Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 18. juni 2014 i sag 19.2014

A

v/faglig konsulent Niels Erik Jacobsen, Kristelig Fagforening

mod

B

v/advokat Lars Alexander Borke, Dansk Erhverv Arbejdsgiver

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (DA) og advokat Ulrik Mayland (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget advokat Peter Steentoft, udpeget af Dansk Erhverv Arbejdsgiver, og faglig sekretær Lisbeth Nørremark, udpeget af HK.

Mellem klageren, A, født den 7. oktober 1989, og indklagede, B, blev den 1. september 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som materialist med uddannelsesperiode fra den 1. september 2011 til den 31. august 2013.

Denne sag drejer sig om praktikvirksomhedens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen.

A har ved sin organisation, Kristelig Fagforening, ved klageskrift modtaget den 13. marts 2014, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 80.857 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg.

Beløbet er opgjort som 36.309 kr. i erstatning for løn i opsigelsesperioden efter funktionærlovens § 3, 30.000 kr. i erstatning for tab af uddannelsesgode, 10.000 kr. i tortgodtgørelse og 4.538 kr. i feriegodtgørelse.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 16. juni 2014.

Sagsfremstilling

Uddannelsesaftalen blev den 28. april 2012 ophævet ensidigt af virksomheden. Som begrundelse for ophævelsen fremgår det af brev af samme dato til eleven blandt andet:

”Vi har over de sidste dage forsøgt at finde andre forklaringer til den sag, du var involveret i den 17.04.2012, hvor en kunde blev ekspederet og modtog sine varer for i alt kr. 924,-. Kunden henvendte sig efterfølgende til butikken for at få den bon, hun efterfølgende opdagede ikke var lagt i posen med varerne.

Vi har kunnet konstatere, at du ikke har afsluttet ekspeditionen på korrekt vis, men har annulleret bonen og dermed ekspeditionen fra kassen. Da kunden har oplyst, at hun har betalt, burde den pågældende dag være et overskud på kr. 924,- i den kasse, hvorfra du foretog pågældende ekspedition.

Såvel kunden som en af dine kollegaer har kunnet bekræfte omtalte forløb.

Da du ikke vil vedkende dig at have annulleret ekspeditionen og efterfølgende at have reguleret i kassen, ser vi os nødsaget til at politianmelde forløbet med henvendelsen fra kunden. ”

Af politianmeldelse af 30. april 2012 fremgår bl.a., at virksomheden anmeldte eleven for uberettiget at have slettet en bon på kasse 2 og derefter tilegnet sig 924 kr. i kontanter, som en kunde, N1, betalte for nogle varer. Politianmeldelsen var vedlagt en oversigt over bonlinjer for de to kasser, som er i forretningen. Det fremgår heraf blandt andet, at V3's personalekort nr. 83766 kl. 11.17.55 blev anvendt i kasse 2 til et køb af vatrondeller for 20 kr., som blev betalt på sædvanlig vis. Herefter blev samme personalekort anvendt fra kl. 11.41.41 til kl. 11.48.59 til ekspeditioner i kasse 1, hvorefter det blev anvendt i kasse 2 kl. 11.49.38 til at registrere køb af fire parfumevarer for i alt 924 kr. med samtidig tilbageføring af de pågældende varer. Kl. 11.50.11 blev kortet på ny anvendt til ekspedition i kasse 1 af en kunde, der ifølge politianmeldelsen var blevet identificeret og over for virksomheden havde bekræftet at være blevet ekspederet af V3. Der var endvidere vedlagt en udskrift, der viser, at varerne kl. 11.30 var blevet indscannet, således at der kunne udskrives byttemærker for de fire varer, men at bonen var blevet ”parkeret”, idet varekøbet ikke var registreret på kassen.

Den kunde, der havde købt de pågældende varer, har ifølge en uunderskrevet politirapport den 7. august 2012 til politiet forklaret bl.a., at hun ved sin første henvendelse i Matas den 17. april 2012 var blevet ekspederet af en person, der ud fra beskrivelsen er V3. Da hun havde travlt, spurgte hun, om ekspedienten ville pakke gaverne ind, mens hun løb andre ærinder. Da hun kom tilbage blev hun ekspederet af den anden ekspedient i forretningen, som lagde varerne i en pose til hende sammen med bonen. Da hun senere ikke kunne finde sin bon, rettede hun henvendelse til forretningen, som umiddelbart ikke kunne finde ekspeditionen, men til sidst beklagede personalet, at hun ikke havde fået en kvittering.

Ved dom af 30. august 2013 blev eleven frifundet for tyveri af 924 kr., idet der ikke mod hendes benægtelse fandtes at være ført det til domfældelse nødvendige bevis for overtrædelse af straffeloven.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at hun den 17. april 2012 var på arbejde i B sammen med V3. Hun kan godt huske den i sagen omhandlede ekspedition, men hun har intet haft med ekspedition af kunden at gøre, hverken den første eller den anden gang kunden var i butikken, udover at hun af V3 var blevet bedt om at pakke nogle duftrør ind til kunden. Hun havde ikke sit eget personalekort med den pågældende dag, og hun brugte derfor et lånekort. Hun ved ikke, om det var kortet med nummeret 11258. Hun kunne ikke med dette lånekort have foretaget ændringer i pris mv. Hun deltog efterfølgende i et møde med forretningens daglige leder og distriktschef V2. Mødet drejede sig alene om en ophævelsesskrivelse, som de ønskede, at hun underskrev. De sagde, at de i så fald ville undlade at politianmelde episoden, men hun ville ikke underskrive, da hun ikke havde gjort noget forkert. Hun har siden ophævelsen lidt af depression, som indtil nu har afholdt hende fra at fuldføre sin uddannelse. Erhvervsskolen vil ikke optage hende, så længe sagen verserer.

V1, der er HR direktør i B, har forklaret bl.a., at hvis man efter at have foretaget grundige undersøgelser har den opfattelse, at en medarbejder har stjålet et beløb på 900 kr., er det helt normalt, at man skrider til bortvisning.

V2, der er distriktschef i B, har forklaret bl.a., at beslutningen om bortvisning af eleven blev truffet, fordi de transaktioner, der var foretaget i kasse 2 den 17. april 2012, tydede kraftigt på, at hun havde tilegnet sig pengene fra det pågældende køb. Det var lånekortet, der havde nr. 11258. Der er kun to kasser i butikken i X, og de står med 15-20 meters afstand. Forklaringen fra V3 og kunden blev bekræftet af udskrifterne af transaktionerne på kassen. Det er helt usandsynligt, at V3 skulle kunne nå at foretage ekspeditionerne på kasse 1 kl. 11.48.59 og kl. 11.50.11 samtidig med, at hun har lavet transaktionerne på kasse 2 kl. 11.49.38. Det må derfor lægges til grund, at det var hendes personalekort, og ikke V3 selv, der ”vandrede” fra den ene til den anden kasse i dette tidsrum.

V3 har forklaret bl.a., at hun den pågældende dag var på arbejde sammen med A. Nr. 83766 er hendes personalenummer. Kunden kom ind og købte en pakke vatrondeller, som hun betalte kontant. Hun skulle herudover købe fire parfumer som gave. A hjalp med at lave nogle duftrør, som de pakkede ind sammen med gaverne. Da hun var færdig med at pakke gaverne ind, scannede hun varerne ind på kassen og trykkede byttemærker ud. Kunden havde andre ærinder den pågældende dag og ville komme tilbage og betale, når varerne var pakket ind. Derfor parkerede hun bonen. Hun lagde ikke mærke til, at kunden kom tillbage, men på et tidspunkt kom A ned til hende og bad om at låne hendes personalekort, så hun kunne kalde parfumevarerne frem. A var nødt til at bruge hendes kort, fordi lånekortet ikke kunne kalde parkerede boner frem. Der er cirka 15 meter mellem kasse 1 og kasse 2 i butikken. Hun husker, at hun på det tidspunkt ekspederede kunder i kasse 1, og hun har ikke foretaget de transaktioner, der er registreret på kasse 2 kl. 11.49.38.

Procedure

Klager har til støtte for sin påstand anført, at indklagede ikke har dokumenteret, at det var eleven, der udførte transaktionerne på kasse 2 kl. 11.49.38, eller at hun udførte transaktioner i den hensigt at tilegne sig nogle varer. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var derfor ikke berettiget, og der tilkommer som følge heraf eleven erstatning efter funktionærlovens § 3 samt torterstatning og erstatning for tab af uddannelsesgode, der henset til den krænkelse, hun har været udsat for ved uberettiget at være blevet beskyldt for tyveri, og de følger, det har haft for hende, bør fastsættes til henholdsvis 10.000 kr. og 30.000 kr.

Indklagede har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at eleven ved sin adfærd den 17. april 2012 med føje kunne mistænkes for tyveri af en pengeseddel, hvorfor uddannelsesaftalen, uanset den skete frifindelse i straffesagen, var berettiget. Under alle omstændigheder er der ikke noget ansvarsgrundlag i forhold til påstanden om betaling af tortgodtgørelse, og en eventuel erstatning for tab af uddannelsesgode skal fastsættes til et lavere beløb end påstået.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Tre voterende udtaler:

Efter udskrifterne af bonlinjer fra kasserne 1 og 2 fra den 17. april 2012 i tidsrummet mellem kl. 11.17 og 11.50 sammenholdt med forklaringen fra V3 og det oplyste om kundens henvendelser til forretningen den pågældende dag finder vi det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var eleven, der foretog transaktionerne på kasse 2 med V3's personalekort. Vi lægger endvidere til grund, at der efter de pågældende transaktioner burde have været 924 kr. for meget i kassen, men at denne kassedifference ikke kunne konstateres ved den efterfølgende optælling af kassen og formentlig heller ikke ville have været opdaget, hvis ikke kunden senere samme dag havde henvendt sig og anmodet om en bon for sine køb. Vi finder på denne baggrund, at eleven ved at udføre de pågældende transaktioner og ved efterfølgende at benægte ethvert kendskab hertil med føje kunne mistænkes for tyveri, og at bortvisningen derfor – uanset den frifindende straffedom - var berettiget.

Som følge heraf stemmer vi for at frifinde virksomheden for de rejste krav.

To voterende udtaler:

Vi finder det efter bevisførelsen for nævnet ikke godtgjort, at det var eleven, der foretog de pågældende transaktioner på kasse 2 kl. 11.49.38, ligesom vi ikke finder det godtgjort, at eleven har bortfjernet kontanter fra kassen. Bortvisningen af eleven var derfor ikke berettiget.

Vi stemmer på denne baggrund for at tage elevens krav på erstatning i medfør af funktionærlovens § 3 til følge, ligesom hun også har krav på erstatning for tab af uddannelsesgode efter de af Højesteret i dom af 6. marts 2014 fastlagte retningslinjer. Vi finder derimod ikke tilstrækkeligt grundlag for herudover at tilkende eleven godtgørelse for tort.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, frifindes.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.