Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 2. juli 2014 i sag 04.2014

A

v/jurist Ilse Irene Werrentrath, 3F,

mod

B v/C

v/advokat Gudrun Fenger, Danmarks Restauranter og Cafeer

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og advokat Ane Kristine Lorentzen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget direktør Niels-Jørgen Larsen, udpeget af Horesta, og forhandlingssekretær Bo Christensen, udpeget af 3F.

Mellem klageren, A, født den 4. april 1993, og B v/C, blev den 20. december 2011 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som gastronom, kok, med uddannelsesperiode fra den 20. januar 2012 til den 20. januar 2015, der ved tillæg til uddannelsesaftalen af 11. juli 2012 på grund af sygdom blev forlænget til den 20. marts 2015.

Denne sag drejer sig om elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen, godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler og betaling for udgifter til psykologbistand samt godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

A har ved sin organisation, 3F Privat Service, Hotel og Restauration, ved klageskrift modtaget den 13. januar 2014, indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede skal betale 110.000 kr. samt refusion af udgifter til psykologbehandling.

Påstanden er opgjort som 50.000 kr. som følge af arbejdsgivers misligholdelse, 50.000 kr. i godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 4 for seksuel chikane samt 10.000 kr. i godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Indklagede har endeligt påstået principalt frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb efter Tvistighedsnævnets skøn. Herudover har indklagede nedlagt påstand om erstatning for elevens uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 19. juni 2014.

Sagsfremstilling

Uddannelsesaftalens punkt 8 om, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende inden for uddannelsesområdet, er ikke udfyldt.

Af en ophævelsesblanket underskrevet af parterne den 8. marts 2013 fremgår det, at uddannelsesaftalen er ophævet ensidigt af eleven med virkning fra den 22. marts 2013. Som begrundelse for ophævelsen er anført følgende:

”pr. telefon d. 6/3 2013 har A mundtligt fortalt at hun ønsker at stoppe som kokkeelev da hun selv siger hun har brug for tid. ”

Af brev af 17. april 2013 fra 3F til C fremgår bl.a.:

”Den 8. marts blev der afholdt et møde på virksomheden hvor vi skulle diskutere elevaftalen for A og de mangler der var i henhold til elevoverenskomsten.

På mødet, hvor A hendes far samt N1 fra 3F deltog, blev vi enige om følgende:

A måtte opsige sin uddannelsesaftale ensidig, dog ønskede C en forklaring på hvorfor hun ville stoppe, udtalelsen måtte hun sende på mail, den er sendt, det var også vigtig for C at A gjorde sin skole færdig, derfor blev elevaftalen først opsagt til den 17. marts, ensidig fra elevens side, efter aftale med ejeren. ”

Det fremgår endvidere af brevet, at man på et efterfølgende møde den 16. april 2013 drøftede krav om betaling af løn mv., og at der herudover rejstes krav om ”bod på 30.000 kr. på grund af de arbejdsforhold der har været for vort medlem, så hun var nød til at ophæve aftalen. ”

Der blev på forligsmødet i det faglige udvalg opnået enighed om efterbetaling af løn mv. med i alt 35.252 kr., mens 3F forbeholdt sig at videreføre krav efter erhvervsuddannelsesloven, ligebehandlingsloven og ansættelsesbevisloven, mens virksomheden forbeholdt sig at rejse krav om godtgørelse for ensidigt afbrudt læreforhold.

Forklaringer

A har forklaret, at C typisk mødte i restauranten om morgenen og gik omkring kl. 11 eller kl. 14. Når hun ikke var i virksomheden, overtog V1 ledelsen af køkkenet og restauranten. Han anvendte en meget hård tone og virkede aggressiv i sin irettesættelse af hende for småting. Hvis hun f.eks. brugte en forkert kniv, hidsede han sig op og råbte, at hun ikke duede til noget. Han skældte ofte ud og sagde, at hun var dum, at hun kom fra den 27. kartoffelrække og ikke duede til noget, og at hendes far bare var en ”skide kommunalarbejder”. Han kunne også slå ud mod hendes ansigt med knyttet hånd og stoppe lige før ansigtet, hvorefter han sagde: "Se, jeg kender min afstand". Hun følte sig ydmyget, og hun blev bange for ham. V1 var ofte fuld på arbejdet. Hvis ikke han skældte ud, kunne han sige ”kærlige ting” til hende. Når han havde drukket, kaldte han hende nogle gange ind på kontoret i kælderen, hvor han sad med lyset slukket. Han kunne i sådanne situationer sige til hende, at hun var en pæn pige, at hun skulle undersøge sig selv forneden med et spejl, og at han gerne ville købe en dildo til hende. På et tidspunkt i køkkenet tog han hende rundt om nakken bagfra med begge hænder og tvang hendes hoved bagover for at se på en skrue. Efter denne episode talte hun med sin mor, der ringede til C, og de afholdt et møde samme dag, hvorunder V1 blev kaldt ind. C sagde undskyld på hans vegne og gav udtryk for, at det ikke ville gentage sig. De talte kun om skrue-episoden på dette møde, for hun kunne ikke få sig selv til at fortælle andre om V1’s opførsel over for hende. Efter mødet blev V1 meget hård i tonen over for hende. Hun sagde ikke fra over for V1, og hun sagde heller ikke noget til C, for hun var bange for, hvad V1 så kunne finde på. Hun havde fortalt lidt til V2, men det værste holdt hun for sig selv. Hun håbede, at hun efter skoleopholdet ville få mod til at fortsætte. Hun fortalte andre i klassen om, at hendes chef ofte var fuld, og på skolens kontor sagde de, at hun ikke skulle tilbage til praktikvirksomheden, hvilket var årsagen til, at hun ophævede uddannelsesaftalen. Hun fik efterfølgende en praktikplads hos X, men blev syg efter nogle uger. Først da hun kom i behandling hos psykolog, fortalte hun om alle sine oplevelser i B.

C har forklaret bl.a., at hun er indehaver af B, som er en lille restaurant med et åbent køkken, der kan ses fra hele restauranten. Hun arbejder både i køkkenet og laver administrative opgaver på kontoret. Hun tager som regel hjem før lukketid, men er som oftest i restauranten til ud på aftenen. A havde forinden uddannelsesforholdet arbejdet i en 3 måneders praktik, hvilket gik godt. Hun havde et fortroligt forhold til A, der havde fortalt hende, at hun var blevet mobbet hele sit liv, og at hun syntes, hun havde for stor en næse og for små bryster. Hun bedømte hende til at være en skrøbelig person. Nogle måneder inde i uddannelsesforholdet skete der en ændring med A, som farvede sit hår grønt, fik tatoveringer og indledte forhold til nogen i køkkenet og nogle gæster. Hun trøstede A, når hun var ked af et afsluttet forhold. A vægrede sig ved at lære nyt, blev stædig og ville ikke lave det, man bad hende om. Der er en god og høflig tone i køkkenet, og hun har indtrykket af, at det er sted, hvor de ansatte er glade for at arbejde. Hun har aldrig hørt om utilfredshed blandt de ansatte. A har heller aldrig over for hende tilkendegivet, at hendes ægtefælle, V1, skulle have krænket hende. Hun har heller ikke fra andre hørt om sexchikane fra V1’s side. Tværtimod var det A selv, der i køkkenet optrådte grænseoverskridende ved at fortælle, at hun overvejede at få opereret sine bryster større, og at hun havde fået taget fotos af sig selv i undertøj. Det kom derfor bag på hende, da A ringede til hende under skoleopholdet og sagde, at hun ikke ville tilbage. På hendes initiativ blev uddannelsesaftalen forlænget, således at A kunne få de sidste 14 dage af skoleopholdet med. Der blev på et tidspunkt afholdt et møde med A og hendes mor om en episode, hvor A ikke havde respekteret, at V1 talte til hende og ikke ville løfte hovedet og kigge på det, han talte om. Det er rigtigt, at V1 i den forbindelse drejede hendes hoved, men der var ingen onde intentioner hermed. De fik talt om det - også med V1 - og de var enige om, at den sag dermed var ude af verden. Spørgsmålet om sexchikane blev ikke nævnt på dette møde eller på mødet på virksomheden den 16. april 2013, hvor man drøftede efterbetalingskrav.

V1 har forklaret bl.a., at han er gift med C og er uddannet kok. C laver arbejdssedler til arbejdsdagen, som alle de ansatte skal rette sig efter. Han ordner oftest grøntsager om formiddagen i kælderkøkkenet. Når C ikke er til stede, fungerer han som stedfortræder eller souschef for hende. Han møder kl. 9.30 og lukker restauranten om natten omkring kl. 2. Han har instrueret A i arbejdets udførsel på lige fod med de andre, herunder har han prøvet at lære hende at bruge den rigtige kniv til det rigtige arbejde. A vægrede sig nogle gange mod at modtage instruktion fra ham og måske også fra andre, men som oftest gik det fint. Han syntes som regel, at A var en flink person, og det kom bag på ham, at hun ville sige op. Han er ked af hendes beskyldninger, som ikke er rigtige. F.eks. arbejdede de en dag i køkkenet sammen, da A sagde, at hun gerne ville have opereret sine bryster større. Han sagde til hende, at hun skulle gå hjem og kigge sig i spejlet, og at hun var pæn nok. Det var ment som en hjælp og ikke som chikane. Han kunne godt finde på at sidde ved skrivebordet og hvile sig med hovedet på armene i kontoret, hvor der ikke var så meget lys, men han har ikke udtalt sig som forklaret af A. Han kan godt have været beruset i arbejdstiden, men det er ikke noget, der forekommer dagligt. Det er måske hver 2. eller 3. uge.

A har yderligere forklaret, at der var en tjener, som fik lavet større bryster, og hun talte måske med C om, at hun godt kunne tænke sig at få lavet større bryster, men ikke med V1. Hun havde et forhold til en kok, N2, men ikke til andre. Hun havde fået taget undertøjsbilleder hos en amatørfotograf for at prøve at se, hvordan hun så ud på sådanne billeder. Det var gratis, fordi han måtte lægge dem på sin hjemmeside og på facebook. Hun var hos fotografen sammen med sin kusine.

V2 har forklaret bl.a., at hun var ansat som tjener på B fra august 2012 til januar 2013. V1 var meget dominerende, og lige så snart C var ude af restauranten, var han chefen. Det dominerende bestod i, at han talte hårdt til en, hvis man lavede små og ubetydelige fejl. For det meste var V1 ikke ædru. Hun blev 3-4 gange, måske engang om måneden, kaldt ind på kontoret, hvor han sad i halvmørke og beruset, og hvor han sagde noget om, at hun var ”snotdum” og ”ikke duede til en skid”. Han humør svingede meget, når han var beruset, og han kunne også være ”kærlig” i den forstand, at han tog hende om livet, sagde at hun var smuk og spurgte, hvorfor hun ikke havde en kæreste. Han spurgte også, hvad hun syntes om ham. En aften tog han hende 3-4 gange hårdt rundt om nakken. Hun har ikke set ham skælde A ud, men A har under en rygepause fortalt, at hun var bange for V1. Hun stoppede, fordi hun syntes, at V1 var for grænseoverskridende, men det sagde hun ikke noget om til C.

V3 har forklaret bl.a., at hun var ansat i B som opvasker i foråret 2012 og efterfølgende 2-3 måneder som tjener. Hun har hørt A fortælle, at V1 var grænseoverskridende, og at han havde taget hende i skridtet og på brysterne. V1 har sagt til hende uden nogen særlig anledning, at hun havde gode bryster. Han har også taget hende på numsen et par gange, når ingen så det. V1 var ofte fuld på arbejde, og så blev han lidt for grænseoverskridende kærlig. Hun holdte op, fordi hun ikke havde lyst til at være tjener og ikke ville være på B, dels fordi det var for hårdt arbejde, dels på grund af V1’s adfærd. Hun fortalte C i forbindelse med ophøret, at V1 havde været grænseoverskridende ved at gøre de ting, han havde. De kaldte V1 over med det samme. Han var ked af det og sagde undskyld. C spurgte herefter, om hun ikke hellere ville blive, men det ville hun ikke. Hun kender ikke A privat. Hendes far ejer den ejendom, som restauranten ligger i, og hun spiser der af og til sammen med sine forældre.

V4 har forklaret bl.a., at hun er mor til A. En dag kom A grædende hjem fra arbejde og fortalte, at V1 havde taget hende om halsen. De talte om det, og der blev afholdt et møde samme dag, hvor både C og V1 var til stede. C sagde, at episoden ikke ville gentage sig. Hun kunne se, at V1 blev hidsig eller sur under mødet, og hun fortrød, at hendes mand ikke var taget med til mødet, for det virkede, som om V1 ikke respekterede kvinder. Afortalte først langt senere om den seksuelle chikane.

V5 har forklaret bl.a., at A startede i behandling hos hende i begyndelsen af november 2013, og fortsatte med konsultation én gang om ugen indtil slutningen af januar 2014. A opsøgte hende, fordi hun havde været udsat for voldelige ord og chikane fra sin arbejdsgiver i B, herunder af seksuel karakter. Ifølge A havde hun tolereret meget og fik ikke sagt fra. Chikane af denne karakter forårsager skyld og skam og kan som i A’s tilfælde give symptomer på PTSD.

V6 har forklaret bl.a., at han har arbejdet som kok på B i 3 1/2 år. Der er travlt, men overordnet set er det et fint sted at arbejde, og C og V1 gør det godt. Hans arbejdstider var om fredagen sammenfaldende med A’s. Han syntes fra begyndelsen, at A ikke var moden nok til at være elev, og det fik han bekræftet i løbet af det års tid, hun arbejdede i køkkenet. Hun kunne f.eks. ikke tåle, hvis man kom til at sige tingene for hårdt. Hun virkede skrøbelig, og alt skulle klares med "krammere". Han kender ikke til beskyldninger om sexchikane. V3 stoppede, fordi hun syntes, at V1 havde været for nærgående. Det talte man om ude bagved, efter at V3 havde sagt op.

Procedure

Klager har til støtte for sine påstande gjort gældende, at det efter elevens forklaring må lægges til grund, at hun har været udsat for chikane, herunder af seksuel karakter, fra V1’s side. Der må i den relation ske identifikation mellem C og V1, hvortil kommer, at C må have vidst, at V1 havde et alkoholproblem og kunne være grænseoverskridende i sin adfærd, uden at hun dog tog skridt til at dæmme op herfor. Det må lægges til grund, at ophævelsen af uddannelsesaftalen fra elevens side reelt var begrundet i det psykisk dårlige arbejdsmiljø. I et sådant tilfælde kan der ikke lægges afgørende vægt på fristen på en måned i erhvervsuddannelseslovens § 61. Ophævelsen af uddannelsesaftalen var derfor berettiget, og der tilkommer hende en erstatning for tab af uddannelsesgode, som under de konkrete omstændigheder må forhøjes til 50.000 kr. Hun har endvidere krav på godtgørelse for seksuel chikane efter ligebehandlingslovens § 4 og refusion af udgifter til den psykologbehandling, som var nødvendiggjort af forholdene på arbejdspladsen. Hertil kommer, at uddannelsesaftalen var mangelfuld, og at der som følge heraf tillige tilkommer hende en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Indklagede har til støtte for sine påstande anført, at det efter indholdet af ophævelsesblanketten må lægges til grund, at elevens ophævelse var begrundet i, at hun ønskede mere tid til sig selv. Ophævelsen med denne begrundelse var uberettiget, hvortil kommer, at ophævelsen, der fremkom næsten to måneder inde elevens skoleophold, under alle omstændigheder er for sent fremkommet, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61. Indklagede skal derfor frifindes for betaling af godtgørelse for tab af uddannelsesgode, og eleven skal i stedet betale erstatning til virksomheden. Vedrørende krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven og refusion af udgifter til psykologbistand er det ikke godtgjort, at eleven har været udsat for seksuel chikane og anden chikane fra V1’s side, eller at C som indehaver af virksomheden var bekendt hermed, hvilket fremgår af elevens egen forklaring. Der er derfor ikke noget ansvarsgrundlag for praktikvirksomheden, der således må frifindes for de rejste krav. En eventuel godtgørelse efter ligebehandlingslovens regler må fastsættes til et langt lavere beløb end krævet.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven og refusion af udgifter til psykologbistand

Tre voterende udtaler:

Vi finder det efter bevisførelsen godtgjort, at eleven gennem sit uddannelsesforhold har været udsat for grov chikane, herunder af seksuel karakter, fra V1’s side. Efter de afgivne forklaringer, herunder fra V3, finder vi endvidere, at V1’s ægtefælle, der er indehaver af virksomheden, og som i sit fravær overlod ledelsen af køkkenet til V1, hæfter for hans adfærd over for de ansatte. Vi finder derfor, at indklagede har gjort sig skyldig i overtrædelse af ligebehandlingslovens § 4, og at eleven som følge heraf har krav på en godtgørelse, der efter krænkelsens karakter passende kan fastsættes til 25.000 kr.

Vi finder endvidere, at virksomheden skal erstatte hende udgifterne til psykologbistand, der for hendes andel udgjorde 2.412 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 1.

To voterende udtaler:

Selvom eleven måtte have været udsat for uacceptabel adfærd fra V1’s side, finder vi, at denne adfærd, under hensyn til at eleven ikke har sagt fra heroverfor, ikke kan karakteriseres som seksuel chikane som beskrevet i ligebehandlingslovens § 1, stk. 6. Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for krav på godtgørelse efter ligebehandlingsloven og refusion af udgifter til psykologbistand.

Vedrørende krav på godtgørelse for tab af uddannelsesgode

Tre voterende udtaler:

V1’s opførsel indebærer en grov misligholdelse af uddannelsesaftalen, som berettigede eleven til at ophæve uddannelsesaftalen. Vi finder det efter elevens forklaring ubetænkeligt at lægge til grund, at ophævelsen af uddannelsesaftalen reelt var begrundet heri, uanset at hun telefonisk over for C gav udtryk for, at hun ønskede mere tid til sig selv. Fristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, er ikke overholdt, men under hensyn til karakteren af den krænkelse, eleven har været udsat for, og til den stærke psykiske påvirkning denne krænkelse havde og fortsat har på hende, finder vi, at hun under disse særlige omstændigheder ikke var afskåret fra at hæve uddannelsesaftalen, og at hun derfor har krav på en godtgørelse for tab af uddannelsesgode, der efter sagens omstændigheder bør fastsættes til 50.000 kr.

To voterende udtaler:

Uddannelsesaftalen blev ifølge ophævelsesblanketten hævet af eleven efter næsten to måneders skoleophold med den begrundelse, at hun havde brug for tid. Under mødet på virksomheden den 16. april 2013, hvor eleven var repræsenteret af en medarbejder fra 3F, blev der fremsat krav om en bod på 30.000 kr. på grund af arbejdsforholdene, men spørgsmålet om godtgørelse efter ligebehandlingsloven ses først at være blevet drøftet under mødet i det faglige udvalg den 14. oktober 2013. Under disse omstændigheder finder vi, at eleven i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, var afskåret fra at ophæve uddannelsesaftalen den 6. marts 2013, og at hun derfor ikke har krav på godtgørelse for tab af uddannelsesgode efter erhvervsuddannelsesloven.

Ad godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Uddannelsesaftalens punkt 8 om, hvilken overenskomst der er gældende for uddannelsesområdet, er ikke udfyldt. Uddannelsesaftalen er herefter mangelfuld i ansættelsesbevislovens forstand.

Tre voterende udtaler:

Under hensyn til på den ene side, at manglen har indebåret risiko for betydelige løntab, men på den anden side, at virksomheden betalte det opgjorte lønkrav kort tid efter, at kravet var rejst, finder vi, at godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven passende kan fastsættes til 7.500 kr.

To voterende udtaler:

Vi finder, at godtgørelsen henset til manglens karakter, bør fastsættes til et lavere beløb end flertallet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i et samlet krav på 84.912 kr.

T h i b e s t e m m e s:

B v/C, skal inden 14 dage betale 84.912 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.