Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse 39-14 om merudgifter - kost - større arbejdsbyrde

Resumé:

Principafgørelsen fastslår

Udgifter til kost kan efter en konkret vurdering dækkes efter reglerne om merudgifter, hvis der er tale om nødvendige merudgifter som følge af barnets funktionsnedsættelse. Det er således en forudsætning for dækning af udgifter til kost, at der er sandsynliggjorte nødvendige udgifter, som overstiger de udgifter, som familier med ikke-handicappede børn normalvis har, og udgifterne er en nødvendig konsekvens af barnets funktionsnedsættelse.

Forældres brug af ekstra tid på tilberedning af maden samt støtte under måltiderne medfører ikke merudgifter til kost, selv om tidsforbruget er en følge af barnets funktionsnedsættelse.

Lov: Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 254 af 20. marts 2014 - § 41

Afgørelse:

1. Baggrund for at behandle sagen

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare, om udgifter til kost til to børn med modsatrettede behov, kan begrunde dækning af merudgifter.

2. Reglerne

Lov om social service § 41 fastslår, at kommunen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelsen i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.

Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, at merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

99-13: Perioden for beregning af merudgifter begynder fra den dag, kommunen modtager ansøgningen. Kommunen bevilger merudgifter, hvis ansøger kan sandsynliggøre merudgifter af et vist omfang. Ansøger skal lave et overslag over de sandsynliggjorte merudgifter for det kommende år. Udgifterne dækkes ikke krone for krone, men med udgangspunkt i de sandsynliggjorte udgifter.

4. Den konkrete afgørelse

Ankestyrelsen har i møde behandlet jeres klage over Det Sociale Nævns afgørelse truffet den 21. juni 2013 om afslag på dækning af merudgifter til kost som følge af forsørgelsen af N1 og N2 i hjemmet.

Resultatet er

· I har ikke ret til dækning af merudgifter til kost som følge af forsørgelsen af N1 og N2 i hjemmet.

Vi er således kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn.

Der var enighed på mødet.

Begrundelsen for afgørelsen

Ankestyrelsen finder, at I ikke har sandsynliggjorte nødvendige merudgifter til kost som konsekvens af N1 og N2´s nedsatte funktionsevne.

Vi lægger til grund, at N1 og N2s spiser almindelige madvarer, og at der ikke er oplysninger om, at de spiser mere end andre børn.

Det er oplyst, at N1 får cirka 6 forskellige retter med i skole, og at det ofte er ris og kartoffelmos med varierende sauce, som er blendet med diverse grøntsager. Derudover spiser han frikadeller, kødboller, fiskefrikadeller og medisterpølse, og han tilbydes grøntsager og frugt 2 gange om dagen. N1 drikker ikke vand, og har derfor en juicebrik eller saftevandsbrik med til sin frokost

Det er endvidere oplyst, at N1 kan synke sin mad, men den må gives i blendet/flydende form mange gange om dagen og med meget stor fokus på ernæringsindholdet.

For så vidt angår N2 fremgår, at han kan spise rå grøntsager og frugt. Derudover har han igennem års træning lært at spise rugbrød med pålæg, fiskefrikadeller, frikadeller og kartofler i ovnen. Han kan primært holde ud at spise mad, der knaser.

Vi har ved afgørelsen lagt vægt på, at det forhold, at maden skal serveres på en særlig måde, og N1 og N2 skal støttes og hjælpes til at spise, efter vores opfattelse ikke medfører, at der er nødvendige merudgifter til kosten.

Der kan være ekstra arbejde forbundet med tilberedning af måltiderne. Dette kan dog ikke begrunde, at udgifterne til selve kosten skal dækkes efter reglerne om merudgifter.

Vi henviser i den forbindelse, at det følger af servicelovens § 41, at det er en forudsætning for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne. Det er derfor kun de udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne, der kan dækkes som en merudgift.

Bemærkninger til klagen

I har oplyst, at I ikke er enige med kommunen i, at N1 og N2’s vanskeligheder er udtryk for kræsenhed, og at de med den rette pædagogik kan lære at spise det samme som jer.

Vi bemærker, at vi er enige med jer i, at der ikke kan gives afslag alene med den begrundelse. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at det ifølge de lægelige oplysninger i sagen er usandsynligt, at N1 vil kunne hjælpes til at spise på normal vis lige som andre, og at N2 har store taktile vanskeligheder, og at hans mentale retardering vanskeliggør indlæring og tilvænning til nye madvarer.

I oplyser også, at I i september, oktober og november i gennemsnit har haft et madbudget på 9.500 kr. om måneden. Vi finder dog ikke, at dette er tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at I har nødvendige merudgifter til kost.

Oplysninger i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af:

· De oplysninger, som forelå da Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen traf afgørelse i sagen

· Nævnets afgørelse af 21. juni 2013

· Klagen til Ankestyrelsen af 5. juli 2013