Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 33-14 om arbejdsskade - ulykkesbegrebet - minimumskrav til personskadens omfang - U. 2014.452H

Principafgørelsen fastslår

I overensstemmelse med Højesterets praksis fastslår principafgørelsen, at der er en nedre grænse for, hvornår en personskade har et omfang, som kan betyde, at den kan anerkendes som en arbejdsskade. Tilfælde, hvor den sikrede har pådraget sig et blåt mærke eller tilsvarende bagatelagtige skader, kan ikke anerkendes som arbejdsulykker.

Minimumskrav til personskaden

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en skade eller en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Vi vurderer, at der er tale om en behandling, hvis en læge foretager for eksempel et stik med en nål eller udtager en splint fra et øje. Der er efter en lægelig vurdering tale om et indgreb med en deraf følgende risiko for komplikation. Uanset, at der ikke måtte være vedvarende gener som følge af indgrebet, vurderer vi, at en sådan behandling medfører, at personskadebegrebet er opfyldt. Hvis der tillige er årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen/påvirkningen, vil det derfor være godtgjort, at der er tale om en arbejdsskade, der kan anerkendes efter loven.

Det er ikke en betingelse, at skaden skal berettige til ydelser efter loven – som f.eks. er behandlingsudgifter-, for at tilfældet kan anerkendes.

Det centrale er, om tilstanden – uanset om der er tale om større eller mindre gener/smerter – går i sig selv igen uanset behandling, inden for den tidshorisont den type skade typisk vil gøre.

Resumé af 4 konkrete afgørelser

Ankestyrelsen har truffet fire afgørelser til præcisering af personskadebegrebet i arbejdsskadesikringen i lyset af Højesterets dom fra november 2013.

I den første afgørelse fandt vi, at en blodansamling, opstået efter sikrede var trådt forkert ned i en kloak, var en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at den behandling, sikrede blev underlagt, indebar en risiko for en komplikation, og at sikrede, uanset at der ikke var tale om vedvarende gener, havde godtgjort, at han havde fået en arbejdsskade. Sikredes meniskskade var ikke en arbejdsskade. Sikredes knægener, som ikke var en del af anerkendelsen, var imidlertid en del af udmålingsgrundlaget i relation til den omvendte bevisbyrde i § 12, stk. 2. Da knægenerne med overvejende sandsynlighed var en følge af en konkurrerende sygdom, blev der ikke tilkendt mén for knægener.

I den anden afgørelse fandt vi, at en kvinde, der slog sin hånd mod en jernstang og efterfølgende modtog behandling hos en fysioterapeut, ikke havde godtgjort, at der var tale om en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at generne i hånden ville forsvinde af sig selv indenfor kortere tid uanset behandlingen. Sikrede havde tillige forud bestående gener i hånden.

I den tredje afgørelse fandt vi, at en pædagog, der hjalp en kørestolsbruger med at få sko på, og som fik smerter i skulderen, da kørestolsbrugeren foretog et uventet spark, ikke havde godtgjort, at hun havde fået en arbejdsskade. Uanset at sikrede havde fået lagt en blokade 5 måneder efter hændelsen, lagde vi vægt på, at sikrede alene havde pådraget sig smerter, som ville gå over af sig selv uden behandling.

I den fjerde afgørelse fandt vi, at en kvinde, der faldt på et vådt gulv og fik smerter i ryggen, ikke havde godtgjort, at hun havde fået en arbejdsskade. Vi lagde vægt på, at hændelsen ikke havde medført længerevarende gener, men alene forbigående smerter, der gik over af sig selv. Vi lagde tillige vægt på, at der ikke var brosymptomer mellem de anmeldte diskusprolapser i ryg og nakke og hændelsen.

Lov:

Lov om arbejdsskadesikring - lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013 - § 6

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare rækkevidden af Højesterets dom, U. 2014.452H, om ulykkesbegrebet.

2. Reglerne

Lov om arbejdsskadesikring § 6 fastslår, at en ulykke er defineret som en personskade forårsaget af en hændelse eller påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage.

3. Andre principafgørelser

Ankestyrelsen har en række andre principafgørelser på området, men denne er den første, som fastlægger den nedre grænse af personskaden i ulykkesbegrebet i § 6.

4. De konkrete afgørelser

Første afgørelse

2013-5012-45005

Resultatet er: Skaden den 4. oktober 2010, hvor du fik en blodansamling i forbindelse med, at du gik baglæns og trådte ned i en kloak, er en arbejdsskade. Din menisklæsion er ikke en arbejdsskade. Du har ikke ret til godtgørelse for varigt mén. Vi nedsætter derfor godtgørelsen fra 5 procent til mindre end 5 procent Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen om anerkendelse

Vi finder det godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade i form af en blodansamling i venstre knæ. Vi finder det ikke godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade i form af menisklæsion i venstre knæ.

Vi har lagt til grund, at du den 4. oktober 2010 gik baglæns og trådte ned i en kloak. Du fik som følge heraf en blodansamling. Du var ved læge dagen efter hændelsen og igen den 22. oktober 2010, hvor du fik udtømt 40 ml af blodansamlingen. Herefter var du til læge igen den 29. oktober 2010 og 29. november 2010. Ved sidstnævnte konsultation blev det besluttet at se tiden an. Der gik herefter et år før du igen var i kontakt med læge. Af lægenotat den 5. december 2011 fremgår, at du telefonisk har oplyst, at der akut er opstået smerter i knæet. Ved konsultation samme dag var der mistanke om meniskskade, og du blev henvist til ortopædkirurg.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen, hvor du trådte ned i en kloak og fik et traume mod låret, er egnet til at medføre en blodansamling. Vi har tillige lagt vægt på, at du var ved læge den 5. oktober 2010, hvor du ikke modtog behandling for blodansamlingen. Den 22. oktober 2010 var du igen hos lægen, og fik udtømt 40 ml fra blodansamlingen.

Denne behandling er efter en lægelig vurdering et indgreb med en deraf følgende risiko for komplikation. Uanset at der ikke er vedvarende gener som følge af indgrebet vurderer vi, at den beskrevne behandling medfører, at personskadebegrebet er opfyldt. Du har derfor godtgjort, at der er tale om en arbejdsskade, der kan anerkendes efter loven.

For så vidt angår din meniskskade har vi lagt vægt på, at du var til læge den 29. november 2010, hvor din hævelse var aftagende. Herefter var du ikke i lægekontakt igen før den 5. december 2011, hvor du telefonisk oplyste, at du akut havde fået smerter i knæet. Herefter blev du artroskopisk opereret for menisklæsion.

Vi finder det ikke godtgjort, at din menisklæsion er en arbejdsskade, da den er konstateret mere end et år efter hændelsen, og der dermed ikke er tidsmæssig sammenhæng. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journaloplysninger fra din læge.

Begrundelsen for afgørelsen om varigt mén

Vi vurderer, at der ikke er beskrevet varige følger efter blodansamlingen. Vi vurderer, at dine knægener er en følge af konkurrerende sygdom, som ikke har sammenhæng med arbejdsskaden. Følgerne af arbejdsskaden har ikke et omfang, som kan begrunde et varigt mén på 5 procent eller mere.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at du efter arbejdsskaden havde smerter og hævelse i knæet. Ved lægekonsultation den 29. november 2010 var dine gener aftagende og du var herefter ikke i lægekontakt før den 5. december 2011, hvor du oplyste, at du havde akutte opståede smerter i knæet. Du blev herefter henvist til ortopædkirurg for udredning om mistanke om menisklæsion. Dine gener som følge af arbejdsskaden forsvandt dermed, og generne som opstod i december 2011 skyldes med overvejende sandsynlighed din menisklæsion og ikke arbejdsskaden.

Der udbetales kun godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 procent eller mere. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder ud fra erfaringer fra tidligere tilfælde en vejledende méntabel med méngrader for de mest almindelige skader. Ankestyrelsen tager normalt udgangspunkt i denne tabel ved vurderingen af en skade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen og journaloplysninger fra din læge.

Bemærkninger til klagen

I klagen af 19. april 2013 har forsikring xx oplyst, at der ikke er dokumentation for skaden, da du først har været i kontakt med din læge den 5. december 2011, hvor du blev henvist til ortopædkirurg. Herudover bemærkes, at der er oplysninger om, at du tidligere har fået foretaget indgreb i knæet og det anføres, at der bør indhentes lægejournal. Inden sagens oversendelse til os, har Arbejdsskadestyrelsen indhentet lægejournal. Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved vores behandling af sagen og at vi efter en samlet vurdering finder, at blodansamling i knæet skal anerkendes som en arbejdsskade, da du er behandlet for skaden, men menisklæsion kan ikke anerkendes. Da dine gener med overvejende sandsynlighed skyldes andre forhold end arbejdsskaden, har du ikke ret til godtgørelse for varigt mén. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.

Anden afgørelse

2014-5017-10797

Resultatet er

· hævede knoer er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse og spørgsmålet om mén, som aktuelt behandles hos Arbejdsskadestyrelsen, samt behandlingsudgifter bortfalder.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi finder det ikke godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade. Vi har lagt til grund, at du den 3. februar 2012 slog hånden mod en jernstang. Ved undersøgelse på skadestuen dagen efter var der normale objektive forhold og ingen misfarvning. Du har efterfølgende været til diverse lægelige undersøgelser og fået behandlinger hos fysioterapeut. Du har haft ondt i din hånd efter en skade den 21. marts 2011 og har i den forbindelse fået scannet hånden. Vi har lagt vægt på, at der er tale om en skade, der går over af sig selv.

Det forhold, at du har modtaget behandlinger hos en fysioterapeut er uden betydning, idet vi vurderer, at dine gener ville forsvinde inden for kortere tid uanset behandlinger. Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Personskadebegrebet må fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i arbejdsskadesikringslovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang der i sig selv udgør en personskade.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring I og oplysninger fra skadestuen.

Bemærkninger til klagen

Ved mail af 30. januar 2014 har dit forbund klaget over afgørelsen om mén og behandlingsudgifter. Det anføres, at bevægeligheden i håndleddet ikke er ordentligt undersøgt og dine gener beskrives, ligesom det oplyses, at du har behov for en skinne, for at du kan arbejde. Arbejdsskadestyrelsen har oversendt spørgsmålet om behandlingsudgifter til os, men ikke ménspørgsmålet, da de vil genvurdere dette på baggrund af oplysningerne i klagen. Vi har imidlertid udvidet prøvelsen til også at omfattet anerkendelsesspørgsmålet, vi henviser til vores brev af 11. marts 2014. Vi vurderer på baggrund af sagens oplysninger, at du ikke har godtgjort, at du har pådraget dig en arbejdsskade. Vi henviser i

øvrigt til begrundelsen for afgørelsen, og du kan derfor ikke få dækket udgifter til en skinne. Herudover bortfalder spørgsmålet om varigt mén, som Arbejdsskadestyrelsen aktuelt behandler.

Tredje afgørelse

2013-5012-38562

Resultatet er

 Dine venstresidige skuldersmerter er ikke en arbejdsskade

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Vi vurderer, at det ikke er godtgjort, at der er sket en ulykke i lovens forstand. Vi anerkender derfor ikke dine venstresidige skuldersmerter som en arbejdsskade. Vi har lagt til grund, at du som led i dit arbejde som socialpædagog brugte begge hænder til at give en kørestolssiddende dreng sko på. Mens du rykkede op i en strop bag på skoen, gav drengen et uventet spark med benet, hvorved du oplevede at få et kraftigt ryk i venstre arm.

Du fik smerter i venstre skulder og overarm, udstrålende smerter til venstre arm og ryggen samt hovedpine.

Vi har lagt vægt på, at der har været tale om så kraftig en påvirkning af din skulder, at hændelsen er egnet til at give de beskrevne gener i form af udstrålende smerter til armen og ryggen samt hovedpine.

Vi vurderer, at et uventet spark, der medfører en ændret trækretning, når man holder fast, kan være egnet til at medføre forbigående smerter lokalt. Vi finder imidlertid, at dine forbigående smerter i venstre skulder ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.

Vi har lagt vægt på, at der er tale om smerter, der vil gå over af sig selv uden behandling, og derfor ikke er en personskade i arbejdsskadelovens forstand. Uanset at du har fået lagt blokader i skulderen knap 5 måneder efter hændelsen, finder vi ikke, at der er tale om en arbejdsskade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, lægeerklæring 1 modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 25. marts 2013 og din besvarelse af spørgeskema modtaget i Arbejdsskadestyrelsen den 23. maj 2013.

Bemærkninger til klagen

Dit fagforbund har anført i klagen, at der er tale om en belastning, som ikke blot er egnet, men direkte oplagt som skadesmekanisme i forhold til dine nuværende skuldergener. Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i behandlingen af sagen, men at oplysningerne ikke kan føre til en ændret vurdering. Vi henviser i det hele til ovenstående begrundelse.

Fjerde afgørelse

2014-5012-15404

Resultatet er

Den anmeldte ulykke er ikke en arbejdsskade

Vi ændrer således Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Det betyder, at du ikke har ret til erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Du har ikke godtgjort, at du ved hændelsen den 4. november 2010 har pådraget dig en arbejdsskade omfattet af loven.

Du har den 21. juni 2012 anmeldt en ulykke med skadedato 4. november 2010, hvor du faldt på din arbejdsplads på et vådt gulv. Du har oplyst, at du faldt på bagdelen, hvorefter du fik smerter op igennem ryg og nakke.

Du kontaktede din egen læge den 4. november 2010. Du oplyste, at du var gledet på et glat gulv, hvor du slog halen i gulvet med et ordentligt bump. Det fremgår, at der er ømhed på bagfladen af ryggen men fri bevægelighed.

Du havde ingen kontakt til din egen læge før den 22. september 2011. Af journalen fremgår det, at du har haft smerter i nogle dage i højre lænd med udstråling til balle. I journalnotat af 27. september 2011 fremgår det, at du har velkendte nedre lumbale smerter. Du er undersøgt herfor i 2007 og 2010. Desuden fremgår det, at smerterne nu har stået på i 2 måneder og er tiltagende.

I journalnotat af 31. januar 2012 er det anført, at der nu også er klager fra øvre del af brystkassen. I journalnotat af februar 2012 er det anført, at du nu også har smerter i nakken og indimellem sovende fornemmelse ud i armene. Der er beskrevet udtalte degenerative forandringer i nakken.

Vi har lagt vægt på, at hændelsen den 4. november 2010 ikke har medført længerevarende gener. Hændelsen har alene medført forbigående smerter, der gik over af sig selv.

Videre har vi lagt vægt på, at der heller ikke er grundlag for at anerkende de anmeldte skader i form af diskusprolapser i ryg og nakke. Vi har herunder lagt vægt på, at der ikke er brosymptomer mellem hændelsen den 4. november 2010 og dine nuværende gener i ryg og nakke. Der er således gået over 1 år før der kommer symptomer fra brystryg og nakke.

Personskadebegrebet skal fastlægges i lyset af de ydelser, der kan gives efter arbejdsskadesikringsloven. Forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, vil derfor normalt ikke være en personskade i lovens forstand. Sikrede skal godtgøre, at en hændelse/påvirkning har medført en forværring af en kronisk lidelse i et omfang, der i sig selv udgør en personskade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage.

Bemærkninger til klagen

Dit forbund anfører, at der er brosymptomer mellem arbejdsskaden og dine diskusprolapser i ryg og nakke. Du har i perioden 4. november 2010 til næste lægekonsultation den 22. september 2011, løbende været i behandling hos fysioterapeut. Du har i den periode fået behandling for ryg, og nakke. Dit forbund oplyste, at de ville sende journal fra fysioterapeut.

Ved brev af 1. marts 2013 har dit forbund oplyst, at de alligevel ikke kunne fremskaffe dokumentation for, at du har været behandlet af en fysioterapeut, men forbundet har vedlagt en udtalelse fra din læge.

Vi bemærker, at det anførte er inddraget i forbindelse med behandlingen af din sag. Vi vurderer, at du ikke ved hændelsen den 4. november 2010 har pådraget dig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven.

Redaktionel note
  • Denne principmeddelelse er kasseret den 16. juni 2017, da den er erstattet af principafgørelse 32-17.