Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Vejledning om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

Indhold
1. Indledning
2. Jobafklaringsforløb
 
2.1 Generelt om jobafklaringsforløb
 
2.2 Personkreds
 
2.3 Tværfaglig indsats og tilbud i jobafklaringsforløb (§ 68 f i LAB)
 
2.4 Kommunens behandling af sager om jobafklaringsforløb (§§ 68 d – 68 e i LAB)
   
2.4.1 Når personens sag om første jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet
 
2.4.2 Når personen er i et jobafklaringsforløb og skal deltage i opfølgningssamtaler
 
2.4.3 Når jobafklaringsforløbet ophører, eller personen skal overgå til et nyt forløb
 
2.5 Anvendelse af en koordinerende sagsbehandler (§ 68 g i LAB)
 
2.6 Anvendelse af regionens kliniske funktion og den praktiserende læge
 
2.7 Når en person i et jobafklaringsforløb afviser at modtage lægebehandling
3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
 
3.1 Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS)
 
3.2 Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS)
 
3.3 Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 l-s i LAS)
 
3.4 Arbejdsgiverens ret til refusion m.v. (§ 69 t-u i LAS)

1. Indledning

I denne vejledning beskrives formål og procedure ved jobafklaringsforløb samt reglerne om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Der henvises til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, som er indført ved lov nr. 720 af 25. juni 2014, som udmønter den politiske aftale om en reform af sygedagpengesystemet. .

Om behandlingen af sagen i rehabiliteringsteamet henvises til §§ 25 a- 25 e i lov om ansvaret for og styring af den aktive indsats samt til bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

2. Jobafklaringsforløb

2.1 Generelt om jobafklaringsforløb

Syge personer skal have økonomisk tryghed under hele sygeforløbet, og udbetaling af ydelsen skal følge perioden med uarbejdsdygtighed og ikke stoppe ved en bestemt dato. Derfor har sygemeldte personer, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse og med en tværfaglig indsats rettet mod at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet og et liv, hvor personen kan forsørge sig selv og sin familie.

Et jobafklaringsforløb er kendetegnet ved, at personen skal have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger, behov og helbredstilstand. Fokus for forløbet er, at personens arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor den enkeltes mål i forhold til arbejde og uddannelse er styrende for, hvilke aktiviteter der sættes i gang.

Et jobafklaringsforløb tager udgangspunkt i det ressourceforløb, der er etableret som følge af reformen af førtidspension og fleksjob. Det er således som ved ressourceforløb rehabiliteringsteamet, der skal afgive indstilling om, hvilken tværfaglig indsats personen skal have under jobafklaringsforløbet.

Et jobafklaringsforløb skal som udgangspunkt være så kort som muligt med afsæt i personens s situation. Derfor kan jobafklaringsforløb maksimalt løbe i op til 2 år ad gangen, når personen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. En person kan få et nyt jobafklaringsforløb, hvis personen fortsat er uarbejdsdygtig.

Under jobafklaringsforløbet modtager personen ressourceforløbsydelse. Se vejledningens afsnit 3.

Ligesom efter sygedagpengeloven ophører jobafklaringsforløbet, når personen ikke længere er uarbejdsdygtig, herunder når helbredstilstanden er stationær. Inden ophøret skal kommunalbestyrelsen efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

2.2 Personkreds

Lov om sygedagpenge
§ 24. stk. 2. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 27. stk. 3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Fra den 1. juli 2014 har en person, der ikke kan få forlænget sygedagpengene, og som fortsat er uarbejdsdygtig (se afsnit 4 i vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse) på grund af sygdom, ret til at overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det fremgår af § 24, stk. 2, og § 27, stk. 3, i lov om sygedagpenge.

Reglerne for målgruppen af personer, som kan komme i jobafklaringsforløb, fremgår også af § 2, nr. 14 og § 68 d, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 2. nr. 14. Personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik.
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf. § 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene.

2.3 Tværfaglig indsats og tilbud i jobafklaringsforløb (§ 68 f i LAB)

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 68 f. Et jobafklaringsforløb skal give personen en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med henblik på, at personen bringes tilbage i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse.
Stk. 2. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 9 b-12 samt en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet.
Stk. 3. Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Et jobafklaringsforløb kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor efter kapitel 9 b-12, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt indsats efter anden lovgivning, herunder efter sundhedsloven og serviceloven.

Hvis personen er i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren, herunder en gradvis tilbagevenden til jobbet.

Den tværfaglige indsats skal være individuelt tilpasset den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand samt kunne bidrage til at bringe personen i arbejde eller uddannelse.

2.4 Kommunens behandling af sager om jobafklaringsforløb (§§ 68 d – 68 e i LAB)

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 68 d. En sygedagpengemodtager, som er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, jf.
§ 7 i lov om sygedagpenge, og som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter § 27 i lov om sygedagpenge, har ret til at få et jobafklaringsforløb ved ophør af sygedagpengene. Under jobafklaringsforløbet skal personen have en individuelt tilpasset, tværfaglig og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i personens forudsætninger og behov, herunder helbredstilstand, jf. § 68 f.
Stk. 2. Senest 4 uger efter ophør af sygedagpengene skal sagen, jf. dog stk. 3, behandles i rehabiliteringsteamet efter reglerne i kap. 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 e i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb.
Stk. 4. Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 68 e, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.
Stk. 5. Et jobafklaringsforløb kan højst have en varighed på 2 år, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

2.4.1 Når personens sag om første jobafklaringsforløb skal forelægges rehabiliteringsteamet

Kommunen skal sikre, at sagen behandles i rehabiliteringsteamet senest 4 uger efter overgangen til jobafklaringsforløb.

Har en person fra den 5. januar 2015 eller senere fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter indstilling fra rehabiliteringsteamet inden revurderingspunktet ved 22. uge, videreføres denne indsats som et jobafklaringsforløb uden en ny forelæggelse af sagen for rehabiliteringsteamet.

Alle andre sager om det første jobafklaringsforløb skal behandles i rehabiliteringsteamet. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejdes rehabiliteringsplanens forberedende del, som danner grundlag for behandlingen i teamet. Det fremgår af § 30 a, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at den skal indeholde oplysninger om:

personens uddannelses- og beskæftigelsesmål,

en beskrivelse af den enkelte persons beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder, og

den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde, som sker på baggrund af en konsultation.

Der skal dog kun indhentes nye lægelige akter, hvis der er tale om væsentlig ændringer i de helbredsmæssige forhold, herunder ændringer, som har betydning for arbejdsevnen. I andre tilfælde anvender kommunen de foreliggende lægelige oplysninger, evt. efter at have rådført sig med sundhedskoordinatoren. Der henvises til bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

Rehabiliteringsteamet oplyses ved forelæggelsen af sagen om, at der er tale om en sag, hvor personen har ret til et jobafklaringsforløb, og teamet anmodes om at afgive en indstilling om den tværfaglige indsats. Behandlingen sker på et møde om personens sag, hvor personen og den koordinerende sagsbehandler også deltager.

For anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet henvises til vejledningens afsnit 2.4.3.

2.4.2 Når personen er i et jobafklaringsforløb og skal deltage i opfølgningssamtaler

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 16, stk. 8. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 14, skal der under kontaktforløbet afholdes individuelle samtaler med henblik på at vurdere, om personen har mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom, jf. § 68 d, samt om personen skal fortsætte i jobafklaringsforløbet. Herudover skal kommunen følge op på personens deltagelse i tilbud eller andre indsatser efter den rehabiliteringsplan, der udarbejdes efter § 30 a, samt på at personens vej tilbage til arbejdsmarkedet fremmes. Samtalen afholdes ved personlig fremmøde, jf. dog § 18, stk. 5. I kontaktforløbet skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

I jobafklaringsforløbet skal kommunen sikre en løbende opfølgning i forhold til personen med 6 samtaler om året. Samtalerne holdes med henblik på at vurdere personens mulighed for at komme tilbage i beskæftigelse, og om personen skal fortsætte på jobafklaringsforløbet, herunder om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom.

Herudover skal der følges op på, om personen følger målet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, herunder deltager i tilbud eller andre indsatser efter rehabiliteringsplanen. I opfølgningen skal der tages nødvendigt hensyn til personens helbredstilstand.

2.4.3 Når jobafklaringsforløbet ophører, eller personen skal overgå til et nyt forløb

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 68 e. Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen foretage en vurdering af personens arbejdsevne og muligheder for at komme tilbage i beskæftigelse, herunder om personen vurderes
at kunne vende tilbage i arbejde,
at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og fortsat i målgruppen for et nyt jobafklaringsforløb, eller
at være i målgruppen for ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Stk. 2. Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 3 a i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som en sag om ressourceforløb, fleksjob, eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.
Stk. 3. Hvis kommunen vurderer, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 68 f iværksættes
en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen, og
et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, jf. § 18, stk. 2.
Stk. 4. Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af borgerens muligheder for at arbejde.

Inden ophør af et jobafklaringsforløb skal kommunen efter § 68 e, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats sikre en systematik vurdering af personens arbejdsevne og mulighed for at komme tilbage i arbejde, herunder:

om personen er rask og kan komme tilbage til arbejdsmarkedet således, at personen skal overgå til fx dagpenge, kontanthjælp eller selvforsørgelse (§ 68 e, stk. 1, nr. 1)

om personen fortsat er uarbejdsdygtig som følge af sygdom og derfor skal have et nyt jobafklaringsforløb (§ 68 e, stk. 1, nr. 2)

om personen har en betydelig nedsat arbejdsevne, og sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have fx et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension (§ 68 e, stk. 1, nr. 3)

Vurderer kommunen, at personen skal have et ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet, som afgiver indstilling i sagen til kommunen.

Vurderer kommunen, at personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom og skal have et nyt jobafklaringsforløb, forelægges sagen for rehabiliteringsteamet som en sag om jobafklaringsforløb. Teamet skal herefter afgive indstilling om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb, samt hvilken tværfaglig indsats der skal indgå i et nyt forløb, eller om personen skal have en anden indsats.

Sagen behandles på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del, som udarbejdes af den koordinerende sagsbehandler sammen med personen. Begge deltager i mødet, når rehabiliteringsteamet behandler sagen. Ved anden og efterfølgende forelæggelse af en sag for rehabiliteringsteamet kan rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes ved, at der sker opdatering af den forberedende del, som tidligere har dannet grundlag for teamets behandling af sagen.

Kommunen træffer på baggrund af rehabiliteringsteamets indstilling afgørelse om, hvorvidt personen skal have et nyt jobafklaringsforløb eller anden hjælp.

For den mindre gruppe af personer, der vurderes at være i risiko for fortsat at skulle have et nyt jobafklaringsforløb 4 år efter ophøret af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ske en styrkelse af indsatsen for at få personen tilbage til arbejdsmarkedet. Ud over indsatsen efter § 68 f, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (se vejledningens afsnit 2.3) skal indsatsen bestå i:

en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen (§ 68 e, stk. 3, nr. 1), og

et intensiveret kontaktforløb, hvor den individuelle samtale holdes løbende og mindst 6 gange inden for 6 kalendermåneder, som § 18, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats giver mulighed for (§ 68 e, stk. 3, nr. 2).

2.5 Anvendelse af en koordinerende sagsbehandler (§ 68 g i LAB)

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
§ 68 g. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb.
Stk. 2. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del og rehabiliteringsplanens indsatsdel, jf. § 30 a, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørge for, at indsatsdelen justeres efter personens aktuelle situation og behov samt bistå personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål.
Stk. 3. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 15, stk. 4, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Personer i jobafklaringsforløb får en koordinerende sagsbehandler, som skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, og som bistår personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat.

Den koordinerende sagsbehandler er gennemgående igennem hele forløbet og skal sammen med personen udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, som beskriver den tværfaglige indsats på baggrund af teamets indstilling. Indsatsdelen skal indeholde personens beskæftigelses- og uddannelsesmål samt en plan for, hvilke indsatser de forskellige forvaltninger og myndigheder skal iværksætte for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet.

Den koordinerende sagsbehandler skal desuden sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs i forhold til personens situation, herunder sygdommens karakter og personens arbejdsforhold, så personen får den relevante støtte til i videst muligt omfang at bevare tilknytningen til sin arbejdsplads og bistå personen med at gennemføre de indsatser, der bliver igangsat. Det er vigtigt, at indsatsen afspejler, hvad der er gældende i forhold til den konkrete situation.

Det medfører ikke skift af koordinerende sagsbehandler, når en tværfaglig indsats fra et sygedagpengeforløb videreføres under et jobafklaringsforløb.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcentret.

2.6 Anvendelse af regionens kliniske funktion og den praktiserende læge

Kommunen kan i sager om jobafklaringsforløb alene

1) benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra regionens kliniske funktion og den praktiserende læge, og

2) rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra regionens kliniske funktion.

Kommunen kan dermed ikke anvende en kommunal lægekonsulent i sager om jobafklaringsforløb, men kan alene søge en sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regionerne og fra den praktiserende læge samt alene rekvirere lægeattester om personens muligheder for at arbejde fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion.

Klinisk funktion indhenter efter behov speciallægeattester eller andre lægelige oplysninger til brug for udarbejdelse af speciallægeattesten om personens muligheder for at arbejde.

Der henvises til de nærmere regler om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i bekendtgørelse om kommuners og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

2.7 Når en person i et jobafklaringsforløb afviser at modtage lægebehandling

I en forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 skal kommunen benytte regionens kliniske funktion til vurderingen af, om der kan anbefales en anden behandling, når

en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b (jobafklaring) i lov om aktiv socialpolitik, afviser at modtage lægebehandling. Der henvises til bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v.

3. Ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb

3.1 Ydelse under jobafklaringsforløb (§ 69 j i LAS)

Lov om aktiv socialpolitik
§ 69 j. Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers, jf. §§ 2 a og 2 b, indtægts- og formueforhold.
Stk. 2. Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til
1) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
2) kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
3) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller
4) kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 10, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 4. Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb svarende til
1) 75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde, eller
2) 50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 5. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-12.
Stk. 6. For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 7. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til ressourceforløbsydelsen, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 8. For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af nedsat erhvervsevne, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 9. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil lønindtægten udgør 13.442 kr. (2014-niveau), og med 55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 10. Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,50 kr. (2014-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11. Fradrag for feriegodtgørelse m.v. sker efter reglerne i § 32. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 12. § 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Stk. 13. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom og barsel og ved flytning til en anden kommune.
Stk. 14. En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ophører.

Som noget nyt får personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, og som ikke har mulighed for at få sygedagpengene forlænget, ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

En person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægts- og formueforhold.

Samtidig finder § 34, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik om særlig støtte også anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb i lighed med, hvad der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Hvis en person, der modtager ressourceforløbsydelse, får en sanktion efter §§ 69 l-69 q, og dermed får nedsat ressourceforløbsydelsen, får udbetalt særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen.

Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på 14.203 kr. (2014) for personer, som har forsørgelsespligt over for børn. Det er en betingelse, at børnene opholder sig her i landet, med mindre andet følger af EU-retten eller bilaterale overenskomster, jf. § 69 j, stk. 3.

For personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydelsen 10.689 kr. (2014).

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden forsørgelsespligt, udgør ressourceforløbs-ydelsen 3.324 kr. (2014).

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og har dokumenteret bidragspligt over for et barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.324 kr. (2014) samt et månedligt tillæg. Det månedlige tillæg svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsydelsen kan højst udgøre 14.203 kr. (2014).

Det et krav, at ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, nr. 1, alene kan udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU/EØS-borgere i det omfang, disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Dette følger af Rådets forordning 492/11, artikel 7, stk. 2, af 5. april 2011 (tidligere art. 1612/68 af 15. oktober 1968) og den tilhørende EØS-aftale. Hovedreglen om, at børnene skal opholde sig her i landet, fraviges således for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende m.v., der efter EU-retten skal have samme sociale fordele som indenlandske arbejdstagere. Det er en forudsætning, at børnene bor i et EU/EØS land.

Ressourceforløbsydelsen til personer, som driver selvstændig virksomhed samtidig med deltagelsen i et jobafklaringsforløb, udbetales med:

1) 75 pct., hvis den selvstændigt erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højest kan udføre ¼ af sit normale arbejde, eller

2) 50 pct., hvis den selvstændig erhvervsdrivende ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet højest kan udføre ½ af sit normale arbejde.

Det svarer til de principper, der gælder ved udbetaling af sygedagpenge til delvist uarbejdsdygtige selvstændige.

Da selvstændige, som arbejder mere end halvdelen af deres normale arbejdstid, ikke har ret til sygedagpenge, vil selvstændige i disse tilfælde heller ikke kunne modtage ressourceforløbsydelse.

Hvis den selvstændige får udbetalt lønindtægter fra virksomheden eller har andre indtægter, f.eks. i form af private pensionsordninger, medfører disse fradrag i ressourceforløbsydelsen, jf. stk. 5 og 9.

Indtægter skal som hovedregel fratrækkes krone for krone i ressourceforløbsydelsen, jf. dog stk. 7-12.

Det betyder bl.a., at hvis personen f.eks. modtager offentlige ydelser, der træder i stedet for løn, vil dette beløb blive fradraget i ressourceforløbsydelsen.

Reglen i stk. 5 om, at der sker fradrag for indtægter i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb, fraviges, således at personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er i et ansættelsesforhold, herunder i et fleksjob, der er påbegyndt før den 1. januar 2013, og som modtager løn under sygdom, får foretaget fuldt fradrag for løn, så længe personen er ansat i samme job.

Personer, der ved overgangen til jobafklaringsforløbet er ansat i et fleksjob og modtager løn suppleret med fleksløntilskud, får ligeledes foretaget fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen for løn og fleksløntilskud, så længe personen er ansat i samme job. Med denne fradragsbestemmelsen vil der i langt de fleste tilfælde ikke skulle udbetales ressourceforløbsydelse samtidig med, at en person modtager løn eller løn og fleksløntilskud under den fortsatte uarbejdsdygtighed.

Arbejdsgiveren får ret til refusion, jf. afsnit 3. 4.

Efter § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats får en fleksjobansat, der ikke modtager løn under sygdom, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, der suppleres med fleksløntilskud, således at personen tilsammen modtager en ydelse, der svarer til 98 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb. Beløbet udgør 17.312 kr. i 2014.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse suppleret med fleksløntilskud, jf. § 70 f, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal ikke have foretaget fradrag for fleksløntilskuddet i ressourceforløbsydelsen.

En person, der overgår til jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse, bevarer dermed niveauet for de hidtidige sammenlagte ydelser.

Det tilskud en selvstændigt erhvervsdrivende modtager efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen i lighed med, hvad der gælder i forhold til sygedagpenge, jf. bekendtgørelse om sygedagpenge § 12 b.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelsen i forbindelse med et jobafklaringsforløb, har mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked. Denne bestemmelse gælder dog ikke for personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat og modtager løn eller løn og fleksløntilskud fra arbejdsgiveren og kommunen, jf. stk. 6.

Ressourceforløbsydelsen nedsættes med 30 pct. af lønnen inklusive pension op til en løn på 13.446 kr. før skat (2014) og derefter med 55 pct. af den løn, som overstiger 13.446 kr. Den lempeligere fradragsregel gælder alene for indtægter, der stammer fra arbejde på det ordinære arbejdsmarked, herunder udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med arbejdsgivers konkurs m.v.

Lønindtægter trækkes først fra efter, at indtægten er reduceret med udgiften til arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og eventuelle kollektive pensionsbidrag. Det vil sige, at det er modtageren af ressourceforløbsydelsens skattepligtige personlige indkomst opgjort på månedsbasis, som trækkes fra med ovennævnte modifikationer.

Der skal gælde de samme regler for modtagere af ressourceforløbsydelse som for kontanthjælpsmodtagere for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.

Ved beregningen af ressourceforløbsydelsen til personer under jobafklaringsforløb ses bort fra 15,50 kr. pr. udført arbejdstime for indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.v.. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.

Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service, trækkes fra i ressourceforløbsydelse, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til ressourceforløbsydelsen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække.

Fradraget for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er beregnet til at dække, sker efter de lempeligere fradragsregler i stk. 9. Det medfører, at der sker fradrag med henholdsvis 30 pct. eller 55 pct. afhængig af størrelsen af feriegodtgørelsen m.v.

Når fradraget skal foretages, sker det på baggrund af den ydelse, der skal udbetales i ferieperioden, dvs. at hvis personen holder 15 dages ferie, skal fradrag ske på baggrund af den ydelse, som skulle være udbetalt i disse 15 dage. Hvis der ikke er andre indtægter, skal der udbetales fuld ressourceforløbsydelse, for de resterende dage i måneden.

§ 33 i lov om aktiv socialpolitik gælder også for modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og der foretages derfor ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i ressourceforløb for:

1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social pension.

2) Godtgørelse efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.

3) Vederlag som tilforordnet ved valg.

4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.

5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 38 i lov om social service.

6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end tre måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.

7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt arbejde.

8) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. januar 2011 til og med den 31. december 2012 efter lov om en toårig forsøgsordning om jobpræmie til enlige forsørgere.

9) Jobpræmie udbetalt for perioden fra den 1. juni 2012 til og med den 31. maj 2014 efter lov om en toårig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed.

De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 3 og 4, i lov om aktiv socialpolitik, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i ressourceforløbsydelsen.

Modtager en ressourceforløbsydelsesmodtager en løbende udbetaling fra private forsikringer m.v. fx for tab af erhvervsevne, vil udbetalingen medføre fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Der anvendes samme sondring mellem formue og indtægter for ressourceforløbsydelsesmodtagere i jobafklaringsforløb, som for kontanthjælpsmodtagere. Formue er f.eks. penge, herunder overskydende skat, og værdier, som hurtigt kan omsættes til penge, f.eks. aktier, obligationer, andre værdipapirer samt guld, sølv o.l. Desuden omfatter begrebet kapitalpensioner, kostbart indbo, f.eks. malerier og tæpper samt indbo udover det normale, lotterigevinster, f.eks. pengebeløb, forbrugsgoder, rejser m.v., biler, boliger og sommerhuse. En kapitalpension, der hæves, eller et efterlønsbidrag, der udbetales, er fortsat formue.

Derimod vil et eventuelt afkast af formue eller et formuegode være en indtægt. Da ressourceforløbsydelsen er skattepligtig, skal indtægter trækkes fra, uanset hvordan de behandles skattemæssigt.

En person i et jobafklaringsforløb bevarer retten til ressourceforløbsydelse ved sygdom, barsel og flytning til en anden kommune. Dette gælder også, hvis en person bliver syg – af anden sygdom end den, der førte til, at personen skal deltage i jobafklaringsforløb - går på barsel eller flytter til en anden kommune.

En person, der er ansat i fleksjob efter § 70 c, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. som er påbegyndt jobbet den 1. januar 2013 eller senere, kan ikke modtage ressourceforløbsydelse, når personens ansættelse i fleksjob ophører. Personen modtager i stedet ledighedsydelse efter §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende sygedagpenge, jf. bekendtgørelse om sygedagpenge kapitel 5 a.

3.2 Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 k i LAS)

Lov om aktiv socialpolitik
§ 69 k. Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til samtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet.
Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne herfor, hvis personen
1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,
2) afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
3) udebliver fra en samtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen eller
4) undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.
Stk. 3. § 13, stk. 7 og 8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 4. En person, der modtager ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb, har ret til ferie, i det omfang kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. § 13, stk. 11 og 12. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og 2, mens ferien afholdes.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som er et led i det individuelle kontaktforløb.

Det er således en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse, at personen tager imod rimelige tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen. De tilbud, som kan anvendes, fremgår af forslaget til kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang personen kan dette, hvis personen er i et ansættelsesforhold.

Borgeren skal samtidig møde til individuelle samtaler, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I det omfang personen er ledig under jobafklaringsforløbet, skal personen endvidere stå til rådighed for et rimeligt tilbud om arbejde, som personen kan klare, selv om personen fortsat er delvist uarbejdsdygtig.

Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fortsat er opfyldt, hvis personen:

1) ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen,

2) afslår et rimeligt tilbud om arbejde, som personen er henvist til,

3) udebliver fra en samtale med kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen, eller

4) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Dette svarer til de regler, som gælder for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, skal således i lighed med hvad, der gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb, stå til rådighed for evt. arbejde, som kommunen henviser dem til. Selvom der er tale om personer, der er uarbejdsdygtige på grund af sygdom, kan det i nogle tilfælde være relevant at give tilbud om et ordinært arbejde. Det kan f.eks. være i forbindelse med, at personen under jobafklaringsforløbet kan arbejde på nedsat tid. Kommunen skal dog altid være opmærksom på personens individuelle behov, kompetencer og helbred og tage hensyn hertil f.eks. i forhold til jobbets timetal og jobfunktionerne.

Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat opfylder betingelserne for ressourceforløbsydelsen, hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er henvist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en individuel samtale i kommunen, eller undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v.

I nogle situationer behøver en ressourceforløbsydelsesmodtager dog ikke at stå til rådighed. Det er f.eks. tilfældet, hvis der ikke er tale om et rimeligt tilbud, personen ikke kan arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at personens helbred forringes, hvis det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn, og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, eller personen har ret til ferie m.v., jf. § 13, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere skal kommunen altid, hvis der er tale om en ressourceforløbsydelsesmodtager, foretage en socialfaglig vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de nævnte, der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

De rimelige grunde, der fremgår af lovens § 13, stk. 7, finder også anvendelse på personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Hvis personen således har en rimelig grund til f.eks. at udeblive fra en samtale i kommunen eller afslå et arbejde, skal der ikke gives en sanktion for manglende fremmøde eller afslag på arbejdet.

Det følger endvidere af stk. 3, at lovens § 13, stk. 8, hvorefter kommunen skal foretage en socialfaglig vurdering af, om der er andre grunde til, at personen f.eks. udeblevet fra en samtale i kommunen, der gør det rimeligt, at personen ikke er mødt frem, også finder anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under ressourceforløb. F.eks. kan alvorlige psykiske lidelser i det konkrete tilfælde betyde, at der ikke skal gives en sanktion.

Det fremgår af den gældende vejledning om rådighed og sanktioner for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp, at hvor en sanktion ikke fremmer rådigheden hos kontanthjælpsmodtageren, skal der ikke gives en sanktion.

Ankestyrelsens principafgørelser vedrørende anvendelsen af de rimelige grunde finder tilsvarende anvendelse i forhold til ressourceforløbsydelse. Det drejer sig bl.a. om A-18-99, A-52-02, A-27-08 og A-38-06.

Modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb har ret til at holde ferie i det omfang, kontanthjælpsmodtagere har ret til ferie, jf. lovens § 13, stk. 11, i lov om aktiv socialpolitik. Retten til ferie på ressourceforløbsydelse følger således de til enhver tid gældende regler for ferie på kontanthjælp.

Kontanthjælpsmodtagere, der har modtaget hjælp i en periode på 12 sammenhængende måneder, fik pr. 1. april 2012 ret til at holde ferie på kontanthjælp i op til fem uger i de følgende 12 sammenhængende måneder. Der er ikke tale om en egentlig optjening af ferie, og personen kan ikke efterfølgende få udbetalt kontanthjælp under ferie i ansættelsesforhold. Desuden kan kontanthjælpsmodtageren ikke få erstatningsferie, hvis personen bliver syg, når ferien begynder eller under ferien.

Ferien kan afholdes som enkelte dage og ugevis, herunder flere uger ad gangen. Det er muligt at opholde sig i udlandet under ferien. Den samlede ferie kan højst udgøre fem uger.

Det er en betingelse for at holde ferien, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved aftalens indgåelse skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder særligt placering af den øvrige families ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker det ressourceforløb, der er tilrettelagt for personen. Her kan være tale om planlagte aktiviteter og aktiviteter, der allerede er iværksat for personen. Ved familie forstås i denne sammenhæng, at der er tale om ægtefælle/samlever og egne eller ægtefælles/samlevers hjemmeboende børn under 18 år.

Hvis personen i ressourceforløbet og kommunen ikke kan blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse, der kan indbringes for Ankestyrelsen efter de almindelige klageregler.

3.3 Sanktioner ved manglende overholdelse af rådighed, når der modtages ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb (§ 69 l-s i LAS)

Lov om aktiv socialpolitik
§ 69 l. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud m.v. eller indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet eller ikke møder til samtalen m.v. Kommunen skal endvidere samtidig skriftligt informere om, hvilke skridt en person, der afslår m.v. efter 1. pkt., skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen.
Stk. 2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v.
Stk. 3. § 35, stk. 2, 3 og 7, finder anvendelse for personens undladelse af at opfylde sine pligter efter § 69 k.
Stk. 4. Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.
§ 69 m. Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2. Reglerne i § 36, stk. 2 og 3, finder anvendelse, når en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter stk. 1.
§ 69 n. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, skal kommunen foretage fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2. Stk. 1 finder anvendelse ved samtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i ydelsen.
§ 69 o. Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person
1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
3) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, og hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen, eller
4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.
Stk. 2. Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse:
1) 1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.
2) 255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2.
Stk. 4. Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 med samme andel.
§ 69 p. Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning eller på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen, jf. kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
§ 69 q. § 42, stk. 1-3 og 5-8, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.
Stk. 2. § 43, stk. 1, 2 og 4-6, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse fastsat efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3. Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42, stk. 1-3 og 5-8, eller § 43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse bestemmelser.
§ 69 r. Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
§ 69 s. Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.

Der henvises for så vidt angår grundlæggende krav til sagsbehandlingen til afsnit 1 i vejledning om rådighed og sanktioner for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp.

Til § 69 l

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, kan pålægges en sanktion efter tilsvarende regler, som gælder for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et ressourceforløb.

Der er en betingelse for at kunne anvende sanktionsreglerne i forslaget til §§ 69 m-69 p i lov om aktiv socialpolitik, at kommunen konkret i forbindelse med henvisningen til arbejde, indkaldelse til samtale, afgivelsen af tilbud i jobafklaringsforløbet m.v. skriftligt har informeret personen om konsekvensen for ydelsen, hvis personen undlader at opfylde sin pligt, samt om hvilke skridt personen skal tage for igen at blive berettiget til ydelsen. Det skal således klart fremgå af kommunens vejledning, at personen vil få en sanktion, hvis personen f.eks. uden rimelig grund udebliver fra en samtale efter lovens § 69 n.

Reglen svarer til den tilsvarende regel i § 35, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og Ankestyrelsens principafgørelser vedrørende denne bestemmelse kan anvendes ved fortolkning af stk. 1. Det drejer sig om 5-11, 6-11, 132-11 og 134-11.

Kommunen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen, forud for fradrag m.v. i ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb. Dette betyder i princippet, at kommunen skal være i personlig kontakt med personen, hvis denne ikke reagerer på en skriftlig partshøring forud for en sanktion. Den personlige kontakt kan være telefonisk eller personlig kontakt på bopæl, opholdssteder – herunder behandlingssteder.

Dermed sikres det, at der skabes klarhed over, om der er omstændigheder, som gør, at personen skal eller ikke skal sanktioneres. Først når kommunen har udtømt alle rimelige muligheder i forsøget på at skabe kontakt til borgeren, vil der kunne pålægges en sanktion, hvis kommunen vurderer, at der er grundlag for at give en sanktion.

Hvis kommunen har vanskeligt ved at opnå kontakt med personen, og vedkommende har en mentor eller støttekontaktperson m.v., vil kontakten evt. kunne etableres via mentoren m.v. F.eks. kan kommunen kontakte mentoren med henblik på, at mentoren hjælper personen med at komme i kontakt med kommunen, eller kommunen kan via mentoren efter omstændighederne få oplysninger til belysning af baggrunden for fraværet e.l., der kan danne grundlag for vurderingen af, hvorvidt der skal pålægges en sanktion i det konkrete tilfælde.

Ifølge § 35, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik sker fradrag, nedsættelse eller ophør med virkning fra og med den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af ydelsen uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet.

Opgørelsen af omfanget af udeblivelser fra tilbud efter forslaget til § 69 m i lov om aktiv socialpolitik kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøringen foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.

Fradrag for udeblivelser fra samtaler, tilbud, rådighedsvurdering m.v. sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet, jf. § 35, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige ressourceforløbsydelse og beregnes på grundlag af en 5-dages-uge. Ydelsen pr. måned x 12/260, dvs. ydelsen pr. år divideret med det gennemsnitlige antal arbejdsdage pr. år.

Fradraget sker pr. dag med udeblivelse uanset omfanget af udeblivelsen. Hvis den månedlige ydelse er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel.

Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter § 35, stk. 3, jf. § 35, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen skal på tilsvarende måde som efter § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge, informere en arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbetalingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejdsgiveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en person, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.

Til § 69 m

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, vil blive pålagt en sanktion, hvis personen uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre deltagere, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med lovens § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når kommunen vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Kommen skal således træffe afgørelse om, at personer skal have foretaget fradrag i ydelsen, hvis der ikke er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

§ 36, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Det medfører, at der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor personen helt eller delvis er udeblevet uden rimelig grund. Hvis personen f.eks. er udeblevet uden rimelig grund fra et tilbud i sammenlagt 6 dage, foretager kommunen et fradrag på 6 x dagsatsen i ydelsen.

Eksempel 1

En person, der har et tilbud på 20 timer fordelt på 4 dage af 5 timer, udebliver uden rimelig grund en dag. Personen får et fradrag i ydelsen for en hel dag (dagssats).

Eksempel 2

En person, der har et tilbud på 35 timer fordelt på 5 dage af 7 timer, udebliver uden rimelig grund 1 time 3 gange på en uge. Personen får et fradrag i hjælpen for tre hele dage.

Endvidere kan der ske et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når personen uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det forholdsmæssige fradrag beregnes ud fra forholdet mellem den forud fastsatte og faktiske deltagelse af tilbuddet.

Til § 69 n

Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig grund udebliver fra en opfølgningssamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.

Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Kontakten kan f.eks. genoprettes ved, at personen møder op på jobcenteret. Den kan også genoprettes ved telefonisk kontakt eller ved at svare på kommunens partshøring.

Hvis personen er udeblevet fra en samtale tirsdag og kontakter jobcenteret fredag, foretages der fradrag for 3 dages ressourceforløbsydelse. Ressourceforløbsydelsen genoptages fra og med fredag, hvor personen har kontaktet jobcenteret.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, og kommunen skal således i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund, være opmærksom på, at reglerne i § 13, stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse, når den vurderer, om der skal gives en sanktion til en person i et ressourceforløb.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis det er en anden aktør, der skulle have afholdt samtalen.

Det er kommunen, som træffer afgørelse om fradraget i ydelsen på baggrund af meddelelsen fra anden aktør om udeblivelse fra samtalen uden rimelig grund.

Til § 69 o

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom, får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion.

Kommunen skal i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt der foreligger en rimelig grund være opmærksom på, at reglen i § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik, finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises desuden til vejledningen til § 69 l, stk. 2, for så vidt angår krav til kommunen om personlig kontakt forud for afgivelse af en sanktion.

Nedsættelse af ydelsen efter stk. 1 sker med et fast beløb. Ressourceforløbsydelsen nedsættes med 1.644 kr. (2014-niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 255 kr. (2014-niveau).

Beløbene reguleres en gang årligt.

Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen ville være berettiget til på tidspunktet for hændelsen. I de tilfælde, hvor personen endnu ikke modtager hjælp, sker nedsættelsen på baggrund af den hjælp, som personen ville have været berettiget til på hændelsestidspunktet. Dette gælder f.eks., når en person uden rimelig grund er ophørt i arbejde, og personen først efterfølgende søger hjælp.

Hvis personen på hændelsestidspunktet er under 25 år, foretages der nedsættelse i ydelsen med 225 kr., uanset personen på tidspunktet for nedsættelsen af hjælpen er fyldt 25 år.

Der kan alene ske nedsættelse af ressourceforløbsydelsen en gang i en kalendermåned. Hvis der er flere hændelser efter denne bestemmelse i en måned, må øvrige nedsættelser i hjælpen ske i den eller de efterfølgende måneder. Nedsættelsen skal dog være sket inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Der kan i en kalendermåned godt gives sanktioner både efter denne bestemmelse og efter de øvrige sanktionsbestemmelser.

For personer, hvor ydelsen er mindre end satsen efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, nedsættes sanktionen med samme andel, som personens ydelse udgør af satsen efter lovens § 69 j. Er ydelsen f.eks. på grund af indtægt nedsat med 30 pct., nedsættes sanktionen også med 30 pct.

Det medfører, at personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter lovens 69 j sikres samme retsstilling som modtagere af ressourceforløbsydelse under ressourceforløb eller uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, når der gives en punktsanktion.

Til § 69 p

Efter § 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig grund gentage gange afviser eller udebliver fra tilbud eller på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.

Ved vurderingen af, om en person har afvist et tilbud, indgår, om den personen har afslået at tage imod et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v. Herudover indgår også situationer, hvor personens adfærd er af en sådan karakter, at personen må anses for at have afvist tilbuddet, f.eks. hvis personen i forbindelse med afgivelsen af tilbuddet, har så mange forbehold eller krav til tilbuddet, at det reelt skal sidestilles med en afvisning af dette.

Hjælpen ophører endvidere ved udeblivelser af så betydeligt et omfang, at det kan sidestilles med afvisning. Når det skal vurderes, om gentagne udeblivelser skal sidestilles med afslag på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning bør flere forhold indgå i vurderingen. Udeblivelsernes omfang i forhold til månedens samlede tilbud indgår som en vigtig del af denne vurdering. Men herudover kan indgå, om personen møder i tilbuddet, men ikke vil deltage i aktiviteterne eller opfører sig på en måde, som virker forstyrrende på andre kursister, hvilket kan sidestilles med en udeblivelse. Det samme gør sig gældende, hvis personen møder påvirket op i tilbuddet. Der skal således foretages en konkret vurdering af dels udeblivelsernes omfang og dels af, om personen kan siges at deltage i tilbuddet. Det skal også vurderes, om der er en rimelig grund til udeblivelsen/afvisningen.

Til § 69 q

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v. er der i § 42 og § 43 i lov om aktiv socialpolitik en pligt for kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.

Disse regler finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb. Ankestyrelsens praksis på kontanthjælpsområdet finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

Til § 69 r

Opholdskommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller modtager ressourceforløbsydelse, forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om sanktioner efter §§ 69 m-69 k i lov om aktiv socialpolitik, hvis oplysningerne herom er nødvendige for opholdskommunens behandling af sagen. Uanset muligheden for at indhente oplysninger uden samtykke skal opholdskommunen forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.

Det betyder, at hvis en person ikke giver samtykke til, at oplysningerne kan indhentes, kan opholdskommunen uden personens samtykke anmode om, at den tidligere opholdskommune videregiver oplysninger om tidligere sanktioner, der fortsat er nødvendige og relevante i forhold til opholdskommunens sagsbehandling i forhold til en konkret afgørelse. Der skal således ikke videregives oplysninger om tidligere sanktioner, hvis oplysningerne ikke vil være nødvendige og relevante for en afgørelse, som kommunen skal træffe. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis det er mere end fem år siden, at personen har fået en sanktion for ikke at have overholdt sin oplysningspligt ved ikke at give kommunen oplysninger om arbejde samtidigt med, at personen har modtaget kontanthjælp, da der i så fald ikke er mulighed for at give en gentagelsessanktion. Det er den nuværende opholdskommune, der vurderer, om oplysningerne om sanktioner er nødvendige og aktuelle for opholdskommunens behandling af sagen. Opholdskommunen må alene indhente oplysninger, der er nødvendige, relevante og tilstrækkelige for at træffe afgørelse i en aktuel sag.

Når opholdskommunen indhenter oplysninger fra den tidligere opholdskommune, skal opholdskommunen sikre, at oplysningspligten i persondatalovens § 29 overholdes.

Til § 69 s

Kapitel 11 og 12 i lov om aktiv socialpolitik finder tilsvarende anvendelse for personer, der modtager ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Kapitel 11 og 12 omhandler henholdsvis, hvordan udbetaling af kontanthjælp sker, samt i hvilke situationer der kan ske tilbagebetaling af hjælpen, herunder særlig støtte efter § 34. Ankestyrelsens Principafgørelser finder tilsvarende anvendelse for ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.

3.4 Arbejdsgiverens ret til refusion m.v. (§ 69 t-u i LAS)

Lov om aktiv socialpolitik
§ 69 t. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, har ret til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2. Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Stk. 3. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.
§ 69 u. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag.

Til § 69 t

Hvis en person er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til et jobafklaringsforløb, vil arbejdsgiveren modtage et tilskud svarende til den ydelse, som personen er berettiget til under jobafklaringsforløbet, så længe ansættelsesforholdet fortsætter, og personen er i et jobafklaringsforløb.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en person, der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb, får refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for. Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den måde, som kommunen fastsætter. KL udarbejder en blanket, der kan anvendes ved arbejdsgiverens refusion.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i de tilfælde, hvor den sygemeldte er ansat hos en arbejdsgiver på tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet.

Arbejdsgiveren får refusion med et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelsessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j lov om aktiv socialpolitik.

Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, afhænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourceforløbsydelse efter lovens § 69 j uden eventuelt fradrag i ressourceforløbsydelsen efter lovens § 69 j, stk. 5-10. Det er således uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refusion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen.

Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder som følge af en sanktion, jf. §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter fradrag af sanktionen.

Størrelsen af refusionen findes ved at foretage en teknisk beregning af, hvad den månedlige ressourceforløbsydelse vil udgøre pr. time. Beregningen sker ved, at den månedlige ressourceforløbsydelse omregnes til et ugentligt beløb, som deles med 37 timer.

Eksempel:

Den sygemeldte har ret til 14.203 kr. i ressourceforløbsydelse pr. måned. Hvis den sygemeldte er fuldt fraværende og ansat 37 timer om ugen hos en arbejdsgiver, der udbetaler løn under fraværet, udgør refusionen til arbejdsgiveren 14.203 kr.

Hvis den sygemeldte genoptager arbejdet med 15 timer om ugen, og arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn for de 22 timer, hvor den sygemeldte er fraværende, har arbejdsgiveren ret til refusion for de 22 timer efter følgende beregning:

Den månedlige ressourceforløbsydelse på 14.203 kr. pr. måned, svarer til ca. 3.300 kr. pr. uge og ca. 89 kr. pr. time.

Refusionen til arbejdsgiveren udgør herefter ca. 89 x 22 = ca. 1.965 kr. pr. uge.

Refusionen til arbejdsgiveren kan ikke overstige det beløb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og der kan aldrig udbetales refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Refusionen deles forholdsmæssigt mellem arbejdsgiverne, hvis den sygemeldte har ansættelse hos flere arbejdsgivere på tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb.

Til § 69 u

Efter § 69 u i lov om aktiv socialpolitik kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om beregning, frister for anmodning, udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Der vil således blandt andet blive fastsat nærmere regler om, inden for hvilken frist arbejdsgiveren skal søge om refusion, og i hvilke tilfælde arbejdsgiveren skal tilbagebetale den refusion, arbejdsgiveren har fået udbetalt.

Svarende til de gældende regler i § 59, stk. 5, i lov om sygedagpenge vil fristen for at anmode om udbetaling af refusion for løn udbetalt i en periode, hvor den ansatte deltager i et jobafklaringsforløb og dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse, blive administrativt fastsat således, at der alene kan udbetales refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. F.eks. skal en arbejdsgiver senest den 1. april anmode om refusion for januar måned. Hvis anmodningen om refusion ikke er modtaget senest den 1. april, kan arbejdsgiveren ikke modtage refusion for den periode, der ligger mere end 3 måneder forud for fremsættelsen af anmodningen om tilskud.

Der er fastsat regler om, at kommunen vil kunne dispensere fra arbejdsgiverens manglende overholdelse af fristen for anmodning om refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispensationsbestemmelser for arbejdsgivere i sygedagpengeloven.

Der er fastsat regler om, at en modtager af refusion i lighed med de gældende regler for modtagere af løntilskud i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil få pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til refusionen f.eks. hvis der sker ændringer i lønudbetaling m.v.

Arbejdsgiveren får pligt til at oplyse kommunen om forhold, der har betydning for beregning af refusionen, herunder oplysninger om løn, delvis genoptagelse af arbejdet m.v.

Endelig er der fastsat der regler om, at kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til refusion i forbindelse med udbetaling af løn til en person, der deltager i et jobafklaringsforløb og som dermed er berettiget til ressourceforløbsydelse eller for at bevare retten hertil, eller

2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Dette svarer til de gældende regler vedrørende løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2014

Kirsten Brix Pedersen

/ Anne Hedegaard