Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings afgørelse om adgangsbegrænsning - medhold

Klagekomitéen fandt, at et flyselskab havde udsat en person for indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, idet vedkommende ikke kunne benytte self-service check-in skranken i Københavns Lufthavn i forbindelse med sin rejse til England, fordi flyselskabet havde bestemt dette efter en profilering af de foretagne reservationer ud fra blandt andet personens navn. Klagekomitéen fandt videre, at flyselskabet havde udøvet instruktion til forskelsbehandling.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog ved brev af 24. oktober 2007 en klage over forskelsbehandling på grund af race eller etniske oprindelse i forbindelse med klagers check-in ved SAS' self-service skranke i Københavns Lufthavn, hvor han blev henvist til manuelt check-in, som følge af en kombination af, dels at SAS ville kontrollere, om han havde den fornødne rejselegitimation, dels at SAS nærmere ville vurdere formålet med hans rejse, fordi rejsen var betalt med et kreditkort, som ikke tilhørte ham og dels på grund af hans navn.

SAS anførte generelt, at dets dokumentgruppe - på et ikke nærmere angivet tidspunkt inden afrejsen - foretager en profilering af foretagne reservationer ud fra en række forskellige kriterier, som SAS af sikkerhedsmæssige årsager ikke kunne oplyse nærmere om, da kriterierne tillige bliver anvendt i sager om kriminalitetsforebyggelse. SAS oplyste dog, at passagerens navn tillige med billettens købstidspunkt, betalingsforhold, rejsemønsteret og reservation alle indgik blandt de faktorer, der havde indflydelse på dokumentgruppens beslutning om, hvilke personer der skulle henvises til manuelt check-in. SAS oplyste ligeledes, at selskabet i perioden var underlagt skærpede sikkerhedskrav fra de britiske myndigheder.

SAS havde i en anden sag, som Klagekomitéen havde behandlet, anført, at dokumentgruppen ved udvælgelsen af passagerer til manuelt check-in lagde vægt på, om den rejsende havde et ikke velkendt skandinavisk eller britisk navn. Den parallelle klagesag angik en rejse foretaget i 2006. SAS havde til brug for den nye klage ikke meddelt oplysninger, som kunne give komitéen anledning til at tro, at udvælgelseskriterierne i den sag afveg fra den parallelle sag.

Klagekomitéen lagde efter de foreliggende oplysninger til grund, at SAS havde udøvet instruktion til forskelsbehandling, idet SAS havde instrueret såvel dokumentgruppen som SAS skrankepersonalet i at forhindre passagerer med visse ikke nærmere afgrænsede navne i at benytte self-service check-in med henblik på at foretage kontrol af rejsedokumentation, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 5.

Sagsfremstilling:

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog en klage af 24. oktober 2007 over forskelsbehandling på grund af race eller etniske oprindelse i forbindelse med check-in ved SAS' self-service skranke i Københavns Lufthavn.

Af klagen fremgik følgende:

"[. . . ] Jeg var ude og rejse her for et par uger side. Og da jeg ankom til lufthavnen, ville jeg bare lave self-service, så jeg tog mit papir frem og tastede det nr. jeg skulle taste, men efter det kunne jeg ikke komme videre, fordi der kom en besked frem på skærmen om at der var besked til mig ved skranken, så jeg skulle henvende mig ved skranken. Da jeg kom derhen, og præsenterede mig tog damen telefonen frem, og ringede til en, da begyndte hun så, og afhøre mig om alt, fra om jeg havde familien her og hvad jeg skulle til England efter, og hvem der havde købt billetten til mig, fordi jeg havde købt billetten med en vens kort. Til sidst kunne jeg høre at hun blev spurgt om jeg kunne tale dansk, og da hun svarede flydende, lod hun så mig gå [. . . ].

[. . . ] Jeg mener, at jeg er forskelsbehandlet, fordi der ikke er en jordisk chance for at kunne se hvem jeg var, og de viste ikke hvem jeg var, hvis det ikke havde været for mit mærkelige navn. Og mange af de spørgsmål var slet ikke relevante[. . . ].

Ved brev af 13. december 2007 fremsendte Klagekomitéen en kopi af klagen til SAS og anmodede SAS om en udtalelse i sagen. SAS blev særligt anmodet om at oplyse reglerne for benyttelse af SAS'self-service check-in skranke samt oplyse om årsagen til, at der ved self-service check-in automatens skærm fremkom en besked til klager, om at henvende sig til skrankepersonalet.

Ved brev af 14. januar 2008 fremsendte SAS en udtalelse i sagen, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

"[. . . ] Vi har modtaget jeres brev af 13. december 2007 bilagt klage fra [A] over forskelsbehandling i forbindelse med check-in ved SAS' self-service skranke i Københavns Lufthavn.

SAS afviser klagen og skal i den forbindelse fremføre følgende.

SAS beklager, at [A] har følt sig generet ved, at han ikke kunne benytte SAS' check-in automater og i stedet blev henvist til skranken og personlig betjening.

Generelt til hele processen vedrørende self-service check-in og manuel check-in kan vi oplyse følgende:

SAS er som alle andre luftfartsselskaber underlagt skærpet kontrol fra de engelske myndigheders side i forbindelse med transport af passagerer til England. Det er således, at det er SAS's ansvar at påse, at passagererne har den relevante rejsedokumentation for indrejse til England. Viser det sig, at en passager skulle have haft visum for at komme ind i England eller har falske/manglende rejsedokumenter, og har SAS ikke påset, at dette manglede eller ikke var gyldigt, så får SAS bøder i henhold til den engelske immigrationslov i størrelsesordenen 25.000 DKK pr. rejsende.

Der gælder mange og forskellige visumregler for rejsende til England, idet visumreglerne variere alt efter nationalitet og pas, ligesom reglerne konstant er under forandring. SAS ønsker så vidt muligt at opdage tilfælde, hvor en person f.eks. skal have visum, men ikke har det, så hurtigt som muligt før afgang.

Ved self-check-in er der ingen SAS medarbejder, som kontrollere, hvor personen kommer fra, og hvilket pas han rejser på, og derfor ved vi ikke, om papirerne er i orden, og om den pågældende er underlagt visumkrav. Derfor tillader vi os det relativt beskedne indgreb at anmode nogen rejsende om at præsentere sig for vores manuelle check-in medarbejder ved skranken, så vi ved selvsyn kan kontrollere, at de fornødne dokumenter er tilstede og i orden.

De regler, SAS har for at sikre, at så få passagerer som muligt kommer ombord på vores fly uden de fornødne dokumenter, er komplekse. Udover navn har vi en række andre søgekriterier, og der sidder en gruppe ansatte og gennemgår reservationerne i god tid inden afgang og afgør, hvilke personer, som skal henvises til manuelt check-in. Vi kan desværre af sikkerhedsmæssige årsager ikke komme nærmere ind på, hvilke kriterier vi bruger i den forbindelse, men navnet er blot en af mange faktorer.

Udover check af rejselegitimation kan der være situationer, hvor reservationen, rejsemønstret eller andet hos en person er så usædvanligt, at SAS foretager en nærmere kontrol af hensyn til kriminalitetsforebyggelse, herunder sager om menneskesmugling. SAS har en række kriterier, som kan begrunde en nærmere undersøgelse, men af hensyn til virkningen af denne kontrol ønsker SAS ikke at komme nærmere ind på, hvad dette er, udover at vi kan oplyse, at når en person ikke selv har købt sin billet, så kan dette, når det sammenholdes med reservationen og rejsemønstret i øvrigt være noget, som kan bevirke, at SAS foretager en skærpet kontrol for at imødegå blandt andet menneskesmugling. Men der vil dog altid være flere parametre indblandet, og vi kan som nævnt ikke komme nærmere ind på disse her, idet kriminalitetsforebyggelsen så ville svækkes.

I forbindelse med den konkrete sag kan vi oplyse, at grunden til, at klager blev udvalgt til at vise sig ved manuelt check-in var en kombination af, at man ville sikre sig, at han havde fornøden rejsedokumentation, for at undgå senere at blive pålagt bøder af de engelske myndigheder, ligesom man fandt det nødvendigt at se lidt nærmere på formålet med rejsen omstændighederne taget i betragtning, herunder fordi rejsen var betalt med et kreditkort, som ikke tilhørte klager.

Efter at have konstateret, at klagers forhold herunder rejselegitimationen var i orden, blev klager checket ind og kunne fortsætte sin rejse. Det er helt nødvendigt for SAS for at begrænse vores omkostninger til bøder i disse sager, at vi er grundige i forarbejdet og finder så mange personer som muligt, som ikke har rejselegitimationen i orden, inden disse går ombord på flyet. Som nævnt er det betragtelige bøder, som selskaberne pålægges, når personer rejser uden eller med falske papirer og luftfartsselskaberne er objektivt ansvarlige for, at alt er i orden. Desuden skal passagerer, som ikke har fornøden rejsehjemmel returneres til udgangsstedet for selskabernes regning.

Derfor er det afgørende for SAS at have procedurer til at minimere disse sager, som er uheldige for SAS og ulykkelige for passagererne, når det går galt. Klagekomitéen har i sin udtalelse i en lignende sag [. . . ] anført, at SAS' dokumentkontrol forfølger et sagligt formål, men at SAS ikke har valgt en hensigtsmæssig og nødvendig metode til at opnå formålet.

SAS er ikke enig i, at vores metode ikke er hensigtsmæssig og nødvendig. Klagekomitéen forslår i sin nævnte afgørelse, at SAS i forbindelse med kundens reservation kunne kræve oplysninger om statsborgerskab og visumpligt. Men dette ville ikke være en tilstrækkelig kontrol, eftersom SAS i disse sager ved selvsyn har behov for at vurdere de dokumenter, som passagererne rejser med, både med hensyn til om visumregler generelt er overholdt og for at søge at forhindre, at personer med falske papirer kommer ombord. Desuden bestiller en lang række passagerer deres billetter via andre rejsebureauer og hjemmesider end SAS', og for alle disses vedkommende har SAS end ikke mulighed for at stille de spørgsmål, som Klagekomiteen foreslår.

For SAS at se, er eneste alternativ, at de passagerer, som SAS finder behov for at undersøge nærmere, udvælges i gaten i stedet for ved check-in. Men her er det meget mere synligt, at noget måske ikke er, som det skal være, idet flyets øvrige passagerer ved selvsyn kan konstatere, at en persons forhold skal undersøges nærmere. Og nægtes personen herefter at rejse med flyet f.eks. på grund af manglende rejsedokumentation, vil vedkommende blive udstillet for alle øvrige passagerer på en langt mere synlig måde, end hvis dette sker allerede ved check-in, hvor ingen kan se, om der foregår noget unormalt ved skranken. Det er således vores opfattelse, at det også er i passagerernes interesse, at den personlige kontrol, som SAS jf. ovenfor har behov for at foretage i visse situationer, henlægges til check-in i stedet for at udskyde denne til passageren er nået frem til gaten.

Afslutningsvis skal det siges, at det ikke er sådan, at vores regler kun rammer bestemte etniske grupper i forhold til andre, og derfor er det også vores opfattelse, at Lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 1, ikke overtrædes af SAS i disse sager.

Såfremt nævnet mod forventning kommer frem til, at konsekvensen af vore regler er, at der foreligger forskelsbehandling, må der være tale om indirekte forskelsbehandling, jf. § 3, stk. 3, eftersom SAS ikke har regler, som direkte forskelsbehandler vore kunder. Og i givet fald må denne sag falde ind under § 3, stk. 3, 2. led, hvorefter reglerne om forskelsbehandling ikke overtrædes, såfremt disse har et sagligt formål, og midlerne til at opfylde dem er hensigtsmæssige og nødvendige. [. . . ]"

Klagekomitéen fremsendte den 15. januar 2008 SAS's udtalelse til partshøring hos klager. Klagekomitéen modtog ikke yderligere bemærkninger fra klager.

Klagekomitéen anmodede den 23. maj 2008 SAS om en uddybning af SAS's udtalelse af 14. januar 2008.

Den 16. juni 2008 modtog Klagekomitéen SAS's udtalelse, hvoraf fremgår bl.a. følgende:

"[. . . ]

Vi har modtaget jeres brev af 23. maj d.å. vedr. klage fra [A].

I den forbindelse beder I os uddybe, hvorvidt SAS anmoder alle personer, der har betalt en flybillet med en andens kreditkort, om at henvende sig ved manuelt check in skranken.

Som tidligere oplyst, er det især på udvalgte ruter som f.eks. til England, at SAS foretager skærpet kontrol af passagererne og deres rejselegitimation. Derfor er det heller ikke alle passagerer, som rejser med SAS på billetter, som er betalt med andre personers kreditkort, som udsættes for skærpet kontrol. Men på afgange til f.eks. London føre SAS generelt et skærpet tilsyn, og her vil dette være noget, som SAS til tider undersøger.

Som nævnt i vort brev af 14. januar d.å. begrundes den skærpede kontrol på afgange til England med, at SAS samt alle andre flyselskaber bl.a. fra de engelske myndigheders side er pålagt et objektivt ansvar for, at de passagerer, som SAS indbringer i landet, har rejselegitimationen i orden. I modsat fald får SAS bøder i henhold til den engelske immigrationslov i størrelsesorden DKK 25.000,- pr. rejsende, og oveni denne bøde kommer også de omkostninger, SAS må bære, når passageren skal returneres til udgangsstedet.

Vi mener derfor, at vores procedurer med henblik på at undersøge passagerernes forhold er hensigtsmæssige og nødvendige og tjener et sagligt formål.

I anmoder os også om at uddybe, hvilke kriterier, der indgår i SAS' udvælgelse af personer, der skal henvende sig ved manuelt check-in skranken. Som nævnt i vores brev af 14. januar d.å. er navnet sammen med billettens købstidspunkt, rejsemønsteret og reservation alle faktorer, der har indflydelse på udvælgelsen af, hvilke personer vi henviser til manuelt check-in skranken. Der er således tale om en helhedsvurdering. Desværre kan disse kriterier ikke yderligere uddybes af hensyn til formålet med udvælgelsen.

Med hensyn til tidspunktet for udvælgelsen af de passagerer, der henvises til manuelt check-in skranken, kan oplyses, at denne udvælgelse finder sted kort før afgang, men det eksakte tidspunkt kan af sikkerhedshensyn ikke nærmere præciseres.

[. . . ]"

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse:

"Lovens bestemmelser"

Efter lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 2, har Institut for Menneskerettigheder kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier. Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbudet mod repressalier.

Klagekomitéen har vurderet, hvorvidt SAS har udsat klager for forskelsbehandling på grund af race eller etniske oprindelse. Komitéen har herunder nærmere vurderet:

- Om klager er blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af sin race eller etniske oprindelse, da han i forbindelse med en rejse til England ikke fik lov til at benytte SAS's selfservice check-in i Københavns Lufthavn.

- Om SAS har udøvet instruktion til forskelsbehandling i forhold til SAS' dokumentgruppe og skrankepersonale.

Efter lov om etnisk ligebehandling § 2, stk. 1, gælder forbudet mod forskelsbehandling for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Efter lovens § 3, stk.1 må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

Efter lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Efter lovens § 3, stk. 3, foreligger der indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Efter lovens § 3, stk. 5 skal en instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse betragtes som forskelsbehandling.

Der vil således foreligge indirekte forskelsbehandling, hvis SAS's praksis vedrørende visum check stillede klager ringere end andre passagerer på grund af sin race eller etniske oprindelse.

Der vil være tale om instruktion til forskelsbehandling, hvis SAS har instrueret SAS skrankepersonalet og/eller dokumentationsgruppe i at forhindre personer med en bestemt race eller

etnisk oprindelse fra benyttelse af self-service check-in på Københavns Lufthavn.

Indirekte forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse

Klagekomitéen lægger efter de foreliggende oplysninger, herunder SAS' breve af 14. januar 2008 og 16. juni 2008, til grund, at klager i forbindelse med rejsen til England i 2007 ikke kunne benytte SAS' self-service check-in skranke i Københavns Lufthavn, men blev henvist til manuelt check-in, som følge af en kombination af, dels at SAS ville kontrollere, om han havde den fornødne rejselegitimation, dels at SAS nærmere ville vurdere formålet med hans rejse, fordi rejsen var betalt med et kreditkort, som ikke tilhørte klager og dels på grund af hans navn.

SAS har generelt anført, at dets dokumentgruppe - på et ikke nærmere angivet tidspunkt inden afrejsen - foretager en profilering af foretagne reservationer ud fra en række forskellige kriterier, som SAS af sikkerhedsmæssige årsager ikke kan oplyse nærmere om, da kriterierne tillige anvendes i sager om kriminalitetsforebyggelse. SAS nævner dog i sit brev af 16. juni 2008, at passagerens navn tillige med billettens købstidspunkt, betalingsforhold, rejsemønsteret og reservation alle indgår blandt de faktorer, der har indflydelse på dokumentgruppens beslutning om, hvilke personer der skal henvises til manuelt check-in. SAS har ligeledes oplyst, at selskabet i perioden var underlagt skærpede sikkerhedskrav fra de britiske myndigheder.

SAS har i en anden sag, som Klagekomitéen har behandlet, anført, at dokumentgruppen ved udvælgelsen af passagerer til manuelt check-in lægger vægt på, om den rejsende har et ikke-velkendt skandinavisk eller britisk navn. Den parallelle klagesag angik en rejse foretaget i 2006. SAS har til brug for denne klagesag ikke meddelt oplysninger, som kunne give Klagekomitéen anledning til at tro, at udvælgelseskriterierne i denne sag afviger fra den parallelle sag.

SAS har oplyst, at det ikke er alle rejsende til England, som har betalt billetten med et kreditkort tilhørende en anden end dem selv, der bliver henvist til manuelt check-in af dokumentgruppen, men at dette forhold til tider undersøges, og at det i disse situationer beror på en helhedsvurdering, hvilke personer der bliver udvalgt til manuelt check-in. Klager har ligeledes oplyst, hvilket SAS heller ikke har bestridt, at SAS' skrankepersonale spurgte, hvem der havde betalt klagers billet, men der foreligger ikke nærmere oplysninger om, at SAS nærmere undersøgte det forhold, at billetten var betalt med et kort, som ikke tilhørte klager.

Klagekomitéen lægger efter klagers oplysninger, som SAS ikke har bestridt, endvidere til grund, at SAS' skrankepersonale ikke nøjedes med at kontrollere klagers rejselegitimation, men udtalte over for en person, som skrankepersonalet var i telefonisk kontakt med, at klager kunne tale flydende dansk, hvorefter hans check-in blev afsluttet, således at han kunne komme med flyet. Under hensyn til sagens øvrige omstændigheder, herunder navnlig at klagers sprogkundskaber var udslagsgivende for beslutningen om at afslutte hans check-in, finder Klagekomitéen desuden, at betalingsforholdet ikke havde nævneværdig betydning i den konkrete sag.

Klagekomitéen finder på den baggrund, at SAS har udsat klager for indirekte forskelsbehandling på grundlag af etnicitet, idet SAS' forskelsbehandling af kunder ud fra deres navn og sproglige kvalifikationer i højere grad rammer personer med en anden etnisk oprindelse end dansk.

SAS har, - ligesom i den tidligere nævnte parallelle sag - anført, at det primære formål med beslutningen om at udtage klager til manuelt check-in var hensynet til at kontrollere hans rejsedokumentation. I den tidligere sag anførte Klagekomitéen hertil, at SAS' dokumentkontrol forfølger et sagligt formål, men at SAS ikke har valgt en hensigtsmæssig og nødvendig metode til at opnå formålet. Klagekomitéen bemærkede hertil, at SAS i stedet for den valgte metode, kunne kræve oplysninger om statsborgerskab og visumpligt i forbindelse med kundens billetreservation, hvilket ville give et mere retvisende grundlag for at foretage visumkontrol, og at SAS har mulighed for at kontrollere kundernes rejselegitimation uden forskelsbehandling i forbindelse med check-in.

SAS har nu nærmere anført, at den af Klagekomitéen anførte metode ikke ville muliggøre en tilstrækkelig kontrol af, hvorvidt passagerer har den fornødne rejsedokumentation, eftersom SAS i disse sager har behov for ved selvsyn at vurdere de dokumenter, som passagererne rejser med, både med hensyn til om visumregler generelt er overholdt og for at søge at forhindre, at personer med falske papirer kommer ombord. SAS har endvidere anført, at en lang række passagerer bestiller deres billetter via andre rejsebureauer og hjemmesider end SAS', og for alle disses vedkommende har SAS ikke mulighed for at stille de spørgsmål, som Klagekomitéen foreslår.

Klagekomitéen bemærker hertil, at komitéen ikke er overbevist om, at SAS ikke ville kunne anmode den rejsende om - ved bestillingen via agent, hjemmeside eller på anden måde - at oplyse sin nationalitet, således at SAS kan vurdere, om den pågældende skal have visum til indrejse i destinationslandet, og på det grundlag henvise den pågældende til manuelt check-in. SAS ville formentlig i så tilfælde kunne oplyse dette til den rejsende, som derved ikke ville blive overrasket over at blive afvist fra self-service check-in. Klagekomitéen finder det bemærkelsesværdigt, at SAS udtager rejsende til visumkontrol uden kendskab til de rejsendes nationalitet. Klagekomitéen kan heller ikke se, hvorfor den rejsendes navn m.v. har saglig betydning for SAS' beslutning om at foretage manuelt check-in med henblik på kontrol af rejsedokumentation og/eller for at opdage dokumentfalsk.

SAS kan under alle omstændigheder begrænse skrankepersonalets kontrol til det forhold, som skal kontrolleres hos den enkelte rejsende, hvilket i klagers tilfælde ville sige betalingsforholdet og ægtheden af hans pas, mens der ikke var grund til at berøre visumforholdet yderligere efter konstateringen af hans nationalitet. SAS har ikke fremdraget oplysninger, som kunne danne grundlag for skrankepersonalets spørgsmål om klagers familiemæssige relationer m.v. Klagekomitéen har endelig hæftet sig ved, at SAS' personale fokuserede på klagers sproglige færdigheder, som ikke ses at have nogen betydning for de forhold, SAS angiver at ville kontrollere.

Klagekomitéen var opmærksom på, at en nærmere kontrol af de rejsende kan forekomme stigmatiserende, hvilket i øvrigt er grunden til, at komitéen ser med alvorlige øjne på denne og gøres til genstand for kontrol ved gaten el.lign., men komitéen finder, at det ikke i nævneværdig grad kan være stigmatiserende at blive udsat for en formel kontrol af rejsedokumentationen f.eks. ved gaten, såfremt kontrollen foretages på en hensigtsmæssig måde. Klagekomitéen finder, at SAS ikke kan foretage en profilering og kontrol på grundlag af bl.a. navn og sprogkundskaber, idet SAS dermed rammer en bred kreds af rejsende, som der ikke er noget konkret grundlag for at udtage til kontrol. Såfremt kontrollen i forhold til alle rejsende begrænses til saglige forhold, som der er konkrete holdepunkter for at undersøge nærmere, vil SAS kontrol ikke blive anset for uforholdsmæssig og dermed heller ikke for diskriminerende.

Det er på den baggrund Klagekomitéens opfattelse, at SAS har udsat klager for indirekte forskelsbehandling i strid med lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 3, idet SAS' beslutninger dels om at henvise ham til manuelt check-in på grund af hans navn og betalingsforhold, dels om at afslutte check-in blandt andet på grundlag af hans sproglige kvalifikationer, ikke var objektivt begrundet i et sagligt formål eller hensigtsmæssige og nødvendige.

Instruktion til forskelsbehandling

Klagekomitéen lægger efter de foreliggende oplysninger til grund, at SAS har udøvet instruktion til forskelsbehandling, idet SAS har instrueret såvel dokumentgruppen som skrankepersonalet i at forhindre passagerer med visse ikke nærmere afgrænsede navne i at benytte self-service check-in med henblik på at foretage kontrol af rejsedokumentation, jf. lov om etnisk ligebehandling § 3, stk. 5.

Henstilling til fri proces

Såfremt Klagekomitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, kan komiteen henstille, at der meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 325 om ikke at kunne betale sagens omkostninger uden at lide væsentlig afsavn, jf. lov om etnisk ligebehandling § 10, stk. 3.

Da Klagekomitéen har fundet, at SAS har udsat klager for indirekte forskelsbehandling, henstiller komitéen, at han efter ansøgning meddeles fri proces til at anlægge retssag mod SAS, såfremt han i øvrigt opfylder betingelserne i retsplejelovens § 325."