Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
32001L0080
 
32009L0028
 
32009L0072
 
32012L0027
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og definitioner
Kapitel 2 Ansøgningens indhold
Kapitel 3 Betingelser for meddelelse af tilladelse til elproduktionsanlægget
Kapitel 4 Betingelser for meddelelse af tilladelse til skrotning af eksisterende anlæg
Kapitel 5 Dispensation
Kapitel 6 Centrale kraft- og kraftvarmeanlæg
Kapitel 7 Vilkår for tilladelser
Kapitel 8 Klageadgang og straffebestemmelser
Kapitel 9 Ikrafttrædelse
Bilag 1 CO2-udledningsfaktorer angivet i forhold til nedre brændværdi
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om tilladelse til etablering og ændring af elproduktionsanlæg1)

I medfør af § 2, stk. 4, § 2 a, § 10, stk. 6, § 11, stk. 3, § 26, stk. 3, § 27 d, § 84, stk. 2, § 88, § 90 og § 92 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, og i medfør af § 3, stk. 2, og § 70 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lov nr. 1330 af 25. november 2013, fastsættes efter bemyndigelse:

Kapitel 1

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra Energistyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undtaget fra kravet om tilladelse efter stk. 1 er følgende anlæg:

1) Elproduktionsanlæg med en effekt på under 5 MW.

2) Vindkraftanlæg, der opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 651 af 26. juni 2008 om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling, vedligeholdelse og service af vindmøller og senere ændringer heri.

3) Andre anlæg, der producerer elektricitet baseret på vedvarende energi, og har en effekt på under 10 MW.

4) Kraftvarmeanlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder, som er godkendt efter lov om varmeforsyning.

Stk. 3. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter energi fra vand eller vind på søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, er ikke omfattet af reglerne i denne bekendtgørelse. § 4 gælder dog for alle elproduktionsanlæg bortset fra vindmøller.

Stk. 4. Tilladelse efter reglerne i denne bekendtgørelse fritager ikke ansøgeren fra at opnå tilladelser, som måtte være nødvendige efter anden lovgivning.

§ 2. Ansøgere, som dokumenterer at opfylde de i denne bekendtgørelse nævnte betingelser og procedurer for modtagelse af en tilladelse, har krav på at modtage denne, se dog tillige § 3.

§ 3. Elproduktion fra anlæg med en eleffekt på over 25 MW må i henhold til lov om elforsyning kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling. Bevilling gives til virksomheder, der opfylder bestemmelserne i §§ 10 og 12 i lov om elforsyning.

§ 4. Net- og transmissionsvirksomheder har pligt til at give enhver producent af energi, der anmoder om nettilslutning, alle nødvendige oplysninger herunder

1) et detaljeret skøn, som omfatter alle udgifter over, hvad tilslutningen vil koste,

2) en rimelig og nøjagtig tidsplan for modtagelse og behandling af ansøgningen om nettilslutning og

3) en rimelig vejledende tidsplan for nettilslutningen.

§ 5. I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:

1) Benyttelsestid: Den årlige drifttid omregnet til ækvivalente fuldlasttimer.

2) CH4: Luftarten metan.

3) Cm: Forholdet mellem el- og varmeproduktionen på et kraftvarmeværk. Hvis anlægget er af udtagstypen, angiver Cm forholdet mellem el- og varmeproduktionen i et veldefineret modtrykspunkt, hvor anlægget ikke har nogen kondensproduktion.

4) CO2: Luftarten kuldioxid.

5) Cv: Tabet i elproduktionen på et kraftvarmeværk af udtagstypen ved en forøgelse af varmeproduktionen med én enhed ved 100 % output.

6) Indfyret brændsel: Nedre brændværdi af den samlede brændselsmængde, der indfyres i el-produktionsanlægget angivet i GJ (giga-joule).

7) Netto-elproduktion: Produktionsanlæggets elproduktion i MWh (Megawattimer) fraregnet egetforbruget.

8) N2O: Luftarten lattergas.

9) Skrotning: En fysisk nedrivning eller fjernelse af et anlæg eller væsentlige dele heraf, som umuliggør fortsat drift af anlægget.

10) Væsentlig ændring: En ændring, der i væsentligt omfang påvirker anlæggets miljøforhold, tekniske forhold nævnt i § 6, anlæggets levetid eller forsyningssikkerheden. Dette er der i hvert fald tale om, hvis ændringens omkostninger overstiger 50 pct. af investeringsomkostningerne for en ny lignende enhed.

11) Energieffektivitetsdirektiv: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28.

12) Kraftvarmeanlæg: Et anlæg til samtidig produktion af termisk energi og elektrisk eller mekanisk energi i en og samme proces.

13) Højeffektiv kraftvarmeproduktion: Kraftvarmeproduktion, der opfylder kriterierne i energieffektivitetsdirektivets bilag II.

Kapitel 2

Ansøgningens indhold

§ 6. Ansøgning om tilladelse efter § 1, stk. 1, skal indeholde en teknisk beskrivelse af anlægget eller af den påtænkte ændring heraf og skal give oplysning om følgende forhold, jf. dog stk. 2:

1) Ejer af anlægget.

2) Placering og størrelse af anlægget.

3) Forventet idriftsættelsestidspunkt.

4) Anlægstype, herunder beskrivelse af delkomponenter (kedel, turbine, generator, motor, gasturbine m.v.) og disses måde at virke sammen på.

5) De væsentligste dampdata.

6) De væsentligste energistrømme belyst ved anlægsdiagram.

7) Virkningsgrad for el og varme. Ved ændring af eksisterende anlæg beskrives desuden virkningsgradsforbedringen som følge af ændringen.

8) Cm for kraftvarmeanlæg og Cv for udtagsanlæg.

9) Brændselssammensætning og brændselsfleksibilitet.

10) Emissioner af CO2, CH4, N2O samt eventuelle støvpartikler og tungmetaller for det samlede anlæg. Emissionerne angives ved fuldlast og ved minimumslast i forhold til det indfyrede brændsel.

11) Beskrivelse af rensningsteknologi (afsvovlingsanlæg, deNOx-anlæg, røgvasker, filtre m.v.).

12) Beskrivelse af udstyr til måling af emissioner samt måleprogram.

13) Mængder og sammensætning af restprodukter (aske, slagge, afsvovlingsprodukt m.v.).

14) Omfanget af forventede investeringer.

15) Reguleringsegenskaber (mulig lastændring i pct. pr. minut).

16) Dellastegenskaber (minimumslast, herunder ændret brændselssammensætning og virkningsgrad ved dellast).

17) Beskrivelse af mulighederne for at yde spændings- og frekvensregulering fra anlægget.

18) Udetid ved ombygninger.

19) Beskrivelse af muligheden for at starte med spændingsløst net.

20) Det påtænkte tilslutningspunkt til det kollektive elforsyningsnet.

21) Mulighederne for at et fjernvarmenet kan aftage varmeeffekten i det påtænkte varmetilslutningspunkt.

Stk. 2. Energistyrelsen kan give tilladelse til, at ansøgningen ikke indeholder en eller flere af de i stk. 1, nævnte oplysninger eller at oplysningerne først skal indberettes til Energistyrelsen på et nærmere angivet tidspunkt. En foreløbig ansøgning kan fremsendes til Energistyrelsen parallelt med at de i stk. 3-7 nævnte oplysninger indhentes.

Stk. 3. Ansøgningen skal endvidere være bilagt en redegørelse fra den systemansvarlige virksomhed. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om:

1) Fordele og ulemper for det overordnede kollektive elforsyningsnet, som forventes at opstå ved elproduktionsanlæggets tilslutning hertil.

2) Eventuelle udgifter som tilslutningen til elforsyningsnettet forventes at medføre.

3) Den systemansvarlige virksomheds eventuelle øvrige bemærkninger til ansøgningen.

Stk. 4. Ansøgningen skal endvidere vedlægges eventuel foreliggende vurdering af anlæggets virkning på miljøet (VVM-redegørelse).

Stk. 5. Ansøgninger vedrørende etablering af kraftvarmeanlæg skal vedlægges materiale fra den berørte fjernvarmevirksomhed, som redegør for forhold vedrørende afsætningen af anlægget varmeproduktion. Tilsvarende gælder for ansøgninger, der indebærer en væsentlig ændring af varmekapaciteten på anlægget.

Stk. 6. Ved ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, som helt eller delvist anvender affald som brændsel, drager Energistyrelsen omsorg for, at affaldsgrundlaget vurderes.

Stk. 7. Ansøgninger vedrørende elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraftvarmeanlæg, og som har en samlet indfyret termisk effekt på mere end 20 MW, skal vedlægges en cost-benefit-analyse foretaget efter den metode beskrevet i bilag IX, del 2, i energieffektivitetsdirektivet, jf. dog § 8. Analysen skal indebære en vurdering af omkostningerne og fordelene ved at udnytte overskudsvarme fra elproduktionen således, at anlægget indrettes til højeffektiv kraftvarmeproduktion, og ved at koble anlægget til et fjernvarme- eller fjernkølingsnet (referencen) i forhold til det planlagte projekt. Referencen og projektet skal være defineret således, at de dækker samme varmebehov.

§ 7. Ved ansøgning om tilladelse til etablering af nye anlæg med en installeret elkapacitet på 300 MW eller derover, skal der ud over de oplysninger, der er nævnt i § 6, stk. 1, tillige oplyses om følgende forhold:

1) Om der er lagringslokalitet til rådighed, der muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.

2) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at anlægge transportnet fra elproduktionsanlægget til lagerlokaliteten.

3) En vurdering af, hvorvidt det er teknisk og økonomisk muligt at eftermontere udstyr til CO2-opsamling fra elproduktionsanlægget.

Stk. 2. Hvis Energistyrelsen på baggrund af oplysninger, som er nævnt i stk. 1 og øvrige tilgængelige oplysninger, herunder vedrørende beskyttelsen af miljøet og menneskers sundhed finder, at betingelserne for at kunne etablere udstyr til opsamling og komprimering af CO2 fra det ansøgte anlæg er opfyldt, er det en betingelse for meddelelse af tilladelse til etablering af anlægget, at der afsættes tilstrækkelig plads hertil på eller ved anlægget.

§ 8. Undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse, jf. § 6, stk. 7, er:

1) Projekter for anlæg, hvor vurderingen efter den nationale cost-benefit-analyse efter artikel 14, stk. 3, i energieffektivitetsdirektivet, er, at forholdene ikke egner sig til forsyning med fjernvarme eller fjernkøling.

2) Projekter for anlæg, hvor udnyttelse af overskudsvarme vil kræve etablering af en transmissionsleding til fjernvarme- eller fjernkølingsnettet på mere end 5 km.

3) Projekter for spids-og reservelastanlæg til elproduktion uden varmeudnyttelse, der planlægges at være i drift mindre en 1500 timer om året som rullende gennemsnit over en femårsperiode.

4) Projekter for anlæg, der skal placeres tæt på en lagringslokalitet, der er godkendt i medfør af direktiv 2009/31/EF og muliggør oplagring af CO2 fra elproduktionsanlægget.

Kapitel 3

Betingelser for meddelelse af tilladelse til elproduktionsanlægget

§ 9. Tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun meddeles til anlæg, som opfylder kravene i §§ 10-13, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Tilladelse kan dog gives, selvom et eller to af kravene i §§ 10-12 ikke er opfyldt, såfremt det dokumenteres, at ændringerne samlet set medfører reduktion af drivhusgasudledningen i alle driftssituationer. Ved vægtning af drivhusgasser tillægges CO2 vægten 1, metan vægten 25 og lattergas vægten 298.

Stk. 3. Tilladelse kan dog gives, selvom kravet i § 13 ikke er opfyldt, hvis

1) reglerne i kapitel 4 i lov om varmeforsyning er til hinder for at overskudsvarme fra anlægget udnyttes eller

2) reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg er til hinder for godkendelse af et projekt for udnyttelse af overskudsvarme fra anlægget.

Stk. 4. Tilladelsen skal respektere forudsætninger for anlægget eller for forsyning herfra udstedt i medfør af lov om varmeforsyning.

Stk. 5. Opfyldelse af kravene i §§ 10-13 skal dokumenteres ud fra anlæggets samlede miljøvirkning, dvs. samlede udledning af CO2, N2O, og CH4. Emissionerne opgøres på årsbasis.

Stk. 6. Ved beregning af brændselsforbrug – og dermed emissioner som nævnt i § 10 til elproduktionen på et kraftvarmeværk fraregnes bidraget fra varmesiden ud fra en virkningsgrad på 200 pct. Emissionerne fordeles mellem el og varme i samme forhold som brændselsforbruget.

§ 10. CO2-udledningen fra anlægget må højst udgøre 500 kg. pr. produceret MWh elektricitet netto.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af CO2-udledningen anvendes CO2-faktorerne i bilag 1.

Stk. 3. Hvis en ansøger kan dokumentere et andet CO2-indhold i et anvendt brændsel, end angivet i bilag 1, kan Energistyrelsen give tilladelse til, at dette anvendes i beregningen.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CO2 er reguleret ved et samlet loft for CO2 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

§ 11. CH4-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,1 kg pr. indfyret GJ brændsel.

Stk. 2. CH4-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af CH4 er reguleret ved et samlet loft for CH4 eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder endvidere ikke for anlæg omfattet af bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhybrider og carbonmonoxid fra gas-motorer og gasturbiner.

§ 12. N2O-udledningen fra elsiden må højst udgøre 0,004 kg pr. indfyret GJ brændsel.

Stk. 2. N2O-udledningen fastlægges med udgangspunkt i oplysninger fra anlægsleverandøren, foreliggende typegodkendelse eller lignende.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for anlæg, hvis udledning af N2O er reguleret ved et samlet loft for N2O eller drivhusgasser udstedt med hjemmel i lov eller bekendtgørelse.

§ 13. Et projekt for et elproduktionsanlæg, der ikke planlægges til at blive indrettet til højeffektive kraftvarmeanlæg, skal udvise et cost-benefit overskud i forhold til referencen, jf. § 6, stk. 7.

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for projekter, der efter § 8 er undtaget fra kravet om at vedlægge en cost-benefit-analyse.

Kapitel 4

Betingelser for meddelelse af tilladelse til skrotning af eksisterende anlæg

§ 14. Skrotning af bestående anlæg på 25 MW eller derover kan kun ske efter tilladelse fra Energistyrelsen. Tilladelse hertil kan kun meddeles, såfremt Energistyrelsen finder, at forsyningssikkerheden ikke herved forringes i betydelig grad.

Stk. 2. En ejer, som har modtaget afslag på en anmodning om skrotning efter stk. 1, kan forlange, at Energistyrelsen fastsætter det tidspunkt, hvorpå anlægget kan skrottes.

Stk. 3. Såfremt der efter stk. 2, fastsættes et tidspunkt for skrotning af et anlæg, skal det sikres, at anlæggets ejer får dækket de nødvendige udgifter til anlæggets forsatte opretholdelse i perioden indtil anlægget skal skrottes. Dette kan ske ved, at Energistyrelsen anmoder den systemansvarlige virksomhed om at sikre den tilstrækkelige produktionskapacitet gennem en aftale med anlæggets ejer om vilkår og omfang af fremtidige ydelser fra anlægget og den systemansvarlige virksomheds betaling herfor.

Stk. 4. Et elproduktionsanlæg, hvis ejer har modtaget betaling efter stk. 3, skal skrottes på det tidspunkt, som er angivet i Energistyrelsens afgørelse efter stk. 2.

Stk. 5. Spørgsmålet om størrelsen af den betaling, som anlæggets ejer har krav på at modtage efter stk. 3, kan indbringes for Energitilsynet.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 3 gælder dog ikke, såfremt klima-, energi- og bygningsministeren efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 50, stk. 3, har besluttet, at elproduktionsvirksomheden af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat produktionskapacitet, og denne ikke vil kunne opretholdes, såfremt anlægget skrottes.

Stk. 7. Energistyrelsen kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1 og 2. Vilkårene kan vedrøre:

1) Tidspunktet for skrotningens gennemførelse.

2) Krav til bortskaffelse og behandling af nedtaget anlæg m.m.

3) Krav om oprensning af kraftværksgrund med henblik på fornyet anvendelse heraf.

Kapitel 5

Dispensation

§ 15. Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i §§ 9-12, hvis

1) elproduktionsanlægget leverer særlige ydelser for elsystemet med begrænsede, negative miljømæssige virkninger, f.eks. spidslastproduktion med en benyttelsestid under 500 timer årligt,

2) Energistyrelsen skønner, at anlægget må betegnes som et demonstrationsanlæg eller

3) hensynet til forsyningssikkerheden nødvendiggør dette.

Stk. 2. Dispensationerne kan gøres tidsbegrænsede.

§ 16. Energistyrelsen kan dispensere fra bestemmelsen i § 13, hvis det af retlige, ejendomsretlige eller finansielle grunde er strengt nødvendigt.

Stk. 2. Energistyrelsen underretter Kommissionen om afgørelser om dispensation fra § 13.

Kapitel 6

Centrale kraft- og kraftvarmeanlæg

§ 17. Centrale kraft- eller kraftvarmeanlæg er anlæg, som er beliggende på eller som opføres på de i stk. 2 og 3 nævnte kraftværkspladser. Anlæg beliggende uden for disse kraftværkspladser betegnes som decentrale kraft- eller kraftvarmeanlæg.

Stk. 2. Kraftværkspladserne, hvorpå følgende eksisterende produktionsanlæg er beliggende:

1) Amagerværket.

2) Asnæsværket.

3) Avedøreværket.

4) H. C. Ørstedsværket.

5) Kyndbyværket.

6) Svanemølleværket.

7) Stigsnæsværket.

8) Rønneværket.

9) Enstedværket.

10) Esbjergværket.

11) Fynsværket.

12) Herningværket.

13) Randersværket.

14) Skærbækværket.

15) Studstrupvæket.

16) Nordjyllandsværket.

Stk. 3. Øvrige kraftværkspladser, hvortil der efter den 1. juni 2003 gives godkendelse efter elforsyningsloven til opførelse af elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 100 MW.

Stk. 4. Energistyrelsen træffer i tvivlstilfælde afgørelse om, hvorvidt et anlæg er et centralt eller et decentralt anlæg efter reglerne i denne bestemmelse.

Kapitel 7

Vilkår for tilladelser

§ 18. I en tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg kan Energistyrelsen stille følgende vilkår:

1) At krav stillet af de systemansvarlige virksomheder som forudsætning for nettilslutning overholdes.

2) At tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet tilrettelægges således, at denne ikke medfører omkostninger for de øvrige brugere af det kollektive elforsyningsnet.

3) At ejeren, inden byggearbejder påbegyndes, fremsender yderligere oplysninger af relevans for godkendelsen.

4) At ejeren giver Energistyrelsen, den systemansvarlige virksomhed og netselskabet alle relevante oplysninger om anlæggets indretning og drift.

5) At ejeren indsender statistiske oplysninger til brug for Energistyrelsens udarbejdelse af energistatistik.

6) At ejeren løbende indsender målinger, foretaget eller verificeret af en uafhængig instans, som dokumenterer opfyldelse af emissionskrav m.v.

7) At projektet er i overensstemmelse med anden lovgivning.

8) At nødvendige tilladelser efter anden lovgivning kan opnås.

9) At ejeren forpligter sig til at overholde relevante gældende og kommende regler i lovgivningen, herunder administrativt fastsatte regler samt regler fastsat af EU-Kommissionen.

10) At anlægsarbejdet afsluttes inden en nærmere angiven frist.

11) At vilkår stillet efter bestemmelsen i elforsyningslovens § 12 overholdes.

12) At ansøger fremsendes dokumentation for samlet reduktion af drivhusgasudledningen, såfremt § 9, stk. 2, anvendes.

Kapitel 8

Klageadgang og straffebestemmelser

§ 19. Energistyrelsens afgørelser efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for klima-, energi- og bygningsministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet.

Stk. 2. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at indhente tilladelse efter bestemmelsen i § 1,

2) undlader at foretage anmeldelse som angivet i § 1, stk. 3,

3) overskrider de udledningsgrænser som er angivet i §§ 9-12 eller ikke opfylder betingelsen i § 13,

4) undlader at skrotte anlæg som angivet i § 14, stk. 4,

5) tilsidesætter vilkår i en tilladelse meddelt efter denne bekendtgørelse,

6) angiver urigtige oplysninger i en ansøgning om tilladelse efter denne bekendtgørelse eller

7) undlader at indsende underretning om ændrede forudsætninger af væsentlig betydning for meddelelse af tilladelse eller som afgiver urigtige oplysninger i forbindelse med en sådan underretning.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttrædelse

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juni 2014.

Stk. 2. Samtidig hermed ophæves bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse af anlæg, som er modtaget før den 5. juni 2014, behandles efter bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Stk. 4. Klager over afgørelser, som er truffet af Energistyrelsen efter bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003, behandles efter bestemmelser i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Energistyrelsen, den 2. juni 2014

Birgitta Jacobsen

/ Flemming G. Nielsen


Bilag 1

CO2-udledningsfaktorer angivet i forhold til nedre brændværdi

   
Brændsel
CO 2 kg/GJ
Kul
94,7
Raffinaderigas
57,6
LPG
63,1
LVN
65,0
Motorbenzin
73,0
Flyvebenzin
73,0
Petroleum
71,9
JP1
72,0
Gas-/dieselolie
74,0
Fuelolie
78,0
Orimulsion
80,0
Petroleumskoks
92,0
Spildolie
78,0
Naturgas
57,0
Koks
108,0
Brunkulsbriketter
94,6
Halm
0,0
Skovflis
0,0
Brænde
0,0
Træpiller
0,0
Træaffald
0,0
Biogas
0,0
Fiskeolie
0,0
Affald
37,0

Officielle noter

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 55, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet på baggrund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side 28. Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, EF-Tidende 2009, nr. L 309, side 1, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 200/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende nr. L 140, side 114.