Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00604

Resumé

DR bragte dokumentarserien ”I Skattely”. En revisor fra Ernst & Young vejledte en skatteborger om skattepligt ved flytning fra Danmark. Det var i orden at vise optagelser taget med skjult kamera under rådgivningen, men en relevant oplysning manglende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området og forståelsen af de skatteretlige regler henhører under SKAT og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om retningslinjerne i DR’s programetik er tilsidesat. Dette forhold behandles derfor heller ikke.

Skjulte optagelser

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1 og B.7.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt, jf. punkt A.1.

Anvendelse af skjult kamera er således også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. [Revisoren] fik tilsendt afskrift af de skjulte optagelser ved e-mail af 4. november 2013, men vendte ikke efterfølgende tilbage til DR. Nævnet finder, at hverken klagers passivitet eller visningen af optagelserne den 30. august 2013 for EY’s ledelse indebærer et samtykke til offentliggørelse af optagelserne fra [Revisoren].

Et eventuelt samtykke fra revisionsfirmaets ledelsesansvarlige har under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til [Revisoren], da han ikke ses at have givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

Pressenævnet finder, at det kan have samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan revisorer yder rådgivning til en person, der ønsker at bringe indtægter i skattely, dvs. uden for beskatning i Danmark, og herunder belyse rådgivningens forhold til dansk skattelovgivning og omgåelse af denne. Pressenævnet finder endvidere, at den fornødne journalistiske dokumentation vedrørende sådan rådgivning vanskeligt vil kunne skaffes på anden måde.

De offentliggjorte klip indhentet med skjult kamera under møderne hos revisionsfirmaet EY viser, at [Revisoren] og andre medarbejdere hos EY med journalisten drøfter muligheden for at ændre en betinget aftale og bevidst er tilbageholdende med at ville se denne aftale. Nævnet finder i den forbindelse ikke grundlag for at kritisere, at journalisten forud stillede spørgsmålet ”Hvis jeg har mulighed for at lave noget om, er der noget jeg kan optimere så eller hvad?” Selv om dette spørgsmål kunne lægge op til drøftelsen om at ændre aftalen, kunne klagers umiddelbare svar have været en afvisning heraf.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse af disse klip overstiger [Revisoren]s krav på beskyttelse, og at dokumentationen for rådgivernes adfærd vanskelig ville kunne være indhentet på anden vis end ved brug af skjult kamera. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at DR offentliggjorde de skjulte optagelser.

[Revisoren] meddelte ved e-mail af 13. maj 2013 DR’s journalist, at journalisten ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt. [Revisoren] har anført, at han på mødet den 16. maj 2013 igen oplyste, at hvis der var en endelig aftale alene betinget af en due diligence (købers nærmere undersøgelse), kunne mødet sluttes, idet journalisten i givet fald allerede var skattepligtig af avancen.

Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. DR har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at [Revisoren] ikke gav den nævnte oplysning på mødet den 16. maj 2013, og Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at afvise [Revisoren]s påstand herom. DR undlod endvidere i udsendelsen at oplyse om indholdet af mailen af 13. maj 2013. Disse oplysninger kunne have givet et mere nuanceret billede af [Revisoren]s rådgivning, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af, at oplysningerne ikke fremgik af udsendelsen i tilknytning til de skjulte optagelser.

Parterne er endvidere navnlig uenige om, hvorvidt oplysningerne, der ligger til grund for [Revisoren]s rådgivning, er gengivet korrekt i udsendelsen, og om de medvirkende eksperter har modtaget de samme oplysninger som [Revisoren]. Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, præcis hvilke oplysninger der blev forelagt [Revisoren] og de øvrige medvirkende i udsendelsen forud for deres udtalelser. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til de forhold omkring optagelserne, som parterne i øvrigt er uenige om.

På den anførte baggrund udtaler nævnet ikke kritik af DR for at offentliggøre optagelserne af [Revisoren] indhentet med skjult kamera. Det forhold, at [Revisoren] ikke er anonymiseret i udsendelsen, kan ikke føre til et andet resultat, da [Revisoren] som senior manager i EY må formodes at have været bemyndiget til selvstændigt at rådgive klienter og dermed ikke kan anses for at have en sådan underordnet stilling, at anonymisering burde være sket.

Som nævnt ovenfor udtaler nævnet imidlertid kritik af, at DR ikke i tilknytning til de skjulte optagelser oplyste, at [Revisoren] tillige havde oplyst bl.a. i en e-mail tre dage før mødet til DR’s journalist, at han ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt.

Forelæggelse

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Udsendelsen kan være krænkende og skadelig for [Revisoren]. Det fremgår, at [Revisoren] efter forevisningen af dele af optagelserne for EY’s ledelse må have været bekendt med indholdet af disse, idet han den 29. oktober 2013 anmodede DR om at blive anonymiseret i udsendelsen.

[Revisoren] fik yderligere den 4. november 2013 tilsendt en afskrift af optagelserne i udsendelsen med oplysning om, at han var velkommen til at kontakte DR: ”hvis du har yderligere spørgsmål i forbindelse med udsendelsen”. Denne henvendelse reagerede [Revisoren] ikke på. Pressenævnet finder, at DR burde have formuleret mere direkte, at det var en opfordring til [Revisoren] om at komme med sine kommentarer. Da [Revisoren] efter henvendelsen havde mulighed for at rette henvendelse til DR, men undlod dette, finder nævnet dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for at undlade at have forsøgt at indhente klagers kommentarer til de udvalgte klip fra optagelserne.

På det foreliggende grundlag finder Pressenævnet ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende:

”Speak: DR får kritik af Pressenævnet

DR sendte i efteråret serien ”I Skattely”. Det fjerde afsnit i serien

handlede om, hvordan nogle finansrådgivere vejledte en skatteborger, som gav udtryk for, at han gerne ville betale mindst muligt i skat.

DR sendte en journalist med skjult kamera til rådgivningsmøder hos revisionsfirmaet Ernst & Young og hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Journalisten gav sig ud for at have udviklet en app, som kunne give ham store indtægter, og på møderne blev han vejledt om skattemæssige forhold og hvordan han kunne begrænse sin skattepligt i Danmark.

DR får kritik for at offentliggøre klip fra de skjulte optagelser fra mødet med Bech-Bruun. Det sker, fordi Pressenævnet finder, at de skjulte optagelser fra advokatfirmaet ikke dokumenterer, at den rådgivende advokat opfordrede DR’s undercoverjournalist til at omgå reglerne om skat i Danmark. Det er derfor i strid med god presseskik at offentliggøre optagelserne uden advokatens samtykke i forbindelse med andre oplysninger i udsendelsen, der kritiserer hans rådgivning.

Pressenævnet kritiserer ikke brugen af skjult kamera i forbindelse med optagelserne af mødet hos Ernst & Young og offentliggørelse af klip fra disse optagelser. Optagelserne viser, at en revisor bevidst undlod at ville se en betinget købsaftale, så han kunne rådgive som om, der ikke allerede var en aftale. Uden aftalen kunne journalisten slippe billigere i skat. DR undlod imidlertid at fortælle, at rådgiveren tre dage inden mødet havde sendt en mail til journalisten, hvor der stod, at han ville være skattepligtig i Danmark af avancen fra et salg af app’en, hvis han allerede havde lavet en aftale med køberen. Den oplysning ville have givet et mere nuanceret billede af rådgivningen. Derfor kritiserer Pressenævnet, at DR ikke havde denne oplysning med i udsendelsen.

De kan læse mere om de to afgørelser på nævnets hjemmeside, som har denne adresse: [her indsættes et skilt med følgende adresse: www.pressenaevnet.dk] www.pressenaevnet.dk”

[Revisoren] har klaget til Pressenævnet over en udsendelse på DR1 den 11. november 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Sagen er behandlet sammen med sag nr. 14-70-00609, advokatfirmaet Bech-Bruun og to advokater mod DR, der vedrører samme udsendelse.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

DR rettede henvendelse til EY (tidligere Ernst & Young) med henblik på at få rådgivning om skattemæssige forhold. DR udgav sig for at være sælger af en app (et immaterielt aktiv). DR’s medarbejder oplyste ikke, at han var journalist hos DR.

DR’s journalist mødtes med rådgivere fra EY, herunder [Revisoren], den 3. og 16. maj 2013. Mellem møderne var journalisten og [Revisoren] i skriftlig kontakt. Af [Revisoren]s e-mail af 13. maj 2013 til DR’s journalist fremgår følgende:

”[…]

Hvis du har indgået en endelig aftale med køberen inden din fulde danske skattepligt er ophørt (fraflytningstidspunktet), vil du være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af IP rettighederne [intellectual property rights = de immaterielle rettigheder (app’en)].

[…]”

Møderne optog journalisten med skjult kamera. Dele af optagelserne blev den 30. august 2013 vist til EY’s ledelse. [Revisoren] deltog ikke i mødet.

[Revisoren] anmodede ved e-mail af 29. oktober 2013 DR om at blive anonymiseret i udsendelsen. Det afviste DR ved e-mail af 4. november 2013, men sendte en afskrift af de sekvenser af optagelserne med skjult kamera, hvor [Revisoren] fremtrådte, og som DR ville offentliggøre i udsendelsen 11. november 2013. DR oplyste blandt andet følgende i e-mailen:

”Tak for din mail. Jeg kan bekræfte, at udsendelsen, hvori du indgår, er programsat til udsendelse mandag den 11. november 2013 kl. 20.40 på DR1.

[…]

DR har tidligere, mens du var ansat hos E&Y, forelagt alle de klip, der bliver vist i udsendelsen. E&Y besluttede på den baggrund ikke at medvirke i udsendelsen. Da du efterfølgende ikke længere er tilknyttet E&Y, vil jeg for en god ordens skyld genfremsende de klip, der indgår med dig i udsendelsen.

[…]

Hvis du har yderligere spørgsmål i forbindelse med udsendelsen, er du meget velkommen til at kontakte mig.”

[Revisoren] ses ikke at have kommenteret DR’s e-mail inden offentliggørelsen af udsendelsen.

Den påklagede udsendelse

DR1 bragte den 11. november 2013 kl. 20.40 fjerde del i udsendelsesrækken ”I Skattely”. Af udsendelsen fremgår følgende:

[…]

Speak: I forrige program viste vi, hvordan Jyske Bank var kreative, når det gjaldt råd til, hvordan vores forretningsmand kunne undgå skat. Baggrunden var, at vi var åbne for at flytte fra Danmark. Men Jyske Bank gav ikke kun kontroversielle skatteråd. Bankfolkene sendte os også videre til et stort revisionsfirma. Revisorerne skulle hjælpe os med at værdisætte vores produkt inden udflytning. Jo lavere værdi, jo lavere skat. Revisionsfirmaet, vi bliver henvist til, hedder Ernst & Young. Det er et af verdens største revisionsfirmaer med kontorer i en række lande og mere end 600 ansatte i Danmark. Vi møder to skatteeksperter i firmaets danske hovedkontor i Søborg.

[Person A], executive director, EY (optagelse indhentet med skjult kamera): Jeg vil mene, vi godt kan få dig ud af den fulde danske skattepligt. Det er mit budskab i virkeligheden.

Journalist: Men det er i forhold til havelågebeskatningen og de første penge, jeg får?

[Person A]: Ja.

[tidskode 17.00]

Speak: Mødet slutter med, at vores forretningsmand skal komme med flere informationer om en forhåndsaftale, som vi siger, er indgået med køber. En forhåndsaftale, hvor prisen på de fire millioner kroner er omtalt. På det næste møde lader Ernst & Young forstå, at denne forhåndsaftale er et problem, fordi den hjælper skattemyndighederne til at værdisætte vores app. Det ville være bedre, hvis den ikke var der. Men forhåndsaftalen er der, siger vi, så hvad gør vi nu?

Journalist (hos EY, skjult kamera): Hvis jeg har en mulighed for at lave noget om, er der noget, jeg kan optimere så, eller hvad?

[Revisoren], senior manager, EY: Ja, det er et godt spørgsmål, for vi er jo normalt ikke i dokumentfalsk-branchen, altså.

[Bag [Revisoren] ses en tavle, der fremgår flere gange af udsendelsen, uden at der fokuseres på teksten, som er vanskelig at læse under udsendelsen. Af teksten fremgår følgende:

”Ophør af DK skattepligt – bolig

Kildeskat = Lb. [løbende] ydelse

- Reg. [regulering] af købesummen

- Hvem er køber DK/SV/N

Tilflytningsland

- Fraflytningsbeskatning – igangværende virksomhed?

- Solgt før fraflytning – aftale?”]

Journalist: Jeg spørger naivt.

[Revisoren]: Og jeg svarer, fordi altså, hvis vi først har set den, så er den jo ude, kan du sige. Men den er jo også ude hos køber, er det ikke? Og det er jo svært at lave noget om, hvis den allerede er ude, ikke? Det kommer an på, hvor godt du kender din køber og sådan noget. Om du kan rive det i stykker, det stykke papir der [[Revisoren] laver en bevægelse, hvor han i luften river et stykke papir over].

[Person A], executive director, EY: Lad os nu se den, inden vi, [Revisoren].

Kvindelig ansat, EY: Medmindre det er bedst, at vi ikke gør det.

[Revisoren]: Ja, det er jo bare det, at hvis det skal laves om, så er det jo bedst, at vi ikke ser denne her.

[Person A]: Jamen, det er jeg helt enig med dig i.

Speak: Vi viste optagelserne til advokat Torben Bagge. Han er lektor i skatteret og siger om rådgivningen til vores forretningsmand.

Torben Bagge, advokat, lektor i skatteret (henvendt til kameraet): Jamen, altså jeg synes, ud fra det, jeg kan se her, han bliver sat i en noget uheldig situation, fordi han kunne godt få opfattelsen, synes jeg, af, at han godt kan gå hjem og lave dokumentet om, der allerede ligger, og det kan altså føre til alvorlige konsekvenser, hvis han gør det, fordi hvis det rent faktisk viser sig, at der allerede er en aftale rent skattemæssigt, og går han hjem og laver om på den, så han foregiver, at der ikke er nogen aftale, så han foregiver, at han slipper for at betale skat af avancen på fire millioner, og hvis SKAT de opdager det, så er han i en situation, hvor han meget nemt risikerer en straffesag, og det vel at mærke en alvorlig straffesag med de beløb, der er på højkant.

Journalist (tilbage ved de skjulte optagelser): Hvad skal jeg gøre så?

[Revisoren], senior manager, EY: Hvis du skal lave den om, så er det bedre, vi ikke ser på den, så er det bedre, der er så få mennesker på jorden, der ser på den, eller skriver på den eller noget som helst. Er du ikke enig i det, Per?

[Person A], executive director, EY: Jo, enig.

Journalist: Men kan jeg overhovedet lave den om, bliver jeg nødt til at spørge?

[Revisoren]: Ja, hvad tror du?

Journalist: Altså, jeg har jo relation til det her. Det er jo et firma, som jeg har arbejdet tæt sammen med. Det er jo ikke en vildt fremmed kunde og så videre altså.

[Person A]: Jamen, det er jo det. Når vi skal sætte pennen til papiret her, så enten har vi set den, eller også har vi ikke set den. Og hvis ikke vi har set den, så er vi nødt til at sige: at vi har forstået, at vi har ikke haft lejlighed til at se aftalen, men vi har forstået, at der ikke er indgået en juridisk bindende aftale, således at overdragelsen har fundet sted. Det bliver jo så et stort forbehold i hele det her setup. Og viser det sig så, at der er en bindende aftale, så falder hele korthuset jo.

[Revisoren]: Men så hænger vi jo ikke på den.

[Person A]: Nej, nej, det er klart, men vi er jo nødsaget til at skrive, altså enten har vi set den, eller også har vi ikke set den, og så må vi stole på, at der er indgået en.

[Revisoren]: Det værste er jo, hvis vi ser den og konkluderer, at der er indgået en aftale, så sidder du jo nærmest i saksen, i rævesaksen, ikke?

Torben Bagge, advokat, lektor i skatteret (henvendt til kameraet): Altså, jeg ville absolut ikke sove roligt, hvis jeg var sælger og egentlig heller ikke, hvis jeg var en af de to rådgivere, som vi ser her på filmklippet, fordi at det er min bedste vurdering, at hvis SKAT de bliver konfronteret med de her informationer, og det viser sig, at der rent faktisk var en aftale, ja så ville man starte en sag op for groft skattesvig, og der ville jeg som rådgiver frygte at komme med i fedtefadet, fordi man kan ikke som rådgiver holde sig i forsætlig uvidenhed rent strafferetmæssigt.

Speak: Vi viste vores optagelser til Ernst & Young og bad om et interview. Revisionsfirmaet afviste et interview og kaldte det en ”retsstridig dokumentarudsendelse” og fremhævede, at firmaets rådgivere ikke havde handlet retsstridigt. Men, få dage senere, modtager vi en mail fra Ernst & Young: ”EY ønsker ikke at medvirke i et interview”, men giver følgende udtalelse til DR’s skjulte optagelser af vores skatterådgivning: ”EY lægger afgørende vægt på medarbejdernes korrekte adfærd hvad angår etik, lovgivning og kvaliteten af rådgivning til vore kunder. De pågældende medarbejderes adfærd er ikke forenelige med vore værdier og ”code of conduct”, og som følge heraf er de to seniorrådgivere ikke længere en del af EY.”[…]”

På DR’s hjemmeside dr.dk blev udsendelsen gjort tilgængelig. Til udsendelsen var indsat en programomtale, hvoraf følgende fremgår:

”Det danske samfund mister milliardbeløb i skatteindtægter, når selvstændige og firmaer placerer penge i skattely. I det sidste af fire programmer, hvor DR’s journalister har arbejdet under dække af at være forretningsmænd, ender journalisterne hos et af landets største advokatfirmaer og hos et verdens største revisionsfirmaer med afdeling i Danmark. Tilrettelæggelse: [navne slettet af Pressenævnet]. Siden udsendelsen blev produceret har Bech-Bruun meddelt DR, at advokaten fra første møde er fratrådt sin stilling. DR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra advokaten. Rådgiveren fra EY, [Person A], afviser i en mail, at hans fratrædelse skyldes DR’s optagelser.”

[Revisoren] klagede ved e-mail af 3. december 2013 til DR. DR afviste klagen ved e-mail af 18. december 2013, hvorefter klagen er indbragt for Pressenævnet ved e-mail af 14. januar 2014.

Yderligere oplysninger

Advokatfirmaet Bech-Bruun har afgivet ”Notat om skattepligt – Om beskatning af forretningsidé til softwareløsning ved flytning fra Danmark” af 16. september 2013 vedrørende rådgivningen af journalisten (notatet er ni sider). Af side 1 i notatet fremgår bl.a. følgende:

”På tidspunktet for færdiggørelsen af vores notat om skattepligt havde vi ikke noteret oplysninger om, at [journalisten] havde afholdt udgifter til udviklingen af den pågældende app. Det har vist sig, at der rent faktisk var afholdt udviklingsudgifter for 350.000 kr. Vi har tidligere fået oplyst, at der ikke har været taget skattemæssigt fradrag for udgifter. Oplysningen om de afholdte udviklingsudgifter ville ikke påvirke konklusionerne i vores notat om skattepligt.

[…]

Vores konklusioner

1.1 [Journalisten] har ikke på nuværende tidspunkt i skattemæssig forstand solgt rettighederne til den pågældende forretningsidé

[…]

1.3 Allerede fordi de danske regler om ”havelågebeskatning” ikke gælder for immaterielle aktiver, herunder software, der ikke er anvendt i en virksomhed, skal den pågældende forretningsidé/softwareløsnings eventuelle værdi på fraflytningstidspunktet ikke beskattes ved [journalisten]s flytning fra Danmark.

[…]”

Af SKATs e-mail af 20. november 2013 til DR fremgår følgende:

”Du har spurgt, om det er SKATs vurdering, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet?

Det er ikke SKATs opfattelse, at fraflytterskat kun kan komme på tale, hvis et immaterielt aktiv har været anvendt i et selskab i fraflytterlandet. Fraflytterskat kan også komme på tale i andre tilfælde.

Et immaterielt aktiv kan eksempelvis være fremstillingsmetoder, know-how, patentrettigheder, forfatter- og kunstnerrettigheder eller en app.

Hvis et immaterielt aktiv er udviklet eller indskudt i et selskab, vil den personlige ejer normalt blive beskattet af den avance (fortjeneste), der er på aktierne ved fraflytning fra Danmark. Ved fraflytning anses aktierne i de fleste tilfælde skattemæssigt for afstået. Se aktieavancebeskatningslovens § 38.

Hvis det immaterielle aktiv ikke ligger i et selskab, men i en virksomhed drevet i personligt regi, kan beskatning ved fraflytning fra Danmark også komme på tale. Eksempelvis hvis en almindelig skattepligtig person i Danmark i forbindelse med fraflytning overfører det immaterielle aktiv til udlandet, sidestilles en sådan overførelse med et skattepligtigt salg i Danmark. Dette gælder dog kun, hvis det immaterielle aktiv har været ”anvendt i skattepligtig virksomhed” i Danmark. Se kildeskattelovens § 8, stk. 2.

”Skattepligtig virksomhed” skal i denne sammenhæng forstås, som selvstændig erhvervsvirksomhed. Skattelovgivningen indeholder ikke en egentlig definition af dette begreb, som er udviklet i praksis.

Selvstændig erhvervsvirksomhed er efter praksis overordnet karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Der lægges i denne forbindelse især vægt på om virksomheden har et vist omfang, om virksomheden er drevet sædvanligt og forsvarligt, om der er udsigt til rentabel drift, om virksomheden har været drevet regelmæssigt for at drive den pågældende type virksomhed.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Revisoren]s synspunkter

[Revisoren] har oplyst, at DR’s journalist på møderne den 3. og 16. maj gav bl.a. følgende oplysninger:

- At han var studerende

- At han ikke drev og ikke tidligere havde drevet erhvervsmæssig virksomhed

- At han aldrig havde haft indtægter vedrørende software eller immaterielle aktiver

- At han aldrig skattemæssigt havde fratrukket nogen udgifter vedrørende udviklingen af det pågældende immaterielle aktiv

- At han kun havde afholdt ubetydelige udgifter til nogle medstuderende, der havde hjulpet ham med at udvikle det pågældende software

- At han forhandlede med en mulig køber om salg af det pågældende software for et fast beløb plus en betaling over en årrække

- At han ønskede rådgivning om, hvorledes han kunne sælge det pågældende software med lavest mulig skat til følge

[Revisoren] har anført, at DR bør udlevere råoptagelserne af møderne. Alternativt en afskrift heraf, underskrevet af de tre tilstedeværende person fra YE. Ifølge ham bør DR ikke kunne undlade at udlevere optagelserne under henvisning til en uhjemlet kildebeskyttelse. Ellers må Pressenævnet se bort fra DR’s besvarelse. De viste kliper fra indledende møder. Egentlig skatterådgivning foregår altid på skrift.

[Revisoren] har til indholdet af udsendelsen ved e-mail af 14. januar 2014 klaget over fem punkter, der endvidere er uddybet, som det fremgår nedenfor:

Punkt 1. Det viste klip giver ikke et retvisende udtryk for rådgivningen, da væsentlige dele af denne er udeladt i udsendelsen. Dette er i strid med reglerne for god presseskik, jf. ”Vejledende regler for god presseskik” bl.a. afsnit A.4

[Revisoren] har herom yderligere anført, at han – som det er anført i de to nederste punkter på tavlen bag ham – oplyste journalisten om, at det var af afgørende betydning for emigration uden dansk beskatning, at der ikke var indgået en bindende aftale med en køber inden fraflytningen fra Danmark, og at han ikke havde en igangværende virksomhed på tidspunktet for fraflytning.

Det fremgår også af hans e-mail af 13. maj 2013 til journalisten, at:

”Hvis du har indgået en endelig bindende aftale med køberen inden din fulde danske skattepligt er ophørt (fraflytningstidspunktet), vil du være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af IP-rettighederne [de immaterielle rettigheder]”.

Først hen i det andet møde den 16. maj 2013 ændrede journalisten forudsætningerne og oplyste, at han havde indgået en forhåndsaftale med køber om salg af det pågældende aktiv betinget af due diligence. [Revisoren] mener at kunne erindre, at han herefter (umiddelbart før det af DR viste klip) sagde, at:

”Hvis du har en endelig aftale alene betinget af due diligence [købers nærmere undersøgelse], så kan vi lige så godt slutte mødet nu, da du i så fald allerede er skattepligtig af avancen ved salget af softwaren, og der derfor ikke er nogen grund til at overveje at flytte til udlandet.”

Da han fik oplysningerne om indholdet af DR’s optagelser, var optagelserne mere end et halvt år gamle, og han husker derfor ikke den nøjagtige formulering.

DR undlod at vise denne udtalelse, der ellers ville have givet et helt andet indtryk af rådgivningen.

Punkt 2. DR’s undercoverjournalist tilskyndede til de udtalelser og den gestus, han viste (et papir der rives over), og han ville ikke være kommet med disse udtalelser og den gestus, hvis han ikke var blevet tilskyndet hertil. Journalistens adfærd er følgelig i strid med DR’s programetiske regler kapital 6 og reglerne om god presseskik, jf. ”Vejledende regler for god presseskik” bl.a. afsnit B.1.

Som nævnt gjorde han det mindst to gange klart for journalisten, at såfremt han havde indgået en juridisk bindende aftale med køber før tidspunktet for fraflytning fra Danmark, var han skattepligtig til Danmark af hele avancen ved salget. Efter hans advarsler herom til journalisten sagde denne:

”Hvis jeg har mulighed for at lave noget om, er der noget jeg kan optimere så eller hvad.”

Dette opfattede klager som om journalisten foreslog at ændre en allerede indgået aftale. Det er at tilskynde eller fremprovokere begivenheder. DR har i sit svar af 18. december 2013 anført, at journalistens spørgsmål er et åbent spørgsmål. Et åbent spørgsmål kan imidlertid netop anvendes til at manipulere et ønsket svar/reaktion.

Journalistens spørgsmål skal ses i sammenhæng med den udtalelse, der er klippet ud af programmet. Han opfordrede ikke til at ændre en aftale, men henviste til journalistens forslag og foreslog ikke at rive aftalen i stykker. Journalisten kunne ikke være i tvivl om, at klagers holdning var, at det er ulovligt at ændre en allerede indgået aftale.

DR fremstiller – med det viste klip af klagers gestus med at rive et stykke papir i stykker – det som om, klager opfordrede til at ændre en allerede indgået aftale. Klippet er indsat i en manipulerende sammenhæng. DR’s referat af en samtale (gengivet ved tidskode 17.00 i udsendelsen) erindrer klager ikke at have udtalt.

Punkt 3. De faktiske oplysninger og omstændigheder i undercoverjournalistens sag fremgik ikke klart af nogen af de fire afsnit i udsendelsesrækken, og DR’s referat fra det andet møde er usand, hvilket er i strid med god presseskik, jf. ”Vejledende regler for god presseskik” bl.a. afsnit A.1 og A.5.

Det faktum, som blev oplyst under de to møder, blev ikke præsenteret klart i udsendelserne på DR. DR har oplyst, at alle rådgiverne har fået oplyst samme faktum.

Klager har imidlertid ikke fået oplyst, at journalisten havde afholdt udgifter på 350.000 kroner til eksterne parter i forbindelse med udvikling af softwaren, hvilket ville tale for, at der var en igangværende virksomhed. Det ville i givet fald have medført, at journalisten ikke kunne fraflytte Danmark uden fraflytningsbeskatning af aktivet. Til ham oplyste journalisten, at der kun var afholdt mindre udgifter til nogle medstuderende. Det er åbenbart, at forskellige forudsætninger medfører forskellig rådgivning.

Hertil kommer, at DR refererer usande oplysninger, idet det i udsendelsen oplyses:

”På næste møde lader Ernst & Young forstå, at denne forhåndsaftale er et problem, fordi den hjælper skattemyndighederne til at værdiansætte vores app. Det ville være bedre, hvis den ikke var der.”

Dette er usandt. Det fremgår ikke af det viste klip, og klager erindrer ikke at have udtalt dette hverken direkte eller indirekte.

Punkt 4. Udsendelsesrækken ”I Skattely” var bygget op over to forskellige situationer, nemlig:

1) Salg af en rettighed til et udenlandsk selskab/trust/fond i et skattely uden fraflytning fra Danmark, og 2) Fraflytning fra Danmark og efterfølgende salg af rettigheden.

De to situationer har intet med hinanden at gøre, men blev i udsendelsen flettet sammen på en sådan måde, at den typiske seer reelt ikke har haft mulighed for at skelne. Dette er særligt graverende, idet den rådgivning, som vedrørte den første af disse problemstillinger i væsentligt omfang var i strid med gældende skatteregler og formentlig tillige strafbart. Selve udsendelsesrækkens titel ”I Skattely” relaterer sig til denne problemstilling og ikke til det, som klager rådgav om, nemlig personens fraflytning fra Danmark.

Ved DR’s sammenblanding af disse to problemstillinger, fremstår klagers rådgivning som odiøs på et helt urimeligt grundlag. Dette er i strid med god presseskik, jf. ”Vejledende regler for god presseskik” bl.a. afsnit A.1. og A.6.

Klager har i den forbindelse oplyst, at journalisten henvendte sig med henblik på rådgivning om værdiansættelsen af softwaren i forbindelse med salg af rettigheden til et selskab på Gibraltar, hvilket klager frarådede.

De indledende drøftelser med journalisten på de to møder vedrørte alene problemstillingen om fraflytning, og det er helt sædvanligt at rådgive personer om de skattemæssige konsekvenser ved fraflytning, både i forbindelse med udstationering og i forbindelse med permanent flytning.

Punkt 5. Problemstillingen om ”Fraflytning fra Danmark og efterfølgende salg” byggede i udsendelsesrækken (særligt 3. og 4. afsnit) på en forudsætning om, at der for den pågældende undercoverjournalist var hjemmel til fraflytningsbeskatning i forbindelse med hans påtænkte fraflytning fra Danmark, selv om han ikke solgte rettigheden inden fraflytningen. Der er ikke hjemmel hertil i danske lovgivning eller skattepraksis. Det fremstår derfor som om klager har rådgivet om noget, der ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Hele udsendelsesrækken, inklusive afsnit 4, hvori klager deltager, er derfor manipulerende og ikke i overensstemmelse med god presseskik, jf. ”Vejledende regler for god presseskik” bl.a. afsnit A.1. og A.3.

Klager er enig i SKATs svar af 20. november 2013, men svaret kan ifølge [Revisoren] ikke bruges i nærværende tilfælde, da det ikke omhandler den situation, der var gældende for muldvarpen.

Det fremgår af kildeskattelovens § 8A, stk. 2, at det er en betingelse for, at der skal ske havelågebeskatning af immaterielle aktiver ved fraflytning fra Danmark, at det pågældende immaterielle aktiv (app’en): ”har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet”. Journalisten oplyste derimod netop, at han ikke drev erhvervsvirksomhed i Danmark, og de oplysninger, som han gav om sine aktiviteter gav ikke grundlag for tvivl herom.

Advokatfirmaet Bech-Bruun er også enig i, at der ikke skal ske beskatning, jf. Bech-Bruuns ”Notat om skattepligt – Om beskatning af forretningsidé til softwareløsning ved flytning fra Danmark” af 16. september 2013. Endvidere henvises til revisionsfirmaet Deloittes notat om ”Jyske Bank A/S” af 11. november 2013. Notatet kommer frem til samme konklusion som advokatfirmaets, men henviser dog til udsendelse tre i rækken af ”I Skattely 3:4”.

DR har ikke fremlagt dokumentation for, at der er hjemmel til fraflytningsbeskatning i journalistens situation. Når DR’s skatteeksperter i udsendelsen giver udtryk for, at der skal ske beskatning af en urealiseret avance ved fraflytning, må det skyldes, at DR har præsenteret et andet faktum for de to rådgivere, end klager blev præsenteret for.

Udtalelserne fra DR’s eksperter må derfor anses for fejlagtige i relation til den foreliggende situation, og det er kritisabelt, at DR bygger en hel udsendelsesrække på fejlagtige udtalelser.

[Revisoren] har endvidere anført, at han burde have været anonymiseret i udsendelsen, da han er i en underordnet stilling som senior manager i forhold til [Person A], executive director, der også deltog i de to møder i maj 2013.

Endelig har klager anført, at der er tale om krænkende og skadelige udsagn, hvilket ses af, at EY har været nødt til at tage afstand fra personerne på optagelserne. I juni 2011 indgik EY og klager aftale om, at [Revisoren] gik på pension 31. marts 2014. Efter at EY havde set dele af optagelserne enedes parterne om, at han som kompensation for DR’s utilstedelige behandling, ville modtage en ekstra måneds løn, og at han samtidig fik lov til at gå på pension med det samme.

2.2 DR’s synspunkter

DR har anført, at serien ”I Skattely” satte fokus på et emne af væsentlig offentlig interesse. Det skønnes, at EU-medlemslandene hvert år mister skatteindtægter for millioner af kroner som følge af brugen af skattely.

DR har holdt flere møder med Jyske Bank med det formål, at der skulle ydes skatterådgivning af DR’s journalist (fremgår af tredje program i serien ”I Skattely”). I den forbindelse henviste Jyske Bank specifikt til [Revisoren], som den revisor DR skulle tage kontakt til.

DR har bestridt, at to forskellige situationer er flettet sammen i udsendelsesrækken. ”I Skattely” handler primært om to forskellige scenarier for skattely, som DR’s eksperter betegner som typiske, når skatteydere ønsker at undgå dansk beskatning. Disse to scenarier er:

1. Brug af skattely, mens skatteyderen bevarer bopæl i Danmark.

2. Fraflytning fra Danmark i kortere eller længere perioder til et såkaldt skattelyland.

Scenarie 1 behandles i de første to programmer, mens scenarie 2 behandles i de sidste to programmer. Det fremgår tydeligt af de enkelte programmer, hvordan app’en præsenteres hos de enkelte rådgivere, og hvad det er for problemstillinger, DR’s skatteeksperter kommenterer på.

Det fremgår af program 4, at DR’s journalist forklarer, at han er blevet tilbudt en pris på fire millioner kroner for en app, som han har udviklet i Danmark. Han tilkendegiver desuden på møderne, at royalties fremover kan blive op til 30 millioner kroner. Yderligere forklarer journalisten, at der er indgået en aftale med en køber, som kun er betinget af udfaldet af en due diligence (der foreligger en forhåndsaftale).

DR har afvist at udlevere råoptagelserne og anført, at de øvrige rådgivere har udtalt sig på samme baggrund som [Revisoren]. Flere eksperter vurderer over for DR, at de omstændigheder vil udløse skattepligt af app’ens handelsværdi ved fraflytning fra Danmark. EY’s opgave bestod i at hjælpe DR’s journalist med at værdisætte app’en inden journalistens flytning fra Danmark.

Kritikken i udsendelsen mod [Revisoren]s rådgivning retter sig mod den situation, hvor han ønsker at holde sig i bevidst uvidenhed om en aftale, der kan have afgørende betydning for SKATs vurdering af skattepligten, ligesom han lægger op til, at en aftale kan omgøres eller destrueres. Hele mødet den 16. maj 2013 var sat op med henblik på værdiansættelse af app’en.

DR’s eksperter og kilder har gennemset advokatfirmaet Bech-Bruuns notat og fastholder, at app’en repræsenterer et erhvervsaktiv, der vil blive beskattet ved fraflytning. Til grund for dette peges blandt andet på, at app’en er udviklet med næring for øje, at der er investeret tid og penge i udviklingen, at udviklingen af app’en er sket inden for sælgerens erhvervsuddannelse i samarbejde med andre, samt at der foreligger et konkret købstilbud i Danmark på fire millioner kroner.

Uanset, at klager ikke deler vurderingen af, om det pågældende aktiv skal beskattes ved fraflytning, er det ikke afgørende, da spørgsmålet ikke er en del af den kritik, der rejses af klagers rådgivning i programmet.

DR har imidlertid efter udsendelsen forelagt SKAT spørgsmålet om, hvorvidt det er en betingelse for beskatning, at journalisten har etableret en erhvervsvirksomhed i Danmark. Det afviser SKAT i sit svar af 20. november 2013.

Kritikken mod klager retter sig mod spørgsmålet om, hvorvidt der var indgået en bindende aftale om salg. DR har henvist til ordvekslingen i mødet hos EY, hvor det overvejes, hvorvidt rådgiverne skal se journalistens dokument. DR har afvist, at rådgivningen er manipuleret i udsendelsen. Det fremgår af udsendelsen, at forhåndsaftalen og aftalen om due diligence foreligger på skrift. Advokat Torben Bagge omtaler endvidere forholdet som strafbart.

[Revisoren] har henvist til spørgsmålet: ”Hvis jeg har mulighed for at lave noget om, er der så noget jeg kan optimere, eller hvad?” DR har anført, at spørgsmålet er åbent. Det var op til klager og klagers kolleger frit at rådgive klienten om, hvordan han skulle forholde sig, herunder om det var lovligt at ændre aftalen.

DR har benyttet sig af flere skatteeksperter i programmets researchfase. To eksperter udtalte sig i programmet om EY’s rådgivning, advokat Michael Bjørn Hansen og advokat Torben Bagge. Michael Bjørn Hansen er advokat med speciale i skatteret og er ekstern lektor i skatteret på Københavns Universitet. Torben Bagge er advokat med bred indsigt i skatteforhold, ligesom han er ekstern lektor i skatteret ved Aarhus Universitet. Der er således tale om to anerkendte skatteeksperter, der begge har fået forelagt optagelserne af [Revisoren]s rådgivning og udtalt sig på denne baggrund.

Ved et møde med EY’s ledelse den 30. august 2013 blev samtlige klip, der indgik i udsendelsen, samt kritikken heraf forelagt ledelsen. Det var EY’s ledelse, der besluttede, hvem virksomheden ønskede at lade sig repræsentere af ved forelæggelsen. På daværende tidspunkt var [Revisoren] stadig ansat hos EY.

DR opfordrede i e-mailen af 4. november 2013 klager til at komme med en udtalelse til programmet, således at [Revisoren]s version af sagen kunne blive belyst. Klager har imidlertid ikke reageret på denne henvendelse.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Otto Juhl Nielsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om de skattemæssige forhold på området og forståelsen af de skatteretlige regler henhører under SKAT og domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke.

Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarsloven § 34. Det falder uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om retningslinjerne i DR’s programetik er tilsidesat. Dette forhold behandles derfor heller ikke.

Skjulte optagelser

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at offentliggørelse af skjulte optagelser kun bør ske, hvis de medvirkende har givet samtykke, eller hvis den samfundsmæssige interesse klart overstiger den enkeltes krav på beskyttelse, og den fornødne journalistiske dokumentation ikke eller kun meget vanskeligt kan skaffes på anden måde. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. vejledende regler for god presseskik, punkt B.1 og B.7.

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekt, jf. punkt A.1.

Anvendelse af skjult kamera er således også tilladelig, hvis de berørte efterfølgende giver samtykke hertil. [Revisoren] fik tilsendt afskrift af de skjulte optagelser ved e-mail af 4. november 2013, men vendte ikke efterfølgende tilbage til DR. Nævnet finder, at hverken klagers passivitet eller visningen af optagelserne den 30. august 2013 for EY’s ledelse indebærer et samtykke til offentliggørelse af optagelserne fra [Revisoren].

Et eventuelt samtykke fra revisionsfirmaets ledelsesansvarlige har under alle omstændigheder været uden betydning i forhold til [Revisoren], da han ikke ses at have givet de ledelsesansvarlige fuldmagt til at give samtykke.

Pressenævnet finder, at det kan have samfundsmæssig interesse at belyse, hvordan revisorer yder rådgivning til en person, der ønsker at bringe indtægter i skattely, dvs. uden for beskatning i Danmark, og herunder belyse rådgivningens forhold til dansk skattelovgivning og omgåelse af denne. Pressenævnet finder endvidere, at den fornødne journalistiske dokumentation vedrørende sådan rådgivning vanskeligt vil kunne skaffes på anden måde.

De offentliggjorte klip indhentet med skjult kamera under møderne hos revisionsfirmaet EY viser, at [Revisoren] og andre medarbejdere hos EY med journalisten drøfter muligheden for at ændre en betinget aftale og bevidst er tilbageholdende med at ville se denne aftale. Nævnet finder i den forbindelse ikke grundlag for at kritisere, at journalisten forud stillede spørgsmålet ”Hvis jeg har mulighed for at lave noget om, er der noget jeg kan optimere så eller hvad?” Selv om dette spørgsmål kunne lægge op til drøftelsen om at ændre aftalen, kunne klagers umiddelbare svar have været en afvisning heraf.

Nævnet finder, at den samfundsmæssige interesse i offentliggørelse af disse klip overstiger [Revisoren]s krav på beskyttelse, og at dokumentationen for rådgivernes adfærd vanskelig ville kunne være indhentet på anden vis end ved brug af skjult kamera. På den baggrund finder Pressenævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere, at DR offentliggjorde de skjulte optagelser.

[Revisoren] meddelte ved e-mail af 13. maj 2013 DR’s journalist, at journalisten ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt. [Revisoren] har anført, at han på mødet den 16. maj 2013 igen oplyste, at hvis der var en endelig aftale alene betinget af en due diligence (købers nærmere undersøgelse), kunne mødet sluttes, idet journalisten i givet fald allerede var skattepligtig af avancen.

Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. DR har imidlertid ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at [Revisoren] ikke gav den nævnte oplysning på mødet den 16. maj 2013, og Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at afvise [Revisoren]s påstand herom. DR undlod endvidere i udsendelsen at oplyse om indholdet af mailen af 13. maj 2013. Disse oplysninger kunne have givet et mere nuanceret billede af [Revisoren]s rådgivning, og Pressenævnet udtaler derfor kritik af, at oplysningerne ikke fremgik af udsendelsen i tilknytning til de skjulte optagelser.

Parterne er endvidere navnlig uenige om, hvorvidt oplysningerne, der ligger til grund for [Revisoren]s rådgivning, er gengivet korrekt i udsendelsen, og om de medvirkende eksperter har modtaget de samme oplysninger som [Revisoren]. Nævnet har ikke mulighed for at pålægge DR at udlevere råoptagelserne. Nævnet har heller ikke mulighed for at tage stilling til, præcis hvilke oplysninger der blev forelagt [Revisoren] og de øvrige medvirkende i udsendelsen forud for deres udtalelser. Nævnet kan derfor ikke tage stilling til de forhold omkring optagelserne, som parterne i øvrigt er uenige om.

På den anførte baggrund udtaler nævnet ikke kritik af DR for at offentliggøre optagelserne af [Revisoren] indhentet med skjult kamera. Det forhold, at [Revisoren] ikke er anonymiseret i udsendelsen, kan ikke føre til et andet resultat, da [Revisoren] som senior manager i EY må formodes at have været bemyndiget til selvstændigt at rådgive klienter og dermed ikke kan anses for at have en sådan underordnet stilling, at anonymisering burde være sket.

Som nævnt ovenfor udtaler nævnet imidlertid kritik af, at DR ikke i tilknytning til de skjulte optagelser oplyste, at [Revisoren] tillige havde oplyst bl.a. i en e-mail tre dage før mødet til DR’s journalist, at han ville være skattepligtig til Danmark af avancen ved salget af app’en, hvis han havde indgået endelig aftale med køberen, inden den fulde danske skattepligt var ophørt.

Forelæggelse

Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Udsendelsen kan være krænkende og skadelig for [Revisoren]. Det fremgår, at [Revisoren] efter forevisningen af dele af optagelserne for EY’s ledelse må have været bekendt med indholdet af disse, idet han den 29. oktober 2013 anmodede DR om at blive anonymiseret i udsendelsen.

[Revisoren] fik yderligere den 4. november 2013 tilsendt en afskrift af optagelserne i udsendelsen med oplysning om, at han var velkommen til at kontakte DR: ”hvis du har yderligere spørgsmål i forbindelse med udsendelsen”. Denne henvendelse reagerede [Revisoren] ikke på. Pressenævnet finder, at DR burde have formuleret mere direkte, at det var en opfordring til [Revisoren] om at komme med sine kommentarer. Da [Revisoren] efter henvendelsen havde mulighed for at rette henvendelse til DR, men undlod dette, finder nævnet dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere DR for at undlade at have forsøgt at indhente klagers kommentarer til de udvalgte klip fra optagelserne.

På det foreliggende grundlag finder Pressenævnet ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af DR1 at offentliggøre følgende:

”Speak: DR får kritik af Pressenævnet

DR sendte i efteråret serien ”I Skattely”. Det fjerde afsnit i serien

handlede om, hvordan nogle finansrådgivere vejledte en skatteborger, som gav udtryk for, at han gerne ville betale mindst muligt i skat.

DR sendte en journalist med skjult kamera til rådgivningsmøder hos revisionsfirmaet Ernst & Young og hos advokatfirmaet Bech-Bruun. Journalisten gav sig ud for at have udviklet en app, som kunne give ham store indtægter, og på møderne blev han vejledt om skattemæssige forhold og hvordan han kunne begrænse sin skattepligt i Danmark.

DR får kritik for at offentliggøre klip fra de skjulte optagelser fra mødet med Bech-Bruun. Det sker, fordi Pressenævnet finder, at de skjulte optagelser fra advokatfirmaet ikke dokumenterer, at den rådgivende advokat opfordrede DR’s undercoverjournalist til at omgå reglerne om skat i Danmark. Det er derfor i strid med god presseskik at offentliggøre optagelserne uden advokatens samtykke i forbindelse med andre oplysninger i udsendelsen, der kritiserer hans rådgivning.

Pressenævnet kritiserer ikke brugen af skjult kamera i forbindelse med optagelserne af mødet hos Ernst & Young og offentliggørelse af klip fra disse optagelser. Optagelserne viser, at en revisor bevidst undlod at ville se en betinget købsaftale, så han kunne rådgive som om, der ikke allerede var en aftale. Uden aftalen kunne journalisten slippe billigere i skat. DR undlod imidlertid at fortælle, at rådgiveren tre dage inden mødet havde sendt en mail til journalisten, hvor der stod, at han ville være skattepligtig i Danmark af avancen fra et salg af app’en, hvis han allerede havde lavet en aftale med køberen. Den oplysning ville have givet et mere nuanceret billede af rådgivningen. Derfor kritiserer Pressenævnet, at DR ikke havde denne oplysning med i udsendelsen.

De kan læse mere om de to afgørelser på nævnets hjemmeside, som har denne adresse: [her indsættes et skilt med følgende adresse: www.pressenaevnet.dk] www.pressenaevnet.dk”

Afgjort den 24. juni 2014