Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Styrelse
Kapitel 2 Uddannelse
Bilag 1 Behandling af klager over evalueringer af studerende på Statens Scenekunstskole
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om Statens Scenekunstskole

I medfør af § 10, stk. 1, 2 og 5, § 11, stk. 1, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Styrelse

Rektor

§ 1. Skolen ledes af en rektor, der har det overordnede ansvar for institutionens virksomhed.

Stk. 2. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved lov, andre retsregler eller bestemmelser i denne bekendtgørelse er henlagt til andre myndigheder.

Stk. 3. Rektor ansætter og afskediger institutionens personale.

Stk. 4. Rektor kan pålægge de kollegiale organer og institutionens ansatte at drøfte og afgive udtalelse om emner af betydning for institutionen.

Stk. 5. Rektor påser, at de kollegiale organers beslutninger er lovlige.

Stk. 6. Rektor nedsætter en ledelse, der som minimum består af en repræsentant for teaterområdet og en repræsentant for danseområdet.

§ 2. Rektor ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte, at ansættelsen sker på tidsbegrænsede vilkår.

Stk. 3. Rektors ansættelse kan forlænges.

Prorektor

§ 3. Rektor udpeger en prorektor blandt institutionens fastansatte ledere eller undervisere. Prorektor udpeges for en tidsbegrænset periode, som ikke må være længere end rektors ansættelse. Genudpegning kan finde sted.

Stk. 2. Prorektor bistår rektor og er rektors stedfortræder.

Kollegiale organer

§ 4. Skolerådet er institutionens øverste kollegiale organ.

Stk. 2. Skolerådet drøfter og afgiver udtalelse til rektor om:

1) skolens langsigtede virksomhed og udvikling,

2) skolens organisation og struktur,

3) studieordninger,

4) skolens budget og regnskab,

5) alle sager, som har væsentlig betydning for hele skolens organisation og virksomhed, og

6) forslag til retsregler, som har betydning for skolen.

§ 5. Skolerådet, som består af 1 formand og 10 øvrige medlemmer, sammensættes på følgende måde:

1) Rektor som formand.

2) 3 medlemmer som repræsentant for underviserne.

3) 4 medlemmer som repræsentant for de studerende.

4) 1 medlem som repræsentant for de uddannelsesansvarlige.

5) 1 medlem som repræsentant for det tekniske personale.

6) 1 medlem som repræsentant for det administrative personale.

Stk. 2. Valg til skolerådet finder sted umiddelbart efter undervisningsårets begyndelse.

Stk. 3. Repræsentanter for underviserne vælges af og blandt underviserne. Mindst 1 underviser skal være repræsentant for danseområdet og mindst 1 skal være repræsentant for teaterområdet.

Stk. 4. Repræsentanter for de studerende vælges af og blandt skolens studerende. Mindst 1 skal være repræsentant for danseområdet og mindst 1 skal være repræsentant for teaterområdet.

Stk. 5. Repræsentanten for de uddannelsesansvarlige vælges af og blandt skolens uddannelsesansvarlige.

Stk. 6. Repræsentanter for det tekniske og det administrative personale vælges af og blandt henholdsvis det tekniske og det administrative personale.

Stk. 7. De ansatte vælges for 2 år ad gangen. De studerende vælges for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. For hvert medlem af skolerådet, bortset fra rektor, vælges en suppleant.

Stk. 8. I tilfælde af rektors forfald deltager prorektor i skolerådets møder.

§ 6. Skolerådet afholder møde, så ofte rektor finder anledning hertil, dog minimum 3 gange årligt. Rektor indkalder til møde, når mindst 4 medlemmer skriftligt anmoder herom. Rådets medlemmer har mødepligt til rådets møder. Lovligt forfald skal meldes til rektor.

Stk. 2. Skolerådet er beslutningsdygtigt, når 2/3 af dets medlemmer er til stede, heriblandt rektor. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Er stemmerne lige, er rektors stemme afgørende.

Stk. 3. Skolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 7. Rektor kan nedsætte udvalg og råd til behandling af bestemte sager og udpege repræsentanter fra skolen til udvalg, råd og lignende.

Kapitel 2

Uddannelse

Formål og struktur

§ 8. Formålet med uddannelsen ved Statens Scenekunstskole er at give den studerende faglig viden, metodiske færdigheder og professionel kompetence inden for scenekunstfagene.

Stk. 2. Uddannelsen ved Statens Scenekunstskole udvikler den studerendes kunstneriske praksis, metode og faglighed og sikrer gennem såvel praktisk som teoretisk læring, at den studerende kvalificeres til et virke som professionel inden for scenekunst og beslægtede områder.

Stk. 3. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af scenekunstuddannelse, herunder forsøgsuddannelse.

§ 9. Scenekunstuddannelserne omfatter:

1) 4-årig uddannelse i skuespil (240 ECTS).

2) 4-årig uddannelse i sceneinstruktion (240 ECTS).

3) 4-årig uddannelse i scenografi (240 ECTS).

4) 4-årig uddannelse i teaterteknik med specialer i lys, lyd, sceneproduktion eller forestillingsledelse og rekvisit (240 ECTS).

5) 4-årig uddannelse i moderne dans (240 ECTS).

6) 4-årig uddannelse i moderne dans med speciale i koreografi (240 ECTS).

Stk. 2. Der udbydes derudover en 2-årig scenekunstuddannelse som overbygning i danseformidling (120 ECTS).

Stk. 3. De anførte uddannelseslængder i stk. 1-2 angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelsen. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 4. Et årsværk for en studerende svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

§ 10. Færdiguddannede fra institutionen får ret til følgende betegnelser:

1) Skuespiller, SKS.

2) Sceneinstruktør, SKS.

3) Scenograf, SKS.

4) Teatertekniker med speciale i lys, SKS.

5) Teatertekniker med speciale i lyd, SKS.

6) Teatertekniker med speciale i sceneproduktion, SKS.

7) Teatertekniker med speciale i forestillingsledelse og rekvisit, SKS.

8) Danser, SKS.

9) Koreograf, SKS.

10) Danseformidler, SKS.

Optagelse

§ 11. Afgørelsen om optagelse på uddannelsen træffes af institutionen efter en konkret vurdering af ansøgerens evner og egnethed.

Stk. 2. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller en stedfortræder udpeget af rektor, en uddannelsesansvarlig, et antal undervisere, 1 studerende og minimum 1 ekstern censor.

Stk. 3. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personligt brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og derudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet.

Stk. 4. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på den pågældende uddannelsesretning i det pågældende undervisningsår.

Stk. 5. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

§ 12. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesproceduren.

Stk. 2. Reglerne skal omfatte:

1) adgangsgrundlag,

2) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

3) bedømmelse,

4) dispensations- og klageadgang og

5) procedure ved ventelister.

§ 13. Kulturministeriet fastsætter aktivitetstal efter drøftelse med institutionen.

§ 14. Institutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte kvalifikationskriterier.

Scenekunstuddannelsens indhold

§ 15. Uddannelsen på Statens Scenekunstskole består af afrundede uddannelsesforløb og moduler, som til sammen giver grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for scenekunst og beslægtede områder.

§ 16. Uddannelsen på Statens Scenekunstskole skal:

1) give de studerende kunstnerisk baseret viden om og erfaring med de enkelte fagområders praksis og metoder,

2) give de studerende viden om og erfaring med forskellige typer af samarbejde i kollektive kunstneriske processer,

3) sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over egen kunstnerisk praksis samt relevant teori og

4) sætte den studerende i stand til at anvende kunstneriske og håndværksmæssige metoder, redskaber og udtryksformer i forskellige professionelle sammenhænge.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelseselementer i studieordninger, jf. § 27, stk. 2.

§ 17. De 4-årige uddannelsesforløb samt den 4-årige danseuddannelse med specialisering i koreografi afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 15 ECTS.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningerne, jf. § 27, stk. 2, nr. 2.

§ 18. Den 2-årige overbygning i danseformidling afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 30 ECTS.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningen, jf. § 27, stk. 2, nr. 2.

Praktik

§ 19. Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik.

Stk. 2. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 27, stk. 2, nr. 8.

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 20. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på uddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Bedømmelse m.v.

§ 21. Der foretages en bedømmelse af den studerende ved afslutning af hvert semester. Ved midtvejsbedømmelsen og ved uddannelsens afslutning skal bedømmelsen være skriftlig. Bedømmelsen skal endvidere være skriftlig, hvis den er negativ.

Stk. 2. Bedømmelsen foretages på baggrund af en samtale mellem den studerende og den nærmeste uddannelsesansvarlige og evt. en eller flere undervisere udpeget af den uddannelsesansvarlige, jf. dog stk. 6. Rektor kan deltage i bedømmelsessamtalerne.

Stk. 3. Bedømmelsen skal indeholde en bedømmelse af den studerendes:

1) faglige udvikling,

2) deltagelse i projekter/forestillinger m.v. og

3) evt. om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået.

Stk. 4. For enkelte fags vedkommende kan bedømmelse gives ved karakterer efter 7-trins-skalaen. Studieordningerne giver nærmere regler herom jf. § 27, stk. 2, nr. 5.

Stk. 5. Bedømmelsen skal endvidere indeholde konkrete råd om arten og omfanget af den studerendes indsats i de efterfølgende uddannelseselementer.

Stk. 6. Ved midtvejsbedømmelsen og ved afslutningsbedømmelsen skal deltage minimum 1 ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra uddannelsen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på uddannelsen i det pågældende undervisningsår.

Stk. 7. Institutionen fastsætter nærmere regler om bedømmelse, jf. § 27, stk. 2, nr. 5.

§ 22. Hvis den studerende ved gentagne bedømmelser ikke opfylder uddannelsens krav til faglig udvikling, kan rektor efter samtale med den uddannelsesansvarlige og den studerende træffe afgørelse om relegering.

Stk. 2. Institutionen udarbejder retningslinjer for relegering.

§ 23. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelserne tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.

Bevis for gennemført uddannelse

§ 24. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive:

1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til,

2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset,

4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og

6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 2. Den færdigudannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 23.

Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 25. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres, overføres bedømmelsen som bestået.

§ 26. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Studieordning

§ 27. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsens indhold i studieordninger.

Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om:

1) adgangskrav og optagelsesprøve,

2) mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte opgaver, projekter, afgangsprojekt, produktioner og andre uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

3) en fagbeskrivelse af uddannelsesmodulerne og de enkelte uddannelsesforløb,

4) deltagelse i produktioner og projekter, herunder afgangsprojekt,

5) regler om bedømmelse,

6) undervisnings- og arbejdsformer,

7) regler om merit,

8) praktik,

9) orlov og

10) bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af skolen selv.

Stk. 4. Studieordningerne og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisningsårets begyndelse.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Orlov

§ 28. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 29.

Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

§ 29. En uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Andre bestemmelser

§ 30. Der er mødepligt til institutionens undervisning.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler vedrørende fravær samt eventuelle sanktioner ved overtrædelse, jf. § 27, stk. 2, nr. 10.

§ 31. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 32. Institutionen udbyder efteruddannelse og kan udbyde videreuddannelse inden for dens fagområder.

§ 33. Institutionen har med respekt for den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de produktioner, der forekommer i forbindelse med opgaveløsningen på uddannelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for institutionen, herunder virksomheder, institutioner mv., aftales det mellem institutionen, den studerende og tredjepart, i hvilket omfang institutionen, den studerende og tredjepart under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

Merit

§ 34. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2. For uddannelser, der har optag hvert år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse, dvs. minimum et års uddannelse svarende til 60 ECTS.

Stk. 3. For uddannelser, som kun har optag hvert andet år, kan der udelukkende gives merit for hele års uddannelse og minimum to års uddannelse svarende til 120 ECTS.

Stk. 4. For ansøgere, der optages på en uddannelse, sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

§ 35. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1, anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Dispensation og klageadgang mv.

§ 36. Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 37. Klager over institutionens afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse indgives til institutionen.

Stk. 2. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst 1 uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1. og stk. 2 er på 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2014 og har virkning fra studieåret 2014-2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 20 har virkning for studerende, der påbegynder en uddannelse fra studieåret 2014-15. For studerende, der er påbegyndt en uddannelse ved Statens Scenekunstskole før studieåret 2014-15, har § 20 virkning fra studieåret 2015-16.

Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der søger om forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere.

Stk. 4. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 889 af 24. august 2012 om Statens Scenekunstskole.

Kulturministeriet, den 10. juni 2014

Marianne Jelved

/ Kristoffer Nilsson


Bilag 1

Behandling af klager over evalueringer af studerende på Statens Scenekunstskole

Ved Statens Scenekunstskole behandles klager over bedømmelser på følgende måde:

Klage

1) Klagen kan vedrøre indholdet af evalueringen vedr. den faglige udvikling, deltagelse i projekter/forestillinger mv. og om den pågældende del af uddannelsen er bestået/ikke bestået.

2) En klage indgives til Statens Scenekunstskole senest 2 uger efter, at resultatet af evalueringen er bekendtgjort. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Institutionen forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere.

3) Bedømmerne kan:

a) foretage en ny evaluering eller

b) afvise klagen.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

4) Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelsen meddelt institutionen, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for en frist på 2 uger, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

Anke

5) Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny evaluering, kan klageren indbringe for et ankenævn. Klageren indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet seneste 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Institutionen kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrundet det.

6) Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelsen af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, der er beskikket af Kulturministeriet, en faglig relevant underviser og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne.

7) For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelsen ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

8) Ankenævnet kan:

a) ændre evalueringen bestået/ikke bestået,

b) beslutte, at der skal foretages en ny evaluering med nye censorer, eller

c) afvise anken.

Ankenævnet udpeger nye censorer. Minimum én censor skal være ministerielt beskikket.

9) Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 37, stk. 2.

10) Ankenævnets afgørelse meddeles institutionen senest 2 måneder efter, at klagen er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplyse, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

11) Institutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny evaluering skal finde sted hurtigst muligt.