Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings afgørelse om adgangsbegrænsning - forskelsbehandling "by association" - medhold

Klagekomitéen fandt, at et diskotek ved at afvise en mand med anden etnisk oprindelse end dansk med henvisning til, at han ikke havde medlemskort, havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med forbudet i § 3, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling. Klagekomitéen lagde til grund, at mandens hustru kunne komme ind på diskoteket alene, men at hun blev afvist, da dørmanden så, at hun ville have manden og resten af deres selskab med ind. Komitéen fandt derfor, at hustruen var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af tredjemands etniske oprindelse.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 3. april 2006 på e-mail en klage fra en mand med anden etnisk oprindelse end dansk vedrørende forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med at han, hans hustru og nogle venner lørdag den 1. april 2006 blev nægtet adgang til et diskotek. Manden uddybede sin klage ved breve af 20. september 2006 samt 6. oktober 2006. Han repræsenterede samtidig sin hustru i sagen.

Klagekomitéen havde på trods af adskillige henvendelser til diskoteket ikke modtaget en udtalelse. Komitéens afgørelse baserede sig herefter på mandens oplysninger, som komitéen efter det foreliggende ikke havde grund til at betvivle.

Klagekomitéen lagde til grund, at manden og en af hans venner, som begge var af anden etnisk oprindelse end dansk, forsøgte at komme ind sammen på diskoteket, men at de blev afvist af dørmanden med den begrundelse, at de ikke havde et medlemskort. Mens de ventede på resten af deres selskab, blev flere personer lukket ind på diskoteket uden at blive afkrævet medlemskort, ligesom flere personer af anden etnisk oprindelse end dansk blev afvist med den begrundelse, at de ikke var medlemmer, eller at der var "fuldt hus".

Klagekomitéen lagde endvidere til grund, at mandens hustru, som ligeledes var af anden etnisk oprindelse end dansk, blev budt indenfor på diskoteket, og at hun fik at vide, at man skulle have medlemskort for at komme ind, da hun kaldte på sin mand og resten af deres selskab.

Klagekomitéen fandt, at diskoteket ved at afvise manden ved indgangen den 1. april 2006 med henvisning til, at han ikke havde medlemskort, udsatte ham for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med forbudet i § 3, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling. Det forhold, at både personer med etnisk dansk oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse end dansk blev lukket ind, ændrede ikke ved komitéens opfattelse, idet de personer, der blev afvist, efter det oplyste alle var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Klagekomitéen lagde til grund, at mandens hustru kunne komme ind på diskoteket alene, men at hun blev afvist, da dørmanden så, at hun ville have sin mand og resten af deres selskab med ind. Komitéen fandt derfor, at hustruen blev udsat for forskelsbehandling på grund af tredjemands etniske oprindelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling.

Sagsfremstilling:

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling modtog den 3. april 2006 en klage fra en mand med anden etnisk oprindelse end dansk. Det fremgik blandt andet af klagen at:

§ "Vi blev afvist på [diskoteket] med en undskyldning om, at vi ikke havde medlemskort, selvom ingen andre som blev lukket ind, blev spurgt om medlemskort. Vi var en gruppe på syv (fire piger og tre drenge) som fejrede et kommende bryllup imellem to fra gruppen og ville ind og hygge.

§ Imens vi stod udenfor kom der masser af folk ind, kun 5-10 personer blev afvist pga. manglende medlemskort eller pga. påstået fuld kapacitet - alle var indvandrere.

§ . . . jeg har lige tjekket [diskotekets] hjemmeside, og det fremgår af den, at man kan blive medlem af en social klub og så blive alment medlem af [diskoteket]. Men medlemskab kræves ikke for at komme ind til diskotekets almene arrangementer.

§ Imens vi stod der afviste og frysende udenfor diskoteket kom der en gruppe på imellem 50-70 mennesker (både etniske og danske) ind i diskoteket - 5-6 stykker nåede vi at spørge, og ingen af disse havde medlemskort."

Det fremgik videre af klagen, at en af dørmændene sagde til en fra deres gruppe, at det var tilfældigt, hvem de afviste.

Af klagers breve af 20. september 2006 og 6. oktober 2006 fremgik, at klager og en ven ankom til diskoteket ca. 5-10 minutter før resten af selskabet, og at de blev nægtet adgang på grund af manglende medlemskab. De sagde til dørmændene, at de aldrig havde haft brug for medlemskab for at komme ind, men det nyttede ikke. Mens de ventede på resten af selskabet, så de en snes mennesker blive lukket ind, hvoraf ingen blev spurgt om medlemskab. Da deres selskab ankom, hvoraf to var af etnisk dansk oprindelse, gik klagers hustru op til døren og blev budt inden for. Da hun kaldte på resten af selskabet, som stod et par meter fra hende, så dørmændene, at klager og klagers ven var iblandt, hvorefter hustruen fik at vide, at man ikke kunne komme ind, hvis man ikke var medlem.

Klager oplyste endvidere, at de så flere personer blive afvist, og at fælles for dem var, at de alle var af anden etnisk oprindelse end dansk, og at de blev afvist med den begrundelse, at de ikke var medlemmer, eller at der var "fuldt hus".

Klagekomitéen anmodede ved brev af 19. oktober 2006 diskoteket om en udtalelse.

Klagekomitéen rykkede diskoteket for udtalelsen den 12. december 2006, den 13. februar 2007 og den 21. marts 2007. I brevet af 21. marts 2007 gjorde komitéen diskoteket opmærksom på, at såfremt komitéen ikke modtog en udtalelse fra diskoteket, ville sagen blive afgjort på det foreliggende grundlag.

Ved brev af 11. september 2007 gjorde Klagekomitéen endnu engang diskoteket opmærksom på, at komitéen fortsat ikke havde modtaget en udtalelse, og at sagen nu ville blive behandlet af komitéen.

Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandlings udtalelse:

Efter § 10, stk. 2, i lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling er Institut for Menneskerettigheder tillagt kompetence til at behandle klager over overtrædelse af lovens forbud mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse og for overtrædelse af lovens forbud mod repressalier. Denne opgave varetages på instituttets vegne af Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, som har beføjelse til at give udtryk for sin opfattelse af, om der er sket en overtrædelse af forbuddene mod forskelsbehandling af de anførte grunde eller en overtrædelse af forbuddene mod repressalier.

Klagekomitéen har vurderet, hvorvidt diskoteket har udsat klager og klagers hustru for forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske oprindelse i forbindelse med, at de blev afvist ved indgangen til diskoteket lørdag den 1. april 2006.

Efter § 2, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling gælder loven for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig, der er tilgængelig for offentligheden.

Det følger af lovens § 3, stk. 1, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Ifølge lovens § 3, stk. 2, foreligger der direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Klagekomitéen har på trods af adskillige henvendelser til diskoteket ikke modtaget en udtalelse. Komitéens afgørelse baserer sig herefter på klagers oplysninger, som komitéen efter det foreliggende ikke har grund til at betvivle.

Klagekomitéen lægger til grund, at klager og en af klagers venner, som begge er af anden etnisk oprindelse end dansk, forsøgte at komme ind sammen på diskoteket, men at de blev afvist af dørmanden med den begrundelse, at de ikke havde et medlemskort. Mens de ventede på resten af deres selskab, blev flere personer lukket ind på diskoteket uden at blive afkrævet medlemskort, ligesom flere personer af anden etnisk oprindelse end dansk blev afvist med den begrundelse, at de ikke var medlemmer, eller at der var "fuldt hus".

Klagekomitéen lægger endvidere til grund, at klagers hustru, som ligeledes er af anden etnisk oprindelse end dansk, blev budt indenfor på diskoteket, og at hun fik at vide, at man skulle have medlemskort for at komme ind, da hun kaldte på sin mand og resten af deres selskab.

Klagekomitéen finder, at diskoteket ved at afvise klager ved indgangen den 1. april 2006 med henvisning til, at han ikke havde medlemskort, udsatte ham for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse i strid med forbudet i § 3, stk. 1 i lov om etnisk ligebehandling. Det forhold, at både personer med etnisk dansk oprindelse og personer med anden etnisk oprindelse end dansk blev lukket ind, ændrer ikke ved komitéens opfattelse, idet de personer, der blev afvist, efter det oplyste alle var af anden etnisk oprindelse end dansk.

Klagekomitéen har lagt til grund, at klagers hustru kunne komme ind på diskoteket alene, men at hun blev afvist, da dørmanden så, at hun ville have sin mand og resten af deres selskab med ind. Komitéen finder derfor, at hustruen blev udsat for forskelsbehandling på grund af tredjemands etniske oprindelse, jf. § 3, stk. 1, i lov om etnisk ligebehandling.

Henstilling til fri proces

Såfremt Klagekomitéen finder, at der er sket en overtrædelse af forbudet mod forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse eller af forbudet mod repressalier, kan komitéen henstille, at der meddeles fri proces til klagere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 325, om ikke at kunne betale sagens omkostninger uden at lide væsentlig afsavn.

Da det er Klagekomitéens opfattelse, at diskoteket har udsat klager og klagers hustru for forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse, henstiller komitéen, at de meddeles fri proces til at anlægge sag mod diskoteket ved domstolene, idet omfang de opfylder betingelserne i

retsplejelovens § 325."