Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1 Behandling af klager over bedømmelsen af kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidlings skriftlige hovedopgave
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler (bachelor- og kandidatuddannelserne)

I medfør af § 10, stk. 1, 2 og 5, og § 15, stk. 2, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2013, fastsættes:

Formål og struktur

§ 1. Formålet med billedkunstuddannelserne er at give den studerende faglig viden, metodisk færdighed og professionel kompetence inden for billedkunstfaget.

Stk. 2. Billedkunstuddannelserne udvikler på et kunstnerisk og, hvor relevant, videnskabeligt grundlag den studerendes kunstneriske praksis, metode og faglighed og sikrer gennem såvel praktisk som teoretisk læring, at den studerende kvalificeres til et virke som professionel billedkunstner, der kan opretholde en selvstændig praksis og løse både kunstneriske og formidlingsorienterede opgaver.

Stk. 3. Kulturministeriet godkender uddannelsesinstitutionens udbud af uddannelsesretninger.

§ 2. Billedkunstuddannelserne omfatter:

1) en bacheloruddannelse i billedkunst på 3 år (180 ECTS),

2) en kandidatuddannelse i billedkunst på 3 år (180 ECTS) og

3) en kandidatuddannelse i billedkunst, kunstteori og formidling på 3 år (180 ECTS).

Stk. 2. De anførte uddannelseslængder i stk. 1 angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund ved planlægning af uddannelserne. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år.

Stk. 3. Et studenterårsværk svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 4. Institutionen kan tilbyde forskeruddannelse i overensstemmelse med Kulturministeriets regler på området.

§ 3. Bacheloruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen BFA. På engelsk: Bachelor of Fine Arts (BFA) in Visual Arts. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen candidatus artis peritiae (Cand.art.perit.). På engelsk henholdsvis: Master of Fine Arts in Visual Arts (MFA) og Master of Fine Arts in Visual Arts and Communication (MFA).

Optagelse

§ 4. Afgørelse om optagelse på uddannelsen træffes af institutionen efter en konkret kunstnerisk vurdering af ansøgernes selvstændige arbejder.

Stk. 2. Vurderingen foretages af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller dennes stedfortræder, lederen af grunduddannelsesforløbet, repræsentanter for institutionens professorer og lektorer, mindst 1 studenterrepræsentant og mindst 1 ekstern censor.

Stk. 3. Eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke er ansat på institutionen i undervisningsåret.

Stk. 4. Institutionen kan forlange, at udenlandske ansøgere inden studiestart skal dokumentere kundskaber i dansk på et niveau fastsat af institutionen selv.

§ 5. Institutionen fastsætter nærmere regler om optagelsesproceduren til uddannelsen.

Stk. 2. Reglerne skal omfatte:

1) adgangsgrundlag,

2) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse,

3) bedømmelse og

4) dispensations- og klageadgang.

Stk. 3. Institutionen offentliggør de nærmere regler om optagelsesprocedure. Væsentlige ændringer i optagelsesprocedurerne kan kun foretages med 1 års varsel.

§ 6. Kulturministeriet fastsætter aktivitetstallet efter drøftelse med institutionen.

§ 7. Ansøgere, der har afsluttet en anden kandidatuddannelse, kan kun optages, hvis der er ledige pladser. Det samme gælder for ansøgere, der to gange tidligere har været indskrevet på en videregående uddannelse uden at have erhvervet afsluttende eksamen.

Stk. 2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvor der foreligger særlige forhold.

§ 8. Institutionen optager herefter de ansøgere, den finder bedst egnet til optagelse ved anvendelse af de fastsatte kvalifikationskriterier.

Bacheloruddannelsens indhold

§ 9. Bacheloruddannelsen er et afrundet uddannelsesforløb, som giver den studerende grundlag for videre studier på kandidatuddannelsen. Bacheloruddannelsen kan endvidere danne grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner.

Stk. 2. På bacheloruddannelsen skal den studerende opnå en grundlæggende beherskelse af de billedkunstneriske virkemidler samt grundlæggende kundskaber i de tekniske og teoretiske discipliner.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen består af en 2-årig grunduddannelse og et afsluttende projektår.

§ 10. Bacheloruddannelsen skal:

1) give de studerende grundlæggende kunstnerisk baseret viden om og erfaring med fagets praksis og metoder,

2) sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over kunstnerisk praksis og metoder samt relevant videnskabelig teori og

3) sætte den studerende i stand til at anvende kunstneriske og relevante videnskabelige metoder, redskaber og udtryksformer.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om bacheloruddannelsen i studieordningen, jf. § 27, stk. 1.

§ 11. Bacheloruddannelsen afsluttes med et kunstnerisk projekt svarende til 30 ECTS. Projektet skal dokumentere den studerendes evne til:

1) at definere og håndtere en afgrænset kunstnerisk proces,

2) at identificere egne læringsbehov og

3) at vurdere kunstfaglige problemstillinger samt anvende relevante analytiske redskaber.

Stk. 2. Den studerendes valg af bachelorprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler om bachelorprojektet i studieordningen, jf. § 27, stk. 2, nr. 5.

Kandidatuddannelsernes indhold

§ 12. Det fastsættes i studieordningen, hvilke uddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelserne, herunder hvilke krav til uddannelsens indhold og niveau den studerende skal have opfyldt på den enkelte uddannelse for at kunne optages på en af kandidatuddannelserne.

Stk. 2. Institutionen kan anerkende andre uddannelsesforløb som adgangsgivende til kandidatuddannelserne, eventuelt efter nærmere fastsat supplering.

§ 13. Kandidatuddannelsen i billedkunst skal:

1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående og specialiserede studier inden for fagområdet og tilgrænsende relevante fagområder,

2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende fagets kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder og

3) kvalificere den studerende til at kunne udvikle, formidle og reflektere over egen kunstnerisk praksis.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelsen i studieordningen, jf. § 27, stk. 1.

§ 14. Kandidatuddannelsen i billedkunst afsluttes med et kandidatprojekt, som præsenteres i en afgangsudstilling og et mundtligt forsvar.

Stk. 2. Den studerendes præsentation, kandidatprojektet samt det mundtlige forsvar, skal dokumentere den studerendes evne til:

1) at definere og gennemføre en kunstnerisk undersøgelse samt opretholde og udvikle en selvstændig praksis på højt niveau igennem et eller flere projekter,

2) at diskutere og analysere en kunstnerisk proces og et afsluttet kunstnerisk arbejde samt at formidle dette visuelt og sprogligt,

3) at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer og

4) at sætte sit eget kunstneriske arbejde ind i relevante historiske, teoretiske og kulturelle sammenhænge.

Stk. 3. Kandidatprojektet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med projektet kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 4. Den studerendes valg af kandidatprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet.

Stk. 5. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatprojektet i studieordningen, jf. § 27, stk. 2, nr. 5.

§ 15. Kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling skal:

1) udbygge den studerendes bacheloruddannelse med videregående og specialiserede studier inden for fagområdet og tilgrænsende relevante fagområder,

2) sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende fagets kunstneriske og videnskabelige teorier og metoder,

3) kvalificere den studerende til at udføre og deltage i kunstnerisk og videnskabeligt udviklingsarbejde og

4) kvalificere den studerende til at løse formidlingsopgaver på professionelt niveau.

Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatuddannelsen i studieordningen, jf. § 27, stk. 1.

§ 16. Kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidling afsluttes med et integreret kandidatprojekt, der består af en specialedel og en kunstnerisk afgang.

Stk. 2. Den studerendes præsentation, kandidatprojektet samt det mundtlige forsvar dokumenterer den studerendes evner til:

1) at udvikle et selvstændigt og komplekst kunstnerisk projekt,

2) at diskutere og analysere en kunstnerisk proces og et afsluttet kunstnerisk arbejde samt at formidle dette visuelt og sprogligt,

3) at anvende kunstfaglige metoder, redskaber og fremstillingsformer og

4) at gennemføre et kunstnerisk udviklingsarbejde i tæt sammenhæng med en skriftligt baseret undersøgelse af emnet.

Stk. 3. Kandidatprojektet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med projektet kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 4. Den studerendes valg af kandidatprojekt skal godkendes af institutionen, der samtidig fastsætter en afleveringsfrist for projektet.

Stk. 5. Institutionen fastsætter nærmere regler om kandidatprojektet i studieordningen, jf. § 27, stk. 2, nr. 5.

Praktik

§ 17. Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik. På bachelor- og kandidatuddannelsen tilsammen kan der maksimalt erstattes uddannelseselementer svarende til 60 ECTS-point.

Stk. 2. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed.

Stk. 3. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningen.

Tilmelding til uddannelseselementer

§ 18. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår.

Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 19. Uddannelsesinstitutionen kan tilmelde studerende, som er optaget og indskrevet på en bacheloruddannelse ved uddannelsesinstitutionen, til uddannelseselementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, hvis uddannelsesinstitutionen skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre uddannelseselementer på kandidatuddannelsen.

Stk. 2. Uddannelseselementer, som en bachelorstuderende er tilmeldt på en kandidatuddannelse, jf. stk. 1, indgår ikke i opgørelsen af ECTS-pointene efter § 18, stk. 1, i den studerendes tilmelding til fag på bacheloruddannelsen.

Bedømmelse m.v.

§ 20. Ved afslutning af bacheloruddannelsens 2. år bedømmes den studerendes arbejde og faglige udvikling. Bedømmelsen afsluttes med bestået/ikke bestået samt en skriftlig evaluering af den enkelte studerende.

Stk. 2. Bedømmelsen ved afslutningen af bacheloruddannelsens 3. år foretages på baggrund af en samtale mellem den studerende og en professor udpeget af rektor. Professoren skal inddrage mindst én anden relevant professor eller lektor fra institutionen eller en af Kulturministeriet beskikket censor i bedømmelsen af den studerendes arbejde og faglige udvikling.

Stk. 3. Bedømmelsen skal indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb på kandidatuddannelsen. Bedømmelsen afsluttes med bestået/ikke bestået.

§ 21. Bedømmelsen ved afslutningen af kandidatuddannelserne foretages af den pågældende skoles professor, en lektor eller anden professor på billedkunstskolerne samt en ekstern censor, som beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen.

Stk. 2. Ved bedømmelse af kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidlings skriftlige hovedopgave gives karakterer efter 7-trinsskalaen.

Stk. 3. De øvrige bedømmelser på kandidatuddannelserne afsluttes med bestået/ikke bestået.

§ 22. Institutionen kan i forbindelse med bedømmelser tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved bedømmelsen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af bedømmelsesniveauet.

Bevis for gennemført uddannelse

§ 23. Institutionen udsteder bevis for gennemført bacheloruddannelse og bevis for gennemført kandidatuddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive:

1) den betegnelse, uddannelsen giver ret til,

2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

3) de opnåede bedømmelser,

4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsesforløbet er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk og

6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk.

Stk. 2. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk.

Stk. 3. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet og UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsens faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem samt uddannelsens niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Stk. 4. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 22.

Stk. 5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret.

Stk. 6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og godkendte/beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point.

§ 24. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver.

Merit

§ 25. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer og uddannelsesdele på den uddannelse, som den studerende er optaget på. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering.

Stk. 2. For ansøgere, der optages på en uddannelse, sikrer uddannelsesinstitutionen, at der snarest muligt træffes afgørelse om merit for beståede uddannelseselementer fra alle tidligere uddannelsesforløb på samme niveau, jf. stk. 1.

§ 26. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte og beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger.

Stk. 2. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

Stk. 3. Kandidatprojektet, jf. § 14 og § 16, kan ikke meritoverføres.

Studieordning

§ 27. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om bachelor- og kandidatuddannelsernes indhold i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde bestemmelser om:

1) adgangskrav og optagelsesprøve,

2) mål, indhold og tidsmæssigt omfang af de enkelte opgaver, projekter, kurser og andre uddannelseselementer angivet i ECTS-point,

3) adgangskrav til kandidatuddannelserne, jf. § 12,

4) en beskrivelse af bachelor- og kandidatforløbene,

5) udarbejdelse af projekter og opgaver, herunder bachelor- og kandidatprojekt, jf. § 11, § 14 og § 16,

6) regler for bedømmelse, antallet af evalueringer og bedømmelser og disses placering i uddannelsen,

7) undervisnings- og arbejdsformer,

8) regler om valg af studieretning,

9) studieaktivitet,

10) merit,

11) praktik,

12) bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger og

13) orlov.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Dispensationen forelægges studienævn til godkendelse.

Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved undervisnings årets begyndelse.

Stk. 5. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Orlov

§ 28. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af uddannelsesinstitutionen, jf. dog § 29.

Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov.

§ 29. En uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på bacheloruddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår.

Stk. 2. En uddannelsesinstitution kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første halve studieår på kandidatuddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første halve studieår, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel.

Stk. 4. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet, eller der tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra stk. 1 og stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Andre bestemmelser

§ 30. Institutionen kan tilrettelægge uddannelseselementer i samarbejde med andre videregående uddannelsesinstitutioner.

§ 31. Institutionen kan udbyde efteruddannelse inden for institutionens fagområder.

§ 32. Institutionen har med respekt for den studerendes ophavsrettigheder ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en opgaveløsning, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis opgaveforløbet inddrager parter uden for institutionen, herunder virksomheder, institutioner m.v., aftales det mellem institutionen, den studerende og tredjeparten, i hvilket omfang institutionen, den studerende og tredjeparten under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i opgaveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

Dispensation, klageadgang m.v.

§ 33. Kulturministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Kulturministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 34. Klager over institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til institutionen.

Stk. 2. Institutionens afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål om en studerendes forhold, indbringes for Kulturministeriet. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på mindst en uge. Institutionen sender herefter klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 og stk. 2 er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Stk. 4. Klager over afgørelser om studieaktivitet, prøver og bedømmelse af bachelorprojekt og afgangsprojekt behandles efter reglerne i bilag 1.

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. juni 2014 og har virkning fra studieåret 2014-2015, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 18 har virkning for studerende, der påbegynder en bacheloruddannelse fra studieåret 2014-15. For bachelor- og kandidatstuderende, der er påbegyndt en uddannelse ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler før studieåret 2014-15, har § 18 virkning fra studieåret 2015-16.

Stk. 3. Bekendtgørelsen har virkning for studerende, der søger om forhåndsmerit for studieophold, der skal gennemføres fra studieåret 2014-15 eller senere.

Stk. 4. Samtidig med bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves bekendtgørelse nr. 691 af 22. juni 2011 om uddannelser ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler.

Kulturministeriet, den 10. juni 2014

Marianne Jelved

/ Kristoffer Nilsson


Bilag 1

Behandling af klager over bedømmelsen af kandidatuddannelsen i billedkunst, kunstteori og formidlings skriftlige hovedopgave

Ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler behandles klager over bedømmelsen af uddannelsens hovedopgave efter følgende regler:

1. Klagen kan vedrøre bedømmelsen af hovedopgaven.

2. En klage indgives til Billedkunstskolerne senest 2 uger efter, at resultatet af eksamen er bekendtgjort. Billedkunstskolerne kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Billedkunstskolerne forelægger hurtigst muligt klagen for de oprindelige bedømmere.

3. Bedømmerne kan:

a) foretage en ny bedømmelse,

b) afvise klagen.

Klagen kan kun afvises, hvis bedømmerne er enige om det.

4. Foretages en ny bedømmelse på grund af mangler i bedømmelsen, skal der gennemføres en ny eksamination for alle eksaminander, hvis eksamen lider af den samme mangel. Der kan udpeges nye bedømmere til ombedømmelsen.

5. Senest 2 uger efter at bedømmerne har modtaget klagen, skal klagen være færdigbehandlet og afgørelse meddelt Billedkunstskolerne, der hurtigst muligt giver klageren meddelelse om resultatet. Foreligger der omstændigheder, der umuliggør klagens behandling inden for fristen på 2 uger, skal Billedkunstskolerne hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af, hvornår klagen forventes færdigbehandlet.

6. Klagen kan resultere i såvel en forhøjelse som en nedsættelse af den oprindeligt givne karakter.

Anke

7. Bedømmernes afgørelse efter pkt. 3, herunder en eventuel ny bedømmelse, kan af klageren indbringes for et ankenævn. Klageren indgiver anken til Billedkunstskolerne. Anken skal være skriftlig og begrundet og være indgivet senest 2 uger efter, at klageren er blevet gjort bekendt med bedømmernes afgørelse. Billedkunstskolerne kan dispensere fra denne frist, hvis usædvanlige forhold begrunder det.

8. Ankenævnet nedsættes, når der er behov for det, og i øvrigt hurtigst muligt efter indgivelse af anke. Der kan nedsættes et permanent ankenævn. Nævnet består af 2 censorer, som er beskikket af Kulturministeriet, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Kulturministeriet udpeger den ene censor som formand for nævnet. Formanden udpeger den anden censor samt suppleant for denne. Billedkunstskolerne udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende samt suppleanter for disse.

9. For at ankenævnet er beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i afgørelsen. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, træffes afgørelse ved afstemning. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

10. Ankenævnet kan:

a) ændre karakteren,

b) beslutte en ny bedømmelse ved nye bedømmere,

c) afvise anken.

Hvis ankenævnet beslutter at drøfte en nedsættelse eller forhøjelse af karakteren, udtræder den studerende af ankenævnet under den videre behandling heraf. Ankenævnet udpeger nye bedømmere. Mindst én skal være ministerielt beskikket censor.

11. Vedtager ankenævnet ændring af karakteren eller en ny bedømmelse på grund af mangler i bedømmelsen, har afgørelsen virkning for alle eksaminander, hvis eksamen lider af samme mangel.

12. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog bekendtgørelsens § 34, stk. 2.

13. Ankenævnets afgørelse meddeles Billedkunstskolerne senest 2 måneder efter, at anken er indgivet. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal Billedkunstskolerne hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet.

14. Billedkunstskolerne giver hurtigst muligt klageren meddelelse om afgørelsen. Ny bedømmelse skal finde sted hurtigst muligt.

15. Anken kan resultere i en lavere eller højere karakter end den, bedømmerne har givet i medfør af pkt. 3, jf. pkt. 6.