourceforløb og fleksjob.

I § 25 e, stk. 2, foreslås det, at sager, der skal forelægges klinisk funktion efter § 25 c, stk. 3, også omfattes af bestemmelsen, hvorefter beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte regler om blandt andet organiseringen og indholdet i den sundhedsfaglige rådgivning.

Der vil blandt andet blive fastsat nærmere regler vedrørende de tilfælde, hvor den kliniske funktion ikke kan pege på en anden behandlingsmulighed som følge af, at den relevante faglige ekspertise ikke er repræsenteret i klinisk funktion. I disse tilfælde sikres borgerens ret til en ekstra lægefaglig vurdering af behandlingsmulighederne ved, at klinisk funktion sørger for, at sagen vurderes af en sundhedsfaglig person med relevant faglig ekspertise.

Til nr. 16

Med bestemmelsen foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan samkøre oplysninger fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. - om hvilke personer, der er kunde eller medlem i det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v. - med nødvendige oplysninger i det fælles datagrundlag med henblik på at kunne informere kunderne og medlemmerne om de rettigheder m.v., der er indeholdt i den enkelte pensions- eller forsikringsordnings tilbud om f.eks. adgang til hurtig diagnose eller behandlingsmuligheder under dennes eventuelle sundhedsordning. Det foreslås, at det skal være frivilligt for det enkelte forsikrings- og pensionsselskab m.v., om de ønsker at anvende denne mulighed.

Det foreslås, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af denne samkøring sender et brev til de af forsikrings- og pensionsselskabets m.v. medlemmer, hvor der i det fælles datagrundlag er registreret oplysninger - der i forhold til det pågældende forsikrings- og pensionsselskabs m.v. dækning - som kan indikere, at personen kan have rettigheder m.v. i sin pensions- eller forsikringsordning til f.eks. adgang til hurtig diagnose, behandlingsmuligheder eller genoptræning under forsikrings- og pensionsselskabets m.v. eventuelle sundhedsordning. De samkørte oplysninger vil alene blive anvendt til dette formål.

Med forslaget forventes flere personer at gøre brug af de rettigheder og muligheder, der er tilknyttet den enkelte persons eventuelle forsikrings- eller pensionsordning m.v. i forbindelse med f.eks. sygdom eller overgang til fleksjob eller førtidspension. Det forventes, at dette f.eks. kan bidrage at sygemeldte hurtigere kan vende tilbage til arbejde - til gavn for den sygemeldte, dennes arbejdsgiver og samfundet.

Forsikrings- og pensionsselskabet m.v. modtager ikke oplysninger om, hvilke personer, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sender breve til.

Der er, jf. § 58 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, etableret et fælles it-baseret datagrundlag på beskæftigelsesområdet til brug for forvaltningen af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning. Da formålet med den foreslåede samkøring ikke sker med det formål at forvalte beskæftigelseslovgivningen, er det vurderingen, at samkøringen af oplysninger bør reguleres i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. den foreslåede § 63, stk. 2.

Det forudsættes, at behandlingen af oplysningen i forbindelse med samkøringen kan ske inden for persondatalovens rammer.

Det vurderes, at forslaget lever op til persondatalovens krav om saglighed og proportionalitet, idet formålet med samkøringen er at sikre at forsikrings- og pensionsselskabets m.v. kunder og medlemmer får mulighed for at gøre brug af de muligheder og rettigheder, der er tilknyttet den enkelte pensions- eller forsikringsordning – og det vurderes, at mange pensions- og forsikringskunder i dag går glip af disse muligheder. Vurderingen er endvidere begrundet i, at forsikrings- og pensionsselskaberne alene videregiver personnummer på de af kundernes/medlemmerne, der har en relevant dækning i en pensions- eller forsikringsordning.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved den konkrete udmøntning af forslaget være opmærksom på, at der udelukkende behandles de nødvendige oplysninger, og at de forskellige involverede alene har adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at løfte opgaven.

Oplysninger i det fælles datagrundlag, der anvendes til samkøringen, er omfattet af §§ 6-8 og 11 i persondataloven.

Oplysninger om, hvilket forsikrings- eller pensionsselskab en person er medlem af, er en oplysning omfattet af persondatalovens § 6, mens oplysninger om personnummer er reguleret i lovens § 11.

Der er tale om en behandling af følsomme personoplysninger, da Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samkøring omfatter personnummer fra forsikrings- og pensionsselskaber m.v. og oplysninger i det fælles datagrundlag om f.eks. sygefravær og personer på førtidspension (helbredsoplysninger er omfattet af persondatalovens § 7). Behandlingen skal derfor have hjemmel i persondatalovens § 7.

I forhold til oplysninger i det fælles datagrundlag om sygdom (sygefraværsperioder og at der eksisterer en sygedagpengesag) vurderes det, at samkøringen kan ske i medfør af persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, hvorefter der kan ske behandling af personoplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Bestemmelsen omhandler såvel behandling, der sker i den dataansvarliges interesse, som behandling, der sker i den registreredes interesse. Behandling af oplysninger om personer på førtidspension vil ligeledes skulle behandles efter denne bestemmelse.

Behandling af oplysninger om, at personer er godkendt til fleksjob (ansat i fleksjob eller visiteret til fleksjob, men endnu ikke ansat i et fleksjob) skal ske med hjemmel i persondatalovens § 8, idet godkendelse til fleksjob bl.a. er betinget af en varigt nedsat erhvervsevne grundet fysiske, psykiske eller sociale forhold.

Det kan efter de gældende regler i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats indberettes og behandles oplysninger om væsentlig sociale problemer (der er omfattet af persondatalovens § 8). Der vil med nærværende lovforslag ikke ske yderligere fravigelse. Det vurderes, at samkøringen af oplysninger om personer, der er godkendt til fleksjob, kan finde sted med hjemmel i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med den foreslåede bestemmelse vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne varetage den beskrevne opgave som et led i styrelsens myndighedsopgaver og dermed i overensstemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Det vurderes, at forsikrings- eller pensionsselskabernes videregivelse af kundeoplysninger (personnummer) kan ske i overensstemmelse med § 117 i lov om finansiel virksomhed.

Beskæftigelsesministeren er i den gældende § 66, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om den i §§ 62-64 og § 68 a, stk. 8-13, § 68 b, stk. 2 og 3, nævnte indberetning og udveksling af data, den i § 65 nævnte anvendelse af fælles standarder og it-servicer og den i § 67 a nævnte datagenopretning, herunder om, hvordan offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser og andre aktører skal levere oplysninger til Beskæftigelsesministeriets it-systemer om virksomheder og personer, som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og den øvrige arbejdsmarkedsrettede lovgivning.

Den nærmere udmøntning foreslås fastsat i bekendtgørelsesform, jf. denne gældende bemyndigelse i § 66, stk. 2. Udkast til bekendtgørelser vil blive forelagt Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Til § 5

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 52 o i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bidrager kommunerne til finansieringen af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Bidraget udgør 70 pct. Under deltagelse i tilbud om nytteindsats og virksomhedspraktik samt ordinær uddannelse udgør bidraget dog 50 pct.

Efter lov om sygedagpenge medfinansierer kommunen ikke udgifterne til sygedagpenge i de første 4 uger for hver påbegyndt sygeperiode.

Ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden.

Der vil med udgangspunkt i de gældende hjemmelsbestemmelser blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Dette forudsættes at ske i overensstemmelse med de allerede administrativt fastsatte regler om opkrævning af kommunernes medfinansieringsbidrag for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter de gældende regler i § 52 p i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finansieres udgifterne til bidrag til ATP med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen, når den ledige ikke er omfattet af aktivering. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet og staten med 2/3, når pågældende er omfattet af aktiveringstilbud.

Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3.

Ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse uden for aktivering, det vil sige i de situationer, hvor kommunernes medfinansiering af udgifterne til midlertidig arbejdsmarkedsydelse er 70 eller 100 pct. Det betyder, at udgifter deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Dagpengeperioden er 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode).

Efter de gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forbruger sammenhængende perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge, af ydelsesperioden. Det er en forudsætning, at pågældende er indplaceret i en dagpengeperiode. Perioder med sygedagpenge ud over 6 uger forbruger ikke af ydelsesperioden.

Efter lovens § 55, stk. 4, nr. 1, forlænger sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 6 uger referenceperioden for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

I medfør af lovens §§ 52 h og 52 j, stk. 8, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom indgår i opgørelsen af de 6 uger efter begge bestemmelser. Dermed sikres, at perioder med sygdom i 6 ugers perioden – uanset om der udbetales ydelse i arbejdsløshedskassen eller via kommunen – behandles ens.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.1.i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4-7

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 7.

Til nr. 9 og 12

Efter de gældende regler i § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i lovens § 62, stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

Efter disse regler er det bl.a. en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at et medlem har bopæl og ophold i Danmark, medmindre medlemmet som følge af forordning (EF) 883/04 eller forordning (EØS) nr. 1408/71, har ret til arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Kravet om ophold i Danmark fraviges endvidere, hvis medlemmet i forbindelse med arbejdssøgning i et andet land, skal til ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver i det andet land, og medlemmet inden afrejsen godtgør overfor a-kassen at have en aftale med arbejdsgiveren om ansættelsessamtale i det andet land, og medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Medlemmet skal give meddelelse om opholdes varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som følge af forslaget til § 5, nr. 7, om, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til også at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås videre, at der herunder kan fastsættes nærmere bestemmelser om de dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde, dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, og om registreringer i forbindelse med sygemeldingen.

Tilsvarende vil gældende for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der administrativt blive fastsat nærmere regler om betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge og dermed tillige om midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i særlige tilfælde, hvor et medlem efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er en ansættelsessamtale i udlandet, men hvor medlemmet ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindre hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det foreslås videre, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Som følge af betingelsen om, at der ikke kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, hvis pågældende arbejder på nedsat tid, jf. forslagets § 5, nr. 7, foreslås det, at der fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere. Afgrænsningen er afgørende for i hvilke situationer, arbejdsløshedskassen skal udbetale arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10-11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 12.

Til nr. 13

Den foreslåede henvisning til § 74 a, stk. 1, nr. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.er en ændring af teknisk karakter som sker som konsekvens af ændringen i lovens § 74 a i lov nr. 1610 af 26. december 2013, hvor der som nye stykker blev indsat stk. 11-13.

Henvisningen til lovens § 74 a, stk. 14, i § 74 a, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets nr. § 5, nr. 14, hvorefter et medlem, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, ikke anses for at opfylde betingelsen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 14

En af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed. Medlemmet skal herunder kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. I den forbindelse undtages medlemmet fra kravet om rådighed, jf. forslaget til § 62, stk. 3. Dette betyder umiddelbart, at en dagpengemodtager, som er sygemeldt, ville kunne gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis under sygdom. Det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at der med forslaget i § 5, nr. 7, skulle ændres i betingelserne for ret til efterløn.

Det foreslås i stk. 14, at et medlem ikke kan anses for at opfylde betingelsen for ret til arbejdsløshedsdagpenge i en periode, hvor medlemmet modtager eller kan modtage arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget til § 62, stk. 3.

Da retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i relation til muligheden for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn sidestilles med ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det også, at et medlem, der modtager eller kan modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, ikke kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, jf. lovens § 52 h og den foreslåede § 62, stk. 3.

Medlemmet skal således være raskmeldt for at kunne få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 15

Den foreslåede henvisning er en konsekvens af den foreslåede undtagelse til lovens § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, når de angivne betingelser er opfyldt.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 16

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. Forslaget indebærer umiddelbart, at der kan ske fradrag i løntimerne til den skattefri præmie for timer med arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales under de første 14 dages sygdom.

Såfremt perioden med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom skal fradrages i antallet af løntimer til den skattefri præmie, kan det betyde, at der er medlemmer, som mister retten til en skattefri præmie, som de efter de gældende regler ville være berettiget til. Det vil være tilfældet, hvor medlemmet lige har løntimer nok til en (yderligere) skattefri præmieportion.

Det har med forslaget om, at et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke været hensigten, at der skal ændres i betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Eksempel på gældende retstilstand, hvor sygedagpenge ikke fradrages:

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt sygedagpenge.

Sygedagpenge medfører ikke fradrag i løntimerne til den skattefri præmie (de i alt 5.772 løntimer). Medlemmet får således skattefri præmie i forhold til det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet. Det svarer til 3 skattefri præmieportioner 3 x 481 = 1.443 timer.

Eksempel på manglende konsekvensændring af § 74 m (arbejdsløshedsdagpenge under sygdom fradrages):

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i sammenlagt 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har derudover i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Der sker fradrag i løntimerne til skattefri præmie 5.772 – (4.314+29,6 afrundet til 30) = 1.428 ”rest plads til lønarbejde”. Medlemmet har løntimer til 3 skattefri præmieportioner 3x481 løntimer (1.443 timer), men får kun udbetalt 2 skattefri præmieportioner. Det skyldes, at medlemmet efter fradraget af timer med arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge under sygdom kun kan medregne 1.428 løntimer til den skattefri præmie (2x481 timer + 466 timer).

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 74 m, stk. 13, om, at perioder, hvor et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, ikke medfører fradrag i antallet af løntimer til den skattefri præmie.

Forslaget indebærer, at medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, som indeholdt i dette lovforslag, får samme betingelser for optjening af timer til den skattefri præmie som efter de gældende regler, jf. det første eksempel.

Til nr. 17

Efter de gældende regler i § 82 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bidrager kommunerne til finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge. Bidraget udgør 70 pct. Under deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering i form af ordinær uddannelse og virksomhedspraktik udgør bidraget dog 50 pct. Kommunen medfinansierer ikke udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge for de første 4 uger, hvori der er udbetalt dagpenge.

Efter lov om sygedagpenge medfinansierer kommunen ikke udgifterne til sygedagpenge i de første 4 uger for hver påbegyndt sygeperiode.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at kommunerne fritages for at medfinansiere udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Det er forudsat ved sygedagpengereformen, at der ikke ændres på omfanget af kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge. Det er derfor nødvendigt med en særlig undtagelse fra medfinansieringsreglerne. Dermed opretholdes retstilstanden om, at kommunerne ikke medfinansierer udgifterne til sygedagpenge for perioden.

Det bemærkes, at kommunens pligt til at medfinansiere udgifterne til almindelige arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget kan indtræde på et tidligere tidspunkt end efter gældende regler. Det skyldes en kombination af udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom og almindelige arbejdsløshedsdagpenge inden for de første 6 uger. Hvis der først udbetales almindelige arbejdsløshedsdagpenge i 2 uger efterfulgt af 14 dages arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, som igen efterfølges af 14 dage med almindelige dagpenge, vil kommunens medfinansiering indtræde efter 4 uger, hvorimod den efter gældende regler først vil indtræde efter 6 uger (2 x 2 ugers arbejdsløshedsdagpenge – uden medfinansiering - og 2 ugers sygedagpenge – uden medfinansiering).

Der vil med udgangspunkt i de gældende hjemmelsbestemmelser blive fastsat nærmere regler om udmøntningen af bestemmelsen. Dette forudsættes at ske i overensstemmelse med de allerede administrativt fastsatte regler om opkrævning af kommunernes medfinansieringsbidrag for midlertidig arbejdsmarkedsydelse og arbejdsløshedsdagpenge i øvrigt.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal arbejdsgiverne under visse betingelse betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) i forbindelse med afskedigelse, hjemsendelse mv. Arbejdsgiverne er dog fritaget herfor, hvis der modtages sygedagpenge i tilslutning til arbejdsophøret.

Det foreslås, at arbejdsgiverne fritages for betaling af dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage), hvis den afskedigede er syg på disse dage. Dermed opretholdes retstilstanden for arbejdsgivernes fritagelse for betaling af G-dage ved modtagelse af sygedagpenge.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 19

Efter de gældende regler i § 85 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. finansieres udgifterne til bidrag til ATP med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen, når den ledige ikke er omfattet af aktivering. Bidraget finansieres med 1/3 af medlemmet og staten med 2/3, når pågældende er omfattet af aktiveringstilbud.

Det bemærkes, at ATP-bidrag til modtagere af sygedagpenge finansieres af ydelsesmodtageren med 1/3 og arbejdsgiverne med 2/3.

Ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom er en udvidelse af de situationer, hvor der gives ret til arbejdsløshedsdagpenge. Der findes således ikke lovgivning på området.

Det foreslås, at udgifterne til indbetaling af ATP-bidrag under de første 14 dages sygdom følger reglerne for finansiering af ATP-bidrag for dagpengemodtagere uden for aktivering, det vil sige i de situationer, hvor kommunernes medfinansiering af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge er 70 eller 100 pct., samt de tilfælde, hvor kommunen de første 4 uger efter indplaceringen i en dagpengeperiode er fritaget for medfinansiering. Det betyder, at udgifter deles med 1/3 til den ledige, 1/3 til arbejdsgiverne og 1/3 til arbejdsløshedskassen.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

I § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension opregnes personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension for modtagere af forskellige offentlige ydelser, f.eks. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, kontanthjælp m.v.

Det foreslås, at personkredsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lovens § 2 a udvides til også at omfatte modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik.

Dette er en følge af forslaget til § 69 j, som affattet ved § 3, nr. 2, om, at personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats har ret til ressourceforløbsydelse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagets § 3, nr. 4.

Til § 7

Til nr. 1

Efter § 43 c, stk. 1, er der hjemmel til, at FerieKonto kan videregive oplysninger om ferie til arbejdsløshedskasser, Udbetaling Danmark samt kommunale og statslige myndigheder til brug for kontrol med, at der ikke sker uberettiget udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger til afsnit 2.4.5.2. foreslås det, at FerieKontos hjemmel til at videregive oplysninger udvides, så der bliver hjemmel til også at videregive oplysninger om ferie til brug for offentlige myndigheders og arbejdsløshedskassers administration. Det vil således blandt andet ved kommunernes administration af sygedagpengelovens beskæftigelseskrav og beregningsgrundlag være muligt at indhente oplysninger i FerieKonto til dette formål. Direktørens adgang til at fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om ferie efter lovens § 43 c, stk. 2, udvides tilsvarende.

Det forventes, at en webservice til videregivelse af oplysninger om ferie for de arbejdsgivere, der anvender FerieKonto, kan tages i brug den 1. januar 2015. For de arbejdsgivere, der ikke anvender FerieKonto, vil oplysninger om ferie, der er afholdt efter 1. maj 2015 indgå i webservicen. For disse arbejdsgivere gælder, at FerieKonto videregiver oplysninger om ferie i det omfang, oplysningerne er registreret.

Behandling af oplysninger fra FerieKonto forudsættes at kunne ske med hjemmel i persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 6.

Til nr. 2

Det foreslås i § 43 c, stk. 3, at den hjemmel, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har til at fastsætte regler om arbejdsløshedskassernes, Udbetaling Danmarks og kommunernes betaling for adgangen til oplysninger fra FerieKonto, udvides til også at omfatte FerieKontos udviklingsomkostninger til it-systemer, der kan videregive oplysninger om feriegodtgørelse. Der henvises til bemærkningerne til afsnit 2.4.5.2.

Til § 8

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i lov om social pension træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved deltagelse i ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.

Med forslaget til ændringer i lov om sygedagpenge indføres der med forslaget til § 1, nr. 23, mulighed for, at sygemeldte, der ikke er omfattet af gældende forlængelsesregler samt ændringsforslagene i forslaget til § 1, nr. 26-29, efter 22 uger overgår til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Efter forslaget til § 1, nr. 30, vil sygemeldte, der har været forlænget efter en eller flere af forlængelsesmulighederne, ved fortsat sygdom, ligeledes få ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse.

Indholdet i jobafklaringsforløbet tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af førtidspensions- og fleksjobreformen. Efter deltagelse i et jobafklaringsforløb, må det derfor antages, at nogle personer vil være så udredte i forhold til vurdering af arbejdsevnen – herunder de manglende muligheder for at udvikle denne - at der ikke er behov for at opretholde kravet om deltagelse i et ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension.

Deltagelse i et jobafklaringsforløb, vil i sådanne tilfælde kunne sidestilles med deltagelse i et ressourceforløb i relation til reglerne om førtidspension.

Som konsekvens deraf, foreslås det, at jobafklaringsforløb medtages i opregningen i § 18, stk. 1, af de foranstaltninger, der forudsættes afprøvet, inden sagen kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension.

Som konsekvens af forslaget om i en forsøgsperiode at indføre mulighed for at afslå lægebehandling uden konsekvenser for retten til førtidspension, jf. lovforslagets § 8, nr. 2, foreslås der indsat en henvisning til denne bestemmelse i forlængelse af henvisningen til § 17, stk. 2 og 3, i lov om social pension, som ligeledes er modifikationer til hovedreglen i samme lovs § 18, stk. 1, om betingelserne for tilkendelse af førtidspension.

Til nr. 2

Efter gældende regler i § 18, stk. 1, i lov om social pension, er det som hovedregel en forudsætning for påbegyndelse af en sag om førtidspension, at alle relevante muligheder for at forbedre arbejdsevnen har været afprøvet i praksis, og at der foreligger dokumentation for, at arbejdsevnen ikke varigt kan forbedres.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i at træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension kan stille krav om, at den pågældende deltager i nødvendig lægebehandling.

Kravet om deltagelse i ordineret lægebehandling kan medføre, at personer, der ikke ønsker at deltage i behandling, kan føle sig tvunget til at tage imod behandlingen for ikke at miste muligheden for at få tilkendt førtidspension.

Med den foreslåede affattelse af § 18 a, stk. 1, i lov om social pension foreslås det, at kommunalbestyrelsen i en forsøgsperiode på to år skal indhente en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling, når den pågældende ikke ønsker at deltage i lægebehandling, som vurderes, at kunne forbedre den pågældendes arbejdsevne. Kommunalbestyrelsen skal anmode klinisk funktion om at foretage vurderingen, jf. forslaget til affattelse af §§ 25 b og 25 c, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med forslaget får borgeren ret til en ekstra lægefaglig vurdering af, om der findes en anden behandlingsmulighed.

Det er alene lægebehandling i snæver forstand, der er omfattet af forsøget. Der henvises til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.3.

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11 b, jf. § 11, stk. 1, hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person, der ansøger om hjælp, ikke ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at lade sig undersøge hos læge eller indlægge til behandling. Efter de gældende regler kan kommunen således give afslag på f.eks. at påbegynde en sag om førtidspension, hvis der findes uprøvede behandlingsmuligheder, som ikke indebærer fare for liv eller førlighed.

Efter forslaget til § 18 a, stk. 2, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for borgerens sag om førtidspension, at borgeren afviser at deltage i lægebehandling, herunder den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler.

Kommunen vil således i helt særlige tilfælde kunne tilkende førtidspension, selvom der foreligger et behandlingsforslag, som ikke er afprøvet, fordi borgeren ikke ønsker at deltage i lægebehandlingen. Det er i den sammenhæng afgørende, at der ikke i øvrigt foreligger andre muligheder for at udvikle arbejdsevnen, og at arbejdsevnen – uden den gennemførte behandling – må anses for at være varigt nedsat i et sådant omfang, at der kan tilkendes førtidspension. Det bemærkes i øvrigt, at kommunen efter gældende regler ikke må kræve gennemførelse af behandling, som indebærer risiko for liv eller førlighed.

Det er en forudsætning for, at kommunalbestyrelsen kan se bort fra, at personen ikke ønsker at deltage i lægebehandling, at sagen har været forelagt klinisk funktion til vurdering af, om der kan peges på andre behandlingsmuligheder.

Som konsekvens deraf foreslås det i § 18 a, stk. 3, at kommunen træffer afgørelse i sagen efter hovedreglen i § 18 i lov om social pension, hvis personen afslår at deltage i lægebehandling, og den pågældende heller ikke ønsker at medvirke til, at sagen forelægges klinisk funktion.

Lovforslaget medfører, at der indføres en tilsvarende bestemmelse i bl.a. reglerne om fleksjob og sygedagpenge.

Forsøget skal evalueres inden udløbet af forsøgsperioden med henblik på en vurdering af, om ændringen af lovgivningen skal gøres permanent.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger i pkt. 2.3.3. og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20-21, og § 4, nr. 14.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i §§ 18 og 19 i lov om social pension, skal borgeren som udgangspunkt have gennemgået et ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension.

Det foreslås i § 19, stk. 1, nr. 2, at indføje ”jobafklaringsforløb”, da dette forløb i relation til reglerne om førtidspension under visse betingelser, kan sidestilles med deltagelse i ressourceforløb. Der henvises til bemærkningerne oven for til § 8, nr. 1.

Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om førtidspension på baggrund af et eller flere gennemførte jobafklaringsforløb, hvis det vurderes, at der ikke er behov for yderligere udredning af borgerens arbejdsevne. Kommunalbestyrelsen er dog ikke afskåret fra at tilkende ressourceforløb efter et gennemført jobafklaringsforløb, hvis der vurderes at være behov for yderligere udredning og afklaring.

Til nr. 4 og 5

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, og 32 a, stk. 3 og 4, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser opdateres og konsekvensrettes som følge af at overgangsydelsesordningen er udfaset, og der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå af opregningen.

Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmelserne.

Til nr. 6 og 7

Efter gældende regler i § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at inddrage retten til udbetaling af førtidspension, hvis pensionisten ikke vil medvirke til undersøgelser og behandling, der må antages varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, ikke finder anvendelse i de tilfælde, hvor der er tilkendt førtidspension i medfør af forsøgsbestemmelsen i forslaget til § 8 nr. 2 (§ 18 a). Der foreslås derfor indsat en modifikation til bestemmelsen i § 43 a, stk. 2, gennem en henvisning til forslaget til §§ 43 b og 43 c.

Med henblik på at skabe parallelitet til den foreslåede forsøgsbestemmelse i § 18 a i lov om social pension, jf. forslagets § 8, nr. 2, foreslås det i § 43 b, at allerede tilkendt førtidspension i en forsøgsperiode på to år ikke kan inddrages med henvisning til, at pensionisten ikke vil medvirke til lægebehandling. Det gælder både førtidspension tilkendt før og i forsøgsperioden.

Efter forsøgsperiodens udløb, vil førtidspension, der er tilkendt med henvisning til forsøgsbestemmelsen, ikke kunne inddrages efter § 43 a, stk. 2, fordi pensionisten fortsat siger nej til den lægebehandling, som der blev set bort fra ved tilkendelsen.

Formålet med forslaget til indsættelse af § 43 c, er at sikre, at personer, der i forsøgsperioden måtte blive tilkendt førtidspension efter at have afslået lægebehandling i medfør af forslaget til affattelse af forsøgsbestemmelsen i § 18 a, i lov m social pension, ikke efterfølgende skal miste deres forsørgelse efter § 43 a, stk. 2, i lov om social pension, hvis de fortsat siger nej til den lægebehandling, som de sagde nej til ved tilkendelsen.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 8, nr. 2 (§ 18 a)

Der er tale om en specialbestemmelse, som indebærer en fravigelse af retssikkerhedslovens § 11 b, jf. § 11, hvorefter den kompetente myndighed kan behandle en sag på det foreliggende grundlag, hvis en person, ikke ønsker at medvirke til oplysning af sin sag, herunder afslår at deltage i lægebehandling.

Til § 9

Til nr. 1

Det foreslås, at den nye målgruppe i § 2, nr. 14, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 4, dvs. modtagere af ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, som er berettigede til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tillige omfattes af lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Dette indebærer, at kommunerne afholder udgifterne til uddannelse af personer i den nye målgruppe, der som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats deltager i uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., som i henhold til Undervisningsministeriets regler ellers ville være berettiget til at modtage tilskud eller bevilling fra Undervisningsministeriet.

Tilføjelsen af den nye målgruppe sker ved, at de eksisterende bestemmelser i § 1, stk. 2, nr. 5-7, ophæves, og der indsættes et nyt nummer omfattende den nye målgruppe og de allerede omfattede grupper, for hvem der i øvrigt ikke sker ændringer. Lovteksten forenkles endvidere ved, at overflø-dig gengivelse af formuleringer fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om de allerede omfattede målgrupper udgår.

Til nr. 2

Det foreslås, at bemyndigelsen i lovens § 7 b, stk. 1, for vedkommende minister til at beslutte, at loven også gælder for uddannelsesaktiviteter på vedkommende ministers område, udvides til at om-fatte den nye målgruppe, jf. bemærkningerne til § 9, nr. 1.

Det foreslås endvidere, at bestemmelsen justeres, således at den kommer til at omfatte samtlige grupper, der allerede er omfattet af lovens § 1, stk. 2. Herved bringes den eksisterende hjemmel i overensstemmelse med lovens samlede målgruppe.

Til § 10

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring i § 3 i lov om et indkomstregister.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indføjes et nyt nummer i § 3, stk. 1, i lov om et indkomstregister. Af dette fremgår det, at oplysninger om udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal indberettes til indkomstregistret, i det omfang beskæftigelsesministeren har fastsat regler herom. Regler herom kan fastsættes i medfør af det foreslåede nye stk. 4, i sygedagpengelovens § 32. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 41, og til afsnit 2.4.3.2 i de almindelige bemærkninger.

Til § 11

Til nr. 1

Den kommunale budgetgaranti efter § 14 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommunerne indebærer, at kommunerne under ét kompenseres for udviklingen i de kommunale udgifter på visse områder, herunder kontanthjælp, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension samt kommunernes driftsudgifter til aktivering af f.eks. modtagere af kontanthjælp og ressourceforløbsydelse. Kompensationen sker via en regulering af bloktilskuddet. Den foreslåede ændring indebærer, dels at kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for modtagere af ressourceforløbsydelse, der er i jobafklaringsforløb, kan kompenseres via den kommunale budgetgarantiordning på tilsvarende måde, som kommunernes nettoudgifter til ydelse og indsats for øvrige modtagere af ressourceforløbsydelse kompenseres efter gældende regler, og dels at kommunernes nettoudgifter til driftsudgifter til sygedagpengemodtagere ændres til alene at omfatte de modtagere af sygedagpenge, som er visiteret til kategori 2 eller 3, jf. sygedagpengelovens § 12.

Til § 12

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2014.

Det foreslås dog i stk. 2, at § 2, nr. 40-42, træder i kraft den 1. januar 2015. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 40-42. For 2014 gælder således tekstanmærkning nr. 140 og nr. 141 på finansloven for 2014, hvori der for 2014 afviges fra gældende § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og fra § 2, stk. 2, i lov nr. 1377 af 23. december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tekstanmærkning nr. 140 fastsætter rådighedsbeløbet til 11.970 kr. i 2014-niveau gange antallet af dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere. Tekstanmærkning nr. 141 fastsætter rådighedsbeløbet til 11.429 kr. i 2014-niveau gange antallet af revalidender samt sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 1, nr. 1, 3-19, 32-40 og 42-59, § 2, nr. 30, § 4, nr. 1, 3, 9, 11 og 13, §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.

Til § 13

Det foreslås i stk. 1, at de ændrede regler om revurderingstidspunktet, om forlængelse, om jobafklaring med ressourceforløbsydelse og om genoptjening - jf. bestemmelserne i lovforslagets § 1, nr. 23-31 - finder anvendelse på alle personer, der har første fraværsdag med sygedagpenge på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere.

Disse bestemmelser finder desuden anvendelse på de tilfælde, hvor en person modtager sygedagpenge på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere, og har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller derunder i de 9 forudgående kalendermåneder. Det betyder, at revurderingstidspunktet for en sygedagpengemodtager, der således den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 12 uger, vil skulle finde sted med udgangen af måneden 10 uger efter. Sygedagpengemodtagere, hvor sidste fraværsdag i 22 ugers-perioden ligger den 1. juli 2014, er ligeledes omfattet af de ændrede regler.

Det foreslås i § 1, nr. 25, at ophæve den gældende særlige regel om genoptjening af ret til sygedagpenge fra kommunen, når en sygedagpengemodtager har nået varighedsbegrænsningen i en samlet periode. Det betyder, at personer der søger sygedagpenge på ny den 1. juli 2014 eller senere, skal opfylde det almindelige beskæftigelseskrav i sygedagpengelovens § 32, stk. 1. Det er i denne forbindelse en helt grundlæggende forudsætning, at den pågældende ikke har modtaget sygedagpenge i 22 uger eller mere i de 9 forudgående måneder.

Det foreslås i stk. 2, at for personer, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, finder reglerne i § 1, nr. 23 -31 anvendelse, dog med den varighedsbegrænsning, der følger af den gældende § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Det betyder, at en person, der modtager sygedagpenge den 1. juli, og som på dette tidspunkt har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 30 uger ved fortsat sygefravær, vil være berettiget til sygedagpenge indtil ved månedens udgang efter yderligere 22 uger. Herefter skal det vurderes, om en af forlængelsesreglerne i lovforslagets § 1, nr. 26-30 finder anvendelse. Denne stillingtagen skal ske ud fra en konkret, individuel vurdering efter bestemmelsen. Dog vil en forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 26-27, kun kunne forlænges i henholdsvis 39 og 104 uger. Hvis der efter denne vurdering ikke er grundlag for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, og den pågældende fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom, har den sygemeldte ret til et jobafklaringsforløb, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, og udbetalingen af sygedagpenge ophører. Der henvises til § 1, nr. 23 og 30.

Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren den 1. juli 2014 offentliggør de foreløbige driftslofter for 2015 for henholdsvis modtagere af dagpenge, kontanthjælp og uddannelseshjælp, og for revalidender samt modtagere af sygedagpenge og ledighedsydelse, jf. § 118, stk. 4, og § 118 a, stk. 2, som affattet ved § 2, nr. 40 og 42.

Det foreslås i stk. 4, at i sygedagpengeforløb, der er påbegyndt før 5. januar 2015, hvor der inden lovens ikrafttræden er fastsat en opfølgningsdato, der ligger efter lovens ikrafttræden, bevares den fastsatte opfølgningsdato, uanset bestemmelserne i § 1, nr. 10-18.

Det foreslås i stk. 5, at reglerne om ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom finder anvendelse på sygdomsforløb anmeldt hos jobcenteret eller arbejdsløshedskassen, jf. nærværende lovforslags § 5, nr. 6, den 5. januar 2015 eller senere. Dermed undgås, at igangværende sygdomsforløb unødigt skal overflyttes fra kommunerne til arbejdsløshedskasserne. Forslaget er begrundet i administrative hensyn.

Til § 14

Det foreslås i stk. 1 og 2 at fravige de gældende principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter som følge af ændringer i udgifts- og opgavefordelingen samt statslig regulering af kommunernes og regionernes virksomhed, der ellers følger af § 14, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud samt § 3, stk. 2, nr. 3 og 4, i lov om regionernes finansiering.

Bestemmelsen har alene til formål at fravige de gældende principper for kompensation af kommuner og regioner ved merudgifter som følge af at arbejdsgivernes refusion bliver mindre, når sygedagpengemodtagere efter 22 uger skal overgå til jobafklaringsforløb. Ressourceforløbsydelse er mindre end sygedagpenge, og derfor vil arbejdsgiver få en merudgift efter de 22 uger i forhold til nugældende regler. Fravigelsen omfatter ikke mindre-/merudgifter for kommuner og regioner som myndigheder.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

     
Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
     
   
I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 871 af 28. juni 2013, som ændret ved § 11 i lov nr. 1610 af 26. december 2013 og lov nr. 1611 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Overalt i loven ændres »1. fraværsdag« til: »første fraværsdag«.
     
§ 7. . . .
Stk. 2-4. . . .
Stk. 5. Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Stk. 6. . . .
 
2. I § 7, stk. 5, 3. pkt., og § 27, stk. 1, ændres »varighedsbegrænsningen« til: »revurderingstidspunktet«.
     
   
3. Efter kapitel 5 a indsættes:
   
»Kapitel 5 b
   
Anmodning om tidlig opfølgning
     
   
§ 7 d. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 c, stk. 2.
Stk. 2. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 3. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet i forbindelse med, at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
     
   
§ 7 e. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 d, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.
Stk. 2. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 d. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 c, stk. 3.
Stk. 3. Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 d, stk. 2.
     
   
§ 7 f. En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.«
     
§ 8. . . .
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 11-16.
 
4. I § 8, stk. 3, ændres »m.v. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf. §§ 11-16« til: »og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17«.
     
§ 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen skal i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf. § 39.
 
5. § 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen.
 
6. I § 10, stk. 2, indsættes efter »opfølgningen«: », herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning, samt om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d og 7 f«.
     
§ 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens karakter, til brug for kommunen.
 
7. I § 11, stk. 2, indsættes efter »om«: »sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og«.
Stk. 3. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager. Sker anmeldelsen via Nemrefusion, sendes oplysningsskemaet fra Nemrefusion til den sygemeldte umiddelbart efter anmeldelsen. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.
   
     
   
9. Efter § 11 indsættes:
»§ 11 a. Kommunen anmoder til brug for den første opfølgning, jf. § 13 c, om en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, hvis den sygemeldte ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. Lægeattesten skal indeholde lægens vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde samt eventuelle behov for skånehensyn.
Stk. 2. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 d, stk. 2 og § 40, stk. 4.
Stk. 3. Den praktiserendes læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest og om at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt.
     
   
§ 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 c.«
     
§ 12. Kommunen skal på baggrund af oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen foretage en visitation i tilknytning til den første opfølgningssamtale til en af følgende kategorier:
 
10. § 12 affattes således:
»§ 12. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11 og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:
1)
Sager, hvor tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).
 
1)
Kategori 1: Sager, hvori en dato for forventet fuld raskmelding, som ligger inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.
2)
Sager med risiko for langvarigt sygdomsforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).
 
2)
Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
3)
Sager, hvor lidelsen eller sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb (kategori 3).
 
3)
Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 e.
   
Stk. 2. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 c, stk. 1.
Stk. 3. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 b, stk. 1, og § 13 c, stk. 1.«
     
§ 13. Kommunen fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for opfølgningsforløbet, herunder hyppighed af den løbende opfølgning. Ved opfølgningen skal der altid tages nødvendigt hensyn til den syges helbredstilstand.
Stk. 2. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 1 og 3, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Der skal anden gang senest følges op inden 3 måneder regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op senest hver 3. måned.
Stk. 3. I sager, der er omfattet af § 12, nr. 2, skal der første gang senest følges op inden udgangen af den 8. uge regnet fra første fraværsdag. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge.
Stk. 4. Ved alle opfølgninger holdes en individuel samtale, jf. dog stk. 5 og 6 og § 13 a. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller ved brev, hvis
 
11. § 13 affattes således:
»§ 13. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, herunder form og hyppighed, jf. §§ 13 b-13 e. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.«
1)
den sygemeldte er i tilbud,
   
2)
den sygemeldte er delvis uarbejdsdygtig og har genoptaget arbejdet delvist,
   
3)
den sygemeldte forventes at genoptage arbejdet på fuld tid inden for de første 13 ugers sygefravær, eller
   
4)
den sygemeldte skal opereres inden for 13 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. stk. 2 og 3.
   
Stk. 5. Hvis sygdommen forhindrer en individuel samtale, jf. stk. 4, kan opfølgningen ske telefonisk, digitalt eller ved brev.
Stk. 6. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Stk. 7. Kommunen skal foretage revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling til, om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.
   
     
§ 13 a. Sygemeldte, der inden for de næste 6 uger forventes fuldt raskmeldt og på vej tilbage i job eller forventes at gå på barsel, skal ikke møde personligt op til opfølgningssamtaler efter § 13, stk. 4, 1. pkt. Opfølgningen sker i stedet telefonisk, digitalt eller ved brev. Sygemeldte skal heller ikke deltage i tilbud efter § 15 og § 15 a. Sygemeldte, som allerede deltager i tilbud, har ret til at færdiggøre tilbuddet.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, at en sygemeldt fortsat skal møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud efter § 15 og § 15 a, hvis jobcenteret vurderer, at
 
12. § 13 a ophæves.
1)
der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive undtaget fra at deltage i tilbud og møde personligt op til opfølgningssamtaler eller
   
2)
det fortsat vil være til fordel for den sygemeldte at være omfattet af den almindelige opfølgning og dermed møde personligt op til opfølgningssamtaler og deltage i tilbud.
   
     
   
13. Efter § 13 a indsættes:
»§ 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 c-13 e.
Stk. 2. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 10-11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Stk. 4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7 og 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation.
     
   
§ 13 c. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der første gang følges op senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Herefter skal der følges op mindst hver 4. uge. Opfølgningen sker ved en individuel samtale, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2. Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 d eller 7 f, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte senest 2 uger efter, at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget sygedagpenge.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 d, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af 8. uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt eller skriftligt, når
   
1)
den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvist,
   
2)
den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
   
3)
sygdommen er til hinder for en individuel samtale.
   
Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
     
   
§ 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.
Stk. 2. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende.
Stk. 3. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
   
1)
Gradvis tilbagevenden til arbejdet.
   
2)
Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.
   
3)
Virksomhedspraktik.
   
4)
Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden former for støtte.
   
Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
   
1)
Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.
   
2)
Virksomhedspraktik.
   
3)
Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
   
Stk. 5. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4, gives tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
Stk. 6. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom i forhold til at fastholde et arbejde.
     
   
§ 13 e. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2. Indsatsen, som er nævnt i stk. 1, kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt en indsats efter anden lovgivning.
Stk. 3. Inden kommunen iværksætter indsatsen, som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 30 a, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, samt bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Stk. 6. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.«
     
§ 14. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier, jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.
 
14. I § 14 ændres »om de tre kategorier, jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13« til: »om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12«.
     
§ 15. På baggrund af den første samtale med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for behandling, indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.
 
15. § 15, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:
»Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 b, stk. 1, eller § 13 c, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.
   
Stk. 2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 d. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 e.«
Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
Stk. 2. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.
Stk. 3. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.
   
Stk. 4. Har den sygemeldte fået udarbejdet en jobplan efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om jobplanen kan videreføres i en opfølgningsplan efter § 16.
 
16. § 15, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter kapitel 9 b-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 d- 13 e.«
Stk. 5. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag.
   
Stk. 6. Indsatsen skal tilpasses den sygemeldtes forudsætninger og behov samt den sygemeldtes helbredstilstand og ressourcer.
Stk. 7. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis
 
17. § 15, stk. 6, der bliver stk. 7, ophæves.
1)
den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale, eller
   
2)
sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
   
Stk. 8. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.
   
     
§ 15 a. Kommunen kan kun iværksætte indsats efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis det kan fremme arbejdsfastholdelse og en hurtigere tilbagevenden til arbejdet.
Stk. 2. Hvis den sygemeldte gradvis kan vende tilbage til arbejde, kan der ikke iværksættes tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dog kan et tilbud iværksættes i kombination med gradvis tilbagevenden, hvis tilbuddet understøtter en hurtigere tilbagevenden.
Stk. 3. Til sygemeldte i ansættelsesforhold, der har en klar diagnose og forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra opfølgningstidspunktet, jf. § 13, stk. 2 og 3, kan der ikke iværksættes nye tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
 
18. §§ 15 a og 16 ophæves.
     
§ 16. Kommunen skal ved første samtale tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal indeholde mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af planen. Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.
Stk. 2. Planen skal senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den anden opfølgning.
Stk. 3. Kommunen skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og udbygge opfølgningsplanen.
Stk. 4. Den sygemeldte skal have planen udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.
   
     
§ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,
   
1)
så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 30 a, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, jf. lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 25 a,
 
19. I § 21, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »kapitel 6«: »med undtagelse af § 11 b«.
2)
så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen, eller
 
20. I § 21, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »lægebehandling«: », jf. dog § 21 a,«.
3)
hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2-5. . . .
   
     
   
21. Efter § 21 indsættes:
»§ 21 a. I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen, hvis den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, indhente en vurdering fra regionens kliniske funktion, jf. §§ 25 b og 25 c i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, af, om en anden behandling kan anbefales.
Stk. 2. Har regionens kliniske funktion har vurderet, om en anden behandling kan anbefales, jf. stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpenge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, herunder den lægebehandling, som måtte være anbefalet af regionens kliniske funktion.
Stk. 3. Ønsker den sygemeldte ikke at medvirke til, at sagen forelægges regionens kliniske funktion, træffer kommunen afgørelse om, at den sygemeldtes ret til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling, jf. § 21, stk. 1, nr. 2, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.«
     
   
22. Overskriften til kapitel 8 affattes således:
   
»Kapitel 8
Kapitel 8
Varighedsbegrænsning
 
Revurderingstidspunkt«.
     
§ 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.
 
23. § 24, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
   
Stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
Stk. 2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
   
1)
fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
   
2)
fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende eller
   
3)
i anledning af graviditet, barsel eller adoption eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven).
   
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.
   
     
§ 25. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
   
1)
modtager førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
   
2)
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
   
3)
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
   
Stk. 2. . . .
Stk. 3. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. . . .
 
24. I § 25, stk. 3, ændres »§ 24, stk. 2 og 3,« til: »§ 24, stk. 3 og 4,«.
     
§ 26. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er endvidere et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge sygedagpengeperioden er opfyldt.
Stk. 2. Hvis retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygdomsperiode på mere end 26 uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter varighedsbegrænsningens indtræden.
 
25. § 26 ophæves.
     
§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
 
2. I § 7, stk. 5, 3. pkt., og § 27, stk. 1, ændres »varighedsbegrænsningen« til: »revurderingstidspunktet«.
1)
det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
   
2)
det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,
 
26. I § 27, stk. 1, nr. 2, ændres »39 uger,« til: »69 uger,«.
3)
den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
 
27. I § 27, stk. 1, nr. 3, ændres »2 gange 52 uger« til: »134 uger«, og »varighedsbegrænsningens indtræden« ændres til: »revurderingstidspunktet«.
4)
den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,
 
28. § 27, stk. 1, nr. 4 og 5, affattes således:
»4)
kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
5)
den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
 
5)
en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,«.
6)
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
   
7)
der er påbegyndt en sag om førtidspension.
 
29. I § 27, stk. 1, nr. 7, ændres »påbegyndt en sag om førtidspension« til: »modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension«.
Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.
   
   
30. I § 27 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1 ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
     
§ 28. Før udbetaling af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen foretage en individuel, konkret vurdering af, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
 
31. § 28 ophæves.
     
§ 31. En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode.
 
32. I § 31, stk. 2, ændres »del af denne periode.« til: »del af denne periode, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.«
     
§ 32. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
 
33. I § 32, stk. 1, nr. 1, ændres »har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer« til: »er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned«.
1)
har været tilknyttet arbejdsmarkedet uafbrudt i de seneste 26 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 240 timer samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
   
     
2)
hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
 
34. I § 32, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«: »eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,«.
     
3)
hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
 
35. I § 32, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,«: »eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygefravær, jf. § 52 h, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse ophører, jf. § 52 k i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,«.
4)
 
inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
   
5)
er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
   
6)
er ansat i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
   
     
Stk. 2. I opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren har
 
36. I § 32, stk. 2, ændres »I opgørelsen af 26-ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder,« til: »Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer,«.
1)
arbejdet som lønmodtager,
   
2)
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
   
3)
modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
   
4)
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
   
5)
modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
   
6)
afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse,
 
37. I § 32, stk. 2, nr. 6, indsættes efter »feriegodtgørelse,«: »eller«.
       
7)
modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond eller
 
38. I § 32, stk. 2, nr. 7, ændres »Garantifond eller« til: »Garantifond.«
       
8)
været omfattet af en arbejdskonflikt.
 
39. § 32, stk. 2, nr. 8, ophæves.