Oversigt (indholdsfortegnelse)
Bilag 1
Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 2. juni 2014

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

(Revision af reglerne om behandling af civile sager og syn og skøn, forhøjelse af beløbsgrænse for anke, indførelse af deltidsordning for dommere m.v., medieannoncering af tvangsauktioner, tvangsfuldbyrdelse af digitale lånedokumenter, skriftlig behandling af anke i straffesager med samstemmende påstande m.v.)

[af justitsministeren (Karen Hækkerup)]:

1. Ændringsforslag

Der er stillet 21 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2, 3, 7, 10-14 og 16-21, Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 4, 6, 8, 9 og15, og Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. april 2014 og var til 1. behandling den 2. maj 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

De rapporter m.v., som lovforslaget baserer sig på, har inden fremsættelsen af lovforslaget været sendt i høring. . Den 10. april 2014 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 14. maj 2014 sendte justitsministeren høringssvar fra Dansk Ejendomsmæglerforening, og den 23. maj 2014 sendte justitsministeren høringssvar fra Færørenes Landsting.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra Advokatsamfundet og Den Danske Dommerforening.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 32 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, RV, KF og SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (V) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af Venstre stillede ændringsforslag. V vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til de øvrige ændringsforslag.

Et tredje mindretal (DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren, bortset fra ændringsforslag nr. 7, og Enhedslisten stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslagene fra Enhedslisten forkastes, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod det af Venstre stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslag nr. 6 forkastes vil mindretallet kunne støtte ændringsforslag nr. 7.

Et fjerde mindretal (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 6 stillede ændringsforslag. Såfremt ændringsforslag nr. 6 forkastes, vil mindretallet stemme imod lovforslaget ved 3. behandling og for ændringsforslag nr. 7. Mindretallet stemmer for de øvrige ændringsforslag fra ministeren. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 8, 9 og 15, men vil stemme imod ændringsforslag nr. 1, 4 og 5.

Et femte mindretal (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 1-4 og 8-21.

Mindretallet vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til ændringsforslag nr. 5-7.

Venstres medlemmer af udvalget hilser med glæde, at den generelle ankebegrænsning i lovforslaget er reduceret til 20.000 kr. V er imod den i § 368 a foreslåede screeningsregel og har derfor stillet ændringsforslag, hvorefter denne regel erstattes af en mulighed for, at den dommer, der i byretten behandler sagen – på parternes begæring – kan indsætte en bestemmelse i dommen, hvorefter anke er betinget af forudgående sikkerhedsstillelse.  Begrundelsen herfor er at undgå »kreditanker«.  Det præciseres, at den pågældende sikkerhedsstillelsesregel forventes anvendt under de samme betingelser som lovforslagets § 368 a, dvs. i tilfælde, hvor en anke må antages at være udsigtsløs.  Ændringsforslaget indebærer imidlertid, at alle har krav på ankebehandling med respekt for de almindelige begrænsningsregler.  Dem, der anvender »kreditanke«, må imidlertid forvente at skulle stille sikkerhed inden ankestævning indleveres til landsretten.

Enhedslistens medlemmer af udvalget deler regeringens overordnede målsætning om, at de danske domstole skal være velfungerende og effektive. Men lovforslaget fastsætter en ny, forhøjet appelgrænse på 20.000 kr. og giver landsretterne mulighed for at afvise en anke, uanset hvor stort et beløb sagen drejer sig om.

Efter ELʼs opfattelse er dette retssikkerhedsmæssigt betænkeligt. 20.000 kr. kan være et stort beløb for mange mennesker, og EL ønsker at fastholde et princip om retten til behandling af en sag ved to retsinstanser. På den baggrund har EL fremsat ændringsforslag, der indebærer, at den nuværende appelgrænse på 10.000 kr. fastholdes, at appelgrænsens anvendelsesområde fastholdes, og at landsretterne ikke får mulighed for at afvise en anke. Hvis disse ændringsforslag vedtages, vil EL stemme for det samlede lovforslag – i modsat fald vil EL ikke støtte lovforslaget. EL kan desuden ikke støtte ændringsforslaget fremsat af Venstre, som indebærer, at byretterne kan stille krav om deponering som en forudsætning for appel til Landsretten, da forslaget indebærer, at byretterne de facto skal vurdere kvaliteten af egne afgørelser, hvilket ikke fremmer retssikkerheden for borgerne.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og LA):

1) I undertitlen udgår »forhøjelse af beløbsgrænse for anke,«.

[Konsekvensændring af ændringsforslaget om fastholdelse af appelgrænsen på 10.000 kr.]

Til § 1

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V):

2) I den under nr. 22 foreslåede affattelse af kapitel 19 ændres i § 204, stk. 1, 2. pkt., »ham« til: »skønsmanden«.

[Redaktionel ændring]

3) Efter nr. 23 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 218 b ændres »§ 218 a, stk. 2 og 3,« til: »§ 218 a, stk. 2 og 4,«.«

[Konsekvensændring]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og LA):

4) Nr. 53, 59, 64, 80 og 81 udgår.

[Fastholdelse af appelgrænsen på 10.000 kr.]

Af et mindretal (V):

5) Nr. 54 affattes således:

»54. Efter § 368 indsættes:

»§ 368 a. Såfremt byretten vurderer, at sagens resultat efter en eventuel ankebehandling med stor sikkerhed vil resultere i en stadfæstelse, kan byretten efter en parts begæring bestemme, at dommen ikke kan ankes, medmindre der forud for anken er stillet sikkerhed i form af bankgaranti for domfældtes eventuelle opfyldelse af dommen.««

[Krav om deponering som betingelse for anke]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og LA):

6) Nr. 54, 55 og 66 udgår.

[Landsrettens mulighed for afvisning af anke udgår]

Af justitsministeren, tiltrådt af et mindretal (S, RV og KF):

7) I den under nr. 54 foreslåede § 368 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Retten træffer ved dom afgørelse om afvisning på det indkomne skriftlige grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan retten bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.«

[Mulighed for mundtlig forhandling vedrørende afvisning i særlige tilfælde]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og LA):

8) Nr. 60, 65 og 82 udgår.

[Fastholdelse af appelgrænsens anvendelsesområde – ophævelse af sagsomkostninger]

9) Nr. 61 og 83 udgår.

[Fastholdelse af appelgrænsens anvendelsesområde – salærafgørelser i fri processager]

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V):

10) Efter nr. 65 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 391, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 389, stk. 3,« til: »§ 389, stk. 4,«.«

[Konsekvensændring]

11) Efter nr. 84 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 586, stk. 2, ændres »§ 584 a, stk. 2 og 3« til: »§ 584 a, stk. 2-4«.«

[Konsekvensændring]

12) Efter nr. 85 indsættes som nyt nummer:

»04. I § 714, 2. pkt., ændres »§ 218 a, stk. 4,« til: »§ 218 a, stk. 5,«.«

[Konsekvensændring]

13) Efter nr. 86 indsættes som nye numre:

»05. I § 731, stk. 1, litra g, der bliver litra h, ændres »syns- eller skønsmænds« til: »skønsmænds«.

06. I § 734, stk. 1, ændres »syns- eller skønsmand« til: »skønsmand«.«

[Konsekvensændring]

Til § 3

14) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Retten kan bestemme, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil.««

[Ophævelse af underskriftskrav for begæringer efter konkursloven]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, SF og LA):

15) Nr. 1 udgår.

[Fastholdelse af appelgrænsens anvendelsesområde – omkostningsafgørelser i konkurssager m.v.]

Til § 4

Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af V):

16) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 14, stk. 2, ændres to steder »8 uger« til: »4 uger«.«

[Konsekvensændring]

Til § 6

17) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01. I § 30, stk. 2, ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.

02. I § 35, 1. pkt., ændres »§ 36, stk. 2« til: »§ 36, stk. 3«.«

[Konsekvensændring]

18) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 42, stk. 1, ændres »§ 36, stk. 2,« til: »§ 36, stk. 3,«.«

[Konsekvensændring]

Til § 7

19) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 105, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 3,« til: »§ 2, stk. 5,«.«

[Konsekvensændring]

Til § 12

20) I stk. 2 indsættes efter »nr. 18«: », 30«, og efter »77-79,« indsættes »og § 3, nr. 01,«.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for konsekvensændring som følge af forslag om ophævelse af underskriftkrav samt ikrafttrædelse af ophævelse af underskriftkrav for begæringer efter konkursloven]

Til § 13

21) I stk. 3 ændres »§ 5« til: »§§ 4 og 5«.

[Hjemmel til at sætte ændring af lov om borteblevne i kraft for Færøerne]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at appelgrænsen fastholdes til 10.000 kr.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring for at undgå anvendelsen af den ikke kønsneutrale betegnelse »ham«.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af retsplejelovens § 218 a, hvorefter den gældende § 218 a, stk. 3, bliver § 218 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 4

Med ændringsforslaget foreslås det, at appelgrænsen i civile sager fastholdes på de nuværende 10.000 kr.

Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling, vil forslagsstillerene stille ændringsforslag til 3. behandling, der sikrer, at der foretages konsekvensændringer i lovforslaget.

Til nr. 5

Med ændringsforslaget foreslås det, at byretten efter begæring af en part kan bestemme, at en sag kun kan ankes til landsretten, hvis der sker deponering af et beløb, svarende til det domfældte beløb inklusive sagsomkostninger.

Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor byretsdommeren – der i forvejen er grundigt orienteret om alle sagens detaljer – vurderer sagens resultat som utvivlsomt, og hvor en ankebehandling således vurderes udsigtsløs.

Bestemmelsen tænkes anvendt med henblik på at undgå »kreditanker«, hvor domfældte iværksætter en anke alene med det formål at trække tiden for den endelig betaling til gene for kreditor.  Bestemmelsen betyder, at alle domme kan ankes med respekt for de øvrige i dette kapitel fastsatte ankebegrænsninger.  Det krav, der med ændringsforslaget stilles om, at en eventuel ankebehandling med stor sikkerhed vil resultere i stadfæstelse, forudsættes at være det samme krav, der er anført i lovforslagets § 368 a (»screeningsbestemmelsen«), det vil sige, at der ikke er udsigt til, at sagen får andet resultat i anken.  Den domfældte, der således ville få afslået sin ankemulighed efter forslaget om screening, jf. § 368 a, kan med ændringsforslaget i stedet vælge at fastholde sin beslutning om anke mod at stille sikkerhed for byretsdommens opfyldelse.

Allerede i dag er der i retsplejelovens § 480, stk. 2, en bestemmelse om, at dommeren i dommen kan bestemme, at en dom kan fuldbyrdes (inddrives via fogedretten) på trods af anke.  Ved nærværende forslag uddybes denne bestemmelse i realiteten til en generel sikring af kreditor imod kreditanker, samtidig med at det deponerede beløb er til deponentens disposition for det tilfælde, at vedkommende får helt eller delvist medhold i landsretten.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at muligheden for, at landsretten efter en indledende overordnet vurdering af sagen kan afvise en anke i en civil sag, udgår af lovforslaget.

Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling, vil forslagsstillerene stille ændringsforslag til 3. behandling, der sikrer, at der foretages konsekvensændringer i lovforslaget.

Til nr. 7

Det foreslås, at det præciseres, at spørgsmålet om afvisning efter bestemmelsen som udgangspunkt skal behandles og afgøres på det indkomne skriftlige grundlag.

Det forudsættes i den forbindelse, at der deltager 3 dommere i afgørelsen af spørgsmålet om afvisning.

Landsretten vil efter forslaget dog kunne bestemme, at der skal foretages mundtlig forhandling, hvor særlige grunde taler derfor. Retten kan tillade, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i den mundtlige forhandling ved anvendelse af telekommunikation, medmindre sådan deltagelse er uhensigtsmæssig.

Til nr. 8, 9 og 15

Med ændringsforslaget foreslås, at lovforslagets bestemmelser om, at der – som noget nyt – også skal gælde en appelgrænse for salærafgørelser i fri processager og for appel af en del af de omkostningsafgørelser, hvor retten i 1. instans har ophævet sagens omkostninger, samt ved omkostningsafgørelser i konkurssager og andre insolvensretslige sager udgår.

Såfremt ændringsforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling, vil forslagsstillerene stille ændringsforslag til 3. behandling, at der foretages konsekvensændringer i lovforslaget.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af retsplejelovens § 389, hvorefter den gældende § 389, stk. 3, bliver § 389, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 61.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af retsplejelovens § 584 a, hvorefter der indsættes et nyt stk. 3, og den gældende stk. 3 bliver § 584 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 83.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af retsplejelovens § 218 a, hvorefter den gældende § 218 a, stk. 4, bliver § 218 a, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om en nyaffattelse af retsplejelovens kapitel 19 om syn og skøn, jf. lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

Til nr. 14

Med lovforslaget foreslås det, at der ikke længere skal gælde et generelt krav om original underskrift af processkrifter, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 18. Efter konkurslovens § 243 foregår behandling af tvister efter retsplejelovens regler om borgerlige sager med de ændringer, som følger af forholdets natur, hvorfor der i disse tilfælde ikke vil gælde et krav om original underskrift på processkrifter.

Med ændringsforslaget foreslås det tilsvarende, at der ikke længere skal gælde et krav om original underskrift af begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. Dette vil muliggøre fremsendelse af sådanne begæringer digitalt. Det foreslås, at der i den forbindelse indsættes en ny bestemmelse i konkursloven, hvorefter retten fremover i særlige tilfælde kan stille krav om, at begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering skal forsynes med original underskrift, når den finder anledning hertil. Det vil f.eks. kunne være tilfælde, hvor der konkret måtte opstå spørgsmål om, hvorvidt en begæring hidrører fra den pågældende part eller rettergangsfuldmægtig.

Forslaget ændrer ikke på, at retten fortsat skal sikre, at begæringen hidrører fra en person, som er berettiget til at indgive denne.

Forslaget svarer således til den foreslåede ændring af retsplejeloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om, at ankefristen i sager vedrørende dødsformodning ændres, således at den – som den ordinære ankefrist – er 4 uger, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 (ændring af borteblevnelovens § 14, stk. 2, 1. pkt.)

Til nr. 17 og 18

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til ændring af kreditaftalelovens § 36, hvorefter den gældende § 36, stk. 2, bliver § 36, stk. 3, jf. lovforslagets § 6, nr. 1.

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til ændring af dødsboskiftelovens § 2, hvorefter den gældende § 2, stk. 3, bliver § 2, stk. 5, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Til nr. 20

Med lovforslaget foreslås det, at lovens § 1, nr. 18, (forslag til retsplejelovens § 148 b) om ophævelse af underskiftskravet på processkrifter først skal træde i kraft den 1. januar 2015, således at domstolene har tid til at indrette sig på i højere grad at modtage dokumenterne digitalt, jf. lovforslagets § 12, stk. 2.

Den foreslåede ændring af retsplejelovens § 261, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, er en konsekvensændring som følge af forslaget til retsplejelovens § 148 b, og det foreslås derfor, at denne ændring også først skal træde i kraft den 1. januar 2015.

Det foreslås desuden, at den med ændringsforslag nr. 14 foreslåede ændring af konkursloven, således at der ikke længere skal gælde et krav om original underskrift af begæringer om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering, ligeledes skal træde i kraft den 1. januar 2015.

Til nr. 21

Det foreslås, at lovens § 4 (ændring af lov om borteblevne) skal kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Astrid Krag (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Rasmus Prehn (S) Jeppe Mikkelsen (RV) Zenia Stampe (RV) Camilla Hersom (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) fmd. Pernille Vigsø Bagge (SF) Pernille Skipper (EL) Nikolaj Villumsen (EL) Henning Hyllested (EL) Doris Jakobsen (SIU) Kim Andersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Inger Støjberg (V) Karen Jespersen (V) Jan E. Jørgensen (V) Karsten Lauritzen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Karsten Nonbo (V) Peter Skaarup (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Martin Henriksen (DF) Kim Christiansen (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Tom Behnke (KF) nfmd.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47
Socialdemokratiet (S) 47
Dansk Folkeparti (DF) 22
Radikale Venstre (RV) 17
Socialistisk Folkeparti (SF) 12
Enhedslisten (EL) 12
Liberal Alliance (LA) 9
Det Konservative Folkeparti (KF) 8
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 178

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Henvendelse af 30/4-14 fra Den Danske Dommerforening
4
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5
Høringssvar fra Dansk Ejendomsmæglerforening, fra justitsministeren
6
Ændringsforslag, fra justitsministeren
7
Høringssvar modtaget fra Færøernes Landsstyre, fra justitsministeren
8
Udkast til betænkning
9
Henvendelse af 26/5-14 fra Advokatsamfundet
10
2. udkast til betænkning
11
3. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 178

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, hvor stor en andel af sagerne hos landsretterne der antages at være såkaldte kreditanker, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm. om at give landsretterne kompetence til at afvise 2. instansankesager uanset økonomisk værdi, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm. om, hvor mange sager vedrørende mindre end 20.000 kr. der blev behandlet af landsretterne i 2013, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm. om, hvor mange kendelser offentliggjort i UfR og Tidsskrift for Bygge- og Boligret der er afsagt i perioden 2013-14, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm. om kommentar til henvendelse af 30/4-14 fra Den Danske Dommerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om der er andre afgifter end en afgift på omberammelser og en afgift på at indgive ansøgning om appeltilladelse til Procesbevillingsnævnet, der bør overvejes indført i forbindelse med den påtænkte gennemgang af retsafgiftsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm. om, hvor stor en afgift for at indgive ansøgning om appeltilladelse til Procesbevillingsnævnet skal være, for at der opnåes den ønskede adfærdsregulerende effekt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm. om, hvor stor en del af de ansøgninger om appeltilladelse, der i dag indgives til Procesbevillingsnævnet, ministeren ønsker fjernet ved at opkræve en adfærdsregulerende retsafgift, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om en nærmere beskrivelse af udformningen af den tilsvarende hjemmel – til at afvise en ankesag uanset det beløbsmæssige størrelse – i norsk, svensk og finsk retspleje, sådan som det også efterlyses i høringssvaret fra Institut for Menneskerettigheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm., om landsretternes foreslåede hjemmel til at afvise en ankesag uanset det beløbsmæssige størrelse vil føre til en nævneværdig besparelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om, at landsretten skal kunne afvise en anke »efter høring af parterne«, og om der vil være tale om en høring på skriftligt grundlag eller om afholdelse af et egentligt retsmøde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm. om, at »landsretten« skal kunne afvise en anke, og hvor mange landsdommere der skal indgå i en eventuel beslutning om at afvise en anke, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om, hvor lang tid det i gennemsnit vil forlænge en tvangsanbringelsessag, hvis et spørgsmål om anke fra 3. instans (byretten) til 4. instans (landsretten) skal forelægges Procesbevillingsnævnet, i forhold til i dag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm., om ministeren er enig i, at kvaliteten af byretters afgørelser i sig selv bliver højere, når byretsdommerne må tage i betragtning, at der er adgang til at anke dem, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm., om ministeren kan beskrive eller skitsere eksempler på tvangsanbringelsessager af principiel karakter eller sager, hvor der er særlige grunde til at tillade anke til landsretten efter den foreslåede model, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om, hvor stor en del af de tvangsanbringelsessager, som efter den nuværende ordning ankes til landsretten, der efter den foreslåede model ville kunne forventes at opnå Procesbevillingsnævnets anketilladelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm. om, hvorvidt det vil påvirke børnenes muligheder for at blive hørt i tvangsanbringelsessager, hvis et spørgsmål om anke fra 3. instans (byretten) til 4. instans (landsretten) skal forelægges Procesbevillingsnævnet, i forhold til i dag, hvor der er adgang til at anke direkte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm., om ministeren påtænker i sager om tvangsanbringelser af børn at styrke børnenes mulighed for at blive hørt i sådanne sager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om, at parter på uhensigtsmæssig vis afskæres fra at føre en sag efter den langt billigere småsagsproces, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm. om, hvorfor det ikke længere skal hedde syns- og skønsmænd, når det fortsat hedder syn og skøn, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om, hvis et spørgsmål ligger uden for syns- og skønsmandens kompetence som anført i § 197, stk. 2, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm. om, hvordan § 198, stk. 1 harmonerer med § 197, stk. 2., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm., om parterne har mulighed for at protestere, hvis et retsmøde flyttes fra en retskreds til en anden jf. § 245a, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24
Spm., om en kreditanke kan undgås, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
25
Spm. om en ny bagatelgrænse og landsrettens mulighed for at afvise en sag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26
Spm. om at yde teknisk bistand til formulering af et ændringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27
Spm. om, hvorfor ministeren mener, at det kræver et halvt år at oprette hjemmesider til annoncering af tvangsauktioner m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28
Spm. om, at 2 pct. af ankesagerne om tvangsfjernelser bliver omgjort af landsretten, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29
Spm. om de administrative, praktiske og retssikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man for at forebygge de såkaldte kreditanker m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
30
Spm. om kommentar til henvendelse af 26/5-14 fra Advokatsamfundet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31
Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at landsretterne ikke får mulighed for at afvise en anke, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
32
Spm. om at yde teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at appelgrænsen i civile sager fastholdes på de nuværende 10.000 kr., til justitsministeren, og ministerens svar herpå