Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 12. august 2014 i sag 05.2014

A

v/forbundssekretær Kim Bøg Brandt, Blik- og Rørarbejderforbundet

mod

B

v/konsulent Susanne Wismar Oldenburg, Tekniq

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Tine Vuust (formand), advokat Linda Rudolph Greisen (DA) og advokat Evelyn Jørgensen (LO). Endvidere har som særligt sagkyndige medlemmer deltaget konsulent Jørgen W. Hansen, udpeget af Tekniq, og forbundssekretær Søren Schytte, udpeget af Blik- og Rørarbejderforbundet.

Mellem klageren, A, født den 11. maj 1982, og indklagede, B, blev den 21. maj 2013 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter A skulle uddannes som VVS’er inden for VVS-energiuddannelsen med uddannelsesperiode fra den 21. maj 2013 til den 30. januar 2016.

Denne sag drejer sig om elevens ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.

A har ved sin organisation, Blik- og Rørarbejderforbundet, ved klageskrift modtaget den 15. januar 2014 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes til klager at betale 50.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra de enkelte ydelsers forfaldsdato, til betaling sker, samt en sædvanlig godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Påstanden på 50.000 kr. udgør godtgørelse for tab af uddannelsesgode.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 30. juni 2014.

Sagsfremstilling

I uddannelsesaftalens punkt 8 om, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende inden for uddannelsesområdet, er anført: ”Elev er under revalidering”.

Af en erklæring af 24. oktober 2013 fra X Institut fremgår bl.a., at der på foranledning af eleven er foretaget bestemmelse af asbest i 1 stk. indleveret materialeprøve fra en ikke oplyst adresse i Y, som er modtaget den 23. oktober 2013, med det resultat, at der fandtes 5-10 % asbestfibermasse, og med bemærkning om, at der var tale om ”kiselgur med asbest”.

Den 20. november 2013 ophævede eleven ensidigt uddannelsesaftalen med følgende begrundelse:

”Tillidsbrud fra firmaet, sat til at udfører arbejde, med nedtagning af isolering med asbest”.

Virksomheden fik den 9. december 2013 besøg af Arbejdstilsynet, der vejledte om registrering af asbest i tekniske installationer samt anmeldelse af saneringsopgaver, hvor asbest forekommer. I henhold til denne vejledning orienterede indehaveren af den indklagede virksomhed, C om, at de i virksomheden havde igangsat udarbejdelse af grundig instruktion og retningslinjer i forbindelse med arbejdsopgaver, der kunne medføre udsættelse for asbest.

Forklaringer

A har forklaret bl.a., at han mandag den 30. september 2013 på Z sammen med svenden N1 og C skulle være med til at udskifte en ældre gaskedel og varmtvandsbeholder. Da de ankom, begyndte han at bære materialer og værktøj ned i kælderen, mens C talte med kunden. Han overhørte, at kunden sagde, at kedlen var fra 1941, og han vidste derfor, at der ville være risiko for asbest i isoleringen. Han sagde til C, at arbejdet ville være farligt, og at de ikke måtte røre ved det, men C sagde, at der ikke var asbest i isoleringen, og N1 støttede ham heri. Man kan ikke se asbest, men han var ud fra årstallet sikker på, at der var asbest i materialerne. De havde ikke åndedrætsværn eller beskyttelsesdragt med og gik således i gang med at udføre arbejdet uden sikkerhedsforanstaltninger. Det støvede meget, og han var oppe ved bilen to gange for at se, om de ikke havde små hvide masker, som man kunne tage for munden, men det havde de ikke. Tirsdag morgen den 1. oktober 2013 tog han en prøve fra isoleringen, mens kedlen lå på traileren. Han tog noget smulder, som han pakkede ind i plastik fra en cigaretpakke, lukkede plastikken sammen og brændte åbningen til. Det var vigtigt for ham at fuldføre sin uddannelse, så han var i tvivl om, hvorvidt han skulle få prøven testet. Derfor indleverede han først den 24. oktober 2013 prøven til X Institut. Den 25. oktober 2013 modtog han det svar, at prøven indeholdt asbest. Han kontaktede Blik- og Rørarbejderforbundet og ikke virksomheden om udfaldet af testen. Han ophævede uddannelsesaftalen den 20. november 2013 efter råd fra Blik- og Rørarbejderforbundet. Han syntes, at det var hårdt at være i lære, fordi han havde indtrykket af, at C ikke ønskede ham i virksomheden. Den 2. oktober 2013 bad han C om et møde for at høre, hvad de syntes om ham, og C gav udtryk for, at han var meget tilfreds med ham. Han sagde til dem, at han ikke forstod det, fordi han aldrig fik skulderklap og var ked af at være i virksomheden, og at det var ubehageligt for ham at modtage ordrer fra C. Han var under hele uddannelsesforløbet under revalidering og fik sin løn udbetalt fra kommunen, men eventuelt overarbejde skulle betales af virksomheden.

C har forklaret bl.a., at han i 34 år har drevet virksomhed som VVS-installatør og ofte har arbejdet med nedtagning af kedler. Den 2. oktober 2013 var han, N1 og A i gang med at nedtage en varmtvandsbeholder, da A spurgte, om der var asbest i varmtvandsbeholderens isolering. Han svarede hertil, at det var der ikke, fordi der var tale om ganske almindelig blød rockwool-isolering, og kunden havde sagt, at beholderen var udskiftet i 1980'erne. Der var intet kiselgur i isoleringen, som kunne indeholde asbest. Han sagde til A, at hvis han en anden gang var i tvivl, så skulle han lade være med at skære varmtvandsbeholderen i bøjningerne, for der var i givet fald der, asbesten ville sidde. Efter nedtagningen lagde de varmtvandsbeholderen på traileren, og der var ikke noget isolering, man som sådan kunne ”smuldre af”. Der skulle skæres i beholderens isolering, hvis man skulle tage en prøve heraf, men det overvejede de ikke at gøre. I kælderen var der af andre årsager meget støvet, og de havde åndedrætsværn på under arbejdets udførelse. Under mødet den 2. oktober 2013 sagde A, at han ikke syntes, at han lærte nok, og at han var utilfreds med at være i virksomheden. Han sagde også, at der var mange arbejdsgivere, der ringede til ham og ville have ham til at skifte uddannelsessted. A skulle umiddelbart herefter på ferie og skoleophold. De indkaldte A til et møde den 8. november 2013, hvor han havde en bisidder, N2 fra Blik- og Rørarbejderforbundet, med. Formålet med mødet var at gøre det klart for A, at hvis han ikke ønskede at være i virksomheden, var de indstillet på, at han fandt en anden læreplads. I slutningen af mødet nævnte N2, at der havde været asbest i en prøve fra arbejdet på Z, hvilket han var helt uforstående over for. N2 sagde også, at Arbejdstilsynet ville blive rekvireret. Efter mødets afslutning afleverede N2 nøglen til firmaet, idet han tilkendegav, at A ikke ville tilbage til praktikstedet. Senere ringede N2 og ville have ham til at indgå forlig i sagen på et beløb mellem 0-50.000 kr. Han overgav herefter sagen til Tekniq. Efterfølgende ringede kunden og sagde, at A havde informeret ham om, at hele hans hus var inficeret med asbest. Han tog ned til kunden, og de gennemgik hans hus fra A-Z, men fandt ingen asbest. De tog ingen prøver fra huset, for der var ingen mistanke om steder, hvor der kunne være asbest. Efter modtagelsen af A's ophævelse af uddannelsesaftalen af 20. november 2013 fik han besøg af Arbejdstilsynet, som afleverede vejledningen om asbestarbejde. Det var tale om et ganske kort besøg. Han har aldrig anmeldt arbejde med asbestholdige materialer over for Arbejdstilsynet. Hvis der er mistanke om asbest, anmoder han ejeren eller virksomheden om at få undersøgt, om der er asbest, forinden han udfører arbejdet. Uddannelsesaftalen indeholdt ingen henvisning til overenskomst, fordi A var under revalidering og fik betalt den fulde løn af kommunen.

Procedure

Klager har til støtte for påstanden gjort gældende, at virksomheden groft har misligholdt uddannelsesaftalen ved - på trods af elevens berettigede frygt for arbejde med asbest, som efterfølgende blev bekræftet af prøven fra isoleringsmaterialet - at lade ham udføre arbejdet på Z i Y uden overholdelse af de nødvendige sikkerhedsforskrifter og heraf følgende tillidsbrud. Elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var derfor berettiget, og der bør således tilkendes ham en godtgørelse, der under hensyn til, at han var voksenelev, passende kan fastsættes til 50.000 kr. Ansættelsesbeviset var mangelfuldt, og eleven er derfor tillige berettiget til en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.

Indklagede har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at det efter C's forklaring må lægges til grund, at der ikke var asbest i den isolering, som man nedtog i forbindelse med arbejdet på Z i Y. Der er intet grundlag for at antage, at det materiale, som blev indsendt til X Institut, stammer fra den pågældende kedel. Herefter var elevens ophævelse af uddannelsesaftalen ikke berettiget. Når henses til, at eleven under uddannelsesforholdet modtog revalideringsydelser og ikke løn, foreligger der ingen mangel ved uddannelsesaftalen i ansættelsesbevislovens forstand, og under alle omstændigheder må en eventuel godtgørelse fastsættes til et meget lille beløb.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Ad spørgsmålet om ophævelse af uddannelsesaftalen

Tre voterende udtaler:

Spørgsmålet om berettigelsen af elevens ophævelse af uddannelsesaftalen afhænger af, om det kan anses for godtgjort, at tillidsforholdet blev brudt ved, at eleven mod protest blev sat til at arbejde med asbestholdige materialer, uden at der var truffet de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Eleven og praktikvirksomhedens indehaver har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der i forbindelse med arbejdet på Z i Y var grundlag for at antage, at der var asbest i isoleringen omkring den nedtagne kedel. Elevens forklaring om, at han udtog en prøve af smulder fra isoleringen omkring kedlen, da denne lå på traileren, er ikke bekræftet af arbejdsgiveren eller af andre omstændigheder i sagen. Det fremgår således ikke af prøveresultatet, hvorved der blev konstateret tilstedeværelse af 5-10 % asbest, hvor og hvornår prøven var udtaget.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder i øvrigt, herunder at eleven forud for påbegyndelsen af sit skoleophold i begyndelsen af oktober 2013 havde udtrykt sin utilfredshed med praktikstedet over for virksomheden sammenholdt med det lange tidsrum, der gik, til han indsendte en prøve til testning, og fra prøveresultatet fremkom, til han hævede uddannelsesaftalen, finder vi det ikke godtgjort, at elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget.

Vi stemmer derfor for at frifinde virksomheden for det rejste krav om godtgørelse for tab af uddannelsesgode i medfør af erhvervsuddannelsesloven.

To voterende udtaler:

Vi finder det efter elevens forklaring sammenholdt med prøveresultatet fra X Institut godtgjort, at elevens ophævelse af uddannelsesaftalen var berettiget i den mistillid, som opstod, da han - efter at have gjort opmærksom på sin mistanke asbest, der viste sig at være rigtig – blev beordret til alligevel at udføre arbejdet uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger.

Vi stemmer derfor for at tage elevens krav på godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven til følge.

Ad godtgørelse efter ansættelsesbevisloven

Uddannelsesaftalens punkt 8 angiver, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for elever fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet, men indeholder ingen oplysning om, hvilken kollektiv overenskomst, der er gældende for uddannelsesområdet. Uddannelsesaftalen er derfor mangelfuld i ansættelsesbevislovens forstand.

Tre voterende udtaler:

Under hensyn til, at eleven ikke modtog sin løn fra virksomheden, men fra kommunen, og at der ikke i øvrigt er dokumenteret nogen uoverensstemmelser under ansættelsen, som kunne have været afhjulpet ved angivelse af den for uddannelsesforholdet gældende overenskomst, finder vi, at godtgørelsen efter ansættelsesbevisloven i lyset af Højesterets dom, UfR 2011-805 H, passende kan fastsættes til 2.500 kr.

To voterende udtaler:

Vi finder, at en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven under hensyn til manglens karakter og den deraf følgende generelle risiko for betydelige løntab bør fastsættes til et højere beløb end fastslået af flertallet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at eleven får medhold i et krav på i alt 2.500 kr.

T h i b e s t e m m e s:

Indklagede, B, skal inden 14 dage betale 2.500 kr. til A.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene. Såfremt sagen indbringes for domstolene, anmoder Tvistighedsnævnet om at blive underrettet herom, ligesom nævnet gerne vil underrettes om rettens afgørelse.