Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Den fulde tekst

Skrivelse om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob, der opfylder betingelserne for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Til samtlige kommuner m.fl.

Ankestyrelsen har anmodet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at opdatere oversigten over, hvilke tillæg/ydelser der kan indgå i beregningen af tilskud til arbejdsgiveren. Oversigten sammenskriver de to tidligere orienteringsskrivelser nr. 9540 fra juli 2005 og tillægget hertil nr. 9036 fra januar 2008 med tilføjelser som følge af Ankestyrelsens praksis. Skemaet giver et overblik over de ydelser, der kan indgå/ikke kan indgå ved beregningen af tilskuddet til arbejdsgiver. Skemaet er, i lighed med de skemaer der indgik i de tidligere orienteringsskrivelser, ikke udtømmende.

Tilskud til arbejdsgivere for løn til ansatte i fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013

Oversigten er rettet mod beregningen af tilskud til arbejdsgiveren for fleksjob påbegyndt før den 1. januar 2013, jf. § 71, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tilskuddet for denne gruppe beregnes af lønnen til den fleksjobansatte med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Det er den mindste overenskomstmæssige timeløn i den generelle overenskomst, der skal lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen. Har den lokallønsaftale, der er indgået med en virksomhed, karakter af en lokaloverenskomst, er det denne overenskomst, der finder anvendelse. Hvis der ikke efter overenskomsten er fastsat en mindsteløn, skal man anvende den løn, som personer uden forudgående kvalifikationer ansættes til inden for området. Hvis der inden for et overenskomstområde er indgået lokale overenskomster, er det mindstelønnen efter lokaloverenskomsten, der skal lægges til grund for beregningen.

Om der er en mindsteløn inden for et overenskomstområde, og om der er en lokal overenskomst inden for området, må afgøres af overenskomstens parter.

De tillæg, der kan lægges til grund for beregningen af tilskuddet, er de obligatoriske tillæg, der relaterer sig til selve lønnen, og som følger af lov eller overenskomst. Det betyder, at der fx ikke ydes tilskud til arbejdsgiverens udgifter til lovpligtige ordninger, som ikke kommer den enkelte ansatte til gode, fx udgifter til barselsfond eller lønsumsafgift. Hvis det derimod følger af overenskomsten eller aftalen, at den ansatte fx får en bonus eller et funktionstillæg som en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området, fordi der er tale om en særlig funktion/stilling, som den pågældende udøver, vil tillægget kunne lægges til grund for beregningen af tilskuddet. Hvad der gælder i det enkelte tilfælde, afhænger derfor af en nærmere fortolkning af overenskomsten på det aktuelle ansættelsesområde.

Skemaet nedenfor vejleder om, hvad der kan indgå i beregningen af tilskud til arbejdsgiver. Skemaet er som nævnt ikke udtømmende. Det skyldes, at overenskomsterne kan indeholde varierende obligatoriske ydelser. Dette kan fx gælde for løn for feriefridage, pension og gruppelivsforsikring. For pension gælder, at hvis pensionsbidraget er fastsat på grundlag af lønnens størrelse, indgår alene det bidrag, der relaterer sig direkte til den tilskudsberettigede løn, i beregningsgrundlaget.

Særligt om støtte i form af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende tilkendt før den 1. januar 2013

Personer, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som inden den 1. januar 2013 har fået tilkendt tilskud, fordi de på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har vanskeligt ved at opretholde beskæftigelse i den selvstændige virksomhed, modtager tilskud efter § 75, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Beregningen af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende i egen virksomhed sker således efter samme principper som for lønmodtagere, og skemaet kan derfor også være vejledende for denne gruppe.

 

Oversigt over lønbestanddele og tillæg, der kan have betydning for løntilskud i fleksjob

 
Ydelser (fleksjob - fuldtid)
 
Indgår ved beregning af
tilskuddet
 
Løn
   
 
Grundløn
 
Ja
       
 
Anciennitetstillæg
 
Nej
       
 
Funktionsløn
 
Ja
     
Et funktionstillæg indgår i beregningen, hvis der er tale om en særlig funktion/stilling, som den pågældende udøver, og funktionstillægget efter overenskomsten er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn på området. Har tillægget karakter af anciennitetstillæg, kan der ikke ydes tilskud.
       
 
Provisionsløn ved en lav grundløn
 
Ja/Nej
     
Hvis det er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn, og alle andre ansatte også får det, kan det indgå, ellers ikke.
       
 
Fast påregnelige tillæg, fx arbejdstids- og ulempetillæg
 
Ja
       
 
Søgnehelligdagsbetaling
 
Ja
     
Hvis det er en del af den mindste overenskomstmæssige timeløn, og alle andre ansatte også får det, kan det indgå, ellers ikke.
       
 
Arbejdstøjstillæg
 
Ja
       
 
Løn under ferie
 
Ja
       
 
Løn under sygdom og barsel
 
Ja
       
 
Feriepenge
(12½ % af tilskudsgrundlag + 1½ pct. i særlig feriegodtgørelse)
 
Ja
     
Hvis der ikke ydes løn under ferie. Såfremt det følger af overenskomsten, at der skal ydes et højere beløb i feriepenge og feriegodtgørelse, er det det beløb, der skal lægges til grund for beregningen af tilskud.
       
 
ATP og andre arbejdsgiverbidrag
   
 
ATP-bidrag
 
Ja
     
For pension gælder, at hvis pensionsbidraget er fastsat på grundlag af lønnens størrelse, indgår alene det bidrag, der relaterer sig direkte til den tilskudsberettigede løn, i beregningsgrundlaget.
       
 
Gruppelivsforsikring
 
Ja
     
Hvis det er en obligatorisk del af en overenskomst.
       
 
AER + AES
 
Nej
     
Ankestyrelsens principafgørelse 147-11. AST fandt at en arbejdsgivers udgifter til AER, AES og arbejdsskadeforsikring ikke er udgifter, der relaterer sig direkte til løn, hverken for ham selv, eller for en eventuel ansat.
       
 
DA/LO uddannelsesfond
 
Nej
       
 
Indbetaling til AKUT fond
 
Nej
     
Der har tidligere været vejledt om, at dette beløb kunne indgå i beregningen, men ændres da beløbet ikke er en direkte lønbestanddel.
       
 
Ansvarsforsikring
 
Nej
       
 
Lovpligtig arbejdsmiljøafgift og arbejdsmiljøomkostninger i øvrigt
 
Nej
       
 
Lønsumsafgift
 
Nej
       
 
Barselsfond
 
Nej
       
 
Finansieringsbidrag (FIB)
 
Nej
       
 
LG
 
Nej
       
 
Udgifter til fx bil, der er nødvendige i forbindelse med arbejdets udførelse
 
Nej
       
 
Skurvognstillæg
 
Nej
       
 
Genetillæg
 
Ja
       
 
Smudstillæg
 
Ja
       

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 30. juni 2014

Jens Erik Zebis

/ Margrethe Groth-Andersen