Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00618

Resumé

Tidsskriftet Indblik bragte artiklen ”Barndommens Gade Del 1”. Her fortæller forfatteren bl.a. om den ene af to slagterforretninger i en gade i Tylstrup. Slagterens børnebørn finder artiklen krænkende, men da det er klart, at det er en personlig erindring, udtaler nævnet ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. I de tilfælde, hvor den berørte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af afdøde [Person C]. Klagerne er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen, men er som børnebørn til [Person C] omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen realitetsbehandles derfor.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Ifølge Indbliks oplysninger vedrører klagen en beskrivelse af forholdene i Tylstrup for 60 år siden. Pressenævnet finder ikke, at den bragte artikel giver anledning til tvivl om, at forfatteren gengiver sin subjektive oplevelse af begivenheder og personer fra sin barndom, heriblandt slagter [Person C]. Selvom afdøde personer også har krav på beskyttelse af deres eftermæle, finder nævnet ikke, at artiklen overskrider de vide rammer for frisprog i sådanne subjektive beskrivelser.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at tidsskriftet ikke forelagde beskrivelsen for klagerne forud for offentliggørelsen. I den forbindelse bemærkes det, at der i artiklen sættes spørgsmålstegn ved forfatterens korrekte beskrivelse af slagterens hygiejne med ordvalget ”vist aldrig nåede at vaske hænder” (Pressenævnets fremhævning).

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Indblik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til ovennævnte begrundelse, finder Pressenævnet at omtalen er kommentarer og vurderinger og ikke oplysninger af faktisk karakter.

Klagerne er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

[Barnebarn A] og [Barnebarn B] har klaget over en artikel bragt i Indblik i januar 2014, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere tidsskriftets afvisning af at bringe deres genmæle.

[Barnebarn A] og [Barnebarn B] er børnebørn af den omtalte slagter, [Person C].

1 Sagsfremstilling

Tidsskriftet Indblik, som er et husstandsomdelt kvartalsblad med information og historier om livet i og omkring Tylstrup og Ajstrup, bragte i uge 7, 2014, på side 14-15 artiklen ”BARNDOMMENS GADE DEL 1”.

Artiklen omtalte blandt andet klagernes afdøde bedstefar, [Person C], som var slagter i Tylstrup. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”I min barndom hed Luneborgvej Borgergade. Vi boede i nr. 15. Der var to slagterforretninger i Borgergade.

[…]

Den ene slagterforretning var en stor, flot og moderne forretning, som slagter Kjeldgaard drev.

[…]

Den anden slagterforretning var lidt mere undselig og beskeden. Den blev drevet af slagter [Person C] og lå modsat Hammelmosevej. Ved siden af slagterforretningen drev [Person C] også et lille landbrug med både køer og grise. Vi handlede ikke så tit hos slagter [Person C], men af en eller anden grund var det altid der, jeg blev sendt hen for at hente ”for halvtreds øre leverpostej”. Slagter [Person C] var en rar gammel mand, som måtte døje med den skavank, at han rystede voldsomt på hænderne. Som dreng stod jeg mange gange og så, hvordan den skarpe kniv bevægede sig ukontrolleret op og ned og fra side til side, fordi [Person C]s hænder rystede. Jeg stod med tilbageholdt åndedræt og frygtede, at han af vanvare skulle komme til at ramme den hånd, der holdt leverpostejen. Når vi senere smurte vores mellemmadder ved spisebordet, sagde vi mundkåde, at vi skulle have rystepostej på. Vore forældre irettesatte os og snakkede om, at [Person C] ofte kom direkte fra sin lille stald ind i butikken og vist aldrig nåede at vaske hænder først. Hygiejne eller ej. Leverpostejen smagte fortræffeligt.

[…]

Slagter [Person C] drev som sagt et mindre landbrug ved siden af slagterforretningen. Hans marker lå nord for Borgergade, hvor Brugsen og husene på [Person C]svej ligger i dag, og gaden har naturligvis fået sit navn efter slagter [Person C].

En del af marken var lagt ud i græs, der skulle laves i hø. Først skulle græsset slås, så skulle det tørres, og bagefter skulle det stakkes. Det var altid en festdag, når høet skulle køres hjem. Så troppede vi unger op og fik lov at sidde i læsset på køreturen hjem. Den stive arbejdsvogn med hølæsset skrumlede af sted på den ujævne markvej, der gik øst – vest, cirka der hvor [Person C]svej går i dag, og mundede ud i Ultvedvej.

[…]”

Artiklen var blandt andet illustreret ved et billede af en hvid ejendom med teksten ”Slagter [Person C]s ejendom”.

Den 27. februar 2014 sendte klagerne en e-mail til redaktøren, hvortil de vedhæftede et udkast til genmæle, som de ønskede bragt i tidsskriftet, indrammet og indsat øverst på side 3. Genmælet lød således:

”BEKLAGELSE:

Redaktør Søren Mortensen beklager meget den nedladende og ondskabsfulde tone der blev anvendt af [Person D] i Indblik Nr. 1 Januar 2014 BARNDOMMENS GADE DEL 1 side 14 og 15 omhandlende slagter [Person C]. Der haves intet belæg for denne omtale. Redaktionen beklager og undskylder artiklen.”

Ved e-mail af 3. marts 2014 afviste redaktøren at bringe genmælet og foreslog i stedet at bringe følgende:

”INDBLIK beklager ordvalget i enkelte afsnit i artiklen: Barndommens Gade – del 1, som blev bragt i INDBLIK nr. 1 – januar 2014.”

Sagen er herefter indbragt for Pressenævnet ved e-mail af 9. marts 2014.

2 Parternes synspunkter

2.1 Klagernes synspunkter

Klagerne har oplyst, at de er nærmeste nulevende slægtninge (børnebørn) til afdøde [Person C], der i artiklen omtales som slagter [Person C]. Både [Person C]s ægtefælle samt hans eneste datter og svigersøn er døde.

Klagerne har navnlig anført, at flere formuleringer i den bragte artikel er krænkende og agtelsesforringende over for klagernes afdøde morfar. Særligt omtalen af slagter [Person C]s sygdom, som medførte rysten på hænderne, finder klagerne ondskabsfuld og nedladende.

Artiklen giver en meget ensidig fremstilling af deres morfars slagterforretning og person. Deres morfar har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, og artiklen burde derfor have været forelagt klagerne før publicering.

Klagerne har endvidere anført, at det af redaktørerne foreslåede genmæle ikke er fyldestgørende. De ønsker tidsskriftet pålagt at bringe genmæleteksten af 27. februar 2014.

2.2 Indbliks synspunkter

Indblik har navnlig anført, at den påklagede artikel fremstår som barndomserindringer, sådan som en nulevende mand husker dem, og at erindringerne pr. definition er subjektive.

Artiklen beskriver en virkelighed, som den var for 60 år siden. Der er intet ondsindet eller nedladende i artiklen, som tværtimod beskriver en vellidt og anset slagtermester og borger i byen. Der er fuldt belæg for det, Indblik skriver. Det er ikke faldet tidsskriftet ind at forelægge artiklen for børnebørnene, der ikke selv har oplevet tiden, som erindringerne beskriver.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for, at Pressenævnet kan behandle en klage, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. I de tilfælde, hvor den berørte person er død, da omtalen bliver offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

Klagen angår omtale af afdøde [Person C]. Klagerne er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen, men er som børnebørn til [Person C] omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person. Sagen realitetsbehandles derfor.

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3. Det er samtidig Pressenævnets opfattelse, at der må indrømmes medierne vide rammer med hensyn til satiriske gengivelser eller kommentarer i forhold til personer eller begivenheder.

Ifølge Indbliks oplysninger vedrører klagen en beskrivelse af forholdene i Tylstrup for 60 år siden. Pressenævnet finder ikke, at den bragte artikel giver anledning til tvivl om, at forfatteren gengiver sin subjektive oplevelse af begivenheder og personer fra sin barndom, heriblandt slagter [Person C]. Selvom afdøde personer også har krav på beskyttelse af deres eftermæle, finder nævnet ikke, at artiklen overskrider de vide rammer for frisprog i sådanne subjektive beskrivelser.

Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere, at tidsskriftet ikke forelagde beskrivelsen for klagerne forud for offentliggørelsen. I den forbindelse bemærkes det, at der i artiklen sættes spørgsmålstegn ved forfatterens korrekte beskrivelse af slagterens hygiejne med ordvalget ”vist aldrig nåede at vaske hænder” (Pressenævnets fremhævning).

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Indblik.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til ovennævnte begrundelse, finder Pressenævnet at omtalen er kommentarer og vurderinger og ikke oplysninger af faktisk karakter.

Klagerne er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 27. maj 2014