Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

§ 1

I bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Husdyrbrug, der er omfattet af listepunkt 6.6 på listen i bilag 1 eller punkt I 206 på listen i bilag 2, anses kun for listevirksomheder indtil det tidspunkt, hvor husdyrbruget foretager ændringer eller udvidelser, jf. § 103, stk. 1, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, eller det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen finder grundlag for at revurdere husdyrbrugets godkendelse, jf. § 103, stk. 3, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Tidspunktet for revurderingens påbegyndelse følger af lov om miljøbeskyttelse og denne bekendtgørelse, med undtagelse af tidspunkter for den regelmæssige revurdering af husdyrbrug, der er omfattet af punkt I 206 på listen i bilag 2, der følger af bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.«

2. Bilag 1, punkt 6.6, affattes således:

»6.6 Husdyrbrug for mere end:

1) 270 dyreenheder, hvis mindst 90 pct. af dyreenhederne stammer fra årssøer med tilhørende smågrise indtil 30 kg, eller 750 stipladser til søer,

2) 210 dyreenheder, hvis der er tale om slagtesvin (over 30 kg), eller 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller

3) 100 dyreenheder, hvis der er tale om slagtekyllinger, 230 dyrenheder, hvis der er tale om æglæggende høns, eller 40.000 stipladser til fjerkræ, jf. § 3, stk. 1, nr. 5, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug.

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.«

3. I bilag 2 affattes overskriften til afsnit I. Dambrug og havbrug således:

»I. Dambrug, havbrug og husdyrbrug«

4. I bilag 2 indsættes efter punkt I 205:

»I 206. Husdyrbrug for mere end 250 dyreenheder, undtagen husdyrbrug omfattet af listepunkt 6.6 på listen i bilag 1.

Antal dyreenheder beregnes på grundlag af reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2014.

Miljøministeriet, den 18. juni 2014

Kirsten Brosbøl

/ Michel Schilling